Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5131 - 5140 af 6524

NYT: 0,3 pct. vækst i BNP-indikatoren

15. maj 2019, BNP-indikatoren peger på en sæsonkorrigeret realvækst på 0,3 pct. i første kvartal 2019 sammenlignet med fjerde kvartal 2018. Fremgangen i økonomien synes dermed at fortsætte, om end mere afdæmpet end foregående kvartal. Serviceerhverv bidrager særligt til den positive vækst. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint. Usikkerheden på BNP-indikatoren må forventes at være større. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Kilde: Baseret på beregninger, som ikke kan genfindes i statistikbanken , Fremgang i serviceerhverv, Væksten i BNP holdes oppe af fremgang i serviceerhverv og genfindes både i det private og det offentlige. Beskæftigelsen viser behersket fremgang i årets første måneder for både det offentlige og virksomheder og organisationer. , Tillidsindikatorerne, for serviceerhverv og detailhandel viser en positiv tendens i årets første kvartal. Ses der fremad, er der lidt fremgang at spore i den samlede , tillidsindikator, , som i april måned er på EU-niveau., Dansk vækst på niveau med EU, Den danske BNP-vækst ligger under det første estimat for BNP-væksten i EU på 0,5 pct., som opdateres i dag kl. 11.00. For de seneste tre kvartaler set under ét ligger væksten i Danmark på linje med væksten i EU. Væksten i USA er på 0,8 pct. , Kilde: Tal for Danmark er baseret på beregninger, som ikke kan genfindes i statistikbanken, , EUROSTAT, og , Bureau of Economic Analysis, ., Om Danmarks Statistiks , BNP-indikator, Bliv klogere på BNP med en lille film på vores nye , BNP-temaside, ., Indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke tages i betragtning. Denne metode er valgt for at kunne gennemføre en hurtigere beregning, og fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Indikatoren er så vidt muligt beregnet med samme kilder og metoder som i det kvartalsvise nationalregnskab. Indikatoren kan afvige fra den almindelige beregning af to primære årsager. For det første vil der være en mindre mængde data tilgængelig, når beregningen foregår på et tidligere tidspunkt. Dette er løst ved hjælp af alternative data og økonometriske estimater. For det andet er det ikke muligt at afstemme tilgang og anvendelse, da det kun er produktionssiden, der beregnes. , BNP-indikator 1. kvt. 2019, 15. maj 2019 - Nr. 186, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. august 2019, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27738

Nyt

NYT: Høj økonomisk vækst i Region Hovedstaden

27. oktober 2023, Region Hovedstadens bruttonationalprodukt (BNP) er vokset med 11,5 pct. i perioden 2020-2022, når der korrigeres for prisudvikling. Den høje vækst i Region Hovedstaden er drevet af en kraftig fremgang i industriens bruttoværditilvækst. Væksten i de øvrige regioner var mere afdæmpet. I Region Sjælland er BNP vokset med 6,5 pct., Region Syddanmarks BNP er vokset med 2,6 pct., Region Midtjyllands BNP er vokset med 5,9 pct. I Region Nordjylland er BNP vokset med 0,5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, Beskæftigelsesfremgang i alle regioner, I perioden 2020-2022 har der været en kraftig stigning i antallet af beskæftigede på 5,3 pct. I 2022 var der 3,1 mio. beskæftigede på de danske arbejdspladser. Stigningen er jævnt fordelt i alle regioner. Den højeste vækst sås i Region Midtjylland, hvor beskæftigelsen steg med 6,3 pct. Denne stigning er især drevet af en fremgang i beskæftigelsen inden for , handel og transport, ., En større og større del af BNP skabes i Region Hovedstaden, Siden 2012 er BNP i Region Hovedstaden vokset mere end i resten af landet. For ti år siden udgjorde BNP i Region Hovedstaden 38,2 pct. af Danmarks BNP. I 2022 var andelen vokset til 44,5 pct. Det er især i landsdelene Byen København og Københavns Omegn, at den økonomiske aktivitet har udviklet sig kraftigt. Siden 2012 er BNP vokset med 36,2 pct. i Byen København og med 40,6 pct. i Københavns Omegn. For landet som helhed er BNP vokset med 23,5 pct. Den øgede koncentration af den økonomiske aktivitet omkring de store byer er et udtryk for urbanisering, hvor indbyggere og virksomheder i større og større grad samler sig i de store byer., Nationalregnskabsopgørelsen mere usikker end normalt, Der er større usikkerhed knyttet til opgørelsen af nationalregnskabet end normalt. Dette gælder især året 2022, hvor datagrundlaget er ufuldstændigt. Forbrug i produktion vurderes at være mere usikkert end normalt, især som følge af prisstigninger på energivarer. Læs mere om den øgede usikkerhed i , Nationalregnskab 2022 juni-version, ., BNP måler produktionen på arbejdsstedet - ikke indbyggernes indkomster, Det regionale BNP viser, hvor meget der bliver produceret på arbejdspladserne i landsdelene og ikke, hvor meget indbyggerne tjener. Når en arbejdstager pendler til en anden region, bidrager personen ikke til produktionen i bopælsregionen. Effekten af pendling kan bl.a. ses på BNP pr. indbygger, som i Vest- og Sydsjælland er meget lavt i forhold til resten af landet. Det skyldes i høj grad, at mange af indbyggerne pendler til en arbejdsplads i Hovedstadsområdet, hvor BNP pr. indbygger derfor er højt i forhold til resten af landet., Første offentliggørelse af regionalfordelt nationalregnskab for 2022, Dette er den første offentliggørelse af det regionalfordelte nationalregnskab for 2022. Tidligere offentliggjorte tal for 2020 og 2021 er blevet revideret. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskab 2022 september-version, , som blev offentliggjort 29. september 2023, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2019 samt foreløbige opgørelser for 2020, 2021 og 2022. , Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser, Danmarks Statistik offentliggør i 2024 hovedreviderede tal for nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser. Det sker som led i at overholde den europæisk aftale om en harmoniseret revisionspolitik for de økonomiske makrostatistikker (Harmonised European Revision Policy for Macroeconomic Statistics -HERP)., Grunden til, at der gennemføres benchmark revisioner af makrostatistikkerne er, at vi ønsker at implementere nye datakilder og nye metoder i beregningerne for hele tidsserien og - når sådanne foreligger - også at implementere opdaterede internationale manualer, som i EU-regi bliver omsat til ny EU-lovgivning. På den måde kan nye fænomener i økonomien blive afspejlet i tidsserien og ny viden kan blive indarbejdet., Ved denne hovedrevision implementeres der nye datakilder, ændringer i kildegrundlaget, nye metoder og en opdateret forbrugsklassifikation (COICOP) i nationalregnskabet. Hovedrevision betyder, at de økonomiske statistikker revideres i hele den tidsperiode, de foreligger i, så tidsserien forbliver sammenhængende. Fx revideres input-outputtabellerne tilbage til 1966., De hovedreviderede tal for det regionalfordelte nationalregnskab offentliggøres i oktober 2024., Regionalfordelt nationalregnskab 2022, 27. oktober 2023 - Nr. 368, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. oktober 2024, Alle udgivelser i serien: Regionalfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, Det regionalfordelte nationalregnskab omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre nationalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47272

Nyt

NYT: Danmark havde igen i 2022 EU's største overskud

26. oktober 2023, Danmark havde i 2022 et overskud på de offentlige finanser (ØMU-saldoen) på 94,6 mia. kr. svarende til 3,3 pct. af BNP. Det er igen det største blandt EU-landene målt i forhold til BNP. Danmark har haft overskud på de offentlige finanser siden 2016 og har haft det største overskud i forhold til BNP blandt EU-landene siden 2019. 5 ud af de 27 EU-lande havde overskud på de offentlige finanser i 2022. De 27 EU-lande havde samlet set et underskud på 3,3 pct. af BNP, mens de 20 eurolande havde et underskud på 3,6 pct. af BNP., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Lidt over halvdelen af EU-landene overholdt underskudgrænsen, I 2022 overholdt 16 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen på 3 pct. af BNP, der er fastlagt i Maastricht-traktaten. Det er lidt flere end i 2021, hvor 12 lande overholdt underskudsgrænsen, men markant flere end i 2020, hvor kun Danmark og Sverige overholdt underskudsgrænsen. I 2015-2019, årene før COVID-19, overholdt 22 til 26 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen., Danmarks ØMU-gæld er stadig blandt EU's laveste, Danmarks offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) udgjorde 844,7 mia. kr. ved udgangen af 2022. Dette svarer til en ØMU-gæld på 29,8 pct. af BNP. Den danske ØMU-gæld i procent af BNP er dermed blandt de laveste i EU, og Danmark var dermed blandt 14 ud af de 27 EU-lande, som opfyldte ØMU-gældskriteriet. Ifølge ØMU-kriterierne, som er fastlagt i Maastricht-traktaten, må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP. De 27 , EU-lande havde ved udgangen af 2022 samlet set en gæld på 83,5 pct. af BNP, mens de 20 eurolande havde en gæld på 90,9 pct. af BNP. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, ØMU-gælden i procent af BNP faldt i de fleste EU-lande i 2022, I Danmark faldt ØMU-gælden med 74,0 mia. kr. i 2022, hvilket svarer til et fald på 6,2 procentpoint i ØMU-gælden i procent af BNP. Danmark var dermed blandt de 23 ud af de 27 EU-lande, hvor gælden i forhold til BNP, faldt i 2022. ØMU-gælden i procent af BNP faldt samlet set i de 27 EU-lande med 3,9 procentpoint, mens den samlede gæld i procent af BNP for Eurolandene faldt med 3,8 procentpoint. Faldet i de fleste EU-lande skyldes udviklingen i BNP i løbende priser og ikke udviklingen i ØMU-gælden. Det er kun i Danmark, Sverige, Irland og Cypern, at ØMU-gælden faldt, når den ikke sættes i forhold til BNP., Danmarks ØMU-indberetning, ØMU-gælden og ØMU-saldoen benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Lande uden for euroen, heriblandt Danmark, kan ikke pålægges sanktioner, men kan få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden. Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetninger til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Forbehold for Frankrigs indberetning ophævet, EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat, kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld. Det kan de gøre, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. For 2022 data tog Eurostat via , pressemeddelelse af 21. april 2023, forbehold for Frankrigs indberetning. Forbeholdet gik ud på, at Frankrigs underskud i procent af BNP på de offentlige finanser kunne være undervurderet med op til 0,2 procentpoint. Dette forbehold er ophævet igen via , pressemeddelelse pr. 23. oktober 2023, ., Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2022 (oktober-indberetning), 26. oktober 2023 - Nr. 366, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. april 2024, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45766

Nyt

NYT: Afdæmpet vækst i BNP

15. maj 2018, BNP-indikatoren peger på en sæsonkorrigeret realvækst på 0,3 pct. i første kvartal 2018 sammenlignet med fjerde kvartal 2017. Fremgangen i økonomien synes dermed at fortsætte, omend mere afdæmpet end de seneste år. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint. Usikkerheden på BNP-indikatoren må forventes at være større. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Fortsat fremgang i byggebranchen og industri, Den positive BNP-vækst understøttes , af fremgang i byggeriets produktion, hvilket ligeledes afspejles i , byggebeskæftigelsens, fortsatte fremgang. , Industriens produktion, steg og bidrager dermed også til BNP-væksten. , Herudover , har det kolde første kvartal kunnet mærkes ude i hjemmene og har sat gang i produktionen af varme inden for forsyningsvirksomhed. På den negative side indikerer en opbremsning i eksporten af , søtransport, imidlertid, at transporterhvervet bidrager negativt til kvartalsvæksten. , Konjunkturbarometrene, indgår ikke direkte i konstruktionen af BNP-indikatoren, men den samlede barometer-indikator peger, ligesom det er tilfældet i en række andre lande, på en vis svækkelse af erhvervstilliden, som dog forbliver positiv. Beskæftigelsen målt ved , antal lønmodtagere, har fortsat sin fremgang i de to første måneder af året, mens ledigheden gav et negativt signal med en lille stigning i marts. , Ny model for produktskatter, BNP beregnes som summen af bruttoværditilvæksten (BVT) i alle brancher + produktskatter, netto. I indeværende beregning er BNP-indikatoren forbedret ved at indarbejde en model for beregningen af produktskatter. I stedet for at antage den samme vækstrate i BVT og BNP, er der lavet en fremskrivning af produktskatterne på baggrund af data for bl.a. energiforbrug, detailhandel og bilsalg. Dette er i bedre overensstemmelse med internationale anbefalinger og forventes at give en lille forbedring af BNP-indikatorens nøjagtighed., Om Danmarks Statistiks , BNP-indikator, Indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke tages i betragtning. Denne metode er valgt for at kunne gennemføre en hurtigere beregning, og fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Indikatoren er så vidt muligt beregnet med samme kilder og metoder som i det kvartalsvise nationalregnskab. Indikatoren kan afvige fra den almindelige beregning af to primære årsager. For det første vil der være en mindre mængde data tilgængelig, når beregningen foregår på et tidligere tidspunkt. Dette er løst ved hjælp af alternative data og økonometriske estimater. For det andet er det ikke muligt at afstemme tilgang og anvendelse, da det kun er produktionssiden, der beregnes. , BNP-indikator 1. kvt. 2018, 15. maj 2018 - Nr. 189, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. august 2018, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27734

Nyt

NYT: Industriens konjunkturindikator fortsat negativ

29. september 2014, Den sammensatte konjunkturindikator for industrien er faldet fra minus 5 i august til minus 9 i september og er langt fra sidste år og forårets opadgående tendens. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving. Af indikatorens tre komponenter er produktionsforventningerne positive og opadgående. Derimod udvikler ordrebeholdningen sig negativt, og færdigvarelagrene vurderes som for store., Positive om end beskedne produktionsforventninger, De sæsonkorrigerede produktionsforventninger er i september på 8 imod 5 i august. I september sidste år var tallet 19., I efterfølgende ikke-sæsonkorrigerede tal er industriens vurdering af ordrebeholdningen på minus 19 i september mod minus 16 i august. I september sidste år var den nul. , Med nettotallet 16 vurderer en overvægt af virksomheder, at færdigvarelagrene er , for store, ved september måneds start. Tallet var 5 i august i år og 1 i september sidste år. , Sammensat konjunkturindikator for industri, Nettotal, , Færdig-, varelagre, 1, Samlet, ordrebeholdning, Produktions-, forventninger, Sammensat, konjunkturindikator, , , ikke-sæsonkorrigeret, sæsonkorrigeret, 2014, April, 16, 17, 26, 9, , Maj, 11, 9, 6, 1, , Juni, 24, -2, 7, -6, , Juli, 22, -14, -2, -13, , August, 5, -16, 5, -5, , September, 16, -19, 8, -9, 1, Færdigvarelagre større end normalt påvirker den sammensatte konjunkturindikator i negativ retning., Øget produktion, men lavere salgspriser, Det ikke-sæsonkorrigerede nettotal for forventningerne til produktionen er steget fra 13 i august til 16 i september. I september 2013 var tallet 27. Forventningerne til beskæftigelsesudviklingen er faldet fra 8 til 2 i september. I september sidste år var tallet 9. Forventningerne til salgspriserne er faldet fra minus 8 til minus 13 i september. Indikatoren var minus 5 i september sidste år., Gennemgående positive forventninger til produktion og beskæftigelse, Investeringsgodeindustrien, (fx maskiner til produktion m.m.) og , mellemproduktindustrien, (fx kemiske produkter) viser de mest positive forventninger til produktion og beskæftigelse, men har negative forventninger til salgspriser., Fremstilling af varige forbrugsgoder, (fx møbler) viser positive forventninger til produktion og salgspriser, men har som eneste sektor negative forventninger til beskæftigelsen., Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, (fx fødevare) viser positive forventninger til produktion og beskæftigelse og markere sig med de mest negative forventninger til salgspriser., Konjunkturbarometer for industri september 2014, 29. september 2014 - Nr. 498, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. oktober 2014, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for industri, Kontakt, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling., Brancherne i industri er grupperet i fire hovedsektorer ud fra, hvilke produkter der fremstilles. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital som maskiner og transportmidler. Mellemprodukter er materialer, som andre industrier eller erhverv videreforarbejder, fx råstoffer og kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer., Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18189

Nyt

NYT: Danmarks overskud var igen det største i EU i 2021

28. oktober 2022, Danmark havde i 2021 et overskud på de offentlige finanser (ØMU-saldoen) på 91,0 mia. kr. svarende til 3,6 pct. af BNP. Det er igen det største blandt EU-landene målt i forhold til BNP. Dermed har Danmark haft det største overskud på de offentlige finanser hvert år siden 2019. Kun Danmark og Luxembourg havde overskud på den offentlige saldo i 2021, mens resten af EU-landene havde underskud. De 27 EU-lande havde samlet set et underskud på 4,6 pct. af BNP, mens de 19 eurolande havde et underskud på 5,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Økonomierne stadig præget af COVID-19 i 2021, Økonomierne var stadig præget af COVID-19 i 2021, hvor 12 ud af de 27 EU-lande havde mindre underskud end den underskudsgrænse på 3 pct. af BNP, der er fastlagt via Maastricht-traktaten. Det er flere end i 2020, hvor det kun var Danmark og Sverige, der overholdt underskudsgrænsen. I 2019, året før COVID-19-pandemiens udbrud, overholdte 24 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen. , Danmarks ØMU-gæld er stadig blandt EU's laveste, Danmarks offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) udgjorde 917,0 mia. kr. ved udgangen af 2021. Dette svarer til en ØMU-gæld på 36,6 pct. af BNP. Den danske ØMU-gæld er dermed blandt de laveste i EU, og Danmark var blandt 13 ud af de 27 EU-lande, som opfyldte ØMU-gældskriteriet. Ifølge ØMU-kriterierne, som er fastlagt i Maastricht-traktaten, må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60,0 pct. af BNP. De 27 , EU-lande havde ved udgangen af 2021 samlet set en gæld på 87,9 pct. af BNP, mens de 19 eurolande havde en gæld på 95,4 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, ØMU-gælden faldt i de fleste EU-lande i 2021, I Danmark faldt ØMU-gælden med 63,9 mia. kr. i 2021, hvilket svarer til et fald på 5,6 procentpoint. Danmark var dermed blandt de 20 ud af de 27 EU-lande, hvor gælden i forhold til BNP, faldt i 2021. Samlet faldt gælden i de 27 EU-lande med 1,9 procentpoint, mens den samlede gæld for Eurolandene faldt med 1,6 procentpoint. Faldet kommer efter, at gælden i 2020 steg i samtlige EU-lande, som følge af COVID-19-pandemiens påvirkning på økonomierne. Antallet af EU-lande, der overholder gældskriteriet, er på niveau med situationen før COVID-19. , Danmarks ØMU-indberetning, ØMU-gælden og ØMU-saldoen benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Lande uden for euroen, heriblandt Danmark, kan ikke pålægges sanktioner, men få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden. Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetninger til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2021 (oktober-indberetning), 28. oktober 2022 - Nr. 364, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. april 2023, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40522

Nyt

NYT: Grundskyld varierer på tværs af kommuner

23. november 2022, Der er stor forskel på, hvor meget boligejerne betalte i grundskyld i 2022. Rudersdal, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk kommuner har den højeste gennemsnitlige grundskyld med hhv. 35.515 kr., 31.676 kr. og 27.471 kr. Til gengæld har Morsø, Vesthimmerland og Vejen kommuner med hhv. 3.097 kr., 3.133 kr. og 3.468 kr. den laveste gennemsnitlige grundskyld. Forskellen skyldes, at den afgiftspligtige grundværdi og grundskyldspromillen varierer på tværs på kommuner og dermed, hvor meget den enkelte boligejer skal betale i grundskyld. Gennemsnittet for hele landet er 10.576 kr. pr. ejerbolig i 2022, hvilket er en stigning på 1,5 pct. i forhold til 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk3, 19 mia. kr. i grundskyld fra boligejere, I alt betalte boligejerne 18,9 mia. kr. i grundskyld i 2022. Den samlede grundskyld inkluderer ud over betaling fra ejerboliger også betaling fra bl.a. landbrugs-, erhvervs- og udlejningsejendomme, der beløb sig til 11,1 mia. kr. i 2022., Ejendomsskatterne steg 2,0 pct., De samlede ejendomsskatter steg i 2022 med 2,0 pct. til 33,1 mia. kr. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2022 udgjorde 91 pct. af det samlede provenu - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme. Ejendomsværdiskatten er ikke en del af ejendomsskatterne, men indgår i de personlige indkomstskatter., Stigende grundværdi og faldende grundskyldspromille, Den samlede afgiftspligtige grundværdi for samtlige ejendomme i Danmark steg i 2022 med 2,2 pct. til 1.249 mia. kr. Den gennemsnitlige grundskyldspromille faldt fra 26,15 til 26,12 promille fra 2021 til 2022 og ventes at være uændret i 2023., Loft over skattegrundlaget siden 2003, Reguleringsprocenten har siden 2003 udgjort et loft over stigningen i den afgiftspligtige grundværdi, som er beskatningsgrundlaget. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct. For 2022 var reguleringsprocenten sat til 2,8 pct. for ejerboliger og 4,4 pct. for øvrige ejendomme, og i 2023 er den sat til 2,8 pct. for alle ejendomme., Ejendomsskatter udgør under 3 pct. af de samlede skatter, Ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu har siden 2010 ligget mellem 2,6 og 3,0 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skat, Ejendomsbeskatningen, , 2021, 2022, 2023*, , mio. kr., Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsværdi, 2, 255, •, •, Dækningsafgift af forretningsejendommes grundværdi, •, 2, 230, …, Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi, 332, 885, …, Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi, 575, •, •, Grundskyld, 29, 270, 29, 964, …, Ejendomsskatter i alt, 32, 432, 33, 079, 33, 721, Heraf:, , , , København og Frederiksberg Kommuner, 6, 092, 6, 171, …, Øvrige kommuner, 26, 340, 26, 908, …, * Foreløbige budgettal. , Anm. 1: Forskelsværdi er ejendomsværdi minus grundværdi., Anm. 2: På grund af den nye boligskattereform er det ikke været muligt at få detaljerede tal for 2023. Totalen for 2023 kommer fra , Økonomisk Redegørelse (august 2022), fra Finansministeriet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk1, Ejendomsbeskatningen 2022 og 2023, 23. november 2022 - Nr. 390, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. november 2023, Alle udgivelser i serien: Ejendomsbeskatningen, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for 2024 og 2025 er baseret på udtræk fra Skatteforvaltningens ejendomsdatasystem, mens oplysningerne for ejendomsskattepromillerne for 2026 er baseret på tal fra Skatteministeriet, der bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/44265

Nyt

NYT: Høj økonomisk vækst i alle landsdele i 2021

27. oktober 2022, Alle landsdele oplevede høj økonomisk vækst i 2021. Den høje vækst skal ses i lyset af det kraftige fald i den økonomiske aktivitet i 2020, som var forårsaget af COVID-19-pandemien og de heraf følgende restriktioner. Den højeste vækst sås i Københavns omegn og i Østsjælland hvor BNP voksede med hhv. 6,5 og 6,2 pct. De laveste vækstrater sås i Nordjylland og Vestjylland, hvor BNP voksede med hhv. 3,1 og 3,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, BNP i Nordjylland lavere end før COVID-19, I næsten alle landsdele var BNP i 2021 højere end i 2019. Kun i Nordjylland var BNP i 2021 lavere end i 2019, der ikke var påvirket af COVID-19-pandemien. Nordjylland var en af de landsdele, hvor nedgangen i BNP i 2020 var størst. Kun i Byen København var nedgangen større. Den lavere økonomiske aktivitet fra 2019 til 2021 i Nordjylland skyldes bl.a. en nedgang i bruttoværditilvæksten i , landbrug, skovbrug og fiskeri, samt i , industri, ., Beskæftigelsesfremgang i alle landsdele, I 2021 steg antallet af beskæftigede på arbejdspladserne til et historisk højt niveau på over 3 mio. personer. Alle landsdele oplevede en fremgang i beskæftigelsen i 2021. Den højeste vækst sås i Nordsjælland og Københavns omegn, hvor beskæftigelsen steg med hhv. 3,1 og 3,0 pct., Beskæftigelsen i Byen København lavere end før COVID-19, Byen København er den eneste landsdel, hvor beskæftigelsen var lavere i 2021 end i 2019. Udviklingen kan bl.a. tilskrives et fald i beskæftigelsen inden for , handel og transport, , hvor beskæftigelsen i 2021 var 9,7 pct. lavere end i 2019. Den samlede beskæftigelse i Byen København faldt med 0,7 pct. fra 2019 til 2021., BNP måler produktionen på arbejdsstedet - ikke indbyggernes indkomster, Det regionale BNP viser, hvor meget der bliver produceret på arbejdspladserne i landsdelene og ikke, hvor meget indbyggerne tjener. Når en arbejdstager pendler til en anden region, bidrager personen ikke til produktionen i bopælsregionen. Effekten af pendling kan bl.a. ses på BNP pr. indbygger, som i Vest- og Sydsjælland er meget lavt i forhold til resten af landet. Det skyldes i høj grad, at mange af indbyggerne pendler til en arbejdsplads i Hovedstadsområdet, hvor BNP pr. indbygger derfor er højt i forhold til resten af landet. Læs mere om effekten af pendling på BNP pr. indbygger i , Regionale regnskaber 2021, i serien , Nationalregnskab og betalingsbalance, (, Statistiske Efterretninger, ), som udgives for sidste gang d. 28. oktober 2022., Første offentliggørelse af regionalfordelt nationalregnskab for 2021, Dette er den første offentliggørelse af det regionalfordelte nationalregnskab for 2021. Tidligere offentliggjorte tal for 2019 og 2020 er blevet revideret. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskab 2021 september-version, , som blev offentliggjort 30. september 2022, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2019 samt foreløbige opgørelser for 2020 og 2021. Med denne udgivelse offentliggøres for første gang versionstabeller i statistikbanken for det regionalfordelte nationalregnskab. Her kan du få et overblik over revisionerne i bl.a. BNP, beskæftigelse og indkomster., Regionalfordelt nationalregnskab 2021, 27. oktober 2022 - Nr. 360, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2023, Alle udgivelser i serien: Regionalfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, Det regionalfordelte nationalregnskab omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre nationalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/44651

Nyt

NYT: Langt flere fuldfører en uddannelse

31. januar 2017, Fra 2015 til 2016 er antallet af fuldførte lange videregående uddannelsesforløb steget med 35 pct. Stigningen skal bl.a. ses i lyset af en stigende tilgang over en årrække samt fremdriftsreformen fra 2013, der betyder, at universiteterne frem mod 2020 skal reducere den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder. På alle andre uddannelsesområder er antallet af fuldførte uddannelser ligeledes steget. Siden 2007 er antallet af studerende, der fuldfører en ungdomsuddannelse, steget med 25 pct. I samme periode er antallet af studerende, der fuldfører en videregående uddannelse, steget med hele 70 pct. I 2016 fuldførte 81.000 studerende en ungdomsuddannelse og 78.000 en videregående uddannelse., Mindste stigning i fuldførte forløb på erhvervsuddannelsesområdet, Antallet af fuldførte uddannelsesforløb på erhvervsuddannelserne er med en stigning på 5 pct. siden 2007 det uddannelsesområde, som har haft den mindste stigning. Det gymnasiale område er steget med 45 pct. Blandt de videregående uddannelser findes den største stigning på området for lange videregående uddannelser, som er steget med 92 pct. Derudover er antallet af fuldførte korte videregående uddannelsesforløb steget med 83 pct., mellemlange uddannelsesforløb med 47 pct. og universiteternes bacheloruddannelser med 67 pct. , Over en halv mio. studerende, Samlet set var der 1. oktober 2016 over en halv mio. studerende - heraf var 264.000 i gang med en ungdomsuddannelse. Der var tilsvarende 265.000 studerende på en videregående uddannelse - flest på mellemlange uddannelser og færrest på de korte videregående uddannelser. , 103.000 påbegyndte en videregående uddannelse, I skoleåret 2015/2016 påbegyndte 103.000 studerende en videregående uddannelse. Det er en stigning på 58 pct. siden skoleåret 2006/2007. Stigningen har været særlig stor på de lange videregående uddannelser, der har haft en stigning i tilgangen på 85 pct. I skoleåret 2015/2016 påbegyndte 62.000 en gymnasial uddannelse. Tilgangen til de gymnasiale uddannelser er siden skoleåret 2006/2007 steget 36 pct., Reform af erhvervsuddannelserne, På erhvervsuddannelserne betød reformen i 2015 en ændring i tilgangsmønstret. I stedet for ét indgangsforløb er der nu to indgangsforløb for de elever, som er startet 1. august 2015 eller senere. Nogle elever starter deres erhvervsuddannelse med et , indgangsforløb 1, , nogle med et , indgangsforløb 2, . Med erhvervsuddannelsesreformen skal eleverne nu allerede vælge den erhvervsuddannelse, de vil gennemføre, når de begynder på , indgangsforløb 2, . Derfor registreres det ikke som ny tilgang, når disse elever efterfølgende påbegynder hovedforløbet, idet dette blot er en fortsættelse af deres allerede valgte uddannelse. Tilgangen til erhvervsuddannelserne vil i Danmarks Statistiks opgørelser fremover ske til , indgangsforløb 1, og , indgangsforløb 2, ., Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2015/2016, 31. januar 2017 - Nr. 35, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. januar 2018, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret. Ph.d.-uddannelser indgår ikke i tallene. Bacheloruddannelser inkluderer ikke professionsbacheloruddannelser, da disse registreres under mellemlange videregående uddannelser. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning. Se nærmere information på emnesiden Fuldtidsuddannelser, i statistikdokumentationerne grundskoleuddannelser, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og bachelor og lange videregående uddannelser, på Uddannelsesstatistikkens manual (pdf), og i notatet Dokumentation af dataindsamlingen til Elevregistret (pdf)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bachelor og lange videregående uddannelser, Erhvervsuddannelser, Grundskoleuddannelser, Gymnasiale uddannelser, Korte videregående uddannelser, Mellemlange videregående uddannelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23497

Nyt

NYT: Børn og ældre fylder i kommunernes regnskaber

22. april 2022, Kommunernes samlede nettodriftsudgifter var 379,2 mia. kr. i 2021, hvilket er 3,0 pct. eller 11,0 mia. kr. mere end i 2020 i løbende priser. Lige som tidligere år fylder folkeskolen m.m. og tilbud til ældre - som især er ældrepleje og hjemmehjælp - mest i regnskaberne. Disse to hovedfunktioner stod tilsammen for 28,5 pt. af nettodriftsudgifterne i 2021, og har siden 2018 udgjort 28-29 pct. af nettodriftsudgifterne. Udviklingen i kommunernes nettodriftsudgifter er i høj grad styret af , Aftale om kommunernes økonomi for 2021, mellem Kommunernes Landsforening og regeringen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regk31, Anlægsudgifterne fortsat på højt niveau, Kommunernes bruttoanlægsudgifter var 22,7 mia. kr. i 2021 i løbende priser, hvilket er relativt højt i forhold til årene før 2020 og COVID-19. I perioden 2013-2019 lå kommunernes samlede anlægsudgifter stabilt på omkring 21 mia. kr. Dermed har anlægsudgifterne i 2020 og 2021 været større end normalt i perioden efter , budgetloven blev vedtaget i 2012, . Det skyldes, at anlægsloftet blev suspenderet i 2020 som et , Tiltag vedr. kommunernes økonomi i lyset af COVID-19, , og at anlægsloftet blev , forhøjet i , Aftale om kommunernes økonomi for 2021, bl.a. for "at øge investeringer og dermed understøtte beskæftigelsen", som det hedder i aftalen. Anlægsloftet eller anlægsrammen omfatter bruttoudgifter på anlæg, undtaget forsyningsvirksomhed og ældreboliger., Udviklingen i udgifter inden for anlægsrammen følger samme tendens som de samlede bruttoanlægsudgifter, så kommunerne i 2021 havde udgifter inden for anlægsrammen på 21,3 mia. kr. I 2020 udgjorde udgifterne 21,9 mia. kr. Niveauet i begge år var væsentligt over tidligere år, hvor anlægsudgifterne opgjort efter anlægsrammen lå på 18-20 mia. kr., De største områder målt på anlægsudgifter i kommunerne er , folkeskolen m.m., og , kommunale veje, . I 2021 udgjorde disse to områder hhv. 4,3 og 4,1 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regk31, Sundhed fylder stadig mere i regionerne, Regionernes nettodriftsudgifter var 127,8 mia. kr. i 2021, hvilket er 3,5 pct. mere end i 2020. Regionernes udgifter går primært til sundhed, som i 2021 udgjorde 98,1 pct. Langt størstedelen af udgifterne til sundhed går til drift af somatiske og psykiatriske sygehuse, som i 2021 udgjorde 91,5 mia. kr. eller 71,6 pct. af nettodriftsudgifterne. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/reg31, Kommuner og regioners regnskaber 2021, 22. april 2022 - Nr. 139, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. april 2023, Alle udgivelser i serien: Kommuner og regioners regnskaber, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over kommunernes og regionernes regnskaber udarbejdes på grundlag af detaljerede regnskabs oplysninger for de enkelte kommuner og regioner. Flere oplysninger findes på , emnesiden, og i , statistikdokumentationen, . Se også nøgletal på , kommunekort, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/38281

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation