Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 9341 - 9350 af 10289

    NYT: Lav vækst i dansk økonomi uden medicinalindustri

    30. juni 2025, Væksten i dansk økonomi målt ved BNP var i 2024 3,5 pct., viser den nyeste beregning af nationalregnskabet. De opdaterede nationalregnskabstal for årene 2021 til 2024 viser fortsat, at dansk økonomi har været i fremgang, men at væksten er lavere end tidligere vurderet. Den samlede BNP-vækst for årene 2021-2024 er nu beregnet til 11,4 pct. mod tidligere 15,9 pct. Især for årene 2022 og 2023 er væksten nedjusteret i forhold til den seneste offentliggørelse. Væksten for 2022 er nedjusteret fra 1,5 til 0,4 pct., og for 2023 er væksten nedjusteret fra 2,5 til 0,6 pct. Industrien - og især medicinalindustrien - har fortsat bidraget markant til væksten i dansk økonomi, ikke mindst i de seneste år. Uden medicinalindustriens bidrag ville væksten have været negativ i både 2022 og 2023 og mere end halveret i 2024. Læs mere om usikkerheder ved denne offentliggørelse i afsnittet særlige forhold ved denne offentliggørelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, samt særberegning, Danmarks økonomiske vækst over EU's samlede vækst, Danmark har siden COVID-19 haft en stærk genopretning af økonomien sammenlignet med flere andre EU-lande. Efter en mere afdæmpet vækst i 2022 og 2023 på hhv. 0,4 pct. og 0,6 pct., oplevede Danmark en markant fremgang i 2024 med en realvækst på 3,5 pct. Det betyder, at Danmark placerer sig i den øvre ende af de sammenlignede lande og ligger over både Sverige, Nederlandene, Tyskland og EU-27 samlet. Mens Sverige og Nederlandene har haft en nogenlunde parallelt stigende udvikling med Danmark frem til 2022, flader væksten ud i disse lande i de efterfølgende år. Tyskland har i de seneste år stort set ikke haft nogen økonomisk vækst. EU-27 ligger samlet lavere end Danmark i hele perioden efter 2020, med en mere kraftig nedgang og en mere afdæmpet genopretning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, , , Eurostat, samt egne beregninger. Senest opdateret 16. juni 2025., Efterspørgslen drevet af eksport, I perioden 2021-2024 har dansk økonomi samlet haft en stærk eksportvækst, drevet af bl.a. en høj efterspørgsel efter danske medicinalprodukter. Dette har bidraget til en positiv vækst, trods afdæmpet indenlandsk efterspørgsel. Investeringerne steg kraftigt i 2021 og er forblevet på det høje niveau efterfølgende, men med udsving mellem årerne. Privatforbruget voksede markant i 2021 med en stigning på 5,6 pct., men herefter vendte udviklingen, og privatforbruget faldt i både 2022 og 2023 med mere end 2 pct. årligt. I 2024 var der igen fremgang i forbruget, om end i mere begrænset omfang, med en vækst på 1,0 pct. Importvæksten var høj i 2021 og 2022. I 2023 og 2024 var væksten i importen mere moderat og lå på hhv. 2,5 og 4,1 pct., Forsyningsbalancen,  , 2021, 2022, 2023*, 2024*, 2021, 2022, 2023*, 2024*,  , Løbende priser, mia. kr., Realvækst, pct., Bruttonationalprodukt, BNP , 2, 553, 2, 831, 2, 788, 2, 927, 6,5, 0,4, 0,6, 3,5, Import af varer og tjenester, 1, 356, 1, 734, 1, 681, 1, 779, 9,6, 6,0, 2,5, 4,1, Forsyning i alt, 3, 909, 4, 565, 4, 469, 4, 705, 7,5, 2,4, 1,3, 3,7, Eksport af varer og tjenester, 1, 512, 2, 003, 1, 932, 2, 078, 7,7, 6,6, 7,8, 7,1, Privatforbrug, 1, 172, 1, 236, 1, 241, 1, 276, 5,6, -2,2, -2,5, 1,0, Offentlige forbrugsudgifter, 614, 625, 637, 672, 4,9, -2,4, 0,2, 1,0, Faste bruttoinvesteringer, 593, 654, 656, 683, 12,8, 1,8, -3,8, 3,0, Lagerforøgelser mv., 1, 19, 48, 3, -4, 0,3, 0,9, -1,4, -0,3, Endelig indenlandsk anvendelse, 2, 398, 2, 562, 2, 537, 2, 627, 7,4, -0,3, -3,7, 1,2, *Foreløbige tal., 1, Realvækst i pct. for Lagerforøgelser angiver bidrag ift. BNP (kan ikke fortolkes som effekt på BNP-væksten)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, Revisioner i BNP-tal fastholder niveau, men nedjusterer vækstbilledet, For alle årene gælder det generelt, at BNP i løbende priser, og dermed niveauet for BNP, ikke er revideret markant. Det er realvæksten derimod og for årene 2021, 2022 og 2023 er revisionerne større end den normale usikkerhed tilsiger. En stor del af revisionerne skyldes ændringer i virksomhedernes køb af varer og tjenester til brug i produktionen - herunder sammensætningen af disse køb. Dette betyder, at vægtningen af prisudviklingen på de enkelte produkter har vist sig at være anderledes end tidligere antaget. Inflationschok og deraf følgende store og forskelligartede prisændringer på mange produkter, herunder energi, har ført til nedrevisioner af den økonomiske vækst. Disse effekter samt store strukturelle ændringer i økonomien, herunder erhvervsstrukturen både under og i årene efter COVID-19, har vanskeliggjort tidlige præcise nationalregnskabsberegninger. For året 2023 er produktionen i skibsfart fx revideret ned med 23,6 mia. kr. i løbende priser i forhold til den seneste offentliggørelse, samtidig med at prisfaldet for søtransport nu vurderes at være på 39,6 pct. mod tidligere 45,5 pct. Dette sænker isoleret set BNP-væksten med 1,7 procentpoint. På efterspørgselssiden er der generelt foretaget en større nedjustering af privatforbruget., De nye beregninger af nationalregnskabet for årene 2021-2024 har betydet nedjusteringer af vækstraterne for alle årene. Som det fremgår af anden tabel er BNP-vækstraterne revideret med -0,9 procentpoint i 2021, -1,1 procentpoint i 2022, -1,9 procentpoint i 2023 og -0,2 procentpoint i 2024. BNP-væksten for årene 2021-2024 er nu samlet set beregnet til 11,4 pct. mod tidligere 15,9 pct. Revisionerne er nærmere beskrevet i , Revisionsnotat for juni-version 2024, ., Bidrag til realvækst i BNP,  , Juni-version, Marts-version, Difference, Bidrag til realvækst i BNP, 2021, 2022, 2023*, 2024*, 2021*, 2022*, 2023*, 2024*, 2021, 2022, 2023*, 2024*,  , Procentpoint , Procentpoint , Procentpoint, Bruttonationalprodukt, BNP, 6,5 , 0,4 , 0,6 , 3,5 , 7,4 , 1,5 , 2,5 , 3,7 , -0,9, -1,1, -1,9, -0,2, Import af varer og tjenester, -4,7, -3,2, -1,5, -2,5, -4,7, -2,3, -2,3, -1,8, 0,0, -0,9, 0,8 , -0,7, Forsyning i alt , 11,2, 3,6, 2,1, 6,0, 12,1, 3,8, 4,8, 5,5, -0,9, -0,2, -2,7, 0,5, Eksport af varer og tjenester , 4,3, 3,9, 5,5, 4,9, 4,9, 4,2, 7,4, 5,1, -0,6, -0,3, -1,9, -0,2, Privatforbrug, 2,6, -1,0, -1,1, 0,4, 3,2, -1,0, 0,6, 0,4, -0,6, 0,0, -1,7, 0,0, Offentlige forbrugsudgifter, 1,2, -0,6, 0,1, 0,2, 1,2, -0,6, 0,0, 0,3, 0,0, 0,0, 0,1, -0,1, Faste bruttoinvesteringer, 2,8, 0,4, -0,9, 0,7, 2,2, 0,6, -1,5, 0,6, 0,6, -0,2, 0,6, 0,1, Lagerforøgelser mv., 0,3, 0,9, -1,4, -0,3, 0,6, 0,6, -1,7, -1,0, -0,3, 0,3, 0,3, 0,7, Endelig indenlandsk anvendelse, 7,0, -0,3, -3,4, 1,0, 7,2, -0,4, -2,6, 0,3, -0,2, 0,1, -0,8, 0,7, Anm.: Vækstbidragene er ikke korrigeret for importindhold og kan ikke fortolkes som årsagssammenhænge eller effekter på BNP- væksten. *Foreløbige tal, Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, Sammenlignelig produktivitetsvækst i Danmark og EU, I et internationalt perspektiv ligger væksten i arbejdsproduktiviteten for hele økonomien (vækst i BNP pr. præsteret time) i Danmark på et sammenligneligt niveau med EU. I Danmark er arbejdsproduktiviteten i hele økonomien i gennemsnit steget med lidt over 0,4 pct. årligt i perioden 2019-2024, mens den i EU er steget næsten det samme. Den positive udvikling i arbejdsproduktiviteten i Danmark skyldes i meget høj grad medicinalindustrien i sidste del af perioden.  Danmark ligger på niveau med Sverige, mens Tyskland og Nederlandene har haft lidt lavere produktivitetsvækst i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/np23, og , Eurostat, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nye beregninger af nationalregnskabet for 2021-2024, Med denne version af nationalregnskabet er tallene for 2021 og 2022 opgjort endeligt og på det mest detaljerede niveau ved brug af produktbalancer samt indarbejdelse af endeligt kildemateriale. Tallene for 2023 er foreløbigt beregnet med en mindre detaljeret produktbalancering og med anvendelse af flere foreløbige kilder. Det endelige nationalregnskab for 2023 offentliggørelses i juni 2026. Nationalregnskabet for 2024 er både beregnet på et mere overordnet niveau og med et mere begrænset og foreløbigt kildegrundlag. I statistikdokumentationen for nationalregnskab kan der findes en mere detaljeret kildeoversigt., Usikkerheder i beregning, Selv om den seneste opgørelse af 2023 er baseret på et mere fyldestgørende kildemateriale, bl.a. er regnskabsstatistik for private byerhverv indarbejdet, vurderes der stadig at være en større usikkerhed end normalt. Det kommer til udtryk ved at kilderne til tilgang og anvendelse viser ret forskellige udviklinger, hvilket har vanskeliggjort at sammenstille et robust helhedsbillede af økonomien. I afstemningen har det været nødvendigt at justere enkelte komponenter, herunder forbrug i produktionen og investeringer i forhold til det, den oprindelige kilde peger på. , Årsagen kan være, at kildegrundlaget stadig er ufuldstændigt og under løbende bearbejdning, ligesom de metoder der bruges, kan være mindre robuste i denne periode. Det sidste kan bl.a. skyldes de store stød økonomien har oplevet de senere år (COVID-19, inflationschok m.v.), ændringer i virksomhedernes ageren og enkelte store virksomheders ekstraordinære betydning for dansk økonomi. Endeligt kan overordnede strukturelle forhold relateret til globalisering, fx udflytning af fysisk produktion til tredjelande, betyde, at både indsamlede kildedata og de anvendte opgørelsesmetoder ikke fuldt ud afspejler den reelle udvikling. , Revisioner for året 2023 kan derfor forekomme ved offentliggørelsen af endelige tal i juni 2026, som følge af mere dækkende kildedata og en grundigere bearbejdning i nationalregnskabet., Nationalregnskab (år) 2021-2024 juni-version, 30. juni 2025 - Nr. 203, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/48869

    Nyt

    NYT: Dansk økonomi især drevet af medicinalindustri

    28. juni 2024, Ændret 02. juli 2024 kl. 14:25, Der er desværre konstateret fejl i beregningen af de branchefordelte vækstbidrag. Bidraget fra andre produktskatter- og subsidier indgik ikke i beregningen. Tallene er rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Væksten i dansk økonomi var i 2023 2,5 pct. Det viser den nyeste opgørelse af nationalregnskabet. Den nye beregning viser samtidig, at økonomien er vokset 9,8 pct. i årene 2020-2023. Det er en smule højere end den seneste opgørelse af væksten, der viste en vækst på 9,2 pct. Medicinalindustrien bidrager med en betydelig del af den samlede vækst i de seneste år. I årene 2022 og 2023 er medicinalindustriens bidrag til vækst i økonomien på hhv. , 1,4, og , 1,2, procentpoint. Nye informationer om medicinalindustriens værditilvækst og prissætning af produkter har betydet, at branchens bidrag til den samlede vækst i økonomien er lidt mindre end tidligere beregnet. I denne version af nationalregnskabet er der, ud over almindelige løbende revisioner, foretaget en hovedrevision i overensstemmelse med den fælles europæiske revisionspolitik for nationalregnskab. Hovedrevisionen vedrører alle år tilbage til 1966, men har begrænset betydning for størrelsen af og væksten i BNP., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, og , nabp69, (Figuren er ændret i forhold til oprindelig version), Nye kilder og metoder medvirker til revisioner af de seneste år, Den største drivkraft i den danske økonomi er industrien og særligt medicinalindustrien, som alene bidrager betydeligt til BNP-væksten i årene 2022 og 2023 med vækstbidrag på hhv. , 1,4, og , 1,2, procentpoint. I forhold til seneste offentliggørelse er beregningen af medicinalbranchen revideret væsentligt på to områder: Prisudviklingen for produktionen er opjusteret, og der er indarbejdet regnskabsoplysninger for 2022, som har betydet en nedjustering af forbrug i produktionen. Forsyningsvirksomhederne har også for perioden 2021-2023 pæne bidrag til BNP-væksten. I forhold til den seneste beregning, er der i denne version foretaget en række forbedringer i beregningsmetoden og indarbejdet opdaterede datakilder, hvilket betyder, at branchens vækstbidrag for 2022 og 2023 er højere end hidtil beregnet. Engrosbranchen har relativt store positive bidrag til BNP-væksten i 2020 og 2021 (, 0,8, og , 0,4, procentpoint), mens bidragene omvendt er negative i 2022 og 2023 (, -0,6, og , -0,4, procentpoint). Søtransportbranchens aktivitet er steget meget efter COVID-19-pandemien og er vokset med hhv. 6,6 og 17,1 pct. i 2022 og 2023, hvilket giver pæne bidrag til BNP-væksten. Læs mere om revisionerne i , Revisioner af det årlige nationalregnskab, ., Branchernes bruttoværditilvækst og bidrag til BNP-væksten,  , Bruttoværditilvækst,  , Vækstbidrag,  , 2020, 2021*, 2022*, 2023*,  , 2020, 2021*, 2022*, 2023*,  , Løbende priser, mio.kr.,  , Procentpoint, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 31, 119, 25, 406, 22, 458, 21, 224,  , 0,0, 0,1, 0,0, 0,0, Råstofindvinding, 7, 070, 10, 399, 26, 082, 27, 819,  , -0,2, 0,0, 0,0, 0,0, Industri, 298, 667, 327, 096, 365, 049, 447, 609,  , -0,9, 2,0, 1,1, 1,5, Forsyningsvirksomhed, 39, 952, 51, 243, 77, 263, 56, 612,  , -0,1, 0,1, 0,1, 0,5, Bygge og anlæg, 109, 278, 119, 548, 124, 216, 126, 754,  , 0,0, 0,3, 0,1, 0,2, Handel og transport mv., 409, 465, 507, 647, 651, 647, 500, 031,  , -0,2, 1,0, 0,6, 0,5, Information og kommunikation, 99, 409, 109, 001, 112, 864, 121, 981,  , 0,2, 0,5, 0,2, 0,1, Finansiering og forsikring, 107, 425, 114, 038, 116, 674, 135, 754,  , 0,3, 0,1, -0,5, -0,3, Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme, 57, 904, 58, 511, 60, 922, 61, 186,  , 0,0, 0,2, -0,2, 0,0, Boliger, 173, 252, 175, 183, 181, 057, 186, 994,  , 0,0, 0,1, 0,2, 0,1, Erhvervsservice, 191, 696, 218, 915, 229, 242, 240, 688,  , -0,2, 1,0, 0,2, -0,1, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 432, 522, 456, 639, 468, 064, 481, 720,  , -0,7, 0,8, -0,2, 0,0, Kultur, fritid og anden service, 63, 564, 64, 880, 72, 208, 78, 595,  , -0,2, 0,1, 0,4, 0,1, Produktskatter minus produktsubsidier, 305, 272, 329, 013, 336, 483, 317, 776,  , 0,0, 0,1, 0,0, 0,0, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nabp10, og , nahd21, Udvikling i efterspørgslen, COVID-19-pandemien betød en væsentlig nedgang i både eksporten og importen i 2020, men siden 2021 er både eksporten og importen steget kraftigt. Særligt eksporten af medicinalvarer er steget kraftigt. Efter en nedgang i husholdningernes forbrug i 2020, ses der i 2021 en kraftig stigning på hele 7,0 pct. I 2022 har husholdningerne brugt 4,9 pct. mere på forbrug, men med prisstigninger på 7,1 pct., er det reale forbrug faldet med 2,1 pct. I 2023 ses igen en stigning i husholdningernes reale forbrug. I årene 2020-2022 var der god fremgang i investeringerne, hvor særligt boliginvesteringerne og investeringer i intellektuelle rettigheder er steget. I 2023 faldt investeringerne samlet set med 6,6 pct., hvor der dog fortsat var fremgang i investeringer i andre bygninger og anlæg, som særligt drives af store anlægsprojekter. Læs mere om revisionerne i , Revisioner af det årlige nationalregnskab, ., Forsyningsbalance,  , Bruttoværditilvækst , Løbende priser, Vækstbidrag,  ,  , 2020, 2021*, 2022*, 2023*, 2020, 2021*, 2022*, 2023*,  , Løbende priser, mia. kr., Bidrag til realvækst, procentpoint, Bruttonationalprodukt, BNP, 2, 326,6, 2, 567,5, 2, 844,2, 2, 804,7, -, 1,8, 7,4, 1,5, 2,5, Import af varer, 680,8, 824,1, 1, 005,3, 921,2, -, 0,1, -, 3,7, 0,3, 1,5, Import af tjenester, 468,5, 526,1, 729,5, 756,3, 2,2, -, 1,0, -, 2,6, -, 3,8, Eksport af varer, 780,5, 887,1, 1, 056,1, 1, 106,5, -, 0,7, 4,0, 1,9, 2,1, Eksport af tjenester, 500,0, 623,3, 950,5, 799,6, -, 3,1, 0,9, 2,3, 5,3, Privatforbrug, 1, 089,7, 1, 187,9, 1, 245,6, 1, 299,5, -, 0,6, 3,2, -, 1,0, 0,6, Offentlige forbrugsudgifter, 576,1, 613,5, 624,5, 636,4, -, 0,5, 1,2, -, 0,6, 0,0, Faste bruttoinvesteringer, 516,1, 578,3, 648,9, 633,1, 0,9, 2,2, 0,6, -, 1,5, Lagerforøgelser mv., 13,5, 27,7, 53,5, 7,2, 0,0, 0,6, 0,6, -, 1,7, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, Hovedrevision af nationalregnskabet, Nationalregnskabet er hovedrevideret i overensstemmelse med den fælles europæiske revisionspolitik for nationalregnskab. Revisionerne til årene 1966-2019 kan alle henføres til hovedrevisionen, mens revisionerne til årene 2020-2023 både indeholder hovedrevision og almindelige løbende revisioner. Hovedrevisionen har ikke medført større revisioner i niveauet af BNP (opgjort i løbende priser) på trods af væsentlige ændringer på forsyningsbalancens enkelte størrelser. Revisionerne ligger mellem -0,7 og +0,5 pct. af BNP i perioden 1966-2019, hvor effekten af hovedrevisionen kan isoleres. Det gælder samtidig for perioden 1966 til 2019, at der ikke er større revisioner af væksten i BNP. De mindre revisioner i væksten, der er i årene 1966-2019, afspejler revisionerne i løbende priser samt sammensætningseffekter. Sammensætningseffekter er en konsekvens af, at deflateringen nu foretages på en ændret struktur i de detaljerede nationalregnskabsstørrelser i løbende priser. Der er ikke foretaget ændringer i prisindeksene. Læs mere om hovedrevisionen på dst.dk: , Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024, . , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nye beregninger af nationalregnskabet for 2020-2023, I denne version er tallene for 2020 endeligt opgjort på størst muligt detaljeringsniveau ved brug af produktbalancer og indarbejdelse af endeligt kildemateriale. Tallene for 2021 og 2022 er beregnet med samme metode som de endelige, men med lavere detaljeringsgrad i produktbalancerne og i nogle tilfælde foreløbige versioner af kilder. Det er første gang, at foreløbige tal beregnes med produktbalancer. Der vil blive offentliggjort endelige nationalregnskaber for 2021 og 2022 i juni 2025. , Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser, I forbindelse med denne offentliggørelse er der foruden den sædvanlige revision af de seneste år, også foretaget en hovedrevision af årstallene tilbage til 1966. Hovedrevisionen er udarbejdet for at overholde den europæiske aftale om en harmoniseret revisionspolitik for de økonomiske makrostatistikker (Harmonised European Revision Policy for Macroeconomic Statistics, HERP). Ved denne hovedrevision er der implementeret nye datakilder, ændringer i kildegrundlaget, nye metoder og en opdateret forbrugsklassifikation (COICOP) i nationalregnskabet. Hovedrevision betyder, at de økonomiske statistikker revideres i hele den tidsperiode, de foreligger i, så tidsserien forbliver sammenhængende. Læs mere om hovedrevisionen på dst.dk: , Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024, ., Nationalregnskab (år) 2021-2023 juni-version, 28. juni 2024 - Nr. 199, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/47502

    Nyt

    NYT: Pæn økonomisk fremgang i 2015-2017

    7. november 2018, Væksten i bruttonationalproduktet (BNP) var i 2015 2,3 pct. Det viser endelige beregninger af nationalregnskabet for 2015. Væksten er dermed 0,7 procentpoint højere, end den seneste beregning viste. Der er desuden foretaget nye foreløbige beregninger af nationalregnskabet for 2016 og 2017, som viser en vækst på hhv. 2,4 og 2,3 pct. Fremgangen i økonomien i 2015-2017 er således på niveau med det seneste opsving i midten af 00'erne. Den økonomiske fremgang kan også ses i beskæftigelsen, som i perioden 2015-2017 voksede med 128.400 personer., Fejl bidrager til markant revision af BNP, Væksten i BNP er revideret op med 0,7 procentpoint i 2015, med 0,4 procentpoint i 2016, mens væksten i 2017 er uændret. Det mest markante bidrag til de opadgående revisioner i 2015 og 2016 er en opjustering af de faste bruttoinvesteringer, der hovedsageligt skyldes rettelsen af en fejl i opgørelsen af de offentligt ejede virksomheders bygge- og anlægsinvesteringer. En detaljeret gennemgang af revisionerne i denne version af nationalregnskabet kan findes i vores , Dokumentationsnotat om opgørelsen af nationalregnskabet, ., Forsyningsbalance, præsterede timer og beskæftigelse,  , 2012, 2013, 2014, 2015, 2016*, 2017*,  , løbende priser, mia. kr., Bruttonationalprodukt (BNP), 1, 895,0, 1, 929,7, 1, 981,2, 2, 036,4, 2, 100,2, 2, 178,1, Import af varer, 576,9, 585,3, 595,6, 614,2, 594,7, 640,6, Import af tjenester, 344,3, 345,2, 348,4, 376,1, 389,3, 392,9, Forsyning i alt, 2, 816,2, 2, 860,2, 2, 925,2, 3, 026,6, 3, 084,3, 3, 211,5, Eksport af varer, 644,5, 656,4, 669,8, 695,2, 702,8, 746,8, Eksport af tjenester, 390,8, 401,6, 412,2, 433,3, 422,8, 441,2, Privatforbrug, 910,4, 920,3, 934,3, 959,4, 984,2, 1, 017,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 879,7, 890,6, 904,5, 929,3, 953,1, 985,0, NPISH forbrugsudgifter, 1, 30,7, 29,8, 29,8, 30,1, 31,1, 32,2, Offentlige forbrugsudgifter, 501,6, 501,9, 510,9, 518,6, 524,2, 535,6, Faste bruttoinvesteringer, 355,8, 367,6, 379,7, 404,2, 438,8, 462,1, Lagerforøgelser, 9,6, 8,6, 15,0, 12,8, 8,6, 5,8, Ansk. minus afh. af værdigenstande, 3,5, 3,7, 3,4, 3,1, 2,9, 2,8, Endelig anvendelse i alt, 2, 816,2, 2, 860,2, 2, 925,2, 3, 026,6, 3, 084,3, 3, 211,5, Præsterede arbejdstimer i alt (mio.), 3, 938,1, 3, 943,9, 3, 945,2, 3, 980,8, 4, 055,5, 4, 100,6, Beskæftigelse i alt , 2, (1.000 personer), 2, 766,8, 2, 766,4, 2, 790,5, 2, 829,0, 2, 871,3, 2, 918,9,  , realvækst i pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 0,2, 0,9, 1,6, 2,3, 2,4, 2,3, Import af varer, 1,0, 3,4, 3,8, 5,6, 0,3, 6,1, Import af tjenester, 5,8, -1,7, 4,0, 2,8, 10,7, -0,3, Forsyning i alt, 1,0, 1,1, 2,4, 3,1, 3,0, 2,7, Eksport af varer, -0,6, 2,4, 3,3, 4,5, 1,9, 6,0, Eksport af tjenester, 4,2, 0,4, 2,8, 2,1, 7,0, -0,4, Privatforbrug, 0,5, 0,3, 0,9, 2,3, 2,1, 2,1, Husholdningernes forbrugsudgifter, 0,4, 0,4, 1,0, 2,3, 2,1, 2,1, NPISH forbrugsudgifter, 4,6, -3,6, -1,5, 0,2, 1,2, 1,0, Offentlige forbrugsudgifter, 0,8, -0,1, 1,9, 1,7, 0,2, 0,7, Faste bruttoinvesteringer, 3,7, 2,7, 3,1, 5,5, 7,6, 4,6, Lagerforøgelser, 3, -0,2, 0,1, 0,3, 0,0, -0,2, -0,1, Ansk. minus afh. af værdigenstande, 3, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Endelig anvendelse i alt, 1,0, 1,1, 2,4, 3,1, 3,0, 2,7, * Foreløbige tal. , 1. Non-profit institutioner rettet mod husholdninger.2. Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv.3. Realvækst i pct. for Lagerforøgelser samt anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande. angiver bidrag til BNP vækst., Vi placerer en større andel af vores indkomst i udlandet, Andelen af Danmarks disponible bruttonationalindkomst (disponibel BNI), der ender som finansiel opsparing i udlandet, er steget fra 2 pct. i 2000 til 8 pct. i 2017. Finansiel opsparing svarer stort set til overskuddet på betalingsbalancens løbende poster (forskellen er kapitaloverførsler, netto mv.). Vi placerer altså en stigende andel af vores indkomst i udlandet og bruger en mindre andel på forbrug og investeringer inden for landets grænser. En del af den indkomst, der placeres i udlandet, er i form af direkte investeringer i udenlandske virksomheder. I 2017 placerede vi 174,3 mia. kr. som finansiel opsparing i udlandet., Disponibel BNI og finansiel opsparing i udlandet,  , 2000, 2005, 2010, 2015, 2017*,  , løbende priser, mia. kr., Disponibel bruttonationalindkomst, BNI, 1, 259,7, 1, 565,2, 1, 804,0, 2, 066,0, 2, 196,8, - Privatforbrug, 624,5, 757,9, 862,2, 959,4, 1, 017,2, - Offentlige forbrugsudgifter, 316,8, 388,5, 495,6, 518,6, 535,6, = Bruttoopsparing, 318,4, 418,7, 446,2, 588,0, 644,0, - Bruttoinvesteringer, 296,6, 352,2, 327,3, 420,1, 470,7, - Kapitaloverførsler, netto mv, -0,5, -2,2, -0,5, 7,1, -1,0, = Finansiel opsparing i udlandet, 1, 22,4, 68,7, 119,3, 160,8, 174,3, * Foreløbige tal. , 1, Kaldes også , Fordringserhvervelse, netto, . Angiver det behov, der er for at låne (hvis den er negativ) eller placere penge (hvis den er positiv) i udlandet, efter udgifter til forbrug og indenlandske investeringer., Faldende forbrugsandel, Den andel af disponibel BNI, der bruges på privatforbrug, er faldet fra 50 pct. i 2000 til 46 pct. i 2017, selvom privatforbruget i samme periode årligt er steget med 1,3 pct. i gennemsnit, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:417, om finansielle konti, der udkommer november 2018, beskriver, hvordan husholdningernes forbrug og opsparing har udviklet sig siden finanskrisen. Andelen, der bruges på offentligt forbrug, er steget fra 25 pct. til 27 pct. mellem 2000 og 2010, men er siden faldet igen til 24 pct. i 2017., Investeringsaktivitet på vej op, Andelen af disponibel BNI, der bruges på investeringer, er faldet fra 24 pct. i 2000 til 18 pct. i 2010, hvorefter den igen er steget til at udgøre 21 pt. af landets disponible indkomst i 2017., Beregningsomfang i denne offentliggørelse, I denne version af nationalregnskabet er 2015 beregnet som et nyt endeligt år. Det er især indarbejdelsen af detaljerede regnskabsoplysninger, der sammenstillet med oplysninger fra eksempelvis betalingsbalancen, bidrager til at give et mere fyldestgørende billede af økonomien. Samtidig er 2016 og 2017 beregnet på ny med udgangspunkt i det nye endelige år 2015, ligesom nye kildeoplysninger er indarbejdet. , I et endeligt nationalregnskab er detaljeringsniveauet større og metoderne mindre summariske end i de foreløbige regnskaber. Det endelige nationalregnskab er opstillet ud fra de mest endelige kildedata til rådighed, og opstilling og afstemning er foretaget i niveau i modsætning til de kvartalsvise og foreløbige årlige beregninger, hvor beregningerne foretages primært ved at fremskrive på niveauerne i det seneste endelige år., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ekstraordinære revisioner i investeringerne, Der er i løbende priser foretaget revisioner i de faste bruttoinvesteringer på 9,4 mia. kr. i 2015, 17,1 mia. kr. i 2016 og 20,9 mia. kr. i 2017. Den væsentligste årsag til revisionerne i investeringerne er rettelsen af en fejl i opgørelsen af offentligt ejede virksomheders investeringer. Læs mere i notatet , Behov for bedre estimater af investeringer, Patentsag løfter produktion og eksport, I første kvartal 2017 blev der foretaget en større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af danskejet patent. Denne betaling løfter både den danske produktion og eksport og har dermed en positiv effekt på bruttonationalproduktet. Væksten i bruttonationalproduktet for året 2017 ville uden denne betaling være 0,4 procentpoint lavere end den faktiske vækst., Nationalregnskab (år) 2017 november-version, 7. november 2018 - Nr. 411, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. november 2019, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/26606

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation