Søgeresultat

NYT: Fremgang i dansk økonomi i 2. kvartal

For de sæsonkorrigerede tal kan der forekomme revisioner tilbage til og med 2023 på baggrund af de nye tal for første halvår af 2025, da disse indgår i

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50531

VUHM: Versionstabel af UHM - Udenrigshandel månedlig

version, poster, im- og eksport, land, enhed og sæsonkorrigering
2010M01-2025M07 (-)

https://www.statistikbanken.dk/VUHM

Statistikbanktabel

AED022: Hjemmehjælp, visiteret tid

område, ydelsestype, alder og køn
2008-2025 (Timer pr. uge)

https://www.statistikbanken.dk/AED022

Statistikbanktabel

STRAFNA6: Skyldige personer

område, køn, alder og national oprindelse
2005-2023 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/STRAFNA6

Statistikbanktabel

Færdselsuheld

Hvor mange dør i trafikuheld om året? Og hvordan har udviklingen i trafikuheld med personskade været de seneste år?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/trafikulykker/faerdselsuheld

Emneside

NYT: Øget import af tjenester trækker overskuddet ned

10. december 2018, I oktober var der et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 11,7 mia. kr. i sæsonkorrigerede tal, hvilket er et fald på 1,8 mia. kr. i forhold til september. Det er især en stigning i importen af tjenester, som trækker overskuddet ned., Øget import trækker overskuddet ned i 2018, I de første ti måneder af 2018 var overskuddet på varer og tjenester 46 mia. kr. lavere end i 2017, hvilket primært skyldes en stigning i importen på 59 mia. kr. Eksporten af varer og tjenester steg med 13 mia. kr. trods et fald i tjenesteeksporten. Knækket i overskuddet i april 2018 er forårsaget af , en ekstraordinært høj import af skibe og fly. , Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, I forhold til seneste offentliggørelse er overskuddet på betalingsbalancens løbende poster for januar-september 2018 næsten uændret (i faktiske tal)., Betalingsbalancens løbende poster,  , Faktiske tal, Sæsonkorrigerede tal,  , 2018, Januar-oktober,  , Oktober, September, Oktober, 2017, 2018,  , mia. kr., Løbende poster i alt, 15,5, 13,5, 11,7, 143,6, 101,7, Indtægter, 124,3, 119,5, 120,0, 1, 166,6, 1, 179,6, Udgifter, 108,8, 106,0, 108,3, 1, 023,0, 1, 077,9, Varer, 13,4, 11,4, 11,3, 103,5, 83,0, Eksport, 71,8, 65,0, 65,8, 621,9, 638,4, Import, 58,4, 53,6, 54,4, 518,5, 555,5, Tjenester, -0,8, 0,9, -0,7, 29,3, 3,7, Eksport, 36,6, 36,7, 36,8, 369,1, 365,1, Import, 37,4, 35,8, 37,5, 339,8, 361,4, Indkomst, 5,7, 4,2, 3,8, 35,2, 43,9, Indtægter, 14,5, 15,8, 15,5, 153,5, 155,9, Udgifter, 8,9, 11,6, 11,6, 118,3, 112,0, Løbende overførsler, -2,8, -3,0, -2,7, -24,3, -28,8, Indtægter, 1,4, 1,9, 2,0, 22,0, 20,2, Udgifter, 4,2, 4,9, 4,7, 46,4, 49,0, Kapitaloverførsler mv, 0,1, 0,1, 0,1, 0,9, 0,4, Betalingsbalancen over for udlandet oktober 2018, 10. december 2018 - Nr. 470, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. januar 2019, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalancen over for udlandet, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Der er definitionsmæssige forskelle mellem udenrigshandlen og betalingsbalancens varepost. Den mest betydende forskel udgøres af køb af brændstof til skibe i udenlandsk havn (bunkring) - se overgangstabel på , www.dst.dk/bopdok, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26865

NYT: Fald i vareimporten trækker overskuddet op

9. november 2018, I september var der et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 12,3 mia. kr. i sæsonkorrigerede tal, hvilket er en stigning på 3,9 mia. kr. i forhold til august. Det er især et fald i importen af varer, som trækker overskuddet op., Varer og tjenester trækker overskuddet ned i 2018, Set over de første ni måneder af 2018 var overskuddet på betalingsbalancen 45,3 mia. kr. lavere end i samme periode i 2017. Denne udvikling skyldes primært fald i overskuddet på varer med 23,1 mia. kr. og på tjenester med 22,3 mia. kr. som følge af stigninger i importen. Overskuddet på indkomst steg med 4,2 mia. kr., mens underskuddet på overførsler blev øget med 4,1 mia. kr., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, I forhold til seneste offentliggørelse er overskuddet på betalingsbalancens løbende poster for januar-august 2018 nedjusteret med 0,9 mia. kr. (i faktiske tal). , Betalingsbalancens løbende poster,  , Faktiske tal, Sæsonkorrigerede tal,  , 2018, Januar-september,  , September, August, September, 2017, 2018,  , mia. kr., Løbende poster i alt, 17,1, 8,4, 12,3, 130,3, 89,5, Indtægter, 118,1, 118,0, 118,3, 1, 050,6, 1, 058,3, Udgifter, 101,0, 109,6, 105,9, 920,3, 968,8, Varer, 11,9, 7,4, 10,3, 93,6, 70,5, Eksport, 64,1, 63,9, 63,9, 559,1, 571,0, Import, 52,2, 56,6, 53,5, 465,5, 500,6, Tjenester, 1,0, 0,3, 0,9, 27,1, 5,0, Eksport, 36,3, 36,9, 36,8, 332,8, 328,7, Import, 35,3, 36,6, 36,0, 305,7, 323,7, Indkomst, 7,2, 3,6, 4,1, 31,4, 40,2, Indtægter, 15,8, 15,2, 15,6, 138,7, 140,4, Udgifter, 8,6, 11,5, 11,5, 107,4, 100,2, Løbende overførsler, -3,0, -2,9, -3,0, -21,7, -26,1, Indtægter, 1,9, 2,0, 1,9, 20,0, 18,2, Udgifter, 4,9, 4,9, 4,9, 41,7, 44,4, Kapitaloverførsler mv, 0,1, 0,1, 0,1, 0,8, 0,4, Betalingsbalancen over for udlandet september 2018, 9. november 2018 - Nr. 421, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. december 2018, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalancen over for udlandet, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Der er definitionsmæssige forskelle mellem udenrigshandlen og betalingsbalancens varepost. Den mest betydende forskel udgøres af køb af brændstof til skibe i udenlandsk havn (bunkring) - se overgangstabel på , www.dst.dk/bopdok, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26864

NYT: Stigning i overskud pga. rekordhøj vareeksport

10. marts 2020, I januar var der et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 16,8 mia. kr., hvilket er 1,6 mia. kr. højere end i december (i sæsonkorrigerede tal). Stigningen er forårsaget af øget eksport af varer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb1s, ., Overskuddet på varehandlen rekordhøjt i januar, Varehandlen bidrog i januar med 15,5 mia. kr. til overskuddet på betalingsbalancen, hvilket er rekordhøjt og hænger sammen med en meget høj vareeksport. Overskuddet på tjenestehandlen har de seneste tre måneder været vendt til et underskud som følge af både en nedgang i eksporten og en stigning i importen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb1s, ., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er nedjusteret med 3,1 mia. kr. for året 2019 i forhold til seneste offentliggørelse. Det skyldes især en nedjustering af eksporten af varer., Ny offentliggørelsesrytme i betalingsbalancen, I 2020 er nationalregnskabet overgået til ny offentliggørelsesrytme. Offentliggørelsesrytmen for , Betalingsbalancen over for udlandet, , , Udenrigshandel med varer, og , Udenrigshandel med tjenester, justeres tilsvarende. Det betyder, at den løbende opdatering af de tidligere år i , betalingsbalancen over for udlandet, afsluttes allerede i juni fremfor oktober. Det gælder dog ikke formueindkomsten og de finansielle poster, der opdateres i september. Læs mere om , Den nye offentliggørelsesrytme, ., Betalingsbalancens løbende poster,  , Faktiske tal, Sæsonkorrigerede tal,  , Januar, December, Januar,  , mia. kr., Løbende poster i alt, 15,3, 15,2, 16,8, Indtægter, 125,2, 126,3, 130,1, Udgifter, 109,9, 111,2, 113,3, Varer, 14,8, 12,1, 15,5, Eksport, 71,4, 66,6, 71,1, Import, 56,7, 54,5, 55,6, Tjenester, -0,9, -0,4, -0,1, Eksport, 37,2, 40,8, 40,7, Import, 38,1, 41,2, 40,8, Indkomst, 6,4, 6,2, 5,0, Indtægter, 15,0, 16,9, 16,2, Udgifter, 8,6, 10,7, 11,2, Løbende overførsler, -4,9, -2,7, -3,6, Indtægter, 1,7, 2,0, 2,1, Udgifter, 6,6, 4,7, 5,7, Kapitaloverførsler mv., -0,1, 0,1, -0,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb1s, ., Betalingsbalancen over for udlandet januar 2020, 10. marts 2020 - Nr. 95, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. april 2020, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalancen over for udlandet, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Der er definitionsmæssige forskelle mellem udenrigshandlen og betalingsbalancens varepost. Den mest betydende forskel udgøres af køb af brændstof til skibe i udenlandsk havn (bunkring) - se overgangstabel på , www.dst.dk/bopdok, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29636

NYT: Fertiliteten steg for tredje år i træk

22. februar 2017, Den samlede fertilitet steg fra 1,71 barn pr. kvinde i 2015 til 1,79 barn pr. kvinde i 2016. Det er tredje år i træk, at fertiliteten er steget. Den samlede fertilitet angiver antallet af levendefødte børn, som en kvinde vil få, hvis hun i løbet af sin fertile periode (15-49 år) føder, som kvinderne i de enkelte aldersgrupper fødte i det aktuelle år., Tønder har den højeste fertilitet i 2016, mens København har den laveste, Den samlede fertilitet i Tønder var på 2,34 barn pr. kvinde, mens den i København var på 1,63 barn pr. kvinde. Selv om fertiliteten er højere i Tønder end i København, blev der i forhold til befolkningstallet født flere børn i København end i Tønder. Der blev således født 10.091 børn i København svarende til 17 børn pr. 1.000 indbyggere. I Tønder blev der født 382 børn svarende til ti børn pr. 1.000 indbyggere. Det skyldes, at der er stor forskel på hvor stor en andel af befolkningen, der er kvinder i den fødedygtige alder i de to kommuner. , Stor forskel i gennemsnitsalderen for førstegangsfødende, Den gennemsnitlige alder for førstegangsfødende på landsplan er 29,1 år, som den har været siden 2013. Der er dog en forskel på næsten seks år mellem Lollands gennemsnit på 26,6 år for førstegangsfødende og Dragørs 32,4 år. Næst efter Dragør er det i Hørsholm, Gentofte, Frederiksberg og Københavns Kommuner, at kvinderne gennemsnitligt er de ældste førstegangsfødende., Forældre er gennemsnitligt lidt yngre, Gennemsnitsalderen for fødende kvinder er faldet fra 30,9 til 30,8 år i 2016. Det er første gang siden 1977, at den gennemsnitlige alder for fødende kvinder er faldet. Gennemsnitsalderen for fædre til nyfødte er faldet fra gennemsnitligt 33,5 til 33,4 år., Størst stigning i fertiliteten blandt indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande, Den samlede fertilitet blandt ikke-vestlige indvandrerkvinder steg fra 1,95 barn pr. kvinde i 2015 til 2,11 barn pr. kvinde i 2016. Det er en stigning på 0,16 barn pr. kvinde. Den samlede fertilitet blandt kvinder af dansk oprindelse steg i samme periode fra 1,74 til 1,81 barn pr. kvinde svarende til 0,07 barn pr. kvinde. Fertiliteten blandt ikke-vestlige indvandrerkvinder er dog stadig meget langt fra niveauet i 1990'erne, hvor den samlede fertilitet lå på over tre børn pr. kvinde., Fertilitet 2016, 22. februar 2017 - Nr. 69, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. februar 2018, Alle udgivelser i serien: Fertilitet, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregningerne af fertilitet er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR) om levendefødte og befolkning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23528

NYT: Den samlede fertilitet faldt for fjerde år i træk

25. februar 2021, Den samlede fertilitet (15-49 år) faldt i 2020 til 1,67 levendefødte pr. kvinde. Det er et fald for fjerde år i træk, og dermed er fertiliteten på niveau med 2013. Fertilitet opgøres også fordelt på kvindernes herkomst, og her ses det største fald blandt indvandrerkvinder fra vestlige lande, hvor deres samlede fertilitet faldt fra 1,43 i 2019 til 1,34 i 2020. Den samlede fertilitet angiver antallet af levendefødte, som en kvinde vil få, hvis hun i løbet af sin fertile periode (15-49 år) føder, som kvinderne i de enkelte aldersgrupper fødte i det pågældende år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fert1, Store geografiske forskelle, Den samlede fertilitet varierer også geografisk, hvor Region Hovedstaden var eneste region med en samlet fertilitet under landsgennemsnittet, nemlig 1,61 i 2020. I alle regioner faldt den samlede fertilitet i 2020, med undtagelse af Region Midtjylland, hvor der var en stigning fra 1,75 i 2019 til 1,76 i 2020. Region Nordjylland tegnede sig for det største fald fra 1,75 i 2019 til 1,68 i 2020. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod407, Kommunernes samlede fertilitet varierede mellem 1,37 og 2,48, På kommunalt niveau var der endnu større forskelle end mellem regionerne, idet kommunen med den laveste samlede fertilitet var Lolland Kommune med en samlet fertilitet på 1,37, og kommunen med højeste samlede fertilitet i 2020, Rebild Kommune, var oppe på 2,48. , Andel, som ikke er blevet forælder som 50-årig, er stagneret, Andelen, som ikke er blevet forældre som 50-årige, har været ret konstant gennem de seneste 15 år, nemlig 20-21 pct. af de 50-årige mænd og 12-13 pct. af de 50-årige kvinder. I Statistikbanken er for nyligt blevet oprettet flere nye tabeller, som kan kaste lys over forskellige aspekter af fødsler og fertilitet i Danmark. For eksempel, har opgørelsen af andelen af personer, som ikke er blevet forældre som 50-årige, tidligere kun været publiceret i den årlige publikation , Befolkningens udvikling, , og nu ligger denne opgørelse også som en tabel (, www.statistikbanken.dk/barnlos, ) i Statistikbanken. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/barnlos, 1.420.665 personer er forældre til to børn, 1. januar 2021 var der 2.787.784 forældre i Danmark, og godt halvdelen var forældre til to børn. 21 pct. var forældre til hhv. et barn og tre børn, mens 5 pct. var forældre til fire børn. , I Statistikbanken er oprettet en tabel (, www.statistikbanken.dk/foraeld, ), som angiver, hvor mange børn forældre (født i Danmark) har på et givet tidspunkt, uanset om disse børn evt. er voksne på optællingstidspunktet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/foraeld, Fertilitet 2020, 25. februar 2021 - Nr. 62, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. februar 2022, Alle udgivelser i serien: Fertilitet, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregningerne af fertilitet er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR) om levendefødte og befolkning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31989