Forside

Søgeresultat

Viser resultat 9391 - 9400 af 10284

NYT: Mindre mængde gods i havnene

20. marts 2015, I fjerde kvartal 2014 blev der håndteret 19 mio. ton gods fra fragtskibe og færger i danske havne. Det er et fald på 3 pct. siden fjerde kvartal 2013. Indenrigsgods faldt med 7 pct., mens udenrigsgods faldt 3 pct. Fragtskibenes udenrigsfart stod for faldet i udenrigsgods med et fald på 4 pct. i fjerde kvartal 2014 i forhold til fjerde kvartal 2013. Udenrigsgods med færger steg i samme periode 2 pct., Godsmængder i indenrigsfart faldt meget i 2014, I hele 2014 faldt godsmængden 6 pct. i forhold til 2013. Heraf bidrog indenrigsfarten mest med et fald på 17 pct., mens udenrigsfarten kun faldt 3 pct. Det store fald i godsmængden i indenrigsfarten skal ses i lyset af lukningen af Kalundborg-Aarhus-ruten i tredje kvartal 2013., I fjerde kvartal 2014 faldt mængden af transporteret råolie 11 pct. i forhold til fjerde kvartal 2013, men set over hele 2014 steg mængden af råolie med 13 pct. Råolie var den varegruppe, der steg mest i 2014. I 2014 bidrog særligt mineralske olieprodukter og kul og i mindre grad færge- og ro-ro-gods til det samlede fald; ro-ro vil sige , roll-on roll-off, , dvs. gods på hjul., Fortsat vækst i containertrafik, Omsætningen af containerenheder var 184.000 TEU (, twenty-foot equivalent unit, ) i fjerde kvartal 2014. I forhold til samme kvartal 2013 steg omsætningen med 5 pct. Mængden af gods i container var i fjerde kvartal 2014 på 1,4 mio. ton, hvilket var en stigning på 5 pct. i forhold til fjerde kvartal 2013. Samtidig faldt færge- og ro-ro-gods med 1 pct., Flere passagerer på færgerne til udlandet, Der var samlet 6 mio. passagerer med passagerskibe og færger i danske havne i fjerde kvartal 2014, hvilket er en stigning på 1 pct. i forhold til samme kvartal 2013., Trafikken på indenrigsruterne var næsten uændret, mens passagertallet på udenrigsruterne steg 2 pct. På udenrigsruterne trak især ruterne til Tyskland og Norge op, men også ruterne til Sverige havde svag fremgang. Det store fald på 70 pct. i de øvrige ruter skyldes især lukningen af ruten mellem Esbjerg og Harwich., Godsomsætning på større danske havne, , 2013, 2014, Ændring , 4. kvt. 2013, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2014, , 1.000 ton, pct., Gods i alt, 19, 264, 18, 118, 19, 253, 18, 824, 18, 601, -3,4, Fragtskibe , 14, 823, 13, 563, 14, 606, 14, 322, 14, 137, -4,6, Udenrigs, 11, 298, 10, 467, 11, 315, 10, 593, 10, 834, -4,1, Indenrigs, 3, 525, 3, 096, 3, 292, 3, 729, 3, 302, -6,3, Færger, 4, 441, 4, 556, 4, 647, 4, 502, 4, 464, 0,5, Udenrigs, 4, 092, 4, 276, 4, 331, 4, 126, 4, 159, 1,6, Indenrigs, 350, 280, 316, 376, 305, -12,9, Godsart, , , , , , , Råolie, 2, 259, 2, 832, 2, 738, 2, 689, 2, 013, -10,9, Mineralske olieprodukter, 2, 750, 1, 569, 1, 687, 2, 168, 2, 517, -8,5, Flydende bulk i øvrigt, 340, 351, 456, 403, 524, 54,1, Kul, 2, 072, 1, 736, 1, 971, 1, 609, 1, 576, -23,9, Sten, sand og grus, 1, 449, 1, 278, 1, 688, 1, 565, 1, 411, -2,6, Fast bulk i øvrigt, 2, 909, 2, 669, 2, 941, 2, 797, 3, 103, 6,7, Containeriseret gods, 1, 295, 1, 360, 1, 435, 1, 545, 1, 358, 4,9, Færgegods og andet ro-ro-gods, 5, 060, 5, 137, 5, 249, 5, 141, 5, 027, -0,7, Stykgods i øvrigt, 1, 131, 1, 188, 1, 089, 907, 1, 071, -5,3, , 1.000 enheder, , Containere i alt, 103, 110, 119, 125, 114, 10,7, Containere, TEU, 175, 176, 190, 199, 184, 5,1, Passager- og færgefart på danske havne, , 2013, 2014, Ændring , 4. kvt. 2013, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2014, , 1.000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 6, 055, 4, 944, 8, 678, 11, 676, 6, 133, 1,3, Udenrigsruter, 4, 139, 3, 477, 6, 045, 8, 182, 4, 222, 2,0, Sverige, 1, 996, 1, 693, 2, 916, 3, 765, 1, 998, 0,1, Heraf over Øresund, 1, 566, 1, 317, 2, 132, 2, 636, 1, 550, -1,0, Norge, 612, 556, 951, 1, 453, 643, 5,1, Tyskland, 1, 511, 1, 215, 2, 127, 2, 877, 1, 577, 4,4, Øvrige ruter, 20, 13, 50, 89, 6, -70,0, Indenrigsruter, 1, 916, 1, 467, 2, 633, 3, 494, 1, 911, -0,3, Skibsfart (kvt.) 4. kvt. 2014, 20. marts 2015 - Nr. 138, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Skibsfart (kvt.), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Skibsfarten på danske havne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18801

Nyt

NYT: Lille fald i transportarbejdet med danske lastbiler

Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,1 mia. tonkm , 3. kvt. 2023, -0,7 %, fra 2. kvt.2023 til 3. kvt. 2023, Se tabel, 15. december 2023, Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler faldt lidt under 1 pct. i tredje kvartal 2023 sammenlignet med kvartalet før og endte på 4,1 mia. tonkm, når der korrigeres for sæsonudsving. Det skal dog bemærkes, at danske lastbilers transportarbejde fortsat ligger højere end de seneste år. I tredje kvartal var den nationale transport stort set uændret, mens den internationale transport faldt i samme periode med 2 pct. Den nationale transport udgjorde 84 pct. af de danske lastvognes transportarbejde i tredje kvartal, mens de internationale transporter udgjorde 16 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Dansk del af den internationale transport er stabiliseret, Den samlede internationale transport, med både danske og udenlandske lastbiler fra og til Danmark, er steget 6 pct. fra 2021 til 2022. I alt blev 20 mia. tonkm transporteret i 2022. De danske lastbilers andel af den internationale transport har de seneste tre år været stabil omkring 11-12 pct., men har tidligere været væsentlig højere med eksempelvis 38 pct. i 2008. Særligt i årene efter finanskrisen omkring 2009 og optagelsen af i alt 12 østeuropæiske lande i EU i hhv. 2004 og 2007, herunder både Polen og Litauen, faldt de danske lastbilers andel af den internationale transport., De fleste udenlandske lastbiler, der kører international transport i Danmark, er indregistreret i Polen, idet de står for 39 pct. af de udenlandske lastbilers transportarbejde. De næst hyppigste lastbiler kommer fra Tyskland og Litauen med hhv. 14 og 13 pct. For 10 år siden i 2012 stod tyske lastbiler for 33 pct. og polske lastbiler for 24 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uvg1, og , ivg41, Godstransport med danske lastbiler, sæsonkorrigeret, , 2021, 2022, 2023, Ændring, , 4. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 3. kvt. 2023, ift. 2. kvt. 2023, , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 3, 833, 3, 847, 3, 652, 3, 777, 3, 893, 4, 205, 4, 113, 4, 084, -29, -0,7, National kørsel, 3, 212, 3, 139, 3, 123, 3, 183, 3, 318, 3, 592, 3, 437, 3, 421, -15, -0,4, Vognmandskørsel, 2, 726, 2, 608, 2, 690, 2, 761, 2, 825, 3, 051, 2, 951, 2, 852, -99, -3,3, Firmakørsel, 486, 531, 432, 423, 494, 541, 486, 569, 83, 17,1, International kørsel, 621, 708, 529, 594, 574, 613, 676, 663, -13, -2,0, Fra Danmark til udlandet, 444, 437, 339, 442, 395, 417, 436, 438, 2, 0,3, Fra udlandet til Danmark, 136, 174, 140, 107, 124, 145, 189, 169, -20, -10,5, Øvrig kørsel, 1, 41, 97, 51, 45, 56, 52, 51, 56, 5, 9,9, , mio. ton, , Pålæsset godsmængde i alt, 42,3, 43,3, 41,4, 46,2, 44,3, 43,9, 44,4, 42,7, -1,6, -3,7, National kørsel, 41,4, 42,2, 40,5, 45,3, 43,3, 43,0, 43,2, 41,5, -1,7, -3,9, Vognmandskørsel, 32,7, 34,2, 33,3, 37,3, 35,5, 35,2, 34,6, 33,4, -1,2, -3,5, Firmakørsel, 8,7, 8,0, 7,2, 7,9, 7,8, 7,7, 8,6, 8,1, -0,5, -5,9, International kørsel, 0,9, 1,1, 0,9, 0,9, 1,0, 0,9, 1,2, 1,3, 0,1, 6,2, Fra Danmark til udlandet, 0,5, 0,5, 0,5, 0,5, 0,6, 0,5, 0,7, 0,7, 0,1, 8,0, Fra udlandet til Danmark, 0,3, 0,4, 0,3, 0,2, 0,3, 0,3, 0,4, 0,4, 0,0, 1,6, Øvrig kørsel, 1, 0,1, 0,2, 0,1, 0,1, 0,2, 0,1, 0,1, 0,1, 0,0, 11,3, , mio. km, , Kørte km i alt, 377, 377, 373, 372, 372, 386, 370, 365, -5, -1,4, National kørsel, 330, 326, 332, 329, 329, 345, 324, 318, -6, -1,9, Vognmandskørsel, 270, 263, 270, 269, 267, 279, 262, 252, -10, -3,9, Firmakørsel, 60, 62, 62, 60, 62, 66, 62, 67, 4, 6,6, International kørsel, 47, 51, 41, 44, 43, 41, 46, 46, 1, 1,7, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,1 mia. tonkm , 3. kvt. 2023, -0,7 %, fra 2. kvt.2023 til 3. kvt. 2023, Se tabel, Godstransport med danske lastbiler 3. kvt. 2023, 15. december 2023 - Nr. 431, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. marts 2024, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46641

Nyt

NYT: Fald i årets høstudbytte

24. november 2016, Landmændene høstede 9,1 mio. tons korn i 2016, hvilket er 9 pct. mindre end sidste år. Dermed er kornproduktionen tilbage på tidligere års niveau efter to gode år i 2014 og 2015. Tilbagegangen skyldes ikke mindst vinterhvede, hvor både udbyttet er faldet fra 80 til 73 hkg/ha fra 2015 til 2016 og arealet er 8 pct. mindre., Vårbyg udgør igen det største areal, Arealet med vårbyg er steget med 17 pct. og overstiger nu arealet med vinterhvede. Produktionen af vinterhvede er dog fortsat højest, da den har det højeste udbytte pr. hektar af alle sorter. , Ligesom vinterhvede har vårbyg haft et faldende udbytte: fra 60 hkg/ha i 2015 til 55 i 2016. I gennemsnit er det danske kornudbytte pr. hektar faldet med 10 pct. fra 2015 til 2016. Især for vinterafgrøderne kan faldet hænge sammen med en tør maj måned. Faldet i den samlede høst er sket trods en stigning i arealet med korn på næsten 1 pct. i forhold til 2015. , Dårligste rapsudbytte i ti år, Produktionen af raps faldt med 39 pct. - fra 826.000 tons i 2015 til 507.000 tons i 2016. Arealet faldt med 16 pct., men større betydning havde et fald i udbyttet fra 43 til 31 hkg/ha, hvilket er det dårligste udbytte siden 2005. Årsagen til den ringe rapshøst er en kombination af dårligt vejr og svamp. Stort set al produktion af raps de senere år udgøres af vinterraps., Arealet med bælgsæd (foderærter og hestebønner mv.) fylder meget lidt i den samlede høst med kun ca. 16.000 hektar og 54.000 tons. Arealet er dog fordoblet siden 2014. I begyndelsen af 1990'erne var arealerne med bælgsæd i størrelsesordenen 100.000 hektar., Det danske korn anvendes til foder og eksport, 66 pct. af den samlede danske kornhøst blev anvendt til foder i driftsåret 2014/2015. 25 pct. gik til eksport og resten fordelte sig på industriforbrug (fx til øl), mel og gryn, udsæd samt oplagring. Danmark er nettoeksportør af korn. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/korn, ., Salgsværdien af det danske korn udgjorde 10 mia. kr. i 2015, hvilket svarer til 14 pct. af landbrugets samlede salg. Andre vegetabilske produkter udgør 21 pct., animalske produkter 57 pct. og tjenesteydelser udgør 7 pct. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/lbfi1, ., Høsten af korn, raps og bælgsæd, , 2014, 2015, 2016*, Ændring, 2015-2016, , 2014, 2015, 2016*, Ændring, 2015-2016, , 2014, 2015, 2016*, Ændring, 2015-2016, , 1.000 ha, , hkg/ha, , 1.000 tons, Korn i alt, 1, 443, 1, 453, 1, 465, 12, 68, 69, 62, -7, 9, 764, 10, 023, 9, 136, -887, Vinterhvede, 647, 618, 566, -52, 79, 80, 73, -8, 5, 083, 4, 958, 4, 112, -845, Vårhvede, 16, 15, 17, 3, 46, 48, 47, -1, 71, 72, 82, 11, Rug, 107, 122, 100, -22, 64, 63, 57, -6, 678, 772, 571, -201, Triticale, 16, 16, 10, -5, 62, 53, 57, 4, 96, 82, 57, -25, Vinterbyg, 119, 119, 110, -9, 66, 68, 62, -6, 790, 805, 677, -128, Vårbyg, 485, 512, 597, 85, 57, 60, 55, -5, 2, 758, 3, 051, 3, 290, 240, Havre og blandsæd, 44, 44, 60, 16, 49, 53, 52, -1, 217, 231, 310, 79, Majs til modenhed, 1, 10, 9, 6, -3, 72, 62, 63, 1, 73, 53, 36, -17, Raps i alt, 2, 166, 193, 163, -30, 43, 43, 31, -12, 709, 826, 507, -319, Bælgsæd, 8, 12, 16, 4, 40, 43, 34, -9, 33, 51, 54, 2, Anm.: Hkg/ha står for hektokilo pr. hektar (kerneudbytte). 1 hkg er lig 100 kg. , Rug og triticale er overvejende vinterafgrøder. Havre er en vårafgrøde., * Foreløbige tal., 1, Majs til modenhed (dvs. majs høstet som kerner) høstes sent. Derfor er produktion og udbytte i den foreløbige opgørelse baseret på de seneste års gennemsnitlige hektarudbytte., 2, Vårraps udgør kun få promille af raps i alt og er fra 2015 slået sammen med vinterraps. Ældre tal adskilt på vinter- og vårraps findes i Statistikbanken. , Høsten af korn, raps og bælgsæd 2016, 24. november 2016 - Nr. 490, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2017, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23057

Nyt

NYT: Fald i jordbrugets investeringer i 2023

24. oktober 2024, Jordbrugets investeringer faldt med 1,6 mia. kr. i 2023 til 6,7 mia. kr. i forhold til året før, målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Det svarer til et fald på 19 pct. De lavere investeringer kan fordeles på 1,4 mia. kr. i maskiner og inventar samt 0,2 mia. kr. i bygninger, grundforbedringer mv. Investeringsniveauet er det næstlaveste i perioden 2010 og frem., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Nettoinvesteringer negative, Nettoinvesteringerne, som er bruttoinvesteringer minus afskrivninger, var i 2023 negative med 0,7 mia. kr. Afskrivninger kan opfattes som slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. Med negative nettoinvesteringer betyder det, at produktionskapaciteten samlet set nedslides., Jordbrugets bruttoinvesteringer, , 2015, 2020, 2022, 2023, , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer, 7, 737, 8, 059, 9, 135, 7, 823, Afskrivninger, 10, 381, 8, 742, 9, 124, 8, 534, Nettoinvesteringer, -2, 643, -683, 11, -710, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Større investeringer i kvægstalde end i svinestalde, I 2023 blev der investeret for 744 mio. kr. i kvægstalde, hvilket var 139 mio. kr. mindre end året før. Alligevel blev der i 2023 investeret næsten dobbelt så meget i kvægstalde som i svinestalde. Investeringer i svinestalde udgjorde 378 mio. kr. Det underbygger, at husdyrtællingerne viste et mindre fald for kvæg (2 pct.) end for svin (11 pct.) i 2023 se , www.statistikbanken.dk/KVAEG5, og , www.statistikbanken.dk/SVIN, . De fleste bygningsinvesteringer er som i tidligere år inden for kategorien , Andre driftsbygninger, , der dækker over fx maskinhuse, opbevaringsfaciliteter og andre stalde end til kvæg og svin. Investeringer i andre driftsbygninger beløb sig i 2023 til 1,3 mia. kr., hvilket var 171 mio. kr. mindre end i 2022., Lavere investeringer i maskiner og inventar, Investeringerne i maskiner og inventar beløb sig til 5,2 mia. kr., hvilket var 1,2 mia. kr. mindre end i 2022. Investeringerne i maskiner og inventar var dog ekstraordinært høje i 2022. , Jordbrugets bruttoinvesteringer, , 2015, 2020, 2022, 2023, , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 737, 8, 059, 9, 135, 7, 823, Driftsbygninger i alt, 2, 920, 2, 581, 2, 534, 2, 431, Kvægstalde, 807, 611, 883, 744, Svinestalde, 473, 770, 171, 378, Andre driftsbygninger, 1, 639, 1, 200, 1, 480, 1, 309, Maskiner og inventar, 4, 612, 5, 302, 6, 431, 5, 242, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 170, 151, , mio. kr. i 2015-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 737, 7, 757, 8, 345, 6, 729, Driftsbygninger i alt, 2, 920, 2, 579, 2, 267, 2, 100, Kvægstalde, 807, 610, 790, 643, Svinestalde, 473, 770, 153, 327, Andre driftsbygninger, 1, 639, 1, 199, 1, 324, 1, 131, Maskiner og inventar, 4, 612, 5, 002, 5, 928, 4, 509, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 150, 120, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Inflation, afgifter og stigende renteniveau, Målt i faste priser er der tale om et større fald i investeringerne fra 8,3 mia. kr. til 6,7 mia. kr., da der som for øvrige varegrupper har været en ikke ubetydelig prisstigning for investeringsgoderne. Det har måske betydet, sammen med den politiske usikkerhed om kommende CO2-afgift på landbrugets udledninger samt , stigende finansieringsomkostninger, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:302), at mange landbrug har holdt igen med investeringer i 2023., Jordbrugets investeringer 2023, 24. oktober 2024 - Nr. 307, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. oktober 2025, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50003

Nyt

NYT: Tørke og dårlig høst sender kornpriserne i vejret

12. februar 2019, Den dårlige høst i 2018 forårsaget af sommerens tørke har ført til højere priser på både byg og hvede med stigninger på hhv. 21 og 27 pct. i forhold til 2017. Priserne var på 134 kr. pr. hkg for byg og 136 kr. for hvede. Det er det højeste niveau i fem år, men under rekordniveauet på ca. 160 kr. pr. hkg for både byg og hvede i 2012, hvor udviklingen på verdensmarkedet drev prisen op. Høsten i 2018 var 28 pct. mindre end i 2017 og også væsentligt lavere end i de foregående år. Dermed er udbuddet af korn faldet både i Danmark og vores nabolande, som også var ramt af tørken. Læs mere om høsten 2018 i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:498, ., Korn på 1,5 mio. ha i Danmark, De danske landmænd dyrker korn på rundt regnet 1,5 mio. ha. Det er mere end halvdelen af Danmarks landbrugsareal og omkring en tredjedel af hele Danmarks areal., Byg og hvede dominerer i dansk landbrug, Blandt de forskellige kornarter, landmændene dyrker, dominerer hvede og byg med hhv. 426.000 ha og næsten 800.000 ha i høstsæsonen 2018. Indtil begyndelsen af 1980'erne spillede hvede kun en beskeden rolle med omkring 10 pct. af kornarealet, mens byg var dominerende. Siden er forskellen mellem de to kornarter blevet udjævnet betydeligt. Byg dyrkes hovedsageligt som vårsæd, hvor såningen finder sted om foråret, mens hvede næsten udelukkende dyrkes som vintersæd med såning om efteråret. Læs mere om afgrøderne i det danske landbrug i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:284, ., Statistikkens anvendelse, Kapitelstakster bruges primært til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Læs mere om kapitelstakster i , Kilder og metoder, ., Kapitelstakster efter område, , Byg, Hvede, , 2017, 2018, Ændring, 2017, 2018, Ændring, , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 110,55, 133,90, 21,1, 107,32, 136,44, 27,1, Sjælland med omliggende øer, 109,77, 129,87, 18,3, 102,07, 132,00, 29,3, Lolland-Falster med omliggende øer, 107,12, 129,32, 20,7, 100,10, 125,30, 25,2, Bornholm, 94,47, 125,35, 32,7, 95,14, 119,20, 25,3, Fyn med omliggende øer, 111,23, 132,40, 19,0, 110,11, 138,42, 25,7, Sønderjylland, 110,24, 131,67, 19,4, 109,18, 139,05, 27,4, Østjylland, 111,21, 135,98, 22,3, 108,84, 139,43, 28,1, Vestjylland, 112,94, 140,37, 24,3, 110,30, 140,68, 27,5, Nordjylland, 110,27, 132,70, 20,3, 110,09, 137,87, 25,2, Kapitelstakster 2018, 12. februar 2019 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28479

Nyt

NYT: Færre internationale ture til danske lastvogne

15. september 2017, Danske lastvognes internationale transportarbejde (gods gange distance) faldt 16 pct. over de seneste fire kvartaler i forhold til de foregående fire kvartaler. Det betød et fald i danske lastvognes samlede transportarbejde på 3 pct. ved udgangen af andet kvartal i år. Det nationale transportarbejde var i samme periode næsten uændret. Sammenlignet med andet kvartal i 2016 faldt danske lastbilers transportarbejde dog 11 pct. og endte på 3,8 mia. tonkm. Det nationale transportarbejde var 3,1 mia. tonkm., mens det internationale transportarbejde var 0,7 mia. tonkm., To tredjedele af godstransporten i Danmark er med lastvogn, Godstransport i Danmark sker hovedsagelig med lastvogn, som håndterer 66 pct. af den samlede godsmængde i ton. Den anden store transportform er skibstransport, som står for 29 pct. af transporten. Der er dog stor forskel på, hvordan de 198 mio. ton national gods og 101 mio. ton international gods transporteres. Bemærk at tallene er fra 2015, da der ikke foreligger opdaterede tal for 2016 for alle transportformer., I den nationale transport dominerer lastvognene, som flytter 88 pct. af godset, mens skibe tager sig af 7 pct. og rørledning (olie og gas) tager 5 pct. Den dansk registrerede lastvognsflåde står selv for 98,6 pct. af den nationale vejtransport, mens udenlandske lastvogne tager 1,4 pct. når de kører cabotage kørsel., I den internationale transport dominerer skibene og tager sig af 74 pct. af godsmængden, mens lastvognene står for 23 pct. De danske lastvogne tager sig af 18 pct. af lastvognsgodset, mens de resterende 82 pct. håndteres af udenlandsk indregistrerede lastvogne. I 2010 var de danske lastvognes tilsvarende andel 28 pct. , Udflagning af lastvognsflåden, En del af faldet skyldes en såkaldt udflagning af danske lastvogne, som indregistreres i andre EU-lande. Brancheorganisationen ITD laver en optælling af lastvogne ved de danske grænser. Ifølge den er 13 pct. af lastvognene, der kører ind i Danmark ved den dansk-tyske grænse, dansk indregistrerede, men 45 pct. er danskejet., Godstransport med danske lastbiler, , 2015, 2016, 2017, Ændring seneste , 4 kvartaler, , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., ift. samme periode året før, , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 3, 705, 3, 931, 4, 052, 4, 289, 3, 651, 3, 964, 4, 015, 3, 801, -545, -3,4, National kørsel, 3, 032, 3, 122, 3, 255, 3, 390, 3, 064, 3, 235, 3, 344, 3, 133, -23, -0,2, Vognmandskørsel, 2, 593, 2, 630, 2, 840, 2, 912, 2, 540, 2, 726, 2, 919, 2, 675, -116, -1,1, Firmakørsel, 439, 492, 415, 477, 524, 509, 426, 457, 93, 5,1, International kørsel, 674, 809, 796, 899, 588, 729, 670, 669, -522, -16,4, Fra Danmark til udlandet, 285, 351, 401, 482, 291, 367, 379, 381, -102, -6,7, Fra udlandet til Danmark, 186, 233, 257, 240, 132, 198, 190, 184, -211, -23,1, Øvrig kørsel, 1, 202, 225, 138, 177, 165, 164, 102, 103, -209, -28,1, , mio. ton, , Pålæsset godsmængde i alt, 42,9, 46,0, 45,6, 47,8, 44,5, 45,6, 46,5, 45,3, -0,5, -0,3, National kørsel, 41,5, 44,1, 43,8, 46,3, 43,3, 44,0, 45,4, 44,1, 1,1, 0,6, Vognmandskørsel, 34,4, 35,0, 38,1, 40,1, 35,8, 35,6, 38,2, 37,0, -1,0, -0,7, Firmakørsel, 7,0, 9,1, 5,6, 6,2, 7,5, 8,4, 7,1, 7,1, 2,1, 7,5, International kørsel, 1,5, 1,8, 1,8, 1,5, 1,1, 1,6, 1,1, 1,2, -1,6, -23,6, Fra Danmark til udlandet, 0,5, 0,7, 0,9, 0,6, 0,5, 0,8, 0,6, 0,5, -0,4, -14,3, Fra udlandet til Danmark, 0,3, 0,4, 0,5, 0,4, 0,3, 0,4, 0,3, 0,4, -0,3, -17,2, Øvrig kørsel, 1, 0,6, 0,7, 0,4, 0,5, 0,3, 0,4, 0,2, 0,3, -0,9, -40,9, , mio. km, , Kørte km i alt, 374, 400, 382, 423, 347, 393, 395, 363, -80, -5,1, National kørsel, 322, 342, 330, 358, 307, 344, 347, 319, -35, -2,6, Vognmandskørsel, 259, 268, 270, 285, 244, 282, 283, 260, -15, -1,3, Firmakørsel, 62, 73, 59, 73, 63, 63, 63, 59, -20, -7,5, International kørsel, 52, 58, 53, 65, 40, 49, 49, 45, -45, -19,9, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (danske lastbilers kørsel internt i et andet land end Danmark)., Godstransport med danske lastbiler 2. kvt. 2017, 15. september 2017 - Nr. 366, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2017, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24219

Nyt

NYT: Historisk høje udbytter i høsten

24. november 2022, Høsten af korn i 2022 vendte tilbage til niveauet i 2019 og 2020. Den samlede kornproduktion blev 9,6 mio. tons mod 8,7 mio. tons i 2021 og lå desuden 4 pct. højere end normalhøsten på 9,2 mio. tons. Ved normalhøst forstås gennemsnittet af 2012-2021. Kornhøsten var præget af rekordhøje hektarudbytter for vinterhvede og vårbyg. Rapsproduktionen i 2022 blev den hidtil største med 894.000 tons - en stigning på 37 pct. fra 2021. Stigningen skyldes både større arealer med raps og rekordhøje hektarudbytter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Hidtil største udbytter for vårbyg og vinterhvede, De store kornafgrøder, vårbyg og vinterhvede, fik rekordhøje hektarudbytter i 2022. Vårbyg lå på 68 hkg/ha, hvilket var 20 pct. over normaludbyttet på 56 hkg/ha. Vinterhvede lå med 87 hkg/ha 12 pct. højere over normaludbyttet på 77 hkg/ha. , Når den samlede kornproduktion alligevel kun havnede lidt over normalen, skyldes det årets markplaner. Det samlede kornareal faldt 4 pct. fra 1.360.000 ha i 2021 til 1.307.000 ha i 2022. De højtydende vinterafgrøder udgjorde desuden kun 50 pct. af det samlede kornareal mod normalt over 60 pct. Se mere om landbrugsarealet i, Nyt fra Danmarks Statistik 2022:256, ., Flere marker med raps, På hovedparten af det reducerede kornareal blev der i stedet dyrket raps, hvor arealet steg 22 pct. fra 162.000 ha i 2021 til 198.000 ha i 2022. Hektarudbyttet steg samtidigt fra 40 til 45 hkg/ha. Dermed steg produktionen af raps fra 651.000 tons i 2021 til 894.000 tons i 2022, hvilket er historisk rekord. , Stigningen i arealet med raps kan have været påvirket af høj salgspris på raps ved såtidspunktet i 3.-4. kvartal 2021. Salgsprisen er i fortsat stigning i 2022 og lå 25 pct. højere i 3. kvartal end samme kvartal året før, se , www.statistikbanken.dk\lpris21, . , Bælgsæd i fortsat vækst, Arealet med bælgsæd (hestebønner og markærter) steg en femtedel fra 32.000 hektar i 2021 til 39.000 hektar i 2022. Produktionen steg hele 48 pct. fra 116.000 tons i 2021 til 172.000 tons i 2022, da hektarudbyttet steg fra 36 hkg/ha til 44 hkg/ha. , Bælgsæd udgjorde kun 3 pct. af det samlede areal med korn, raps og bælgsæd i 2022, men er steget fra at udgøre under 1 pct. for blot 10 år siden. Bælgsæd bruges bl.a. i det økologiske planteavlssædskifte til at samle kvælstof i jorden til efterfølgende afgrøder. , Det danske korn anvendes til foder og eksport, Normalt anvendes mere end 70 pct. af den danske kornhøst til foder og yderligere 15-20 pct. går til eksport. Resten fordeler sig på udsæd, mel og gryn samt industriforbrug (herunder øl). Danmark er typisk nettoeksportør af korn, se , www.statistikbanken.dk/korn, . , Salgsværdien af det danske korn udgjorde 12,9 mia. kr. i høståret 2021, hvilket svarer til 16 pct. af jordbrugets samlede salgsproduktion, se , www.statistikbanken.dk/lbfI1, . Salgsværdien må dog forventes at blive højere i 2022 pga. den aktuelle udvikling i kornpriserne. Salgsprisen på korn i 3. kvartal lå således 51 pct. højere end samme kvartal året før, se , www.statistikbanken.dk\lpris21, . 20.000 bedrifter dyrkede korn i 2022, hvor 11.000 havde vinterhvede og 16.000 havde vårbyg, se , www.statistikbanken.dk/afg5, . , Høsten af korn, raps og bælgsæd, , Areal, Hektarudbytte, Produktion, , 2020, 2021, 2022*, 2020, 2021, 2022*, Gns., 2012-, 2021, 2020, 2021, 2022*, , 1.000 hektar, hkg/ha, 1.000 tons, Korn (Kerne) i alt , 1, 367, 1, 360, 1, 307, 70 , 64 , 74 , 65 , 9, 579, 8, 742, 9, 647, Vinterhvede, 484 , 511 , 480 , 83 , 78 , 87 , 77 , 4, 018, 3, 972, 4, 160, Vårhvede, 18 , 27 , 18 , 55 , 46 , 51 , 49 , 100 , 122 , 91 , Rug, 115 , 108 , 109 , 61 , 63 , 66 , 61 , 708 , 680 , 719 , Triticale, 1, 6 , 7 , 5 , 65 , 72 , 65 , 60 , 42 , 50 , 35 , Vinterbyg, 88 , 76 , 64 , 71 , 66 , 72 , 65 , 622 , 505 , 460 , Vårbyg, 565 , 545 , 551 , 63 , 55 , 68 , 56 , 3, 583, 2, 998, 3, 728, Havre og blandsæd, 2, 83 , 79 , 72 , 56 , 47 , 55 , 49 , 467 , 368 , 400 , Majs til modenhed, 1, 6 , 6 , 8 , 63 , 72 , 64 , 67 , 39 , 46 , 54 , Raps i alt, 146 , 162 , 198 , 38 , 40 , 45 , 39 , 560 , 651 , 894 , Bælgsæd, 3, i alt , 27 , 32 , 39 , 42 , 36 , 44 , 38 , 112 , 116 , 172 , Anm.: 1 hkg er 100 kg. Mængder vedrører kerneudbytte. Vinterafgrøder: Vinterhvede, rug, triticale, vinterbyg og raps (stort set al produktion af raps udgøres af vinterraps). Havre er en vårafgrøde. , * Foreløbige tal. , 1, Majs til modenhed og triticale har større stikprøveusikkerhed mht. hektarudbytte og produktion. Dette gælder især den foreløbige opgørelse i denne Nyt-artikel. , 2, Inklusive 'andet korn'. , 3, Markærter og hestebønner. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2022, 24. november 2022 - Nr. 396, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2023, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/44589

Nyt

NYT: Jordbruget er faldet med 10 pct. på halvtreds år

15. juli 2021, På halvtreds år er det danske areal med jordbrug faldet med 10 pct. I absolutte tal svarer det til en nedgang på næsten 300.000 ha. Jordbrug omfatter landbrugsafgrøder som fx korn, roer, kartofler og arealer til græsning og gartneriafgrøder som fx grøntsager og frugt. Areal med skov er ikke omfattet. Uagtet faldet er det danske jordbrugsareal stort og udgør over 60 pct. af hele Danmarks areal. Det er langt mere end i nogen af vores nabolande, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 16. juli 2020, . I de seneste 20 år har arealet med jordbrug været næsten konstant., Kilde: , statistikbanken.dk/afg5, Vinterafgrøder er i fremgang, Hvede og byg dyrket som vinterafgrøder har været i klar fremgang i de seneste halvtreds år og er tilsammen steget med 500.000 ha. Korn dyrket som vinterafgrøde har et højere udbytte, men fremgangen for vinterafgrøder skal dog også ses i sammenhæng med vandmiljøplanernes krav om vintergrønne marker. Også rug er steget i perioden, en kornart der så godt som udelukkende dyrkes som vinterafgrøder., ... og vårafgrøder i tilbagegang, Omvendt dyrkes havre næsten udelukkende som vårafgrøde. Arealet med havre er mere end halveret på halvtreds år. Den største tilbagegang står vårbyg for med et fald på over 800.000 ha, også mere end en halvering. Vårbyg er dog stadig en betydelig afgrøde, og udgør over en tredjedel af det samlede areal med korn., Græs og grønfoder, Blandt afgrøder med græs og grønfoder til kvæg, får, geder og heste har der været stor fremgang for majs. Dyrkning af majs var ukendt i dansk landbrug for halvtreds år siden, men dyrkes i dag på 173.000 ha. Omvendt er foderroer næsten forsvundet. Hvor der i 1971 var næsten 200.000 ha, dyrker de danske landmænd nu kun beskedne knap 4.000 ha med foderroer. I alt står græs og grønfoder for en betydelig andel af arealet på næsten 30 pct., Braklægning, I 1993 blev der som led i EU's fælles landbrugspolitik indført krav om udtagning af landbrugsareal. Det skete som regel ved, at landmændene udvalgte et areal til at lægge brak, som så ikke måtte dyrkes og ej heller anvendes til afgræsning. Denne braklægning var normalt en betingelse for at opnå hektarstøtte. I 2001 udgjorde braklækningen 200.000 ha, 8 pct. af det samlede areal. Braklægning finder stadig sted med 3 pct. af arealet i 2021, men har siden 2008 ikke været en betingelse for at opnå landbrugsstøtte. Læs mere herom i , Nyt fra Danmarks Statistik nr. 360 2008, . , Landbrug og gartneri fordelt på afgrøder for udvalgte år, , 1971, 1981, 1991, 2001, 2011, 2021*, , ha, Landbrug og gartneri i alt, 2, 915, 469, 2, 896, 602, 2, 769, 657, 2, 675, 566, 2, 639, 944, 2, 633, 436, Korn til modenhed, 1, 756, 753, 1, 787, 302, 1, 558, 552, 1, 536, 516, 1, 490, 606, 1, 360, 226, Vinterhvede, 86, 559, 141, 182, 507, 031, 624, 198, 724, 487, 511, 207, Vårhvede, 34, 008, 9, 010, 11, 684, 8, 506, 20, 221, 26, 722, Rug, 42, 350, 49, 855, 79, 622, 65, 059, 56, 097, 108, 345, Vinterbyg, -, -, 140, 195, 146, 219, 130, 882, 76, 300, Vårbyg, 1, 369, 730, 1, 541, 142, 795, 382, 591, 088, 471, 143, 545, 686, Havre, 185, 511, 41, 660, 21, 462, 59, 498, 42, 304, 68, 101, Blandsæd og andet korn, 38, 595, 4, 453, 3, 176, 41, 948, 45, 473, 23, 866, Bælgsæd til modenhed, 22, 247, 4, 040, 98, 876, 31, 964, 7, 109, 35, 108, Rodfrugter, 273, 817, 245, 390, 201, 415, 107, 811, 84, 462, 93, 081, Kartofler, 31, 734, 36, 222, 43, 487, 38, 186, 40, 532, 56, 183, Sukkerroer til fabrik, 48, 832, 78, 370, 64, 758, 56, 323, 39, 945, 33, 297, Foderroer og anden rodfrugt til foder, 193, 251, 130, 797, 93, 170, 13, 302, 3, 985, 3, 601, Industriafgrøder , 1, 32, 104, 130, 478, 280, 319, 80, 047, 152, 834, 163, 721, Frø til udsæd, 65, 179, 45, 006, 49, 729, 84, 958, 66, 122, 111, 736, Græs og grønfoder, 750, 600, 655, 837, 548, 724, 610, 634, 753, 078, 734, 202, Lucerne, 21, 469, 5, 584, 10, 810, 3, 451, 6, 926, 652, Fodermarvkål mv., 12, 232, 3, 516, -, -, -, -, Majs til helsæd, 0, 10, 509, 19, 164, 78, 814, 173, 693, 173, 921, Korn og bælgsæd, helsæd, 0, 49, 618, 53, 621, 113, 504, 56, 672, 47, 507, Græs og kløver i omdrift, 427, 583, 340, 896, 253, 098, 241, 162, 329, 135, 277, 685, Græs uden for omdrift, 289, 316, 245, 713, 212, 030, 173, 702, 186, 652, 234, 436, Gartneriafgrøder, 12, 007, 26, 173, 27, 347, 20, 880, 19, 852, 20, 064, Braklægning, 2, 215, -, 3, 831, 201, 854, 25, 056, 84, 791, Andre afgrøder , 2, 547, 2, 376, 863, 903, 40, 826, 30, 508, * Foreløbige tal., 1, Hovedsageligt raps., 2, Fx juletræer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, og , Landbrugsstatistik 1971, og , 1981, ., Afgrøder i dansk landbrug 2021, 15. juli 2021 - Nr. 264, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. juli 2022, Alle udgivelser i serien: Afgrøder i dansk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32736

Nyt

NYT: Vinterafgrøderne er i fremgang i 2019

16. juli 2019, De danske landmænd har i 2019 dyrket flere vinterafgrøder på deres marker end de gjorde i fjor. Vinterafgrøder består af hvede, byg, rug og raps sået om efteråret. Disse afgrøder er tilsammen steget med 244.000 ha i 2019, og det svarer stort set til faldet i vårafgrøderne - hvede byg, havre og raps sået om foråret. Vinterafgrøder har et højere udbytte pr. ha, så landmændenes valg af afgrøder får betydning for årets høst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg07, Regnfuldt efterår i 2017 er årsag til udviklingen, Den modsatte udvikling så vi i 2018, hvor vårafgrøderne steg i omfang på bekostning af vinterafgrøderne. For at finde svaret på denne udvikling skal vi skrue tiden tilbage til efteråret 2017, som blev usædvanligt regnfuldt med henholdsvis 109 og 106 mm regn i september og oktober, hvor det normale for begge måneder er godt 70 mm. Vinterafgrøder skal sås i efteråret året før høsten, men blev i 2017 vanskeliggjort af den kraftige regn. Derfor var landmændene nødt til at så flere vårafgrøder end sædvanligt til høsten 2018. Læs nærmere i , Nyt fra Danmarks Statistik 2018:284, . I 2019 er vi tilbage til en afgrødefordeling stort set magen til 2017. Her er der atter størst areal med vinterafgrøder, hvilket med 2018 som undtagelse har været tilfældet siden 1990., Sukkerroer er på retur i dansk landbrug, Gennem årene sker der store ændringer i landmændenes valg af afgrøder. Ændringerne kan have baggrund i den teknologiske udvikling, miljøkrav, forandringer i klimaet og ændret politik nationalt eller på EU-niveau. Et eksempel på en afgrøde i tilbagegang er sukkerroer, som indtil 2017 blev favoriseret af EU i form af kvoter og prisgarantier. Disse tilstande er nu en saga blot med et liberaliseret marked for sukker med fri prisdannelse. I dag modtager landmænd med sukkerroer kun almindelig arealstøtte som til alle andre afgrøder. Der er dermed i dag blot 800 landmænd med sukkerroer med tilsammen 29.000 ha, hvor dansk landbrug for 20 år siden havde over 6.000 landmænd med sukkerroer og et areal på 63.000 ha - mere end dobbelt så stort som i dag. Kun omkring 1 pct. af arealet med sukkerroer dyrkes økologisk., Landbrugsarealet fordelt på afgrøder for udvalgte år 1999-2019, , 1999, 2017, 2018, 2019*, , ha, Landbrug og gartneri i alt, 2, 644, 048, 2, 631, 289, 2, 632, 453, 2, 639, 353, Korn, 1, 447, 749, 1, 452, 529, 1, 420, 173, 1, 371, 329, Vinterhvede, 611, 437, 579, 495, 406, 774, 556, 307, Vårhvede, 7, 944, 13, 982, 32, 793, 13, 793, Rug, 49, 180, 108, 749, 89, 981, 146, 311, Vinterbyg, 150, 508, 126, 959, 81, 931, 100, 085, Vårbyg, 550, 680, 546, 412, 707, 690, 484, 883, Havre, 25, 784, 56, 740, 80, 153, 48, 799, Triticale og andet korn til modenhed, 52, 216, 20, 192, 20, 850, 21, 151, Bælgsæd til modenhed, 65, 762, 20, 627, 33, 983, 22, 230, Rodfrugt, 123, 761, 84, 735, 92, 009, 90, 347, Læggekartofler, 4, 606, 6, 557, 7, 048, 8, 151, Industrikartofler, 22, 376, 27, 250, 28, 786, 35, 773, Spisekartofler, 10, 964, 13, 230, 12, 801, 12, 881, Sukkerroer til fabrik, 62, 898, 33, 114, 39, 369, 29, 083, Foderroer, 22, 917, 4, 583, 4, 006, 4, 459, Vinterraps, 104, 775, 176, 829, 144, 254, 164, 379, Vårraps, 35, 035, 860, 1, 094, 839, Andre industriafgrøder, 10, 705, 964, 1, 123, 1, 057, Frø til udsæd, 80, 979, 82, 251, 102, 860, 110, 335, Græs og grønfoder i omdriften , 410, 478, 488, 148, 494, 075, 529, 306, Lucerne, 5, 514, 1, 939, 1, 372, 825, Majs til foder, 48, 452, 165, 338, 177, 678, 186, 289, Helsæd, 117, 782, 48, 686, 50, 878, 56, 255, Græs og kløver, 238, 729, 272, 185, 264, 146, 285, 937, Gartneriprodukter, 21, 132, 20, 596, 20, 576, 20, 167, Græsarealer uden for omdriften, 159, 530, 234, 680, 212, 657, 224, 492, Udtaget areal, 182, 905, 5, 461, 9, 253, 7, 814, Juletræer, …, 21, 603, 23, 693, 19, 484, Udyrket mark, …, 10, 205, 67, 124, 68, 885, Andre afgrøder, 1, 236, 31, 802, 9, 578, 8, 690, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg07, Afgrøder i dansk landbrug 2019, 16. juli 2019 - Nr. 274, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. juli 2020, Alle udgivelser i serien: Afgrøder i dansk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28626

Nyt

NYT: Fald i de disponible indkomster

16. december 2014, Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger faldt i 2013 med 0,8 pct. i forhold til året før, svarende til 1.200 kr. Faldet var størst i Region Hovedstaden og Region Nordjylland. I Region Sjælland var indkomsterne stort set uændrede., Positiv vækst i de primære indkomster, På trods af den negative udvikling i de disponible indkomster, så steg de primære indkomster i 2013 med 1,1 pct. Region Hovedstaden oplevede den højeste vækst i primære indkomster. De primære indkomster består hovedsageligt af løn- og formueindkomster samt overskud af selvstændig virksomhed. , Høj vækst i skatter, bidrag til sociale ordninger og overførselsindkomster, I 2013 var der en høj vækst i både skatter, bidrag til sociale ordninger og overførselsindkomsterne. Den høje vækst i skatterne skyldes bl.a. omlægningen af kapitalpensionsordningen., Små regionale forskelle i disponible indkomster, Generelt er der kun små regionale forskelle i de disponible indkomster. Således var der i 2013 en forskel på 9.500 kr. mellem de højeste disponible indkomster, der fandtes i Hovedstaden, og de laveste fra Syddanmark., De primære indkomster varierer mere end de disponible indkomster med en forskel på 43.400 kr. mellem de højeste og de laveste indkomster, der ligeledes fandtes i hhv. Region Hovedstaden og Syddanmark. Forskellen mellem primær indkomst og disponibel indkomst kan forklares ved, at der sker en omfordeling af de primære indkomster via skatter, sociale overførsler og pensionsindbetalinger., Sammenhæng med indkomststatistik for personer, Indkomststatistikken for personer, som også udkommer i dag (se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 643, ) opgør også de disponible indkomster. De to statistikker er ikke umiddelbart sammenlignelige. Dels er populationerne i de to opgørelser forskellige, idet nationalregnskabet laver gennemsnit for hele befolkningen, og dels er definitionerne af den disponible indkomst lidt forskellige. Forskellen mellem udviklingen i de disponible indkomster fra 2012 til 2013 i de to opgørelser kan til dels forklares af omlægningen af kapitalpensionsordningen. , Denne har en negativ effekt på de disponible indkomster i nationalregnskabet, idet betalingen af afgift ved omlægning til aldersopsparing er fratrukket husholdningernes disponible indkomst. Det er den ikke i indkomststatistikken., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første opgørelse af regionale husholdningskonti for 2013, Med denne udgivelse offentliggøres for første gang regionale husholdningskonti for 2013, og tallene for 2011 og 2012 er reviderede i forhold til den seneste offentliggørelse. 15. september 2014 blev de regionale regnskaber for husholdningerne revideret tilbage til 2000 i forbindelse med overgangen til ESA2010. De vigtigste effekter af revisionen på de regionale regnskaber er beskrevet i kapitel 10 i temapublikationen , Nationalregnskab og offentlige finanser ESA2010., Indkomst for husholdninger pr. indbygger fordelt på regioner, , 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012*, 2013*, Vækst, 2013, Gns. , årlig vækst, , løbende priser i 1.000 kr., pct., Primær bruttoindkomst, , , , , , , , , , Hele landet, 193,8, 199,2, 194,8, 200,2, 202,8, 206,9, 209,2, 1,1, 1,3, Hovedstaden, 213,1, 220,4, 218,1, 224,5, 227,5, 232,3, 235,4, 1,3, 1,7, Sjælland, 188,0, 190,7, 187,5, 192,4, 194,0, 198,1, 200,2, 1,1, 1,0, Syddanmark, 180,5, 186,6, 180,2, 185,1, 187,2, 190,6, 192,0, 0,7, 1,0, Midtjylland, 191,5, 196,0, 190,4, 194,8, 197,1, 200,3, 202,4, 1,0, 0,9, Nordjylland, 179,4, 183,7, 177,6, 183,7, 187,5, 192,4, 193,6, 0,6, 1,3, Disponibel bruttoindkomst, , , , , , , , , , Hele landet, 137,2, 140,4, 143,6, 152,6, 156,4, 159,3, 158,1, -0,8, 2,4, Hovedstaden, 140,2, 144,4, 148,5, 158,7, 163,0, 165,4, 163,6, -1,1, 2,6, Sjælland, 135,9, 138,0, 142,1, 150,9, 154,4, 157,9, 157,7, -0,1, 2,5, Syddanmark, 134,4, 137,7, 139,9, 148,7, 152,4, 155,2, 154,1, -0,7, 2,3, Midtjylland, 137,0, 139,9, 142,8, 150,4, 153,6, 156,4, 155,2, -0,8, 2,1, Nordjylland, 136,9, 138,7, 141,1, 150,2, 154,7, 158,3, 156,6, -1,0, 2,3, * Foreløbige tal., Regionalfordelte husholdningskonti pr. indbygger på regioner. 2013, , Brutto-, overskud , af prod.,, blandet, indkomst , Aflønning, af ansatte, Formue-, indkomst, , netto, Primær , brutto-, indkomst, Sociale , ydelser og andre løb. overførsler, netto, Indkomst- , og formueskatter, Bidrag til sociale , ordninger , Disponibel brutto-, indkomst, , 1, 2, 3, 4=1+2+3, 5, 6, 7, 8=4+5-6-7, , løbende priser i 1.000 kr., Hele landet, 26,9, 174,8, 7,5, 209,2, 70,0, 93,2, 28,0, 158,1, Hovedstaden, 24,7, 200,7, 10,0, 235,4, 67,4, 107,0, 32,1, 163,6, Sjælland, 27,1, 168,4, 4,7, 200,2, 74,6, 90,2, 26,8, 157,7, Syddanmark, 27,2, 158,8, 6,0, 192,0, 72,6, 85,2, 25,3, 154,1, Midtjylland, 28,1, 166,5, 7,7, 202,4, 67,5, 87,8, 26,9, 155,2, Nordjylland, 29,7, 157,8, 6,2, 193,6, 71,9, 84,0, 24,9, 156,6, Regionale regnskaber for husholdningerne 2013, 16. december 2014 - Nr. 644, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Regionale regnskaber for husholdningerne, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, De regionale regnskaber for husholdningerne omfatter en opgørelse af primær og disponibel bruttoindkomst for husholdningssektoren for regioner og landsdele. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19203

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation