Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 5141 - 5150 af 6524

    NYT: Børn og ældre fylder i kommunernes regnskaber

    22. april 2022, Kommunernes samlede nettodriftsudgifter var 379,2 mia. kr. i 2021, hvilket er 3,0 pct. eller 11,0 mia. kr. mere end i 2020 i løbende priser. Lige som tidligere år fylder folkeskolen m.m. og tilbud til ældre - som især er ældrepleje og hjemmehjælp - mest i regnskaberne. Disse to hovedfunktioner stod tilsammen for 28,5 pt. af nettodriftsudgifterne i 2021, og har siden 2018 udgjort 28-29 pct. af nettodriftsudgifterne. Udviklingen i kommunernes nettodriftsudgifter er i høj grad styret af , Aftale om kommunernes økonomi for 2021, mellem Kommunernes Landsforening og regeringen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regk31, Anlægsudgifterne fortsat på højt niveau, Kommunernes bruttoanlægsudgifter var 22,7 mia. kr. i 2021 i løbende priser, hvilket er relativt højt i forhold til årene før 2020 og COVID-19. I perioden 2013-2019 lå kommunernes samlede anlægsudgifter stabilt på omkring 21 mia. kr. Dermed har anlægsudgifterne i 2020 og 2021 været større end normalt i perioden efter , budgetloven blev vedtaget i 2012, . Det skyldes, at anlægsloftet blev suspenderet i 2020 som et , Tiltag vedr. kommunernes økonomi i lyset af COVID-19, , og at anlægsloftet blev , forhøjet i , Aftale om kommunernes økonomi for 2021, bl.a. for "at øge investeringer og dermed understøtte beskæftigelsen", som det hedder i aftalen. Anlægsloftet eller anlægsrammen omfatter bruttoudgifter på anlæg, undtaget forsyningsvirksomhed og ældreboliger., Udviklingen i udgifter inden for anlægsrammen følger samme tendens som de samlede bruttoanlægsudgifter, så kommunerne i 2021 havde udgifter inden for anlægsrammen på 21,3 mia. kr. I 2020 udgjorde udgifterne 21,9 mia. kr. Niveauet i begge år var væsentligt over tidligere år, hvor anlægsudgifterne opgjort efter anlægsrammen lå på 18-20 mia. kr., De største områder målt på anlægsudgifter i kommunerne er , folkeskolen m.m., og , kommunale veje, . I 2021 udgjorde disse to områder hhv. 4,3 og 4,1 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regk31, Sundhed fylder stadig mere i regionerne, Regionernes nettodriftsudgifter var 127,8 mia. kr. i 2021, hvilket er 3,5 pct. mere end i 2020. Regionernes udgifter går primært til sundhed, som i 2021 udgjorde 98,1 pct. Langt størstedelen af udgifterne til sundhed går til drift af somatiske og psykiatriske sygehuse, som i 2021 udgjorde 91,5 mia. kr. eller 71,6 pct. af nettodriftsudgifterne. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/reg31, Kommuner og regioners regnskaber 2021, 22. april 2022 - Nr. 139, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. april 2023, Alle udgivelser i serien: Kommuner og regioners regnskaber, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over kommunernes og regionernes regnskaber udarbejdes på grundlag af detaljerede regnskabs oplysninger for de enkelte kommuner og regioner. Flere oplysninger findes på , emnesiden, og i , statistikdokumentationen, . Se også nøgletal på , kommunekort, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/38281

    Nyt

    NYT: Stor stigning i levetiden

    13. februar 2015, Middellevetiden udvikler sig fortsat positivt og er nu 78,5 år for mænd og 82,7 år for kvinder. Stigningen har været usædvanlig stor siden sidste år. For mændene er der tale om en stigning på 0,54 år, mens kvindernes middellevetid steg med 0,78 år. I de seneste ti år er middellevetiden i gennemsnit steget 0,33 år for mændene og 0,28 år for kvinderne hvert år. På kort sigt kan influenzaepidemier have en indflydelse på middellevetiden, idet svage ældres dødelighed stiger, når en influenzaepidemi rammer. Den store stigning i middellevetiden siden sidste år hænger derfor også sammen med, at influenzaepidemierne har været meget milde i den seneste periode., Lavest levetid i Byen København og højest i Nordsjælland, Både blandt mænd og kvinder er middellevetiden lavest i Byen København med 76,4 år for mændene og 81,6 år for kvinderne. Nordsjælland har den højeste middellevetid på 79,8 år blandt mændene og 83,4 år blandt kvinderne. , Middellevetider for 0-årige fordelt på landsdele. 2013/2014,  , Mænd,  ,  , Kvinder,  , år,  ,  , år, Hele landet, 78,5, Hele landet, 82,7, Nordsjælland, 79,8, Nordsjælland, 83,4, Vestjylland, 79,1, Vestjylland, 83,2, Østjylland, 79,1, Østjylland, 83,2, Østsjælland, 78,9, Københavns omegn, 82,8, Københavns omegn, 78,8, Nordjylland, 82,8, Sydjylland, 78,8, Fyn, 82,8, Fyn, 78,7, Østsjælland, 82,7, Nordjylland, 78,3, Sydjylland, 82,6, Bornholm, 78,1, Bornholm, 82,1, Vest- og Sydsjælland, 77,3, Vest- og Sydsjælland, 82,0, Byen København, 76,4, Byen København, 81,6, Hver tredje kvinde bliver 90 år, Hvis dødeligheden fra perioden 2013/2014 holder sig på samme niveau i fremtiden, vil 68 pct. af pigerne og 55 pct. af drengene, der fødes nu, opnå at blive 80 år. 31 pct. af pigerne vil også kunne fejre deres 90-års fødselsdag. Det samme gælder for 18 pct. af drengene. Det vil fortsat være de færreste, som vil være i live på deres 100-års fødselsdag. Kun 0,7 pct. af drengene og 2,8 pct. af pigerne kan forvente at blive 100 år med det nuværende dødelighedsmønster., Tolkning af middellevetid, Middellevetiden for 0-årige angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt vil leve under den forudsætning, at de nuværende aldersbetingede dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden. Middellevetiden for 0-årige og det alderstrin, som halvdelen af de nyfødte vil opnå, er ikke det samme. Sidstnævnte er næsten tre år højere for både mænd og kvinder., Hverken middellevetiden for 0-årige eller andelene, der opnår bestemte alderstrin, skal dog ses som en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve. De er begge udregnet under den forudsætning, at dødshyppighederne holder sig på det nuværende niveau i fremtiden, hvilket naturligvis ikke er realistisk. Dødeligheden har nemlig været faldende gennem mange år, og derfor er der sket en stigning i middellevetiden for 0-årige fra år til år. Fortsætter denne tendens, vil et gennemsnitligt barn født i 2015 blive væsentligt ældre end de middellevetider for 0-årige, som er udregnet på grundlag af dødshyppighederne for perioden 2013/2014., Middellevetid 2013/2014, 13. februar 2015 - Nr. 72, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Middellevetid, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregninger af middellevetid er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19038

    Nyt

    NYT: 9. klasser består ofte på årskarakter

    11. juni 2020, Et af adgangskravene for at blive optaget på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse er et vægtet gennemsnit i dansk og matematik på mindst 2,0. Derfor kan et vægtet gennemsnit baseret på årskarakterer i stedet for eksamenskarakterer have stor betydning for en væsentlig andel af indvandrere, efterkommere og danskere med forældre uden kompetencegivende uddannelse. Denne gruppe af folkeskoleelever dumper nemlig oftere på årskarakterer trods bestået eksamen, end det er tilfældet for deres danske klassekammerater med uddannede forældre. Til gengæld er andelen, som består på årskarakterer trods dumpet eksamen også betydeligt større. Dog er der generelt meget få elever, der dumper til folkeskolens afgangsprøve., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Flere elever består på årskarakter, For folkeskoleelever, som afsluttede 9. klasse i 2014-2019, dumpede 0,8 pct. på årskarakter i dansk, mens de til gengæld bestod på eksamenskarakteren i samme fag. Omvendt var der 1,6 pct. der bestod på årskarakter og dumpede til eksamen. I matematik dumpede 0,7 pct. på årskarakter og bestod på eksamenskarakteren, mens 2,9 pct. bestod på årskarakter og dumpede eksamen., Indvandrere klarede sig bedre på årskarakter i dansk, Både danskere, indvandrere og efterkommere bestod oftere på årskarakterer i dansk, hvis de dumpede eksamen end omvendt. Særligt indvandrere med forældre uden kompetencegivende uddannelse bestod ofte årskaraktererne i tilfælde af dumpet eksamen, idet 2,7 pct. dumpede på årskarakter i dansk og bestod på eksamenskarakteren, mens 10,9 pct. bestod på årskarakter og dumpede til eksamen., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Væsentligt flere består på årskarakter i matematik, Forskellen mellem andelene af dumpede og beståede elever var væsentligt større i matematik end i dansk. Også her bestod danskere, efterkommere og indvandrere oftere på årskarakterer. Her skiller danskere med uddannede forældre sig særligt ud, idet 0,5 pct. dumpede på årskarakter i matematik og bestod eksamen, mens 2,0 pct. bestod på årskarakter og dumpede til eksamen. For indvandrere og efterkommere samt danskere med forældre uden kompetencegivende uddannelse var andelene betydeligt højere, hvilket illustreres i nedenstående figur., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Elever i grundskolen 2014-2019 års-/eksamenskarakterer 2, 11. juni 2020 - Nr. 225, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. juli 2020, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/38017

    Nyt

    NYT: Befolkningen rundede 5,9 mio. i andet kvartal 2022

    11. august 2022, Det samlede befolkningstal rundede for første gang 5,9 mio. i løbet af andet kvartal 2022, således at befolkningstallet 1. juli 2022 var 5.910.577 personer. Det var primært et højt antal indvandringer, som drev befolkningsudviklingen, idet nettoindvandringen i andet kvartal 2022 var 26.381. Dette er 21.842 højere end i samme kvartal i 2021, hvor nettoindvandringen var 4.539. Danske statsborgere udgjorde 11 pct. af indvandringerne i andet kvartal 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van1kvt, Ukrainsk indvandring udgjorde 56 pct. af indvandringerne, Blandt de 39.421 indvandringer, som blev registret i andet kvartal 2022, udgjorde personer med ukrainsk statsborgerskab mere end halvdelen, nemlig 22.165 indvandringer - eller 56 pct. Mere end 2.000 personer med ukrainsk statsborgerskab indvandrede hver uge i perioden fra uge 16 til uge 20, hvor i alt 12.213 indvandringer af personer med ukrainsk statsborgerskab blev registreret. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/van1uge, Befolkningen er vokset med 5,8 pct. i løbet af de sidste ti år, I løbet af de seneste ti år er den samlede befolkning vokset med 5,8 pct., idet befolkningstallet 1. juli 2012 var på 5.587.085. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, Befolkningens udvikling i andet kvartal 2022, I løbet af andet kvartal 2022 voksede den danske befolkning med 27.015 personer, hvoraf nettoindvandringen (antal indvandringer minus antal udvandringer) udgjorde 98 pct. af befolkningstilvæksten, og den naturlige befolkningstilvækst (antal levendefødte minus antal døde) og korrektioner udgjorde de resterende 2 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev22, Befolkningens udvikling 2. kvt. 2022, 11. august 2022 - Nr. 275, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. november 2022, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/40193

    Nyt

    NYT: De fleste indvandrer for at arbejde eller studere

    25. marts 2025, I 2024 indvandrede 54.614 personer for at enten arbejde eller studere. Det svarer til 71 pct. af alle indvandrede i 2024. Den relativt høje andel af indvandrere, der kommer til Danmark for enten at studere eller arbejde, har ligget ret konstant i perioden fra 2014 og frem - bortset fra 2015, hvor der indvandrede mange personer med opholdstilladelse til asyl samt i 2022, hvor der var en stor indvandring fra Ukraine af personer med opholdstilladelse under særloven. I 2024 indvandrede 25.976 personer for at arbejde og 28.638 personer for at studere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, Største andel, der kommer for at studere, er amerikanske statsborgere, I 2024 indvandrede 3.451 personer med amerikansk statsborgerskab for at studere. Det svarer til 12 pct. af alle indvandrede med tilladelse til uddannelse. Amerikanske statsborgere har de seneste tre år været den befolkningsgruppe med den største andel af studerende blandt indvandrere med tilladelse til uddannelse. Statsborgere fra Nepal og Bangladesh har haft en stor stigning blandt studerende fra 2022 til 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, Flest rumænske og polske statsborgere indvandrede for at arbejde, I 2024 indvandrede der i alt 25.976 personer med en tilladelse til at arbejde. Det er et fald på 18 pct. i forhold 2022, der var det år, hvor flest indvandrede med arbejdstilladelse nogensinde. De to største grupper, som indvandrede med en arbejdstilladelse i 2024 var rumænske statsborgere (4.257 personer) og polske statsborgere (2.629 personer). De udgjorde hhv. 16 pct. og 10 pct. af de udenlandske statsborgere, der indvandrede med en arbejdstilladelse i 2024. Indvandringen blandt rumænske og polske statsborgere med arbejdstilladelse er faldet i forhold til 2022, hhv. 28 pct. for rumænske statsborgere og 30 pct. for polske statsborgere. For kinesiske statsborgere er der derimod i perioden sket en stigning i indvandringer med tilladelse til at arbejde fra 468 i 2022 til 1.176 i 2024, svarende til en stigning på 151 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, Asylansøgninger og opholdstilladelser 2024, 25. marts 2025 - Nr. 81, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Asylansøgninger og opholdstilladelser, Kontakt, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. I denne offentliggørelse anvendes ordet opholdstilladelse som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis. Se også , emnesiden Indvandrere og efterkommere, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50951

    Nyt

    NYT: Fald i kvinders levetid for første gang i over 20 år

    16. februar 2016, Efter 21 års uafbrudt stigning er middellevetiden for danske kvinder i 2014/2015 faldet for første gang. I 2014/2015 var middellevetiden 82,5 år for kvinder, hvilket er et fald på 0,2 år i forhold til sidste år. Mænd havde en middellevetid på 78,6 år i 2014/2015, hvilket er en stigning på 0,1 år i forhold til året før. Forskellen mellem mænd og kvinders middellevetid er således blevet reduceret fra 5,7 år i 1990 til de nuværende 3,9 år i indeværende periode. Trods faldet i middellevetid blandt kvinder har den gennemsnitlige årlige udvikling siden 1993 været positiv for begge køn. Siden 1993 er middellevetiden i gennemsnit steget 0,26 år for mændene og 0,20 år for kvinderne hvert år. Det betyder, at udviklingen har været mere positiv for mænd end for kvinder i denne periode., Lav levetid i København, Både blandt mænd og kvinder er middellevetiden lav i , Byen København, med 77,0 år for mændene og 81,5 år for kvinderne. , Østjylland, har den højeste middellevetid blandt kvinderne på 83,4 år og , Østsjælland, har den højeste blandt mændene på 79,5 år. , Middellevetider for 0-årige fordelt på landsdele. 2014/2015,  , Mænd,  ,  , Kvinder,  , år,  ,  , år, Hele landet, 78,6, Hele landet, 82,5, Østsjælland, 79,5, Østjylland, 83,4, Nordsjælland, 79,3, Nordsjælland, 83,1, Sydjylland, 79,1, Fyn, 82,8, Østjylland, 79,1, Københavns omegn, 82,6, Vestjylland, 78,9, Vestjylland, 82,6, Fyn, 78,6, Østsjælland, 82,5, Københavns omegn, 78,5, Sydjylland, 82,5, Nordjylland, 78,5, Nordjylland, 82,4, Bornholm, 78,0, Bornholm, 81,9, Vest- og Sydsjælland, 77,4, Byen København, 81,5, Byen København, 77,0, Vest- og Sydsjælland, 81,5, Hver tredje kvinde bliver 90 år, Hvis dødeligheden fra perioden 2014/2015 holder sig på samme niveau i fremtiden, vil 68 pct. af pigerne og 55 pct. af drengene, der fødes nu, blive 80 år. 31 pct. af pigerne vil også kunne fejre deres 90-års fødselsdag. Det samme gælder for 18 pct. af drengene. Det vil fortsat være de færreste, som vil være i live på deres 99-års fødselsdag. Kun 1,1 pct. af drengene og 3,4 pct. af pigerne kan forvente at blive 99 år med det nuværende dødelighedsmønster., Tolkning af middellevetid, Middellevetiden for 0-årige angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt vil leve under den forudsætning, at de nuværende aldersbetingede dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden. Middellevetiden for 0-årige og det alderstrin, som halvdelen af de nyfødte vil opnå, er ikke det samme. Sidstnævnte er næsten tre år højere for både mænd og kvinder., Hverken middellevetiden for 0-årige eller andelene, der opnår bestemte alderstrin, skal dog ses som en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve. De er begge udregnet under den forudsætning, at dødshyppighederne holder sig på det nuværende niveau i fremtiden, hvilket naturligvis ikke er realistisk. Dødeligheden har nemlig været faldende gennem mange år, og derfor er der sket en stigning i middellevetiden for 0-årige fra år til år. Fortsætter denne tendens, vil et barn født i 2016 gennemsnitligt blive væsentligt ældre end de middellevetider for 0-årige, som er udregnet på grundlag af dødshyppighederne for perioden 2014/2015., Middellevetid 2014/2015, 16. februar 2016 - Nr. 71, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Middellevetid, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregninger af middellevetid er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20889

    Nyt

    NYT: 21.000 har søgt om asyl i Danmark i 2015

    17. februar 2016, Bruttoansøgertallet (dvs. alle personer, der ansøger om asyl i Danmark) har i 2015 rundet 21.000 personer, hvilket er det højeste antal siden denne opgørelse startede i 1998. Registreringstallet (dvs. de personer, der faktisk får behandlet deres asylsag i Danmark, efter at bl.a. de "åbenlyst grundløse" ansøgere er blevet afvist) er også stigende, og tallet for 2015 er det højeste siden 1993., Flest asylansøgere fra Syrien, Syriske statsborgere dominerer klart blandt asylansøgningerne, da 8.604 personer i 2015 søgte asyl i Danmark. Det svarer til 41 pct. af alle asylansøgninger. På de efterfølgende pladser kommer statsborgere fra Iran og Afghanistan., Flest opholdstilladelser til arbejde, I 2015 blev der givet knap 85.000 opholdstilladelser i alt. De fleste blev givet til arbejde, nemlig 35 pct. Herefter følger uddannelse med 21 pct. Antal opholdstilladelser til asyl dækker 13. pct. og familiesammenføring 14 pct., Flest syriske statsborgere får opholdstilladelse, I 2015 fik næsten 13.000 syriske statsborgere opholdstilladelse i Danmark. Heraf fik 52 pct. en tilladelse til familiesammenføring og 47 pct. fik en opholdstilladelse til asyl. Blandt de ti lande, der har fået flest opholdstilladelser skiller to lande sig ud, nemlig Syrien og Eritrea. Personer fra disse to lande har næsten udelukkende fået tilladelse til asyl eller familiesammenføring. De otte andre lande har i overvejende grad flest tilladelser til arbejde eller uddannelse., Asylansøgninger og opholdstilladelser 2015, 17. februar 2016 - Nr. 73, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Asylansøgninger og opholdstilladelser, Kontakt, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. I denne offentliggørelse anvendes ordet opholdstilladelse som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis. Se også , emnesiden Indvandrere og efterkommere, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20613

    Nyt

    NYT: Industriens konjunkturindikator rutscher nedad

    30. oktober 2014, Den sammensatte konjunkturindikator for industrien er faldet fra minus 9 i september til minus 16 i oktober og er langt fra sidste års og forårets opadgående tendens. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving. Af indikatorens tre komponenter er produktionsforventningerne fortsat positive. Derimod udvikler ordrebeholdningen sig negativt, og færdigvarelagrene vurderes som for store., Positive produktionsforventninger, De sæsonkorrigerede produktionsforventninger er i oktober på niveau med september med 8. I oktober sidste år var tallet 21., I ikke-sæsonkorrigerede tal er industriens vurdering af ordrebeholdningen på minus 32 i oktober mod minus 19 i september. I oktober sidste år var den 2., Med nettotallet 23, som ikke er sæsonkorrigeret, vurderer en overvægt af virksomheder, at færdigvarelagrene er , for store, ved oktober måneds start. Tallet var 16 i september i år og 3 i oktober sidste år., Sammensat konjunkturindikator for industri, Nettotal,  , Færdig-, varelagre, 1, Samlet, ordrebeholdning, Produktions-, forventninger, Sammensat, konjunkturindikator,  ,  , ikke-sæsonkorrigeret, sæsonkorrigeret, 2014, April, 16, 17, 26, 9,  , Maj, 11, 9, 7, 2,  , Juni, 24, -2, 7, -6,  , Juli, 22, -14, -2, -13,  , August, 5, -16, 6, -5,  , September, 16, -19, 8, -9,  , Oktober, 23, -32, 8, -16, 1, Færdigvarelagre vurderet som for store påvirker den sammensatte konjunkturindikator i negativ retning., Fald i ikke-sæsonkorrigerede produktionsforventninger, Det ikke-sæsonkorrigerede nettotal for forventningerne til produktionen er faldet fra 16 i september til 7 i oktober. I oktober 2013 var indikatoren på 19. Forventningerne til udviklingen i beskæftigelsen er steget fra 2 til 3 i oktober. I oktober 2013 var forventningerne 5. Den samlede ordreindgang forventes uændret, på trods af negative forventninger til eksportordreindgangen på minus 9. Forventningerne til salgspriserne er faldet fra minus 13 til minus 22 i oktober. Indikatoren var på minus 9 i oktober sidste år., Forskellige forventninger blandt sektorerne, Investeringsgodeindustrien, (fx maskiner til produktion m.m.) viser positive forventninger til produktion og beskæftigelse og negative forventninger til eksportordreindgange og salgspriser., Mellemproduktindustrien, (fx kemiske produkter) viser negative forventninger til alle ovenstående indikatorer., Fremstilling af varige forbrugsgoder, (fx møbler, elektronik og legetøj) viser positive forventninger til produktion og beskæftigelse og som eneste sektor også positive forventninger til eksportordreindgange og salgspriser., Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, (fx fødevarer og medicin) viser positive forventninger til produktion, beskæftigelse og samlede ordreindgange, men negative forventninger til eksportordreindgange og salgspriser., Konjunkturbarometer for industri oktober 2014, 30. oktober 2014 - Nr. 544, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2014, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for industri, Kontakt, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling., Brancherne i industri er grupperet i fire hovedsektorer ud fra, hvilke produkter der fremstilles. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital som maskiner og transportmidler. Mellemprodukter er materialer, som andre industrier eller erhverv videreforarbejder, fx råstoffer og kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer., Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/18368

    Nyt

    NYT: Stor kommunal forskel på betaling af grundskyld

    23. november 2020, Den gennemsnitlige grundskyld for boligejere i 2020 varierer meget mellem kommunerne. De kommuner med den højeste gennemsnitlige grundskyld er Rudersdal med 33.405 kr., Hørsholm med 30.616 kr. og Lyngby-Taarbæk med 26.149 kr. I den anden ende ligger Morsø med 3.086 kr., Vesthimmerland med 3.096 kr. og Vejen med 3.438 kr., som er de kommuner med den laveste gennemsnitlige grundskyld. Gennemsnittet for hele landet er 10.168 kr. pr. ejerbolig i 2020, hvilket er en stigning på 3,1 pct. i forhold til 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk3, ., 18 mia. kr. i grundskyld fra boligejere, I alt betalte boligejerne 17,96 mia. kr. i grundskyld i 2020. Den samlede grundskyld inkluderer ud over betaling fra ejerboliger også betaling fra bl.a. landbrugs-, erhvervs- og udlejningsejendomme, der beløb sig til 10,48 mia. kr. i 2020., Ejendomsskatterne steg 3,3 pct., De samlede ejendomsskatter steg i 2020 med 3,3 pct. til 31,6 mia. kr. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2020 udgjorde 90 pct. af det samlede provenu - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme. I 2021 forventes de samlede ejendomsskatter at stige til 32,6 mia. kr. Ejendomsværdiskatten er ikke en del af ejendomsskatterne, men indgår i de personlige indkomstskatter., Stigende grundværdi og grundskyldspromille, Den samlede afgiftspligtige grundværdi for samtlige ejendomme i Danmark steg i 2020 med 3,2 pct. til 1.190 mia. kr. og ventes at stige med 2,9 pct. i 2021. Den gennemsnitlige grundskyldspromille steg fra 26,14 til 26,18 promille fra 2019 til 2020 og ventes at falde til 26,15 promille i 2021., Loft over skattegrundlaget siden 2003, Reguleringsprocenten har siden 2003 udgjort et loft over stigningen i den afgiftspligtige grundværdi, som er beskatningsgrundlaget. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct. For 2020 var reguleringsprocenten 5,8 pct. for alle ejendomme, og den er sat til 6,4 pct. i 2021., Ejendomsskatter udgør 3 pct. af de samlede skatter, Ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu har siden 2009 ligget mellem 2,7 og 3,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skat, ., Ejendomsbeskatningen,  , 2019, 2020, 2021*,  , mio. kr., Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsværdi, 2, 245, 2, 242, 2, 322, Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi, 333, 332, 336, Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi, 556, 567, 552, Grundskyld, 27, 433, 28, 440, 29, 347, Ejendomsskatter i alt, 30, 567, 31, 581, 32, 557, Heraf:,  ,  ,  , København og Frederiksberg Kommuner, 5, 784, 5, 969, 6, 116, Øvrige kommuner, 24, 783, 25, 612, 26, 441, * Foreløbige budgettal. , Anm. Forskelsværdi er ejendomsværdi minus grundværdi., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk1, ., Ejendomsbeskatningen 2020 og 2021, 23. november 2020 - Nr. 430, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. november 2021, Alle udgivelser i serien: Ejendomsbeskatningen, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for 2024 og 2025 er baseret på udtræk fra Skatteforvaltningens ejendomsdatasystem, mens oplysningerne for ejendomsskattepromillerne for 2026 er baseret på tal fra Skatteministeriet, der bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32081

    Nyt

    NYT: Sociale ydelser går især til alderdom og sundhed

    11. november 2021, De samlede sociale udgifter i Danmark i 2020 udgjorde 764 mia. kr. før skat og 651 mia. kr. efter skat i 2020. Størstedelen gik til alderdom, som udgjorde 289 mia. kr. af de samlede sociale udgifter. 50 pct. af udgifterne vedrørende alderdom gik til folkepension og 16 pct. til pleje- og botilbud til ældre. Udgifter til sundhed udgjorde 163 mia. kr. før skat, hvoraf 78 pct. af udgifterne gik til hospitaler og offentlig sygesikring. Forskellen mellem de sociale ydelser før og efter skat var størst for området alderdom, hvilket skyldes beskatning af diverse pensionsydelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/esspros1, Det offentlige stod for 78 pct. af finansieringen, Hovedparten af de sociale ydelser finansieres over skatten og i 2020 udgjorde den offentlige andel af den samlede finansiering af sociale udgifter 78 pct. Arbejdsgivere bidrog med 12 pct. via indbetalinger til forsikrings- og pensionsselskaber samt ATP mfl. De sikrede bidrog selv med 8 pct. af finansieringen, mens 2 pct. kom fra afkast fra formuer placeret i pensionsselskaber mv. Den samlede finansiering overstiger udgifterne. Det skyldes formueopbygning i form af indbetalinger og formueindkomst knyttet til de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner, hvor udgiften falder i en senere periode end indtægten. , Kilde: , www.statistikbanken.dk\esspros2, Høje sociale udgifter i Danmark, Formålet med den sociale udgiftsstatistik er, at gøre opgørelsen af sociale udgifter sammenlignelig internationalt. De sociale udgifter ligger på et højt niveau i Danmark, når man sammenligner statistikken med andre lande. I 2018, hvilket er det seneste sammenlignelige år, udgjorde de sociale udgifter i Danmark 30,5 pct. af BNP. I Frankrig, som havde den største andel, udgjorde de sociale udgifter 31,5 pct. Ser man på nettotallene lå de sociale udgifter i Danmark tæt på lande som Finland, Østrig, Tyskland og Belgien., Kilde: Eurostat: Social protection statistics og , www.statistikbanken.dk\esspros1, Sociale udgifter 2020, 11. november 2021 - Nr. 402, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/34524

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation