Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5161 - 5170 af 6524

NYT: 21.000 har søgt om asyl i Danmark i 2015

17. februar 2016, Bruttoansøgertallet (dvs. alle personer, der ansøger om asyl i Danmark) har i 2015 rundet 21.000 personer, hvilket er det højeste antal siden denne opgørelse startede i 1998. Registreringstallet (dvs. de personer, der faktisk får behandlet deres asylsag i Danmark, efter at bl.a. de "åbenlyst grundløse" ansøgere er blevet afvist) er også stigende, og tallet for 2015 er det højeste siden 1993., Flest asylansøgere fra Syrien, Syriske statsborgere dominerer klart blandt asylansøgningerne, da 8.604 personer i 2015 søgte asyl i Danmark. Det svarer til 41 pct. af alle asylansøgninger. På de efterfølgende pladser kommer statsborgere fra Iran og Afghanistan., Flest opholdstilladelser til arbejde, I 2015 blev der givet knap 85.000 opholdstilladelser i alt. De fleste blev givet til arbejde, nemlig 35 pct. Herefter følger uddannelse med 21 pct. Antal opholdstilladelser til asyl dækker 13. pct. og familiesammenføring 14 pct., Flest syriske statsborgere får opholdstilladelse, I 2015 fik næsten 13.000 syriske statsborgere opholdstilladelse i Danmark. Heraf fik 52 pct. en tilladelse til familiesammenføring og 47 pct. fik en opholdstilladelse til asyl. Blandt de ti lande, der har fået flest opholdstilladelser skiller to lande sig ud, nemlig Syrien og Eritrea. Personer fra disse to lande har næsten udelukkende fået tilladelse til asyl eller familiesammenføring. De otte andre lande har i overvejende grad flest tilladelser til arbejde eller uddannelse., Asylansøgninger og opholdstilladelser 2015, 17. februar 2016 - Nr. 73, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Asylansøgninger og opholdstilladelser, Kontakt, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. I denne offentliggørelse anvendes ordet opholdstilladelse som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis. Se også , emnesiden Indvandrere og efterkommere, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20613

Nyt

NYT: Kommunernes nettodriftsudgifter var 388,6 mia. kr.

21. april 2023, Kommunernes samlede nettodriftsudgifter var 388,6 mia. kr. i 2022. Det er en stigning på 2,5 pct. eller 9,3 mia. kr. i forhold til 2021 i løbende priser. Folkeskolen m.v. og tilbud til ældre - som primært er ældrepleje og hjemmehjælp - var ligesom tidligere år de største poster i kommunernes regnskaber med nettodriftsudgifter for hhv. 60,7 og 51,9 mia. kr., hvilket svarer til hhv. 15,6 og 13,4 pct. af de samlede nettodriftsudgifter. Udgifter til senior- og førtidspension voksede mest i 2022 med en stigning på 2,8 mia. kr. til 33,0 mia. kr., hvilket svarer til en udgiftsvækst på 9,3 pct. Kommunernes udgifter er i høj grad styret af , Aftale om kommunernes økonomi for 2022, mellem regeringen og Kommunernes Landsforening., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regk31, Fald i udgifter til dagpenge og kontanthjælp, Kommunernes udgifter til dagpenge til forsikrede ledige faldt i 2022 med 3,5 mia. kr. til 9,1 mia. kr., hvilket svarer til et fald på 27,7 pct. Derudover faldt udgifterne til kontant- og uddannelseshjælp med 1,2 mia. kr. til 8,2 mia. kr. i 2022. Nedgangen i udgifterne til dagpenge og kontant- og uddannelseshjælp kan relateres til den lave arbejdsløshed i 2022. De totale udgifter til kontante ydelser faldt med 5,0 mia. kr. i løbende priser til 33,8 mia. kr., Anlægsudgifter for 23,2 mia. kr., Kommunernes samlede bruttoanlægsudgifter var 23,2 mia. kr. i 2022. Det er 0,4 mia. kr. mere end i 2021 i løbende priser. De største områder målt på anlægsudgifter i kommunerne er folkeskolen m.v. og kommunale veje. I 2022 udgjorde disse to områder hhv. 4,7 og 4,3 mia. kr. Derefter følger jordforsyning med 2,3 mia. kr., faste ejendomme med 2,9 mia. kr. og dagtilbud m.v. til børn og unge med 2,2 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regk11, Regionernes sundhedsudgifter vokser, Regionernes samlede nettodriftsudgifter til sundhedsområdet var 130,9 mia. kr. i 2022. Det er 5,6 mia. kr. mere end i 2021 i løbende priser, hvilket svarer til en vækst på 4,4 pct. De somatiske sygehuse fylder mest i regionernes regnskaber med nettodriftsudgifter for 85,1 mia. kr. i 2022, hvilket er en stigning på 3,4 mia. kr. ift. 2021. Regionernes udgifter til de psykiatriske sygehuse og afdelinger voksede med 0,5 mia. kr. til 10,4 mia. kr., mens udgifter til den offentlige sygesikring m.v. steg med 1,0 mia. til 24,4 mia. kr. Samlet set havde regionerne nettodriftsudgifter for 133,0 mia. kr. i 2022, hvoraf sundhedsområdet udgjorde 98,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regr31, Kommuner og regioners regnskaber 2022, 21. april 2023 - Nr. 140, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. april 2024, Alle udgivelser i serien: Kommuner og regioners regnskaber, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over kommunernes og regionernes regnskaber udarbejdes på grundlag af detaljerede regnskabs oplysninger for de enkelte kommuner og regioner. Flere oplysninger findes på , emnesiden, og i , statistikdokumentationen, . Se også nøgletal på , kommunekort, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45182

Nyt

NYT: Kommunernes driftsbudget steg 5,6 pct.

17. januar 2025, Ændret 17. januar 2025 kl. 08:30, Der var desværre fejl i et af tallene i tredje afsnit. Tallet er nu rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Kommunerne budgetterer i 2025 med nettodriftsudgifter på 452 mia. kr. Det er en stigning på 24 mia. kr. eller 5,6 pct. i løbende priser sammenlignet med budgettet for 2024. I 2025 forventer kommunerne at bruge 263 mia. kr. til , Sociale opgaver og beskæftigelse,, svarende til 58 pct. af det samlede budget. Der er budgetteret med 80 mia. kr. til , Undervisning og kultur, , heraf er den største post , Folkeskolen mv, . med 67 mia. kr. Statistikken er baseret på de første vedtagne budgetter for 2025. Budgetterne er vedtaget i oktober 2024 og kan ikke direkte sammenlignes med regnskabstallene, da fx ændringer til budgettet, meropgaver mv. løbende kan forekomme., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, Tilbud til ældre fylder mest i budgettet, Under området Sociale opgaver og beskæftigelse udgør posten Tilbud til ældre 60 mia. kr. og er den største post på denne hovedkonto. I forhold til budget 2024 er denne post steget med 4,2 mia. kr. Udviklingen i udgifterne til ældre skal ses i lyset af, at befolkningsgruppen , 67-årige og ældre, er voksende. Dette har også en indvirkning på , Seniorpension, førtidspensioner og personlige tillæg,, hvor man også har set en stigning over de senere år. Der er budgetteret med udgifter til , Seniorpension, førtidspension og personlige tillæg, på 45 mia. kr. De øvrige store poster under området er , Tilbud til voksne med særlige behov, Kontante ydelser, og , Dagtilbud m.v. til børn og unge, , hvor der budgetteres med udgifter på hhv. 44 mia. kr., 38 mia. kr. og 34 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, Regionernes budgetterede udgifter til psykiatri er stigende, De fem regioner har for 2025 budgetteret med nettodriftsudgifter for i alt 147 mia. kr. Udgifter til de somatiske sygehuse udgør den største post med , 92, mia. kr., svarende til 63 pct. Derudover er der i budgetterne afsat 12 mia. kr. til , psykiatriske sygehuse og afdelinger, . De budgetterede udgifter til , psykiatriske sygehuse og afdelinger, er steget hvert år siden 2019, hvor man i de regionale budgetter og regnskaber begyndte at adskille psykiatriske sygehuse fra de somatiske sygehuse. Især de senere år kan man se, at regionerne har øget deres budgettering til de psykiatriske sygehuse, hvor den procentvise stigning har været 7 pct. fra 2023 til 2024 og 8 pct. fra 2024 til 2025. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/budr32, Kommunale og regionale budgetter 2025, 17. januar 2025 - Nr. 13, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. januar 2026, Alle udgivelser i serien: Kommunale og regionale budgetter, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter, og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50576

Nyt

NYT: Frivilligt arbejde er mere udbredt i landområderne

1. juni 2023, Kulturvaneundersøgelsens, måling fra første kvartal 2023 viser, at lidt under hver tredje i befolkningen har udført gratis arbejde som frivillig, fx i lokalsamfundet, på socialområdet eller i en idrætsforening. Den del af befolkningen, der bor i landområder, har i højere grad udført frivilligt arbejde sammenlignet med den del af befolkningen der bor i byområder. Ser man på byområder, dvs. hovedstadskommunerne samt de største byer København, Aarhus, Odense og Aalborg, er andelen af frivillige på 27 pct., mens det i landområder, dvs. uden for de store byer, er 34 pct. der har udført frivilligt arbejde i første kvartal 2023., Kilde: Særkørsel på grundlag af: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Frivillighed inden for idræt og fritid og hobby er mest udbredt, Blandt dem der har udført frivilligt arbejde har flest arbejdet inden for områderne idræt og fritid og hobby. I byområderne har hver fjerde, der arbejder frivilligt, udført frivilligt arbejde inden for idræt. I landområderne er det 31 pct. Det er ligeledes populært at arbejde frivilligt inden for fritid og hobby. I byområderne arbejder hver femte frivillige inden for dette område, i landområderne er det hver fjerde frivillig, der er inden for fritid og hobby., Kilde: Særkørsel på grundlag af: , www.statistikbanken.dk/ kvufri04, Kulturvaner 1. kvt. 2023 frivillighed, 1. juni 2023 - Nr. 191, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. september 2023, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46029

Nyt