Forside

Søgeresultat

Viser resultat 4211 - 4220 af 4612

NYT: Færre og færre ønsker anden arbejdstid

5. marts 2015, Fra 2007 til 2014 er antallet af beskæftigede i alderen 15-64 år, der enten ønsker at arbejde flere eller færre timer om ugen, faldet kraftigt. Antallet, der ønsker anden arbejdstid, er faldet fra 703.000 til 337.000, hvilket svarer til et fald i andelen af de beskæftigede fra 25 pct. til 13 pct. Beskæftigede, der ønsker kortere arbejdstid, har haft det kraftigste fald fra 19 pct. til 8 pct., mens andelen af beskæftigede, der ønsker længere arbejdstid, kun er faldet fra 7 pct. til 5 pct. Antallet af beskæftigede 15-64-årige udgjorde 2.761.000 i 2007 og 2.641.000 i 2014. Tallene stammer fra den interviewbaserede arbejdskraftundersøgelse (AKU)., Flere kvinder end mænd ønsker anden arbejdstid, I 2007 ønskede 28 pct. af de beskæftigede kvinder og 23 pct. af de beskæftigede mænd en anden arbejdstid end, hvad de aktuelt havde. I 2014 var kvindernes andel faldet til 15 pct. og mændenes til 11 pct. Blandt dem, der ønsker ændret arbejdstid, har dét, at arbejde færre timer om ugen i hele perioden, været det dominerende arbejdstidsønske. I 2007 havde 20 pct. af kvinderne dette ønske, mens andelen i 2014 udgjorde 9 pct. For mændenes vedkommende udgjorde andelen 17 pct. i 2007 og 7 pct. i 2014. Blandt dem, der ønskede at arbejde flere timer om ugen, ses kun et lille fald fra 2007 til 2014. Kvindernes andel faldt fra 8 pct. til 6 pct., og mændenes andel faldt fra 6 pct. til 4 pct. , Størst ønske om mindre arbejde blandt selvstændige, Selvstændige erhvervsdrivende har i forhold til lønmodtagerne i hele perioden haft en højere andel, der ønsker at arbejde færre timer om ugen. Blandt selvstændige erhvervsdrivende havde 31 pct. dette ønske i 2007. Denne andel er faldet kraftigt til 13 pct. i 2014. Den tilsvarende andel for lønmodtagere er faldet fra 18 pct. i 2007 til 7 pct. i 2014. Andelen af såvel selvstændige erhvervsdrivende som lønmodtagere, der ønsker at arbejde flere timer om ugen, er derimod faldet lidt. Blandt de selvstændige erhvervsdrivende er andelen faldet fra 4 pct. til 3 pct., mens lønmodtagerne har haft et fald fra 7 pct. til 5 pct. , Beskæftigede med flest arbejdstimer ønsker mest at gå ned i arbejdstid, Beskæftigede, der arbejder flest timer om ugen, har - ikke overraskende - den højeste andel, der ønsker at reducere deres ugentlige arbejdstid. Blandt beskæftigede med en arbejdsuge på mindst 40 timer var denne andel 27 pct. i 2007, mens den faldt kraftigt til 14 pct. i 2014. , Modsvarende har beskæftigede, der arbejder færrest timer om ugen, den højeste andel, der ønsker at øge den ugentlige arbejdstid. Blandt beskæftigede med en ugentlig arbejdstid på maksimalt 29 timer var denne andel 20 pct. 2007, mens den var faldet knap så kraftigt til 15 pct. i 2014. , Ugentlige arbejdstidsønsker fordelt på køn, alder og arbejdstid i 2007 og 2014, , 15-64-årige, , I alt, Mænd, Kvinder, , 2007, 2014, 2007, 2014, 2007, 2014, , pct., Ønsker færre ugentlige timer, 19, 8, 17, 7, 20, 9, Beskæftigelsesstatus, , , , , , , Lønmodtagere, 18, 7, 15, 6, 20, 6, Selvstændige, 31, 13, 32, 13, 28, 1, 13, 1, Normale ugentlige arbejdstimer, , , , , , , 1-29, 5, 5, 1, 5, 2, 5, 2, 30-39, 18, 7, 15, 5, 22, 9, 40+, 27, 14, 24, 12, 34, 18, Ønsker flere ugentlige timer, 7, 5, 6, 4, 8, 6, Beskæftigelsesstatus, , , , , , , Lønmodtagere, 7, 5, 7, 4, 8, 6, Selvstændige, 4, 2, 3, 2, 5, 1, 4, 1, Normale ugentlige arbejdstimer, , , , , , , 1-29, 20, 15, 20, 15, 20, 15, 30-39, 5, 3, 5, 3, 5, 4, 40+, 3, 1, 3, 1, 2, 1, .., 1, Tallene er usikre og skal tages med forbehold., Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 4. kvt. 2014, 5. marts 2015 - Nr. 109, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18572

Nyt

NYT: Trenden for ledigheden er fortsat nedadgående

25. maj 2016, I andet kvartal 2012 var ledigheden på sit højeste niveau siden finanskrisen. Herefter har den haft en nedadgående trend blot med små udsving. Siden andet kvartal 2012 er den faldet med 55.000 AKU-ledige i alderen 15-64 år - fra 231.000 i første kvartal 2012 til 176.000 i første kvartal 2016 - tallene er korrigeret for sæsonudsving. Faldet i antallet af AKU-ledigheden indebærer, at den tilhørende ledighedsprocent også er faldet markant i perioden. I andet kvartal 2012 var 8,1 pct. af arbejdsstyrken AKU-ledige, mens denne andel var faldet til 6,0 pct. i første kvartal 2016., Fald i AKU-ledighedsprocenten hos mændene og de yngre, Siden første kvartal 2015 er AKU-ledighedsprocenten for samtlige 15-64-årige faldet fra 6,8 pct. til 6,5 pct., når der ikke tages højde for sæson. Dog ser udviklingen forskellig ud for hhv. mænd og kvinder. Mændene har inden for det seneste år oplevet et fald i AKU-ledighedsprocenten med 0,6 pct.-point, hvilket betyder, at 6,2 pct. af den mandlige arbejdsstyrke var ledige i første kvartal 2016. Kvindernes AKU-ledighedsprocent i samme periode ligger uændret på 6,8 pct. , AKU-ledighedsprocenten har også udviklet sig forskelligt for de forskellige alders-grupper. Hvor den er steget med 0,8 procentpoint for den yngste aldersgruppe på , 15-24 år, er den faldet med 2,2 procentpoint for den næstyngste gruppe på 25-34 år., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I 2016 er der sket en række ændringer i udarbejdelsen af Arbejdskraftundersøgelsen. Dataindsamlingen varetages af en ny organisation, og der har været indkøringsproblemer, som har betydet en væsentlig lavere svarprocent end tidligere. Samtidig er der åbnet for indberetning via web-skema. Ændringerne er beskrevet uddybende i notatet , Databrud i AKU fra 2016, , hvor der redegøres for, at ændringerne betyder, at der er databrud for de fleste variable. Til ledighedsopgørelsen i AKU er der dog så relevant hjælpeinformation til rådighed ved opgørelsen, at udviklingen i den samlede ledighed vurderes at være retvisende. , 15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus. 1. kvt. 2016, , Ikke-sæsonkorrigerede tal, Sæsonkorrigerede hovedtal, , Antal, Usikkerhed, 1. kvt. 2015, - 1. kvt. 2016, Antal, 4. kvt. 2015, - 1. kvt. 2016, , 1.000 personer, 15-64-årige i alt, 3, 661, •, 25, ..., ..., I arbejdsstyrken, 2, 913, ±21, 67, 2, 921, 39, Beskæftigede i alt, 2, 725, ±22, 72, 2, 745, 42, Heltid, 2, 030, ±25, 46, …, …, Deltid, 695, ±23, 26, …, ..., AKU-ledige, 189, ±13, -4, 176, -3, Dagpenge/kontanthjælp, 65, ±7, -21, …, …, Aktiverede, 14, ±4, 2, …, …, Studerende, 54, ±7, 19, …, …, Øvrige AKU-ledige, 55, ±9, -5, …, …, Uden for arbejdsstyrken, 747, ±21, -43, 741, -36, Anm.: Databrud i 1. kvt. 2016 (se notatet , Databrud i AKU fra 2016, )., Beskæftigelsesfrekvens og ledighedsprocent fordelt på køn og alder, , ikke-sæsonkorrigeret. 1. kvt., , Beskæftigelsesfrekvens, 1, Ledighedsprocent, 2, , 2015, 2016, 2015, 2016, , pct., 15-64-årige i alt, 73,0, 74,4, 6,8, 6,5, Køn, , , , , Mænd, 75,6, 76,9, 6,8, 6,2, Kvinder, 70,3, 71,9, 6,8, 6,8, Alder, , , , , 15-24 år, 54,6, 57,5, 10,6, 11,4, 25-34 år, 75,5, 78,7, 9,6, 7,4, 35-44 år, 85,1, 84,5, 5,2, 5,1, 45-54 år, 83,3, 84,4, 4,8, 4,4, 55-64 år, 64,4, 65,4, 5,2, 5,5, Anm.: Databrud i 1. kvt. 2016 (se notatet , Databrud i AKU fra 2016, )., 1, Beskæftigelsesfrekvensen er antal beskæftigede i forhold til antal personer i samme aldersgruppe i befolkningen., 2, Ledighedsprocenten er antal AKU-ledige i forhold til antal personer i arbejdsstyrken i samme aldersgruppe., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2016, 25. maj 2016 - Nr. 234, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. august 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20965

Nyt

NYT: Økologisalg til storkøkkener har rundet 2 mia. kr.

28. august 2017, Denne offentliggørelse er fejlbehæftet. Der var desværre fejl i dataleverancerne til Danmarks Statistik for opgørelserne 2015 og 2016. Resultater for 2015 er nedjusteret med 14 pct. og 2016 er nedjusteret 15 pct. Rettede tal kan findes på www.statistikbanken.dk/oeko7 og /oeko8., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Salget af økologiske føde- og drikkevarer til foodservice fortsatte den stejle stigning og endte på 2 mia. kr. i 2016. Det er 21 pct. højere end salget i 2015. Økologiske varer udgjorde 9,2 pct. af det samlede salg af madvarer til foodservice i 2016. Foodservicesektoren er dermed tæt på at indhente detailhandlen, hvor den økologiske andel af fødevaresalget var 9,6 pct. i 2016. Foodservice omfatter servering af mad fra køkkener i institutioner, restauranter, kantiner, caféer, udbringning mv., Flere køkkener i provinsen lægger om til økologi, Den store stigning i salg af økologiske varer til foodservice skyldes til dels tilgang af spisesteder med økologi. Antallet af spisesteder med "Det Økologisk Spisemærke" steg med 24 pct. fra 1.503 i januar 2016 til 1.861 i januar 2017 ifølge Miljø- og Fødevareministeriet. Provinsens andel af spisemærkerne er steget fra 37 pct. til 42 pct. i samme periode. Region Hovedstaden står dog stadig for over halvdelen af spisestederne med økologimærket. , Offentlige køkkener købte økologiske varer for 847 mio. kr., Den offentlige sektors andel af det økologiske marked til foodservice kan estimeres til 42 pct. - svarende til ca. 847 mio. kr. Det er en stigning fra ca. 725 mio. kr. i 2015. Størstedelen af den offentlige sektors indkøb gik til offentlige institutioner (hospitaler, børnehaver, uddannelse o.l.), som aftog 31 pct. af det samlede salg og yderligere 11 pct. gik til kantiner på offentlige arbejdspladser. , Den private sektor aftog de resterende 58 pct. - svarende til ca. 1.171 mio. kr. Heraf udgjorde kantiner på private arbejdspladser 26 pct. og hoteller, restauranter, caféer o.l. tilsvarende 26 pct. Endelig aftog andre former for foodservice, fx diner transportable og take-away, 6 pct. af det samlede salg. , Den offentlige sektors andel af det samlede salg er faldet lidt fra 44 pct. i 2015 til 42 pct. i 2016. I den private sektor er andelen steget fra 56 pct. i 2014 til 58 pct. i 2015. Der er dog stor beløbsmæssig stigning i salget i begge sektorer. Det er først og fremmest hoteller, restauranter, caféer o.l. som tegner sig for den private sektors stigning. , Frugt og grønt i markant vækst i storkøkkenerne, Mejerivarer, og , kolonialvarer, udgjorde hver 33 pct. af det samlede salg af økologiske varer til foodservice i 2016. , Frugt og grønt, tegnede sig for 23 pct. af salget. Salget af frugt og grønt er steget med 121 mio. kr. og står dermed for ca. en trediedel af den samlede stigning i det økologiske salg. Også i , Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2016, udgjorde frugt og grønt den største del af den samlede stigning i salget. , Kød, fjerkræ og fisk, udgjorde kun 3 pct. af det samlede salg til foodservice. Hvis frosne varer inkluderes, kommer andelen dog op på 5 pct. Det er lidt lavere end detailhandlen, hvor de samme varer udgjorde 8 pct. af salget af økologiske varer. , Salg af økologiske varer til foodservice - efter varegrupper, , 2015, 2016, 2015, 2016, , mio. kr., pct., I alt, 1, 661,4, 2, 017,7, 100,0, 100,0, Mejeri, 599,0, 666,7, 36,1, 33,0, Kolonial, 556,8, 663,1, 33,5, 32,9, Frugt og grønt, 334,7, 455,8, 20,1, 22,6, Frost, 125,0, 170,6, 7,5, 8,5, Kød, fjerkræ og fisk, 45,9, 61,5, 2,8, 3,0, Frugt og grønt inkl. frost, 355,6, 487,7, 21,4, 24,2, Kød, fjerkræ og fisk inkl. frost, 96,3, 100,8, 5,8, 5,0, Anm.: Tallene viser fødevareleverandørers salg til disse køkkener, dvs. grossistpriser ekskl. moms., Det samlede salg er mere sikkert end salget fordelt på varegrupper. , Salg af økologiske varer til foodservice - efter kundegrupper, , 2015, 2016, 2015, 2016, , mio. kr., pct., I alt, 1, 661,4, 2, 017,7, 100,0, 100,0, Offentlige institutioner, 533,1, 615,6, 32,1, 30,5, Kantiner på offentlige arbejdspladser, 192,3, 231,1, 11,6, 11,5, Kantiner på private arbejdspladser, 458,2, 517,3, 27,6, 25,6, Hoteller, restauranter, caféer o.l., 379,9, 533,9, 22,9, 26,5, Andet (fx diner transportable, take-away), 97,9, 119,7, 5,9, 5,9 , Offentlig sektor i alt, 725,4, 846,8, 43,7, 42,0, Privat sektor i alt, 936,0, 1, 170,9, 56,3, 58,0, Anm.: Ved kundegrupper forstås den institution, virksomhed m.m. hvor maden serveres. , Offentlige institutioner: Hospitaler, børnehaver, uddannelse o.l. Andet: event-catering, diner transportable, take-away mv. , Det samlede salg er mere sikkert end salget fordelt på kundegrupper., Salg af økologiske varer til foodservice 2016, 28. august 2017 - Nr. 338, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. september 2018, Alle udgivelser i serien: Salg af økologiske varer til foodservice, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kurt-Kristian Bech, , , tlf. 51 16 91 99, Kilder og metode, Der er en vis usikkerhed knyttet til resultaterne, da ikke alle virksomheder kender den økologiske omsætning præcist. Salget fordelt på kundegrupper er baseret på skøn fra virksomhederne. Tal for seneste periode er foreløbige frem til næste offentliggørelse. Fødevarestyrelsens økologiske spisemærke viser andelen af økologiske indkøbte føde- og drikkevarer: guld (90-100 pct.), sølv (60-90 pct.) og bronze (30-60 pct.). Antal spisemærker siger ikke noget om størrelsen af spisestederne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23491

Nyt

NYT: Mænd arbejder mere sort end kvinder

4. september 2014, I andet kvartal tilkendegav 6 pct. af mændene og 3 pct. af kvinderne i alderen 15-64 år, at de havde udført sort arbejde inden for det seneste år. Det svarer til 108.000 mænd og 51.000 kvinder. Det er også sådan, at mændene i løbet af dette år havde udført sort arbejde i flere timer end kvinderne - 49 timer for mænds vedkommende mod 39 timer for kvinders. Det viser den kvartalsvise arbejdskraftundersøgelse (AKU)., 5 pct. af de beskæftigede arbejder sort, Af de personer, der havde arbejdet sort, var 126.000 i beskæftigelse, mens 34.000 var ledige eller uden for arbejdsstyrken. Det svarer til, at 5 pct. af de beskæftigede og 3 pct. af de ikke-beskæftigede i alderen 15-64 år havde udført sort arbejde inden for det seneste år., Beskæftigede kvinder arbejder mindst sort, Blandt de personer, der har udført sort arbejde inden for det seneste år, har de beskæftigede gjort det i færrest timer. Det laveste gennemsnit havde beskæftigede kvinder med 28 timer, mens beskæftigede mænd havde et gennemsnit på 46 timer. Blandt de ikke-beskæftigede havde kvinderne derimod et gennemsnit på 67 timer, mens det var 63 timer for mændene., Blandt de ikke-beskæftigede, der har arbejdet sort, tilkendegav 29 pct. af kvinderne og 28 pct. af mændene at have gjort det i over 50 timer inden for det seneste år. Blandt de beskæftigede drejer det sig derimod om 12 pct. af kvinderne og 18 pct. af mændene., Blandt de beskæftigede, der havde arbejdet sort, havde 52 pct. af kvinderne og 46 pct. af mændene kun gjort det i op til 15 timer inden for det seneste år. Blandt de ikke-beskæftigede udgjorde de tilsvarende andele 36 pct. for kvindernes vedkommende og 41 pct. for mændene., Omfanget af sort arbejde det seneste år blandt de, der har angivet at have arbejdet , sort. 2. kvt. 2014, , Mænd, Kvinder, I alt, , pct., Beskæftigede, 100, 100, 100, 1-15 timer, 46, 52, 48, 16-50 timer, 36, 35, 36, Over 50 timer, 18, 12, 16, , , , , Ikke-beskæftigede , 100, 100, 100, 1-15 timer, 41, 36, 39, 16-50 timer, 32, 35, 33, Over 50 timer, 28, 29, 28, Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 2. kvt. 2014, 4. september 2014 - Nr. 446, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. december 2014, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18212

Nyt

NYT: AKU-ledigheden falder fortsat

23. august 2017, AKU-ledigheden faldt med 11.000 personer fra første til andet kvartal 2017 i sæsonkorrigerede tal, så der var 170.000 15-64-årige AKU-ledige i årets andet kvartal. AKU-ledigheden er baseret på kvartalsvise interviewundersøgelser og kan derfor ikke sammenlignes direkte med bruttoledigheden, der opgøres ud fra den registerbaserede ledighedsstatistik. Faldet i AKU-ledigheden i andet kvartal 2017 fortsætter udviklingen fra fjerde kvartal 2016 til første kvartal 2017, hvor ledigheden gik ned med 10.000. Faldet i de to seneste kvartaler kommer efter en stigning i AKU-ledigheden igennem 2016. AKU-ledighedsprocenten, der angiver de lediges andel af arbejdsstyrken, var i andet kvartal 2017 på 5,9 pct., 17.000 færre AKU-ledige på et år, Hvis man ikke korrigerer for sæsonudsving, var der 164.000 AKU-ledige i andet kvartal 2017. Det er 17.000 færre end i andet kvartal 2016. Antallet af AKU-ledige studerende er gået markant ned det seneste år og faldt med 7.000 fra andet kvartal 2016 til andet kvartal 2017. Denne gruppe indgår ikke i bruttoledigheden opgjort ud fra den registerbaserede ledighedsstatistik. Gruppen af personer, som både er AKU-ledige og bruttoledige, er reduceret med 12.000 i løbet af det seneste år, på trods af en lille stigning i den samlede registrerede bruttoledighed i den samme periode. Denne modsatrettede udvikling kan delvist skyldes, at en administrativ ændring betyder, at flere integrationsydelsesmodtagere indgår i bruttoledigheden. Ændringen afspejles ikke nødvendigvis i de svar, som disse personer afgiver til AKU. , Næsten ens fald i AKU-ledigheden for mænd og kvinder, I faktiske tal var der i andet kvartal 2017 82.000 mænd og 81.000 kvinder, der var AKU-ledige. For hvert køn er det 9.000 færre end samme kvartal året før. Fordelt på aldersgrupper var faldet i AKU-ledigheden også forholdsmæssigt ligeligt fordelt. , 15-64-årige AKU-ledige fordelt efter ledighedstype, køn og alder, faktiske tal, , 2. kvt., 2016 , 2. kvt., 2017 , Forskel, 2. kvt. 2016 -, 2. kvt. 2017, , 1.000 personer, AKU-ledige i alt, 181, 164, -17, Bruttoledige, 86, 74, -12, Studerende, 44, 37, -7, Øvrige, 51, 53, 2, Køn, , , , Mænd, 91, 82, -9, Kvinder, 90, 81, -9, Alder, , , , 15-24 år, 51, 46, -5, 25-54 år, 110, 100, -10, 55-64 år, 19, 17, -2, 15-64-årige fordelt efter køn og alder, faktiske tal. 2. kvt. 2017, , Arbejdsstyrke, AKU-ledige, Ledighedsprocent, , 1.000 personer, pct., 15-64-årige i alt, 2, 894, 164, 5,7, Køn, , , , Mænd, 1, 514, 82, 5,4, Kvinder, 1, 380, 81, 5,9, Alder, , , , 15-24 år, 462, 46, 10,0, 25-34 år, 572, 41, 7,2, 35-44 år, 638, 30, 4,6, 45-54 år, 714, 29, 4,1, 55-64 år, 508, 17, 3,4, 15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus, faktiske tal. 2. kvt. 2017, , Antal, Usikkerhed, , 1.000 personer, 15-64-årige i alt, 3, 683, •, I arbejdsstyrken, 2, 894, ±20, Beskæftigede, 2, 730, ±21, AKU-ledige, 164, ±11, Uden for arbejdsstyrken, 789, ±20, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2017, 23. august 2017 - Nr. 337, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. november 2017, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23452

Nyt

NYT: Olie betyder mindre for dansk økonomi

11. februar 2016, Oliens betydning for dansk økonomi er blevet markant mindre siden 1980'erne. Siden 1980 er det indenlandske olieforbrug faldet med 53 pct. Anvendelse af olieprodukter til alle økonomiske aktiviteter, der bidrager til BNP, er steget 9 pct., mens BNP er steget 75 pct. i perioden. Olieprodukter er i høj grad blevet erstattet af naturgas og vedvarende energi. I perioden er husholdningers udgifter til olieprodukter, som andel af deres samlede udgifter, mere end halveret. Samtidig er oliens betydning for statens indtægter fra aktiviteter i Nordsøen mindsket. Provenuet fra indvinding af olie og gas udgør i 2014 10 mia. kr. mindre end i 2008., Skift til naturgas og grøn omstilling forklarer udviklingen, Ser man bort fra dansk opererede skibes, flys og lastbilers aktiviteter i udlandet, har der været et fald på 53 pct. i forbruget af olie, fra 543 PJ (petajoule) i 1980 til 254 PJ i 2014. Det er først og fremmest omstilling af produktion af el og varme til anvendelse af andre fossile energikilder, fx naturgas og grøn omstilling til vedvarende energi, der har medført, at dansk økonomi er mindre afhængig af olie. , Udsving i oliepriser påvirker økonomien i langt mindre grad, De samlede udgifter til olieprodukter lå i 2014 på 63,7 mia. kr. for brancherne og 29,6 mia. kr. for husholdninger. De udgjorde dermed 3,6 pct. af de samlede udgifter relateret til virksomhedernes forbrug i produktion og 3,3 pct. af husholdningernes forbrug i 2014. Til sammenligning udgjorde andelen af udgifter til olieprodukter hhv. 5,4 pct. og 8,8 pct. i 1980. Siden 2014 er olieprisen faldet yderligere. Oliens mindre rolle for den økonomiske aktivitet betyder, at selv større prisændringer, hvad enten der er tale om prisstigninger eller fald, påvirker økonomien i mindre grad., Produktion af råolie og naturgas er faldet kraftigt, Produktionen af primær energi har været kraftigt faldende siden 2005, hvor den udgjorde 1.309 PJ. Produktionen er faldet med 48 pct. og var 678 PJ i 2014. Faldet skyldes en markant mindre produktion af råolie og naturgas, der faldt med 56 pct. fra 1197 PJ i 2005 til 527 PJ i 2014., Faldende produktion af råolie og naturgas betyder lavere indtægter til staten, Værdien af produktionen af olie og naturgas i Nordsøen udgjorde 40,7 mia. kr. i 2014. Det er 9 mia. kr. lavere end i 2013 og 28 mia. kr. lavere end i 2008 (opgjort i løbende priser), hvor værdien af produktionen toppede. Den lavere indvinding betød, at statens provenu fra beskatningen af aktiviteter i Nordsøen, der inkluderer kulbrinteskatten, selskabsskat af kulbrintevirksomhed og olierørledningsafgift, faldt med 4,7 mia. kr. fra 2013 til 2014. Det samme skatteprovenu er 9,8 mia. kr. lavere i 2014 sammenlignet med 2008. (se Miljøøkonomisk regnskab 2014, miljørelaterede skatter , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 454, )., Danmarks produktion af primær energi, , 1980, 1985, 1990, 1995, 2000, 2005, 2010, 2013*, 2014*, , PJ, Produktion i alt, 37, 208, 422, 659, 1165, 1309, 976, 700, 678, Råolie, 12, 121, 256, 392, 765, 796, 525, 374, 350, Naturgas, 3, 51, 120, 203, 320, 400, 312, 183, 177, Vedvarende energi mv., 23, 35, 46, 65, 80, 113, 139, 143, 151, * Foreløbige tal., Produktion af vedvarende energi er fortsat stigende, I modsætning til produktion af råolie og naturgas, har produktionen af vedvarende energi været stigende i hele perioden. Produktionen er mere end seksdoblet siden 1980 og udgjorde i 2014 151 PJ. Uden produktionen af vedvarende energi ville Danmark have været nettoimportør af energi siden 2011. , Ændret energisammensætning, Ser man bort fra dansk opererede skibes, flys og lastbilers tankning af olie i udlandet, var 65 pct. af bruttoenergiforbruget i 1980 olieprodukter, mens vedvarende energi og naturgas udgjorde hhv. 3 og 1 pct. I 2014 er forbruget af vedvarende energi steget til 30 pct. af bruttoenergiforbruget, mens olieprodukterne kun udgjorde 36 pct. og naturgas 18 pct. , Grønt nationalregnskab, Energiregnskabet er en del af det grønne nationalregnskab, der udbygges med nye statistikker de kommende år. Læs mere på , www.dst.dk/groentnr, ., Energiregnskab for Danmark 2014, 11. februar 2016 - Nr. 66, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juni 2016, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20402

Nyt

NYT: Uddannelse giver beskæftigelse over hele EU

12. august 2020, For personer i aldersgruppen 25-59 år, som typisk har færdiggjort deres uddannelse og endnu ikke har påbegyndt tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, er der en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og beskæftigelse. I denne aldersgruppe i Danmark var 64 pct. af de med grundskole som højest fuldførte uddannelse i beskæftigelse i første kvartal 2020. For personer med gymnasium eller erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse var 84 pct. i beskæftigelse. Blandt de med en videregående uddannelse var 90 pct. i beskæftigelse. Dette er en tendens på tværs af EU. Både i Syd- og Nordeuropa var andelen i beskæftigelse (beskæftigelsesfrekvensen), lavest blandt dem med et lavt uddannelsesniveau, mens beskæftigelsesfrekvensen steg i takt med uddannelsesniveauet. Det viser tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, ., Lavere andel i beskæftigelse i Sydeuropa end i Nordeuropa, Tallene for Sverige ligner de danske. I Sverige var 62 pct. i alderen 25-59 med grundskole som højest fuldførte uddannelse beskæftigede. For de med gymnasium eller erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse var beskæftigelsesfrekvensen på 87 pct. mens den for de med en videregående uddannelse var 90 pct. , Ser man på de to store sydeuropæiske lande, Italien og Spanien, var der også en tydelig sammenhæng mellem uddannelse og beskæftigelse. Men andelen af beskæftigede var for de fleste grupper på et lavere niveau end i Danmark og Sverige. I Spanien havde de 25-59-årige med grundskole som højest fuldførte uddannelse med 63 pct. dog nogenlunde samme beskæftigelsesfrekvens som i Danmark og Sverige, mens det kun gjaldt for 56 pct. i den tilsvarende gruppe i Italien. I Spanien og Italien var hhv. 73 og 74 pct. med gymnasium eller erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse i beskæftigelse. Det er mere end 10 procentpoints lavere end i Danmark og Sverige. Endeligt var der i Spanien 83 pct. af 25-59-årige med en videregående uddannelse, som var i beskæftigelse. I Italien gjaldt det ligeledes, at 83 pct. af denne gruppe var i beskæftigelse., Ikke-sæsonkorrigeret beskæftigelsesfrekvens for 25-59-årige fordelt på uddannelsesniveau. 1. kvt. 2020, , Uddannelsesniveau, , Lav, Mellem, Høj, Samlet, , pct., Belgien, 55,0, 79,3, 88,9, 78,9, Bulgarien, 49,1, 83,9, 91,9, 80,0, Cypern, 67,9, 78,1, 86,3, 87,3, Danmark, 64,0, 84,2, 89,7, 82,5, Estland, 64,5, 84,3, 86,7, 83,5, Finland, 59,2, 79,2, 89,4, 82,4, Frankrig, 60,7, 79,3, 88,7, 80,0, Grækenland, 54,9, 65,6, 78,8, 68,0, Irland, 55,5, 75,8, 88,0, 79,1, Italien, 55,8, 73,8, 82,4, 69,2, Kroatien, 45,8, 75,6, 86,7, 74,9, Letland, 64,9, 79,6, 88,0, 81,2, Litauen, 52,6, 78,6, 92,9, 84,0, Luxembourg, 68,0, 79,7, 87,0, 80,6, Malta, 75,4, 87,1, 95,7, 85,0, Nederlandene, 66,9, 85,2, 91,1, 84,2, Polen, 51,0, 77,9, 91,1, 80,9, Portugal, 76,2, 85,6, 90,2, 82,8, Rumænien, 61,9, 80,2, 93,3, 79,2, Slovakiet, 39,9, 83,9, 85,5, 81,0, Slovenien, 59,6, 85,5, 93,5, 79,2, Spanien, 62,7, 73,3, 83,0, 73,5, Sverige, 61,6, 87,2, 90,4, 85,2, Tjekkiet, 64,7, 89,0, 87,4, 87,3, Ungarn, 61,4, 84,5, 88,2, 82,2, Østrig, 62,4, 83,3, 88,8, 82,3, Anm. Lavt uddannelsesniveau omfatter grundskole (ISCED 0-2), mellem uddannelsesniveau omfatter gymnasium og erhvervsuddannelser (ISCED 3-4), højt uddannelsesniveau omfatter videregående uddannelser (ISCED 5-8)., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, ., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 1. kvt. 2020, 12. august 2020 - Nr. 305, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31255

Nyt

NYT: Flere bygninger til beboelse, færre til erhverv

9. marts 2018, Ændret 25. oktober 2018 kl. 08:00, I forbindelse med overgangen til nyt BBR manglede opgørelsen data for bygninger, der var delvist eller midlertidigt afsluttet ved offentliggørelsen. Dette er nu inkluderet og ændringer er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Antallet af bygninger i Danmark er samlet set , steget, med ca. , 30.000, bygninger eller ca., 0,8 pct., fra 2017 til 2018. For bygninger til beboelse var der en stigning på , 0,6, pct., mens der for bygninger til erhverv var et fald på , 0,4, pct. og for øvrige bygninger , en stigning på 1,2 pct, . For det samlet etageareal har udviklingen på landsplan været omtrent den samme som for antallet af bygninger, idet det samlede bygningsareal var uændret for bygninger til beboelse, et fald på , 0,2, pct. for bygninger til erhverv og , en stigning på 0,5, pct. for øvrige bygninger. Set over en 5-årig periode har udviklingen været forskellig i de forskellige kommuner., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Tallene er formentlig påvirket af ny BBR-version, Denne offentliggørelse af Bygningsopgørelsen er den første baseret på den ny version af BBR, og der er fortsat en vis usikkerhed knyttet til data. Faldet i antallet af bygninger er formentlig påvirket af, at SKAT i forbindelse med den ny version af BBR gennemfører en ny-/omklassificering af samtlige erhvervsbygninger. I første omgang har SKAT fokuseret på fejlene i de registrerede erhvervsbygninger, hvilket har betydet, at et antal bygninger enten er blevet slettet eller omklassificeret til en anden bygningsanvendelsesklassifikation. I næste fase vil SKAT fokusere på manglende registreringer i BBR. Det vil resultere i et øget antal nye bygninger. Ny-/omklassificeringen har desuden resulteret i et markant fald i bygninger med ukendt bygningsanvendelse., Bygningsopgørelsens hovedtal, Nedenfor er tabel med bygningsopgørelsens hovedtal. Her kan det bl.a. ses, at helårsbeboelse udgør den største del af bygninger med hensyn til areal. Arealet til helårsbeboelse er siden 1986 steget med 29 pct. Befolkningen er i samme periode øget med 13 pct., Det samlede bygningsareal fordelt på bygningens anvendelse. 1. januar 2018, , Bygningsareal i alt, Heraf:, , , Helårs-, beboelse, Avls- og , driftsbygninger, Fabrikker og, værksteder, Kontor, handel, og administration, Institutioner og, kulturelle formål, Sommer-, huse, , mio. m, 2, 1986, 566,4, 293,8, 121,7, 41,7, 43,5, 32,9, 11,3, 1991, 606,1, 308,2, 127,4, 47,3, 51,3, 35,1, 12,1, 1996, 629,1, 317,0, 130,9, 49,9, 54,8, 36,9, 12,8, 2001, 653,0, 329,3, 130,8, 52,9, 58,9, 39,2, 13,5, 2006, 686,8, 344,5, 134,6, 55,3, 64,9, 41,7, 14,9, 2011, 779,4, 362,5, 137,6, 55,9, 71,8, 41,2, 16,7, 2012, 784,2, 364,8, 137,2, 55,9, 72,6, 41,6, 16,9, 2013, 788,9, 367,4, 136,5, 55,9, 73,4, 42,0, 17,1, 2014, 794,3, 370,0, 136,7, 55,7, 74,4, 42,6, 17,3, 2015, 799,1, 372,4, 137,0, 55,6, 75,1, 43,0, 17,4, 2016, 803,7, 374,8, 136,7, 55,5, 75,8, 43,3, 17,6, 2017, 809,2, 377,8, 136,7, 55,4, 76,7, 43,7, 17,7, 2018, 808,8, 378,6, 136,7, 50,8, 81,1, 43,6, 17,8, , andel i pct., 2018, 100,0, 46,8, 16,9, 6,3, 10,0, 5,4, 2,2, Anm.: Fra og med opgørelsen 1. januar 2011 er garager, carporte og udhuse (småbygninger) medtaget. Bygningsarealet er summen af etageareal og kælderareal., Udviklingen i opvarmningsformer. 1. januar 2018, , Opvarmet, areal i alt, Heraf, , , Fjernvarme, Centralvarme, m. olie o.l., Centralvarme, m. naturgas, Elektricitets-, opvarmning, Varme-, pumper, Anden op-, varmning, , mio. m, 2, 1986, 369,3, 122,1, 189,5, 5,5, 23,6, -, 28,6, 1991, 403,0, 155,7, 150,9, 36,3, 31,2, -, 28,9, 1996, 420,3, 185,1, 120,0, 56,4, 33,3, -, 25,5, 2001, 442,9, 210,4, 104,8, 70,3, 33,3, -, 24,1, 2006, 470,5, 232,1, 97,0, 81,3, 33,7, -, 26,4, 2011, 494,8, 250,5, 85,7, 91,5, 33,9, 5,3, 27,9, 2012, 498,0, 253,8, 82,6, 92,7, 33,9, 6,6, 28,5, 2013, 501,3, 257,4, 79,8, 93,4, 33,9, 7,8, 29,0, 2014, 504,7, 261,2, 76,7, 93,9, 33,9, 9,7, 29,4, 2015, 507,6, 264,7, 73,6, 94,4, 33,9, 11,0, 30,1, 2016, 510,5, 268,9, 70,4, 94,3, 33,8, 12,3, 30,8, 2017, 514,0, 273,5, 67,7, 93,9, 33,6, 13,8, 31,4, 2018, 518,4, 277,9, 65,0, 94,0, 33,4, 15,7, 32,4, , udvikling i forhold til 2013 i pct., 2018, 3,4, 8,0, -18,5, 0,6, -1,4, 99,4, 11,7, , andel i pct., 2018, 100,0, 53,6, 12,5, 18,1, 6,4, 3,0, 6,2, Anm.: Indtil 2011 indgår varmepumper i , anden opvar, Bygningsopgørelse 1. januar 2018, 9. marts 2018 - Nr. 92, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Bygningsopgørelse, Kontakt, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, Opgørelsen over bygningsbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bygningsopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26764

Nyt

NYT: Frugt og grøntsager trækker økologisalg op

7. maj 2019, Detailsalget af økologiske varer steg 14 pct. på ét år og udgjorde 12,9 mia. kr. i 2018 mod 11,3 mia. kr. i 2017. Frugt og grønt udgjorde alene 38 pct. af den samlede stigning. Økologisk is og margarine er blandt højdespringerne i de mindre varegrupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/OEKO3, ., Mere økologisk is i fryseren, Detailomsætningen af økologisk is og anden dessert steg fra 60 mio. kr. i 2017 til 152 mio. kr. i 2018. Omsætningen af sukker, syltetøj, chokolade, slik, is o.l. udgjorde som helhed 509 mio. kr. En anden vare, der oplevede stor stigning, er økologisk margarine, som steg fra knapt 6 mio. kr. i 2017 til 21 mio. kr. i 2018; altså næsten en firedobling. Margarine har dog stadig en lille omsætning, sammenlignet med økologiske smør og blandingsprodukter, som steg med 15 pct., fra 303 mio. kr. i 2017 til 350 mio. kr. i 2018. , Grøntsager steg mere end frugt, Frugt og grønt har konsolideret sig som den største økologiske varegruppe med 4,3 mia. kr. i 2018 foran mejerivarerne mælk, ost og æg, der havde et salg på 3,4 mia. kr. Blandt frugt og grønt udgjorde grøntsager ca. to tredjedele med 2,8 mia. kr. og frugt de resterende 1,5 mia. kr. Salget af økologiske grøntsager steg med 18 pct. fra 2017 til 2018 og økologisk frugt med 11 pct., Den samlede , detailomsætning af økologisk frugt og grønt, er mere end tredoblet på seks år fra 1,3 mia. kr. i 2012 til 4,3 mia. kr. i 2018. , Det økologiske areal, med 'gartneriafgrøder' (primært frugt og grøntsager) steg fra 2.500 hektar til 4.600 hektar i samme periode og udgør nu 22,5 pct. af det samlede areal af gartneriafgrøder mod 12,9 pct. i 2012. , Importen, af økologisk frugt og grønt steg fra 0,5 mia. kr. i 2012 til 1,5 mia. kr. i 2017. Udover detailhandlen, er , foodservice, (storkøkkener mv.) en stor aftager af økologiske fødevarer. , Salgsværdien af økologiske fødevarer estimeres til 12 pct. af det samlede salg af fødevarer i 2018. Andelen i 2017 blev estimeret til 13 pct. Der kan ikke umiddelbart sammenlignes mellem de to år, da beregningsgrundlaget er ændret fra og med 2018. Det må antages, at faldet mellem de to andele alene skyldes skift i metode og ikke er et udtryk for reelt fald i den økologiske andel. , Andele fra og med 2018 vurderes at være mere præcise end tidligere offentliggjorte tal, da samlet omsætning nu indhentes direkte fra respondenterne (se mere i , statistikdokumentationen, )., Detailomsætningen af økologiske fødevarer, , 2016, 2017, 1, 2018, 2016, 2017, 1, 2018, , tons, 1.000, kr., Omsætning i alt , 334, 900, 392, 648, 439, 375, 8, 671, 846, 11, 325, 123, 12, 864, 889, Ris, brød, pasta, mel, gryn, kager, 38, 660, 43, 435, 46, 950, 1, 003, 584, 1, 179, 240, 1, 296, 253, Kød, pålæg, indmad , 6, 808, 7, 704, 8, 860, 655, 153, 932, 345, 1, 036, 926, Fisk, skaldyr, 168, 397, 390, 42, 379, 88, 863, 93, 245, Mælk, ost, æg, 2, 162, 987, 171, 690, 187, 493, 2, 574, 870, 3, 008, 446, 3, 368, 861, Fedtstoffer, madolier, 3, 5, 184, 5, 267, 6, 464, 366, 168, 456, 302, 540, 246, Frugt , 33, 167, 41, 484, 48, 286, 1, 018, 700, 1, 336, 540, 1, 486, 078, Grøntsager , 58, 212, 84, 795, 95, 816, 1, 503, 106, 2, 351, 639, 2, 785, 182, Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is o.l., 6, 152, 6, 425, 8, 186, 338, 461, 397, 526, 508, 850, Krydderier, suppeterninger o.l. , 4, 740, 6, 368, 7, 290, 366, 633, 538, 248, 567, 063, Kaffe, te, kakao o.l., 2, 246, 2, 579, 2, 576, 301, 830, 373, 042, 385, 236, Juice, frugtsaft o.l., 10, 209, 13, 793, 17, 367, 222, 294, 293, 065, 366, 511, Vin, spiritus, øl o.l., 6, 367, 8, 712, 9, 698, 278, 667, 369, 865, 430, 437, Anm. Omsætning er inkl. moms. Der er databrud mellem 2016 og 2017., 1, En del af stigningen i 2017 skyldes, at undersøgelsen er udvidet med salg af fødevarer fra online-virksomheder., 2, Plantemælk indgår under mælk, ost, æg. , 3, Smør indgår under fedtstoffer, madolier, ., Se specifikation af varegrupper på , www.Statistikbanken.dk/oeko3, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/OEKO3, ., Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2018, 7. maj 2019 - Nr. 173, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Detailomsætningen af økologiske fødevarer, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Statistikken er baseret på indberetninger fra de store supermarkedskæder samt de største, grossisters salg til øvrige butikskæder, købmænd og kiosker (omregnet til detailsalg). Internethandel fra disse samt større, ikke-specialiserede internetbutikker er omfattet. Gård- og stalddørssalg og salg fra specialbutikker (fx grønthandlere) er ikke omfattet. Omsætningen er inklusiv moms. Kilopriser på økologiske varer udregnes ud fra forholdet mellem samlet omsætning og mængde. Der er ikke forudsat uændret sammensætning af forbruget, som i fx, Forbrugerprisindekset., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Detailomsætningen af økologiske fødevarer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27588

Nyt

NYT: Færre beskæftigede har bijob

3. december 2015, Ændret 03. december 2015 kl. 09:44, Der manglede desværre et tal i tabellen ved offentliggørelsen. Det er blevet sat ind og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Antallet af beskæftigede i alderen 15 til 64 år, der har bijob, er faldet fra 230.000 til 198.000 fra tredje kvartal 2010 til tredje kvartal 2015. Opgøres udviklingen i forhold til, hvor stor en andel af samtlige beskæftigede, der har bijob, er der i denne periode sket et fald fra 9 pct. til 7 pct. Der var 2.669.000 beskæftigede i tredje kvartal 2010 og 2.689.000 i tredje kvartal 2015. Tallene stammer fra den interviewbaserede arbejdskraftundersøgelse (AKU)., Lidt højere andel af beskæftigede mænd end kvinder har bijob, Det er lidt oftere mænd der har mere end et job. I tredje kvartal 2015 havde 107.000 af de beskæftigede mænd bijob, mens det for kvinders vedkommende drejede sig om 91.000. Det svarer til 8 pct. af de beskæftigede mænd og 7 pct. af de beskæftigede kvinder., Selvstændige erhvervsdrivende har oftere bijob end lønmodtagere, Selvstændige erhvervsdrivende har til sammenligning med lønmodtagere oftere bijob. I tredje kvartal 2015 havde 19.000 af samtlige 213.000 selvstændige erhvervsdrivende mere end et job, hvilket svarer til en andel på 9 pct. Blandt landets 2.468.000 lønmodtagere havde 179.000 bijob, hvilket svarer til en andel på 7 pct. , Dem med den laveste gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i hovedjobbet har oftest bijob. Blandt de lønmodtagere, der i tredje kvartal 2015 havde en normal ugentlig arbejdstid på maksimalt 29 timer i hovedjobbet, havde 13 pct. bijob. , Hver fjerde med bijob er selvstændig erhvervsdrivende ved siden af, Blandt landets 179.000 lønmodtagere, der havde bijob, arbejdede 49.000 som selvstændige i deres bijob i tredje kvartal 2015. Dette svarer til en andel på 27 pct., Beskæftigede 15-64-årige fordelt på bijob, beskæftigelsesstatus, køn og arbejdstid, i 2010 og 2015. 3.kvt., , Beskæftigede, , Beskæftigede , med bijob, Andel med bijob, , , 2010, 2015, 2010, 2015, 2010, 2015, , 1.000 personer, pct., Beskæftigede, 1, 2, 669, 2, 689, 230, 198, 9, 7, Selvstændige erhvervsdrivende:, 227, 213, 19, 19, 8, 9, Lønmodtagere:, 2, 437, 2, 468, 211, 179, 9, 7, Mænd, 1, 221, 1, 267, 105, 93, 9, 7, Kvinder, 1, 216, 1, 200, 106, 85, 9, 7, Normale ugentlig arbejdstimer i, , , , , , , hovedjob for lønmodtagere, 2, , , , , , , 1-29 timer, 446, 479, 62, 62, 14, 13, 30-39 timer, 1, 457, 1, 463, 109, 81, 7, 6, 40+ timer, 531, 519, 39, 35, 7, 7, 1, Omfatter også øvrige beskæftigede., 2, Tallene summer ikke til det totale antal lønmodtagere på grund af manglende arbejdstidsoplysninger for nogle lønmodtagere. , Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 3. kvt. 2015, 3. december 2015 - Nr. 579, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19965

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation