Forside

Søgeresultat

Viser resultat 981 - 990 af 4611

NYT: Boligbyrden føles tungere

29. maj 2017, Andelen af danske husstande, der betragter deres boligudgifter som en tung økonomisk byrde, er steget fra 6 pct. i 2004 til 12 pct. i 2014, men er i foråret 2016 faldet lidt til 9 pct. Boligudgifterne omfatter både lejeres husleje og ejeres afdrag og renter på boliglån samt udgifter til vedligeholdelse af boligen. Fra 2004 til 2016 er andelen, der svarer, at boligudgifterne ikke er noget problem, faldet fra 75 til 62 pct. Også her har der været lidt fremgang at spore siden 2014, hvor andelen var helt nede på 59 pct. Blandt den femtedel af befolkningen, der har den laveste indkomst, finder 17 pct. i 2016, at boligudgiften er , en tung byrde, . Det samme gælder 6 pct. blandt femtedelen med højest indkomst., Mere end hver 20. har ikke betalt regninger til tiden, Økonomiske vanskeligheder kan komme til udtryk på mange måder. Undersøgelsen viser, at 6 pct. af danske husstande i det foregående år har oplevet ikke at kunne betale regninger til tiden, herunder fx afdrag på bolig, husleje eller regninger for el, vand og varme. Ligeledes ville 25 pct. af husstandene være ude af stand til at betale en uventet udgift på 10.000 kr. uden at skulle låne penge. Det kunne fx være en udgift til akut tandlægebehandling., Unge kæmper mest med privatøkonomien, At etablere sig i voksenlivet giver ofte anledning til økonomiske problemer. Det er således de unge mellem 20 og 29 år, som oftest har svært ved at få økonomien til at hænge sammen i hverdagen. I 2016 svarer 12 pct. af husstande med unge mellem 20 og 29 år, at de har , svært, eller , meget svær, t ved at få pengene til at slå til, mens yderligere 22 pct. angiver, at det er , lidt svært., Betragtes derimod personer over 70 år, hvor hovedparten er pensioneret, så er det kun 6 pct., der finder det , svært, eller , meget svært, og yderligere 12 pct., som finder det , lidt svært, ., Børnefamilier kæmper også, At det kan være dyrt at få børn ses ved, at 13 pct. af de 0-19 årige lever i husstande, hvor det er , svært, eller, meget svært, at få pengene til at slå til. Særligt er det svært for enlige med børn, hvor omkring en tredjedel af familierne kæmper med økonomien i hverdagen., Færre har pengeproblemer i vores nabolande, Resultaterne er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, der primært formidles af Eurostat. Sammenlignet med vores nabolande var Danmark med 10 pct. i 2015 det land, hvor flest havde , svært, eller , meget svært, ved at få pengene til at slå til. I både Tyskland og Sverige var andelen 8 pct., mens Norge var helt nede på 4 pct. økonomisk trængte. I EU's 28 medlemslande levede 26 pct. af befolkningerne i husstande, hvor det var svært eller meget svært at få pengene til at slå til i hverdagen i 2015. De europæiske tal findes i , Eurostats database, . De danske 2016-tal offentliggøres i Eurostats database i løbet af sommeren., Indikatorer for velfærd 2016, 29. maj 2017 - Nr. 222, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2017, Alle udgivelser i serien: Indikatorer for velfærd, Kontakt, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgelsen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Man skal derfor være varsom med tolkningen af resultaterne og især ved sammenligninger over tid. Undersøgelsen er del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i visse andre lande. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Kun en meget begrænset del af undersøgelsen offentliggøres af Danmarks Statistik, men EU's statistiske kontor, Eurostat, offentliggør en lang række detaljer om situationen i EU-landene., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24958

Nyt

NYT: Flere er udfordret på økonomien i Danmark

24. september 2015, I 2014 levede 12 pct. af danskere i husstande, hvor det i følge den interviewede person var , svært, eller , meget svært, at få pengene til at slå til. Lige før krisen satte ind i 2008 var andelen 8 pct. Det er en ganske markant stigning, sammenholdt med udviklingen i vores nabolande. I Tyskland er andelen også steget fra 7 pct. af husstandene i 2008 til 9 pct. i 2013. Både Sverige og Norge har derimod siden 2008 oplevet et let fald i andelen af husstande, som angiver, at de er udfordret på økonomien., Græske og islandske familier ramt hårdt af økonomisk krise, I 2008 levede 10 pct. af islændingene i husholdninger, der havde svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til. Efter det økonomiske kollaps i Island steg denne andel til 26 pct. i 2010 og er siden faldet tilbage til 22 pct. i 2014. I Grækenland galdt det samme 55 pct. af befolkningen i 2008. Denne andel er siden steget til 78 pct. i 2014., Fire ud af ti har ikke pengeproblemer, I Danmark havde 41 pct. det , let, eller , meget let, med at få pengene til at slå til i 2014. Her var det tilsvarende tal i 2013 en smule højere (43 pct.). I foråret 2008 - før krisen satte ind - havde 58 pct. let eller meget let ved at få pengene til at slå til., Flere børn bor i familier med pengeproblemer, 14 pct. af alle børn mellem 0 og 15 år boede i 2014 i en familie, hvor det var , svært, eller , meget svært, at få pengene til at slå til. Det er en stigning i forhold til 2008, hvor det var 8 pct. Blandt de ældre på 65 år og derover var der færrest, der oplevede at have , svært, eller , meget svært, ved at få pengene til at slå til, nemlig kun 6 pct. i 2014., Flest enlige med børn har det svært, 32 pct. af de personer, der bor i husholdninger bestående af enlige med børn under 16 år, havde , meget svært, eller , svært, ved at få pengene til at slå til. Kun for 7 pct. af disse var det , meget let, . Dermed er enlige med børn den familietype, som oplevede at have det sværest økonomisk. Par uden børn er omvendt den type familie, der havde lettest ved at få økonomien til at løbe rundt: Kun for 5 pct. var det , meget svært, eller , svært, , mens det for 23 pct. var , meget let, . Det skal bemærkes, at par uden børn er en blandet gruppe, som både omfatter yngre par, der endnu ikke har fået børn, og ældre, hvor børnene er flyttet hjemmefra., Sværest for de arbejdsløse, Personer, der på interviewtidspunktet angav de var arbejdsløse, havde de største pengeproblemer. 39 pct. levede i husholdninger, der havde , meget svært, eller , svært, ved at få pengene til at slå til. Det tilsvarende tal for studerende og lærlinge er 19 pct. For øvrige uden erhvervsarbejde var det 13 pct. Færrest pengeproblemer fandtes hos lønmodtagere (7 pct.), selvstændige (9 pct.) og blandt folkepensionister og efterlønnere (6 pct.)., Personer fordelt efter hovedbeskæftigelse og hvor let eller svært det er for husholdningen at få pengene til at slå til. 2014, , Løn-, modtager, Selv-, stændig, Arbejds-, løs, Studerende, lærling , Folke-, pensionist, , efterlønner, Øvrige uden erhvervs-arbejde, Børn , 0-15 år, I alt, , pct., Hvor let eller svært er det at få , pengene til at slå til?, , , , , , , , , I alt, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Meget svært eller svært, 7, 9, 39, 19, 6, 13, 14, 12, Lidt svært, 15, 17, 23, 24, 12, 18, 21, 18, Nogenlunde let, 31, 29, 21, 27, 30, 28, 31, 29, Let, 28, 25, 12, 19, 31, 24, 22, 25, Meget let, 19, 21, 5, 11, 21, 16, 12, 16, Anm: Opgørelsen er behæftet med statistisk usikkerhed. Stikprøveusikkerheden er på op til +/- 5 pct. for grupperne med færrest medlemmer, som er de arbejds-, løse, øvrige uden for erhverv og de arbejdsløse. For de store grupper af lønmodtagere og pensionister er den statistiske usikkehed væsentligt mindre., Indikatorer for velfærd 2014, 24. september 2015 - Nr. 459, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2016, Alle udgivelser i serien: Indikatorer for velfærd, Kontakt, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgelsen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Man skal derfor være varsom med tolkningen af resultaterne og især ved sammenligninger over tid. Undersøgelsen er del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i visse andre lande. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Kun en meget begrænset del af undersøgelsen offentliggøres af Danmarks Statistik, men EU's statistiske kontor, Eurostat, offentliggør en lang række detaljer om situationen i EU-landene., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20047

Nyt

NYT: Livskvalitet og privatøkonomi hænger sammen

18. december 2018, Der er en klar sammenhæng mellem privatøkonomiens styrke og tilfredshed med livet. Danmarks Statistik gennemførte i foråret 2018 den årlige undersøgelse af husstandendes økonomiske vilkår - i år med særligt fokus på livskvalitet. Undersøgelsen viser, at 9 pct. havde 'svært' eller 'meget svært' ved at få pengene til at slå til i hverdagen. Blandt gruppen med økonomiske problemer angav 23 pct. samtidig, at de havde lav tilfredshed med livet. Blandt de 18 pct. af befolkningen, der havde 'meget let' ved at få pengene til at slå til, var under 2 pct. utilfredse med tilværelsen., Færre har ondt i privatøkonomien, I 2018 havde 76 pct. 'nogenlunde let' til 'meget let' ved at få økonomien til at løbe rundt. Det er en fremgang siden 2014, hvor andelen var nede på 71 pct. Det er dog ikke så gunstigt som før krisen, hvor samme andel var oppe på 83 pct. i 2007. I de seneste år er andelen, der angiver, at de har 'svært' eller 'meget svært' ved at få pengene til at slå til i hverdagen, faldet fra 12 pct. i 2014 til 9 pct. i 2018. Men heller ikke denne andel er tilbage på niveauet før krisen, hvor kun 7 pct. af de adspurgte gav udtryk for samme grad af bekymring., Flest pensionister har positivt syn på egen økonomi, Folkepensionister og efterlønsmodtagere havde bedst styr på deres privatøkonomi. I disse grupper var det således kun 6 pct., der havde 'svært' eller 'meget svært' ved at få pengene til at slå til i 2018. Den tilsvarende andel var 7 pct. for beskæftigede og 16 pct. for studerende. Blandt personer uden for arbejdsmarkedet var det 28 pct., som havde 'svært' eller 'meget svært' ved at få pengene til at slå til. , Med 21 pct. var folkepensionister og efterlønnere den gruppe, hvor den største andel havde 'meget let' ved at få pengene til at slå til. Dette er måske overraskende, idet pensionisterne typisk ikke har høj indkomst, men afspejler nok, at mange dels har en formue at tære på eller har lavere forbrugsbehov., Hver syvende har ikke råd til at tage på ferie, Når økonomien er stram, sker det, at familier oplever afsavn. Undersøgelsen viser, at 12 pct. ikke havde haft råd til at tage hele husstanden på ferie væk fra hjemmet i mindst en uge det foregående år. For 8 pct. gælder det, at deres husstand ikke havde en bil til privat kørsel af økonomiske årsager, mens 3 pct. fortalte, at de ikke havde råd til at holde deres bolig ordentlig varm. Herudover havde 9 pct. af husstandene oplevet ikke at kunne betale alle regninger til tiden - herunder fx renter og afdrag på boliglån, husleje eller regninger for el, vand og varme inden for det sidste år. , En fjerdedel kan ikke betale en uforudset udgift på 10.000 kr., En fjerdedel svarede, at de ikke vil være i stand til at betale en uforudset udgift på 10.000 kr. uden at skulle låne penge. Det kunne for eksempel være udgifter til akut tandlægebehandling eller til nødvendige udskiftninger af ting, der var gået i stykker. Det er særligt unge mellem 20 og 29 år, der vil få problemer med denne type udgifter - nemlig hele 34 pct. De fleste ældre har lidt penge sat til side. Blandt personer over 65 år var det 16 pct., der ikke vil kunne betale en uforudset udgift af denne størrelse uden at skulle bede om et lån., Indikatorer for velfærd 2018, 18. december 2018 - Nr. 488, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. januar 2020, Alle udgivelser i serien: Indikatorer for velfærd, Kontakt, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgelsen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Man skal derfor være varsom med tolkningen af resultaterne og især ved sammenligninger over tid. Undersøgelsen er del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i visse andre lande. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Kun en meget begrænset del af undersøgelsen offentliggøres af Danmarks Statistik, men EU's statistiske kontor, Eurostat, offentliggør en lang række detaljer om situationen i EU-landene., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29004

Nyt

NYT: Pensionister har det lettest med økonomien

22. september 2016, 51 pct. af danske folkepensionister og efterlønsmodtagere lever i husstande, der har , let, eller , meget let, ved at få pengene til at slå til. Det tilsvarende tal for beskæftigede er 46 pct. Disse grupper har samtidig en lav andel, der svarer, at de har , svært, eller , meget svært, ved at få pengene til at slå til. Her er tallene 5 pct. for pensionister og 7 pct. for beskæftigede. Til sammenligning har 29 pct. af studerende det , let, eller , meget let, med økonomien, mens 17 pct. har det , svært, eller , meget svært, . Blandt de ikke-beskæftigede har 24 pct. det , let, eller , meget let, , mens 28 pct. har det økonomisk , svært, eller , meget svært, ., Fald i antallet af økonomisk trængte, I 2014 levede 12 pct. af danskerne i husstande, hvor det ifølge den interviewede person var , svært, eller , meget svært, at få pengene til at slå til. I 2015 er den andel faldet til 10 pct. Det er dog højere end før krisen satte ind i 2008, hvor andelen var 8 pct. I Danmark havde 41 pct. det , let, eller , meget let, med at få pengene til at slå til i 2015. Det er uændret i forhold til 2014. I foråret 2008 - før krisen satte ind - havde 58 pct. , let, eller , meget let, ved at få pengene til at slå til., Færre har pengeproblemer i vores nabolande, Sammenlignet med vores nabolande er Danmark med 10 pct. i 2015 det land, hvor flest har svært ved at få pengene til at slå til. I Tyskland og Sverige var andelen i 2014 hhv. 9 og 6 pct., mens Norge i 2015 er helt nede på 4 pct. økonomisk trængte. I EU's 28 medlemslande levede 28 pct. af befolkningerne i husstande, hvor det er svært eller meget svært at få pengene til at slå til i hverdagen i 2014. Se den internationale opgørelse i , Eurostats database, ., Hvert 8. barn lever med pengeproblemer i hjemmet, 12 pct. af alle børn mellem 0 og 15 år boede i 2015 i en husstand, hvor det var , svært, eller , meget svært, at få pengene til at slå til. I 2014 var andelen 14 pct. Den andel var på sit laveste i 2008 med 9 pct. Denne udvikling afspejler den generelle stigning i antallet af økonomisk trængte efter den finansielle krise samt faldet det seneste år. Enlige med børn har større problemer med at få pengene til at slå til end parfamilier. I 2015 er det , svært, eller , meget svært, for omkring 31 pct. af de enlige, mens det kun gælder for 8 pct. i parfamilier med børn., Høj indkomst udelukker ikke økonomiske vanskeligheder, Jo flere penge man har, jo nemmere er det at få økonomien til at hænge sammen. Blandt den femtedel af befolkningen, som har de højeste indkomster (5. kvintil) angiver 67 pct., at de har , let, eller , meget let, ved at få pengene til at slå til. Spørger man femtedelen med de laveste indkomster (1. kvintil) er andelen kun 25 pct. I den anden ende af spektret har hele 47 pct. af personerne i 1. kvintil , lidt svært, svært, eller, meget svært, ved at få pengene til at slå til, men selv blandt den øverste femtedel findes der personer med pengeproblemer. Således er det samlet 9 pct. af denne gruppe som i en eller anden grad har det svært med økonomien., Personer efter indkomstkvintiler og hvor let eller svært det er for husstanden at få, pengene til at slå til. 2015, , 1. kvintil, 2. kvintil, 3. kvintil, 4. kvintil, 5. kvintil, I alt, , pct., I alt, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Meget svært eller svært, 23, 13, 10, 4, 2, 10, Lidt svært, 24, 26, 21, 15, 7, 19, Nogenlunde let, 28, 30, 33, 36, 24, 30, Let, 18, 21, 27, 27, 37, 26, Meget let, 7, 10, 10, 17, 30, 15, Anm: Opgørelsen er baseret på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Indkomstkvintilerne er beregnet på familieækvivaleret disponibel indkomst., Boligudgifterne er blevet en større økonomisk byrde, Husstandene er også blevet spugt om de samlede boligudgifter - herunder husleje, afdrag og renter på lån samt vedligehold, renovation m.m. - er , en tung økonomisk byrde, , , noget af en byrde, eller , ikke noget problem, . Her svarede 9 pct., at det er en tung byrde for husstanden. Ti år tidligere gjaldt det samme for 6 pct. af husstandene. Andelen som svarer, at boligudgifterne ikke er noget problem er de seneste ti år faldet fra 73 til 61 pct. , Indikatorer for velfærd 2015, 22. september 2016 - Nr. 403, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Indikatorer for velfærd, Kontakt, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgelsen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Man skal derfor være varsom med tolkningen af resultaterne og især ved sammenligninger over tid. Undersøgelsen er del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i visse andre lande. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Kun en meget begrænset del af undersøgelsen offentliggøres af Danmarks Statistik, men EU's statistiske kontor, Eurostat, offentliggør en lang række detaljer om situationen i EU-landene., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22550

Nyt

NYT: Enlige med børn har det sværest med økonomien

18. december 2017, Når det handler om at få den daglige økonomi til at hænge sammen, er der stor forskel på at være enlig eller i parforhold. Det gælder uanset, om der er børn i husstanden eller ej. Det viser en interviewundersøgelse, som Danmarks Statistik har gennemført i foråret 2017. Enlige med børn under 16 år er med 29 pct. den husstandstype, der oftest angiver at have , svært, eller , meget svært, ved at få pengene til at slå til. Blandt par med børn under 16 år var den tilsvarende andel 7 pct. I husstande uden børn havde 15 pct. af de enlige det , svært, eller , meget svært, , mens det samme var tilfældet for 4 pct. af personerne i parforhold., Stigning i antallet af økonomisk trængte siden 2007, Sammenlignet med for ti år siden er andelen af økonomisk trængte steget for alle typer af husstande. I 2007 levede 7 pct. af danskerne i husstande, hvor det ifølge den interviewede person var , svært, eller , meget svært, at få pengene til at slå til. Det tal er i 2017 steget til 9 pct. Der er dog sket et lille fald sammenlignet med 2016, hvor 10 pct. havde svært ved at få den daglige økonomi til at hænge sammen. 11 pct. af alle børn mellem 0 og 15 år boede i 2017 i en husstand, hvor det var , svært, eller , meget svært, at få pengene til at slå til. Ti år tidligere gjaldt det samme for 9 pct. af de 0-15-årige., Hver syvende har ikke råd til at tage på ferie, Når økonomien er stram, sker det, at familier oplever afsavn. I undersøgelsen fra 2017 svarer 14 pct., at de ikke har råd til at tage hele husstanden på ferie væk fra hjemmet en uge om året. For 8 pct. gælder det, at deres husstand ikke har en bil til privat kørsel af økonomiske årsager, mens 3 pct. lever i husstande, der svarer, at de ikke har råd til at holde deres bolig ordentlig varm. Herudover har 6 pct. af danske husstande i det foregående år oplevet ikke at kunne betale regninger til tiden - herunder fx afdrag på boliglån, husleje eller regninger for el, vand og varme. , Få pensionister oplever boligudgifterne som en økonomisk byrde, Husstandene er også blevet spurgt om, hvordan de samlede boligudgifter - herunder husleje, afdrag og renter på lån samt vedligeholdelsesudgifter - tynger deres økonomi. Samlet set svarede 9 pct., at boligudgifterne er en tung byrde for husstanden. Det dækker dog over væsentlige forskelle på tværs af socioøkonomiske grupper. Blandt de ikke-beskæftigede oplever 20 pct. det som en tung byrde, mens det samme kun gælder 4 pct. af pensionisterne. Derimellem finder vi de studerende og de beskæftigede, hvor hhv. 14 og 7 pct. ser husstandens boligudgifter som en tung byrde., En fjerdedel kan ikke betale uforudset udgift på 10.000 kr., En fjerdedel af danskerne vil ikke være i stand til at betale en uforudset udgift på 10.000 kr. uden at skulle låne penge. Det kunne for eksempel være udgifter til akut tandlægebehandling eller til nødvendige udskiftninger af ting, der pludselig går i stykker. Det er særligt unge mellem 20 og 29 år, der vil få problemer med denne type udgifter - nemlig hele 34 pct. De ældre har generelt en bedre polstret økonomi. Blandt personer over 70 år er det 15 pct., der ikke vil kunne betale en uforudset udgift af denne størrelse., Fremrykning af statistikken, Indikatorer for velfærd, udkommer denne gang et halvt år tidligere end normalt. Det kan tilskrives effektivisering af en række arbejdsgange i statistikproduktionen, samt at indkomststatistikken også er blevet fremrykket., Indikatorer for velfærd 2017, 18. december 2017 - Nr. 498, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2018, Alle udgivelser i serien: Indikatorer for velfærd, Kontakt, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgelsen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Man skal derfor være varsom med tolkningen af resultaterne og især ved sammenligninger over tid. Undersøgelsen er del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i visse andre lande. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Kun en meget begrænset del af undersøgelsen offentliggøres af Danmarks Statistik, men EU's statistiske kontor, Eurostat, offentliggør en lang række detaljer om situationen i EU-landene., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24959

Nyt

Publikation: Resultatplan 2022

Udgivet: 20. december 2021 kl. 08:00

https://www.dst.dk/pubomtale/29577

Publikation

NYT: Ca. 3 mio. personer med ophold på sygehus i 2024

Hvis der ses bort fra 2020 og 2021, hvor mange planlagte operationer og behandlinger blev udskudt eller aflyst som følge af COVID-19, ses der overordnet

https://www.dst.dk/nyt/51269

Nyt