Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 8941 - 8950 af 10289

    NYT: Nyuddannede efterkommere får job senere

    1. juni 2015, Herkomst er en vigtig faktor, når man ser på, hvor hurtigt man kommer i arbejde efter fuldført erhvervsuddannelse. I 2013 kom 75 pct. af nyuddannede personer med dansk oprindelse i arbejde inden for samme år, mens andelen for indvandrere var 66 pct. Lavest lå efterkommere af indvandrere med en andel på 58 pct. Ud af de 34.000 nyuddannede på erhvervsuddannelserne udgjorde efterkommere 2 pct., indvandrere 9 pct. og personer med dansk oprindelse 89 pct., Mænd kom i højere grad i arbejde, Mænd, der færdiggjorde deres erhvervsuddannelse i 2013, kom i højere grad i arbejde end kvinderne. Ultimo 2013 havde mænd en beskæftigelsesfrekvens på 75 pct., mens kvinderne havde en beskæftigelsesfrekvens på 73 pct. Begge køn har en arbejdsløshedsfrekvens på 13 pct., men flere kvinder var uden for arbejdstyrken., Højest beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede på transportområdet, Den samlede beskæftigelsesfrekvens var ultimo 2013 74 pct. for de 34.000, der fuldførte en erhvervsuddannelse i 2013. Der er dog store forskelle, når man ser på de forskellige uddannelsesretninger. Gruppen af unge, som har taget en grafisk teknisk erhvervsuddannelse i 2013, havde med 44 pct. den laveste beskæftigelsesfrekvens. I den modsatte ende af spektret ses transportområdet med 87 pct., Flest tager en uddannelse indenfor , omsorg, sundhed og pædagogik, Af dem, der har fuldført en erhvervsuddannelse i 2013, er de største områder , omsorg, sundhed og pædagogik, med en andel på 29 pct., , kontor, handel og forretningsservice, med 27 pct., og , byggeriområdet, med 10 pct. De tre områder udgør tilsammen to tredjedele af alle de nyuddannede med en erhvervsfaglig uddannelse. Blandt de mindste områder findes , oplevelsesområdet, og , grafisk teknik og medieproduktion, , samt , andre erhvervsfaglige uddannelser, med andele på 1-2 pct., Grafisk teknisk uddannede læste oftest videre, En mindre andel på 4 pct. af de nyuddannede fra 2013 valgte at gå i gang med en ny uddannelse efter at have fuldført deres erhvervsuddannelse. , Transport og logistikområdet, og , oplevelsesområdet, har de laveste andele på 2 pct., der læste videre. I den anden ende af skalaen var grupperne af , grafisk teknik og medieproduktion, med 16 pct., , strøm og elektronik, med 8 pct., samt , andre erhvervsfaglige uddannelser, med 9 pct., der valgte at tage endnu en uddannelse., Forskellige afgangstidspunkter fra uddannelserne, En af årsagerne til den store forskel i beskæftigelsesfrekvenserne er, at analysen er baseret på fuldførte uddannelser over et helt år. Uddannelserne kan altså være fuldført såvel i januar som i september i det givne år. Da nogle uddannelser afsluttes tidligere på året og andre senere, vil det kunne påvirke beskæftigelsesfrekvenserne for en specifik uddannelse. Disse forskelle vil dog normalt være udjævnet flere år efter endt uddannelse., Fra erhvervsuddannelse til arbejdsmarked 2013, 1. juni 2015 - Nr. 269, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juni 2016, Alle udgivelser i serien: Fra erhvervsuddannelse til arbejdsmarked, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20499

    Nyt

    NYT: Mindre skovhugst i 2024

    15. december 2025, Efter nogle år med stigninger i hugsten i de danske skove var hugsten i 2024 10 pct. mindre sammenlignet med året før, hvor hugsten var rekordstor. Sammenlignet med tidligere år er hugsten stadig på et højt niveau, og den er 20 pct. større end for 10 år siden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov55, Gode priser på træ, Den store hugst i de seneste år skal med stor sikkerhed ses i sammenhæng med gode priser på træ, som navnlig har forbedret de private skoves økonomi., Mere skov i Danmark, Gennem årene har vi fået mere skov i Danmark. År for år er arealet med skov steget. Set over en periode på 100 år er arealet fordoblet, så skov nu udgør 15 pct. af Danmarks areal. I samme periode er arealet med landbrug faldet med næsten 600.000 ha, heraf ca. 180.000 ha de seneste 35 år. Se ældre tal for Danmarks landbrugsareal fordelt på afgrøder i , www.statistikbanken.dk/hst1920, ., Danmarks areal med skov og landbrug,  , 1923, 1931, 1951, 1965, 1976, 1990, 2015, 2024,  , 1.000 ha, Skovareal, 322, 348, 371, 405, 406, 445, 625, 655, Landbrug, 3, 210, 3, 239, 3, 139, 3, 001, 2, 912, 2, 788, 2, 633, 2, 605, Kilde: Diverse udgaver af Statistisk Årbog og Skove og plantager, fra statistikbanken HST1920 og AFG5, Hugsten i skove og plantager 2024, 15. december 2025 - Nr. 359, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2026, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50048

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation