Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5081 - 5090 af 6524

NYT: Udvekslingsophold populært blandt indvandrere

18. april 2018, Ændret 28. juni 2018 kl. 16:10, Tallene for udgående og indgående udvekslingsophold var desværre for høje ved første offentliggørelse, da der siden er blevet observeret dubletter. Alle berørte tal er rettet og er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Ser man på antallet af udvekslingsophold i forhold til antallet af indskrevne studerende, er andelen af udvekslingsophold dobbelt så stor blandt indvandrere i forhold til personer med dansk oprindelse. I skoleåret 2016/2017 var 155.100 studerende med dansk oprindelse indskrevet på de videregående uddannelser, og i den periode var der i alt , 10.500, udgående udvekslingsophold blandt studerende med dansk oprindelse - det svarer til 7 pct. Til sammenligning var 27.000 indvandrere indskrevet som studerende, og der var i alt , 3.700, udgående udvekslingsophold af indvandrere i den periode - det svarer til 14 pct. Heraf var der i 34 pct. af tilfældene tale om studerende, der tager på udveksling i det land, hvor de er statsborgere., Spanien og Tyskland mere populære blandt studerende indvandrere, De fleste udvekslingsophold for indvandrere fra danske uddannelsesinstitutioner var i Spanien, Tyskland, USA og Storbritannien. Til sammenligning var de fleste udvekslingsophold for studerende med dansk oprindelse i USA, Storbritannien og Australien, hvor rækkefølgen er angivet efter popularitet. , Østeuropæiske lande tiltrækker deres egne statsborgere, De østeuropæiske lande er ikke så populære blandt studerende med dansk oprindelse, men tiltrækker derimod østeuropæiske statsborgere, som studerer i Danmark. I 2016/2017 var der i alt , 153, udgående udvekslingsophold til Ungarn, for , 99, af opholdene var der tale om østeuropæiske statsborgere. Ingen studerende med dansk oprindelse var på udvekslingsophold i Slovakiet i 2016/2017, men der var, 94, udvekslingsophold i landet af slovakiske statsborgere. Norge var det land med flest udgående ophold af egne statsborgere, med i alt , 135, ophold i 2016/2017, men i modsætning til de østeuropæiske lande, er Norge også relativt populær blandt studerende med dansk oprindelse. , Danske statsborgere på udveksling i Danmark, I skoleåret 2016/2017 var der i alt , 114, indgående udvekslingsophold af studerende med dansk statsborgerskab. , I , 14, af tilfældene var der tale om studerende fra , Tyskland, , mens der var , ni, fra Norge og , otte fra hhv. USA og Spanien, ., Over de sidste fem år har der i alt været , 489, indgående udvekslingsophold af danske statsborgere. , Hver femte tager på udveksling, Af de 74.700 studerende, der i skoleåret 2016/2017 fuldførte en videregående uddannelse, havde , 14.400, været på mindst et udvekslingsophold i løbet af deres uddannelse, hvilket svarer til , 19, pct. Dette er en stigning på , 3, procentpoint i forhold til for to år siden. Studerende, der har fuldført en kort videregående uddannelse, har den største andel, idet 24 pct. af dem har været på udvekslingsophold under deres uddannelse. Modsat har dimittender fra , bacheloruddannelser og de lange videregående uddannelse, de mindste andele. I begge grupper har 18 pct. af alle fuldførte i 2016/2017 været på udveksling under deres uddannelse., Stor stigning i udvekslingsophold på korte videregående uddannelser, I skoleåret 2016/2017 var studerende fra danske uddannelsesinstitutioner på i alt , 15.300, udvekslingsophold i udlandet. Tilsvarende var udenlandske studerende på i alt , 8.500, udvekslingsophold i Danmark. På de korte videregående uddannelser var der i skoleåret 2016/2017 i alt 300 indgående ophold, til sammenligning var der 2.400 udgående ophold. Det er tre gange så mange som for fem år siden, hvor der i skoleåret 2012/2013 var 800 udgående ophold på de korte videregående uddannelser. For de udgående udvekslingsophold i 2016/2017 var den hyppigste varighed på to uger på , de korte videregående uddannelser, , , tre måneder på de mellemlange videregående uddannelser, og omkring fem måneder, på bachelor, og de lange videregående uddannelser., Forskellige tendenser på universiteterne, I skoleåret 2016/2017 var udenlandske studerende på i alt 6.200 udvekslingsophold på de danske universiteter. Tilsvarende var studerende fra danske universiteter på i alt , 8.200, udvekslingsophold i udlandet. På , seks, af de otte universiteter er der flere udgående end indgående udvekslingsophold på et år. På Aalborg universitet var der i alt 193 indgående udvekslingsophold i 2016/2017, og der var 804 udgående ophold. , CBS og DTU, er de universiteter med flere indgående end udgående udvekslingsophold. , På DTU, var der i 2016/2017 i alt , 842, indgående udvekslingsophold, og der var , 703, udgående udvekslingsophold. På , CBS, var der , 1.390, indgående og , 1250, udgående udvekslingsophold., Udvekslingsstuderende 2016/2017, 18. april 2018 - Nr. 157, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Udvekslingsstuderende, Kontakt, Alexander Erik Friisnæs, , , tlf. , Kilder og metode, Et udvekslingsophold er defineret som et meritgivende studie- eller praktikophold i udlandet for korte, mellemlange og lange videregående ordinære uddannelser. Udvekslingsopholdet skal være afsluttet i perioden 1. september til 31. august., Indgående udvekslingsophold dækker over studerende der kommer fra udlandet og tager en del af deres uddannelse på en dansk uddannelsesinstitution. Udgående udvekslingsophold dækker over studerende indskrevet på danske uddannelsesinstitutioner, som tager til udlandet som en del af deres uddannelse, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udvekslingsstuderende, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27479

Nyt

NYT: Frafaldet er højest på erhvervsuddannelserne

30. marts 2022, Frafaldet fra gruppen af erhvervsuddannelser inden for fem år er næsten tre gange så stort som frafaldet fra gruppen af de gymnasiale uddannelser. Af de 42.000 elever der startede på en erhvervsuddannelse i 2016 var 17.000 faldet fra i gruppen inden for fem år. Det er en andel på 40 pct. Til sammenligning var det kun 14 pct. af de 57.000, der startede på en gymnasial uddannelse i 2016, der havde valgt at forlade studiet fem år efter. Frafaldet fra gruppen af erhvervsuddannelser inden for fem år har været stigende i en årrække, men har været stabilt i de sidste tre år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/genmf10, Flere har højtuddannede forældre i gymnasiet end på erhvervsuddannelserne, Der er stor forskel i forældrenes uddannelsesniveau, når man sammenligner elever, der startede på en erhvervsuddannelse og elever, der begyndte på en gymnasial uddannelse i 2016. I begge tilfælde er en erhvervsuddannelse det hyppigste niveau for forældrenes uddannelse; andelen er dog højere for elever på erhvervsuddannelser. 30 pct. af gruppen, der begyndte på en erhvervsuddannelse i 2016, har forældre, der højest har fuldført en grundskoleuddannelse, mens det kun gælder 13 pct. af gruppen, der startede på en gymnasial uddannelse. Til gengæld har 44 pct. af den gymnasiale gruppe mindst en forælder med en videregående uddannelse, hvor den tilsvarende andel er 22 pct. for gruppen af erhvervs-uddannelser., Kilde: , Særkørsel, fra Danmarks Statistik, Frafaldet på gymnasierne falder, når forældrenes uddannelsesniveau stiger, Elever på erhvervsuddannelserne har et højere frafald fem år efter påbegyndt uddannelse end de elever, som starter på en gymnasial uddannelse - og det gælder uanset deres forældres uddannelsesbaggrund. Blandt gymnasieeleverne varierer frafaldet efter fem år med forældrenes uddannelsesniveau, idet det falder, når forældrenes uddannelsesniveau stiger. Således er frafaldet lavest for dem, hvis forældre har en lang videregående uddannelse (7 pct.) og højest for dem, hvis forældre har grundskolen som den højest fuldførte uddannelse (23 pct.). Dette er til gengæld ikke tilfældet for gruppen, der vælger en erhvervsuddannelse. Hvis man kigger på 2016-årgangen, er andelen, der afbryder en erhvervsuddannelse inden for fem år, lavest for de elever, hvis forældre har en erhvervsuddannelse (38 pct.), og højest for de elever, hvis forældre har en lang videregående uddannelse (49 pct.). , På de gymnasiale uddannelser sker frafaldet tidligt, Der er stor forskel på, hvornår frafaldet sker på de to grupper af ungdomsuddannelser. Især på de gymnasiale uddannelser sker frafaldet fra uddannelsesgruppen tidligt. Her skete 55 pct. af frafaldet på 2016-årgangen det første år. For gruppen af de erhvervsfaglige uddannelser var det 35 pct. af dem, som valgte at afbryde deres uddannelse, der gjorde det første år. Sammenligner man køn i forhold til frafald for årgangen, der startede på en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse i 2016, kan man se en forskel. Mænd havde en større tendens til frafald fra gruppen af gymnasiale uddannelser. På de erhvervsfaglige uddannelser var det derimod kvinderne, der havde den største andel., Kilde: , www.statistikbanken.dk/genmf10, Tilgang og afgang fra uddannelsesgrupper 2020/2021, 30. marts 2022 - Nr. 108, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Tilgang og afgang fra uddannelsesgrupper, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Tallene stammer fra overgangsregistret, som er en bearbejdet version af Elevregistret. Overgangsregistret ser på uddannelsesgrupper i stedet for enkeltuddannelser. Uddannelsesskift inden for en uddannelsesgruppe betragtes ikke som afbrud. Uddannelsesstatus opgøres i gruppen efter et og fem år i forhold til studiestart i gruppen. Opgøres frafaldet over en længere periode, vil andelen af studerende, der gennemfører eller falder fra derfor ændre sig. I forbindelse med den årlige opdatering af tallene vil der erfaringsmæssigt ske ændringer i tallene tilbage i tiden. Fx kan studerende som har afbrudt en uddannelsesgruppe skifte status fra afbrudt til igangværende, når der indberettes nye tal næste år. Særligt de seneste år må derfor betragtes som foreløbige., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Overgangsregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/36429

Nyt

NYT: Stor kommunal forskel på grundskyld

23. november 2021, Den gennemsnitlige grundskyld for boligejere i 2021 varierer meget mellem kommunerne. De kommuner med den højeste gennemsnitlige grundskyld er Rudersdal med 34.716 kr., Hørsholm med 31.181 kr. og Lyngby-Taarbæk med 26.725 kr. I den anden ende ligger Morsø med 3.098 kr., Vesthimmerland med 3.122 kr. og Vejen med 3.445 kr., som er de kommuner med den laveste gennemsnitlige grundskyld. Gennemsnittet for hele landet er 10.417 kr. pr. ejerbolig i 2021, hvilket er en stigning på 2,4 pct. i forhold til 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk3, 19 mia. kr. i grundskyld fra boligejere, I alt betalte boligejerne 18,63 mia. kr. i grundskyld i 2021. Den samlede grundskyld inkluderer ud over betaling fra ejerboliger også betaling fra bl.a. landbrugs-, erhvervs- og udlejningsejendomme, der beløb sig til 10,64 mia. kr. i 2021., Ejendomsskatterne steg 2,7 pct., De samlede ejendomsskatter steg i 2021 med 2,7 pct. til 32,4 mia. kr. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2021 udgjorde 90 pct. af det samlede provenu - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme. Ejendomsværdiskatten er ikke en del af ejendomsskatterne, men indgår i de personlige indkomstskatter., Stigende grundværdi og faldende grundskyldspromille, Den samlede afgiftspligtige grundværdi for samtlige ejendomme i Danmark steg i 2021 med 2,7 pct. til 1.222 mia. kr. og ventes at stige med 2,1 pct. i 2022. Den gennemsnitlige grundskyldspromille faldt fra 26,18 til 26,15 promille fra 2020 til 2021 og ventes at falde til 26,12 promille i 2022., Loft over skattegrundlaget siden 2003, Reguleringsprocenten har siden 2003 udgjort et loft over stigningen i den afgiftspligtige grundværdi, som er beskatningsgrundlaget. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct. For 2021 var reguleringsprocenten 6,4 pct. for alle ejendomme, og i 2022 er den sat til 2,8 pct. for ejerboliger og 4,4 pct. for øvrige ejendomme., Ejendomsskatter udgør 3 pct. af de samlede skatter, Ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu har siden 2010 ligget mellem 2,7 og 3,0 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skat, Ejendomsbeskatningen, , 2020, 2021, 2022*, , mio. kr., Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsværdi, 2, 242, 2, 255, …, Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi, 332, 332, …, Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi, 567, 575, …, Grundskyld, 28, 440, 29, 270, 29, 839, Ejendomsskatter i alt, 31, 581, 32, 432, …, Heraf:, , , , København og Frederiksberg Kommuner, 5, 969, 6, 092, …, Øvrige kommuner, 25, 612, 26, 340, …, * Foreløbige budgettal. , Anm. 1: Forskelsværdi er ejendomsværdi minus grundværdi., Anm. 2: På grund af Skatteministeriets lovændring i foråret 2021, som ændrer afgiftsgrundlaget for dækningsafgift, samt kommende lovændringer, er der for 2022 ikke indhentet et afgiftsgrundlag for dækningsafgifter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk1, Ejendomsbeskatningen 2021 og 2022, 23. november 2021 - Nr. 414, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. november 2022, Alle udgivelser i serien: Ejendomsbeskatningen, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for 2024 og 2025 er baseret på udtræk fra Skatteforvaltningens ejendomsdatasystem, mens oplysningerne for ejendomsskattepromillerne for 2026 er baseret på tal fra Skatteministeriet, der bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/34700

Nyt

NYT: Indvandringen nærmer sig niveauet før 2020

11. november 2021, I tredje kvartal 2021 var indvandringen 29.888, hvilket er 92 pct. af indvandringen i samme kvartal 2019. I andet kvartal 2021 var indvandringen også næsten på niveau, 91 pct., med indvandringen i 2019, så noget tyder på, at indvandringen er ved at være tilbage på samme niveau som før den store nedgang i 2020, hvor indvandringen faldt med samlet set 16 pct. opgjort for hele året., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev22, Udvandring er fortsat lavere end tidligere år, Udvandringen var derimod ikke steget til samme niveau, idet udvandringen på 15.756 i tredje kvartal 2021 udgjorde 67 pct. af udvandringen i tredje kvartal 2019, og faktisk også lå under udvandringen i 2020, med 14 pct. Dette hænger sammen med, at udvandringstilbøjeligheden er høj i de første år efter indvandringen - af de udenlandske statsborgere, som indvandrede i 2019, var 40 pct. genudvandret i oktober 2021 (se tabel 4.6 i publikationen , Befolkningens Udvikling 2020, ) - og en mindsket indvandring derfor resulterer i en efterfølgende mindsket udvandring., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev22, Flere døde og fødte end i tredje kvartal 2020, I tredje kvartal 2021 døde 13.944 personer, mens 17.132 levendefødte kom til verden. Antallet af døde var dermed 7,8 pct. højere end i tredje kvartal 2020, og antallet af fødte 3,8 pct. højere end i tredje kvartal 2020. Samlet henover årets tre første kvartaler var antallet af døde i 2021 3,3 pct. højere end i 2020 (41.588 døde i 2021 mod 40.258 i 2020), og ligeledes var antallet af levendefødte i de tre første kvartaler 3,1 pct. højere end i 2020 (47.836 fødte i 2021 mod 46.394 i 2020)., Danmarks befolkning udgjorde 5.867.412 personer pr. 1. oktober 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev22, Befolkningens udvikling 3. kvt. 2021, 11. november 2021 - Nr. 401, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. februar 2022, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/33173

Nyt

NYT: Stigende fertilitet for første gang i fire år

16. februar 2015, Fra 2013 til 2014 steg den samlede fertilitet pr. kvinde fra 1,67 til 1,69. Det er første gang i fire år, at der ses en stigende fertilitet. Den samlede fertilitet angiver antallet af levendefødte børn, som en kvinde vil få, hvis hun i løbet af sin fertile periode (15-49 år) føder i overensstemmelse med årets aldersbetingede fertilitetskvotienter og ikke dør, før hendes fertile periode er slut. Udviklingen i den samlede fertilitet hænger derfor tæt sammen med udviklingen i antallet af levendefødte., Fertiliteten er højest blandt 30-årige, Det var de 30-årige kvinder, som med en fertilitetskvotient på 138 havde den højeste fertilitet i 2014. Fertilitetskvotienten på 138 fortæller, at 1.000 30-årige kvinder i 2014 satte 138 levendefødte børn i verden. Fertilitetskvotienterne er over 100 på alle alderstrin fra 27 til 34 år, og disse otte alderstrins bidrag til den samlede fertilitet svarede i 2014 til 58 pct. Den samlede fertilitet opgøres som summen af alle de enkelte alderstrins fertilitetskvotienter for aldersgruppen 15-49-årige. Der er i alt 35 alderstrin i denne gruppe, men deres vægt på den samlede fertilitet varierer kraftigt. For 15-16-årige og 47-49-årige var fertilitetskvotienterne i 2014 under 1., Fertilitet på samme niveau for 43-årige og 19-årige, Det er i Danmark blevet mere og mere usædvanligt, at kvinder under 20 år får børn. I 2014 var 19-åriges fertilitetskvotient 6,9, hvilket er det laveste nogensinde. Niveauet svarer ret præcist til fertilitetskvotienten for 43-årige, som i 2014 var 6,8. Det er med andre ord blevet lige så almindeligt at få børn for en kvinde, der er 43 år, som det er for en kvinde, der er 19 år. For 20 år siden var fertilitetskvotienten for 19-årige fem gange højere end for 43-årige. Går man længere tilbage i tiden, er forskellene endnu større., Højest fertilitet i Vestjylland og lavest i Byen København, Blandt de 11 landsdele i Danmark var den samlede fertilitet i 2014 højest i Vestjylland med 1,91 og lavest i Byen København med 1,57. Byen København omfatter kommunerne København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby og er faktisk den eneste landsdel, som har en lavere samlet fertilitet end gennemsnittet for hele landet. I Østjylland, som ligger næstlavest, er tallet 1,69 og dermed det samme som for hele Danmark. Selv om Byen København har klart lavest fertilitet, så er det også den landsdel, hvor der bliver født flest. De levendefødte i 2014, hvis mor boede i Byen København, udgjorde 20 pct. af alle levendefødte i Danmark. Byen København har en meget ung befolkning med mange kvinder i de mest fertile aldersgrupper. Så trods den lave samlede fertilitet udgjorde de levendefødte 1,55 pct. af befolkningen i Byen København mod 0,95 pct. i Vestjylland, hvor den samlede fertilitet er højest., Fertilitet 2014, 16. februar 2015 - Nr. 74, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Fertilitet, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregningerne af fertilitet er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR) om levendefødte og befolkning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19190

Nyt

NYT: Stort offentligt overskud i Danmark i 2019

30. oktober 2020, I 2019 havde Danmark et overskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) på 88,3 mia. kr. svarende til 3,8 pct. af BNP. Dermed var Danmarks overskud det største blandt EU-landene i 2019. Luxembourg og Bulgarien havde også store overskud på den offentlige saldo på hhv. 2,4 og 1,9 pct. af BNP. Frankrig havde et underskud lige på den 3-procentsgrænse, der er fastlagt via Maastricht-traktaten. Rumænien var, med et underskud på 4,4 pct. af BNP, det eneste land, der ikke overholdt dette kriterie., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, ., Danmarks ØMU-gæld stadig blandt EU's laveste, Danmark havde i 2019 den femte laveste offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) blandt EU-landene. Den danske ØMU-gæld udgjorde 33,3 pct. af BNP i 2019. Ifølge ØMU-kriterierne må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP. Danmark var sammen med bl.a. Estland, Bulgarien, Luxembourg, og Tjekkiet blandt de 16 EU-lande, som ved udgangen af 2019 opfyldte dette kriterie. Blandt de 19 eurolande, havde de ti en ØMU-gæld på under 60 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, ., Grækenland har fortsat klart den største ØMU-gæld i EU, Med en ØMU-gæld på 181 pct. af BNP havde Grækenland ligesom i de foregående år også i 2019 den relativt største ØMU-gæld i EU. Italien og Portugal havde en gæld på 135 pct. hhv. 117 pct. af BNP, mens Belgien og Frankrig havde en gæld lige under 100 pct. De 28 , EU-lande, inkl. Storbritannien, havde ved udgangen af 2019 samlet set en gæld på 79,2 pct. af BNP, mens de 19 eurolande havde en gæld på 84,0 pct. , ØMU-gælden for EU-landene er set over ét faldet med 7, ,7 , procentpoint, siden den toppede med 86,9 pct. i 2014. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er vigtige nøgletal, ØMU-gælden og ØMU-saldoen er to vigtige nøgletal, der bl.a. benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Lande uden for euroen, heriblandt Danmark, kan ikke pålægges sanktioner, men få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp, 1., Forbehold for Danmarks indberetning ophævet, EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat, har ophævet det forbehold de i april 2020 tog for Danmarks indberetning. Forbeholdet blev primært taget da statsregnskabet på tidspunktet ikke var offentliggjort, og Danmark derfor ikke kunne indberette tilstrækkeligt detaljerede data. Data er i oktober indberetningen igen indberettet på fuldt detaljeringsniveau. EU-Kommissionen kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ændret konteringspraksis, For 2016 er ØMU-saldoen ikke identisk med den offentlige saldo i statistikken over de offentlige finanser. Det skyldes, at Eurostat har bedt Danmarks Statistik om at ændre konteringspraksis vedr. kurstab og -gevinster ved statens opkøb af egne statsobligationer i markedet. Dette er gjort i indberetningen til Eurostat, men ikke i statistikken over de offentlige finanser for 2016 pga. hensynet til sammenhæng mellem de offentlige finanser og nationalregnskabet. , Yderligere information kan findes i dette baggrundsno, tat , Sammenhæng mellem EDP indberetningen og ta-bellerne over de offentlige finanser, ., Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2019 (oktober-indberetning), 30. oktober 2020 - Nr. 403, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. april 2021, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30651

Nyt

NYT: Ejendomsskatterne stiger svagt

23. november 2017, De samlede ejendomsskatter steg i 2017 med 0,1 pct. til 28,5 mia. kr. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2017 udgjorde 89 pct. af det samlede provenu fra ejendomsskatter - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme. Ejendomsværdiskatten er ikke en del af ejendomsskatterne, men indgår i personskatterne. Stigningen i ejendomsskatterne skyldes en stigning i grundskylden, som kun delvist blev modvirket af faldende dækningsafgifter. I 2018 forventes de samlede ejendomsskatter at stige til 29,7 mia. kr., Stigende grundværdi og faldende grundskyldspromille, Den afgiftspligtige grundværdi steg i 2017 med 0,4 pct. til 1.064 mia. kr. og ventes at stige med 4,8 pct. i 2018. Den gennemsnitlige grundskyldspromille faldt fra 26,13 promille til 26,12 promille fra 2016 til 2017 og er uændret 26,12 promille i 2018., Reguleringsprocenten lægger loft over stigningen, Reguleringsprocenten har siden 2003 udgjort et loft over stigningen i den afgiftspligtige grundværdi, som er beskatningsgrundlaget. Den afgiftspligtige grundværdi er den laveste værdi af enten ejendommens grundværdi efter fradrag for forbedringer og fritagelser eller af foregående skatteårs afgiftspligtige grundværdi forhøjet med en reguleringsprocent. Reguleringsprocenten opgøres som den skønnede stigning i det samlede kommunale udskrivningsgrundlag for skatteåret tillagt 3 pct. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct., For 2017 blev reguleringsprocenten sat til 0 for både ejerboliger og øvrige ejendomme. Dette skulle ses i lyset af, at Folketinget vedtog, lovforslag nr. L 104 den 2. marts 2017,, som udmøntede en del af finanslovaftalen mellem Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Formålet med loven var at fastfryse beskatningsgrundlaget for alle ejendomme., For 2018 er reguleringsprocenten sat til 6,5 pct. for alle ejendomme., For en ejendom, hvor stigningen i den afgiftspligtige grundværdi hvert år er blevet begrænset af årets reguleringsprocent, vil den afgiftspligtige grundværdi i 2018 svare til grundværdien i 2002 plus 123,6 pct. , Ejendomsbeskatningen, , 2016, 2017, 2018*, , mio. kr., Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsværdi, 2, 370, 2, 264, 2, 306, Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi, 360, 374, 353, Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi, 596, 594, 571, Grundskyld, 25, 110, 25, 233, 26, 492, Ejendomsskatter i alt, 28, 436, 28, 465, 29, 722, Heraf:, , , , København og Frederiksberg Kommuner, 5, 383, 5, 384, 5, 664, Øvrige kommuner, 23, 053, 23, 081, 24, 058, * Foreløbige budgettal. Forskelsværdi er ejendomsværdi minus grundværdi., Ejendomsskatter udgør en stigende del af de samlede skatter, Af figuren fremgår det, at ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu er steget siden kommunalreformen i 2007, og at andelen siden 2009 har ligget mellem 2,7 og 3,0 pct., Ejendomsbeskatningen 2017 og 2018, 23. november 2017 - Nr. 452, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. november 2018, Alle udgivelser i serien: Ejendomsbeskatningen, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for 2024 og 2025 er baseret på udtræk fra Skatteforvaltningens ejendomsdatasystem, mens oplysningerne for ejendomsskattepromillerne for 2026 er baseret på tal fra Skatteministeriet, der bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26312

Nyt

NYT: Lille stigning i byerhvervenes produktivitet

21. december 2015, I perioden 2012-2014 steg byerhvervenes timeproduktivitet med gennemsnitligt 0,7 pct. pr. år ifølge foreløbige beregninger. Tallet dækker over store udsving i 2012 og 2013, hvor produktiviteten først steg med 3,1 pct. og siden faldt med 1,8 pct. I 2014 var stigningen på 0,8 pct. Stigningen er resultatet af en økonomisk vækst i byerhvervene på 2,3 pct. og en stigning i antallet af arbejdstimer på 1,5 pct. Byerhvervene omfatter den markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet råstofindvinding, boliger, udlejning af erhvervsejendomme og landbrug mv., Erhvervslivets samlede produktivitetsudvikling er gået i stå, I modsætning til byerhvervene er erhvervslivets samlede produktivitet uændret i perioden 2012-2014. Den stagnerede produktivitetsudvikling for erhvervslivet som helhed skyldes ikke mindst nedgangen i Nordsø-aktiviteten. Nedgangen betyder at det høje produktivitetsniveau, som karakteriserer , olie- og gasindvinding,, vægter mindre i det samlede produktivitetsniveau år efter år. , De største positive bidrag til byerhvervenes og det samlede erhvervslivs produktivitetsudvikling i perioden 2012-2014 kommer fra , industri, samt , information og kommunikation, . De bidrog med gennemsnitlige stigninger på 2,3 pct. og 3,9 pct. pr. år., Revisioner, I forhold til seneste offentliggørelse , (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 237, fra 13. maj 2015), er der revideret i tallene for 2012 og frem. Den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling for byerhvervene i perioden 2012-2014 er blevet revideret ned fra 1,3 pct. til 0,7 pct. Det skyldes at det tilsvarende tal for økonomisk vækst (bruttofaktorindkomst) er blevet revideret op med 0,1 procentpoint, mens timerne er blevet revideret op med 0,7 procentpoint., Beregningerne i denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i nationalregnskabets november-version 2014 , (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 550, fra 19. november 2015), ., Arbejdsproduktivitet og bruttofaktorindkomst (løbende priser) fordelt på erhverv, , Bruttofaktor-indkomst, Arbejdsproduktiviteten , , 2014*, , 2011, , 2012, , 2013*, , 2014*, , , 1994, -2000, 2001, -2003, 2004, -2007, 2008, -2011, 2012, -2014, *, 1994, -2014*, , mia. kr., årlig vækst i pct., , gennemsnitlig årlig vækst i pct., Økonomien i alt , 1, 668, 0,1, 1,6, -2,0, 0,4, , 2,0, 0,7, 1,0, 0,6, 0,0, 1,1, Markedsmæssig del af økonomien i alt, 1, 264, -0,2, 2,2, -2,4, 0,3, , 2,2, 0,9, 1,5, 0,8, 0,0, 1,3, A Landbrug, skovbrug og fiskeri, 32, -8,1, 9,7, -16,8, 14,1, , 7,7, 3,3, 5,2, 0,2, 1,4, 4,2, B Råstofindvinding, 43, -14,3, -17,6, 18,4, -6,6, , 10,3, -1,1, -0,8, -12,3, -3,0, 0,0, C Industri, 226, 3,6, 7,2, -0,6, 0,5, , 3,6, 2,0, 4,0, 3,4, 2,3, 3,2, D-E Forsyningsvirksomhed, 36, 0,1, 2,0, 2,5, -1,1, , 0,9, 2,1, -4,0, 1,2, 1,1, 0,2, F Bygge og anlæg, 74, 1,8, 5,1, -1,1, 1,0, , 1,1, -0,8, -1,2, 2,3, 1,6, 0,7, G-I Handel og transport mv., 325, 0,5, 0,4, -0,9, -0,4, , 2,9, 0,6, 1,7, -1,0, -0,3, 1,1, J Information og kommunikation, 74, 4,9, 3,7, 1,3, 6,8, , 3,9, 8,9, 6,4, 5,9, 3,9, 5,5, K Finansiering og forsikring, 103, -5,0, 3,1, -1,6, 3,2, , 2,5, 3,4, 9,5, -1,2, 1,6, 3,1, M-N Erhvervsservice, 129, -1,2, 0,5, -3,5, -0,2, , -2,3, -3,5, -0,5, -0,8, -1,1, -1,6, R-S Kultur, fritid og anden service, 35, -0,1, 7,0, -3,5, 2,8, , -1,9, -1,8, -1,5, -0,5, 2,0, -1,0, Byerhverv (C til R-S), 1, 1, 039, 0,0, 3,1, -1,8, 0,8, , 1,9, 0,8, 1,8, 0,8, 0,7, 1,4, Tjenesteydende erhverv (G-I til R-S), 1, 703, -1,1, 1,6, -2,1, 1,2, , 1,6, 0,7, 2,1, -0,3, 0,2, 1,0, Anm.: Med undtagelse af , økonomien i alt, er NPISH (S.15) og offentlig forvaltning og service (S.13) holdt ude af beregningerne. Brancherne O-Q Offentlig adm. mv., LB boliger og LA ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme er udeladt i tabellen, da resultaterne er for usikre., * Foreløbige tal., 1, Eksklusive boliger og udlejning af erhvervsejendomme., Arbejdsproduktiviteten (revideret) 2014 november-version, 21. december 2015 - Nr. 625, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdsproduktiviteten (revideret), Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Arbejdsproduktivitet beregnes som udviklingen i markedsmæssig bruttofaktorindkomst (i kædede 2010-priser) pr. arbejdstime. Tallene for bruttofaktorindkomst i kædede 2010-priser samt antal arbejdstimer stammer fra de løbende offentliggørelser af nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20666

Nyt

NYT: Markant færre ind- og udvandringer i 2. kvt.

11. august 2020, Ind- og udvandringerne til og fra Danmark blev påvirket markant i andet kvartal 2020, hvilket givet er et udtryk for den nedlukning som både Danmark og resten af verden oplevede i netop andet kvartal 2020 som følge af COVID-19. I forhold til gennemsnittet for andet kvartal 2017-2019 faldt indvandringen i andet kvartal 2020 med 39 pct. til 10.106 personer og udvandringen faldt med 24 pct. til 11.482 personer. Den største del af faldet i antal indvandringer kan tilskrives personer med statsborgerskab i EU eller Storbritannien (50 pct.), mens den største andel af faldet i antal udvandringer kan henføres til personer med dansk statsborgerskab (37 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van1kvt, og , www.statistikbanken.dk/van2kvt, ., Langt færre unge vandrer, Det er aldersgrupperne mellem 20 og 34 år, der driver hovedparten af faldet i begge bevægelser, nemlig 57 pct. af faldet i antal indvandringer og 69 pct. af faldet i antal udvandringer. For faldet i indvandringer kan 62 pct. tilskrives mænd, mens 54 pct. af faldet i udvandringer tilskrives kvinder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van1kvt, og , www.statistikbanken.dk/van2kvt, ., Meget lille befolkningstilvækst i 2. kvt. 2020, Nettoindvandringen for andet kvartal 2020 var minus 1.376 personer, men da fødselsoverskuddet oversteg dette antal, voksede Danmarks befolkning med 480 personer til 5.825.337. Dette er dog kun en ottendedel af den befolkningstilvækst, som var gennemsnittet for andet kvartal 2017-2019., Lidt flere døde end de forgående år, Fødselsoverskuddet på 1.948 personer dækker over 15.241 fødte og 13.293 døde. Antallet døde i andet kvartal 2020 ligger godt 200 personer over gennemsnittet for andet kvartal 2017-2019 og 144 personer flere end andet kvartal i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev22, ., Ny rekord for alder på landets ældste person, En enkelt person fyldte i det forgangne kvartal 112 år, og det er første gang, at Danmarks Statistik registrerer en person i denne alder. Antallet af personer over 100 år er dog stadig ganske få, i alt 1.193 personer i andet kvartal 2020. Kvinderne udgør 85 pct. af de 100+ årige., Befolkningens udvikling 2. kvt. 2020, 11. august 2020 - Nr. 302, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. november 2020, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30064

Nyt

NYT: Udgifter for 816 mia. kr. til sociale ydelser i 2023

9. oktober 2024, Der blev i 2023 brugt 816 mia. kr. på sociale ydelser. Dette er en stigning på 13 mia. kr. svarende til 1,6 pct. i forhold til 2022. De sociale ydelser gives enten som en kontant udbetaling eller i form af en naturalieydelse, dvs. ydelser, der gives i form af en varer eller tjenesteydelse til borgere i en udsat position. Borgere kan befinde sig i en udsat position i forbindelse med f.eks. arbejdsløshed, sygdom eller et handicap. Finansieringen af de sociale ydelser kommer både fra det offentlige og det private. Størstedelen finansieres via det offentlige, dvs. staten, kommunerne og regionerne. Privat finansiering kommer i høj grad fra borgeres indbetalinger til arbejdsløshedskasser eller arbejdsgivere og ansattes opsparing i kollektive pensionsordninger., Kilde , www.statistikbanken.dk/esspros1, Flest udgifter går til , Alderdom, De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål. I 2023 stod sociale ydelser under formålet , Alderdom, for 37 pct., eller 302 mia. kr., af de samlede udgifter. 84 pct. af udgifterne til , Alderdom, , eller 252 mia. kr., er udbetalt som en kontantydelse. Heraf er der udgifter på 153 mia. kr. til folkepension (inkl. delpension, tillæg og ældrecheck) i 2023, imod 145 mia. kr. i 2022. Dette skal ses i lyset af et stigende antal folkepensionister i 2023. De resterende 49 mia. kr. under , Alderdom, dækker udgifter til naturalieydelser. Disse naturalieydelser omfatter hovedsageligt plejehjem og hjemmehjælp., Under formålet , Sygdom og Sundhed, gives naturalieydelser bl.a. i form af behandling på sygehuse og hos praktiserende læge. Derudover ligger der udgifter til udbetaling af sygedagpenge under dette formål. Samlet set svarede udgifterne til , Sygdom og Sundhed, til 174 mia. kr. eller 21 pct. af de samlede udgifter til sociale ydelser. , Udgifter til formålet , Invaliditet, dækker ydelser i forbindelse med fysisk eller psykisk handicap og udgjorde 17 pct. i 2023. De resterende 24 pct. relaterede sig til de øvrige formål , Familier, , , Bolig, , , Efterladte, , , Arbejdsløshed, og , Øvrige sociale ydelser, samt til Administrationsomkostninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/esspros1, Sociale udgifter 2023, 9. oktober 2024 - Nr. 294, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. oktober 2025, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49869

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation