Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 5071 - 5080 af 6524

    NYT: Store regionale forskelle i den økonomiske vækst

    27. oktober 2025, Region Hovedstadens bruttonationalprodukt (BNP) voksede med 5,8 pct. i 2024, når der korrigeres for prisudvikling. Hovedstaden var dermed den af landets fem regioner, der havde den højeste vækst. Også i Region Sjælland var der fremgang med en vækst i BNP på 3,8 pct. Vest for Storebælt var væksten mere afdæmpet med vækstrater på mellem 0,8 og 1,5 pct. Ser man på væksten de seneste tre år, så adskiller Danmark øst for Storebælt sig markant fra det øvrige Danmark, idet der her har været økonomisk fremgang i både 2022, 2023 og 2024. Dette er ikke tilfældet for det øvrige Danmark, hvor væksten har været lav eller negativ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, Hovedstadens og Sjællands vækst drevet af industri, Det var overvejende væksten i branchen , industri, , der drev den økonomisk vækst i Region Hovedstaden og i Region Sjælland. I 2024 voksede bruttoværditilvæksten i branchen , industri, med 26,2 pct. i Region Hovedstaden. I Region Sjælland var væksten 19,6 pct. Den forholdsvis svage vækst i Danmark vest for Storebælt i årene 2022-2024 er bredt funderet på brancher., Lav vækst i beskæftigelsen i alle regioner, Beskæftigelsesudviklingen er mere jævnt fordelt på tværs af regioner, end BNP-væksten er. I alle landets regioner var der en beskæftigelsesfremgang på under 1 pct. i 2024. Den højeste vækst var i Region Nordjylland, hvor antallet af beskæftigede personer på arbejdsstedet steg med 0,9 pct. Den laveste vækst var i Region Midtjylland, hvor beskæftigelsen steg med 0,4 pct. , Større stigning i disponibel indkomst i vest end i øst, Hvis man ser på indkomsterne, som i modsætning til BNP er opgjort efter bopælsregion, så er husholdningernes gennemsnitlige disponible indkomst i 2024 steget mere vest for Storebælt end øst for Storebælt. I Region Nordjylland og Region Syddanmark er den gennemsnitlige disponible indkomst steget med 8.500 kr. I Region Midtjylland er indkomsten steget med 7.600 kr. I Region Hovedstaden og i Region Sjælland er indkomsten steget med hhv. 6.500 og 6.000 kr. På trods af den større fremgang vest for Storebælt, så er den gennemsnitlige disponible indkomst stadig højere i Region Hovedstaden end i de øvrige regioner. I Region Hovedstaden var den gennemsnitlige indkomst 241.700 kr. i 2024. Dette er 16.600 kr. højere end for landet som helhed. Den laveste gennemsnitlige disponible indkomst er i Region Syddanmark, hvor den gennemsnitlige disponible indkomst udgjorde 213.900 kr. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrs, Første offentliggørelse af regionalfordelt nationalregnskab for 2024, Dette er den første offentliggørelse af det regionalfordelte nationalregnskab for 2024. Opgørelsen er i overensstemmelse med , Nationalregnskab 2021-2024 juni-version, , som blev offentliggjort 30. juni 2025, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2022 samt foreløbige opgørelser for 2023 og 2024., Regionalfordelt nationalregnskab 2024, 27. oktober 2025 - Nr. 307, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Regionalfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, Det regionalfordelte nationalregnskab omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre nationalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49917

    Nyt

    NYT: Færre fuldfører en erhvervsuddannelse

    30. januar 2018, Fra 2016 til 2017 faldt antallet af elever, der fuldførte en erhvervsuddannelse med 10 pct., og siden 2008 er antallet fuldførte erhvervsuddannelsesforløb faldet med 5 pct. Antallet af studerende, der fuldførte en bacheloruddannelse eller en lang videregående uddannelse, faldt ligeledes fra 2016 til 2017 med hhv. 11 og 7 pct. Disse fald skal dog ses i lyset af, at antallet af studerende, der fuldførte en bacheloruddannelse og en lang videregående uddannelse i 2016, som følge af fremdriftsreformen, var meget højt. Siden 2008 er antallet af studerende, der fuldfører en bacheloruddannelse, steget med 44 pct. I samme periode er antallet af studerende, der fuldfører en lang videregående uddannelse, steget med 90 pct., Antallet af fuldførte forløb på det gymnasiale område næsten uændret, Antallet af fuldførte gymnasiale uddannelser faldt 1 pct. fra 2016 til 2017, men siden 2008 har der været en stigning på 40 pct. Siden 2008 er antallet af elever, der fuldfører en ungdomsuddannelse, samlet set steget med 18 pct. I samme periode er antallet af studerende, der fuldfører en videregående uddannelse, steget med 62 pct. I 2017 fuldførte 78.000 en ungdomsuddannelse og 74.000 en videregående uddannelse. , Over en halv mio. studerende, 1. oktober 2017 var der over en halv mio. studerende - heraf var 260.000 i gang med en ungdomsuddannelse. Der var tilsvarende 263.000 studerende på en videregående uddannelse - flest på mellemlange uddannelser og færrest på de korte videregående uddannelser. , 101.000 påbegyndte en videregående uddannelse, I skoleåret 2016/2017 påbegyndte 101.000 studerende en videregående uddannelse. Det er en stigning på 58 pct. siden skoleåret 2007/2008. Stigningen har været særlig stor på de lange videregående uddannelser, der har haft en stigning i tilgangen på 70 pct. I skoleåret 2016/2017 påbegyndte 60.500 en gymnasial uddannelse. Tilgangen til de gymnasiale uddannelser er siden skoleåret 2007/2008 steget 25 pct., Reform af erhvervsuddannelserne, På erhvervsuddannelserne betød reformen i 2015 en ændring i tilgangsmønstret. I stedet for ét grundforløb er der nu to grundforløb for de elever, som er startet 1. august 2015 eller senere. Se en grafisk illustration fra Undervisningsministeriet , Erhvervsuddannelser, ., Nogle elever starter deres erhvervsuddannelse med et , grundforløb 1, , nogle med et , grundforløb 2, . Med erhvervsuddannelsesreformen skal eleverne nu allerede vælge den erhvervsuddannelse, de vil gennemføre, når de begynder på , grundforløb 2, . Derfor opgøres det hos Danmarks Statistik ikke som ny tilgang, når disse elever efterfølgende påbegynder hovedforløbet, idet dette blot er en fortsættelse af deres allerede valgte uddannelse. Tilgangen til erhvervsuddannelserne opgøres i Danmarks Statistik som tilgang til , grundforløb 1, , , grundforløb 2, og for nogle elevers vedkommende til , hovedforløbet, . Det gælder fx eleverne, som har gennemført et grundforløb før reformen; eleverne som foretager et omvalg af deres uddannelse mellem grundforløbet og hovedforløbet; eller eleverne over 25 år med mindst to års relevant erhvervserfaring., Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2016/2017, 30. januar 2018 - Nr. 30, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret. Ph.d.-uddannelser indgår ikke i tallene. Bacheloruddannelser inkluderer ikke professionsbacheloruddannelser, da disse registreres under mellemlange videregående uddannelser. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning. Se nærmere information på emnesiden Fuldtidsuddannelser, i statistikdokumentationerne grundskoleuddannelser, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og bachelor og lange videregående uddannelser, på Uddannelsesstatistikkens manual (pdf), og i notatet Dokumentation af dataindsamlingen til Elevregistret (pdf)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bachelor og lange videregående uddannelser, Erhvervsuddannelser, Grundskoleuddannelser, Gymnasiale uddannelser, Korte videregående uddannelser, Mellemlange videregående uddannelser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/26372

    Nyt

    NYT: BNP voksede med 0,8 pct. i andet kvartal 2019

    14. august 2019, BNP-indikatoren peger på en sæsonkorrigeret realvækst på 0,8 pct. i andet kvartal sammenlignet med første kvartal 2019. En ny beskæftigelsesindikator viser en vækst i den samlede beskæftigelse på 0,2 pct. i samme periode. Fremgangen i BNP ses bredt i økonomien, hvor industri og transport bidrager særligt til den markante vækst. Det kan være mere stabilt at se samlet på væksten for halvåret. Væksten for første halvår 2019 blev 2,0 pct. i forhold til første halvår 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, fremskrevet med BNP-indikatoren og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode., Ny beskæftigelsesindikator viser vækst på 0,2 pct., Danmarks Statistik offentliggør i dag en ny indikator for væksten i det samlede antal beskæftigede personer. Indikatoren vil fremover blive offentliggjort sammen med BNP-indikatoren. Beskæftigelsesindikatoren giver et estimat på den kvartalsvise vækst allerede 45 dage efter et kvartals udløb mod tidligere 60 dage. Den nye indikator peger på en vækst på 0,2 pct. i andet kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving. Læs mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren, ., Vækst i industri og udenrigshandel trækker BNP-væksten op, Væksten i BNP-indikatoren er bredt funderet og kan genfindes i de fleste af økonomiens brancher. Trods fald i juni var der i andet kvartal samlet fremgang i , industriens, produktion, . Denne bidrager i høj grad til den positive kvartalsvækst. Fremgang i , udenrigshandlen med tjenester, , heriblandt søtransport, er ligeledes med til at understøtte BNP-væksten. Byggeriets produktion viser positive takter og kan genfindes i , byggebeskæftigelsens, fortsatte fremgang. Der er tegn på, at usikre internationale forhold er ved at smitte af på dansk økonomi. Ligesom industriens produktion faldt også , vareeksporten, i juni. Ses der fremad, peger den samlede , tillidsindikator, for Danmark og EU som helhed på fald og i Danmarks tilfælde især pga. tilbagegang i forbrugerforventningerne. , Høj dansk BNP-vækst i internationalt perspektiv, Den danske BNP-vækst ligger højt i andet kvartal 2019, når der sammenlignes med EU og USA. Det første estimat for BNP-væksten i EU var på 0,2 pct. (det opdateres i dag kl. 11), og væksten i USA var på 0,5 pct. i andet kvartal. Beskæftigelsesindikatoren for EU offentliggøres også i dag kl. 11., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , BNP-indikator, , EUROSTAT, og , Bureau of Economic Analysis, ., Om Danmarks Statistiks , BNP-indikator og beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren, ., BNP-indikator 2. kvt. 2019, 14. august 2019 - Nr. 300, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. november 2019, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/27739

    Nyt

    NYT: Middellevetiden stiger mest for mænd

    16. februar 2018, Middellevetiden stiger fortsat og er nu 79,0 år for mænd og 82,9 år for kvinder. Siden sidste år er der sket en stigning på 0,14 år for mændene og 0,03 år for kvinderne. For begge køn er middellevetiden stort set steget uafbrudt siden starten af 1990'erne. Stigningen har dog været størst for mændene. Forskellen mellem mænd og kvinders middellevetid er således blevet reduceret fra 5,7 år i 1990 til de nuværende 3,9 år. Middellevetiden for 0-årige er det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt kan forvente at leve, forudsat at de nuværende dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden., Nordsjællandske mænd og kvinder bliver ældst, Middellevetiden for hele Danmark dækker over forskelle mellem 11 landsdele. Både blandt mænd og kvinder findes den højeste middellevetid i Nordsjælland med hhv. 80,4 år for mændene og 83,8 år for kvinderne. Det er også for begge køns vedkommende Byen København, som har den laveste middellevetid med 77,2 år for mændene og 81,6 år for kvinderne. Byen København består af kommunerne København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby., Middellevetider for 0-årige fordelt på landsdele. 2016/2017,  , Mænd,  ,  , Kvinder,  , år,  ,  , år, Hele landet, 79,0, Hele landet, 82,9, Nordsjælland, 80,4,  , Nordsjælland, 83,8, Vestjylland, 79,9,  , Vestjylland, 83,5, Østjylland, 79,7,  , Fyn, 83,2, Østsjælland, 79,4,  , Københavns omegn, 83,1, Sydjylland, 79,0,  , Østsjælland, 83,1, Københavns omegn, 78,8,  , Sydjylland, 83,1, Fyn, 78,8,  , Østjylland, 83,1, Nordjylland, 78,8,  , Nordjylland, 82,7, Bornholm, 78,1,  , Bornholm, 82,0, Vest- og Sydsjælland, 77,7,  , Vest- og Sydsjælland, 81,7, Byen København, 77,2,  , Byen København, 81,6, Næsten en tredjedel af kvinderne bliver 90 år, Hvis dødeligheden fra perioden 2016-2017 holder sig på samme niveau i al fremtid, vil 69 pct. af pigerne og 57 pct. af drengene, der fødes nu, opnå at blive 80 år. 31 pct. af pigerne vil også kunne fejre deres 90-års fødselsdag. Det samme gælder for 19 pct. af drengene. Det vil fortsat være de færreste, som vil være i live på deres 100-års fødselsdag. Kun 1,1 pct. af drengene og 3,6 pct. af pigerne kan forvente at blive 100 år med det nuværende dødelighedsmønster., Tolkning af middellevetid, Middellevetiden for 0-årige angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt vil leve under den forudsætning, at de nuværende aldersbetingede dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden. Det er ikke en realistisk forudsætning. Dødeligheden har nemlig været faldende gennem mange år, og derfor er der sket en stigning i middellevetiden for 0-årige fra år til år. Fortsætter dødeligheden i samfundet med at falde, vil en gennemsnitlig lille dreng født i 2018 blive væsentligt ældre end 79,0 år, og en tilsvarende pige kan også regne med at blive ældre end 82,9 år. Middellevetiden for 0-årige skal derfor blot ses som en indikator for befolkningens dødelighed - ikke en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve. , Middellevetid 2016/2017, 16. februar 2018 - Nr. 56, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Middellevetid, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregninger af middellevetid er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/26702

    Nyt

    NYT: Fortsat afdæmpet BNP-vækst

    14. august 2018, BNP-indikatoren peger på en sæsonkorrigeret realvækst på 0,3 pct. i andet kvartal 2018 sammenlignet med første kvartal 2018. Den afdæmpede fremgang fra første kvartal ser dermed ud til at fortsætte. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint. Usikkerheden på BNP-indikatoren må forventes at være større. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Tilbagegang i landbrug, energi og råstofindvinding, Den usædvanligt varme sommer har sat sine spor på forskellige områder af økonomien. Således opleves der nedgang i landbrugserhvervet, mens energiforsyningen er taget af og har medført tilbagegang i forsyningsvirksomhed., Råstofindvinding bidrager også negativt til BNP-væksten og fortsætter dermed den nedadgående tendens. , På den positive side bidrager handel, indenlandske tjenester, samt i mindre grad , Industriens produktion, til BNP-væksten. Beskæftigelsen målt på , antal lønmodtagere, har fortsat sin fremgang i årets fem første måneder, hvilket ligeledes afspejles i en , faldende, ledighed, . , Konjunkturbarometrene, indgår ikke direkte i konstruktionen af BNP-indikatoren, men den samlede barometer-indikator peger, ligesom det er tilfældet i en række andre lande, på en vis svækkelse af erhvervstilliden i andet kvartal, som dog forbliver positiv. Ses der lidt fremad kan der i Danmarks tilfælde spores en vis forbedring af den samlede , barometer-indikator, ., Høj BNP-vækst i USA, I forhold til første kvartal 2018 voksede BNP med 0,4 pct. i EU, hvilket er en anelse højere end i Danmark. I samme periode var BNP-væksten 1,0 pct. i USA., Om Danmarks Statistiks , BNP-indikator, Indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke tages i betragtning. Denne metode er valgt for at kunne gennemføre en hurtigere beregning, og fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Indikatoren er så vidt muligt beregnet med samme kilder og metoder som i det kvartalsvise nationalregnskab. Indikatoren kan afvige fra den almindelige beregning af to primære årsager. For det første vil der være en mindre mængde data tilgængelig, når beregningen foregår på et tidligere tidspunkt. Dette er løst ved hjælp af alternative data og økonometriske estimater. For det andet er det ikke muligt at afstemme tilgang og anvendelse, da det kun er produktionssiden, der beregnes. , BNP-indikator 2. kvt. 2018, 14. august 2018 - Nr. 308, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. november 2018, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/27735

    Nyt

    NYT: Udvekslingsophold populært blandt indvandrere

    18. april 2018, Ændret 28. juni 2018 kl. 16:10, Tallene for udgående og indgående udvekslingsophold var desværre for høje ved første offentliggørelse, da der siden er blevet observeret dubletter. Alle berørte tal er rettet og er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Ser man på antallet af udvekslingsophold i forhold til antallet af indskrevne studerende, er andelen af udvekslingsophold dobbelt så stor blandt indvandrere i forhold til personer med dansk oprindelse. I skoleåret 2016/2017 var 155.100 studerende med dansk oprindelse indskrevet på de videregående uddannelser, og i den periode var der i alt , 10.500, udgående udvekslingsophold blandt studerende med dansk oprindelse - det svarer til 7 pct. Til sammenligning var 27.000 indvandrere indskrevet som studerende, og der var i alt , 3.700, udgående udvekslingsophold af indvandrere i den periode - det svarer til 14 pct. Heraf var der i 34 pct. af tilfældene tale om studerende, der tager på udveksling i det land, hvor de er statsborgere., Spanien og Tyskland mere populære blandt studerende indvandrere, De fleste udvekslingsophold for indvandrere fra danske uddannelsesinstitutioner var i Spanien, Tyskland, USA og Storbritannien. Til sammenligning var de fleste udvekslingsophold for studerende med dansk oprindelse i USA, Storbritannien og Australien, hvor rækkefølgen er angivet efter popularitet. , Østeuropæiske lande tiltrækker deres egne statsborgere, De østeuropæiske lande er ikke så populære blandt studerende med dansk oprindelse, men tiltrækker derimod østeuropæiske statsborgere, som studerer i Danmark. I 2016/2017 var der i alt , 153, udgående udvekslingsophold til Ungarn, for , 99, af opholdene var der tale om østeuropæiske statsborgere. Ingen studerende med dansk oprindelse var på udvekslingsophold i Slovakiet i 2016/2017, men der var, 94, udvekslingsophold i landet af slovakiske statsborgere. Norge var det land med flest udgående ophold af egne statsborgere, med i alt , 135, ophold i 2016/2017, men i modsætning til de østeuropæiske lande, er Norge også relativt populær blandt studerende med dansk oprindelse. , Danske statsborgere på udveksling i Danmark, I skoleåret 2016/2017 var der i alt , 114, indgående udvekslingsophold af studerende med dansk statsborgerskab. , I , 14, af tilfældene var der tale om studerende fra , Tyskland, , mens der var , ni, fra Norge og , otte fra hhv. USA og Spanien, ., Over de sidste fem år har der i alt været , 489, indgående udvekslingsophold af danske statsborgere. , Hver femte tager på udveksling, Af de 74.700 studerende, der i skoleåret 2016/2017 fuldførte en videregående uddannelse, havde , 14.400, været på mindst et udvekslingsophold i løbet af deres uddannelse, hvilket svarer til  , 19, pct. Dette er en stigning på  , 3, procentpoint i forhold til for to år siden. Studerende, der har fuldført en kort videregående uddannelse, har den største andel, idet 24 pct. af dem har været på udvekslingsophold under deres uddannelse.  Modsat har dimittender fra , bacheloruddannelser og de lange videregående uddannelse, de mindste andele. I begge grupper har 18 pct. af alle fuldførte i 2016/2017 været på udveksling under deres uddannelse., Stor stigning i udvekslingsophold på korte videregående uddannelser, I skoleåret 2016/2017 var studerende fra danske uddannelsesinstitutioner på i alt , 15.300, udvekslingsophold i udlandet. Tilsvarende var udenlandske studerende på i alt , 8.500, udvekslingsophold i Danmark. På de korte videregående uddannelser var der i skoleåret 2016/2017 i alt 300 indgående ophold, til sammenligning var der 2.400 udgående ophold. Det er tre gange så mange som for fem år siden, hvor der i skoleåret 2012/2013 var 800 udgående ophold på de korte videregående uddannelser.  For de udgående udvekslingsophold i 2016/2017 var den hyppigste varighed på to uger på , de korte videregående uddannelser, , , tre måneder på de mellemlange videregående uddannelser, og omkring fem måneder, på bachelor, og de lange videregående uddannelser., Forskellige tendenser på universiteterne, I skoleåret 2016/2017 var udenlandske studerende på i alt  6.200 udvekslingsophold på de danske universiteter. Tilsvarende var studerende fra danske universiteter på i alt  , 8.200, udvekslingsophold i udlandet. På , seks, af de otte universiteter er der flere udgående end indgående udvekslingsophold på et år. På Aalborg universitet var der i alt 193 indgående udvekslingsophold i 2016/2017, og der var 804 udgående ophold.  , CBS og DTU, er de universiteter med flere indgående end udgående udvekslingsophold.  , På DTU, var der i 2016/2017 i alt , 842, indgående udvekslingsophold, og der var , 703, udgående udvekslingsophold. På , CBS, var der , 1.390, indgående og , 1250, udgående udvekslingsophold., Udvekslingsstuderende 2016/2017, 18. april 2018 - Nr. 157, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Udvekslingsstuderende, Kontakt, Alexander Erik Friisnæs, , , tlf. , Kilder og metode, Et udvekslingsophold er defineret som et meritgivende studie- eller praktikophold i udlandet for korte, mellemlange og lange videregående ordinære uddannelser. Udvekslingsopholdet skal være afsluttet i perioden 1. september til 31. august., Indgående udvekslingsophold dækker over studerende der kommer fra udlandet og tager en del af deres uddannelse på en dansk uddannelsesinstitution. Udgående udvekslingsophold dækker over studerende indskrevet på danske uddannelsesinstitutioner, som tager til udlandet som en del af deres uddannelse, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udvekslingsstuderende, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/27479

    Nyt

    NYT: Frafaldet er højest på erhvervsuddannelserne

    30. marts 2022, Frafaldet fra gruppen af erhvervsuddannelser inden for fem år er næsten tre gange så stort som frafaldet fra gruppen af de gymnasiale uddannelser. Af de 42.000 elever der startede på en erhvervsuddannelse i 2016 var 17.000 faldet fra i gruppen inden for fem år. Det er en andel på 40 pct. Til sammenligning var det kun 14 pct. af de 57.000, der startede på en gymnasial uddannelse i 2016, der havde valgt at forlade studiet fem år efter. Frafaldet fra gruppen af erhvervsuddannelser inden for fem år har været stigende i en årrække, men har været stabilt i de sidste tre år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/genmf10, Flere har højtuddannede forældre i gymnasiet end på erhvervsuddannelserne, Der er stor forskel i forældrenes uddannelsesniveau, når man sammenligner elever, der startede på en erhvervsuddannelse og elever, der begyndte på en gymnasial uddannelse i 2016. I begge tilfælde er en erhvervsuddannelse det hyppigste niveau for forældrenes uddannelse; andelen er dog højere for elever på erhvervsuddannelser. 30 pct. af gruppen, der begyndte på en erhvervsuddannelse i 2016, har forældre, der højest har fuldført en grundskoleuddannelse, mens det kun gælder 13 pct. af gruppen, der startede på en gymnasial uddannelse. Til gengæld har 44 pct. af den gymnasiale gruppe mindst en forælder med en videregående uddannelse, hvor den tilsvarende andel er 22 pct. for gruppen af erhvervs-uddannelser., Kilde: , Særkørsel, fra Danmarks Statistik, Frafaldet på gymnasierne falder, når forældrenes uddannelsesniveau stiger, Elever på erhvervsuddannelserne har et højere frafald fem år efter påbegyndt uddannelse end de elever, som starter på en gymnasial uddannelse - og det gælder uanset deres forældres uddannelsesbaggrund. Blandt gymnasieeleverne varierer frafaldet efter fem år med forældrenes uddannelsesniveau, idet det falder, når forældrenes uddannelsesniveau stiger. Således er frafaldet lavest for dem, hvis forældre har en lang videregående uddannelse (7 pct.) og højest for dem, hvis forældre har grundskolen som den højest fuldførte uddannelse (23 pct.). Dette er til gengæld ikke tilfældet for gruppen, der vælger en erhvervsuddannelse. Hvis man kigger på 2016-årgangen, er andelen, der afbryder en erhvervsuddannelse inden for fem år, lavest for de elever, hvis forældre har en erhvervsuddannelse (38 pct.), og højest for de elever, hvis forældre har en lang videregående uddannelse (49 pct.). , På de gymnasiale uddannelser sker frafaldet tidligt, Der er stor forskel på, hvornår frafaldet sker på de to grupper af ungdomsuddannelser. Især på de gymnasiale uddannelser sker frafaldet fra uddannelsesgruppen tidligt. Her skete 55 pct. af frafaldet på 2016-årgangen det første år. For gruppen af de erhvervsfaglige uddannelser var det 35 pct. af dem, som valgte at afbryde deres uddannelse, der gjorde det første år. Sammenligner man køn i forhold til frafald for årgangen, der startede på en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse i 2016, kan man se en forskel. Mænd havde en større tendens til frafald fra gruppen af gymnasiale uddannelser. På de erhvervsfaglige uddannelser var det derimod kvinderne, der havde den største andel., Kilde: , www.statistikbanken.dk/genmf10, Tilgang og afgang fra uddannelsesgrupper 2020/2021, 30. marts 2022 - Nr. 108, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Tilgang og afgang fra uddannelsesgrupper, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Tallene stammer fra overgangsregistret, som er en bearbejdet version af Elevregistret. Overgangsregistret ser på uddannelsesgrupper i stedet for enkeltuddannelser. Uddannelsesskift inden for en uddannelsesgruppe betragtes ikke som afbrud. Uddannelsesstatus opgøres i gruppen efter et og fem år i forhold til studiestart i gruppen. Opgøres frafaldet over en længere periode, vil andelen af studerende, der gennemfører eller falder fra derfor ændre sig. I forbindelse med den årlige opdatering af tallene vil der erfaringsmæssigt ske ændringer i tallene tilbage i tiden. Fx kan studerende som har afbrudt en uddannelsesgruppe skifte status fra afbrudt til igangværende, når der indberettes nye tal næste år. Særligt de seneste år må derfor betragtes som foreløbige., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Overgangsregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/36429

    Nyt

    NYT: Stor kommunal forskel på grundskyld

    23. november 2021, Den gennemsnitlige grundskyld for boligejere i 2021 varierer meget mellem kommunerne. De kommuner med den højeste gennemsnitlige grundskyld er Rudersdal med 34.716 kr., Hørsholm med 31.181 kr. og Lyngby-Taarbæk med 26.725 kr. I den anden ende ligger Morsø med 3.098 kr., Vesthimmerland med 3.122 kr. og Vejen med 3.445 kr., som er de kommuner med den laveste gennemsnitlige grundskyld. Gennemsnittet for hele landet er 10.417 kr. pr. ejerbolig i 2021, hvilket er en stigning på 2,4 pct. i forhold til 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk3, 19 mia. kr. i grundskyld fra boligejere, I alt betalte boligejerne 18,63 mia. kr. i grundskyld i 2021. Den samlede grundskyld inkluderer ud over betaling fra ejerboliger også betaling fra bl.a. landbrugs-, erhvervs- og udlejningsejendomme, der beløb sig til 10,64 mia. kr. i 2021., Ejendomsskatterne steg 2,7 pct., De samlede ejendomsskatter steg i 2021 med 2,7 pct. til 32,4 mia. kr. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2021 udgjorde 90 pct. af det samlede provenu - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme. Ejendomsværdiskatten er ikke en del af ejendomsskatterne, men indgår i de personlige indkomstskatter., Stigende grundværdi og faldende grundskyldspromille, Den samlede afgiftspligtige grundværdi for samtlige ejendomme i Danmark steg i 2021 med 2,7 pct. til 1.222 mia. kr. og ventes at stige med 2,1 pct. i 2022. Den gennemsnitlige grundskyldspromille faldt fra 26,18 til 26,15 promille fra 2020 til 2021 og ventes at falde til 26,12 promille i 2022., Loft over skattegrundlaget siden 2003, Reguleringsprocenten har siden 2003 udgjort et loft over stigningen i den afgiftspligtige grundværdi, som er beskatningsgrundlaget. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct. For 2021 var reguleringsprocenten 6,4 pct. for alle ejendomme, og i 2022 er den sat til 2,8 pct. for ejerboliger og 4,4 pct. for øvrige ejendomme., Ejendomsskatter udgør 3 pct. af de samlede skatter, Ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu har siden 2010 ligget mellem 2,7 og 3,0 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skat, Ejendomsbeskatningen,  , 2020, 2021, 2022*,  , mio. kr., Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsværdi, 2, 242, 2, 255, …, Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi, 332, 332, …, Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi, 567, 575, …, Grundskyld, 28, 440, 29, 270, 29, 839, Ejendomsskatter i alt, 31, 581, 32, 432, …, Heraf:,  ,  ,  , København og Frederiksberg Kommuner, 5, 969, 6, 092, …, Øvrige kommuner, 25, 612, 26, 340, …, * Foreløbige budgettal. , Anm. 1: Forskelsværdi er ejendomsværdi minus grundværdi., Anm. 2: På grund af Skatteministeriets lovændring i foråret 2021, som ændrer afgiftsgrundlaget for dækningsafgift, samt kommende lovændringer, er der for 2022 ikke indhentet et afgiftsgrundlag for dækningsafgifter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk1, Ejendomsbeskatningen 2021 og 2022, 23. november 2021 - Nr. 414, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. november 2022, Alle udgivelser i serien: Ejendomsbeskatningen, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for 2024 og 2025 er baseret på udtræk fra Skatteforvaltningens ejendomsdatasystem, mens oplysningerne for ejendomsskattepromillerne for 2026 er baseret på tal fra Skatteministeriet, der bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/34700

    Nyt

    NYT: Indvandringen nærmer sig niveauet før 2020

    11. november 2021, I tredje kvartal 2021 var indvandringen 29.888, hvilket er 92 pct. af indvandringen i samme kvartal 2019. I andet kvartal 2021 var indvandringen også næsten på niveau, 91 pct., med indvandringen i 2019, så noget tyder på, at indvandringen er ved at være tilbage på samme niveau som før den store nedgang i 2020, hvor indvandringen faldt med samlet set 16 pct. opgjort for hele året., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev22, Udvandring er fortsat lavere end tidligere år, Udvandringen var derimod ikke steget til samme niveau, idet udvandringen på 15.756 i tredje kvartal 2021 udgjorde 67 pct. af udvandringen i tredje kvartal 2019, og faktisk også lå under udvandringen i 2020, med 14 pct. Dette hænger sammen med, at udvandringstilbøjeligheden er høj i de første år efter indvandringen - af de udenlandske statsborgere, som indvandrede i 2019, var 40 pct. genudvandret i oktober 2021 (se tabel 4.6 i publikationen , Befolkningens Udvikling 2020, ) - og en mindsket indvandring derfor resulterer i en efterfølgende mindsket udvandring., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev22, Flere døde og fødte end i tredje kvartal 2020, I tredje kvartal 2021 døde 13.944 personer, mens 17.132 levendefødte kom til verden. Antallet af døde var dermed 7,8 pct. højere end i tredje kvartal 2020, og antallet af fødte 3,8 pct. højere end i tredje kvartal 2020. Samlet henover årets tre første kvartaler var antallet af døde i 2021 3,3 pct. højere end i 2020 (41.588 døde i 2021 mod 40.258 i 2020), og ligeledes var antallet af levendefødte i de tre første kvartaler 3,1 pct. højere end i 2020 (47.836 fødte i 2021 mod 46.394 i 2020)., Danmarks befolkning udgjorde 5.867.412 personer pr. 1. oktober 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev22, Befolkningens udvikling 3. kvt. 2021, 11. november 2021 - Nr. 401, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. februar 2022, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/33173

    Nyt

    NYT: Stigende fertilitet for første gang i fire år

    16. februar 2015, Fra 2013 til 2014 steg den samlede fertilitet pr. kvinde fra 1,67 til 1,69. Det er første gang i fire år, at der ses en stigende fertilitet. Den samlede fertilitet angiver antallet af levendefødte børn, som en kvinde vil få, hvis hun i løbet af sin fertile periode (15-49 år) føder i overensstemmelse med årets aldersbetingede fertilitetskvotienter og ikke dør, før hendes fertile periode er slut. Udviklingen i den samlede fertilitet hænger derfor tæt sammen med udviklingen i antallet af levendefødte., Fertiliteten er højest blandt 30-årige, Det var de 30-årige kvinder, som med en fertilitetskvotient på 138 havde den højeste fertilitet i 2014. Fertilitetskvotienten på 138 fortæller, at 1.000 30-årige kvinder i 2014 satte 138 levendefødte børn i verden. Fertilitetskvotienterne er over 100 på alle alderstrin fra 27 til 34 år, og disse otte alderstrins bidrag til den samlede fertilitet svarede i 2014 til 58 pct. Den samlede fertilitet opgøres som summen af alle de enkelte alderstrins fertilitetskvotienter for aldersgruppen 15-49-årige. Der er i alt 35 alderstrin i denne gruppe, men deres vægt på den samlede fertilitet varierer kraftigt. For 15-16-årige og 47-49-årige var fertilitetskvotienterne i 2014 under 1., Fertilitet på samme niveau for 43-årige og 19-årige, Det er i Danmark blevet mere og mere usædvanligt, at kvinder under 20 år får børn. I 2014 var 19-åriges fertilitetskvotient 6,9, hvilket er det laveste nogensinde. Niveauet svarer ret præcist til fertilitetskvotienten for 43-årige, som i 2014 var 6,8. Det er med andre ord blevet lige så almindeligt at få børn for en kvinde, der er 43 år, som det er for en kvinde, der er 19 år. For 20 år siden var fertilitetskvotienten for 19-årige fem gange højere end for 43-årige. Går man længere tilbage i tiden, er forskellene endnu større., Højest fertilitet i Vestjylland og lavest i Byen København, Blandt de 11 landsdele i Danmark var den samlede fertilitet i 2014 højest i Vestjylland med 1,91 og lavest i Byen København med 1,57. Byen København omfatter kommunerne København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby og er faktisk den eneste landsdel, som har en lavere samlet fertilitet end gennemsnittet for hele landet. I Østjylland, som ligger næstlavest, er tallet 1,69 og dermed det samme som for hele Danmark. Selv om Byen København har klart lavest fertilitet, så er det også den landsdel, hvor der bliver født flest. De levendefødte i 2014, hvis mor boede i Byen København, udgjorde 20 pct. af alle levendefødte i Danmark. Byen København har en meget ung befolkning med mange kvinder i de mest fertile aldersgrupper. Så trods den lave samlede fertilitet udgjorde de levendefødte 1,55 pct. af befolkningen i Byen København mod 0,95 pct. i Vestjylland, hvor den samlede fertilitet er højest., Fertilitet 2014, 16. februar 2015 - Nr. 74, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Fertilitet, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregningerne af fertilitet er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR) om levendefødte og befolkning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19190

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation