Søgeresultat

Priser og prisaftaler

2021

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/mikrodataordninger/priser-og-prisaftaler

NYT: Markant BNP-fremgang i 2024

kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2021

https://www.dst.dk/nyt/48827

Nyt

NYT: Høj vækst i BNP på 2,0 pct. i fjerde kvartal

Der kan ved henvendelse udleveres data for medicinalindustriens årlige produktion, forbrug i produktion og bruttoværditilvækst for årene 2021 til 2023.

https://www.dst.dk/nyt/46520

Nyt

NYT: Næsten hver fjerde bor i hovedstadsområdet

27. maj 2022, Ændret 31. maj 2022 kl. 07:45, Desværre var Vejle og Holbæk angivet hhv. 1.100 og 200 personer for højt i anden tabel ved offentliggørelsen. Tallene er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2022 boede der 1,35 mio. personer i hovedstadsområdet. Det svarer til 23 pct. af den samlede befolkning. Befolkningen i hovedstadsområdet er siden 2012 vokset væsentligt mere end befolkningen som helhed. I denne 10-årsperiode har væksten i hovedstadsområdets befolkning været på 11 pct., mens væksten i befolkningen som helhed var på 5 pct. Landdistrikterne har derimod oplevet et mindre fald i befolkningen i samme periode på 3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by1, Befolkningen er generelt yngre i hovedstadsområdet og de store byer, Gennemsnitsalderen i hovedstadsområdet og de store byer uden for hovedstadsområdet (Aarhus, Odense og Aalborg) lå i 2022 klart under den gennemsnitlige alder for befolkningen som helhed. Gennemsnitsalderen i hovedstadsområdet var 38,4 år, mens den i de store byer var 37,8 år. Gennemsnittet for befolkningen som helhed lå på 41,6 år. I landdistrikterne lå den gennemsnitlige alder med 43,1 år i 2022 over landsgennemsnittet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/by4, Befolkningen i hovedstadsområdet, øvrige byområder og landdistrikter. 1. januar,  , Antal, byområder,  , Antal, indbyggere,  , Indbyggere i pct., af hele , befolkningen, Gns., alder,  ,  , 2012, 2022, 2012, 2022, 2012, 2022, 2012, 2022, Hele landet, •, •, 5, 580, 516, 5, 873, 420, 100,0, 100,0, 40,0, 41,6, Byområder, 1, 432, 1, 383, 4, 856, 738, 5, 171, 995, 87,0, 88,1, •, •, Hovedstadsområdet, 1, 1, 1, 1, 213, 822, 1, 345, 562, 21,8, 22,9, 38,0, 38,4, Byområder i øvrigt med:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 100.000 indbyggere og derover, 3, 3, 525, 896, 585, 998, 9,4, 10,0, 37,6, 37,8, 50.000-99.999 indbyggere, 5, 7, 296, 494, 419, 924, 5,3, 7,1, 39,9, 41,2, 20.000-49.999 indbyggere, 23, 24, 749, 708, 757, 681, 13,4, 12,9, 40,4, 42,3, 10.000-19.999 indbyggere, 32, 30, 448, 052, 418, 388, 8,0, 7,1, 41,5, 43,8, 5.000-9.999 indbyggere, 52, 57, 366, 436, 407, 116, 6,6, 6,9, 42,5, 44,7, 2.000-4.999 indbyggere, 175, 174, 537, 844, 543, 007, 9,6, 9,2, 42,2, 44,1, 1.000-1.999 indbyggere, 216, 217, 304, 949, 304, 344, 5,5, 5,2, 41,5, 43,7, 500-999 indbyggere, 314, 301, 221, 664, 209, 666, 4,0, 3,6, 41,5, 44,1, 250-499 indbyggere, 428, 407, 150, 990, 143, 929, 2,7, 2,5, 41,5, 44,6, 200-249 indbyggere, 183, 162, 40, 883, 36, 380, 0,7, 0,6, 41,2, 44,7, Landdistrikter, •, •, 714, 686, 692, 572, 12,8, 11,8, 39,7, 43,1, 1-99 indbyggere, •, •, 618, 680, 599, 865, 10,6, 10,2, 39,4, 42,9, 100-199 indbyggere, •, •, 96, 006, 92, 707, 1,7, 1,6, 41,5, 44,9, Uden fast bopæl, •, •, 9, 092, 8, 853, 0,2, 0,2, 33,3, 35,0, Anm.: Se note under første figur., 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/by2, Byområder med 20.000 indbyggere og derover. 1. januar, Nr., Nr. i, 2012, Bynavn, Folketal, 2012, Folketal, 2022, 1, (1), Hovedstadsområdet, 1, 1, 213, 822, 1, 345, 562, 2, (2), Aarhus, 252, 213, 285, 273, 3, (3), Odense, 168, 798, 180, 863, 4, (4), Aalborg, 104, 885, 119, 862, 5, (5), Esbjerg, 71, 579, 71, 698, 6, (6), Randers, 61, 121, 62, 802, 7, (7), Kolding, 57, 540, 61, 638, 8, (8), Horsens, 54, 450, 61, 074, 9, (9), Vejle, 51, 804, 60, 231, 10, (10), Roskilde, 47, 828, 51, 916, 11, (11), Herning, 46, 873, 50, 565, 12, (14), Silkeborg, 42, 807, 49, 747, 13, (13), Hørsholm, 45, 865, 47, 680, 14, (12), Helsingør, 46, 368, 47, 257, 15, (15), Næstved, 41, 857, 44, 331, 16, (17), Viborg, 37, 635, 41, 239, 17, (16), Fredericia, 39, 797, 40, 886, 18, (18), Køge, 35, 295, 38, 304, 19, (19), Holstebro, 34, 378, 36, 489, 20, (22), Hillerød, 30, 570, 35, 357, 21, (20), Taastrup, 32, 719, 35, 238, 22, (21), Slagelse, 32, 133, 34, 636, 23, (23), Holbæk, 27, 195, 29, 608, 24, (24), Sønderborg , 27, 304, 27, 766, 25, (25), Svendborg, 26, 897, 27, 300, 26, (26), Hjørring, 24, 867, 25, 644, 27, (28), Nørresundby, 21, 671, 23, 736, 28, (29), Ringsted, 21, 412, 23, 086, 29, (27), Frederikshavn, 23, 295, 22, 672, 30, (31), Ølstykke-Stenløse, 20, 984, 22, 658, 31, (30), Haderslev, 21, 396, 22, 011, 32, (33), Birkerød, 19, 919, 20, 877, 33, (34), Smørumnedre, 19, 147, 20, 657, 34, (35), Farum, 18, 422, 20, 312, 35, (32), Skive, 20, 562, 20, 190, Anm.: Se note under første figur., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by1, Byopgørelsen 1. januar 2022, 27. maj 2022 - Nr. 189, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Byopgørelsen, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR) og kortdata fra SDFI (Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/37835

Nyt

NYT: Udslippet af drivhusgasser faldt yderligere i 2015

26. september 2016, Det samlede udslip af drivhusgasser fra alle danske økonomiske aktiviteter, der bidrager til BNP, faldt 4,9 pct. i 2015 i forhold til året før. Fra 2006, hvor udslippet af drivhusgasser toppede på 117 mio. tons målt i CO, 2, -ækvivalenter, til 2015 er udslippet faldet med 31 pct. Udslip af drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter i 2015 er på niveau med 1990 og ligger på 81 mio. tons., Reduceret udslip af drivhusgasser trods økonomisk vækst, Der er fortsat en afkobling mellem den økonomiske vækst og udviklingen i udslip af drivhusgasser i 2015. Der er tale om afkobling, når væksten i udslippene er lavere end den økonomiske vækst. Danmark har siden 1990 haft en betydelig økonomisk vækst, hvilket i sig selv har trukket i retning af større udslip af drivhusgasser gennem et øget aktivitetsniveau og dermed øget energiforbrug. Udviklingen i udslip har dog ændret sig siden 2006 og har været kraftigt faldende. Denne udvikling har primært været drevet af søtransporterhvervet. Emissioner fra søtransporterhvervet faldt 26 pct. fra 2006 til 2015. BNP i faste priser steg med 44 pct. fra 1990 til 2015, mens udslip af drivhusgasser kun steg 0,3 pct. i samme periode. Udviklingen kan dels forklares af et strukturelt skift i økonomien mod brancher med lav energiintensitet og dels af bedre udnyttelse af energien i energiintensive erhverv som industri, forsyningsvirksomhed og transport., Ændrede mønstre i energiforbruget forklarer udviklingen, Faldet i det samlede udslip af drivhusgasser i de senere år hænger sammen med et fald i energiforbruget og en øget anvendelse af biobrændsler og anden vedvarende energi. I opgørelsen af drivhusgasudslip medregnes udslip fra biobrændsler nemlig ikke. Siden 2006 er produktionen af vedvarende energi steget med 35 pct. I 2015 var forbruget af vedvarende energi med 196 PJ på det højeste niveau nogensinde. Det er især den grønne omstilling til vedvarende energi i produktionen af el og varme, der har bidraget til udviklingen. , Største fald i udslip er i forsyningsvirksomhed, I 2015 faldt udslippet af drivhusgasser med 21 pct. i , forsyningsvirksomhed, i forhold til året før. Udviklingen hænger sammen med et kraftigt fald i forbruget af kul i 2015, som faldt 31 pct. i forhold til 2014. Siden 1990 er udslippet af drivhusgasser reduceret med 56 pct. i , forsyningsvirksomhed, . Omlægning fra kul mod naturgas og vedvarende energi i kraftværkerne har givet anledning til et fald på 71 pct. i udslippet fra forbrænding af kul sammenlignet med 1990. I samme periode er udslip fra forbrænding af biomasse i forsyningsvirksomhed tredoblet. Disse tæller dog ikke med i klimaregnskabet., Ikke-energirelaterede udslip indgår også, Ud over udslip fra fossile brændsler indgår også ikke-energirelaterede drivhusgasudslip fra fx landbrug i opgørelsen. Det forklarer, hvorfor , landbrug, skovbrug og fiskeri, står for en stor del af den samlede økonomis drivhusgasudslip. For drivhusgasserne N, 2, O og CH, 4, er disse ikke-energirelaterede udslip betydelige. Set over hele perioden fra 1990 er ikke-energirelaterede drivhusgasudslip faldet med 24 pct. , Udslip af drivhusgasser fra dansk økonomi,  , 1990, 2000, 2006, 2013, 2014, 2015, Ændring, 1990-2015,  , 1.000 tons CO, 2-, ækvivalenter, pct., I alt inkl. udslip i udland mv., ekskl. forbrænding af biomasse , 80, 511, 90, 141, 117, 071, 88, 051, 84, 852, 80, 713, 0,3, Husholdninger, 10, 600, 10, 422, 9, 864, 8, 201, 7, 486, 7, 526, -29,0, Brancher i alt, 69, 912, 79, 718, 107, 207, 79, 849, 77, 365, 73, 188, 4,7, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 14, 789, 13, 207, 12, 455, 11, 863, 11, 832, 11, 881, -19,7, Råstofindvinding, 1, 274, 2, 783, 2, 678, 1, 847, 1, 816, 1, 831, 43,8, Industri, 8, 449, 9, 100, 7, 836, 5, 615, 5, 647, 5, 305, -37,2, Forsyningsvirksomhed, 26, 698, 26, 059, 30, 492, 18, 348, 14, 846, 11, 764, -55,9, Bygge og anlæg, 910, 1, 148, 1, 534, 1, 335, 1, 575, 1, 580, 73,6, Handel og transport mv., 16, 198, 26, 028, 50, 515, 39, 411, 40, 276, 39, 453, 143,6, Information og kommunikation, 152, 129, 104, 74, 70, 69, -54,9, Finansiering og forsikring, 88, 55, 75, 53, 49, 48, -45,7, Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme, 44, 71, 86, 78, 74, 42, -4,7, Boliger, 50, 21, 26, 31, 33, 64, 26,2, Erhvervsservice, 255, 293, 469, 333, 353, 350, 37,5, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 844, 656, 747, 732, 680, 685, -18,9, Kultur, fritid og anden service, 161, 168, 190, 129, 116, 115, -28,4, Memo:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Udslip i udland mv., 1, 9, 527, 19, 747, 44, 528, 34, 265, 34, 980, 34, 069, 257,6, 1, Dækker over udslip forårsaget af dansk opererede skibe, fly og køretøjers bunkring i udlandet, der indgår i branchen , handel og transport mv., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første hurtigere emissionsregnskab, Danmarks Statistik offentliggør med denne udgivelse for første gang ud over det traditionelle emissionsregnskab også et hurtigere emissionsregnskab for Danmark for det seneste kalenderår. Det hurtigere regnskab viser udslip af drivhusgasser knyttet til danske økonomiske aktiviteter ni måneder efter referenceåret mod normalt efter 22 måneder. Regnskabet viser udslip af kuldioxid(CO, 2, ), metan(CH, 4, ) og lattergas(N, 2, O) fordelt på 21 brancher for det seneste år., Emissionsregnskab 2015, 26. september 2016 - Nr. 406, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. september 2017, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25003

Nyt

NYT: Stigende energiproduktivitet

23. juni 2016, For dansk økonomi som helhed er energiproduktiviteten forbedret med 1,8 pct. fra 2014 til 2015. Energiproduktiviteten er overordnet set forbedret med 28,9 pct. siden finanskrisen. Det svarer til, at erhvervene har forbedret energiproduktiviteten med 3,2 pct. om året siden 2007. Til sammenligning steg energiproduktiviteten gennemsnitligt 0,4 pct. om året i perioden fra 1980 til 2007. Udviklingen kan dels forklares af et strukturelt skift i økonomien mod brancher med lav energiintensitet og dels af bedre udnyttelse af energien i energiintensive erhverv som industri, forsyningsvirksomhed og transport., Energiforbruget faldt i 2015, Det samlede energiforbrug faldt 1,7 pct. i 2015 sammenlignet med 2014. Fra 2007, hvor energiforbruget toppede på 1423 PJ, til 2015 er energiforbruget faldet med 20 pct. Til sammenligning ligger bruttonationalproduktet (BNP) i 2015 fortsat én pct. under niveauet i 2007., Erhvervene bruger mindre energi, Erhvervenes energiforbrug faldt med 2,2 pct. i 2015 i forhold til året før. Siden 2007 er energiforbruget faldet med 22,3 pct. Det er især branchen , handel og transport mv., der har reduceret sit energiforbrug. Dette skyldes et kraftigt fald i søtransportens køb af fuelolie i udlandet, som udgør en markant del af erhvervenes energiforbrug. Bunkring i udlandet er faldet med 25,7 pct. fra 587 PJ i 2007 til 436 PJ i 2015. , Husholdningernes forbrug udgør en stadig større del, Husholdningernes forbrug af energi var stort set uændret i 2015 i forhold til 2014. Set i et længere perspektiv er husholdningernes energiforbrug faldet med 11 pct. siden 2007. Husholdningernes andel af det samlede forbrug udgjorde 26,6 pct. i 2015 mod 24,1 pct. i 2007. , Fortsat kraftigt fald i produktionen af olie og gas, Produktionen af olie og gas i Nordsøen faldt 3,8 pct. i 2015 til 507 PJ. Det svarer til en halvering af produktionen sammenlignet med 2007. Indvindingen i 2015 var den laveste siden 1992., Vedvarende energi betyder mere, Produktionen af vedvarende energi udgjorde 23,0 pct. af Danmarks samlede energiproduktion i 2015 svarende til 151 PJ. Siden 2007 er produktionen af vedvarende energi steget med 20,9 pct. I 2007 udgjorde vedvarende energi 11,1 pct. af den samlede energiproduktion. Forbruget af vedvarende energi steg med 2,4 pct. i 2015 og var med 196 PJ dermed på det højeste niveau nogensinde. Husholdningernes forbrug af vedvarende energi steg med 1,0 pct., mens erhvervenes steg 2,8 pct. Erhvervene anvender cirka 60 pct. mere vedvarende energi end de gjorde i 2007. Det er især den grønne omstilling til vedvarende energi i produktionen af el og varme, der har bidraget til stigningen. Husholdningernes anvendelse er steget med 2 pct. i samme periode., Energiforbruget fordelt på brancher og husholdninger,  ,  ,  , 2007, 2014*, 2015*,  , Fordeling, i 2007, Fordeling, i 2015,  , Ændring, 2007 til 2015, Ændring, 2014 til 2015,  ,  ,  , PJ,  , pct.,  , pct.,  ,  , I alt, 1, 423, 1, 164, 1, 144,  , 100,0, 100,0,  , -19,6, -1,7,  ,  , Husholdninger, 343, 305, 305,  , 24,1, 26,6,  , -11,1, -0,2,  ,  , Alle brancher, 1, 080, 859, 839,  , 75,9, 73,4,  , -22,3, -2,2, A,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 45, 38, 38,  , 3,2, 3,3,  , -15,6, -0,5, B,  , Råstofindvinding, 38, 29, 30,  , 2,7, 2,6,  , -21,8, 0,4, C,  , Industri, 157, 120, 115,  , 11,0, 10,0,  , -26,8, -4,5, D-E,  , Forsyningsvirksomhed, 11, 12, 11,  , 0,8, 1,0,  , 3,1, -7,6, F,  , Bygge og anlæg, 26, 20, 20,  , 1,8, 1,7,  , -23,7, -0,1, G-I,  , Handel og transport mv., 717, 566, 554,  , 50,4, 48,5,  , -22,7, -2,1, J,  , Information og kommunikation, 8, 6, 6,  , 0,6, 0,5,  , -25,9, -1,9, K,  , Finansiering og forsikring, 4, 3, 3,  , 0,3, 0,3,  , -27,8, -1,6, LA,  , Ejend. hand., udl.af erhv. ejend., 3, 2, 2,  , 0,2, 0,2,  , -24,6, -0,4, LB,  , Boliger, 1, 1, 1,  , 0,1, 0,1,  , 5,4, -0,4, M-N,  , Erhvervsservice, 17, 13, 13,  , 1,2, 1,2,  , -22,9, 0,0, O-Q,  , Off. adm, undervisn., sundhed, 43, 38, 38,  , 3,0, 3,3,  , -12,6, -1,0, R-S,  , Kultur, fritid og anden service, 9, 8, 7,  , 0,6, 0,6,  , -17,0, -1,6, G-I,  , Heraf bunkring i udlandet, 587, 448, 436,  , 41,2, 38,1,  , -25,7, -2,7, Memo, Energiforbrug i alt ekskl. bunkring, 836, 716, 708,  , 58,8, 61,9,  , -15,3, -1,0, Anm.: De dansk opererede skibe, fly og køretøjers bunkring af fuelolie, JP1 og diesel indgår i , Handel og transport mv, . , * Foreløbige tal., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første hurtigere energiregnskab, Danmarks Statistik offentliggør med denne udgivelse for første gang et foreløbigt Energiregnskab for Danmark, der viser de fysiske energistrømme knyttet til danske økonomiske aktiviteter. Det foreløbige regnskab er offentliggjort seks måneder efter referenceåret mod normalt efter 14 måneder. Regnskabet viser produktion og forbrug af 46 energivarer fordelt på 21 brancher., Energiregnskab for Danmark 2015, 23. juni 2016 - Nr. 282, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27111

Nyt

NYT: Tre ud af ti AKU-ledige søger deltidsarbejde

23. februar 2017, I 2016 angav 26 pct. af de beskæftigede i alderen 15-64 år at være beskæftigede på deltid. Det svarer til 711.000 personer. Ser man udelukkende på gruppen af beskæftigede studerende, var det 91 pct., der arbejdede på deltid, mens der blandt gruppen af øvrige (eksklusive studerende) var 18 pct., der arbejdede på deltid. Samtidig ønskede 31 pct. af de AKU-ledige deltidsarbejde i 2016. En stor del af forklaringen på den store andel AKU-ledige, der søgte deltidsarbejde frem for fuldtidsarbejde, er, at de ledige studerende i 2016 udgjorde 27 pct. af den samlede gruppe af AKU-ledige. For de studerende AKU-ledige var det 77 pct., der søgte deltidsarbejde, mens det for de øvrige AKU-ledige (eksklusive studerende) var 14 pct., der søgte arbejde på deltid., Særligt studerende søger deltidsarbejde, I 2016 var 186.000 personer AKU-ledige, hvilket er en stigning på 6.000 personer i forhold til året før. Ledighedsprocenten på 6,3 pct. var dog den samme som i 2015. De AKU-ledige, der søgte fuldtidsarbejde, angav langt overvejende at være arbejdsløse, når der blev spurgt ind til deres hovedbeskæftigelse, men cirka 10 pct. af gruppen var studerende, der ønskede beskæftigelse på fuldtid. Omvendt udgjorde studerende størstedelen af de AKU-ledige, der søgte deltidsbeskæftigelse, idet knap 70 pct. af de AKU-ledige, der søgte deltidsbeskæftigelse, var studerende., Tilknytning til arbejdsmarkedet,  , 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016,  , 1.000 personer, 15-64-årige, 3, 608, 3, 618, 3, 620, 3, 615, 3, 613, 3, 616, 3, 628, 3, 645, 3, 670, I arbejdsstyrken, 2, 911, 2, 904, 2, 874, 2, 866, 2, 842, 2, 826, 2, 833, 2, 860, 2, 934, Beskæftigede, 2, 810, 2, 727, 2, 656, 2, 645, 2, 623, 2, 624, 2, 641, 2, 680, 2, 748, Fuldtid, 2, 150, 2, 048, 1, 984, 1, 987, 1, 977, 1, 983, 1, 996, 2, 022, 2, 037, Deltid, 660, 679, 672, 658, 646, 640, 646, 658, 711, AKU-ledige, 101, 177, 218, 221, 218, 202, 191, 180, 186, Søger fuldtid, 73, 135, 165, 164, 162, 150, 142, 137, 129, Søger deltid, 29, 42, 53, 56, 56, 52, 50, 44, 57, Uden for arbejdsstyrken, 697, 714, 747, 749, 771, 791, 795, 785, 736, Ønsker arbejde, 135, 149, 161, 189, 178, 182, 203, 176, 303, Ønsker ikke arbejde, 562, 566, 585, 560, 594, 609, 592, 609, 432, Anm.: Der er brud i data mellem 2015 og 2016. Se mere under afsnittet 'Særlige forhold ved denne offentliggørelse'., Hvem er de AKU-ledige?, Nedenstående diagram illustrerer sammenhængen mellem den registerbaserede bruttoledighed og AKU-ledigheden. En sammenkobling af de to kilder viser, at der i 2016 var 99.000 personer, der var registrerede som jobklare dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere og 28.000 jobklare aktiverede i den erhvervsaktive alder. Af de personer, der ikke var registrerede som ledige i den registerbaserede bruttoledighed, var 653.000 personer studerende ifølge AKU. Den resterende del af befolkningen i alderen 15-64 år bestod af 2.890.000 personer, hvoraf 2.400.000 var beskæftigede, og 490.000 var ubeskæftigede ifølge AKU. De fleste af disse ubeskæftigede var enten førtidspensionister, efterlønsmodtagere, langtidssyge eller personer, der opfattede sig som arbejdsløse. , De grønne bokse i bunden af diagrammet udgør sammenlagt de 186.000 personer, der i 2016 opfyldte kriterierne for at være AKU-ledige. Dvs. at de ikke var beskæftigede, at de aktivt havde søgt arbejde, og at de havde mulighed for at påbegynde et nyt arbejde. Af disse modtog 67.000 personer dagpenge eller kontanthjælp i den uge, de blev spurgt til, og 12.000 personer var i aktivering. Derudover var der 50.000 AKU-ledige, der også var studerende, og de resterende 56.000 AKU-ledige var hverken registreret ledige eller studerende. Dette indebærer, at mere end halvdelen af de AKU-ledige i 2016 ikke indgår i bruttoledigheden. , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I 2016 er der sket en række ændringer i udarbejdelsen af , Arbejdskraftundersøgelsen, . Dataindsamlingen blev varetaget af en ny organisation, og svarprocenten var væsentlig lavere end tidligere. Samtidig er der i 2016 åbnet for indberetning via web-skema. Ændringerne er beskrevet uddybende i notatet , Databrud i AKU fra 2016, , hvor der redegøres for, at ændringerne betyder, at der imellem 2015 og 2016 er databrud for de fleste variable vedrørende arbejdsmarkedstilknytning. , Ledigheden følger den normale udvikling på et aggregeret niveau, men der ser ud til at være et brud i underserierne af de ledige., Udviklingen i 2016 kan være behæftet med større usikkerhed end normalt pga. den lave svarprocent. , Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2016, 23. februar 2017 - Nr. 74, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. februar 2018, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (år), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Under-søgelsen er sammenlignelig med tilsvarende undersøgelser fra andre EU-lande offentliggjort af Eurostat. Resultater herfra ses på , www.dst.dk/aku-eurostat, ., Forskellen mellem arbejdskraftundersøgelsens ledighed (AKU-ledighed) og den registerbaserede ledigheds-statistik præsenteres kort i en video og beskrives desuden udførligt på , www.dst.dk/ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23493

Nyt

NYT: Dansk ungdomsledighed blandt EU's laveste

5. august 2015, I første kvartal 2015 var AKU-ledigheden i Danmark 10,7 pct. af arbejdsstyrken for de 15-24-årige. Den danske AKU-ungdomsledighed var den fjerdelaveste i EU og dermed kun halvt så høj som EU's gennemsnitlige ungdomsledighed på 21,5 pct. Tyskland havde med 7,3 pct. den laveste ungdomsledighed i EU, mens Grækenland med 51,9 pct. havde den højeste ungdomsledighed. Det viser de seneste tal fra den fælleseuropæiske arbejdskraftundersøgelse Labour Force Survey., I Italien er hver fjerde unge i arbejdsstyrken, i Tyskland hver anden, I første kvartal 2015 var Nederlandene med 67,5 pct. det EU-land, som havde den højeste erhvervsfrekvens blandt de 15-24-årige. To ud af tre unge hollændere indgik dermed i arbejdsstyrken. Den næsthøjeste erhvervsfrekvens på 61,0 pct. havde Danmark. Til sammenligning udgjorde andelen for Tysklands vedkommende 50,0 pct. De unge i Italien og Bulgarien havde med 25,8 pct. de laveste erhvervsfrekvenser. EU-gennemsnittet var på 41,0 pct., Ledighedsprocenten beregnes ved at sætte antallet af ledige i forhold til arbejdsstyrken i den relevante aldersgruppe. Blandt EU's 28 medlemslande er der store forskelle på, hvor stor del af de unge, der er beskæftigede eller ledige, og som dermed indgår i arbejdsstyrken. Beskæftigede omfatter personer, der i en given uge har arbejdet minimum én betalt time, eller som har haft midlertidigt fravær fra deres arbejde. Ledige omfatter personer, som har været aktivt arbejdssøgende indenfor de seneste fire uger, og som på interviewtidspunktet kan påbegynde arbejde indenfor to uger. Erhvervsfrekvensen beregnes ved at sætte arbejdsstyrken i forhold til befolkningen i den relevante aldersgruppe., Faldende ungdomsledighed i EU, Siden første kvartal 2014 er AKU-ledigheden for de 15-24-årige faldet i 25 EU-medlemslande. Den samlede ledighedsprocent for alle EU-medlemslande er faldet med 2,2 procentpoint, mens der for Danmarks vedkommende har været tale om et kraftigere fald på 3,3 procentpoint. Belgien har haft det kraftigste fald på 5,9 procentpoint., Ledigheden kan også belyses gennem ledighedsratioen, hvor man sætter antallet af ledige i forhold til hele befolkningen i den relevante aldersgruppe. Siden første kvartal 2014 er ledighedsratioen for de 15-24-årige faldet i 24 af EU's medlemslande. Den gennemsnitlige ledighedsratio for alle EU-medlemslande er faldet med 0,9 procentpoint og var i første kvartal 2015 på 8,8 pct. I Danmark er ledighedsratioen faldet med 1,8 procentpoint til 6,5 pct. i første kvartal. Spanien har med et fald på 2,3 procentpoint haft det kraftigste fald, men ledighedsratioen var med 17,4 pct. i første kvartal 2015 stadig det højeste i EU., Ledighedsprocent, ledighedsratio og erhvervsfrekvens for 15-24-årige,, ikke-sæsonkorrigeret. 1. kvt.,  , Ledighedsprocent, Ledighedsratio, Erhvervsfrekvens,  ,  , Ændring,  , Ændring,  , Ændring,  , 2015, 2014 - 2015, 2015, 2014 - 2015, 2015, 2014 - 2015,  , pct., pct. point, pct., pct. point, pct., pct. point, EU , 21,5, -2,2, 8,8, -0,9, 41,0, 0,1, Tyskland, 7,3, -0,7, 3,7, -0,3, 50,0, 0,1, Østrig, 9,6, -1,8, 5,4, -1,1, 56,1, -1,5, Malta, 9,8, -3,9, 5,1, -1,9, 51,6, 0,8, Danmark, 10,7, -3,3, 6,5, -1,8, 61,0, 1,5, Nederlandene, 11,9, -2,5, 8,0, -1,6, 67,5, 0,7, Estland, 13,8, -3,6, 5,4, -1,2, 39,4, 1,4, Tjekkiet, 13,9, -2,6, 4,5, -0,6, 32,6, 1,6, Letland, 14,8, -3,4, 5,9, -1,2, 39,9, 1,0, Storbritannien, 15,2, -3,2, 8,7, -1,7, 57,4, 0,9, Luxembourg, 1, 18,9, 0,4, 6,6, 1,2, 34,8, 5,4, Slovenien, 19,2, -4,7, 6,2, -1,1, 32,2, 1,9, Ungarn, 19,4, -1,6, 5,8, -0,2, 29,7, 1,1, Litauen, 19,9, -1,3, 6,6, -0,4, 33,0, 0,1, Belgien, 20,4, -5,9, 6,2, -1,5, 30,4, 1,1, Irland, 21,5, -3,8, 7,4, -1,6, 34,5, -1,0, Bulgarien, 23,2, -3,7, 6,0, -0,8, 25,8, 0,4, Polen, 23,3, -3,9, 7,6, -1,7, 32,8, -1,2, Sverige, 23,7, -1,9, 12,4, -0,8, 52,4, 0,6, Finland, 24,6, 1,1, 11,7, 0,7, 47,7, 0,8, Rumænien, 24,7, -1,0, 7,5, 0,4, 30,6, 2,9, Frankrig, 25,5, 1,2, 9,0, 0,5, 36,5, 0,4, Slovakiet, 26,4, -5,7, 8,4, -1,5, 32,0, 1,2, Portugal, 34,4, -3,1, 11,5, -1,3, 33,4, -0,8, Cypern, 37,1, -2,5, 15,0, -0,9, 40,6, 0,4, Italien, 44,9, -1,3, 11,6, -0,8, 25,8, -1,0, Kroatien, 46,8, -2,9, 15,4, -1,5, 33,0, -1,1, Spanien, 51,4, -4,1, 17,4, -2,3, 33,9, -1,6, Grækenland, 51,9, -4,8, 14,0, -1,7, 26,9, -0,7, Kilde: Eurostat, Labour Force Survey , 1, Tallene for Luxembourg er usikre og skal derfor tages med forbehold., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 1. kvt. 2015, 5. august 2015 - Nr. 376, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. oktober 2015, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode,  Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19432

Nyt

NYT: Færre bor på landet

2. juni 2023, Færre bor i landdistrikterne. I 2013 boede hver ottende person i landdistrikterne. I 2023 er det tættere på hver niende. Den 1. januar 2023 boede der 687.588 personer i landdistrikterne, svarende til 11,6 pct. af befolkningen, mod 12,6 pct. af befolkningen i 2013. Et landdistrikt er afgrænset af personer, der bor uden for byområder eller i byer på mindre end 200 indbyggere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by1, Største andel i landdistrikterne findes i ø-kommunerne, Andelen af personer, der bor i landdistrikterne, er generelt lavest i kommunerne omkring hovedstaden i 2023, mens de fleste kommuner uden for Hovedstadsområdet, har en andel af personer, der bor i landdistrikterne, som ligger over landsgennemsnittet på 11,6 pct., I 27 ud af landets 98 kommuner boede mere end hver fjerde på landet den 1. januar 2023. De højeste andele i landdistrikterne findes i ø-kommunerne Samsø, Læsø og Langeland med hhv. 65,0 pct., 40,2 pct. og 37,9 pct. af befolkningen. Herefter følger Nordfyns Kommune med 37,5 pct., samt ø-kommunen Morsø med en andel på 35,7 pct. af befolkningen i landdistrikterne., Flere bor i de største byområder, En stigende andel af befolkningen bor derimod i de største byområder, Hovedstadsområdet samt byområder med over 100.000 indbyggere, Aarhus, Odense og Aalborg. Den 1. januar 2023 boede 33,0 pct. af befolkningen i de største byområder. I 2013 var det 31,5 pct. I perioden er befolkningen vokset med 11,0 pct. i de største byområder mod en befolkningsvækst på 5,9 pct. for landet som helhed., Befolkningen i hovedstadsområdet, øvrige byområder og landdistrikter. 1. januar,  , Antal, byområder,  , Antal, indbyggere,  , Indbyggere i pct., af hele , befolkningen, Gns., alder,  ,  , 2013, 2023, 2013, 2023, 2013, 2023, 2013, 2023, Hele landet, •, •, 5, 602, 628, 5, 932, 654, 100,0, 100,0, 40,7, 42,2, Byområder, 1, 423, 1, 393, 4, 887, 375, 5, 235, 384, 87,2, 88,2, •, •, Hovedstadsområdet, 1, 1, 1, 1, 230, 728, 1, 363, 296, 22,0, 23,0, 38,5, 39,0, Byområder i øvrigt med:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 100.000 indbyggere og derover, 3, 3, 533, 261, 593, 899, 9,5, 10,0, 38,1, 38,5, 50.000-99.999 indbyggere, 5, 8, 297, 671, 477, 427, 5,3, 8,0, 40,5, 41,8, 20.000-49.999 indbyggere, 24, 24, 773, 692, 736, 353, 13,8, 12,4, 41,1, 43,1, 10.000-19.999 indbyggere, 31, 29, 428, 668, 403, 956, 7,7, 6,8, 42,3, 44,6, 5.000-9.999 indbyggere, 53, 58, 374, 651, 417, 258, 6,7, 7,0, 43,3, 45,2, 2.000-4.999 indbyggere, 173, 176, 531, 890, 549, 703, 9,5, 9,3, 43,0, 44,7, 1.000-1.999 indbyggere, 214, 211, 303, 129, 298, 276, 5,4, 5,0, 42,3, 44,4, 500-999 indbyggere, 320, 299, 225, 616, 210, 667, 4,0, 3,6, 42,4, 44,8, 250-499 indbyggere, 422, 418, 148, 583, 147, 663, 2,7, 2,5, 42,3, 45,2, 200-249 indbyggere, 177, 166, 39, 486, 36, 886, 0,7, 0,6, 42,3, 45,2, Landdistrikter, •, •, 706, 213, 687, 588, 12,6, 11,6, 40,8, 43,8, Uden fast bopæl, •, •, 9, 040, 9, 682, 0,2, 0,2, 34,3, 35,7, 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/by2, Byområder med 20.000 indbyggere og derover. 1. januar, Nr., Nr. i, 2013, Bynavn, Folketal, 2013, Folketal, 2023, 1, (1), Hovedstadsområdet, 1, 1, 230, 728, 1, 363, 296, 2, (2), Aarhus, 256, 018, 290, 598, 3, (3), Odense, 170, 327, 182, 387, 4, (4), Aalborg, 106, 916, 120, 914, 5, (5), Esbjerg, 71, 491, 71, 921, 6, (6), Randers, 60, 895, 64, 057, 7, (8), Horsens, 55, 253, 63, 162, 8, (7), Kolding, 57, 583, 62, 338, 9, (9), Vejle, 52, 449, 61, 310, 10, (10), Roskilde, 48, 186, 52, 580, 11, (11), Herning, 47, 271, 51, 193, 12, (14), Silkeborg, 42, 910, 50, 866, 13, (13), Hørsholm, 46, 104, 47, 836, 14, (12), Helsingør, 46, 474, 47, 563, 15, (15), Næstved, 42, 141, 44, 996, 16, (17), Viborg, 38, 261, 42, 234, 17, (16), Fredericia, 39, 914, 41, 243, 18, (18), Køge, 35, 618, 38, 588, 19, (19), Holstebro, 34, 711, 37, 022, 20, (20), Taastrup, 32, 984, 36, 193, 21, (22), Hillerød, 30, 865, 36, 043, 22, (21), Slagelse, 32, 126, 34, 648, 23, (24), Holbæk, 27, 096, 29, 960, 24, (23), Sønderborg, 27, 337, 28, 137, 25, (25), Svendborg, 26, 783, 27, 594, 26, (26), Hjørring, 24, 982, 25, 917, 27, (28), Nørresundby, 21, 728, 23, 830, 28, (30), Ringsted, 21, 423, 23, 498, 29, (31), Ølstykke-Stenløse, 21, 360, 23, 130, 30, (27), Frederikshavn, 23, 309, 22, 961, 31, (29), Haderslev, 21, 485, 22, 182, 32, (34), Smørumnedre, 19, 296, 21, 353, 33, (33), Birkerød, 20, 121, 20, 853, 34, (36), Farum, 18, 091, 20, 317, 35, (32), Skive, 20, 503, 20, 176, 36, (35), Skanderborg, 18, 413, 20, 079, 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by1, Byopgørelsen 1. januar 2023, 2. juni 2023 - Nr. 193, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. maj 2024, Alle udgivelser i serien: Byopgørelsen, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR) og kortdata fra SDFI (Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45763

Nyt

NYT: Kvinders arbejdsuge er 4 timer kortere end mænds

8. marts 2023, Den normale ugentlige arbejdstid var fire timer længere for mænd end kvinder i 2022, viser tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), . Mænds normale ugentlige arbejdstid, dvs. ekskl. eventuelt overarbejde, var 38,3 timer, mens den var 34,2 timer for kvinder. Omtrent halvdelen af de fire timers forskel i ugentlig arbejdstid skyldtes, at 26,6 pct. af kvinderne arbejdede på deltid, mens det kun var tilfældet for 9,2 pct. af mændene. Derimod var der ingen forskel mellem mænd og kvinder, når det gælder overtids-, aften- og weekendarbejde. Der er i opgørelsen set bort fra studerende., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Hver anden kvinde vil gerne arbejde mindre end 37 timer, Betragtes de beskæftigedes ønskede arbejdstid, ville 30 pct. af mændene gerne arbejde under 37 timer om ugen, mens det gjaldt 52 pct. af kvinderne. Lidt over hver anden mand ville gerne arbejde mellem 37 og 40 timer, mens det kun var omkring 40 pct. af kvinderne. Kun 8 pct. af kvinderne ønskede at arbejde mere end 40 timer om ugen, hvorimod dette gjaldt 19 pct. af mændene. Der indsamles ikke data for årsagen til at ønske at arbejde på deltid, men betragtes den hyppigste årsag til faktisk at arbejde på deltid, var helbredet den mest udbredte forklaring blandt mænd, mens det for kvinder var af familiemæssige årsager., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Småbørnsforældre er oftere i beskæftigelse end andre, Manges forhold til arbejdsmarkedet ændrer sig, når børn kommer ind i ligningen. For at se nærmere på, hvordan disse ændringer påvirker kønsforskelle på arbejdsmarkedet, betragtes småbørnsforældre - dvs. ikke-studerende med mindst et hjemmeboende barn i alderen 0-5 år - særskilt. Denne gruppe adskiller sig blandt andet ved, at 86 pct. var i beskæftigelse mod et generelt gennemsnit på 77 pct. i 2022. 11 pct. af småbørnsforældrene var uden for arbejdsstyrken - dvs. hverken beskæftiget eller ledig. Dette gjaldt for 16 pct. af kvinderne og for 6 pct. af mændene., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Småbørnsfædre har oftere lederstillinger, småbørnsmødre har det sjældnere, Ses der bort fra studerende, havde mænd med små børn i hjemmet oftere lederstillinger end andre mænd. Således havde 24 pct. af mænd med små børn personaleledelse som arbejdsopgave, mens det gjaldt 20 pct. af mænd uden små børn i hjemmet. Omvendt forholdt det sig blandt kvinder, hvor 10 pct. af småbørnsmødre havde ledelsesansvar mod 13 pct. blandt kvinder uden små børn i hjemmet. Generelt var både mænd og kvinder hyppigere på deltid, hvis de ikke havde små børn i hjemmet. Kun 5 pct. af mændene var på deltid mod 23 pct. af kvinderne. Disse andele er for begge køns vedkommende mindre end blandt beskæftigede uden små børn i hjemmet. , Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Mænd er oftere selvstændige og har oftere ledelsesansvar, I alt havde 20 pct. af mændene personaleledelse som del af deres arbejdsopgaver mod 12 pct. af kvinderne. Blandt alle beskæftigede var 10 pct. af mændene selvstændige, mens 5 pct. af kvinderne var det. Blandt lønmodtagerne var der flere kvinder i stillinger, som forudsætter et højt vidensniveau, hvor kvinder besad 56 pct. af alle stillinger. Derudover er der også flest kvinder i kontor-, service- og salgsarbejde. Håndværks-, monterings- og transportarbejde var derimod i høj grad domineret af mænd - her var tre ud af fire stillinger besat af mænd., Hver femte kvinde var ledig eller uden for arbejdsmarkedet i 2022, Når der ses bort fra studerende, var 17 pct. af de 15-64-årige ikke-beskæftigede i 2022, dvs. enten ledige eller uden for arbejdsmarkedet. Det gjaldt for 14 pct. af mændene og for 20 pct. af kvinderne. Både for mænd og kvinder udgør førtidspensionister med knap 50 pct. den største gruppe af ikke-beskæftigede. Blandt de ubeskæftigede var 23 pct. af mændene jobsøgende mod 15 pct. af kvinderne. Blandt både mænd og kvinder var sygdom eller handicap den hyppigste årsag til ikke at søge arbejde, uanset om personen gerne ville have et arbejde eller ej., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Situationen på arbejdsmarkedet minder om 2008 men med flere ledige, Betragtes det samlede arbejdsmarked, var der store bevægelser i 2022. Hele 71.000 personer kom i beskæftigelse, og AKU-ledigheden blev reduceret fra 152.000 til 136.000. Samlet set var 76,8 pct. af befolkningen i aldersgruppen 15-64 år i arbejde, hvilket er den højeste beskæftigelsesfrekvens siden 2008, hvor den lå på omtrent samme niveau. Ledighedsprocenten på 4,5 i 2022 var dog lidt højere end i 2008, hvor den lå på 3,7 pct. Erhvervsfrekvensen, dvs. andelen af befolkningen, som enten er beskæftiget eller ledig, var 80,4 pct. i 2022, hvilket er et procentpoint højere end i 2008. Efter finanskrisen faldt erhvervsfrekvensen og nåede sit bundniveau i 2013-2014, hvor den var nede på 76,6 pct. Herefter er den stort set steget uafbrudt., Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2022, 8. marts 2023 - Nr. 77, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. marts 2024, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (år), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Under-søgelsen er sammenlignelig med tilsvarende undersøgelser fra andre EU-lande offentliggjort af Eurostat. Resultater herfra ses på , www.dst.dk/aku-eurostat, ., Forskellen mellem arbejdskraftundersøgelsens ledighed (AKU-ledighed) og den registerbaserede ledigheds-statistik præsenteres kort i en video og beskrives desuden udførligt på , www.dst.dk/ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45167

Nyt