Forside

Søgeresultat

Viser resultat 4201 - 4210 af 4612

NYT: Andel af danskere på deltid er over EU-gennemsnit

9. august 2017, I første kvartal 2017 var 26,0 pct. af danskere i beskæftigelse ansat på deltid. Til sammenligning var EU-gennemsnittet for deltidsansatte i første kvartal 2017 19,6 pct. Definitionen af deltid baserer sig på respondenternes egen subjektive opfattelse af deres ansættelse. Blandt de nordiske lande ligger kun Finland under EU-gennemsnittet med 15,8 pct., mens Norge (26,0 pct.), Island (26,3 pct.) og Sverige (24,1 pct.) ligger på niveau med Danmark og altså over EU-gennemsnittet. Bulgarien var det EU-medlemsland, der med 2,2 pct. havde den laveste andel af deltidsansatte i første kvartal 2017, mens Nederlandene med 49,8 pct. havde klart den højeste andel af deltidsansatte. Bemærk, at Nederlandene opgør deltidsansatte på en særskilt måde. Se note under , Kilder og metode., Stor forskel på deltid for mænd og kvinder, Andelen af deltidsansatte blandt både mænd og kvinder i Danmark ligger over EU-gennemsnittet. Blandt danske kvinder i beskæftigelse i første kvartal 2017 var der således 36,1 pct., der var deltidsansat, mens EU-gennemsnittet var 32,1 pct. Blandt danske mænd i beskæftigelse i første kvartal 2017 var der 16,8 pct., der var deltidsansat, mens EU-gennemsnittet var 8,9 pct., Kun små ændringer i fem-årig periode, Andelene af deltidsansatte har ikke ændret sig meget i løbet af de seneste fem år. EU-gennemsnittet for andelen af deltidsansatte var i første kvartal 2012 19,3 pct. mod de 19,6 pct. i 2017. For Danmark var andelen i første kvartal 2012 26,4 pct. mod de 26,0 pct. i 2017. Der er for alle EU-medlemslandene højest tale om en ændring på nogle få procentpoint. Med en stigning på 3,9 procentpoint er Cypern det land, der oplevede den største ændring., Deltidsbeskæftigelse i EU, 15-64-årige. 1. kvt. 2012 - 1. kvt. 2017, , 1. kvt. , 2012, 1. kvt. , 2017 , Ændring , 1. kvt. 2012, - 1. kvt. 2017, , pct., procentpoint, EU , 19,3, 19,6, 0,3, Belgien, 26,4, 23,5, -2,9, Rumænien, 9,2, 6,4, -2,8, Irland, 23,0, 20,8, -2,2, Letland, 9,9, 7,8, -2,1, Ungarn, 6,4, 4,5, -1,9, Portugal, 11,3, 9,6, -1,7, Sverige, 25,6, 24,1, -1,5, Kroatien, 5,9, 4,5, -1,4, Storbritannien, 26,1, 24,9, -1,2, Litauen, 9,5, 8,5, -1,0, Polen, 7,4, 6,7, -0,7, Danmark, 26,4, 26,0, -0,4, Bulgarien, 2,1, 2,2, 0,1, Estland, 9,1, 9,5, 0,4, Malta, 12,9, 13,3, 0,4, Slovenien, 10,1, 10,5, 0,4, Frankrig, 17,9, 18,4, 0,5, Tyskland, 26,0, 27,0, 1,0, Nederlandene, 48,7, 49,8, 1,1, Luxembourg, 19,0, 20,4, 1,4, Finland, 14,4, 15,8, 1,4, Tjekkiet, 4,5, 6,0, 1,5, Spanien, 14,0, 15,5, 1,5, Slovakiet, 4,0, 5,8, 1,8, Italien, 16,5, 18,8, 2,3, Østrig, 25,4, 28,5, 3,1, Grækenland, 7,1, 10,4, 3,3, Cypern, 9,7, 13,6, 3,9, Kilde: Eurostat, Labour Force Survey, Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 1. kvt. 2017, 9. august 2017 - Nr. 319, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. oktober 2017, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24077

Nyt

NYT: Arbejdsstyrken er vokset med 69.000 på et år

24. maj 2023, Fra første kvartal 2022 til første kvartal 2023 voksede arbejdsstyrken - bestående af personer mellem 15 og 64 år i enten beskæftigelse eller ledighed - med 69.000 personer, hvoraf 46.000 var i beskæftigelse, mens 23.000 var ledige. I alt var der i første kvartal 2.878.000 beskæftigede. Det svarer til en beskæftigelsesfrekvens på 76,7 pct., hvilket er en stigning på 0,7 procentpoint i forhold til første kvartal 2022. Det viser tal fra Arbejdskraftundersøgelsen, som følger de internationale definitioner af beskæftigelse og ledighed., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, Beskæftigelsen steg med 51.000, Fra første kvartal 2022 til første kvartal 2023 steg beskæftigelsen med 51.000, hvilket er et netto-resultat af, at der kom 293.000 flere i beskæftigelse, mens 242.000 gik ud af beskæftigelse. Af de 51.000 kom 46.000 fra at have været uden for arbejdsmarkedet, hvilket øgede arbejdsstyrken, mens 5.000 var ledige et år tidligere. , Hver tiende beskæftigede var ikke i beskæftigelse året før, Ses på brutto-tilgangen til beskæftigelsen, var den 293.000 fra første kvartal 2022 til første kvartal 2023 svarende til 10 pct. af alle beskæftigede i første kvartal 2023. Heraf var 91.000 ledige året før, mens 202.000 var uden for arbejdsstyrken. Ses på de ledige personer i første kvartal 2022, så havde 67 pct. job et år senere. For personer uden for arbejdsstyrken for et år siden var 25 pct. i beskæftigelse i første kvartal 2023., Nye ledige kommer primært fra beskæftigelse, Af de 136.000 ledige i første kvartal 2023 var 12 pct. af dem også ledige året før, mens 32 pct. var uden for arbejdsstyrken. De resterende 56 pct. kom fra beskæftigelse., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, Brutto- og nettobevægelser mellem arbejdsmarkedsstatus fra 1. kvt. 2022 til 1. kvt. 2023, 15-64 årige, , Beskæftigede , 1. kvt. 2022, Ledige , 1. kvt. 2022, Uden for arbejdsstyrken , 1. kvt. 2022, , 1.000 personer, Bruttobevægelser, , , , Beskæftigede 1. kvt. 2023, 2., 585, 91, 202, Ledige 1. kvt. 2023, 86, 18, 50, Uden for arbejdsstyrken 1. kvt. 2023, 156, 27, 543, Nettobevægelser, , , , Beskæftigede 1. kvt. 2023, •, 5, 46, Ledige 1. kvt. 2023, -5, •, 23, Uden for arbejdsstyrken 1. kvt. 2023, -46, -23, •, 4 ud af 5 personer uden for arbejdsstyrken ønsker ikke et arbejde, 19 pct. af personer i alderen 15-64 år var i første kvartal 2023 uden for arbejdsstyrken. Af disse svarede 79 pct., at de ikke havde søgt et arbejde, fordi de ikke ønskede et arbejde. I alderen 15-29 år var det 75 pct. af personerne uden for arbejdsstyrken der ikke ønskede arbejde, mens det for aldersgrupperne 30-44 årige og 45-64 årige var tilfældet for hhv. 69 pct. og 89 pct. af personenerne uden for arbejdsstyrken., Uddannelse og førtidspension er hyppigste årsager til ikke at ønske arbejde, Mere end en tredjedel af dem, der har svaret, at de ikke ønsker et arbejde, svarer uddybende, at det skyldes, at de er under uddannelse eller skal påbegynde uddannelse. Det er dermed den hyppigste årsag til ikke at ønske arbejde. Ses der bort fra personer under 30 år, er den hyppigste årsag til ikke at ønske et arbejde, at man enten er på eller er i gang med at søge om førtidspension., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2023, 24. maj 2023 - Nr. 179, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. august 2023, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46149

Nyt

NYT: Uddannelse giver beskæftigelse over hele EU

12. august 2020, For personer i aldersgruppen 25-59 år, som typisk har færdiggjort deres uddannelse og endnu ikke har påbegyndt tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, er der en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og beskæftigelse. I denne aldersgruppe i Danmark var 64 pct. af de med grundskole som højest fuldførte uddannelse i beskæftigelse i første kvartal 2020. For personer med gymnasium eller erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse var 84 pct. i beskæftigelse. Blandt de med en videregående uddannelse var 90 pct. i beskæftigelse. Dette er en tendens på tværs af EU. Både i Syd- og Nordeuropa var andelen i beskæftigelse (beskæftigelsesfrekvensen), lavest blandt dem med et lavt uddannelsesniveau, mens beskæftigelsesfrekvensen steg i takt med uddannelsesniveauet. Det viser tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, ., Lavere andel i beskæftigelse i Sydeuropa end i Nordeuropa, Tallene for Sverige ligner de danske. I Sverige var 62 pct. i alderen 25-59 med grundskole som højest fuldførte uddannelse beskæftigede. For de med gymnasium eller erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse var beskæftigelsesfrekvensen på 87 pct. mens den for de med en videregående uddannelse var 90 pct. , Ser man på de to store sydeuropæiske lande, Italien og Spanien, var der også en tydelig sammenhæng mellem uddannelse og beskæftigelse. Men andelen af beskæftigede var for de fleste grupper på et lavere niveau end i Danmark og Sverige. I Spanien havde de 25-59-årige med grundskole som højest fuldførte uddannelse med 63 pct. dog nogenlunde samme beskæftigelsesfrekvens som i Danmark og Sverige, mens det kun gjaldt for 56 pct. i den tilsvarende gruppe i Italien. I Spanien og Italien var hhv. 73 og 74 pct. med gymnasium eller erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse i beskæftigelse. Det er mere end 10 procentpoints lavere end i Danmark og Sverige. Endeligt var der i Spanien 83 pct. af 25-59-årige med en videregående uddannelse, som var i beskæftigelse. I Italien gjaldt det ligeledes, at 83 pct. af denne gruppe var i beskæftigelse., Ikke-sæsonkorrigeret beskæftigelsesfrekvens for 25-59-årige fordelt på uddannelsesniveau. 1. kvt. 2020, , Uddannelsesniveau, , Lav, Mellem, Høj, Samlet, , pct., Belgien, 55,0, 79,3, 88,9, 78,9, Bulgarien, 49,1, 83,9, 91,9, 80,0, Cypern, 67,9, 78,1, 86,3, 87,3, Danmark, 64,0, 84,2, 89,7, 82,5, Estland, 64,5, 84,3, 86,7, 83,5, Finland, 59,2, 79,2, 89,4, 82,4, Frankrig, 60,7, 79,3, 88,7, 80,0, Grækenland, 54,9, 65,6, 78,8, 68,0, Irland, 55,5, 75,8, 88,0, 79,1, Italien, 55,8, 73,8, 82,4, 69,2, Kroatien, 45,8, 75,6, 86,7, 74,9, Letland, 64,9, 79,6, 88,0, 81,2, Litauen, 52,6, 78,6, 92,9, 84,0, Luxembourg, 68,0, 79,7, 87,0, 80,6, Malta, 75,4, 87,1, 95,7, 85,0, Nederlandene, 66,9, 85,2, 91,1, 84,2, Polen, 51,0, 77,9, 91,1, 80,9, Portugal, 76,2, 85,6, 90,2, 82,8, Rumænien, 61,9, 80,2, 93,3, 79,2, Slovakiet, 39,9, 83,9, 85,5, 81,0, Slovenien, 59,6, 85,5, 93,5, 79,2, Spanien, 62,7, 73,3, 83,0, 73,5, Sverige, 61,6, 87,2, 90,4, 85,2, Tjekkiet, 64,7, 89,0, 87,4, 87,3, Ungarn, 61,4, 84,5, 88,2, 82,2, Østrig, 62,4, 83,3, 88,8, 82,3, Anm. Lavt uddannelsesniveau omfatter grundskole (ISCED 0-2), mellem uddannelsesniveau omfatter gymnasium og erhvervsuddannelser (ISCED 3-4), højt uddannelsesniveau omfatter videregående uddannelser (ISCED 5-8)., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, ., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 1. kvt. 2020, 12. august 2020 - Nr. 305, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31255

Nyt

NYT: Største biografbilletsalg siden 2009

17. marts 2016, Ændret 01. april 2016 kl. 11:26, Der er desværre konstateret fejl i opgørelsen. Tallene for premierefilm i anden tabel var angivet til 253, hvor det skulle have været 257 - to fra USA, en fra Storbritanien og en fra Østrig. De korrigerede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2015 blev der solgt 13,8 mio. biografbilletter, hvilket er en stigning på 16 pct. i forhold til 2014. Det er det højeste antal solgte billetter siden 2009. Siden 1980 er der kun fem gange tidligere solgt flere biografbilletter end i 2015 - og tre af disse var tilbage i begyndelsen af 1980'erne. Danske film solgte 4,1 mio. biografbilletter, hvilket er en stigning på 26 pct. siden 2014 og er det højeste antal solgte billetter siden 2008, hvor billetsalget for dansk film toppede med 4,3 mio. billetter. Den mest populære danske film var , Klovn Forever, , som en halv mio. danskere købte billet til. I alt havde 35 danske film premiere i 2015., Næsten hver tredje billet sælges til dansk film, Danske film dækkede 30 pct. af markedet i 2015. I 1990'erne lå markedsandelen for dansk film i gennemsnit på 18 pct. I 00'erne var markedsandelen steget til 26 pct. og siden 2010 har gennemsnitlig 28 pct. af de solgte biografbilletter været til danske film., Amerikanske film har den største markedsandel, Lige under 7 mio. billetter, svarende til halvdelen af alle solgte biografbilletter, var til amerikanske film. De seneste 15 år har 50-70 pct. af de solgte biografbilletter været til amerikanske film. Amerikansk films markedsandel var endnu større i 1990'erne, hvor næsten tre fjerdedele af de solgte biografbilletter var til amerikanske film. , Lille stigning i biografsale, I 2015 var der 161 biografer i Danmark med i alt 432 sale, hvilket er en stigning på 12 sale i forhold til 2014. Siden 2010 har antallet af biografer ligget stabilt på omkring 160. Siden år 2000 er antallet af biografsæder steget med 5.000., De ti mest sete biograffilm. 2015, , Nationalitet, Solgte billetter, , , antal, Spectre, Storbritannien, 884, 209, Star wars: The force awakens, USA, 521, 070, Klovn forever, Danmark, 499, 645, Inderst inde, USA, 483, 426, Jurassic world, USA, 458, 283, Minions, USA, 444, 289, Fifty shades of grey, USA, 378, 358, Fast & furious 7, USA, 361, 870, Mænd & høns, Danmark, 351, 629, Min søsters børn og guldgraverne, Danmark, 317, 484, Bond solgte flest billetter, Danske biografer solgte næsten dobbelt så mange biografbilletter til europæiske film i 2015 som i 2014, hvilket i høj grad skyldes James Bond filmen , Spectre, , som ikke kun endte som den mest sete film i 2015 med 884.000 solgte billetter, men samtidig er den mest sete James Bond film siden 1976. Kun , Casino Royale, fra 2006 solgte næsten det samme som , Spectre, med 879.600 solgte billetter. , Efter Spectre var den mest sete film i 2015 , Star Wars: The force awakens, med 521.000 solgte billetter. Filmen havde Danmarkspremiere 16. december 2015 og har altså solgt over en halv mio. billetter på 15 dage. Alene på premieredagen blev der solgt knapt 50.000 billetter til filmen. Blandt de ti mest populære film i 2015 er der tre børnefilm: , Inderst inde, Minions, og , Min søsters børn og guldgraverne, ., Solgte biografbilletter fordelt på udvalgte lande, , Spillefilm, Premierefilm, Solgte billetter, , 2014, 2015, 2014, 2015, 2014, 2015, , antal, 1.000 stk., Alle lande, 457, 487, 237, 257, 11, 916, 13, 789, Danmark, 70, 80, 31, 35, 3, 261, 4, 112, Udlandet i alt, 387, 407, 206, 222, 8, 656, 9, 677, Udvalgte lande, , , , , , , USA, 195, 186, 105, 105, 6, 937, 6, 957, Storbritannien, 32, 45, 18, 27, 507, 1, 923, Frankrig, 38, 46, 22, 27, 315, 354, Australien/New Zealand, 6, 9, 4, 5, 248, 110, Sverige, 14, 16, 8, 5, 309, 73, Tyskland, 17, 15, 8, 7, 64, 56, Canada, 7, 8, 4, 6, 27, 43, Polen, 2, 4, 2, 2, 24, 22, Norge, 11, 12, 4, 4, 49, 14, Argentina, 1, 3, 1, 2, 1, 20, Belgien, 8, 6, 2, 3, 25, 16, Biografer og film 2015, 17. marts 2016 - Nr. 127, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. marts 2017, Alle udgivelser i serien: Biografer og film, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken omfatter spillefilm, som har været vist ved offentlige forestillinger i Danmark. Lukkede forestillinger, forestillinger i forskellige klubber mv. (fx pensionistklubber og børnefilmklubber) er ikke med i opgørelserne. Opgørelsen omfatter ikke Færøerne og Grønland., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Biografer og film, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21898

Nyt

NYT: Færre på landet - flere i de større byer

17. april 2015, I 1976 boede 17 pct. af befolkningen i landdistrikterne, og i 2015 er denne andel faldet til 12 pct. I byer med et indbyggertal på mellem 200 og 1.999 faldt andelen fra 14 pct. i 1976 til 12 pct. i 2015. Andelen af befolkningen i byer med mindst 100.000 indbyggere lå i 1976 på 37 pct. og faldt frem til 1994 til 35 pct. for igen at stige frem til 2015 til 38 pct. For de mellemstore og store byer med mellem 20.000 og 99.999 indbyggere steg andelen fra 14 pct. i 1976 til 17 pct. i 2015., Størst fald i folketallet i de mindre byer i Region Nordjylland, Figuren viser den regionale udsving i befolkningen efter byernes størrelse og landdistrikter for perioden 2010 til 2015. I Region Nordjylland faldt andelen af befolkningen, der boede i byer med mellem 200 og 499 indbyggere, med 10,4 pct., og i landdistrikterne faldt andelen af befolkningen med 4,2 pct. I Region Midtjylland faldt de tilsvarende andele med 8,5 pct. og 3,7 pct. , Befolkningen falder fortsat i de små byer og landdistrikter, I 2010 lå andelen af befolkningen i landdistrikterne på 13,2 pct. Denne andel var i 2015 faldet til 12,3 pct. For byer med mellem 250 og 499 indbyggere faldt andelen fra 2,8 pct. i 2010 til 2,6 pct. i 2015. For Hovedstadsregionen steg andelen fra 21,3 pct. i 2010 til 22,3 pct. i 2015., For bebyggelser i landdistrikterne med mellem 1 og 49 indbyggere faldt andelen af befolkningen fra 10 pct. i 2010 til 9,4 pct. i 2015. For bebyggelser i landdistrikterne med mellem 50 og 99 faldt andelen fra 1,3 pct. i 2010 til 1,2 i 2015 og for bebyggelser med mellem 100 og 149 indbyggere faldt andelen fra 1 pct. til 0,9 pct., Befolkningen i hovedstadsområdet, øvrige byområder og landdistrikter. 1. januar, , Antal, byområder, Antal, indbyggere, Indbyggere i pct. af hele befolkningen, , 2010, 2014, 2015, 2010, 2014, 2015, 2010, 2014, 2015, Hele landet, 1, 437, 1, 421, 1, 415, 5, 534, 738, 5, 627, 235, 5, 659, 715, 100,0, 100,0, 100,0, Hovedstadsområdet, 1, 1, 1, 1, 1, 181, 239, 1, 246, 611, 1, 263, 698, 21,3, 22,2, 22,3, Byområder i øvrigt med:, , , , , , , , , , 100.000 indbyggere og derover, 3, 3, 3, 511, 531, 541, 358, 545, 879, 9,2, 9,6, 9,6, 50.000-99.999 indbyggere, 5, 5, 5, 292, 603, 299, 916, 302, 992, 5,3, 5,3, 5,4, 20.000-49.999 indbyggere, 23, 24, 2, 24, 741, 060, 776, 622, 782, 604, 13,4, 13,8, 13,8, 10.000-19.999 indbyggere, 32, 31, 31, 442, 028, 429, 812, 432, 607, 8,0, 7,6, 7,6, 5.000-9.999 indbyggere, 52, 53, 53, 364, 310, 374, 976, 376, 438, 6,6, 6,7, 6,7, 2.000-4.999 indbyggere, 177, 173, 174, 541, 944, 532, 480, 536, 029, 9,8, 9,5, 9,5, 1.000-1.999 indbyggere, 217, 216, 215, 306, 000, 304, 352, 302, 726, 5,5, 5,4, 5,3, 500-999 indbyggere, 315, 316, 316, 223, 153, 222, 275, 221, 610, 4,0, 3,9, 3,9, 250-499 indbyggere, 438, 419, 414, 154, 775, 147, 873, 146, 059, 2,8, 2,6, 2,6, 200-249 indbyggere, 174, 180, 179, 39, 122, 40, 261, 40, 093, 0,7, 0,7, 0,7, Byområder, 1, 437, 1, 421, 1, 415, 4, 797, 765, 4, 916, 536, 4, 950, 735, 86,7, 87,4, 87,5, Landdistrikter, .., .., .., 728, 882, 700, 960, 698, 897, 13,2, 12,5, 12,3, Bebyggelser:, , , , , , , , , , 1- 49 indbyggere, .., .., .., 554, 239, 535, 857, 534, 000, 10,0, 9,5, 9,4, 50- 99 indbyggere, 1, 058, 1, 022, 1, 007, 74, 021, 71, 408, 70, 328, 1,3, 1,3, 1,2, 100-149 indbyggere, 455, 422, 429, 55, 038, 51, 182, 52, 117, 1,0, 0,9, 0,9, 150-199 indbyggere, 264, 247, 247, 45, 584, 42, 513, 42, 452, 0,8, 0,8, 0,8, Uden fast bopæl, .., .., .., 8, 091, 9, 739, 10, 083, 0,1, 0,2, 0,2, 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund,, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By., 2, Birkerød passerede de 20.000 indbyggere i løbet af 2010., Byopgørelsen 1. januar 2015, 17. april 2015 - Nr. 186, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. april 2016, Alle udgivelser i serien: Byopgørelsen, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR) og kortdata fra SDFI (Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19304

Nyt

NYT: Unge kvinder på Bornholm flytter først fra reden

26. september 2014, Der er større regionale forskelle på, hvornår unge kvinder end mænd flytter hjemmefra. Blandt kvinder mellem 15 og 25 år er der en forskel på 0,6 år mellem landsdelene, mens mændenes alder varierer med 0,3 år. Unge kvinder på Bornholm flyttede med en gennemsnitsalder på 19,3 år tidligst hjemmefra i 2013, hvorimod de vestjyske kvinder blev længst hjemme, nemlig til de var 19,9 år. Unge mænd i Østjylland flyttede med en gennemsnitsalder på 19,7 år tidligst hjemmefra tæt fulgt af de unge mænd i Vest- og Sydjylland, hvorimod de unge mænd i Byen København og Københavns omegn først flyttede hjemmefra ved en gennemsnitsalder på 20 år tæt fulgt af de unge mænd på Bornholm., Enlige stod for næsten halvdelen af alle flytninger, En flytning foretages enten samlet af familien eller af en eller flere af familiemedlemmerne. I alt blev der flyttet 583.732 gange. Næsten halvdelen af alle flytningerne blev foretaget af familier bestående af enlige, nemlig 48,8 pct. Unge, der forlader familier, der består af par med børn, udgjorde med 12,3 pct. den næststørste andel af flytningerne. Den tredjestørste andel på 8,5 pct. udgjordes af partnere, der flyttede fra ægtefællen/samleveren/samboeren, og den fjerdestørste andel på 6,7 pct. af flytningerne var familier bestående af par uden børn. , I hver tredje flytning er den ældste person 17-24 år, De unge flytter mest, og antallet af flytninger falder med alderen. I 36,5 pct. af flytningerne var den ældste person mellem 17 og 24 år. Heraf var lidt under halvdelen, nemlig 48,8 pct., en enlig, og i 27 pct. af tilfældene forlod den unge sin familie bestående af et par med børn. I over halvdelen af alle flytninger, nemlig 52,9 pct., var den ældste person mellem 17 og 29 år., Mange unge vælger de store byer, 80.425 unge mellem 17 og 24 år forlod familien sidste år. Af dem flyttede 51,2 pct. indenfor, imellem eller til hovedstadsområdet eller en af de store byer Aarhus, Odense eller Aalborg. Lidt mere end én femtedel, nemlig 16.630 eller 20,7 pct. flyttede indenfor eller mellem et af de nævnte områder, og 30,3 pct. flyttede fra en mindre by eller et landdistrikt., Flyttede familier/del af familien efter ældste flyttede person. 2013, , Ældste flyttede person i familien, I alt, , 0-16, 17-24, 25-29, 30-34, 35-39, 40-44, 45-49, 50-54, 55-59, 60-64, 65+, , , i alt, Flytninger i alt, 12, 041, 213, 099, 95, 655, 56, 687, 44, 432, 36, 113, 33, 304, 23, 684, 16, 386, 12, 366, 39, 965, 583, 732, , familien flytter, Enlig, 2, 851, 103, 960, 54, 098, 24, 493, 16, 247, 13, 224, 14, 035, 11, 826, 9, 465, 7, 408, 27, 541, 285, 148, Enlig med børn, 11, 2, 529, 3, 913, 4, 917, 6, 508, 6, 276, 4, 819, 2, 109, 576, 102, 39, 31, 799, Par, -, 4, 718, 8, 353, 5, 437, 2, 321, 1, 272, 1, 412, 1, 921, 2, 531, 3, 020, 8, 156, 39, 141, Par med børn, -, 989, 4, 473, 9, 188, 9, 069, 6, 223, 4, 110, 2, 146, 802, 275, 107, 37, 382, , del af familien flytter, Enlig med børn, , , , , , , , , , , , , Børn flytter, 1, 5, 860, 22, 824, 3, 683, 1, 392, 672, 396, 278, 184, 92, 15, 3, 35, 399, Den voksne flytter, -, 42, 65, 120, 243, 531, 951, 736, 312, 73, 21, 3, 094, Børn og den voksne flytter, 2, -, 7, 18, 48, 209, 417, 406, 157, 40, 5, 3, 1, 310, Par uden børn, , , , , , , , , , , , , Partner flytter, 3, 29, 18, 710, 10, 965, 4, 548, 2, 282, 1, 635, 2, 186, 2, 196, 1, 722, 1, 245, 3, 994, 49, 512, Par med børn, , , , , , , , , , , , , Børn flytter, 1, 3, 289, 57, 601, 7, 029, 2, 030, 1, 062, 541, 294, 130, 26, 4, -, 72, 006, De/den/voksne flytter, 4, 1, 836, 1, 562, 2, 063, 2, 645, 2, 693, 2, 764, 1, 574, 640, 194, 91, 15, 063, Børn og voksen/voksne flytter, 4, -, 883, 1, 496, 2, 451, 3, 174, 2, 905, 2, 049, 705, 180, 25, 10, 13, 878, 1, Inkl. mellem forældre., 2, Dvs. et/flere barn/børn i familien flytter ikke., 3, Inkl. partnere, der flyttede hver til sin bolig., 4, I 4,2 pct. af tilfældene flytter begge voksne., Unge 17-24 årige, der fraflytter familien efter størrelsen (personer) på den fra og tilflyttede by. 2013, , Størrelse på den tilflyttede by, Størrelse på den fraflyttede by, Byer under, 2.000 (inkl. landdistrikter), 2.000, -19.999, 20.000, -99.999, Mindst, 100.000, Uoplyst, I alt, , flytninger, I alt, 7, 392, 12, 034, 18, 880, 41, 204, 915, 80, 425, Enlig med børn - børn flytter, 1, 2, 386, 3, 834, 5, 388, 10, 869, 347, 22, 824, Par med børn - børn flytter, 1, 5, 006, 8, 200, 13, 492, 30, 335, 568, 57, 601, Byer under 2.000 (inkl. landdistrikter), 4, 423, 4, 675, 6, 273, 9, 128, 307, 24, 806, 2.000-19.999, 1, 665, 5, 753, 3, 893, 9, 396, 233, 20, 940, 20.000-99.999, 760, 809, 7, 744, 5, 874, 164, 15, 351, Mindst 100.000 (inkl. hovedstadsområdet), 2, 449, 682, 873, 16, 630, 201, 18, 835, Uoplyst, 95, 115, 97, 176, 10, 493, 1, Inkl. børn, der flytter mellem forældrene., 2, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre,, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By., Flytninger 2013, 26. september 2014 - Nr. 494, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juli 2015, Alle udgivelser i serien: Flytninger, Kontakt, Lars Peter Smed Christensen, , , tlf. 20 42 35 51, Kilder og metode, Den 26. juni 2025 er der offentliggjort seks nye tabeller om unges flytninger, som alle starter i 2007, da det er første år efter den seneste kommunalreform. Alle tabeller indeholder variablen flyttetype, således at man for de 15-29-årige kan se om flytningen enten vedrører flytninger fra forældre, flytninger til forældre, flytninger med/mellem forældre eller øvrige flytninger. Flyttetypen flyttet fra forældre omfatter flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede fra en adresse, hvor mindst én forælder boede til en ny adresse, hvor ingen af personens forældre boede. Dette kan ses som et udtryk for antallet af flytninger, hvor unge flyttede hjemmefra. Se alle statistikbanktabeller vedr. flytninger i Danmark i , Statistikbanken, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19518

Nyt

NYT: Fortsat flest ansatte i de store koncerner

25. september 2014, I 2012 var der 32.000 koncerner i Danmark, hvilket er 800 flere end i 2011. Koncernerne beskæftigede samlet 762.600 fuldtidsansatte personer, og det er en stigning på 10.400 personer i forhold til året før. De store koncerner med 100 eller flere fuldtidsansatte udgjorde 3 pct. af alle koncerner i 2012. Disse stod for 65 pct. af de fuldtidsansatte i samtlige koncerner, svarende til 495.900 fuldtidsansatte, hvilket er 6.300 flere end året før. Koncerner er grupper på mindst to virksomheder, der er knyttet sammen, ved at den ene ejer mindst 50 pct. eller har kontrollerende indflydelse på det andet firma., Små koncerner udgør flertallet, men en lille del af beskæftigelsen, Små koncerner med færre end 20 fuldtidsansatte udgjorde med 27.400 koncerner 86 pct. af alle koncerner i Danmark i 2012. Disse små koncerner beskæftigede 16 pct. af alle de fuldtidsansatte i koncerner, svarende til 118.600 fuldtidsansatte, hvilket er en stigning på 3.600 fuldtidsansatte i forhold til året før., Antal koncerner og deres fuldtidsansatte fordelt efter samlet antal ansatte i koncernen, , Koncerner, Samlet antal fuldtidsansatte, Fuldtidsansatte i koncernen, 2010, 2011, 2012, 2010, 2011, 2012, , antal, I alt, 31, 455, 31, 242, 32, 044, 760, 482, 752, 129, 762, 556, 0, 5, 311, 5, 289, 5, 232, -, -, -, 1, 4, 728, 4, 884, 5, 185, 4, 728, 4, 884, 5, 185, 2-9, 12, 689, 12, 535, 12, 987, 58, 547, 57, 386, 58, 984, 10-19, 4, 068, 3, 896, 4, 006, 55, 148, 52, 790, 54, 457, 20-49, 2, 815, 2, 736, 2, 734, 84, 640, 82, 413, 82, 444, 50-99, 887, 948, 950, 60, 611, 65, 089, 65, 609, 100-999, 867, 861, 853, 229, 382, 221, 387, 221, 753, 1.000 og derover, 90, 93, 97, 267, 426, 268, 180, 274, 124, Stadig flest mikrokoncerner bestående af to firmaer, Koncerner bestående af to firmaer (moder- og datterselskab) udgjorde med 21.300 koncerner 66 pct. af alle koncerner i 2012 og dominerede således fortsat billedet. Mikrokoncernerne beskæftigede 26 pct. af de fuldtidsansatte i alle koncerner, svarende til 194.500 personer, hvilket er et fald på 3.800 i forhold til året før. Der var 9.400 små koncerner (3-5 firmaer), svarende til 29 pct. Med en stigning på 12.800 fuldtidsansatte i forhold til året før stod de for 31 pct. af de fuldtidsansatte. De store koncerner (20 eller flere firmaer) omfattede 76 koncerner, svarende til 0,2 pct. af samtlige koncerner. De beskæftigede 14 pct. af de fuldtidsansatte. Størstedelen af alle fuldtidsansatte i koncerner, , 57, pct., var ansat i de mindste koncerner (2-5 firmaer)., Antal koncerner og deres fuldtidsansatte fordelt efter koncernstørrelse. 2012, Firmaer i koncernen, Koncerner, Samlet antal fuldtidsansatte, Koncerner, Samlet antal fuldtidsansatte, , antal, pct., I alt, 32, 044, 762, 556, 100, 100, 2, 21, 272, 194, 480, 66, 26, 3-5, 9, 422, 236, 543, 29, 31, 6-9, 975, 110, 176, 3, 14, 10-19, 299, 113, 106, 1, 15, 20-49, 72, 79, 868, 0, 10, 50 og derover, 4, 28, 383, 0, 4, Hver tredje koncern havde aktivitet i to eller flere firmaer i koncernen, I 10.600 koncerner, eller 33 pct. af alle koncerner, var der aktivitet i to eller flere firmaer i koncernen. Med en stigning på 4.600 fuldtidsansatte i forhold til året før beskæftigede disse koncerner 77 pct. af alle fuldtidsansatte i koncerner. Der var 2.900 mikrokoncerner med to firmaer, hvor der var aktivitet i begge, og de udgjorde 9 pct. af alle koncerner og havde 62.300 fuldtidsansatte., Antal koncerner med to eller flere aktive firmaer fordelt efter koncernstørrelse. 2012, Firmaer i koncernen, Koncerner, Samlet antal fuldtidsansatte, Koncerner, Samlet antal fuldtidsansatte, , antal, pct. af alle koncerner, I alt, 10, 597, 587, 627, 33, 77, 2, 2, 910, 62, 327, 9, 8, 3-5, 6, 447, 200, 445, 20, 26, 6-9, 887, 106, 794, 3, 14, 10-19, 277, 109, 810, 1, 14, 20-49, 72, 79, 868, 0, 10, 50 og derover, 4, 28, 383, 0, 4, Koncerner i Danmark 2012, 25. september 2014 - Nr. 491, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. oktober 2015, Alle udgivelser i serien: Koncerner i Danmark, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Statistikken er registerbaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Det Erhvervsstatistiske Register, Generel Firmastatistik og årsregnskaber. Offentlig virksomhed mv. ekskluderes. En koncern er en gruppe af danske firmaer (to eller flere), som er knyttet sammen på baggrund af et direkte eller indirekte ejerskab større end 50 pct., eller hvis der er kontrollerende indflydelse. Danske firmaer, der er forbundet gennem udenlandske firmaer, opfattes således også som koncernforbundne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Koncerner i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18712

Nyt

NYT: Beskæftigelsen er steget i alle EU-lande

8. august 2018, I alle EU's medlemslande har der været fremgang i beskæftigelsen i løbet af 2017, og beskæftigelsesfrekvensen for EU som helhed er steget med 1,1 procentpoint fra første kvartal 2017 til første kvartal 2018. Stigningen i Danmark var på samme niveau. Dermed havde vi i første kvartal 2018 fortsat EU's femtehøjeste beskæftigelsesfrekvens, idet 74,4 pct. af de 15-64-årige i Danmark var i beskæftigelse. Både i Sverige og i Nederlandene var beskæftigelsesfrekvensen 76,2 pct., hvilket var det højeste niveau i EU. Grækenland havde fortsat EU's laveste beskæftigelsesfrekvens på 53,3 pct., Under halvdelen af de lavest uddannede i EU er beskæftigede, Der er stor forskel på de højest og de lavest uddannedes beskæftigelse i EU. Blot 45,1 pct. af personerne med grundskole som højest fuldførte uddannelse i EU var i beskæftigelse i første kvartal 2018. Personer med en videregående uddannelse havde næsten dobbelt så høj beskæftigelsesfrekvens, idet 84,4 pct. af denne gruppe var i beskæftigelse. Danmark havde sammen med Malta den fjerdehøjeste beskæftigelsesfrekvens for grundskoleuddannede. Den lå på 54,6 pct. Det er 10,3 procentpoint højere end Sverige, 17,0 procentpoint højere end Finland og 7,0 procentpoint højere end Tyskland - lande som vi normalt sammenligner os med. Storbritannien havde med 61,0 pct. den højeste beskæftigelsesfrekvens for grundskoleuddannede., Kun få af Østeuropas lavest uddannede er beskæftigede, Beskæftigelsesfrekvenserne for de lavest uddannede var generelt lave i de østeuropæiske lande, hvor kun hver fjerde til hver femte var i beskæftigelse i første kvartal 2018. Samtidig var forskellene i beskæftigelsesfrekvens mellem højest og lavest uddannede generelt store i Østeuropa. Mest udtalt var forskellen i Litauen, hvor blot 19,7 pct. af personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse var i beskæftigelse. Landet havde således den laveste beskæftigelsesfrekvens for denne gruppe. Til gengæld havde landet med 90,2 pct. den højeste beskæftigelsesfrekvens for gruppen med videregående uddannelse., Beskæftigelsesfrekvens for højest og lavest uddannede i EU, 15-64-årige. 1. kvt. 2018, , Videregående uddannelse, Grundskoleuddannelse, Forskel , , pct., procentpoint, EU , 84,4, 45,1, 39,3, Litauen, 90,2, 19,7, 70,5, Polen, 87,2, 22,7, 64,5, Tjekkiet, 85,5, 25,3, 60,2, Slovakiet, 79,5, 21,2, 58,3, Kroatien, 79,9, 23,1, 56,8, Letland, 88,6, 32,5, 56,1, Slovenien, 87,3, 33,4, 53,9, Bulgarien, 85,2, 32,1, 53,1, Belgien, 83,6, 34,3, 49,3, Irland, 85,1, 36,4, 48,7, Finland, 86,0, 37,6, 48,4, Rumænien, 88,3, 40,1, 48,2, Ungarn, 85,4, 38,4, 47,0, Frankrig, 83,1, 38,9, 44,2, Sverige, 88,1, 44,3, 43,8, Tyskland, 88,5, 47,6, 40,9, Luxembourg, 84,1, 43,8, 40,3, Estland, 84,7, 45,7, 39,0, Cypern, 79,9, 41,1, 38,8, Østrig, 84,2, 47,5, 36,7, Italien, 78,6, 42,6, 36,0, Grækenland, 72,2, 38,2, 34,0, Malta, 87,8, 54,6, 33,2, Danmark, 85,8, 54,6, 31,2, Spanien, 79,7, 49,7, 30,0, Nederlandene, 88,3, 59,2, 29,1, Portugal, 85,9, 60,5, 25,4, Storbritannien, 85,3, 61,0, 24,3, Kilde: Eurostat, Labour Force Survey., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 1. kvt. 2018, 8. august 2018 - Nr. 300, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25564

Nyt

NYT: Lønmodtagere med høj indkomst arbejder mest

7. september 2016, Den faktiske ugentlige arbejdstid var i andet kvartal 2016 på 38,2 timer i alt blandt lønmodtagere ansat på fuld tid, mens den aftalte ugentlige arbejdstid var 37,7 timer. Jo højere løn blandt fuldtidsansatte lønmodtagere desto højere var den faktiske og den aftalte ugentlige arbejdstid. Fuldtidsansatte lønmodtagere udgjorde 74 pct. af lønmodtagerne. Den aftalte ugentlige arbejdstid dækker over det antal timer, der ifølge personen er aftalt med arbejdsgiver, og den faktiske ugentlige arbejdstid er det konkrete timeantal, som personen angiver at have arbejdet i referenceugen. Her er eksempelvis taget hensyn til fravær til lægebesøg, overtidsarbejde o.l. i opgørelsen. Dette viser tal fra den kvartalsvise arbejdskraftundersøgelse, AKU., Forskellen mellem faktisk og aftalt arbejdstid er størst i bund og top, I andet kvartal 2016 var forskellen mellem den faktiske og den aftalte arbejdstid størst for den højestlønnede gruppe af lønmodtagere. Lønmodtagere i femte indkomstkvintil havde i gennemsnit en aftalt ugentlig arbejdstid på 38,9 timer og en knapt to timer højere faktisk ugentlig arbejdstid på 40,6 timer. , Omvendt havde lønmodtagere i første indkomstkvintil i gennemsnit en aftalt ugentlig arbejdstid på 35,9 timer, og en lavere faktisk ugentlig arbejdstid på 35,2 timer., Mænd arbejder mere end aftalt, Forskellen mellem den faktiske og den aftalte arbejdstid var for kvindernes vedkommende størst blandt den laveste indkomstkvintil, mens den for mændenes vedkommende var størst blandt den højeste indkomstkvartil. Således var de lavestlønnede fuldtidsansatte kvinder ansat til i gennemsnit at arbejde 34,4 timer ugentligt, men angav i den konkrete referenceuge at have arbejdet mere end 1 time mindre. Omvendt forholdt det sig for de højestlønnede mænd, hvis aftalte ugentlige arbejdstid i gennemsnit var 39,2, mens de faktisk arbejdede 2 timer mere i den konkrete referenceuge. En højere faktisk arbejdstid end aftalt gjaldt for alle indkomstgrupper på nær den laveste blandt mændene, mens det for kvindernes vedkommende var omvendt, således at det blot var den højeste indkomstgruppe, der havde en højere faktisk arbejdstid end aftalt. , Forskel mellem den faktiske og den aftalte gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, , fordelt på køn. 2. kvt. 2016, , Indkomstkvintil, , 1. kvintil, 2. kvintil, 3. kvintil, 4. kvintil, 5. kvintil, , timer , Kvinder, -1,2, -1,0, -0,9, -0,3, 1,0, Mænd, -0,3, 0,7, 0,4, 0,9, 2,0, Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 2. kvt. 2016, 7. september 2016 - Nr. 372, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21002

Nyt

NYT: Lidt flere lønmodtagere arbejder weekend og aften

3. september 2015, Fra andet kvartal 2007 til andet kvartal 2015 er andelen af 15-64-årige lønmodtagere, der har arbejdet i weekenden steget fra 40 pct. til 43 pct., mens andelen, der har haft aftenarbejde, er steget fra 41 pct. til 45 pct. Derimod har andelen af lønmodtagere med natarbejde uændret været 11 pct. Antallet af 15-64-årige lønmodtagere var 2.532.000 i andet kvartal 2007 og 2.460.000 i andet kvartal 2015., Flere selvstændige erhvervsdrivende arbejder på atypiske tidspunkter, Selvstændige erhvervsdrivende arbejder i langt højere grad end lønmodtagerne på atypiske tidspunkter. I andet kvartal 2015 havde 72 pct. af de selvstændige erhvervsdrivende arbejdet i weekenden og ligeledes 72 pct. arbejdet om aftenen, mens 43 pct. af lønmodtagerne havde haft weekendarbejde og 45 pct. aftenarbejde. Til gengæld er der mindre forskel på den andel af de selvstændige erhvervsdrivende og lønmodtagere, som har arbejdet om natten. I første kvartal 2015 var denne andel 16 pct. blandt de selvstændige erhvervsdrivende, mens den var 11 pct. blandt lønmodtagerne. , Unge lønmodtagere har haft kraftig stigning i weekendarbejde, I andet kvartal 2007 havde 48 pct. af de 15-29-årige lønmodtagere weekendarbejde, mens andelen i andet kvartal 2015 var steget til 53 pct. Til sammenligning havde de 30-54-årige i samme periode kun en stigning fra 38 pct. til 40 pct. og de 55-64-årige en stigning fra 33 pct. til 34 pct., Atypiske arbejdstider, 15-64-årige. 2. kvt., , Antal , beskæftigede, , Weekend-, arbejde, Aften-, arbejde, Nat-, arbejde, , 2007, 2015, , 2007, 2015, 2007, 2015, 2007, 2015, , 1.000 personer, , pct., Lønmodtagere i alt, 2, 532, 2, 460, , 40, 43, 41, 45, 11, 11, Alder:, , , , , , , , , , 15-29 år, 650, 648, , 48, 53, 45, 50, 9, 10, 30-54 år, 1, 508, 1, 412, , 38, 40, 41, 46, 12, 12, 55-64 år, 375, 400, , 33, 34, 35, 38, 8, 9, Selvstændige i alt, 229, 208, , 75, 72, 69, 72, 14, 16, Alder:, , , , , , , , , , 15-29 år, 23, 11, , 78, 70, 67, 72, -, -, 30-54 år, 151, 146, , 74, 72, 71, 73, 15, 17, 55-64 år, 54, 50, , 75, 72, 65, 68, 9, 12, Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 2. kvt. 2015, 3. september 2015 - Nr. 419, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. december 2015, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19441

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation