6. november 2014, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 0,5 pct. i 2013 efter korrektion for prisudviklingen, viser nye beregninger. På efterspørgselssiden voksede de faste bruttoinvesteringer med 0,9 pct., mens det offentlige forbrug faldt med 0,5 pct., husholdningernes forbrug er uændret i forhold til 2012., Revisioner, Nationalregnskabet har gennemgået en hovedrevision tilbage til 1966 i forbindelse med udgivelsen 15. september 2014, se temapublikationen , Nationalregnskab og offentlige finanser ESA2010, . De nye beregninger for årene 2011-2013 har ikke ændret væsentligt ved det overordnede billede af de økonomiske hovedstørrelser. Beregningen af endelige nationalregnskabstal for 2011 viser en BNP-vækst på 1,2 pct., mod tidligere 1,3 pct. For året 2012 er BNP-væksten revideret op med 0,1 procentpoint til minus 0,7, mens BNP-væksten for 2013 er revideret ned med 0,4 procentpoint til minus 0,5 pct., Uændret forbrug for husholdningerne, Husholdningernes forbrug er næsten uændret i perioden 2011-2013 med vækstrater på hhv. 0,1 pct., 0,4 pct. og 0,0 pct. , Anskaffelsen af køretøjer steg i hele perioden. Forbruget af andre varer faldt i 2011 med 1,5 pct., var uændret i 2012, men steg svagt med 0,2 pct. i 2013., Svagt faldende offentligt forbrug, I 2011 er væksten i det offentlige forbrug revideret op med 0,2 procentpoint til minus 1,4 pct. Det samlede offentlige forbrug korrigeret for prisudviklingen faldt i hele perioden, med vækstrater på hhv. minus 1,4, minus 0,2 og minus 0,5 pct. i perioden 2011-2013. I modsætning hertil voksede det offentlige forbrug i 2009 og 2010 med hhv. 3,1 pct. og 1,3 pct. Fra 2008 beregnes realvæksten i det individuelle offentlige forbrug ved hjælp af mængden af de leverede ydelser frem for udgifterne til at producere dem., Lille fremgang i investeringerne, Væksten i de faste bruttoinvesteringer er i 2011 revideret ned med 1,8 procentpoint til 0,3 pct. I 2012 og 2013 steg de faste bruttoinvesteringer 0,6 pct. og 0,9 pct. Specielt stigende investeringer i maskiner og transportmidler mv. bidrog til stigningen i 2012, mens anlæg og transportmidler bidrog til stigningen i 2013. Investeringerne i forskning og udvikling voksede i 2012 og 2013 med hhv. 1,8 pct. og 0,3 pct., Stigning i udenrigshandelen, Efter en kraftig stigning i samhandelen med udlandet i 2011 og en moderat stigning i 2012, steg importen af varer og tjenester 1,5 pct. i 2013, mens eksporten steg med 0,8 pct. For både importen og eksporten var der i 2013 fremgang i varehandelen og fald tjenestehandelen., Stagnerende beskæftigelse, Efter to år i træk med fald i beskæftigelsen på hhv. minus 3,0 pct. i 2009 og minus 2,3 pct. i 2010 faldt beskæftigelsen marginalt i 2011. Foreløbige beregninger viser, at den stillestående tendens fortsatte alle år frem til 2013, hvor beskæftigelsen var omtrent uændret med et fald på minus 0,3 pct. i 2012 og en stigning på 0,0 pct. i 2013. , Forsyningsbalance, præsterede timer og beskæftigelse, , 2008, 2009, 2010, 2011, 2012* , 2013*, , løbende priser, mia. kr., Bruttonationalprodukt (BNP), 1 797,5, 1 714,2, 1 798,6, 1 833,4, 1 866,8, 1 886,4, Import af varer og tjenester, 909,0, 726,1, 784,3, 868,9, 907,5, 915,5, Forsyning = endelig anvendelse i alt, 2 706,6, 2 440,4, 2 583,0, 2 702,3, 2 774,3, 2 801,9, Eksport af varer og tjenester, 967,9, 800,8, 894,3, 970,7, 1 007,5, 1 023,8, Husholdningernes forbrugsudgifter, 828,0, 807,6, 833,9, 855,1, 881,4, 890,2, NPISH forbrugsudgifter, 2, 25,6, 27,0, 27,9, 29,2, 29,9, 30,2, Offentlige forbrugsudgifter, 452,2, 481,1, 495,6, 490,6, 502,0, 504,0, Faste bruttoinvesteringer, 413,4, 341,3, 328,4, 335,6, 341,7, 345,7, Lagerforøgelser mv., 19,5, -17,5, 2,8, 21,2, 11,8, 8,1, Endelig anvendelse i alt, 2 706,6, 2 440,4, 2 583,0, 2 702,3, 2 774,3, 2 801,9, Præsterede arbejdstimer i alt (mio.), 4 218,8, 4 083,1, 3 960,2, 4 010,4, 3 964,9, 3 948,4, Beskæftigelse i alt (1.000 personer), 2 910,3, 2 823,4, 2 758,4, 2 756,4, 2 748,5, 2 748,8, , 2010-priser, kædede værdier, 1, , mia. kr., Bruttonationalprodukt (BNP), 1 864,8, 1 769,9, 1 798,6, 1 819,4, 1 807,5, 1 798,7, Import af varer og tjenester, 887,5, 777,2, 784,3, 840,4, 848,1, 861,0, Forsyning = endelig anvendelse i alt, 2 755,0, 2 546,9, 2 583,0, 2 659,8, 2 655,8, 2 660,3, Eksport af varer og tjenester, 969,4, 877,4, 894,3, 959,3, 960,7, 968,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 858,4, 827,6, 833,9, 834,9, 838,4, 838,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 27,4, 27,7, 27,9, 29,0, 29,3, 29,0, Offentlige forbrugsudgifter, 474,8, 489,3, 495,6, 488,6, 487,7, 485,4, Faste bruttoinvesteringer, 398,9, 342,0, 328,4, 329,5, 331,6, 334,7, , real vækst i pct., Bruttonationalprodukt (BNP), -0,7, -5,1, 1,6, 1,2, -0,7, -0,5, Import af varer og tjenester, 4,3, -12,4, 0,9, 7,1, 0,9, 1,5, Forsyning = endelig anvendelse i alt, 0,9, -7,6, 1,4, 3,0, -0,1, 0,2, Eksport af varer og tjenester, 3,2, -9,5, 1,9, 7,3, 0,1, 0,8, Husholdningernes forbrugsudgifter, 0,5, -3,6, 0,8, 0,1, 0,4, 0,0, NPISH forbrugsudgifter, 2, -0,2, 1,3, 0,8, 3,8, 0,9, -0,7, Offentlige forbrugsudgifter, 3,2, 3,0, 1,3, -1,4, -0,2, -0,5, Faste bruttoinvesteringer, -3,3, -14,3, -4,0, 0,3, 0,6, 0,9, *Foreløbige tal., 1, Kædede værdier er ikke additive. Summen af komponenterne er således ikke lig med den viste total. Størrelsen af differencen imellem de to kan ikke betragtes som indikator for resultaternes pålidelighed., 2, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger., Nationalregnskab (år) 2013 november-version, 6. november 2014 - Nr. 564, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. november 2015, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18731

Nyt

NYT: Formueindkomst øger nationalindkomsten

30. september 2021, Danmarks bruttonationalindkomst (BNI) var i 2020 på 2.408 mia. kr. Det er en nedjustering på 2,3 mia. kr. i forhold til opgørelsen i juni-versionen af nationalregnskabet. Bruttonationalproduktet (BNP) udgjorde 2.330 mia. kr. i 2020 og er 78,6 mia. kr. lavere end BNI. Især et pænt overskud af formueindkomst fra udlandet på 87,3 mia. kr. gør BNI større end BNP. Formueindkomst fra udlandet er afkast af danskernes investeringer i udlandet. Modtaget formueindkomst fra udlandet udgjorde således 177,9 mia. kr. i 2020, mens formueindkomst betalt til udlandet kun udgjorde 90,6 mia. kr. I denne opgørelse af nationalregnskabet er BNP og forsyningsbalancens øvrige hovedstørrelser ikke reviderede, og det samme gælder bl.a. også branchefordelt produktion, bruttoværditilvækst (BVT) og beskæftigelse. Denne udgave af september-versionen indeholder dog ekstraordinært også en revision af bruttofaktorindkomsten (BFI) i 2020 som følge af reviderede produktionssubsidier. Se mere under , særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan2, Bruttonationalindkomsten indeholder formue og løn fra udlandet, Forskellen på BNI og BNP udgøres ud over formueindkomst også af lønindkomst og skatter fra og til udlandet. Det er dog formueindkomsten, der både forklarer det meste af forskellen herunder ændringer i forskellen fra år til år. Overskuddet for formueindkomsten skal især ses i lyset af, at Danmark gennem de seneste ti år har opbygget en positiv udlandsformue. Indtil 2009 var nettoformuen i forhold til udlandet tæt på 0 eller negativ, mens den i 2020 var på over 1.500 mia. kr., Danmarks bidrag til EU afhænger i høj grad af BNI, I 2020 var nettobidraget til EU på 15,5 mia. kr., hvor de samlede udgifter var på 25,2 mia. kr. Den største udgift, den såkaldte BNI afgift, udgjorde i 2020 83 pct. af de samlede udgifter til EU, svarende til 21 mia. kr. De resterende udgifter består bl.a. af toldopkrævninger på vegne af EU, ., For indtægterne er subsidierne den største post. Subsidierne udgør 70 pct. af de samlede indtægter fra EU. De samlede indtægter fra EU var i 2020 på 9,8 mia. kr., Hurtigt og nemt overblik over dansk økonomi, Danmarks Statistik har samlet , et udvalg af indikatorer, som til sammen giver et overordnet billede af tilstanden i dansk økonomi. Fx indgår , den offentlige saldo, den danske udenrigshandel og selvfølgelig BNP i Danmarks Statistiks økonomiske dashboard, som du finder på vores hjemmeside: , Et overblik over dansk økonomi, . , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revisioner af nationalregnskabet, Med denne udgave af nationalregnskabet offentliggøres reviderede tal for 2019-2020. , I denne opgørelse opdateres blandt andet finansielle konti, sektorregnskab, den offentlige saldo og bruttonationalindkomsten (BNI). BNP og forsyningsbalancens hovedstørrelser er uændrede i denne opgørelse, , og det samme gælder bl.a. også branchefordelt produktion, bruttoværditilvækst (BVT) og beskæftigelse, . Der er som planlagt indarbejdet nye oplysninger for formueindkomst, finansielle poster og indkomstskat. Ekstraordinært er der i denne opgørelse også indarbejdet nye oplysninger om produktionssubsidier og kapitaloverførsler., Ekstraordinær revision af offentlige finanser, De offentlige finanser er ekstraordinært blevet revideret for 2020, hvad angår kapitaloverførsler og andre produktionssubsidier. Den ekstraordinære revision er en følge af de specielle forhold, som har gjort sig gældende i relation til COVID-19-krisen. En følge af den ekstraordinære revision er, at underskuddet på de offentlige finanser for 2020 er nedjusteret siden juni-versionen, som udkom 3. juni 2021, så underskuddet nu udgør 4,3 mia. kr. Det er en forbedring på 9,7 mia. kr. Heraf relaterer 7,3 mia. kr. sig til den ekstraordinære revision, mens de resterende 2,4 mia. kr. kan tilskrives ordinære revisioner. Uden den ekstraordinære revision ville underskuddet altså have været opgjort til 11,6 mia. kr. Revisionen påvirker flere dele af nationalregnskabet herunder det sektorfordelte nationalregnskab samt input-outputtabellerne, der offentliggøres 30. september. BNP er ikke påvirket af den ekstraordinære revision. Revisionen er yderligere beskrevet på , Ekstraordinær revision af offentlige finanser september 2021 (pdf), ., Ekstra usikkerhed i 2020 pga. COVID-19, Opgørelsen af det danske nationalregnskab for 2020 er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Det skyldes i høj grad, at kildedata for 2020 er behæftet med større usikkerhed end normalt. Erhvervsstatistikker er helt centrale kilder til opgørelsen af nationalregnskabet, som fx , firmaernes køb og salg, til de foreløbige opgørelser. Når disse statistikker samt fortolkningen og brugen af dem er udfordret som følge af de særlige omstændigheder, har det en afsmittende effekt på især de første nationalregnskabsopgørelser. Det har derfor også være nødvendigt at bruge et større omfang af supplerende indikatorer end normalt. Det er klart vanskeligere at opstille et robust helhedsbillede af økonomien i 2020 på baggrund af det øgede omfang af forskellige datakilder. Præcisionen af nationalregnskabsopgørelserne for 2020 vurderes derfor at være mindre end ønsket. På denne baggrund har Danmarks Statistik besluttet at offentliggøre 2020 på et mere aggregeret niveau af data for 2020. Der offentliggøres således på nationalregnskabets 19a2-branchegruppering og forbruget offentliggøres på nationalregnskabets 11-gruppering. Læs mere i , arbejdspapiret (pdf), i afsnittet , Revisioner af nationalregnskaberne for 2019 og 2020, ., COVID-19-støtteordninger, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker tallene forskelligt. Læs hvordan ordningerne påvirker nationalregnskabsberegningerne i vores notater om COVID-19 under , dst.dk/nationalregnskab, ., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 20. september i statistikbanken. , Nationalregnskab (år) 2019-2020 september-version, 30. september 2021 - Nr. 354, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/35395

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation