Forside

Søgeresultat

Viser resultat 4241 - 4250 af 4612

NYT: Stadig voksende arbejdsstyrke

20. november 2019, Arbejdsstyrken voksede med 12.000 personer i tredje kvartal, når der korrigeres for sæsonbevægelser, hvilket svarer til en kvartalsvækst på 0,4 pct. Det viser tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, (AKU), hvor et udsnit af danskerne bliver interviewet om deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrken opgøres som summen af beskæftigede og ledige i alderen 15-64 år. Stigningen i tredje kvartal blev drevet af en fremgang i AKU-beskæftigelsen på 13.000 personer, mens AKU-ledigheden afdæmpede stigningen med en tilbagegang på 1.000 personer. Antallet af personer, der står uden for arbejdstyrken, gik i samme periode tilbage med 6.000 personer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku100K, ., Kun hver femte AKU-ledig var også ledig året før, Opgjort på baggrund af den gruppe, der både blev interviewet i tredje kvartal 2019 og samme periode året før, så var der i befolkningen 33.000 AKU-ledige i begge perioder. Det svarer til lidt mere end en femtedel af alle de AKU-ledige. 69.000 af de AKU-ledige i 2019 var i beskæftigelse ved målingen året før, mens 49.000 personer stod uden for arbejdsstyrken. Omvendt var 86.000 AKU-ledige i tredje kvartal 2018 kommet i beskæftigelse ved målingen året efter, mens 31.000 personer var trådt ud af arbejdsstyrken. , Personer uden for arbejdsstyrken driver også fremgang i beskæftigelsen, Fra tredje kvartal 2018 til tredje kvartal 2019 steg beskæftigelsen med 40.000 personer. Ser man på gruppen, der blev interviewet begge perioder, kom det seneste års fremgang i beskæftigelsen for størstedelens vedkommende (58 pct.) fra 23.000 personer, som trådte ind arbejdstyrken og fik job, mens 17.000 personer svarende til 42 pct. af beskæftigelsesfremgangen kom fra AKU-ledige, der fandt job året efter. Dette nettoresultat dækker imidlertid over endnu større bruttoforskydninger i den etårige periode. Bag nettoresultatet for danskernes mobilitet fra uden for arbejdsstyrken til beskæftigelse var, at 156.000 personer gik fra beskæftigelse til uden for arbejdsstyrken, mens 180.000 gik fra at være uden for arbejdsstyrken til at blive beskæftigede. Bag nettotilgangen fra AKU-ledighed til beskæftigelse ligger, at 86.000 af de beskæftigede i tredje kvartal 2019 var AKU-ledige året før, mens 69.000, der var beskæftigede i 2018, var blevet ledige året efter., Brutto- og nettobevægelser mellem arbejdsmarkedsstatus fra 3. kvt. 2018 til 3. kvt. 2019, 15-64-årige, , Beskæftigede , 3. kvt. 2019, AKU-ledige , 3. kvt. 2019, Uden for arbejdsstyrken , 3. kvt. 2019, , 1.000 personer, Bruttobevægelser, , , , Beskæftigede 3. kvt. 2018, 2, 532, 69, 156, AKU-ledige 3. kvt. 2018, 86, 33, 31, Uden for arbejdsstyrken 3. kvt. 2018, 180, 49, 570, Nettobevægelser, , , , Beskæftigede 3. kvt. 2018, •, -17, -23, AKU-ledige 3. kvt. 2018, 17, •, -18, Uden for arbejdsstyrken 3. kvt. 2018, 23, 18, •, Anm.: Tabellen vedrører alene de AKU-respondenter, der både deltog i undersøgelsen i 3. kvt. 2018 og igen i 3. kvt. 2019, og kan derfor ikke uden videre sammenlignes med hele undersøgelsen for 3. kvartal. Der er således større usikkerhed forbundet med opgørelserne i tabellen end ved de almindelige kvartalsopgørelser af AKU., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks AKU-data., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2019, 20. november 2019 - Nr. 425, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29153

Nyt

NYT: Stuehuse på landet bliver til parcelhuse

14. marts 2016, Der var 1. januar 2016 registreret 114.589 stuehuse til landbrugsejendomme i BBR. Dette er en nedgang på 4.445 stuehuse i de sidste fem år fra 2011, hvor der var 119.034 stuehuse - en nedgang på 3,7 pct. Hovedparten af stuehusene på nedlagte landbrug bevares, men bliver i stedet registreret som parcelhuse. Sønderborg er den kommune, hvor der er forsvundet flest stuehuse. Antallet af stuehuse i Sønderborg er 1.000 i 2016, og det er 449 stuehuse færre end i 2011. Ni kommuner har i samme periode haft en minimal fremgang i antallet af stuehuse., Hvad er et stuehus?, For at en bygning kan have betegnelsen stuehus til landbrugsegendom kræves det, at den er tilknyttet et landbrug i drift (landbrugspligten). I den seneste opgørelse er 15 pct. af stuehusene registreret som udlejede, og 8 pct. er ubeboede. Mere information om boligforhold kan ses i , Boligopgørelsen, 1. januar 2015, , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:166, ., Flest stuehuse til landbrugsejendomme i Viborg, Viborg kommune har med 4.076 stuehuse det højeste antal. Herefter kommer Ringkøbing-Skjern kommune med 3.256 stuehuse og Varde med 3.213 stuehuse., Anden landbrugsstatistik, Faldet i antal stuehuse skal ses i sammenhæng med det faldende antal landbrugsbedrifter, som har præget dansk landbrug i mange år. Denne udvikling blev senest belyst i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:244, . Samtidig skal det bemærkes, at der ofte er tilknyttet mere end et stuehus til den enkelte bedrift., Bygningsopgørelsens hovedtal, Nedenfor er tabeller med bygningsopgørelsens hovedtal. Her kan det bl.a. ses, at helårsbeboelse udgør den største del af bygningerne både opgjort i antal og i areal., Det samlede bygningsareal fordelt på bygningens anvendelse. 1. januar, , Bygnings-, areal, Heraf:, , i alt, Helårs-, beboelse, Avls- og , driftsbygninger, Fabrikker og, værksteder, Kontor, handel, og administration, Institutioner og, kulturelle formål, Sommer-, huse, , mio. m, 2, 1986, 566,4, 293,8, 121,7, 41,7, 43,5, 32,9, 11,3, 1990, 598,8, 305,4, 126,3, 46,3, 50,0, 34,8, 11,8, 1995, 624,4, 315,1, 130,1, 49,4, 54,0, 36,5, 12,5, 2000, 648,3, 326,9, 130,7, 52,2, 57,9, 38,9, 13,3, 2007, 693,7, 348,2, 135,6, 55,3, 65,9, 42,1, 14,8, 2008, 700,8, 352,6, 135,9, 55,4, 67,0, 42,4, 15,1, 2009, 709,3, 356,6, 136,9, 55,7, 68,8, 42,9, 15,5, 2010, 716,4, 359,4, 137,6, 55,9, 70,8, 43,2, 15,9, 2011, 779,4, 361,6, 137,5, 55,8, 71,6, 41,1, 16,3, 2012, 784,2, 364,8, 137,2, 55,9, 72,6, 41,6, 16,5, 2013, 788,9, 367,4, 136,5, 55,9, 73,4, 42,0, 16,8, 2014, 794,3, 370,0, 136,7, 55,7, 74,4, 42,6, 16,9, 2015, 799,1, 372,4, 137,0, 55,6, 75,1, 43,0, 17,4, 2016, 803,7, 374,8, 136,7, 55,5, 75,8, 43,3, 17,6, , pct., 2016, 100,0, 46,6, 17,0, 6,9, 9,4, 5,4, 2,2, Anm.: Fra og med opgørelsen 1. januar 2011 er garager, carporte og udhuse (småbygninger) medtaget i bygningsareal i alt., Det samlede antal bygninger fordelt på bygningens anvendelse. 1. januar, , Antal , bygninger, Heraf:, , i alt, Helårs-, beboelse, Avls- og , driftsbygninger, Fabrikker og, værksteder, Kontor, handel, og administration, Institutioner og, kulturelle formål, Sommer-, huse, , 1.000, 1986, 2, 317,0, 1, 317,1, 563,6, 65,8, 66,3, 35,5, 185,5, 1990, 2, 394,1, 1, 371,5, 563,3, 69,5, 70,3, 37,8, 190,6, 1995, 2, 430,6, 1, 399,0, 554,9, 71,1, 71,7, 41,2, 194,7, 2000, 2, 435,1, 1, 432,9, 513,5, 71,0, 72,2, 44,1, 198,0, 2007, 2, 491,5, 1, 496,4, 481,4, 70,1, 74,0, 46,8, 210,2, 2008, 2, 502,8, 1, 509,6, 476,1, 69,5, 74,3, 46,9, 212,9, 2009, 2, 516,5, 1, 522,9, 472,2, 69,3, 75,2, 47,2, 214,8, 2010, 2, 524,6, 1, 530,2, 467,4, 69,0, 76,0, 47,7, 217,8, 2011, 4, 327,3, 1, 540,3, 463,3, 68,5, 75,7, 43,9, 219,2, 2012, 4, 345,7, 1, 545,1, 459,0, 68,3, 75,7, 44,1, 220,4, 2013, 4, 362,1, 1, 549,9, 452,7, 67,9, 75,7, 44,1, 221,2, 2014, 4, 380,8, 1, 554,4, 449,1, 67,7, 75,7, 44,4, 222,0, 2015, 4, 401,4, 1, 558,5, 445,7, 67,4, 75,6, 44,9, 222,6, 2016, 4, 422,8, 1, 563,1, 441,9, 67,1, 75,4, 44,8, 223,1, , pct., 2016, 100,0, 35,3, 10,0, 1,5, 1,7, 1,0, 5,0, Anm.: Se anmærkningen for tabellen ovenover., Bygningsopgørelse 1. januar 2016, 14. marts 2016 - Nr. 118, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Bygningsopgørelse, Kontakt, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, Opgørelsen over bygningsbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bygningsopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21912

Nyt

NYT: Stigning i arbejdsstyrken

18. februar 2016, Ændret 01. marts 2016 kl. 08:59, Der er desværre konstateret fejl i opgørelsen. De reviderede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, For andet år i træk steg antallet af personer i arbejdsstyrken. I 2015 var 2.861.000 personer i alderen 15-64 år enten beskæftigede eller AKU-ledige, hvilket er 28.000 flere end i 2014. Stigningen i arbejdsstyrken kommer som følge af, at beskæftigelsen er steget med 39.000 personer, mens ledigheden er faldet med 11.000 personer siden 2014. Denne udvikling indebærer, at arbejdsstyrken i 2015 næsten er oppe på samme niveau som i 2011, hvor den udgjorde 2.866.000 personer. Dog er sammensætningen af arbejdsstyrken noget anderledes, idet der er flere beskæftigede og færre ledige i 2015 end i 2011., Flest ledige søger heltidsjob, I 2015 var 180.000 personer AKU-ledige, hvilket er et fald på 11.000 i forhold til året før. Det svarer til en ledighedsprocent på 6,3 pct. Af disse søgte 137.000 personer eller 76 pct. heltidsjob, og de resterende 44.000 AKU-ledige søgte deltidsjob. AKU-ledige er personer, der er uden beskæftigelse, og som aktivt søger og kan starte på et arbejde., Tilknytning til arbejdsmarkedet, , 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, , 1.000 personer, 15-64-årige, 3, 608, 3, 618, 3, 620, 3, 615, 3, 613, 3, 616, 3, 628, 3, 645, I arbejdsstyrken, 2, 911, 2, 904, 2, 874, 2, 866, 2, 842, 2, 826, 2, 833, 2, 861, Beskæftigede, 2, 810, 2, 727, 2, 656, 2, 645, 2, 623, 2, 624, 2, 641, 2, 680, Heltid, 2, 150, 2, 048, 1, 984, 1, 987, 1, 977, 1, 983, 1, 996, 2, 022, Deltid, 660, 679, 672, 658 , 646, 640, 646, 658, AKU-ledige, 101, 177, 218, 221 , 218, 202, 191, 180, Søger heltid, 73, 135, 165, 164 , 162, 150, 142, 137, Søger deltid, 29, 42, 53, 56 , 56, 52, 50, 44, Uden for arbejdsstyrken, 697, 714, 747, 749 , 771, 791, 795, 785, Ønsker arbejde, 135, 149, 161, 189 , 178, 182, 203, 176, Ønsker ikke arbejde, 562, 566, 585, 560 , 594, 609, 592, 609, Hvem er de AKU-ledige?, Nedenstående diagram illustrerer sammenhængen mellem den registerbaserede bruttoledighed og AKU-ledigheden. En sammenkobling af de to kilder viser, at der i 2015 var 114.000 personer i AKU, der var registrerede som jobklare dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere og 24.000 jobklare aktiverede i den erhvervsaktive alder. Af de personer i AKU, der ikke var registrerede som ledige i den registerbaserede bruttoledighed, var 624.000 personer studerende. Den resterende del af befolkningen i alderen 15-64 år bestod af 2.883.000 personer, hvoraf 2.366.000 var beskæftigede, og , 518.000, var ikke-beskæftigede. De fleste af disse ikke-beskæftigede var enten førtidspensionister, efterlønsmodtagere, langtidssyge eller personer, der opfattede sig som arbejdsløse. , De grønne bokse i bunden af diagrammet udgør sammenlagt de 180.000 personer, der i 2015 opfyldte kriterierne for at være AKU-ledige, dvs. at de ikke var beskæftigede, at de aktivt havde søgt arbejde, og at de havde mulighed for at påbegynde et nyt arbejde. Af disse modtog , 76.000, personer dagpenge eller kontanthjælp i den uge, de blev spurgt til, og 12.000 personer var i aktivering. Derudover var der 35.000 AKU-ledige, der også var studerende, og de resterende 58.000 AKU-ledige var hverken registreret ledige eller studerende. Dette indebar at cirka halvdelen af de AKU-ledige i 2015 ikke indgik i bruttoledigheden. , Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2015, 18. februar 2016 - Nr. 76, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (år), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Under-søgelsen er sammenlignelig med tilsvarende undersøgelser fra andre EU-lande offentliggjort af Eurostat. Resultater herfra ses på , www.dst.dk/aku-eurostat, ., Forskellen mellem arbejdskraftundersøgelsens ledighed (AKU-ledighed) og den registerbaserede ledigheds-statistik præsenteres kort i en video og beskrives desuden udførligt på , www.dst.dk/ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20990

Nyt

NYT: Olie betyder mindre for dansk økonomi

11. februar 2016, Oliens betydning for dansk økonomi er blevet markant mindre siden 1980'erne. Siden 1980 er det indenlandske olieforbrug faldet med 53 pct. Anvendelse af olieprodukter til alle økonomiske aktiviteter, der bidrager til BNP, er steget 9 pct., mens BNP er steget 75 pct. i perioden. Olieprodukter er i høj grad blevet erstattet af naturgas og vedvarende energi. I perioden er husholdningers udgifter til olieprodukter, som andel af deres samlede udgifter, mere end halveret. Samtidig er oliens betydning for statens indtægter fra aktiviteter i Nordsøen mindsket. Provenuet fra indvinding af olie og gas udgør i 2014 10 mia. kr. mindre end i 2008., Skift til naturgas og grøn omstilling forklarer udviklingen, Ser man bort fra dansk opererede skibes, flys og lastbilers aktiviteter i udlandet, har der været et fald på 53 pct. i forbruget af olie, fra 543 PJ (petajoule) i 1980 til 254 PJ i 2014. Det er først og fremmest omstilling af produktion af el og varme til anvendelse af andre fossile energikilder, fx naturgas og grøn omstilling til vedvarende energi, der har medført, at dansk økonomi er mindre afhængig af olie. , Udsving i oliepriser påvirker økonomien i langt mindre grad, De samlede udgifter til olieprodukter lå i 2014 på 63,7 mia. kr. for brancherne og 29,6 mia. kr. for husholdninger. De udgjorde dermed 3,6 pct. af de samlede udgifter relateret til virksomhedernes forbrug i produktion og 3,3 pct. af husholdningernes forbrug i 2014. Til sammenligning udgjorde andelen af udgifter til olieprodukter hhv. 5,4 pct. og 8,8 pct. i 1980. Siden 2014 er olieprisen faldet yderligere. Oliens mindre rolle for den økonomiske aktivitet betyder, at selv større prisændringer, hvad enten der er tale om prisstigninger eller fald, påvirker økonomien i mindre grad., Produktion af råolie og naturgas er faldet kraftigt, Produktionen af primær energi har været kraftigt faldende siden 2005, hvor den udgjorde 1.309 PJ. Produktionen er faldet med 48 pct. og var 678 PJ i 2014. Faldet skyldes en markant mindre produktion af råolie og naturgas, der faldt med 56 pct. fra 1197 PJ i 2005 til 527 PJ i 2014., Faldende produktion af råolie og naturgas betyder lavere indtægter til staten, Værdien af produktionen af olie og naturgas i Nordsøen udgjorde 40,7 mia. kr. i 2014. Det er 9 mia. kr. lavere end i 2013 og 28 mia. kr. lavere end i 2008 (opgjort i løbende priser), hvor værdien af produktionen toppede. Den lavere indvinding betød, at statens provenu fra beskatningen af aktiviteter i Nordsøen, der inkluderer kulbrinteskatten, selskabsskat af kulbrintevirksomhed og olierørledningsafgift, faldt med 4,7 mia. kr. fra 2013 til 2014. Det samme skatteprovenu er 9,8 mia. kr. lavere i 2014 sammenlignet med 2008. (se Miljøøkonomisk regnskab 2014, miljørelaterede skatter , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 454, )., Danmarks produktion af primær energi, , 1980, 1985, 1990, 1995, 2000, 2005, 2010, 2013*, 2014*, , PJ, Produktion i alt, 37, 208, 422, 659, 1165, 1309, 976, 700, 678, Råolie, 12, 121, 256, 392, 765, 796, 525, 374, 350, Naturgas, 3, 51, 120, 203, 320, 400, 312, 183, 177, Vedvarende energi mv., 23, 35, 46, 65, 80, 113, 139, 143, 151, * Foreløbige tal., Produktion af vedvarende energi er fortsat stigende, I modsætning til produktion af råolie og naturgas, har produktionen af vedvarende energi været stigende i hele perioden. Produktionen er mere end seksdoblet siden 1980 og udgjorde i 2014 151 PJ. Uden produktionen af vedvarende energi ville Danmark have været nettoimportør af energi siden 2011. , Ændret energisammensætning, Ser man bort fra dansk opererede skibes, flys og lastbilers tankning af olie i udlandet, var 65 pct. af bruttoenergiforbruget i 1980 olieprodukter, mens vedvarende energi og naturgas udgjorde hhv. 3 og 1 pct. I 2014 er forbruget af vedvarende energi steget til 30 pct. af bruttoenergiforbruget, mens olieprodukterne kun udgjorde 36 pct. og naturgas 18 pct. , Grønt nationalregnskab, Energiregnskabet er en del af det grønne nationalregnskab, der udbygges med nye statistikker de kommende år. Læs mere på , www.dst.dk/groentnr, ., Energiregnskab for Danmark 2014, 11. februar 2016 - Nr. 66, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juni 2016, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20402

Nyt

NYT: Faldende tendens i antallet af svin

7. februar 2019, Den samlede svinebestand i Danmark var 0,3 pct. lavere 1. januar 2019 end 1. oktober 2018, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I faktiske tal var bestanden 12,6 mio. svin, hvilket er 190.000 færre end for et år siden. Der var 1.020.000 søer, hvilket er 1,4 pct. færre end samme tidspunkt sidste år. Smågrise udgjorde 5.905.000 stk. og slagtesvin 2.901.000 stk., hvilket er et fald på hhv. 0,9 og 3,4 pct. Udviklingen i svinebestanden skal ses i lyset af faldende afregningspriser og højere priser på foderkorn efter den dårlige høst i 2018., Flere svinebedrifter ramt af konkurs i 2018, Der var 30 konkursramte svinebedrifter i 2018 mod 19 i 2017, dog er det ikke på samme niveau som i 2016, hvor der var 47 konkursramte svinebedrifter,, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:409, , Konkurser oktober 2018, . , 2017 var et økonomisk rekordår for svinebedrifterne, hvor det gennemsnitlige driftsresultat var historisk højt, selvom der var stor spredning mellem den bedste og dårligste fjerdedel af bedrifterne, se årspublikationen, Regnskabsstatistik for jordbrug, ., Driftsresultatet for 2018 tegner imidlertid ikke godt, da priserne på svinekød og levende svin faldt kraftigt i 2018. Samtidig har den dårlige høst medført stigende priser på korn, som udgør en væsentlig del af foderet i svineproduktionen. Det forventes derfor, at nogle producenter af slagtesvin vil indkøbe færre smågrise i 2019 for at tilpasse produktionen til mængden af deres høstede korn, så de ikke skal ud og købe dyrt korn., Forsat stor eksport af smågrise, Danmark har gennem flere år haft en stor eksport af levende smågrise til udlandet, og på trods af afrikansk svinepest i Europa er eksporten af levende svin steget i 2018. Det er næsten udelukkende smågrise på ca. 32 kg, der bliver eksporteret til opfedning i modtagerlandene, som primært er Tyskland og Polen. I 2018 var eksporten på 14,7 mio. svin, hvoraf 98 pct. var smågrise, mens der i 2017 blev eksporteret 14,4 mio. levende svin. Til sammenligning blev der slagtet 18,0 mio. svin i Danmark i 2018 og 17,5 mio. i 2017., Lidt færre søer, Der var et fald i alle kategorier af søer. Der var 190.000 gylte (søer som er drægtige første gang), 585.000 andre drægtige søer og 209.000 diegivende søer. De diegivende søer havde i gennemsnit 12,3 pattegrise, dvs. 2.575.000 pattegrise i alt, hvilket er et fald på 0,8 pct. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte, dvs. kommende søer) var 223.000 stk., hvilket er et fald på 0,9 pct., Svinebestanden, , 2018, 2019, Ændring, 1. januar 2018, , 1. jan., 1. april, 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. januar 2019, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 832, 12, 733, 12, 878, 12, 988, 12, 642, -190, -1,5, Avlsorner , 11, 10, 11, 11, 11, 0, 0,0, Søer i alt: , 1, 034, 1, 046, 1, 043, 1, 037, 1, 020, -14, -1,4, Gylte , 192, 200, 193, 185, 190, -2, -1,0, Andre drægtige , 594, 592, 600, 597, 585, -9, -1,5, Diegivende , 211, 216, 213, 217, 209, -2, -0,9, Golde , 37, 38, 37, 38, 36, -1, -2,7, Udsættersøer og orner til slagtning, 7, 6, 7, 7, 7, 0, 0,0, Sopolte , 225, 226, 226, 210, 223, -2, -0,9, Pattegrise ved søerne , 2, 596, 2, 660, 2, 632, 2, 684, 2, 575, -21, -0,8, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 957, 5, 809, 5, 976, 6, 088, 5, 905, -52, -0,9, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 002, 2, 976, 2, 983, 2, 951, 2, 901, -101, -3,4, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 643, 12, 863, 12, 874, 12, 794, 12, 751, •, •, Svinebestanden 1. januar 2019, 7. februar 2019 - Nr. 38, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. august 2019, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28331

Nyt

NYT: Kvægbestanden er halveret på 40 år

25. januar 2019, Kvægbestanden bestod af 1.530.000 stk. pr. 31. december 2018 og var dermed 1,8 pct. mindre end for et år siden. Hvor bestanden har været svagt faldende i de seneste ti år, er den halveret i forhold til den lange periode fra 1930-1980, hvor der var omtrent 3 mio. stk. kvæg i Danmark., Flere slagtninger i august og september, Antallet af slagtninger steg i 2018. Især i august og september blev der slagtet en del flere dyr, særligt hundyr. Det tyder på, at sommerens tørke midlertidigt kan have påvirket antallet af slagtninger. En større reduktion af bestanden af malkekøer og dermed lavere mælkeproduktion kan imidlertid ikke ses endnu. Dermed ser det ud til, at regnen sidst på sommeren har medvirket til at afværge de værste problemer med fodermangel til kvægbestanden., Lidt færre malkekøer, men mere mælk, Der var 570.000 malkekøer 31. december 2018. Det er et fald på 0,8 pct. i forhold til samme tidspunkt i 2017. Både antallet af slagtninger af køer og produktionen af mælk steg i 2018. Se mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:290, ., Den stigende mælkeproduktion skyldes, at mælkeydelsen pr. malkeko stiger hvert år. I 2008 var den gennemsnitlige mælkeydelse 8.700 kg pr. ko, mens den i 2018 var over 10.000 kg, ., Se, Danmark i tal, ., Kvægbestanden, , 2017, 2018, Ændring, , 31. dec. , 31. marts, 30. juni, 30. sept., 31. dec., 31. dec. 2017, - 31. dec. 2018, , stk., pct., Kvæg i alt, 1557, 915, 1556, 042, 1560, 453, 1546, 376, 1530, 136, -27, 779, -1,8, Tyre og stude, 259, 939, 261, 967, 261, 332, 256, 172, 252, 178, -7, 761, -3,0, Under ½ år, 123, 583, 120, 148, 126, 974, 124, 899, 114, 700, -8, 883, -7,2, ½ år-<1 år, 98, 889, 100, 786, 89, 742, 88, 836, 98, 818, -71, -0,1, 1-<2 år, 27, 216, 30, 574, 32, 957, 30, 739, 28, 179, 963, 3,5, 2 år og over, 10, 251, 10, 459, 11, 659, 11, 698, 10, 481, 230, 2,2, Kvier, 633, 945, 631, 354, 632, 510, 628, 082, 622, 990, -10, 955, -1,7, Under ½ år, 163, 114, 157, 436, 164, 785, 167, 576, 161, 306, -1, 808, -1,1, ½ år-<1 år, 155, 414, 160, 275, 156, 174, 150, 982, 158, 762, 3, 348, 2,2, 1-<2 år, 266, 557, 264, 751, 261, 301, 259, 773, 256, 108, -10, 449, -3,9, 2 år og over, 48, 860, 48, 892, 50, 250, 49, 751, 46, 814, -2, 046, -4,2, Heraf:, , , , , , , , Drægtige kvier , 181, 827, 184, 565, 182, 807, 175, 495, 176, 398, -5, 429, -3,0, 1-<2 år, 153, 406, 156, 998, 154, 346, 147, 578, 149, 520, -3, 886, -2,5, 2 år og over, 28, 421, 27, 567, 28, 461, 27, 917, 26, 878, -1, 543, -5,4, Køer, 664, 031, 662, 721, 666, 611, 662, 122, 654, 968, -9, 063, -1,4, Malkekøer, 574, 838, 574, 164, 575, 423, 572, 247, 569, 959, -4, 879, -0,8, Ammekøer, 89, 193, 88, 557, 91, 188, 89, 875, 85, 009, -4, 184, -4,7, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31.december 2018, , Tyre og stude, Kvier, 1, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt, , stk., Hele landet, 252, 178, 622, 990, 569, 959, 85, 009, 1, 530, 136, Region Hovedstaden, 5, 413, 11, 873, 8, 981, 3, 500, 29, 767, København og Nordsjælland, 2, 2, 719, 5, 279, 2, 532, 3, 061, 13, 591, Landsdel Bornholm, 2, 694, 6, 594, 6, 449, 439, 16, 176, Region Sjælland, 16, 569, 28, 416, 18, 327, 11, 010, 74, 322, Region Syddanmark, 92, 417, 249, 013, 237, 589, 23, 318, 602, 337, Landsdel Fyn, 14, 740, 36, 147, 29, 925, 5, 189, 86, 001, Landsdel Sydjylland, 77, 677, 212, 866, 207, 664, 18, 129, 516, 336, Region Midtjylland, 80, 623, 186, 942, 171, 232, 25, 929, 464, 726, Landsdel Østjylland, 24, 640, 49, 582, 38, 517, 11, 173, 123, 912, Landsdel Vestjylland, 55, 983, 137, 360, 132, 715, 14, 756, 340, 814, Region Nordjylland, 57, 156, 146, 746, 133, 830, 21, 252, 358, 984, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., 2, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., Kvægbestanden 31. december 2018, 25. januar 2019 - Nr. 25, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juli 2019, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27185

Nyt

Nettoprisindeks

Se udviklingen i forbrugerpriserne fratrukket moms og afgifter. Nettoprisindekset anvendes især til regulering af kontrakter og huslejekontrakter.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks/nettoprisindeks

Emneside

EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP)

Hvor høj er inflationen i Danmark sammenlignet med andre europæiske lande? HICP gør det muligt at sammenligne på tværs af EU-landene.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks/eu-harmoniseret-forbrugerprisindeks-hicp

Emneside

NYT: Forskningen får halvdelen af fondsmidlerne

28. juni 2017, Danske fonde og fondslignende foreninger gav i 2016 tilsagn om uddelinger for 16,7 mia. kr. Heraf stod erhvervsdrivende fonde for den største del med 9,9 mia. kr. Almene fonde gav tilsagn om uddelinger for 6,8 mia. kr. Den største del af midlerne (47 pct.) gav fondene til videnskabelige formål, der primært omfatter forskning på universiteterne. Det viser en ny statistik over fondenes aktiviteter, der offentliggøres første gang med denne , Nyt fra Danmarks Statistik, . Det er derfor ikke muligt at sammenligne med tidligere år og vurdere uddelingernes niveau i 2016. Det kan dog bemærkes, at der i 2016 er uddelt særligt store bevillinger fra enkelte fonde. Dette er fx tilfældet med Novo Nordisk Fondens store bevilling til Steno Diabetes Center Copenhagen på 2,9 mia., Det offentlig modtager de fleste bevillinger, Langt hovedparten af de midler, der uddeles, går til offentlige institutioner. Af de bevillinger, der er fordelt på modtagertyper, går 64,4 pct. til offentlige modtagere, hvilket svarer til 9,7 mia. kr. Non-profit institutioner modtager 21,1 pct., mens 4,0 pct. går til individuelle personer, hvilket svarer til hhv. 3,2 mia. og 0,6 mia. kr. , Det naturvidenskabelige forskningsområde modtager flest bevillinger, Dansk forskning modtager en betydelig andel af bevillingerne. Af de midler, der bevilges til videnskabelige formål, modtager det naturvidenskabelige hovedområde med 4,0 mia. kr. den største del. Herefter følger det sundhedsvidenskabelige hovedområde med 2,6 mia. kr. Til tværvidenskabelig forskning blev der i 2016 bevilget 0,4 mia. kr. , Bevilling i gennemsnit på 230.000 kr., Uddelingerne var fordelt på i alt 74.000 bevillinger, og den gennemsnitlige bevilling var dermed på 230.000 kr. Den gennemsnitlige bevilling fra de erhvervsdrivende fonde var knapt 400.000 kr. i gennemsnit og for de almene fonde og fondslignende foreninger på 140.000 kr. , 10,8 mia. udbetales i 2016, Mens bevillingerne siger noget om, hvor meget der er givet tilsagn om fra fondens side, så viser udbetalingerne, hvor mange penge fondene rent faktisk har udbetalt i referenceåret. I 2016 udgør disse 10,8 mia. Den største del af disse (3,7 mia.) går til videnskabelige formål, mens kulturelle og sociale formål modtager hhv. 1,9 mia. og 1,1 mia., Udbetalinger og bevillinger fordelt på fondstyper. 2016, , Antal , bevillinger, Bevillinger, , Udbetalinger, , , , mio. kr., Alle fonde, 73, 675, 16, 685, 10, 784, Erhvervsdrivende fonde, 25, 206, 9, 891, 5, 451, Almene fonde mv., 48, 469, 6, 793, 5, 333, Videnskabelige formål, 5, 463, 7, 915, 3, 637, Kulturelle formål, 9, 530, 2, 470, 1, 942, Sociale formål, 28, 520, 1, 709, 1, 057, Natur og miljøformål, 333, 540, 531, Sundhed og motionsformål, 5, 381, 955, 765, Uddannelse og folkeoplysningsformål, 12, 428, 754, 723, Erhvervs- og regional formål, 1, 969, 708, 529, Internationale humanitære formål, 1, 325, 786, 723, Religiøse formål, 113, 66, 37, Andre formål, 8, 613, 781, 841, Sammenligning med andre opgørelser, Tidligere undersøgelser af fondenes uddelinger har vist et niveau af uddelinger på omkring 7-9 mia. kr. Denne statistik ligger dermed væsentligt højere. Det er der flere grunde til. Tidligere undersøgelser har fokuseret på de største fondes uddelinger, mens denne statistik dækker alle fonde og fondslignende foreninger. De 25 største fonde målt ved bevillinger uddelte i 2016 12,9 mia. Fondslignende foreninger er også omfattet af denne statistik, herunder de store patientforeninger. Endelig er der nogle fonde, som også nævnt i indledningen, der i 2016 gav ekstraordinært store bevillinger. , Fondes aktiviteter 2016, 28. juni 2017 - Nr. 273, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. november 2018, Alle udgivelser i serien: Fondes aktiviteter, Kontakt, Sara Tvile Marker, , , tlf. 23 74 28 36, Kilder og metode, Tallene er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske fonde og foreninger. Bevillinger er de midler der er givet tilsagn om i året. Disse kan blive udbetalt i bevillingsåret, eller i efterfølgende år. Udbetalinger er de midler der er udbetalt fra fonden i året, uanset om de er bevilliget i året eller i tidliere år. Fonde med virksomhedsformerne Erhvervsdrivende fond, samt Fonde og andre selvejende institutioner. Alle fonde med disse virksomhedsformer indgår i populationen, såfremt de tilhører den private sektor. Stikprøven udvælges og opregnes i forhold til fondens anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven. Hertil suppleres med en gruppe af enheder - fx patientforeninger - der agerer som fonde. Disse indgår i statistikken sammen med de almene fonde., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Fondes aktiviteter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28446

Nyt

NYT: Danske landmænd producerer flere skrabeæg

6. september 2019, Den totale produktion af æg i Danmark er steget det seneste år, og det skyldes især, at der produceres flere skrabeæg. Således er produktionen af skrabeæg steget 25 pct. siden andet kvartal 2018. Skrabeæg fylder 42 pct. af den danske ægproduktion, og er dermed den type æg, der produceres flest af i Danmark. Herefter følger økologiske æg, som stod for 29 pct. af ægproduktionen i andet kvartal 2019. Buræg stod for 20 pct., mens æg fra fritgående høns udgjorde 9 pct. af produktionen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani81, Fald i produktion af animalske salgsprodukter, Det samlede mængdeindeks for den animalske produktion faldt 4,9 pct. i andet kvartal 2019 i forhold til samme kvartal i 2018 og ligger nu på niveau med 2015. , Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2015, 2018, 2019, Ændring, 2. kvt. 2018, , , 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt., - 2. kvt. 2019, , promille, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 104,8, 102,8, 97,3, 96,0, 99,7, -4,9, Kvæg, 46, 111,5, 109,3, 109,6, 110,6, 109,8, -1,5, Svin, 308, 101,2, 99,1, 87,2, 87,1, 91,1, -10,0, Fjerkræ, 26, 103,0, …, …, …, 104,9, 1,9, Mælk, 2, 195, 109,3, 107,5, 111,6, 107,6, 108,9, -0,3, Æg, 10, 107,1, …, …, …, 117,4, 9,6, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, ., Faldende produktion af kvæg, svin og mælk, Faldet i produktionen af både kvæg og svin i andet kvartal 2019 i forhold til samme kvartal i 2018, skyldes færre slagtninger, som ikke opvejes af en stigende eksport af levende dyr. Levende dyr er primært kalve og smågrise til opfedning til slagtning i udlandet. I samme periode var der et lille faldt den samlede mælkeproduktion, hvilket udelukkende skyldes mindre produktion af konventionel mælk, mens den økologiske produktion steg. Den økologiske mælk udgør 12 pct. af den totale mælkeproduktion., Animalsk produktion, , 2018, 2019, , Ændring, 2. kvt. 2018, , 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt., , - 2. kvt. 2019, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 135,4, 41,5, 44,0, 41,5, 127,0, , -6,2, Slagtninger, 1, 125,3, 37,7, 37,7, 37,6, 115,2, , -8,0, Eksport af levende kvæg til slagtning, 10,1, 3,8, 4,1, 3,9, 11,8, , 16,1, Heraf kalve, 9,0, 3,2, 3,7, 3,6, 10,5, , 16,8, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 36,0, 11,1, 11,7, 11,0, 33,8, , -6,2, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 8, 070,5, 2, 688,6, 2, 531,2, 2, 455,2, 7, 675,0, , -4,94, Slagtninger, 1, 4, 404,8, 1, 503,7, 1, 202,5, 1, 198,3, 3, 904,5, , -11,4, Eksport af levende svin , 3, 665,8, 1, 185,0, 1, 328,7, 1, 256,9, 3, 770,5, , 2,9, Heraf smågrise, 3, 586,5, 1, 159,7, 1, 301,6, 1, 237,9, 3, 699,2, , 3,1, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 488,6, 161,0, 138,3, 138,6, 437,8, , -10,4, , 1.000 stk., , , Fjerkræ , , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 25, 800,1, …, …, …, 25, 995,8, , 0,8, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 461,8, 479,4, 497,4, 480,0, 1, 456,8, , -0,3, Heraf økologisk, 176,0, 59,4, 60,5, 59,5, 179,4, , 1,9, ÆgSamlet produktion, 3, 18,8, …, …, …, 20,6, , 9,6, Buræg, 3,6, …, …, …, 3,7, , 2,3, Æg fra fritgående høns, 1,4, …, …, …, 1,6, , 12,3, Skrabeæg, 6,3, …, …, …, 7,8, , 24,5, Økologiske æg, 5,5, …, …, …, 5,5, , 0,2, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani61, , , ani71, og , ani81, ., Animalsk produktion (kvt.) 2. kvt. 2019, 6. september 2019 - Nr. 327, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2019, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27932

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation