Forside

Søgeresultat

Viser resultat 9381 - 9390 af 10284

HANDBIL2: Afslag af støtte til handicapbil

område og enhed
2010-2024 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/HANDBIL2

Statistikbanktabel

NYT: Jordbrugets gæld faldt i 2022

25. oktober 2023, Den samlede gæld for det danske jordbrug er for 2022 opgjort til 285 mia. kr., hvilket var 12 mia. kr. eller 4 pct. mindre end i 2021. Set over de seneste fem år er jordbrugets gæld reduceret med 53 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Bankgælden halveret siden 2014, Jordbrugets gæld til banker blev reduceret med 5,6 mia. kr. fra 2021 til 2022, og er siden toppunktet i 2014 halveret til 35,1 mia. kr. ved udgangen af 2022., Mange konverteringer gav færre fastforrentede obligationslån, Jordbrugets realkreditlån blev reduceret med 7,1 mia. kr. til 221,7 mia. kr. ved udgangen af 2022. Især fastforrentede obligationslån blev der færre af i løbet af 2022, da mange jordbrug har benyttet rentestigninger til at konvertere obligationslån med lav kuponrente og dermed opnå en reduceret restgæld. Fra 2021 til 2022 blev fastforrentede obligationslån reduceret med 18,3 mia. kr., mens rentetilpasningslån blev forøget med 14,7 mia. kr., Jordbrugets realkreditgæld, oversigtstabel, , 2010, 2015, 2020, 2022, , mia. kr., I alt, 261, 247, 225, 222, , andel, pct., Alm., fast forrentet, 13, 11, 18, 10, Rentetilpasningslån, 1, 87, 89, 82, 90, 1, Inkl. Euro-lån, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Jordbrugets renteudgifter faldt til 1,6 mia. kr. pga. konverteringsgevinster, Jordbrugets renteudgifter blev reduceret med 3,4 mia. kr. til 1,6 mia. kr. i 2022, selvom renteniveauet steg. Det skyldes, at realiserede kursgevinster (og -tab) indregnes i renteudgifterne. I 2022 påvirkede realiserede kursgevinster renteudgifterne positivt med 4,3 mia. kr. Når der ses isoleret på realkreditrenter, steg de med 0,6 mia. kr. til 3,1 mia. kr., mens bankrenter steg med 47 mio. kr., selvom gælden blev kraftigt reduceret, som beskrevet ovenfor. For realkredit svarede det til en stigning i den gennemsnitlige rente på 0,3 procentpoint til 1,4 pct. i 2022 og for bankgæld til en stigning på 0,9 procentpoint til 5,1 pct. i 2022 (målt på gælden ved udgangen af året)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Jordbrugets renter og gæld 2022, 25. oktober 2023 - Nr. 364, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. oktober 2024, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47268

Nyt

NYT: Lille fald i danske lastbilers transportarbejde

Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,1 mia. tonkm , 3. kvt. 2025, -0,5 %, fra 2. kvt.2025 til 3. kvt. 2025, Se tabel, 17. december 2025, Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler faldt 0,5 pct. i tredje kvartal 2025 sammenlignet med kvartalet før og endte på 4,1 mia. tonkm, når der korrigeres for sæsonudsving. Det nationale transportarbejde var næsten uændret med en lille stigning på 0,3 pct., mens det internationale transportarbejde faldt 5,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Fald i godsmængden, Den samlede godsmængde, som de danske lastbiler havde på ladet i tredje kvartal 2025, var 5 pct. mindre end i kvartalet før. Godsmængden i den nationale transport, som udgjorde 98 pct. af den samlede godsmængde i kvartalet, faldt 1,2 mio. ton svarende til 3 pct., mens den internationalt transporterede godsmængde fald 1 mio. ton, hvilket var et fald på 56 pct., Fald i firmakørsel, Firmakørslen, som er firmaernes godskørsel med egne varer, faldt 17 pct. i tredje kvartal, hvor faldet i den pålæssede godsmængde trak ned på trods af en stigning i de kørte kilometer. Den pålæssede godsmængde faldt 12 pct., svarende til 0,8 mio. ton. De kørte kilometer steg 2 pct., svarende til 1 mio. km. Faldet i transportarbejdet blev på 83 mio. tonkm. , Den nationale kørsel steg en anelse på trods af faldet i firmakørsel, idet vognmandskørsel, som udgør næsten 90 pct. af den nationale kørsel, havde en fremgang i transportarbejdet på 3 pct., Godstransport med danske lastbiler, sæsonkorrigeret, , 2023, 2024, 2025, Ændring, , 4. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 3. kvt. 2025 ift. 2. kvt. 2025, , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 3, 888, 4, 093, 4, 255, 4, 102, 4, 228, 4, 185, 4, 116, 4, 097, -19, -0,5, National kørsel, 3, 366, 3, 423, 3, 597, 3, 622, 3, 759, 3, 601, 3, 597, 3, 608, 11, 0,3, Vognmandskørsel, 2, 989, 2, 984, 3, 205, 3, 186, 3, 307, 3, 217, 3, 123, 3, 217, 94, 3,0, Firmakørsel, 377, 439, 392, 436, 451, 384, 474, 391, -83, -17,5, International kørsel, 522, 670, 658, 480, 469, 583, 520, 490, -30, -5,7, Fra Danmark til udlandet, 306, 400, 433, 299, 259, 383, 346, 291, -55, -15,9, Fra udlandet til Danmark, 161, 204, 163, 116, 145, 109, 116, 128, 12, 10,6, Øvrig kørsel, 1, 55, 66, 62, 65, 66, 91, 59, 71, 13, 21,8, , mio. ton, , Pålæsset godsmængde i alt, 39,5, 43,4, 46,4, 42,7, 45,7, 44,2, 45,2, 43,1, -2,2, -4,8, National kørsel, 38,7, 42,4, 45,2, 41,8, 44,9, 43,4, 43,5, 42,3, -1,2, -2,8, Vognmandskørsel, 32,3, 34,3, 39,4, 36,0, 38,8, 37,9, 37,0, 36,6, -0,5, -1,2, Firmakørsel, 6,4, 8,0, 5,9, 5,9, 6,0, 5,6, 6,5, 5,7, -0,8, -11,6, International kørsel, 0,9, 1,0, 1,2, 0,8, 0,8, 0,8, 1,7, 0,7, -1,0, -56,3, Fra Danmark til udlandet, 0,4, 0,5, 0,7, 0,5, 0,3, 0,4, 0,4, 0,4, 0,0, -8,7, Fra udlandet til Danmark, 0,3, 0,4, 0,3, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,0, 7,8, Øvrig kørsel, 1, 0,1, 0,1, 0,2, 0,1, 0,2, 0,2, 1,1, 0,1, -0,9, -87,5, , mio. km, , Kørte km i alt, 347, 361, 375, 363, 359, 363, 355, 353, -2, -0,6, National kørsel, 308, 317, 332, 328, 327, 322, 319, 319, 0, -0,1, Vognmandskørsel, 258, 260, 272, 272, 275, 269, 265, 263, -1, -0,6, Firmakørsel, 50, 57, 60, 56, 51, 52, 54, 56, 1, 2,3, International kørsel, 39, 43, 43, 35, 33, 42, 36, 34, -2, -5,0, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,1 mia. tonkm , 3. kvt. 2025, -0,5 %, fra 2. kvt.2025 til 3. kvt. 2025, Se tabel, Godstransport med danske lastbiler 3. kvt. 2025, 17. december 2025 - Nr. 361, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51333

Nyt

NYT: Høsten tilbage på højt niveau efter tørken i 2018

26. november 2019, Den danske høst 2019 rettede sig efter tørkeåret 2018 og blev et udbytterigt år for landmændene. Den samlede produktion nåede op på 9,7 mio. tons korn - lidt under årene 2009, 2015 og 2017, hvor høsten rundede 10 mio. tons. Produktionen i 2019 lå 38 pct. over produktionen i 2018, som lå på 7,0 mio. tons., Kilde: www.statistikbanken.dk/hst77, ., Mindre areal men stigende udbytte, Det samlede areal med korn faldt 3 pct. fra 1.416.000 ha i 2018 til 1.371.000 ha i 2019. Vinterhvede erobrede atter førertrøjen som den arealmæssigt mest betydende afgrøde med 41 pct. af det samlede kornareal, fulgt af vårbyg, som dækkede 35 pct. , De fleste kornafgrøder havde hektarudbytter, som lå 10-15 pct. højere end normalt (gennemsnit af 2009-2018). Vejret hjalp til, da foråret 2019 var lunt og med god nedbør. Sommeren var varmere end normalt og med gennemsnitlig nedbør (se , www.dmi.dk, ). Vinterhvede gav 83 hkg/ha i 2019 mod 74 hkg/ha normalt. Vårbyg havde et hektarudbytte på 62 hkg/ha mod normalt 54 hkg/ha. , Vinterafgrøder tilbage i varmen, Udover bedre hektarudbytter kunne landmændene i 2019 også nyde gavn af et større areal med vinterafgrøder. En del bedrifter måtte i 2018 opgive vinterafgrøder, til fordel for de lavere ydende vårafgrøder, grundet et vådt efterår 2017. Efteråret 2018 var mere gunstigt, og mange vendte derfor tilbage til fx vinterhvede og rug (se mere i , Afgrøder i dansk landbrug 2019, ). , Den langsigtede udvikling i hektarudbytter påvirkes af sortsudvikling men også af landbrug, som lægger om til økologiske kornproduktion. Økologisk korn udgjorde 4,1 pct. af de samlede kornarealer i 2018 mod 2,6 pct. i 2009 (se , www.statistikbanken.dk/oeko11, ). , Stor stigning i produktion af raps, Produktionen af raps steg med 49 pct. - fra 489.000 tons i 2018 til 730.000 tons i 2019. Arealet steg med 16 pct. til 166.000 hektar og vendte dermed stort set tilbage til niveauet i 2017. Hektarudbyttet bidrog også til produktionen med en stigning fra 34 til 44 hkg/ha. Det er et stykke over gennemsnittet 2019-2018 på 38 hkg/ha. , Arealet med bælgsæd (foderærter og hestebønner mv.) faldt fra 32.000 hektar i 2018 til 22.000 hektar i 2019 og fylder meget lidt i den samlede høst. Produktionen faldt mere beskedent, fra 89.000 tons i 2018 til 85.000 tons i 2019, da hektarudbyttet samtidig steg fra 28 hk/ha i 2018 til 38 hkg/ha i 2019. , Det danske korn anvendes til foder og eksport, 68 pct. af den danske kornhøst blev anvendt til foder i driftsåret 2017/2018. Yderligere 17 pct. af kornhøsten gik til eksport, og resten fordelte sig på udsæd, mel og gryn, industriforbrug (herunder øl) samt til oplagring (se , www.statistikbanken.dk/korn, ), . Danmark er nettoeksportør af korn. Salgsværdien af det danske korn udgjorde 9,5 mia. kr. i 2018, hvilket svarer til 13 pct. af landbrugets samlede salgsproduktion (se , www.statistikbanken.dk/lbfI1, ). 22.000 landbrug dyrkede korn i 2017, hvor 13.000 havde vinterhvede og 18.000 havde vårbyg. , Høsten af korn, raps og bælgsæd, , Areal, Hektarudbytte, Produktion, , 2017, , 2018, , 2019*, , Æn-, dring , 2018, -2019, 2017, , 2018, , 2019*, , Gns., 2018, -2019, , 2017, , 2018, , 2019*, , Æn-, dring , 2018, -2019, , 1.000 ha, hkg/ha, 1.000 tons, Korn i alt, 1, 443, 1, 416, 1, 371, -45, 69, 50, 71, 63, 9, 999, 7, 005, 9, 685, 2, 680, Vinterhvede, 572, 393, 557, 164, 83, 64, 83, 74, 4, 761, 2, 524, 4, 635, 2, 111, Vårhvede, 15, 33, 14, -19, 50, 40, 54, 47, 73, 131, 74, -57, Rug, 111, 93, 147, 54, 65, 52, 62, 58, 723, 482, 908, 426, Triticale, 9, 6, 9, 2, 66, 59, 61, 55, 61, 38, 53, 15, Vinterbyg, 125, 84, 100, 16, 68, 53, 71, 62, 846, 438, 709, 271, Vårbyg, 541, 712, 484, -228, 58, 43, 62, 54, 3, 146, 3, 048, 2, 991, -57, Havre og blandsæd, 65, 90, 57, -33, 54, 34, 49, 48, 350, 309, 279, -30, Majs til modenhed, 1, 5, 6, 5, -1, 76, 57, 69, 64, 39, 36, 37, 1, Raps i alt, 2, 178, 143, 166, 23, 42, 34, 44, 38, 742, 489, 730, 240, Bælgsæd, 21, 32, 22, -10, 43, 28, 38, 36, 89, 89, 85, -4, Anm.: Hkg/ha står for hektokilo pr. hektar (kerneudbytte). 1 hkg er lig 100 kg. Rug og triticale er overvejende vinterafgrøder. Havre er en vårafgrøde. , * Foreløbige tal., 1, Majs til modenhed høstes sent. Derfor er produktion og udbytte i den foreløbige opgørelse baseret på et gennemsnit af de seneste fem års hektarudbytte., 2, Stort set al produktion af raps de senere år udgøres af vinterraps., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, ., Høsten af korn, raps og bælgsæd 2019, 26. november 2019 - Nr. 437, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. december 2020, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30117

Nyt

NYT: De højeste svinepriser i over 20 år

22. november 2019, Noteringen på slagtesvin er steget til 13,60 kr. pr. kg i uge 46 - 49 fra 8,30 kr. i januar måned 2019. Vi skal 22 år tilbage til maj 1997 for at finde en højere pris. Den meget kraftige prisstigning skyldes stor efterspørgsel på svinekød fra især Kina. Afrikansk svinepest er årsagen til efterspørgslen, idet svinepesten har bredt sig til det meste af Asien og har medført kraftige nedgange i svinebestandene. De høje danske priser på slagtesvin i 1997 og 2001 var også forårsaget af problemer med husdyrsygdomme i andre lande, fx svinepest i Nederlandene i 1997. Samtidig med de stigende priser er den samlede mængdemæssige produktion af svin i Danmark faldet i tredje kvartal 2019 (se , Nyt for Danmarks Statistik, 2019:426, ), og bestanden af svin opgjort 1. oktober viser ligeledes et fald - se mere på , www.statistikbanken.dk/svin, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, ., Bedre bytteforhold i tredje kvartal 2019, Bytteforholdet er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. De store prisstigninger på svin var den væsentligste årsag til, at jordbrugets bytteforhold (2015 = 100) i tredje kvartal 2019 blev forbedret, og nu ligger over bytteforholdet i 2018. Landmændenes økonomi var presset i 2018 bl.a. pga. sommerens tørke og lave priser på svin, ., Landmændenes salgspriser på vegetabilske salgsprodukter faldt 9,7 pct. i tredje kvartal i forhold til andet kvartal 2019, mens de animalske salgsprodukter steg 8,5 pct. Samlet set steg jordbrugets salgsprodukter 4,1 pct. Samtidig faldt priserne på forbruget i produktionen med 1,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt-, fordeling, 2. kvt. , 2019, 3. kvt. , 2019, 3. kvt. 2018 , - 3. kvt. 2019, 2. kvt. 2019, - 3. kvt. 2019, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 98, 103, 7,0, 5,7, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 103, 108, 6,9, 4,1, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 117, 106, -4,3, -9,7, Heraf, , , , , , Korn, 131, 126, 105, -8,8, -17,2, Raps , 33, 105, 104, 1,5, -1,2, Grøntsager og prydplanter, 78, 115, 105, -1,4, -8,4, Animalske salgsprodukter, 692, 100, 109, 14,9, 8,5, Heraf, , , , Kvæg , 46, 91, 92, -4,8, 0,9, Svin , 308, 120, 128, 38,1, 6,8, Fjerkræ , 26, 99, 99, 1,0, -0,2, Mælk , 195, 112, 111, -4,5, -0,3, Forbrug og investeringer, 1.000, 106, 104, -0,1, -1,5, Forbrug i produktionen, 876, 106, 104, -0,3, -1,6, Heraf, , , , Energi , 49, 119, 119, 0,6, -0,3, Gødningsstoffer , 37, 93, 88, -2,5, -5,4, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 98, 98, -1,8, 0,0, Foderstoffer, 297, 104, 100, 0,0, -3,8, Vedligeholdelse og reparation, 81, 106, 105, 0,8, -0,4, Investeringsgoder, 124, 106, 105, 1,0, -0,6, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2019, 22. november 2019 - Nr. 434, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29161

Nyt

NYT: Stigende foderpriser sender landbrugets BFI i bund

24. maj 2022, Ændret 28. november 2022 kl. 13:28, Desværre har der været en fejl i værdiberegningen af blandingsfoderstoffer i den foreløbige 2021 opgørelse. Derfor er tallene for bruttofaktorindkomsten, forbrug i produktionen i alt, foderstoffer samt figur rettet og markeret med rødt. Ved samme lejlighed er bruttofaktorindkomsten 2020 opdateret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Landbrugets bruttofaktorindkomst, (BFI) tog et dyk i 2021 med et fald på , 11,4, pct. Den foreløbige opgørelse landede på 2, 8,9, mia. kr., hvor bruttofaktorindkomsten i 2020 var på 3, 2,6, mia. kr. Dykket skyldes ikke en nedgang i erhvervets aktivitet, men bl.a. stigende foderpriser, som har forøget landbrugets foderudgifter med godt , 2,5, mia. kr., svarende til en stigning på , 9,3, pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Landbrugets produktion, Landbrugets produktion består først og fremmest af animalske og vegetabilske salgsprodukter, hvortil kommer et mindre bidrag fra de landbrugsmæssige tjenester og sekundære aktiviteter, samt lager- og besætningsforskydninger. Landbrugsmæssige tjenester dækker over landbrugets indtægter ved udlejning af maskinstation, mens de sekundære tjenester er andre indtægter end landbrug, som en landmand kan have i tilknytning til sin landbrugsbedrift. De animalske produkter udgør 57 pct. af produktionen, vegetabilske produkter 37 pct., mens de sekundære aktiviteter udgør 5 pct. Fra 2020 til 2021 steg de vegetabilske salgsprodukter med 7 pct., mens de animalske salgsprodukter faldt med tilsvarende 7 pct. , Svin og mælk er de største enkeltaktiviteter, Svin fylder meget i det danske landbrug med en årlig produktion på i omegnen af 30 mio. dyr, der leveres til både danske slagterier og til eksport. Som andel af landbrugets samlede produktionsværdi udgør svin knap 30 pct., og er dermed den største enkeltaktivitet. Mælk indtager andenpladsen med 20 pct. De lavere svinepriser i 2021 har dog betydet, at værdien af svin er faldet med 3,3 mia. - fra 27,5 mia. kr. i 2020 til 24,2 mia. kr. i 2021. Se mere om husdyr i landbruget i statistikbanktabellen , www.statistikbanken.dk/hdyr07, og priser for landbrugsprodukter i publikationen , Jordbrugets prisforhold 2021, ., Minkaflivningens betydning for , Landbrugets bruttofaktorindkomst, Indtil aflivningen af de danske mink i november 2020 var bedrifter med pelsdyr ikke uden betydning for landbrugets økonomi. Produktionen af pelsskind toppede i 2012 med 11 pct. af landbrugets produktionsværdi, kun overgået af svin og mælk. I årene herefter har minkerhvervet dog været ramt af faldende priser på skind. Siden januar 2021 har de enkelte minkvirksomheder modtaget erstatning for bl.a. tabt indtjening. Disse udbetalinger indgår ikke i Landbrugets bruttofaktorindkomst., Landbrugets andel af samfundsøkonomien, Landbrugets bidrag til samfundsøkonomien målt som andel af hele Danmarks bruttofaktorindkomst er på 1,3 pct. For 50 år siden var denne andel omkring 5 pct. Landbruget er dog større end de øvrige primære erhverv, der er skovbrug, fiskeri og udvinding af råstoffer. Se mere om Danmarks økonomi fordelt på brancher, i , www.statistikbanken.dk/nabp117, . , Landbrugets bruttofaktorindkomst, , , 2019, , 2020*, , 2021*, , Ændring, 2020-2021, , , mia. kr., pct., , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 28,6, 32,6, 28,9, -11,4, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 82,8, 85,6, 84,9, -0,7, B, Salgsprodukter , 78,3, 81,8, 79,9, -2,3, , Vegetabilske produkter i alt, 29,0, 29,7, 31,7, 6,9, , Korn, 11,4, 11,5, 12,9, 11,6, , Animalske produkter i alt, 49,9, 52,1, 48,2, -7,5, , Kvæg, 3,1, 2,9, 3,3, 13,2, , Svin, 25,3, 27,5, 24,2, -12,2, , Mælk, 15,6, 16,1, 17,3, 7,4, , Pelsskind, 1,9, 2,3, 0,0, -100,0, C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester , , , , , , og sekundære aktiviteter, 5,0, 4,4, 4,5, 1,4, D, Lager- og besætningsforskydninger, -0,5, -0,7, 0,5, , E, Forbrug i produktionen i alt, 59,8, 59,9, 63,4, 5,8, , Energi , 3,0, 2,6, 3,7, 42,5, , Gødningsstoffer, 2,2, 2,2, 2,5, 15,7, , Bekæmpelsesmidler, 2,0, 2,0, 2,0, 0,8, , Foderstoffer, 25,3, 26,7, 29,2, 9,3, F, Direkte tilskud, 6,7, 7,2, 7,0, -1,5, G, Skatter og afgifter , 1,1, 1,1, 1,1, -0,1, * Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Landbrugets bruttofaktorindkomst 2021, 24. maj 2022 - Nr. 183, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/38292

Nyt

NYT: Fald i provenuet fra selskabsskatten

2. marts 2022, Provenuet fra selskabsskatten udgjorde 66,5 mia. kr. i 2020. Dette er et fald på 6,3 mia. kr. fra 2019, svarende til et fald på 9 pct. De skattepligtige indkomster i selskaberne, der stort set svarer til deres overskud før skat, faldt med 35,7 mia. kr. til i alt 314,4 mia. kr. i 2020, svarende til et fald på 10 pct. Faldet relaterer sig overvejende til udviklingen i nogle få selskaber og er derfor ikke et generelt resultat af nedlukningen som følge af COVID-19. Aktieselskaber står for 50 pct. af det samlede provenu fra selskabsskatten., Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/selsk2, Top-10 står for en fjerdedel af selskabsskatten, Provenuet fra de ti selskaber, der betalte mest i selskabsskat i 2020, udgjorde 15,5 mia. kr., svarende til 23 pct. af den samlede selskabsskat. Selskaberne på pladserne 11-100 betalte 14,5 mia. kr. i selskabsskat svarende til 22 pct. Top-100 betalte dermed 29,9 mia. kr. i selskabsskat i 2020, svarende til 45 pct. af det samlede provenu. I 2019 udgjorde andelene hhv. 32 pct. for top-10, 21 pct. for 11-100 og 53 pct. for top-100., Godt hvert fjerde selskab betalte selskabsskat, I 2020 var der 312.597 selskaber. Af disse havde 90.891 en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser. Disse 29 pct. skulle betale selskabsskat. I 2019 var andelen også 29 pct. Til sammenligning var andelen 37 pct. i 2005, hvor ændrede sambeskatningsregler medførte, at datter- og koncernforbundne selskaber skulle indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, har andelen, der betaler selskabsskat, været 40 pct. i 2020, 39 pct. i 2019 og 47 pct. i 2005., Industriselskaber bidrog mest til selskabsskatteprovenuet, Ligesom i 2019 bidrog branchegruppen , industri, også i 2020 mest til selskabsskatteprovenuet. Provenuet faldt fra 21,1 mia. kr. til 16,5 mia. kr., svarende til et fald på 22 pct. Branchegruppen , finansiering og forsikring, var næststørste bidragsyder med 15,0 mia. kr., hvilket er 0,7 mia. kr. eller 5 pct. mere end i 2019. Den største stigning kom fra , videnservice, , hvor skatteprovenuet steg fra 3,3 mia. kr. til 5,3 mia. kr., svarende til en stigning på 60 pct. Det største fald kom fra , energiforsyning, , hvor provenuet faldt fra 5,5 mia. kr. til 0,8 mia. kr., svarende til et fald på 85 pct., Kilde:, EU-Kommissionen: Taxation Trends in the European Union 2021, Danmarks selskabsskattesats på EU-gennemsnittet, Selskabskattesatsen i Danmark er gradvist sat ned fra 28 pct. i 2005, men den var uændret på 22 pct. i både 2019 og 2020. Bulgarien er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (10 pct.). Malta har i hele perioden 2005-2020 haft en sats på 35 pct., og er i 2020 det EU-land med den højeste sats. Den danske selskabsskattesats har pånær i 2016 og 2017 ligget over EU-27 (uden Storbritannien) gennemsnittet. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden. Dog skal man være opmærksom på, at landene har indrettet selskabsbeskatningen forskelligt, og har forskellige måder at opgøre beskatningsgrundlaget på., Kilde: Egne beregninger på baggrund af , Eurostat, Selskabsskatten i Danmark udgør 6,0 pct. af de samlede skatter og afgifter, Selskabsskatternes andel af de samlede skatter udgør 6,0 pct. i 2020. Det er kun i 2017, 2019 og 2020, at Danmark ligger over EU-27 (uden Storbritannien) gennemsnittet. Cypern ligger i 2020 i toppen med 16,9 pct., mens Letland ligger i bunden med 2,3 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2020, 2. marts 2022 - Nr. 67, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/38356

Nyt

NYT: Knastør sommer gav usædvanligt ringe høst

20. december 2018, Sommerens tørke var særdeles hård ved årets kornhøst, som endte på 7,2 mio. tons. Det er 28 pct. mindre end i 2017, som var et godt høstår og 23 pct. mindre end en normal høst, forstået som gennemsnittet af de forrige ti års produktion. Niveauet for høstudbyttet er steget en del gennem årene, men i perioden 1930-2018 har intet andet år haft et større fald fra gennemsnittet af de foregående ti år., Faldende arealudbytte for alle afgrøder, Alle kornafgrøder havde faldende arealudbytter, og det samlede danske kornudbytte pr. hektar faldt med 26 pct. fra 2017 til 2018, svarende til et fald på 18 hkg/ha. Vårbyg var arealmæssigt den mest betydende afgrøde, efterfulgt af vinterhvede. Vårbyg faldt fra 58 til 44 hkg/ha, hvilket er det laveste niveau siden 1992. Vinterhvede faldt fra 83 til 65 hkg/ha, svarende til niveauet i 2010 og 2011. Det største relative fald var for havre og blandsæd, som faldt med 32 pct. fra 54 til 37 hkg/ha., Vådt efterår og tør sommer, En væsentlig del af vækstsæsonen var præget af det tørre vejr, og i maj-juli lå nedbøren 50-75 pct. under de seneste års gennemsnit (2006-2015, , DMI, ). August var en varm måned som juni og juli, men med gennemsnitlig mængde regn. I alle tilfælde er der regionale variationer. , Udover den tørre sommer, betød det våde efterår 2017, at en del landmænd måtte opgive vinterafgrøder til fordel for de lavere ydende vårafgrøder. Arealet med vinterhvede faldt med 179.000 ha (31 pct.), fra 2017 til 2018 og vårbyg steg omvendt med 171.000 ha (se mere i , Afgrøder i dansk landbrug 2018, ). Med samme arealfordeling af alle afgrøder (korn, raps og bælgsæd) som i 2017, ville det samlede høstudbytte alt andet lige have været 5 pct. højere i 2018. , Det samlede areal med korn faldt med 2 pct. fra 1.443.000 ha i 2017 til 1.416.000 ha i 2018. Vårbyg stod for halvdelen af det samlede kornareal i 2018., Svineproducenter kan blive presset yderligere økonomisk, Årets lave kornproduktion har betydning for landbrugets økonomi. Salgspriserne på korn steg med 20,6 pct. fra tredje kvartal 2017 til tredje kvartal 2018 (se mere i , Jordbrugets prisforhold 3. kvt. 2018, ). Det rammer alt andet lige kornkøbere såsom svine- og fjerkræproducenter. Analysen, , Mange udsatte svinebedrifter - trods nylig højkonjunktur, , , peger på, at særligt gældsramte svineproducenter, med behov for at erstatte eget foder med indkøbt, kan blive yderligere presset økonomisk. De økonomiske effekter vil blive belyst i , Nyt fra Danmarks statistik: Regnskabsstatistik for landbrug 2018, , som udkommer i juli 2019. , Stort fald i produktion af raps, Produktionen af raps faldt med 32 pct. - fra 742.000 tons i 2017 til 501.000 tons i 2018. Arealet faldt med 20 pct., bl.a. som følge af det våde efterår, og arealudbyttet faldt fra 42 til 35 hkg/ha, hvilket er 7 pct. lavere end gennemsnittet for de forrige ti år. Stort set al produktion af raps de senere år udgøres af vinterraps., Arealet med bælgsæd (foderærter og hestebønner mv.) fylder meget lidt i den samlede høst, men steg fra 21.000 hektar i 2017 til 32.000 hektar i 2018. Produktionen steg dog kun fra 89.000 tons til 91.000 tons, da arealudbyttet samtidig faldt fra 43 i 2017 til 28 hkg/ha i 2018. , Høsten af korn, raps og bælgsæd, , 2016, , 2017, , 2018*, , Ændring, 2017-2018, , 2016, , 2017, , 2018*, , Ændring, 2017-2018, , 2016, , 2017, , 2018*, , Ændring, 2017-2018, , 1.000 ha, , hkg/ha, , 1.000 tons, Korn i alt, 1, 465, 1, 443, 1, 416, -26, 62, 69, 51, -18, 9, 130, 9, 999, 7, 235, -2, 764, Vinterhvede, 566, 572, 393, -179, 73, 83, 65, -18, 4, 117, 4, 761, 2, 567, -2, 194, Vårhvede, 17, 15, 33, 19, 49, 50, 42, -8, 85, 73, 141, 68, Rug, 100, 111, 93, -19, 58, 65, 55, -10, 577, 723, 510, -213, Triticale, 10, 9, 6, -3, 55, 66, 61, -4, 56, 61, 39, -21, Vinterbyg, 110, 125, 83, -41, 62, 68, 55, -13, 678, 846, 458, -388, Vårbyg, 597, 541, 712, 171, 55, 58, 44, -14, 3, 271, 3, 146, 3, 147, 1, Havre og blandsæd, 60, 65, 90, 25, 51, 54, 37, -17, 302, 350, 329, -22, Majs til modenhed, 1, 6, 5, 6, 1, 77, 76, 69, -7, 44, 39, 44, 5, Raps i alt , 163, 178, 143, -35, 31, 42, 35, -7, 506, 742, 501, -241, Bælgsæd, 16, 21, 32, 11, 35, 43, 28, -15, 56, 89, 91, 2, Anm.: Hkg/ha står for hektokilo pr. hektar (kerneudbytte). 1 hkg er lig 100 kg. , Rug og triticale er overvejende vinterafgrøder. Havre er en vårafgrøde., * Foreløbige tal., 1, Majs til modenhed høstes sent. Derfor er produktion og udbytte i den foreløbige opgørelse baseret på et gennemsnit af de seneste 5 års hektarudbytte., Høsten af korn, raps og bælgsæd 2018, 20. december 2018 - Nr. 498, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. november 2019, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28083

Nyt

NYT: Fremgang i national vejgodstransport

13. juni 2017, Danske lastbilers transportarbejde (gods gange distance) faldt 1 pct. i første kvartal 2017 sammenlignet med samme kvartal året før og endte på 4 mia. tonkm. Over de seneste fire kvartaler har der dog været en stigning i transportarbejdet på 2 pct. sammenlignet med de foregående fire kvartaler. Stigningen skyldes udelukkende stigende national godstransport, dvs. kørsel i Danmark. I første kvartal steg den nationale transport med 3 pct. i forhold til året før, og stigningen over fire kvartaler har været 4 pct., Den internationale transport falder, Den internationale transport var i første kvartal 2017 0,7 mia. tonkm., hvilket var 16 pct. lavere end i første kvartal 2016. Over fire kvartaler har faldet været 4 pct. Der har været fald i såvel kørsel fra udlandet til Danmark og den øvrige internationale kørsel, som dækker over danske lastvognes cabotagekørsel og kørsel mellem andre lande end Danmark, mens international kørsel fra Danmark til udlandet trak tallet op., Udenlandske lastvognes kørsel i Danmark, Danmarks Statistik deler gennem det europæiske statistiksamarbejde oplysninger med de øvrige EU-lande om vejgodstransport og offentliggør derfor også omfanget af de udenlandske lastvognes transport i Danmark (, statistikbanken.dk/uvg1, ). De seneste oplysninger er for 2015. Det fremgår, at det meste cabotagekørsel i Danmark udføres af lastvogne indregistreret i Tyskland (181 mio. tonkm) og Polen (90 mio. tonkm). Omfanget af udenlandske lastvognes cabotagekørsel i Danmark i 2015 var 357 mio. tonkm svarende til ca. 3 pct. af de danske lastvognes kørsel., De udenlandske lastvognes internationale transporter til og fra Danmark i 2015 var på 12,9 mia. tonkm. Det var mere end fire gange så meget som de danske lastvogne. Seks ud af ti transporter blev foretaget af lastvogne indregistreret i et af tre lande: Polen (27 pct.), Tyskland (24 pct.) og Litauen (10 pct.), Godstransport med danske lastbiler, , 2015, 2016, 2017, Ændring seneste 4, kvartaler, , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , ift. samme periode året før, , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 3, 901, 3, 705, 3, 931, 4, 052, 4, 289, 3, 651, 3, 964, 4, 015, 330, 2,1, National kørsel, 3, 173, 3, 032, 3, 122, 3, 255, 3, 390, 3, 064, 3, 235, 3, 344, 450, 3,6, Vognmandskørsel, 2, 744, 2, 593, 2, 630, 2, 840, 2, 912, 2, 540, 2, 726, 2, 919, 290, 2,7, Firmakørsel, 429, 439, 492, 415, 477, 524, 509, 426, 161, 9,1, International kørsel, 728, 674, 809, 796, 899, 588, 729, 670, -121, -4,0, Fra Danmark til udlandet, 303, 285, 351, 401, 482, 291, 367, 379, 177, 13,2, Fra udlandet til Danmark, 243, 186, 233, 257, 240, 132, 198, 190, -158, -17,2, Øvrig kørsel, 1, 181, 202, 225, 138, 177, 165, 164, 102, -139, -18,6, , mio. ton, , Pålæsset godsmængde i alt, 45,8, 42,9, 46,0, 45,6, 47,8, 44,5, 45,6, 46,5, 4,1, 2,3, National kørsel, 44,3, 41,5, 44,1, 43,8, 46,3, 43,3, 44,0, 45,4, 5,3, 3,0, Vognmandskørsel, 37,9, 34,4, 35,0, 38,1, 40,1, 35,8, 35,6, 38,2, 4,3, 3,0, Firmakørsel, 6,4, 7,0, 9,1, 5,6, 6,2, 7,5, 8,4, 7,1, 0,9, 3,2, International kørsel, 1,5, 1,5, 1,8, 1,8, 1,5, 1,1, 1,6, 1,1, -1,2, -18,0, Fra Danmark til udlandet, 0,5, 0,5, 0,7, 0,9, 0,6, 0,5, 0,8, 0,6, -0,2, -6,9, Fra udlandet til Danmark, 0,5, 0,3, 0,4, 0,5, 0,4, 0,3, 0,4, 0,3, -0,4, -19,2, Øvrig kørsel, 1, 0,4, 0,6, 0,7, 0,4, 0,5, 0,3, 0,4, 0,2, -0,7, -31,1, , mio. km, , Kørte km i alt, 392, 374, 400, 382, 423, 347, 393, 395, 11, 0,7, National kørsel, 338, 322, 342, 330, 358, 307, 344, 347, 25, 1,9, Vognmandskørsel, 274, 259, 268, 270, 285, 244, 282, 283, 22, 2,1, Firmakørsel, 65, 62, 73, 59, 73, 63, 63, 63, 3, 1,3, International kørsel, 54, 52, 58, 53, 65, 40, 49, 49, -15, -6,7, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Godstransport med danske lastbiler 1. kvt. 2017, 13. juni 2017 - Nr. 249, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2017, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23284

Nyt

NYT: Kornpriserne faldt i 2023

13. februar 2024, I kølvandet på de stærkt stigende kornpriser i 2022, se , Kornpriserne på himmelflugt i 2022, (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:46), er priserne faldet i 2023 - 14 pct. for byg og 17 pct. for hvede. Kornpriserne i 2023 er dog stadig betydeligt højere end i 2021, nemlig 28 pct. højere for byg og 18 pct. for hvede. Den store prisstigning i 2022 skulle ses i lyset af Ruslands krig mod Ukraine, som pressede udbuddet af korn og dermed hævede priserne på verdensmarkedet. Dette har dog ændret sig i 2023, hvor Ukraine har opnået bedre adgang til EU-landenes markeder med stor import og lavere priser til følge. Kapitelstaksten er landmandens gennemsnitlige salgspris på korn i perioden august-december., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Areal og høst, Den danske produktion af korn i 2023 fandt sted på ca. 1,2 mio. ha landbrugsjord dyrket af 18.000 landmænd. Se , www.statistikbanken.dk/afg5, . Høsten blev ikke god grundet tørke i forsommeren og havnede på 23 pct. under en normalhøst. Se , Mindste kornhøst siden tørkeåret i 2018, (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:388), . , Kilde:, www.statistikbanken.dk/hst77, Anvendelse af statistikken, Kapitelstakster anvendes først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Læs mere om kapitelstakster under , Kilder og metoder, ., Kapitelstakster efter område, løbende priser, , Byg, Hvede, , 2022, 2023, Ændring, 2022, 2023, Ændring, , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 206,5, 178,61, -14, 205,1, 169,30, -17, Sjælland med omliggende øer, 201,8, 177,44, -12, 200,8, 166,91, -17, Lolland-Falster med omliggende øer, 198,9, 185,54, -7, 191,1, 172,96, -9, Bornholm, 202,6, 161,00, -21, 206,9, 166,41, -20, Fyn med omliggende øer, 211,0, 181,01, -14, 206,4, 168,83, -18, Sønderjylland, 205,1, 175,74, -14, 206,4, 170,34, -17, Østjylland, 212,2, 184,59, -13, 205,4, 170,87, -17, Vestjylland, 204,7, 177,11, -13, 208,5, 168,74, -19, Nordjylland, 206,6, 176,20, -15, 212,8, 169,04, -21, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Kapitelstakster 2023, 13. februar 2024 - Nr. 39, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2025, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48098

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation