Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5151 - 5160 af 6524

NYT: Museumsgæster er storforbrugere af kultur

1. september 2023, Kulturvaneundersøgelsens, måling for andet kvartal 2023 viser, at den del af befolkningen, der har besøgt et eller flere museer, også deltager markant mere i kulturaktiviteter generelt. En sammenligning viser, at en større andel af museumsgæsterne også har været til koncert, i biografen, til sportsbegivenhed, på biblioteket eller set scenekunst på et teater, en festival eller i det offentlige rum. 30 pct. af museumsgæsterne har således set scenekunst, mens det kun gælder for 9 pct. af den øvrige befolkning. Forskellen er dog størst i forhold til biblioteksbesøg, hvor 58 pct. af museumsgæsterne har brugt biblioteket, mens det kun gælder for 33 pct. af den øvrige befolkning., Kilde: Særkørsel på grundlag af: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Hver fjerde har været på museum i 2. kvt. 2023, I andet kvartal 2023 har 26. pct. eller godt hver fjerde borger over 15 år besøgt mindst et museum inden for de seneste tre måneder. Der er flere kvinder end mænd, der går på museum. Blandt kvinderne har 29 pct. været på museum i andet kvartal 2023, mens det er 24 pct. for mændene. Der er stor forskel på, hvor meget de forskellige aldersgrupper går på museum. Der er flest i den yngste aldersgruppe (16-24 år), der havde været på museum (32 pct.) og færrest blandt de 35-44 årige, hvor 22 pct. har besøgt et museum. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Hver fjerde har været på museum uden for Danmark, Når der ses nærmere på dem, der har besøgt museer, kan man se, at 27 pct. har været på museum uden for Danmarks grænser i forbindelse med ferieophold eller en rejse i udlandet. 58 pct. har besøgt et museum nær de besøgendes bopæl i lokalområdet, mens 54 pct. angiver, at de har været på et museum uden for eget lokalområde i Danmark. , Kilde: Særkørsel på grundlag af: , www.statistikbanken.dk/kvumus2, Flere tal om museer, Kulturvaneundersøgelsen, opgør antal personer, som har været på museum mindst én gang i de seneste tre måneder fra besvarelsestidspunktet, men ikke antallet af besøg. Det samlede antal besøg opgøres årligt og kan ses i , Museer 2022, , der viser at der i alt var 17,9 mio. besøgende på museerne i 2022. Mest populære var de kulturhistoriske museer, som havde 8,8 mio. besøgende., Kulturvaner 2. kvt. 2023 museumsbesøg, 1. september 2023 - Nr. 302, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. januar 2024, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46996

Nyt

NYT: Provenuet fra selskabsskatten steg lidt

9. marts 2017, Selskabsskatten indbragte 56,6 mia. kr. til staten i 2015. Det er en lille stigning - 0,2 mia. kr., svarende til 0,4 pct. - i forhold til 2014. Årsagen er en stigning i den skattepligtige indkomst på 10,2 mia. kr., svarende til 3,9 pct. Den skattepligtige indkomst udgjorde 267,4 mia. kr. i 2015. Negativ indkomst fra tidligere år kan fremføres og kan således reducere den skattepligtige indkomst og dermed skattebetalingen. Stigningen i den skattepligtige indkomst mere end modsvarede effekten af, at skatteprocenten i 2015 blev nedsat med 1 procentpoint til 23,5 pct. I 2016 falder den yderligere til 22,0 pct., Aktieselskaberne står stadig for 60 pct. af provenuet, Ligesom i 2014 betalte aktieselskaberne i 2015 over halvdelen af selskabsskatterne, nemlig 33,8 mia. kr., svarende til 60 pct. Målt på antal udgjorde aktieselskaberne kun 10 pct. Anpartsselskaber betalte 17,5 mia. kr. i 2015 i selskabsskat svarende til 31 pct., mens de udgjorde 86 pct. af alle skatteydende selskaber., 29 pct. af selskaberne betalte selskabsskat, I 2015 var der 245.346 registrerede selskaber. Af disse havde 71.204, svarende til 29 pct., en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser og skulle dermed betale selskabsskat. I 2014 var andelen 28 pct., mens den i 2005 var 37 pct. Indførelsen af ændrede sambeskatningsregler i 2005 betyder, at datter- og koncernforbundne selskaber skal indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, var andelen, der betalte selskabsskat, 42 pct. i 2015, 40 pct. i 2014 og 47 pct. i 2005., Stigning i de fleste brancher, Den største stigning i selskabsskatteprovenuet kom fra branchen , finansiering og forsikring, med 2,4 mia. kr. Desuden steg skatteprovenuet fra bl.a. , handel, samt fra , møbel og anden industri, og fra , maskinindustri, . Det største fald kom fra , råstofindvinding, med 2,6 mia. kr. Desuden faldt skatten for selskaber fra bl.a. , transport, samt fra , plast-, glas- og betonindustri, og fra, hoteller og restauranter, . , Danmarks selskabsskattesats over EU-gennemsnittet, Irland er et af de EU-lande, hvor selskabsskattesatsen er lavest (12,5 pct.). Frankrig havde i 2015 den højeste sats - 38 pct. Danmark har siden 2002 ligget over EU-28 gennemsnittet, men under satsen i Tyskland, mens den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling., Dansk selskabsskat udgør en mindre andel af de samlede skatter, Danmark ligger under EU-28 gennemsnittet, hvad angår selskabsskatternes andel af de samlede skatter. Malta ligger i 2015 i toppen med 19,2 pct., mens Slovenien ligger i bunden med 4,0 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2015, 9. marts 2017 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23511

Nyt

NYT: Kommunernes nettodriftsudgifter var 388,6 mia. kr.

21. april 2023, Kommunernes samlede nettodriftsudgifter var 388,6 mia. kr. i 2022. Det er en stigning på 2,5 pct. eller 9,3 mia. kr. i forhold til 2021 i løbende priser. Folkeskolen m.v. og tilbud til ældre - som primært er ældrepleje og hjemmehjælp - var ligesom tidligere år de største poster i kommunernes regnskaber med nettodriftsudgifter for hhv. 60,7 og 51,9 mia. kr., hvilket svarer til hhv. 15,6 og 13,4 pct. af de samlede nettodriftsudgifter. Udgifter til senior- og førtidspension voksede mest i 2022 med en stigning på 2,8 mia. kr. til 33,0 mia. kr., hvilket svarer til en udgiftsvækst på 9,3 pct. Kommunernes udgifter er i høj grad styret af , Aftale om kommunernes økonomi for 2022, mellem regeringen og Kommunernes Landsforening., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regk31, Fald i udgifter til dagpenge og kontanthjælp, Kommunernes udgifter til dagpenge til forsikrede ledige faldt i 2022 med 3,5 mia. kr. til 9,1 mia. kr., hvilket svarer til et fald på 27,7 pct. Derudover faldt udgifterne til kontant- og uddannelseshjælp med 1,2 mia. kr. til 8,2 mia. kr. i 2022. Nedgangen i udgifterne til dagpenge og kontant- og uddannelseshjælp kan relateres til den lave arbejdsløshed i 2022. De totale udgifter til kontante ydelser faldt med 5,0 mia. kr. i løbende priser til 33,8 mia. kr., Anlægsudgifter for 23,2 mia. kr., Kommunernes samlede bruttoanlægsudgifter var 23,2 mia. kr. i 2022. Det er 0,4 mia. kr. mere end i 2021 i løbende priser. De største områder målt på anlægsudgifter i kommunerne er folkeskolen m.v. og kommunale veje. I 2022 udgjorde disse to områder hhv. 4,7 og 4,3 mia. kr. Derefter følger jordforsyning med 2,3 mia. kr., faste ejendomme med 2,9 mia. kr. og dagtilbud m.v. til børn og unge med 2,2 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regk11, Regionernes sundhedsudgifter vokser, Regionernes samlede nettodriftsudgifter til sundhedsområdet var 130,9 mia. kr. i 2022. Det er 5,6 mia. kr. mere end i 2021 i løbende priser, hvilket svarer til en vækst på 4,4 pct. De somatiske sygehuse fylder mest i regionernes regnskaber med nettodriftsudgifter for 85,1 mia. kr. i 2022, hvilket er en stigning på 3,4 mia. kr. ift. 2021. Regionernes udgifter til de psykiatriske sygehuse og afdelinger voksede med 0,5 mia. kr. til 10,4 mia. kr., mens udgifter til den offentlige sygesikring m.v. steg med 1,0 mia. til 24,4 mia. kr. Samlet set havde regionerne nettodriftsudgifter for 133,0 mia. kr. i 2022, hvoraf sundhedsområdet udgjorde 98,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regr31, Kommuner og regioners regnskaber 2022, 21. april 2023 - Nr. 140, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. april 2024, Alle udgivelser i serien: Kommuner og regioners regnskaber, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over kommunernes og regionernes regnskaber udarbejdes på grundlag af detaljerede regnskabs oplysninger for de enkelte kommuner og regioner. Flere oplysninger findes på , emnesiden, og i , statistikdokumentationen, . Se også nøgletal på , kommunekort, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45182

Nyt

NYT: Økonomisk fremgang i alle landsdele før COVID-19

16. december 2020, De seneste tre års vækst i dansk økonomi var bredt funderet i hele landet, før COVID-19 gjorde sit indtog i Danmark. I perioden 2017-2019 oplevede alle landsdele en pæn fremgang i bruttonationalproduktet (BNP). Højest var væksten i Københavns Omegn, hvor BNP i gennemsnit steg med 3,8 pct. årligt. I landsdelene Byen København, Nordsjælland, Vest- og Sydsjælland, Østjylland og Vestjylland var den gennemsnitlige årlige BNP-vækst omkring 3,0 pct. I de øvrige landsdele lå de tilsvarende vækstrater mellem 1,0 og 2,0 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, og , nrbb10, Også vækst i beskæftigelsen, Beskæftigelsen er også vokset de seneste tre år. Byen København og Østjylland havde den højeste vækst i beskæftigelsen på ca. 2,0 pct. i gennemsnit pr. år. Den eneste landsdel, der ikke oplevede en fremgang i beskæftigelsen er Bornholm, som også er den landsdel, hvor BNP-væksten var lavest., Væksten drives af industri samt handel og transport, Væksten i det danske BNP var overvejende drevet af den økonomiske aktivitet i brancherne , industri, og , handel og transport mv., Det var dog forskelligt fra landsdel til landsdel, hvilke brancher, der bidrog mest til væksten. I Byen København, Østsjælland og Sydjylland bidrog branchen , handel og transport mv., mest til væksten. I Københavns omegn, Nordsjælland, Vest- og Sydsjælland, Fyn, Vestjylland og Nordjylland var det derimod industrien, der bidrog mest til væksten. , Regionale forskelle i branchestruktur, De regionale forskelle på hvilke brancher, der driver væksten lokalt, kan tilskrives de regionale forskelle i branchesammensætningen, og hvor høj væksten har været lokalt i de enkelte brancher. I Byen København udgjorde branchen , industri, kun 3,3 pct. af landsdelens samlede bruttoværditilvækst, mens , handel og transport mv., udgjorde 22,3 pct. Anderledes forholdt det sig i Københavns omegn og Vestjylland, hvor industrien fyldte mest og udgjorde 23,1 pct. af den lokale bruttoværditilvækst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrbp10, En større og større del af BNP skabes i København, Siden 2009 er BNP i landsdelene Byen København og Københavns omegn vokset mere end i resten af landet. For ti år siden udgjorde BNP i de to landsdele hhv. 16,8 og 13,2 pct. af Danmarks BNP. I 2019 var andelene vokset til hhv. 18,7 og 14,9 pct. Den øgede koncentration af den økonomiske aktivitet omkring de store byer er et udtryk for urbanisering, hvor indbyggere og virksomheder i større og større grad samler sig i de store byer. , Første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2019, Dette er den første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2019. Tidligere offentliggjorte tal for 2017 og 2018 er blevet revideret. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskabets september-version 2019, , som blev offentliggjort 30. september 2020, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2017 samt foreløbige opgørelser for 2018 og 2019. , Regionale regnskaber 2019, 16. december 2020 - Nr. 472, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Regionale regnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, De regionale regnskaber omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre natio-nalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32156

Nyt

NYT: Omtrent uændret konjunkturindikator i industrien

27. november 2014, Den sammensatte konjunkturindikator for industrien er steget fra minus 16 i oktober til minus 15 i november og er langt fra den opadgående tendens, der prægede 2013 og - til dels - foråret 2014. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving. Af indikatorens tre komponenter er produktionsforventningerne fortsat positive. Ordrebeholdningen er negativ, men har udviklet sig positivt i forhold til sidste måned. Færdigvarelagrene vurderes som for store., Positive produktionsforventninger, De sæsonkorrigerede produktionsforventninger er i november på 8 - samme niveau som i oktober. I november sidste år var tallet 20., I ikke-sæsonkorrigerede tal er industriens vurdering af ordrebeholdningen på minus 28 imod minus 32 i oktober. I november sidste år var tallet 17., Med nettotallet 25, som ikke er sæsonkorrigeret, vurderer en overvægt af virksomhederne, at færdigvarelagrene er , for store, ved november måneds start. Tallet var 23 i oktober i år og 9 i november sidste år., Sammensat konjunkturindikator for industri, Nettotal, , Færdig-, varelagre, 1, Samlet, ordrebeholdning, Produktions-, forventninger, Sammensat, konjunkturindikator, , , ikke-sæsonkorrigeret, sæsonkorrigeret, 2014, Juni, 24, -2, 7, -6, , Juli, 22, -14, -2, -13, , August, 5, -16, 6, -5, , September, 16, -19, 8, -9, , Oktober, 23, -32, 8, -16, , November, 25, -28, 8, -15, 1, Færdigvarelagre vurderet som for store påvirker den sammensatte konjunkturindikator i negativ retning., Fald i ikke-sæsonkorrigerede produktionsforventninger, Det ikke-sæsonkorrigerede nettotal for forventningerne til produktionen er faldet fra 7 i oktober til minus 2 i november. I november 2013 var indikatoren på 10. Forventningerne til udviklingen i beskæftigelsen er faldet fra 3 i oktober til minus 7 i november. I november 2013 var forventningerne 5. Forventningerne til salgspriserne er steget fra minus 22 i oktober til minus 13 i november. Indikatoren var på minus 8 i november sidste år., Forskellige forventninger blandt sektorerne, Investeringsgodeindustrien, (fx maskiner til produktion m.m.) viser de mest negative forventninger til alle ovenstående indikatorer., Mellemproduktindustrien, (fx kemiske produkter) viser negative forventninger til produktion og beskæftigelse, men positive forventninger til salgspriser., Fremstilling af varige forbrugsgoder, (fx møbler, elektronik og legetøj) viser de mest positive forventninger til produktion og salgspriser, men negative forventninger til beskæftigelsen., Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, (fx fødevarer og medicin) viser positive forventninger til produktion og som eneste sektor positive forventninger til beskæftigelsen, men negative forventninger til salgspriser., Konjunkturbarometer for industri november 2014, 27. november 2014 - Nr. 599, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. januar 2015, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for industri, Kontakt, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling., Brancherne i industri er grupperet i fire hovedsektorer ud fra, hvilke produkter der fremstilles. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital som maskiner og transportmidler. Mellemprodukter er materialer, som andre industrier eller erhverv videreforarbejder, fx råstoffer og kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer., Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18369

Nyt

NYT: Sociale ydelser går især til alderdom og sundhed

9. oktober 2020, De samlede sociale udgifter udgjorde før skat 731 mia. kr. i 2019 og 626 mia. kr. efter skat. Før skat gik 149 mia. kr. og 284 mia. kr. til hhv. sundhed og alderdom. 79 pct. af udgifterne til sundhed vedrørte hospitaler og offentlig sygesikring, 50 pct. af udgifterne vedrørende alderdom gik til folkepension og 16 pct. gik til pleje- og botilbud til ældre. Forskellen mellem de sociale ydelser før og efter skat var størst for området alderdom, hvilket skyldes beskatning af diverse pensionsydelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk\esspros1, ., Det offentlige stod for 79 pct. af finansieringen, Hovedparten af de sociale ydelser finansieres over skatten og i 2019 udgjorde den offentlige andel af den samlede finansiering af sociale udgifter 79 pct. Arbejdsgivere bidrog med 12 pct. via indbetalinger til forsikrings- og pensionsselskaber samt ATP mfl. De sikrede bidrog selv med 8 pct. af finansieringen, mens 1 pct. kom fra afkast fra formuer placeret i pensionsselskaber mv. Den samlede finansiering overstiger udgifterne. Det skyldes formueopbygning i form af indbetalinger og formueindkomst knyttet til de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner., Kilde: , www.statistikbanken.dk\esspros2, ., Høje sociale udgifter i Danmark, Den sociale udgiftsstatistik er et forsøg på at gøre sociale udgifter sammenlignelige internationalt. De sociale udgifter ligger på et højt niveau i Danmark, når man sammenligner statistikken med andre lande. I 2017 udgjorde de sociale udgifter i Frankrig en større andel af BNP end i Danmark. Ser man på nettotallene udgjorde de sociale udgifter i Finland ligeledes en større andel end herhjemme. Sammenligner man derimod sociale udgifter pr. indbygger lå Luxemburg, Norge og Schweiz over Danmark. , Kilde: Eurostat: , Social protection statistics, og , www.statistikbanken.dk\esspros1, ., Sociale udgifter 2019, 9. oktober 2020 - Nr. 384, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. november 2021, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32173

Nyt

NYT: Både flere fødte og flere døde

14. august 2017, 15.275 børn blev født i årets andet kvartal, hvilket er 92 - eller 0,6 pct. - flere fødte end andet kvartal sidste år. Specielt i maj måned blev der født mange børn - 5.284 - hvilket er 127 flere børn end maj sidste år. I årets første seks måneder er der født 162 flere børn sammenlignet med samme tid året før., Flere døde, 12.921 personer døde i årets andet kvartal, hvilket svarer til 1,2 pct. flere døde i forhold til sidste år. I årets første seks måneder er der 465 flere døde, sammenlignet med sidste år. For andet kvartal giver det et fødselsoverskud på 2.354 personer., Ind- og udvandring, 17.119 indvandrede og 14.804 udvandrede i årets andet kvartal. Det resulterer i en nettoindvandring på 2.315 personer, hvilket er 56 pct. lavere end sidste års andet kvartal. Det er et resultat af, at antal indvandrede er faldet (9 pct.) og antal udvandrede er steget (9 pct.) i andet kvartal 2017 i forholds til samme kvartal året før., 1.095 personer i befolkningen er over 100 år, 945 kvinder og 150 mænd havde 1. juli 2017 rundet de 100 år. Der er 0,8 pct. flere over 100 år end juli sidste år og 13,8 pct. flere end for fem år siden., 4,4 pct. af befolkningen er over 80 år, 155.102 kvinder og 97.989 mænd har rundet de 80 år 1. juli 2017. Det er 2,5 pct. højere end samme kvartal sidste år og 12,5 højere end samme tidspunkt i 2007. , Flere kommuner har stigende indbyggertal, 76 kommuner har fået flere indbyggere siden 1. juli sidste år, hvor det året forinden fra 1. juli 2015 til 1. juli 2016 var 82 kommuner, der havde fået flere indbyggere. Vallensbæk er vokset mest det seneste år med 2,0 pct. svarende til 316 personer, mens København er vokset med 1,8 pct. eller 10.831 personer. , Befolkningens udvikling 2. kvt. 2017, 14. august 2017 - Nr. 324, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. november 2017, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23461

Nyt

NYT: Dansk økonomi er forsat i fremgang

15. august 2017, BNP-indikatoren peger på en sæsonkorrigeret realvækst på 0,5 pct. i andet kvartal sammenlignet med første kvartal 2017. Fremgangen fra 2016 og fra årets første kvartal ser dermed ud til at fortsætte. Væksten kommer hovedsageligt fra produktionen af serviceydelser, der har set større fremgang i handel, information og kommunikation samt erhvervsservice. Den samlede vækst for første halvår 2017 i forhold til samme periode året før var 2,6 pct. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint. Usikkerheden på BNP-indikatoren må forventes at være større. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Højere vækst i første halvår 2017 end i EU og USA, I forhold til første kvartal 2017 voksede BNP med 0,6 pct. i andet kvartal i både EU og USA, hvilket altså er en smule højere end væksten i Danmark. Ser man derimod på væksten fra første halvår 2016 til første halvår 2017 samlet set, havde Danmark med 2,6 pct. den højeste vækst. I EU var væksten i samme periode 2,1 pct., og i USA var væksten 2,0 pct. Væksten i andet kvartal 2017 i forhold til samme kvartal sidste år var på 2,5 pct. i Danmark, 2,2 pct. i EU og 2,1 pct. i USA., Om Danmarks Statistiks , BNP-indikator, Indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke tages i betragtning. Denne metode er valgt for at kunne gennemføre en hurtigere beregning, og fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Indikatoren er så vidt muligt beregnet med samme kilder og metoder som i det kvartalsvise nationalregnskab. Indikatoren kan afvige fra den almindelige beregning af to primære årsager. For det første vil der være en mindre mængde data tilgængelig, når beregningen foregår på et tidligere tidspunkt. Dette er løst ved hjælp af alternative data og økonometriske estimater. For det andet er det ikke muligt at afstemme tilgang og anvendelse, da det kun er produktionssiden, der beregnes. , BNP-indikator 2. kvt. 2017, 15. august 2017 - Nr. 326, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. november 2017, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27731

Nyt

NYT: Færre timer med uddannede lærere i folkeskolen

7. oktober 2022, I alle år fra 2013 til 2019 skete en stigning i andelen af timer i folkeskolen afholdt af lærere med det underviste fag som linjefag (formel kompetence) eller af lærere med kompetence vurderet tilsvarende af skolelederen (vurderet kompetence). I 2021 var der dog et fald sammenlignet med de senest tilgængelige tal fra 2019. (2020 er ikke medtaget i opgørelsen, da der ikke er blevet indsamlet data.) Det er første gang et fald er observeret i alle de år, hvor tallene har været tilgængelige. Faldet var størst for natur/teknologi samt håndværk og design, hvor andelen faldt med hhv. 5,3 og 4,6 procentpoint fra 2019 til 2021. Det er dog ikke i alle fag, at andelen faldt, idet andelen af idrætstimer med lærere med formel eller vurderet kompetence steg med 1,4 pct. point i 2021 sammenlignet med 2019., Kilde: Baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Kommunale forskelle i fransk og natur/teknologi, Der findes kun mindre geografiske forskelle, når den samlede andel af timer med formel eller vurderet kompetence sammenlignes på tværs af kommunegrupper i 2021. For alle fag var andelen af timer i de fem kommunegrupper mellem 82,8 pct. (landkommuner) og 84,6 pct. (provinsbykommuner)., Der kan dog observeres forskelle blandt de enkelte fag i 2021. Den største forskel fremgår blandt fransktimerne, hvor 97,4 pct. af timerne i landkommuner foregik med lærere med formel eller vurderet kompetence, mens andelen var 83,3 pct. blandt provinskommuner. Også i natur/teknologi fremgår en nævneværdig forskel, idet andelen var 69,5 pct. i landkommuner og 59,2 pct. i hovedstadskommuner., Andelen af timer med formel eller vurderet kompetencer fordelt på kommunegrupper. 2021, , Hovedstaden, Storby, Provins, Opland, Land, , pct., Alle fag, 84,2, 83,8, 84,6, 83,5, 82,8, Dansk, 95,4, 96,8, 95,6, 96,1, 95,6, Fransk, 95,4, 92,5, 83,3, 92,7, 97,4, Fysik/kemi, 94,6, 96,6, 93,8, 96,0, 95,1, Matematik, 92,2, 94,5, 92,5, 93,0, 92,8, Tysk, 92,1, 89,3, 88,2, 90,1, 89,4, Engelsk, 85,6, 87,9, 85,5, 85,0, 87,4, Biologi, 82,3, 85,5, 86,6, 84,2, 85,3, Samfundsfag, 81,8, 77,6, 81,4, 79,9, 80,8, Musik, 79,3, 87,7, 83,9, 82,2, 88,3, Håndværk og design, 79,0, 78,1, 77,9, 78,3, 77,3, Idræt, 77,6, 82,3, 81,2, 78,9, 79,9, Geografi, 76,4, 76,7, 76,0, 73,1, 73,2, Historie, 72,3, 74,8, 72,6, 72,6, 74,1, Madkundskab, 71,2, 74,6, 73,3, 71,3, 72,0, Billedkunst, 61,3, 68,2, 65,2, 65,8, 69,4, Natur/teknologi, 59,2, 67,2, 67,0, 63,2, 69,5, Kristendomskundskab, 53,7, 56,0, 59,1, 52,4, 55,2, Anm.: Læs mere om kommunegrupper på , www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kommunegrupper, . , Kilde: Baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Uddannelsesstatus efter 9. klasse, Blandt elever, der afsluttede 9. klasse i juni 2020, var der forskelle iht. uddannelsesstatus pr. 1. oktober efter andelen af formel eller vurderet kompetence, som eleverne modtog i udskolingen. Blandt elever, som blev undervist af en lærer med formel/vurderet kompetence i mindre end 75 pct. af timerne i udskolingen, var 6,3 pct. ikke i gang med en uddannelse tre måneder efter afslutningen af 9. klasse, hvilket er en betydeligt større andel end de øvrige elever. Derudover var disse elever også mere tilbøjelige til at påbegynde en forberedende uddannelse og mindre tilbøjelige til at påbegynde en gymnasial uddannelse direkte efter 9. klasse., Kilde: Baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register., Elever i grundskolen 2021, 7. oktober 2022 - Nr. 342, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49390

Nyt

NYT: Byboere oplever mere kultur uden for hjemmet

2. september 2024, Byboere bruger i højere grad kulturaktiviteter uden for hjemmet end beboere i mindre befolkede områder. 68 pct. af indbyggerne i tætbefolkede områder har i andet kvartal 2024 været på museum inden for det seneste år. Det samme gælder for 50 pct. af indbyggerne i tyndtbefolkede områder. Mønsteret er det samme på tværs af alle kulturaktiviteter, der forbruges uden for hjemmet. En undtagelse er sportsbegivenheder, hvor forskellen mellem indbyggerne i tæt- og tyndtbefolkede områder kun er omkring 2 procentpoint., Kilde: , statistikbanken.dk/kv2urb, Kun få forskelle på brug af on-demand kulturaktiviteter, Der er ikke større forskelle på tværs af befolkningstæthed på forbruget af on-demand kulturaktiviteter som film, serier, musik og nyheder, der typisk forbruges i hjemmet. Til gengæld er der flere i tætbefolkede områder, der læser bøger end der er i tyndtbefolkede områder. 89 pct. af indbyggerne i tætbefolkede områder har i andet kvartal 2024 læst bøger inden for det seneste år, mens det i tyndtbefolkede områder gælder for 79 pct. af befolkningen. Der er også mindre forskelle mellem tæt- og tyndtbefolkede områder på brug af sociale medier, brug af digitale spil og dyrkning af sport eller motion. Sammenligner man forbruget af sociale medier, digitale spil og sport eller motion på tværs af både befolkningstæthed og alder reduceres forskellene mellem tæt- og tyndtbefolkede områder. Forskellen på tværs af befolkningstæthed for disse aktiviteter kan derfor skyldes, at aldersfordelingen er forskellig i tæt-, mellem- og tyndtbefolkede områder. Det er dog ikke tilfældet for andre kulturaktiviteter, hvor man også kan se en forskel når man sammenligner inden for aldersgrupper., Kilde: , statistikbanken.dk/kv2urb, Nyt spørgeskema for Kulturvaneundersøgelsen, Fra 2024 gennemføres Kulturvaneundersøgelsen med et nyt spørgeskema. Det nye spørgeskema er blevet til på baggrund af en evaluering af det spørgeskema, der blev brugt fra 2018 til 2023. Ændringerne har til formål bedre at indfange bredden i befolkningens kulturvaner og nye typer af kulturforbrug. Fx er der tilføjet flere spørgsmål om digitale spil og fritidsaktiviteter som fx brug af naturen og håndarbejde. Der vil blive offentliggjort færre tabeller i Statistikbanken på kvartalsbasis, men fra marts 2025 vil en lang række statistikker på årsbasis blive udgivet i stedet., Kulturvaner 1. kvt. og 2. kvt. 2024, 2. september 2024 - Nr. 252, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. december 2024, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47840

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation