Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5061 - 5070 af 6524

NYT: Stor kommunal forskel på grundskyld

23. november 2021, Den gennemsnitlige grundskyld for boligejere i 2021 varierer meget mellem kommunerne. De kommuner med den højeste gennemsnitlige grundskyld er Rudersdal med 34.716 kr., Hørsholm med 31.181 kr. og Lyngby-Taarbæk med 26.725 kr. I den anden ende ligger Morsø med 3.098 kr., Vesthimmerland med 3.122 kr. og Vejen med 3.445 kr., som er de kommuner med den laveste gennemsnitlige grundskyld. Gennemsnittet for hele landet er 10.417 kr. pr. ejerbolig i 2021, hvilket er en stigning på 2,4 pct. i forhold til 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk3, 19 mia. kr. i grundskyld fra boligejere, I alt betalte boligejerne 18,63 mia. kr. i grundskyld i 2021. Den samlede grundskyld inkluderer ud over betaling fra ejerboliger også betaling fra bl.a. landbrugs-, erhvervs- og udlejningsejendomme, der beløb sig til 10,64 mia. kr. i 2021., Ejendomsskatterne steg 2,7 pct., De samlede ejendomsskatter steg i 2021 med 2,7 pct. til 32,4 mia. kr. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2021 udgjorde 90 pct. af det samlede provenu - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme. Ejendomsværdiskatten er ikke en del af ejendomsskatterne, men indgår i de personlige indkomstskatter., Stigende grundværdi og faldende grundskyldspromille, Den samlede afgiftspligtige grundværdi for samtlige ejendomme i Danmark steg i 2021 med 2,7 pct. til 1.222 mia. kr. og ventes at stige med 2,1 pct. i 2022. Den gennemsnitlige grundskyldspromille faldt fra 26,18 til 26,15 promille fra 2020 til 2021 og ventes at falde til 26,12 promille i 2022., Loft over skattegrundlaget siden 2003, Reguleringsprocenten har siden 2003 udgjort et loft over stigningen i den afgiftspligtige grundværdi, som er beskatningsgrundlaget. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct. For 2021 var reguleringsprocenten 6,4 pct. for alle ejendomme, og i 2022 er den sat til 2,8 pct. for ejerboliger og 4,4 pct. for øvrige ejendomme., Ejendomsskatter udgør 3 pct. af de samlede skatter, Ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu har siden 2010 ligget mellem 2,7 og 3,0 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skat, Ejendomsbeskatningen, , 2020, 2021, 2022*, , mio. kr., Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsværdi, 2, 242, 2, 255, …, Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi, 332, 332, …, Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi, 567, 575, …, Grundskyld, 28, 440, 29, 270, 29, 839, Ejendomsskatter i alt, 31, 581, 32, 432, …, Heraf:, , , , København og Frederiksberg Kommuner, 5, 969, 6, 092, …, Øvrige kommuner, 25, 612, 26, 340, …, * Foreløbige budgettal. , Anm. 1: Forskelsværdi er ejendomsværdi minus grundværdi., Anm. 2: På grund af Skatteministeriets lovændring i foråret 2021, som ændrer afgiftsgrundlaget for dækningsafgift, samt kommende lovændringer, er der for 2022 ikke indhentet et afgiftsgrundlag for dækningsafgifter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk1, Ejendomsbeskatningen 2021 og 2022, 23. november 2021 - Nr. 414, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. november 2022, Alle udgivelser i serien: Ejendomsbeskatningen, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for 2024 og 2025 er baseret på udtræk fra Skatteforvaltningens ejendomsdatasystem, mens oplysningerne for ejendomsskattepromillerne for 2026 er baseret på tal fra Skatteministeriet, der bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/34700

Nyt

NYT: Indvandringen nærmer sig niveauet før 2020

11. november 2021, I tredje kvartal 2021 var indvandringen 29.888, hvilket er 92 pct. af indvandringen i samme kvartal 2019. I andet kvartal 2021 var indvandringen også næsten på niveau, 91 pct., med indvandringen i 2019, så noget tyder på, at indvandringen er ved at være tilbage på samme niveau som før den store nedgang i 2020, hvor indvandringen faldt med samlet set 16 pct. opgjort for hele året., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev22, Udvandring er fortsat lavere end tidligere år, Udvandringen var derimod ikke steget til samme niveau, idet udvandringen på 15.756 i tredje kvartal 2021 udgjorde 67 pct. af udvandringen i tredje kvartal 2019, og faktisk også lå under udvandringen i 2020, med 14 pct. Dette hænger sammen med, at udvandringstilbøjeligheden er høj i de første år efter indvandringen - af de udenlandske statsborgere, som indvandrede i 2019, var 40 pct. genudvandret i oktober 2021 (se tabel 4.6 i publikationen , Befolkningens Udvikling 2020, ) - og en mindsket indvandring derfor resulterer i en efterfølgende mindsket udvandring., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev22, Flere døde og fødte end i tredje kvartal 2020, I tredje kvartal 2021 døde 13.944 personer, mens 17.132 levendefødte kom til verden. Antallet af døde var dermed 7,8 pct. højere end i tredje kvartal 2020, og antallet af fødte 3,8 pct. højere end i tredje kvartal 2020. Samlet henover årets tre første kvartaler var antallet af døde i 2021 3,3 pct. højere end i 2020 (41.588 døde i 2021 mod 40.258 i 2020), og ligeledes var antallet af levendefødte i de tre første kvartaler 3,1 pct. højere end i 2020 (47.836 fødte i 2021 mod 46.394 i 2020)., Danmarks befolkning udgjorde 5.867.412 personer pr. 1. oktober 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev22, Befolkningens udvikling 3. kvt. 2021, 11. november 2021 - Nr. 401, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. februar 2022, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/33173

Nyt

NYT: Middellevetiden er steget

17. februar 2021, Middellevetiden udvikler sig fortsat positivt og er nu 79,5 år for mænd og 83,6 år for kvinder. Det svarer til en stigning på 0,2 år for mænd og 0,4 år for kvinder siden sidste år. COVID-19-pandemien, der ramte Danmark i foråret 2020, har dermed ikke påvirket dødeligheden i et omfang, der gør, at udviklingen afviger fra den generelle tendens siden starten af 1990'erne, hvor middellevetiden er steget næsten hvert eneste år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hisb7, Nordsjællandske kvinder bliver ældst, Middellevetiden for hele Danmark dækker over betydelige forskelle mellem de 11 landsdele. Den højeste middellevetid findes blandt kvinder i Nordsjælland med 85,2 år, hvilket er 1,6 år højere end landsgennemsnittet for kvinder. Modsat er det mænd fra Bornholm, der med 78,3 år har den laveste middellevetid. Det er 1,2 år mindre end landsgennemsnittet for mænd. , Middellevetider for 0-årige fordelt på landsdele. 2019/2020, , Mænd, , , Kvinder, , år, , , år, Hele landet, 79,5, , Hele landet, 83,6, Nordsjælland, 80,3, , Nordsjælland, 85,2, Østsjælland, 80,2, , Vestjylland, 84,0, Vestjylland, 80,1, , Østjylland, 83,9, Østjylland, 79,9, , Fyn, 83,8, Sydjylland, 79,7, , Sydjylland, 83,7, Nordjylland, 79,6, , Københavns omegn, 83,6, Københavns omegn, 79,2, , Østsjælland, 83,5, Fyn, 79,0, , Nordjylland, 83,2, Byen København , 78,5, , Byen København, 83,0, Vest- og Sydsjælland, 78,4, , Bornholm, 82,4, Bornholm, 78,3, , Vest- og Sydsjælland, 82,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/hisb77, 60-årige kvinder bliver 85 år i gennemsnit, Middellevetiden ovenfor gælder for nyfødte, men beregnes også for alle øvrige alderstrin, som forventede restlevetider. Fx giver de nyeste beregninger en middelrestlevetid på 22,3 år for 60-årige mænd og 25,4 år for 60-årige kvinder. En mand, som er 60 år gammel, kan altså forvente at leve, til han er 82,3 år, mens en 60-årig kvinde i gennemsnit bliver 85,4 år. De 60-årige har i sagens natur overlevet de første 60 år, mens nyfødte fortsat vil have en sandsynlighed for at dø, inden de bliver 60. Derfor er den forventede levetid, for personer som ér 60 år samlet set også højere end middellevetiden for 0-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hisb8, Tolkning af middellevetid, Middellevetiden for 0-årige angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt vil leve under den forudsætning, at de nuværende aldersbetingede dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden. Det er ikke en realistisk forudsætning. Dødeligheden har nemlig været faldende gennem mange år, og derfor er der sket en stigning i middellevetiden blandt 0-årige fra år til år. Fortsætter denne tendens, vil et gennemsnitligt barn født i 2021 blive væsentligt ældre end de middellevetider for 0-årige, som er udregnet på grundlag af dødshyppighederne for perioden 2019-2020. Middellevetiden for 0-årige skal derfor blot ses som en indikator for befolkningens dødelighed, og ikke en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve. , Middellevetid 2019/2020, 17. februar 2021 - Nr. 50, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. februar 2022, Alle udgivelser i serien: Middellevetid, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregninger af middellevetid er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32355

Nyt

NYT: Skoleområdet udgør 16 pct. af de kommunale driftsudgifter

24. april 2024, Kommunernes samlede nettodriftsudgifter var 402,0 mia. kr. i 2023. Det er en stigning på 13,4 mia. fra 2022. , Folkeskolen m.v., var med 62,3 mia. kr. svarende til 15,5 pct. af kommunernes nettodriftsudgifter igen den største udgiftspost. , Folkeskolen m.v., inkluderer bl.a. skolefritidsordninger, specialskoler og bidrag til staten for elever på private skoler. Som tidligere år udgør , tilbud til ældre, og , kontante ydelser, også en stor del af de kommunale regnskaber med hhv. 13,3 pct. og 8,6 pct. Kommunernes udgifter er i høj grad styret af , Aftale om kommunernes økonomi for 2023, mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGK31, Senior- og førtidspension stiger mest fra 2022 til 2023, Udgifter til senior- og førtidspension var den funktion, som voksede mest fra regnskabet 2022 til regnskabet 2023. Udgifterne havde en stigning på 4,2 mia. kr. til 37,2 mia. kr., hvilket svarer til 12,7 pct. Stigningen følger den udvikling, der har været siden 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGK31, Udgifter til somatiske sygehuse falder, Regionernes samlede nettodriftsudgifter var 135,1 mia. kr. i 2023, hvilket er 2,1 mia. kr. mere end i 2022. Hovedparten af disse udgifter går til sundhedsområdet. Størstedelen af udgifterne på sundhedsområdet går til drift af somatiske og psykiatriske sygehuse. I 2023 udgjorde disse udgifter 94,8 mia. kr. eller 71,9 pct. af nettodriftsudgifterne til sundhed. Somatiske sygehuse behandler fysiske lidelser, mens psykiatriske sygehuse fokuserer på mentale sundhedsproblemer., De samlede udgifter til sundhed er steget med 1,0 mia. kr. svarende til en stigning på 0,7, pct., Dette er til trods for, at der har været et fald til de somatiske sygehuse for første gang siden 2019 på 0,8 mia. kr. Udgifterne til de psykiatriske sygehuse og sygesikring m.v. er derimod samlet steget med 2,7 mia. til 37,5 mia. kr. svarende til 7,8, pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGR31, Faldende anlægsudgifter i regionerne, Regionernes samlede bruttoanlægsudgifter var 7,0 mia. kr. i 2023. Det er et fald på 16,2 pct. eller 1,4 mia. kr. i forhold til 2022 i løbende priser. Faldet skyldes hovedsageligt færre anlægsudgifter i Region Midtjylland og Region Hovedstaden på i alt 0,9 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGR31, Kommuner og regioners regnskaber 2023, 24. april 2024 - Nr. 115, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. april 2025, Alle udgivelser i serien: Kommuner og regioners regnskaber, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over kommunernes og regionernes regnskaber udarbejdes på grundlag af detaljerede regnskabs oplysninger for de enkelte kommuner og regioner. Flere oplysninger findes på , emnesiden, og i , statistikdokumentationen, . Se også nøgletal på , kommunekort, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48314

Nyt

NYT: Danmark har det største offentlige overskud i EU

30. april 2015, Ændret 30. april 2015 kl. 13:32, Ved offentliggørelsen kl. 9,00 var der desværre fejl i tallet for Danmarks offentlige saldo i 2014 i tabellen. Det var angivet som minus 1,2 pct., hvor det skulle have været 1,2 pct. Teksten var korrekt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Danmark havde sidste år det største offentlige overskud blandt EU-landene. Det danske overskud var på 1,2 pct. af BNP (bruttonationalproduktet). Danmark var sammen med Tyskland, Luxembourg og Estland dermed et af kun fire EU-lande, som havde et overskud. Set under ét havde EU-landene et underskud på 2,9 pct. af BNP, mens eurolandene havde et underskud på 2,4 pct. Ifølge ØMU-kriterierne, der er fastlagt i EU-traktaten, er 3 pct. under normale omstændigheder grænsen for det offentlige underskud (ØMU-saldoen)., Størst underskud på Cypern, Tolv , lande havde et underskud, der oversteg 3-procents-kriteriet. Cypern havde det største underskud på 8,8 pct. af BNP, Spanien havde det næststørste på 5,8 pct., mens Storbritannien og Kroatien fik det tredjestørste underskud, begge på 5,7 pct. Overskuddet i Danmark på 1,2 pct. af BNP i 2014 skal ses i lyset af engangsindtægter fra omlægningen af kapitalpensionsbeskatningen., Eurolandenes ØMU-gæld udgør 92 pct. af BNP, Ud af de 28 lande ligger 12 lande inden for 60-procents-kriteriet for den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden). Det gælder bl.a. Danmark, hvor gælden udgør 45,2 pct. af BNP. Af de 19 eurolande lå seks under 60-procents-kriteriet, mens , 13, eurolandes ØMU-gæld oversteg 60 pct. af BNP. Eurolandene lå med en gæld på 91,9 pct. af BNP samlet set over grænsen, mens EU-landene under ét havde en gæld på 87 pct. , Grækenlands ØMU-gæld er på 177 pct. af BNP, Med en ØMU-gæld på 177 pct. af BNP havde Grækenland den største ØMU-gæld i EU i 2014. Italien og Portugal havde begge en gæld på omkring 130 pct. af BNP, mens Irlands, Cyperns og Belgiens gæld var på omkring 110 pct. af BNP., Forbehold for Portugals og Bulgariens indberetninger, EU-Kommissionen kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat, har taget forbehold for kvaliteten af underskudsopgørelsen for 2014 i Portugals og Bulgariens april-indberetninger. Når kvalitetsproblemerne er blevet løst i samarbejde med Eurostat, vil forbeholdene blive ophævet., Underskud/overskud og gæld, , 2011, 2012, 2013, 2014, , pct. af BNP, Underskud (-) / overskud (+), , , , , Eurolandene , -4,1, -3,6, -2,9, -2,4, EU-28, -4,5, -4,2, -3,2, -2,9, Danmark, -2,1, -3,7, -1,1, 1,2, , , , , , Gæld, , , , , Eurolandene, 85,8, 89,1, 90,9, 91,9, EU-28, 80,9, 83,7, 85,5, 86,8, Danmark, 46,4, 45,6, 45,0, 45,2, Danmarks underskud (-) / overskud (+) havde fejlagtigt et minus foran 1,2 ved offentliggørelsen kl. 9.00., Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2014 (april-indberetning), 30. april 2015 - Nr. 214, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. oktober 2015, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19280

Nyt

NYT: Styrkede forventninger i industrien

29. april 2015, Den sammensatte konjunkturindikator for industrien er steget fra minus 16 i marts til minus 11 i april. Der spores en stigende tendens over de seneste måneder. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving. Af indikatorens tre komponenter er produktionsforventningerne fortsat positive, mens ordrebeholdningen stadig vurderes negativt - dog mindre end sidste måned. Færdigvarelagrene vurderes fortsat som , for store,, hvilket også tæller negativt., Produktionsforventningerne er stadig positive, Produktionsforventningerne er på 17 i april mod 9 i marts i sæsonkorrigerede tal. I april sidste år var tallet 25. I ikke-sæsonkorrigerede tal er industriens vurdering af ordrebeholdningen på minus 24 mod minus 29 i marts. I april 2014 var tallet 17., At der er positive produktionsforventninger samtidig med en negativ vurdering af ordrebeholdningen peger i hver sin retning. I , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015 nr. 92, bragte vi en analyse, der konkluderede, at det er forskellige virksomheder, der enten har utilstrækkelig ordrebeholdning eller positive produktionsforventninger. , Med nettotallet 27 vurderer en overvægt af virksomhederne, at færdigvarelagrene er , for store, ved april måneds start. Tallet var 28 i marts og 16 i april sidste år., Sammensat konjunkturindikator for industri, Nettotal, , Færdig-, varelagre, 1, Samlet, ordrebeholdning, , Produktions-, forventninger, Sammensat, konjunkturindikator, , , ikke-sæsonkorrigeret, , sæsonkorrigeret, 2014, November, 25, -28, , 8, -15, , December, 27, -27, , -1, -18, 2015, Januar, 25, -31, , 18, -13, , Februar, 15, -33, , 10, -13, , Marts, 28, -29, , 9, -16, , April, 27, -24, , 17, -11, 1, Færdigvarelagre vurderet som for store påvirker den sammensatte konjunkturindikator i negativ retning., Stigning i ikke-sæsonkorrigerede produktionsforventninger, Det ikke-sæsonkorrigerede nettotal for forventningerne til produktionen er steget fra 13 i marts til 24 i april 2015. I april sidste år var indikatoren på 32., Forventningerne til udviklingen i beskæftigelsen er steget fra 3 i marts til 12 i april. Sidste år, i april 2014, var forventningerne på 22. Forventningerne til salgspriserne er i april uændret på minus 9 som i marts. I april sidste år var indikatoren på minus 15., Stigende forventninger i brancherne, Investeringsgodeindustrien, (fx maskiner til produktion m.m.) viser positive forventninger til alle ovenstående indikatorer undtagen salgspriserne, hvor branchen har de mest negative forventninger., Mellemproduktindustrien, (fx kemiske produkter) viser positive forventninger til alle ovenstående indikatorer undtagen salgspriserne, hvor forventningerne er negative., Fremstilling af varige forbrugsgoder, (fx møbler og elektronik) viser positive forventninger til alle ovenstående indikatorer undtagen salgspriserne, der forventes at holde sig uændrede., Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, (fx fødevarer, medicin og legetøj) viser de mest positive forventninger til produktion og ordreindgangene og positive forventninger til beskæftigelsen. Salgspriserne forventes uændrede., Konjunkturbarometer for industri april 2015, 29. april 2015 - Nr. 206, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. maj 2015, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for industri, Kontakt, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling., Brancherne i industri er grupperet i fire hovedsektorer ud fra, hvilke produkter der fremstilles. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital som maskiner og transportmidler. Mellemprodukter er materialer, som andre industrier eller erhverv videreforarbejder, fx råstoffer og kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer., Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18790

Nyt

NYT: Middellevetiden er ikke steget det seneste år

13. februar 2019, Middellevetiden er ikke steget det seneste år og er derfor fortsat 79,0 år for mænd og 82,9 år for kvinder. I foråret 2018 var landet ramt af influenzaepidemi, en type influenza der ikke indgik i den tilbudte vaccine. Det kan være med til at forklare den stagnerende udvikling i middellevetiden, idet svage ældres dødelighed stiger, når en influenzaepidemi rammer. Siden starten af 1990'erne er middellevetiden ellers steget næsten hvert år. Den gennemsnitlige årlige stigning har i perioden været 0,25 år for mænd og 0,19 år for kvinder., Nordsjællandske kvinder bliver ældst, Middellevetiden for hele Danmark dækker over betydelige forskelle mellem de 11 landsdele. Den højeste middellevetid findes blandt kvinder i Nordsjælland med 84,1 år, hvilket er 1,2 år højere end landsgennemsnittet for kvinder. Modsat er det mænd i Byen København, der med 77,7 år har den laveste middellevetid. Det er 1,3 år mindre end landsgennemsnittet for mænd. Byen København består af kommunerne København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby., Middellevetider for 0-årige fordelt på landsdele. 2017/2018, , Mænd, , , Kvinder, , år, , , år, Hele landet, 79,0, , Hele landet, 82,9, Østsjælland, 79,8, , Nordsjælland, 84,1, Vestjylland, 79,7, , Østsjælland, 83,4, Nordsjælland, 79,6, , Fyn, 83,3, Københavns omegn, 79,3, , Københavns omegn, 83,2, Sydjylland, 79,3, , Østjylland, 83,2, Østjylland, 79,3, , Vestjylland, 83,1, Fyn, 78,9, , Sydjylland, 82,8, Nordjylland, 78,9, , Nordjylland, 82,8, Bornholm, 77,9, , Byen København, 82,1, Vest- og Sydsjælland, 77,9, , Bornholm, 82,0, Byen København, 77,7, , Vest- og Sydsjælland, 81,9, 31 pct. af kvinderne bliver 90 år, Hvis dødeligheden fra perioden 2017-2018 holder sig på samme niveau i al fremtid, vil 69 pct. af pigerne og 57 pct. af drengene, der fødes nu, opnå at blive 80 år. 31 pct. af pigerne vil også kunne fejre deres 90-års fødselsdag. Det samme gælder for 19 pct. af drengene. Det vil fortsat være de færreste, som vil være i live på deres 100-års fødselsdag. Kun 1,0 pct. af drengene og 3,3 pct. af pigerne kan forvente at blive 100 år med det nuværende dødelighedsmønster., Tolkning af middellevetid, Middellevetiden for 0-årige angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt vil leve under den forudsætning, at de nuværende aldersbetingede dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden. Det er ikke en realistisk forudsætning. Dødeligheden har nemlig været faldende gennem mange år, og derfor er der sket en stigning i middellevetiden for 0-årige fra år til år. Fortsætter dødeligheden i samfundet med at falde, vil en gennemsnitlig lille dreng født i 2019 blive væsentligt ældre end 79,0 år, og en tilsvarende pige kan også regne med at blive ældre end 82,9 år. Middellevetiden for 0-årige skal derfor blot ses som en indikator for befolkningens dødelighed - ikke en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve. , Middellevetid 2017/2018, 13. februar 2019 - Nr. 50, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Middellevetid, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregninger af middellevetid er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28481

Nyt

NYT: Danmarks offentlige overskud er EU's største

30. april 2020, I 2019 havde Danmark et overskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) på 84,9 mia. kr. svarende til 3,7 pct. af BNP. Dermed var Danmarks overskud det største blandt EU-landene i 2019. Luxembourg og Bulgarien havde også store overskud på den offentlige saldo på hhv. 2,2 og 2,1 pct. af BNP. Frankrig havde et underskud lige på den 3-procentsgrænse, der er fastlagt via Maastricht-traktaten, mens Rumænien med et underskud på 4,3 pct. af BNP som det eneste land ikke overholdt dette kriterie., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, ., Danmarks ØMU-gæld stadig blandt EU's laveste, Danmark havde i 2019 den femte laveste offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) blandt EU-landene. Den danske ØMU-gæld udgjorde 33,2 pct. af BNP i 2019. , Ifølge ØMU-kriterierne må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP., Danmark var sammen med bl.a. Estland, Bulgarien, Luxembourg, og Tjekkiet blandt de 16 EU-lande, som ved udgangen af 2019 opfyldte dette kriterie. Blandt de 19 eurolande, var der kun 10, der havde en ØMU-gæld under 60 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, ., Grækenland har fortsat klart den største ØMU-gæld i EU, Med en ØMU-gæld på 177 pct. af BNP havde Grækenland ligesom i de foregående år også i 2019 den relativt største ØMU-gæld i EU. Italien og Portugal havde en gæld på 135 pct. hhv. 118 pct. af BNP, mens Belgien og Frankrig havde en gæld lige under 100 pct. De 28 , EU-lande, inklusive Storbritannien, havde ved udgangen af 2019 samlet set en gæld på 79,3 pct. af BNP, mens de 19 eurolande havde en gæld på 84,1 pct. , ØMU-gælden for EU-landene er set over ét faldet med 7, ,7 , procentpoint siden den toppede med 87,0 pct. i 2014. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er vigtige nøgletal, ØMU-gælden og ØMU-saldoen er to vigtige nøgletal, der benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier, mens lande uden for euroen kan få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp, 1., Forbehold for Danmarks indberetning, EU-Kommissionen kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat, har via pressemeddelelse af 22. april 2020 taget forbehold for kvaliteten af Danmarks indberetning for 2019. Forbeholdet skyldes primært, at Eurostat ikke har haft mulighed for at kontrollere tallene detaljeret, fordi statsregnskabet endnu ikke er offentliggjort. Selve beregningen er dog som altid foretaget på det mest detaljerede grundlag, da Danmarks Statistik har haft fuld adgang til det ikke offentliggjorte statsregnskab. Læs mere i denne baggrundnote: , EU-forbehold for Danmarks EDP-indberetning, april 2020, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ændret konteringspraksis, For perioden 2015-2018 er , ØMU-saldoen ikke identisk med den offentlige saldo, . Det skyldes, at Eurostat har bedt Danmarks Statistik om at ændre konteringspraksis vedr. kurstab og -gevinster ved statens opkøb af egne statsobligationer i markedet. Dette er gjort i indberetningen til Eurostat, men ikke i statistikken over de offentlige finanser for 2015-2018 pga. hensynet til sammenhæng mellem de offentlige finanser og nationalregnskabet. , Yderligere information kan findes i dette baggrundsnotat: , Sammenhæng mellem EDP indberetningen og tabellerne over de offentlige finanser, ., Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2019 (april-indberetning), 30. april 2020 - Nr. 165, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30650

Nyt

NYT: Byerhvervenes produktivitet stiger moderat

27. november 2018, Stigningen i byerhvervenes produktivitet er opgjort til 1,6 pct. i 2015, 0,0 pct. i 2016 og 1,0 pct. i 2017. Dermed er væksten i byerhvervenes produktivitet væsentligt større end hidtil beregnet. Sammenlignet med seneste offentliggørelse er produktivitetsvæksten i byerhvervene opjusteret med 1,0 procentpoint i 2015, med 0,6 procentpoint i 2016 og med 0,1 procentpoint i 2017. Opjusteringen er en konsekvens af revisionen af nationalregnskabet tidligere på måneden, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:41, 1 fra 7. november 2018. I perioden 2015-2017 steg byerhvervenes timeproduktivitet med gennemsnitligt 0,9 pct. pr. år, viser foreløbige beregninger. Det er resultatet af en gennemsnitlig økonomisk vækst i byerhvervene på 3,1 pct. og en gennemsnitlig stigning i antallet af arbejdstimer på 2,2 pct. Stigningen i produktiviteten i 2015-2017 er således omtrent halvt så stor som under det seneste opsving i midten af 00'erne., Byerhvervenes produktivitet steg i perioden 2004-2017, I perioden 2004-2017 er byerhvervenes timeproduktivitet opgjort til en gennemsnitlig stigning på 1,4 pct. pr. år. Tallet dækker over pæne stigninger i de første tre år af perioden (2004-2006) og moderat , produktivitetsudvikling i de seneste fire år af perioden , (2014-2017). I perioden 2007-2013 var produktivitetsudviklingen påvirket af den økonomiske og finansielle krise og den efterfølgende genindhentning. For perioden 2004-2017 har branchen industri bidraget mest til stigningen i byerhvervenes produktivitet. Ved analyser af produktivitet anbefales det at se på udviklingen over en længere periode, da et enkelt år kan afvige fra trenden., Industriens produktivitetsvækst ligger pænt i forhold til nabolande, For industrien, som udgør næsten en fjerdedel af byerhvervene, er arbejdsproduktiviteten steget i perioden 2004-2017 med gennemsnitligt 3,2 pct. pr. år. Dermed har industrien i Danmark siden 2003 haft en højere produktivitetsudvikling end vores nabolande. Sverige har haft en lidt lavere stigning på 2,9 pct., mens de resterende lande har haft en gennemsnitlig stigning på omkring 2,0 pct. pr. år. Det høje tal for Danmark dækker over store stigninger i perioden 2008-2011 (gennemsnitligt 3,9 pct. pr. år), hvorefter produktivitetsvæksten blev opgjort til et lidt lavere niveau i perioden 2012-2017 (gennemsnitlig stigning på 2,6 pct. pr. år)., Arbejdsproduktivitet og bruttoværditilvækst (løbende priser) fordelt på erhverv, , Brutto-, værdi-, tilvækst, Arbejdsproduktiviteten, , , 2017*, , 2014, , 2015, , 2016*, , 2017*, , , 2004, -2007, 2008, -2011, 2012, -2017*, 2004, -2017*, , mia. kr. , årlig vækst i pct., , gennemsnitlig årlig vækst i pct., Byerhverv, 1, 1, 234, 0,7, 1,6, 0,0, 1,0, , 1,8, 0,9, 1,4, 1,4, Industri, 273, 1,2, -1,7, 4,3, 0,2, , 3,5, 3,9, 2,6, 3,2, Forsyningsvirksomhed, 44, -6,5, 12,4, 0,5, 4,3, , -2,0, 0,9, 1,6, 0,3, Bygge og anlæg, 97, 0,8, 7,9, -0,6, 3,3, , -1,2, 1,2, 3,2, 1,4, Tjenesteydende erhverv, 2, 821, 0,9, 1,7, -1,2, 1,0, , 2,2, -0,1, 1,0, 1,0, Markedsmæssig del af økonomien i alt, 1, 475, 0,9, 0,9, 0,2, 1,2, , 1,5, 0,8, 1,0, 1,1, * Foreløbige tal., 1, Omfatter den markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet landbrug, skovbrug og fiskeri, råstofindvinding, boliger og udlejning af erhvervsejendomme., 2, Byerhverv eksklusive industri, forsyningsvirksomhed og bygge og anlæg., Revisioner, I forhold til seneste offentliggørelse af , Arbejdsproduktiviteten 2017 marts-version, (, Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:178, fra 7. maj 2018) er der revideret i årene 2015-2017. Beregningerne i denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i , Nationalregnskabet 2017 november-version, (, Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:41, 1, fra 7. november 2018). , Arbejdsproduktiviteten 2017 november-version, 27. november 2018 - Nr. 446, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdsproduktiviteten, Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Arbejdsproduktivitet beregnes som udviklingen i markedsmæssig bruttoværditilvækst (i kædede 2010-priser) pr. arbejdstime. Tallene for bruttoværditilvækst i kædede 2010-priser samt antal arbejdstimer stammer fra de løbende offentliggørelser af nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26828

Nyt

NYT: Boligejere i Hovedstaden betaler mest i grundskyld

22. november 2018, Boligejere i Region Hovedstaden betalte i 2018 i gennemsnit over dobbelt så meget i grundskyld som ejere i resten af landet. Mens boligejerne i Hovedstaden i 2018 i gennemsnit betalte 16.142 kr., svarende til en stigning på 4,6 pct. i forhold til året før, betalte ejerne i resten af landet i gennemsnit 7.342 kr., hvilket var en stigning på 4,5 pct. i forhold til året før. Grundskylden uden for hovedstadsregionen var i gennemsnit højest i Region Sjælland efterfulgt af Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Nordjylland., 16,5 mia. kr. i grundskyld fra boligejere, I alt betalte boligejerne 16,5 mia. kr. i grundskyld i 2018. Heraf udgjorde Region Hovedstaden 6,9 mia. kr., svarende til 42,1 pct., mens antallet af ejerboliger i Region Hovedstaden udgjorde 24,8 pct. af alle ejerboliger i Danmark. Den samlede grundskyld inkluderer ud over betaling fra ejerboliger også betaling fra bl.a. landbrugs-, erhvervs- og udlejningsejendomme, der beløb sig til 9,9 mia. kr. i 2018., Ejendomsskatterne steg 3,9 pct., De samlede ejendomsskatter steg i 2018 med 3,9 pct. til 29,6 mia. kr. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2018 udgjorde 89 pct. af det samlede provenu - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme. I 2019 forventes de samlede ejendomsskatter at stige til 30,6 mia. kr. Ejendomsværdiskatten er ikke en del af ejendomsskatterne, men indgår i de personlige indkomstskatter., Stigende grundværdi og uændret grundskyldspromille, Den afgiftspligtige grundværdi steg i 2018 med 4,6 pct. til 1.113 mia. kr. og ventes at stige med 3,6 pct. i 2019. Den gennemsnitlige grundskyldspromille var uændret 26,12 promille fra 2017 til 2018 men ventes at stige til 26,14 promille i 2019., Loft over skattegrundlaget siden 2003, Reguleringsprocenten har siden 2003 udgjort et loft over stigningen i den afgiftspligtige grundværdi, som er beskatningsgrundlaget. Den afgiftspligtige grundværdi er den laveste værdi af , enten, ejendommens grundværdi efter fradrag for forbedringer og fritagelser , eller, af foregående skatteårs afgiftspligtige grundværdi forhøjet med en reguleringsprocent. Reguleringsprocenten opgøres som den skønnede stigning i det samlede kommunale udskrivningsgrundlag for skatteåret tillagt 3 pct. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct. For 2018 var reguleringsprocenten 6,5 pct. for alle ejendomme, og den er sat til 5,5 pct. i 2019., Ejendomsskatter udgør knap 3 pct. af de samlede skatter, Af figuren fremgår det, at ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu er steget siden kommunalreformen i 2007, og at andelen siden 2009 har ligget mellem 2,7 og 3,0 pct., Ejendomsbeskatningen, , 2017, 2018, 2019*, , mio. kr., Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsværdi, 2, 264, 2, 291, 2, 242, Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi, 374, 339, 341, Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi, 594, 554, 553, Grundskyld, 25, 233, 26, 394, 27, 482, Ejendomsskatter i alt, 28, 465, 29, 578, 30, 618, Heraf:, , , , København og Frederiksberg Kommuner, 5, 384, 5, 556, 5, 811, Øvrige kommuner, 23, 081, 24, 022, 24, 807, * Foreløbige budgettal. , Anm. Forskelsværdi er ejendomsværdi minus grundværdi., Ejendomsbeskatningen 2018 og 2019, 22. november 2018 - Nr. 440, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. november 2019, Alle udgivelser i serien: Ejendomsbeskatningen, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for 2024 og 2025 er baseret på udtræk fra Skatteforvaltningens ejendomsdatasystem, mens oplysningerne for ejendomsskattepromillerne for 2026 er baseret på tal fra Skatteministeriet, der bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28067

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation