Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 9261 - 9270 af 10289

    NYT: Flere bygninger opvarmes af varmepumper

    24. februar 2017, Varmepumper er de seneste fem år vundet kraftigt frem med mere end en fordobling af arealet i bygninger, der opvarmes med denne varmekilde. Varmepumper er ifølge Klimarådet en samfundsøkonomisk og energieffektiv teknologi, der bør udbredes. Se rapporten , Omstilling med omtanke, . Ifølge BBR var arealet af bygninger opvarmet med varmepumpe 13,8 mio. m, 2, 1. januar 2017 mod 6,6 mio. m, 2, 1. januar 2012. Samlet set udgjorde varmepumper varmekilden for 2,7 pct. af det opvarmede areal i bygninger 1. januar 2017., Varmepumper er mest populære på Samsø, Det er især uden for de store byer, at varmepumper i bygninger udgør en væsentlig varmekilde. Samsø er med 15,8 pct. den kommune, der har den største andel af arealet i bygninger opvarmet med varmepumper, efterfølgende kommer Lejre med 7,4 pct. og Fanø med 7,2 pct. Frederiksberg, Albertslund og København har de mindste andele af areal i bygninger opvarmet med varmepumper med under 0,2 pct., Fjernvarme er fortsat i vækst, Fjernvarme er med en andel på 53,2 pct. af boligarealet den mest udbredte opvarmningsform. Fjernvarme blev allerede i 1991 mere udbredt end oliefyr og har fortsat væksten som varmekilde. Arealet i bygninger, der opvarmes med fjernvarme, er øget med 19,6 mio. m, 2, fra 2012 til 2017, hvilket svarer til en stigning på 7,7 pct. Tilbagegangen for opvarmning med olie kan genfindes i energiregnskabet, hvor bruttonergiforbruget fra fyringsgasolie er faldet til mindre end en tredjedel fra 1986 til 2015 (se , www.statistikbanken.dk/ENE3H, )., Bygningsopgørelsens hovedtal, Nedenfor er tabel med bygningsopgørelsens hovedtal. Her kan det bl.a. ses, at helårsbeboelse udgør den største del af bygninger med hensyn til areal. Arealet til helårsbeboelse er siden 1986 steget med 28,6 pct. Befolkningen er i samme periode øget med 12,4 pct., Det samlede bygningsareal fordelt på bygningens anvendelse. 1. januar 2017,  , Bygningsareal, i alt, Heraf:,  ,  , Helårs-, beboelse, Avls- og , driftsbygninger, Fabrikker og, værksteder, Kontor, handel, og administration, Institutioner og, kulturelle formål, Sommer-, huse,  , mio. m, 2, 1986, 566,4, 293,8, 121,7, 41,7, 43,5, 32,9, 11,3, 1991, 606,1, 308,2, 127,4, 47,3, 51,3, 35,1, 12,1, 1996, 629,1, 317,0, 130,9, 49,9, 54,8, 36,9, 12,8, 2001, 653,0, 329,3, 130,8, 52,9, 58,9, 39,2, 13,5, 2006, 686,8, 344,5, 134,6, 55,3, 64,9, 41,7, 14,9, 2011, 779,4, 362,5, 137,6, 55,9, 71,8, 41,2, 16,7, 2012, 784,2, 364,8, 137,2, 55,9, 72,6, 41,6, 16,9, 2013, 788,9, 367,4, 136,5, 55,9, 73,4, 42,0, 17,1, 2014, 794,3, 370,0, 136,7, 55,7, 74,4, 42,6, 17,3, 2015, 799,1, 372,4, 137,0, 55,6, 75,1, 43,0, 17,4, 2016, 803,7, 374,8, 136,7, 55,5, 75,8, 43,3, 17,6, 2017, 809,2, 377,8, 136,7, 55,4, 76,7, 43,7, 17,7,  , andel i pct., 2017, 100,0, 46,7, 16,9, 6,9, 9,5, 5,4, 2,2, Anm.: Fra og med opgørelsen 1. januar 2011 er garager, carporte og udhuse (småbygninger) medtaget. Bygningsarealet er summen af etageareal og kælderareal., Udviklingen i opvarmningsformer. 1. januar 2017,  , Opvarmet, areal i alt, Heraf,  ,  , Fjern-, varme, Centralvarme, m. olie o.l., Centralvarme, m. naturgas, Elektricitets-, opvarmning, Varme-, pumper, Anden op-, varmning,  , mio. m, 2, 1986, 369,3, 122,1, 189,5, 5,5, 23,6, -, 28,6, 1991, 403,0, 155,7, 150,9, 36,3, 31,2, -, 28,9, 1996, 420,3, 185,1, 120,0, 56,4, 33,3, -, 25,5, 2001, 442,9, 210,4, 104,8, 70,3, 33,3, -, 24,1, 2006, 470,5, 232,1, 97,0, 81,3, 33,7, -, 26,4, 2011, 494,8, 250,5, 85,7, 91,5, 33,9, 5,3, 27,9, 2012, 498,0, 253,8, 82,6, 92,7, 33,9, 6,6, 28,5, 2013, 501,3, 257,4, 79,8, 93,4, 33,9, 7,8, 29,0, 2014, 504,7, 261,2, 76,7, 93,9, 33,9, 9,7, 29,4, 2015, 507,6, 264,7, 73,6, 94,4, 33,9, 11,0, 30,1, 2016, 510,5, 268,9, 70,4, 94,3, 33,8, 12,3, 30,8, 2017, 514,0, 273,5, 67,7, 93,9, 33,6, 13,8, 31,4,  , udvikling i forhold til 2012 i pct., 2017, 3,2, 7,7, -18,0, 1,4, -0,9, 110,5, 10,5,  , andel i pct., 2017, 100,0, 53,2, 13,2, 18,3, 6,5, 2,7, 6,1, Anm.: Indtil 2011 indgår varmepumper i , anden opvarmning, ., Bygningsopgørelse 1. januar 2017, 24. februar 2017 - Nr. 77, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Bygningsopgørelse, Kontakt, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, Opgørelsen over bygningsbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bygningsopgørelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/24230

    Nyt

    NYT: Vi streamer som aldrig før

    1. juni 2018, Ændret 12. juni 2019 kl. 15:10, Mændenes samlede indtægter steg med 24 pct. og ikke 25 pct. i 2012-20107 som angivet ved offentliggørelsen. Tilsvarende steg kvindernes med 6 pct.og ikke 7 pct. som angivet i andet afsnit., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Danskerne bruger flere og flere penge på at streame musik. I 2012 streamede vi musik for 105 mio. kr. I 2017 var dette beløb steget til 466 mio. - en stigning på 345 pct. Omvendt er digital download af musik næsten forsvundet med et fald på 80 pct. i samme periode. Med et salg på 23 mio. kr. var digitale downloads det mindst udbredte format i 2017. Vi bruger også langt færre penge på fysiske medier såsom cd'er og lp'er end i 2012. Samlet er salget af musik steget fra 408 mio. kr. i 2012 til 548 mio. kr. i 2017., Mandlige komponister fik 87 pct. af indtægterne i 2017, De mandlige komponister og sangskrivere tjener i gennemsnit væsentligt flere penge på deres værker end deres kvindelige kolleger. 87 pct. af indtægterne i 2017 tilfaldt mandlige kunstnere. Tallene viser, at hovedparten af rettighedshaverne er mænd, og at mændenes værker spilles hyppigere end kvindernes. I gennemsnit lød en mandlig rettighedshavers indtægter fra musikrettigheder på 11.000 kr. i 2017, mens en kvindelig rettighedshaver havde indtægter for 6.800 kr. Det er desuden blandt mændene, man finder den største stigning i indtægter fra musikrettigheder over tid. I perioden 2012-2017 steg mændenes samlede indtægter med 2, 4, pct. I samme periode steg kvindernes med , 6, pct., Tallet for mænd er ændret fra 189 mio. kr. til 187 mio. kr. i forhold til oprindelig version., Musikrettigheder er en milliardforretning, Når radio- og tv-kanaler, koncertarrangører og butikker afspiller musik, får de, der ejer rettighederne til værket, betaling for afspilningen. Betaling for rettigheder til at afspille musik er steget markant de seneste ti år. I 2017 beløb det sig til 1,3 mia. kr. Det er en stigning på 50 pct. i forhold til 2012. , Stigning i udlandets betalinger for dansk musik, Fra 2012 til 2017 er eksporten af indspillet dansk musik steget markant opgjort som betalinger fra udlandet til danske rettighedshavere. I 2017 betalte udenlandske virksomheder og forbrugere 84 mio. kr. til de danske rettighedsejere for at streame eller på anden måde afspille dansk musik. Det er en stigning på 75 pct. siden 2012. Betalinger fra udlandet udgør dog kun 6 pct. af det samlede køb af musikrettigheder for 2017. Alligevel er det en forholdsmæssigt stor stigning i lyset af, at danskernes køb af musikrettigheder i samme periode steg med 49 pct. , Musik 2017, 1. juni 2018 - Nr. 210, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. juli 2019, Alle udgivelser i serien: Musik, Kontakt, Claus Werner Andersen, , , tlf. 91 37 64 04, Kilder og metode, Musikstatistikken er baseret på data fra pladeselskabernes brancheorganisation (IFPI) og organisationerne KODA og Gramex, der forvalter rettighedsbetalingerne.Der er suppleret med oplysninger fra NCB¿s officielle regnskaber. Kulturvaneundersøgelsen er en kvartalsvis statistik som baserer sig på ca. 3.000 gennemførte interviews blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og over. Læs mere om , kulturvaneundersøgelsen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Handel med musikrettigheder- og værker, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/27181

    Nyt

    NYT: Stor variation i grundskyld mellem kommuner

    21. november 2019, Den gennemsnitlige grundskyld for boligejere i 2019 varierer meget mellem kommunerne. Rudersdal med 32.216 kr., Hørsholm med 29.774 kr. og Lyngby-Taarbæk med 25.088 kr. er de kommuner med den højeste gennemsnitlige grundskyld. I den anden ende ligger Vesthimmerland med 3.054 kr., Morsø med 3.059 kr. og Vejen med 3.411 kr., som de kommuner med den laveste gennemsnitlige grundskyld. Gennemsnittet for hele landet var 9.863 kr. pr. ejerbolig i 2019, hvilket er en stigning på 3,5 pct. i forhold til 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk3, ., 17,2 mia. kr. i grundskyld fra boligejere, I alt betalte boligejerne 17,2 mia. kr. i grundskyld i 2019. Den samlede grundskyld inkluderer ud over betaling fra ejerboliger også betaling fra bl.a. landbrugs-, erhvervs- og udlejningsejendomme, der beløb sig til 10,2 mia. kr. i 2019., Ejendomsskatterne steg 3,3 pct., De samlede ejendomsskatter steg i 2019 med 3,3 pct. til 30,6 mia. kr. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2019 udgjorde 90 pct. af det samlede provenu - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme. I 2020 forventes de samlede ejendomsskatter at stige til 31,6 mia. kr. Ejendomsværdiskatten er ikke en del af ejendomsskatterne, men indgår i de personlige indkomstskatter., Stigende grundværdi og grundskyldspromille, Den samlede afgiftspligtige grundværdi for samtlige ejendomme i Danmark steg i 2019 med 3,6 pct. til 1.153 mia. kr. og ventes at stige med 2,3 pct. i 2020. Den gennemsnitlige grundskyldspromille steg fra 26,12 til 26,14 promille fra 2018 til 2019 og ventes at stige til 26,18 promille i 2020., Loft over skattegrundlaget siden 2003, Reguleringsprocenten har siden 2003 udgjort et loft over stigningen i den afgiftspligtige grundværdi, som er beskatningsgrundlaget. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct. For 2019 var reguleringsprocenten 5,5 pct. for alle ejendomme, og den er sat til 5,8 pct. i 2020., Ejendomsskatter udgør knap 3 pct. af de samlede skatter, Ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu har siden 2008 ligget mellem 2,6 og 3,0 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skat, ., Ejendomsbeskatningen,  , 2018, 2019, 2020*,  , mio. kr., Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsværdi, 2, 291, 2, 245, 2, 252, Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi, 339, 333, 329, Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi, 554, 556, 557, Grundskyld, 26, 394, 27, 433, 28, 433, Ejendomsskatter i alt, 29, 578, 30, 567, 31, 571, Heraf:,  ,  ,  , København og Frederiksberg Kommuner, 5, 556, 5, 784, 5, 957, Øvrige kommuner, 24, 022, 24, 783, 25, 614, * Foreløbige budgettal. , Anm. Forskelsværdi er ejendomsværdi minus grundværdi., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk1, ., Ejendomsbeskatningen 2019 og 2020, 21. november 2019 - Nr. 430, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. november 2020, Alle udgivelser i serien: Ejendomsbeskatningen, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for 2024 og 2025 er baseret på udtræk fra Skatteforvaltningens ejendomsdatasystem, mens oplysningerne for ejendomsskattepromillerne for 2026 er baseret på tal fra Skatteministeriet, der bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/28750

    Nyt

    NYT: Positiv vækst i Hovedstaden og Nordjylland

    16. december 2014, Ændret 17. december 2014 kl. 12:49, Der var desværre fejl i tabellen ved offentliggørelsen, hvor de regionsfordelte tal for BNP 2013 var forkert angivet. Tallene er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Bruttonationalproduktet (BNP) steg i 2013 med 0,7 pct. i Region Hovedstaden. Region Nordjyllands BNP steg med 0,2 pct. For landet som helhed faldt BNP i 2013 med 0,5 pct. Dermed øgede Region Hovedstaden afstanden til de øvrige regioner og stod i 2013 for knap 40 pct. af landets samlede BNP., Ingen vækst i resten af landet, Region Syddanmarks BNP var uændret i 2013. Det øvrige Danmark oplevede negativ vækst. Både Region Sjælland og Region Midtjylland oplevede en nedgang i BNP med vækstrater på hhv. minus 0,2 og minus 0,5 pct. Også i kategorien , uden for region, var væksten negativ med et fald på hele 18,6 pct. , Uden for region, omfatter aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., BNP måler, hvor produktionen foregår - ikke, hvor indkomsterne modtages, De regionale regnskaber viser, hvor meget der bliver produceret på arbejdspladserne i regionerne, og ikke hvor meget indbyggerne tjener. Når en arbejdstager pendler til en anden region, bidrager personen derfor ikke til produktionen i bopælsregionen. Effekten af pendling kan bl.a. ses på BNP pr. indbygger, som i Region Sjælland er meget lavt i forhold til resten af landet. Det skyldes i høj grad, at mange indbyggere i Region Sjælland pendler til en arbejdsplads i Region Hovedstaden, hvor BNP pr. indbygger derfor er højt i forhold til resten af landet., Bruttonationalprodukt fordelt på regioner,  , BNP , 2013, BNP pr. indbygger, 1, 2013 , Gns. årlig realvækst 2007-2013, Årlig , realvækst 2013,  , årets priser , mio. kr., årets priser , 1.000 kr., indeks hele landet = 100, pct., Hele landet, 1, 886, 393, 336,1, 100, -0,7, -0,5, Hovedstaden, 728, 678, 418,7, 125, 0,4, 0,7, Sjælland, 191, 283, 234,3, 70, -1,5, -0,2, Syddanmark, 361, 495, 300,8, 90, -0,7, 0,0, Midtjylland, 389, 729, 305,8, 91, -0,6, -0,5, Nordjylland, 167, 772, 289,1, 86, -0,9, 0,2, Uden for region, 47, 437, • , • , -10,7, -18,6, 1, Det er ikke muligt at beregne BNP pr. indbygger uden for regioner., Kategoriens BNP indgår dog i totalen for hele landet., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2013, Med denne udgivelse offentliggøres for første gang regionale regnskaber for 2013, og tallene for 2011 og 2012 er reviderede i forhold til den seneste offentliggørelse. 15. september 2014 blev de regionale regnskaber revideret tilbage til 1993 i forbindelse med overgangen til ESA2010. De vigtigste effekter af revisionen på de regionale regnskaber kan ses i kapitel 10 i temapublikationen , Nationalregnskab og offentlige finanser ESA2010., Regionale regnskaber 2013, 16. december 2014 - Nr. 642, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2015, Alle udgivelser i serien: Regionale regnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, De regionale regnskaber omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre natio-nalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19202

    Nyt

    NYT: Provenuet fra selskabsskatten faldt 16 pct.

    2. marts 2020, Provenuet fra selskabsskatten udgjorde 60,8 mia. kr. i 2018. I forhold til 2017 er der tale om et fald på 11,4 mia. kr., svarende til 16 pct. Faldet hænger sammen med et fald i selskabernes skattepligtige indkomst på 55,3 mia. kr. fra 2017 til 2018, svarende til 16 pct. De skattepligtige indkomster, der stort set svarer til selskabernes overskud før skat, udgjorde i alt 295,2 mia. kr. i 2018. Aktieselskaber står for 60 pct. af det samlede provenu fra selskabsskatten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/selsk2, ., Top-10 står for en tredjedel af selskabsskatten, Provenuet fra de ti selskaber, der betalte mest i selskabsskat i 2018, udgjorde 21,0 mia. kr., svarende til 34 pct. af den samlede selskabsskat. Selskaberne på pladserne 11-100 betalte 13,8 mia. kr. i selskabsskat svarende til 23 pct. Top-100 betalte dermed 34,8 mia. kr. i selskabsskat i 2018, svarende til 57 pct. af det samlede provenu. Disse andele svarer til fordelingen i 2017., Hvert fjerde selskab betalte selskabsskat, I 2018 var der 298.469 registrerede selskaber. Af disse havde hver fjerde, 75.854, en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser. Disse 25 pct. skulle betale selskabsskat. I 2017 var andelen 29 pct. Til sammenligning var andelen 37 pct. i 2005, hvor ændrede sambeskatningsregler medførte, at datter- og koncernforbundne selskaber skulle indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, har andelen, der betaler selskabsskat, været faldende til 37 pct. i 2018 fra 41 pct. i 2017 og 47 pct. i 2005., Industriselskaber bidrog mest til selskabsskatteprovenuet, Ligesom i 2017 bidrog branchegruppen , industri, også i 2018 mest til selskabsskatteprovenuet, men provenuet er dog faldet fra 20,8 mia. kr. til 17,4 mia. kr., svarende til et fald på 17 pct. Branchegruppen , finansiering og forsikring, var næststørste bidragsyder med 11,4 mia. kr., hvilket er 5,1 mia. kr. eller 31 pct. mindre end i 2017. Den største stigning kom fra , råstofindvinding, , hvor skatteprovenuet steg fra 2,5 mia. kr. til 3,1 mia. kr., svarende til en stigning på 24 pct. , Kilde: EU-Kommissionen: Taxation Trends in the European Union 2019., Danmarks selskabsskattesats på EU-gennemsnittet, Selskabskattesatsen i Danmark er gradvist sat ned fra 28 pct. i 2005, men den var uændret på 22 pct. i både 2017 og 2018. Irland er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (12,5 pct.). Malta har i hele perioden 2005-2018 haft en sats på 35 pct., og er i 2018 det EU-land med den højeste sats. Den danske selskabsskattesats lå fra 2005 til 2015 over EU-28 gennemsnittet, men har siden 2016 været stort set sammenfaldende med det. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden, mens den tyske sats i hele perioden har ligget over EU-gennemsnittet., Kilde: Egne beregninger på baggrund af , Eurostat, ., Selskabsskatten udgør 6 pct. af de samlede danske skatter, Selskabsskatternes andel af de samlede skatter udgør 6,0 pct. i 2018. Det var dermed kun i 2017, at Danmark lå over EU-28 gennemsnittet. Malta ligger i 2018 i toppen med 17,0 pct., mens Ungarn ligger i bunden med 3,2 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2018, 2. marts 2020 - Nr. 78, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30240

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation