Forside

Søgeresultat

Viser resultat 4191 - 4200 af 4612

NYT: Hver femte af de unge var overkvalificeret til jobbet

11. december 2025, I 2024 var 19 pct. af de beskæftigede mellem 15 og 34 år, efter egen opfattelse, overkvalificerede i deres job. Det er tre gange flere end de 6 pct., der var underkvalificerede. De resterende 75 pct. af de 15-34-årige havde færdigheder, der matchede de krav, der var nødvendige for at udføre arbejdet. Tallene stammer fra Arbejdskraftundersøgelsen, der i 2024 inkluderede særlige spørgsmål til de 15-34-åriges relation til arbejdsmarkedet., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Flest overkvalificerede i Erhvervsøkonomi, administration og jura, Unge beskæftigede med en uddannelsesbaggrund inden for , Erhvervsøkonomi, Administration og Jura, havde med 22 pct. den højeste andel overkvalificerede. Også blandt unge med uddannelser inden for , Undervisning, , , Samfundsvidenskab, samt , Ingeniør, fremstilling og byggeri, er der ca. 20 pct., der var overkvalificerede. Uddannelser uden en specifik retning, , Generelle uddannelser, , ligger også på det niveau. , Undervisning, samt , Sundhed og velfærd, er de uddannelsesretninger, hvor flest unge beskæftigede var underkvalificerede i jobbet med hhv. 11 og 10 pct. , Især de 15-24-årige var i 2024 overkvalificerede, Fokuseres der på aldersgrupper, er det især de 15-24-årige, der var overkvalificerede, hvilket skal ses i sammenhæng med, at fritidsjob er særligt udbredt i denne aldersgruppe. Generelt har deltidsbeskæftigede en markant højere andel overkvalificerede (23 pct.) sammenlignet med de fuldtidsbeskæftigede (16 pct.). Der er ikke stor forskel mellem aldersgrupperne mht. andelen af underkvalificerede, men andelen af underkvalificerede på 8 pct. for de 30-34-årige er dog en anelse højere end andelen blandt de yngste aldersgrupper., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Overkvalificerede var oftere på udkig efter nyt job, Overkvalificerede unge var kraftigt overrepræsenterede blandt beskæftigede, der samtidig var aktivt jobsøgende. Blandt de 15-34-årige beskæftigede, der søger et andet job, var 31 pct. overkvalificerede. Det samme gælder kun for 16 pct. af dem, der ikke søgte et andet job. Det kan pege på, at overkvalificering hænger tæt sammen med beslutningen om at søge nyt job. Der er ikke nogen forskel i jobsøgningen blandt de underkvalificerede., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Studerende føler sig mest overkvalificerede, De studerende var mest tilbøjelige til at være overkvalificerede. Dette hænger sammen med typen af jobs, studerende har ved siden af deres studier, hvor jobkravene typisk er lavere end i fuldtidsjobs. Dem, der opfattede sig selv som beskæftigede, var mindst tilbøjelige til at føle sig overkvalificerede. Den største andel underkvalificerede var at finde blandt de beskæftigede langtidssyge, som dog udgør en lille gruppe., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Overuddannelse stiger med uddannelsesniveauet, Det er også undersøgt, i hvilken grad de unge beskæftigedes uddannelsesniveau svarer til de opgaver, de udfører i jobbet. I 2024 var der for 31 pct. af de unge ikke et godt match mellem deres uddannelsesniveau og det, de lavede på deres job. I to ud af tre tilfælde skyldtes det, at uddannelsesniveauet var højere end kravene på jobbet, mens den sidste tredjedel havde for lavt uddannelsesniveau i forhold til jobkravene. Blandt beskæftigede med grundskole som højest fuldførte uddannelse var andelen af over- og underkvalificerede omtrent lige store, mens personer med højere uddannelse var mere tilbøjelige til at have et uddannelsesniveau, der oversteg kravene i jobbet. Her spiller studie- og fritidsjob også en rolle, da disse typer job typisk generelt har lavere jobkrav end et fuldtidsjob. , Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 2024, 11. december 2025 - Nr. 354, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/56648

Nyt

NYT: Langt de fleste koncerner består kun af to firmaer

11. oktober 2019, I 2017 var der næsten 42.000 koncerner i Danmark, hvilket er 3.200 flere end i 2016, svarende til en stigning på 8 pct. Koncerner er grupper på mindst to danske firmaer, der er knyttet sammen ved, at den ene ejer mindst 50 pct. af eller har kontrollerende indflydelse på det andet firma. Koncernerne beskæftigede samlet 867.000 fuldtidsansatte personer. Over 60 pct. af koncernerne bestod kun af to danske selskaber. Disse beskæftigede 202.800 fuldtidsansatte, svarende til 23 pct. af de ansatte i koncerner. I den anden ende af spektret var der 570 koncerner med 10 eller flere firmaer i koncernen, og de beskæftigede 257.200 fuldtidsansatte., Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc2, ., De største koncerner ejede eller kontrollerede i gennemsnit 15 firmaer, De 100 største koncerner målt på antallet af fuldtidsansatte havde i gennemsnit 15 firmaer i koncernen og beskæftigede i gennemsnit 2.770 fuldtidsansatte i koncernen. Til sammenligning havde den næste gruppe af virksomheder, nr. 101 til 1000 målt på størrelse, gennemsnitligt syv firmaer i deres koncerngrupper og beskæftigede i gennemsnit 290 fuldtidsansatte. De resterende koncerner i statistikken, der således er den største gruppe på over 40.000 koncerner, havde gennemsnitligt tre firmaer i koncern og otte fuldtidsansatte., Gennemsnitlig firmaer og fultidsansatte efter koncern gruppe. 2017, Koncern gruppe, Firmaer i koncern, Fuldtidsansatte, , , gns. antal, Top 100, 15, 2, 765, Nr. 101-1000, 7, 289, Resten, 3, 8, Kilde: Egne beregninger., Flest små koncerner, men relativt få beskæftigede heri, Der var 41.800 koncerner i Danmark i 2017. Af dem var 36.379 små koncerner med færre end 20 fuldtidsansatte. De udgjorde 87 pct. af alle koncerner, men beskæftigede blot 17 pct. af alle koncernansatte, hvilket svarer til 143.000 fuldtidsansatte. Koncerner med tusind eller flere fuldtidsansatte beskæftigede 32 pct. af alle koncernansatte, selvom de kun udgjorde 0,2 pct. af alle koncerner. , Antal koncerner og deres fuldtidsansatte fordelt efter samlet antal ansatte i koncernen, , Koncerner, Fuldtidsansatte, , 2015, 2016, 2017, 2015, 2016, 2017, , antal, Fuldtidsansatte i koncernen, , , , , , , I alt, 35, 657, 38, 624, 41, 791, 803, 799, 844, 400, 866, 545, 0, 6, 605, 7, 010, 7, 703, .., .., .., 1, 7, 846, 8, 699, 9, 768, 8, 980, 9, 896, 10, 996, 2-9, 12, 592, 13, 627, 14, 603, 61, 430, 66, 427, 70, 775, 10-19, 3, 763, 4, 086, 4, 305, 52, 762, 57, 302, 60, 563, 20-49, 2, 816, 3, 073, 3, 199, 86, 173, 93, 955, 97, 971, 50-99, 975, 1, 026, 1, 071, 67, 118, 70, 818, 73, 980, 100-999, 957, 1, 003, 1, 041, 245, 075, 262, 483, 274, 055, 1.000 og derover, 103, 100, 101, 281, 730, 282, 901, 277, 508, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc1, ., Næsten 120.000 firmaer i koncern, Næsten 120.000 firmaer indgik i koncernrelationer i 2017. 64 pct. af alle koncerner bestod blot af to firmaer med gennemsnitligt fire ansatte pr. firma. Der var 19 koncerner med 50 eller flere firmaer i 2017. Disse 19 koncerner bestod tilsammen af 1.412 firmaer og beskæftigede 20.100 fuldtidsansatte. , Antal koncerner, fuldtidsansatte og antal firmaer i koncern fordelt efter koncernstørrelse. 2017, , Koncerner, , Fuldtidsansatte, , Firmaer , i koncern, , Fuldtidsansatte, pr. firma , i koncern, , antal, Firmaer i koncernen, , , , , I alt, 41, 791, 866, 545, 117, 991, 7, 2, 26, 773, 202, 818, 53, 546, 4, 3-5, 13, 084, 287, 649, 44, 830, 6, 6-9, 1, 364, 118, 898, 9, 496, 13, 10-19, 440, 138, 966, 5, 581, 25, 20-49, 111, 98, 153, 3, 126, 31, 50 og derover, 19, 20, 062, 1, 412, 14, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc2, ., Koncerner i Danmark 2017, 11. oktober 2019 - Nr. 380, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2020, Alle udgivelser i serien: Koncerner i Danmark, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Statistikken er registerbaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Det Erhvervsstatistiske Register, Generel Firmastatistik og årsregnskaber. Offentlig virksomhed mv. ekskluderes. En koncern er en gruppe af danske firmaer (to eller flere), som er knyttet sammen på baggrund af et direkte eller indirekte ejerskab større end 50 pct., eller hvis der er kontrollerende indflydelse. Danske firmaer, der er forbundet gennem udenlandske firmaer, opfattes således også som koncernforbundne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Koncerner i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29407

Nyt

NYT: Mere CO2 fra afbrænding af biomasse

24. september 2019, De samlede emissioner af drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter var 108 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2018, inklusive emissioner fra afbrænding af biomasse og fra danske virksomheder inden for international transport. Det er 24 pct. mere end i 1990. Det er dog emissionerne uden biomasse og international transport, der anvendes til reduktionsmål i EU og FN-aftaler. Emissionerne opgjort på denne måde var 48 mio. ton CO, 2, -ækv. i 2018, hvilket er 35 pct. lavere end i 1990. I samme periode er CO, 2, -emissioner fra afbrænding af biomasse steget fra 4 mio. ton i 1990 til 19 mio. ton i 2018. CO, 2, fra afbrænding af biomasse udgør nu 18 pct. af de samlede drivhusgasser fra den danske økonomi. Den store stigning i emissioner fra afbrænding af biomasse skyldes et ønske om at reducere forbruget af fossilt brændsel, hvilket kan ske ved at erstatte det med biomasse i forsyningssektoren. Emissioner fra danske virksomheders internationale transport er også steget fra 10 mio. ton CO, 2, -ækv. i 1990 til 41 mio. ton CO, 2, -ækv. i 2018. Den store stigning kommer især fra øget aktivitet i danske virksomheders internationale skibstrafik., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, ., Biomasse især fra træ, Forbruget af biomasse til energiformål er steget med ca. 400 pct. til 205 PJ siden 1990, og heraf står forsyningssektoren for en stigning på ca. 550 pct. til 119 PJ. Forsyningssektoren står således for 58 pct. af forbruget af biomasse., To tredjedele af CO, 2, -emissionerne fra afbrænding af biomasse stammer fra forbrænding af træ (træpiller, træflis, brænde og træaffald). Halm, affald, biogas og biobrændstoffer udgør den sidste tredjedel. , Arealanvendelse og skovbrug (LULUCF), Med denne offentliggørelse udbygges Danmarks Statistiks emissionsregnskab med drivhusgasser knyttet til arealanvendelse og skovbrug. Disse tal er en del af Danmarks internationale indberetninger om drivhusgasser, hvor kategorien kaldes LULUCF (Land Use, Land Use Change and Forestry). Arealanvendelse og skovbrug bidrager med både emissioner (fx metan ved landbrugets arealanvendelse) og med optag af drivhusgasser (fx ved binding af CO, 2, i opvoksende skov). Bidraget opgøres netto, som emissioner minus optag. I perioden 1990 til 2017 er der nogle år med nettooptag og andre år med nettoemissioner. Det største optag var på 2,6 mio. ton CO, 2, -ækv. i 2011. Den største emission på 5,2 mio. ton CO, 2, -ækv. forekom i 1992. I 2017 var der en emission på 3,0 mio. ton CO, 2, -ækv. Udsving fra år til år skyldes især, at skovbrug veksler mellem nettoemission og nettooptag, mens der alle år er emissioner fra landbrugets arealanvendelse. Øget skovareal fører til, at mere kulstof bindes i træerne. Når der alligevel sker nettoemissioner i enkelte år skyldes det, at ældre træer med stor biomasse erstattes af yngre træer. Opgørelsen af LULUCF laves af DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet)., Kilde: Baseret på , www.statistikbanken.dk/mro1, og rapport fra , DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet), ., Stigende SO, 2, emission fra dansk opereret international transport, Svovldioxid (SO, 2, ) i atmosfæren er årsag til forsuring af nedbør (syreregn). Udledningen af SO, 2, fra danske økonomiske aktiviteter er fra 1990 til 2017 steget 67 pct. fra 353.000 ton til 591.000 ton. Det meste (90 pct. i 2017) kommer fra danske virksomheder inden for international transport, især danske skibes brug af fuelolie. Stigningen i den samlede danske emission af SO, 2, skyldes således den stigende aktivitet i danske virksomheder inden for international transport., Fra 2020 er der af IMO (FN's Maritime Organisation) fastsat en ny grænseværdi for indhold af svovl i fuelolie til international søtransport på 0,5 pct. I de indre danske farvande (Nordsøen og Østersøen) er den nuværende grænseværdi 0,1 pct., mens den for international søtransport er 3,5 pct. Under forudsætning af uændret forbrug af fuelolie kan emissionen af SO, 2, fra dansk økonomi estimeres til ca. 110.000 ton i 2020 ved implementering af den nye lave grænseværdi. Det vil svare til en reduktion i emissionerne af SO, 2, på ca. 80 pct., De vigtigste kilder til SO, 2, ud over skibstrafik er energiforsyning og fremstillingsindustri. Emissionen af SO, 2, herfra er faldet markant siden 1990 bl.a. som følge af røggasrensning på affaldsforbrændingsanlæg og kraftvarmeværker samt reduktion af svovl i flydende energivarer. Emissionerne fra alle andre danske kilder end den internationale transport er faldet fra 177.000 ton i 1990 til 10.000 ton i 2018., Emissionsregnskab 2018, 24. september 2019 - Nr. 351, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. september 2020, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29401

Nyt

NYT: Flere kommuner har stigende indbyggertal

11. maj 2016, 83 kommuner har fået flere indbyggere siden 1. april sidste år, hvor det året forinden fra 1. april 2014 til 1. april 2015 kun var 72 kommuner, der havde fået flere indbyggere. Furesø er vokset mest relativt det seneste år med 2,8 pct. svarende til 1.079 personer, mens København er vokset med 1,9 pct. eller 11.297 personer. I den anden ende af skalaen har Lemvig mistet 1,2 pct. af sine indbyggere svarende til 258 personer, mens Morsø har mistet 0,9 pct. eller 187 personer siden 1. april sidste år., Flere fødte og færre døde, I første kvartal 2016 blev der født 14.455 børn, hvilket er hele 944 - eller 7 pct. - flere fødte end første kvartal sidste år. 196 - eller 1,4 pct. - færre døde i første kvartal dette år i forhold til sidste år. Dermed var der et fødselsoverskud på 276 personer mod et fødselsunderskud på 864 personer i første kvartal sidste år., Ind- og udvandring, I første kvartal indvandrede 23.642 personer, mens 13.986 udvandrede, og dermed var der en nettoindvandring på 9.656 personer. Nettoindvandringen er dermed 6 pct. mindre end første i kvartal sidste år., Samlet folketal, Danmarks folketal er med det seneste kvartals bevægelser vokset til 5.717.014 personer. Det er en vækst på 48.271 personer eller 0,85 pct. i forhold til året før. Netto-indvandringen bidrager med ca. 85 pct. med størstedelen af tilvæksten, mens fødselsoverskuddet står for 14 pct. Seneste kvartal er folketallet vokset med 9.763 personer, hvoraf nettoindvandringen bidrager med hele 97 pct., Flere og flere fejrer 100 års fødselsdag, Der er i dag fire gange så mange 100+-årige som for 30 år siden. 1. april 2016 var der i alt 1.079 personer på 100 år og derover. Danmarks to ældste kvinder var 110 år, og den ældste mand var 109 år på dette tidspunkt., Nyt befolkningsregnskab, Befolkningsregnskab og opgørelser over ind- og udvandringer er ændret, så de fremover opgøres efter registreringstidspunkt. Der har i en årrække været et stigende antal sene registreringer af udvandringer, der dermed ikke har indgået i statistikkerne. Med ændringerne viser statistikkerne et mere retvisende billede af vandringerne til og fra Danmark. Se mere på , www.dst.dk/doku/flytninger-til-og-fra-udlandet, ., Befolkningens udvikling, , Fødte, Døde, Fødsels-, overskud, Ind-, vandringer, Ud-, vandringer, Netto-, indvandring, Befolknings-tilvækst, , Folketal, ultimo, kvartalet, Året 2012, 57, 916, 52, 325, 5, 591, 72, 512, 54, 907, 17, 605, 22, 112, 5, 602, 628, Året 2013, 55, 873, 52, 470, 3, 403, 79, 218, 56, 416, 22, 802, 24, 607, 5, 627, 235, Året 2014, 56, 870, 51, 340, 5, 530, 87, 563, 59, 226, 28, 337, 32, 480, 5, 659, 715, Året 2015, 58, 205, 52, 555, 5, 650, 98, 872, 56, 340, 42, 532, 47, 536, 5, 707, 251, 1. kvt. 2013, 13, 572, 15, 155, -1, 583, 17, 974, 12, 519, 5, 455, 3, 208, 5, 605, 836, 2. kvt. 2013, 14, 186, 12, 780, 1, 406, 14, 786, 12, 796, 1, 990, 2, 948, 5, 608, 784, 3. kvt. 2013, 14, 797, 11, 989, 2, 808, 30, 058, 17, 974, 12, 084, 14, 717, 5, 623, 501, 4. kvt. 2013, 13, 289, 12, 504, 785, 16, 658, 13, 363, 3, 295, 3, 734, 5, 627, 235, 1. kvt. 2014, 13, 523, 13, 173, 350, 20, 194, 12, 806, 7, 388, 7, 202, 5, 634, 437, 2. kvt. 2014, 14, 142, 12, 521, 1, 621, 16, 520, 12, 439, 4, 081, 5, 282, 5, 639, 719, 3. kvt. 2014, 15, 318, 12, 577, 2, 741, 33, 339, 19, 768, 13, 571, 16, 031, 5, 655, 750, 4. kvt. 2014, 13, 875, 13, 021, 854, 17, 901, 14, 411, 3, 490, 3, 965, 5, 659, 715, 1. kvt. 2015, 13, 511, 14, 375, -864, 23, 020, 12, 756, 10, 264, 9, 028, 5, 668, 743, 2. kvt. 2015, 14, 145, 12, 713, 1, 432, 20, 141, 11, 893, 8, 248, 9, 605, 5, 678, 348, 3. kvt. 2015, 15, 889, 12, 227, 3, 662, 36, 690, 19, 166, 17, 524, 20, 872, 5, 699, 220, 4. kvt. 2015, 14, 660, 13, 199, 1, 461, 19, 497, 12, 764, 6, 733, 8, 031, 5, 707, 251, 1. kvt. 2016, 14, 455, 14, 179, 276, 23, 642, 13, 986, 9, 656, 9, 763, 5, 717, 014, Anm.: Kvartalstallene summer ikke op til årets tal, da der senere kan komme ændringer til kvartalerne som ikke når at komme med., Befolkningens udvikling 1. kvt. 2016, 11. maj 2016 - Nr. 217, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. august 2016, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20897

Nyt

NYT: AKU-ledigheden er steget i løbet af 2016

23. november 2016, I tredje kvartal 2016 var der 189.000 AKU-ledige i alderen 15-64 år, korrigeret for sæsonudsving. Dette er en stigning på 3.000 personer siden andet kvartal 2016 og på 12.000 personer siden første kvartal 2016, hvor ledigheden var på det laveste niveau siden 2009. Ledigheden toppede i andet kvartal 2012, og siden da er det først i 2016, at den er steget to kvartaler i træk., Flere AKU-ledige der ikke modtager dagpenge eller kontanthjælp, AKU-ledigheden ligger generelt højere end den registerbaserede bruttoledighed pga. definitoriske forskelle. Trods deres forskellige niveauer har de udviklet sig nogenlunde ensartet indtil 2016. I 2016 har bruttoledigheden i modsætning til AKU-ledigheden haft en nedadgående tendens. Antallet af de AKU-ledige, der samtidig er bruttoledige, er stort set faldet i takt med bruttoledigheden. Stigningen i den samlede AKU-ledighed udgøres således af studerende og øvrige AKU-ledige - dvs. ledige, der ikke modtager offentlige ydelser i form af dagpenge og kontanthjælp i forbindelse med deres ledighed. , 15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus. 3. kvt. 2016, , Ikke-sæsonkorrigerede tal, Sæsonkorrigerede tal, , Antal, Usikkerhed, Antal , 2. kvt. 2016, , , , , - 3. kvt. 2016, , 1.000 personer, 15-64-årige i alt, 3, 669, •, ..., ..., I arbejdsstyrken, 2, 952, ±20, 2, 938, -3, Beskæftigede i alt, 2, 761, ±21, 2, 749, -5, Heltid, 2, 052, ±23, …, …, Deltid, 709, ±22, …, ..., AKU-ledige, 191, ±12, 189, 3, Dagpenge/kontanthjælp, 66, ±6, …, …, Aktiverede, 7, ±3, …, …, Studerende, 52, ±7, …, …, Øvrige AKU-ledige, 66, ±9, …, …, Uden for arbejdsstyrken, 717, ±20, 732, 5, Anm.: Databrud i 1. kvt. 2016 (se notatet , Databrud i AKU fra 2016, )., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I 2016 er der sket en række ændringer i udarbejdelsen af , Arbejdskraftundersøgelsen, . Dataindsamlingen varetages af en ny organisation, hvilket har foranlediget en væsentlig lavere svarprocent end tidligere. Svarprocenten var dog højere i andet og tredje kvartal end i første kvartal 2016. Samtidig er der i 2016 åbnet for indberetning via web-skema. Ændringerne er beskrevet uddybende i notatet , Databrud i AKU fra 2016, , hvor der redegøres for, at ændringerne betyder, at der imellem 2015 og 2016 er databrud for de fleste variable vedrørende arbejdsmarkedstilknytning. Derfor rummer denne udgivelse blot tal fra 2016. Udviklingen i 2016 kan være behæftet med større usikkerhed end normalt pga. den lave svarprocent. , Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2016, 23. november 2016 - Nr. 486, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21830

Nyt

NYT: Energiforbrug til international transport steg i 2018

20. juni 2019, Energiforbruget for danske husholdninger og virksomheder var 1.258 PJ i 2018, hvilket er en stigning på 1,7 pct. i forhold til 2017. Stigningen skyldes energiforbrug inden for international transport (brændstof til danske fly, skibe og køretøjer i udlandet), som steg med 4,8 pct. på grund af øget aktivitet. Energiforbruget i resten af økonomien var næsten uændret til sammenligning. Energiforbruget i de øvrige virksomheder (ekskl. international transport) faldt med 0,1 pct., mens husholdningernes energiforbrug faldt med 0,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, ., Skibstransport bidrager til stigning i energiintensitet, Energiintensitet er et mål for, hvor meget energi der bruges til at skabe produktionen (målt som bruttonationalproduktet, BNP) - energiintensiteten bruges som indikator for FN's , verdensmål 7.3 om forbedret energieffektivitet, . Den danske økonomis energiintensitet er forbedret (faldet) med samlet 17,5 pct. i perioden 2010-2018 og var i 2018 på 613 GJ pr. mio. kr. BNP. Energiintensitet var lavest i 2014 (604 GJ pr. mio. kr. BNP). I de senere år er energiintensiteten steget igen, da energiforbruget er steget mere end BNP. Det skyldes især det øgede energiforbrug til dansk international skibstransport, som er en energiintensiv branche. Hvis man udregner energiintensiteten uden energiforbruget til international transport var den i 2018 på 360 GJ pr. mio. kr. BNP, hvilket er lavere end i 2014 (378 GJ pr. mio. kr. BNP). Man skal være opmærksom på, at den internationale transport stadig er med i BNP i denne version af energiintensiteten. Ifølge FN's verdensmål 7.3 skal forbedringen af energieffektiviteten fordobles inden 2030. , Vi forbruger og producerer mere vedvarende energi, Et andet af FN's verdensmål på energiområdet er, at andelen af vedvarende energi skal forøges væsentligt inden 2030 (, delmål 7.2, ). Indikatoren for dette mål er andelen af vedvarende energi i bruttoenergiforbruget (ekskl. international transport). Denne indikator kom i 2018 op på 33,5 pct., fra 33,0 pct. i 2017. Vedvarende energi er vind-, vand- og solkraft, jordvarme og biomasse som fx halm, bionedbrydeligt affald, træpiller, brænde mv., Vi producerede 188 PJ vedvarende energi i 2018, svarende til 31,9 pct. af den samlede energiproduktion og 2,6 pct. mere end i 2017. Især produktionen af solkraft er steget i 2018. Vores forbrug af vedvarende energi er højere end vores produktion. I 2018 var forbruget af vedvarende energi med 252 PJ på det højeste niveau nogensinde. Når vi kan forbruge mere vedvarende energi, end vi producerer, skyldes det import af biomasse, fx træpiller. Nettoimport af el (som kan være fremstillet fra vedvarende energi) indgår ikke i tallet for forbrug af vedvarende energi., Energiforbruget fordelt på brancher og husholdninger, , 2008, , 2016, , 2017*, , 2018*, , , Fordeling, i 2008, , Fordeling, i 2018, , , Ændring, 2008, til 2018, Ændring, 2017 , til 2018, , PJ, , pct., , pct., I alt, 1, 389, 1, 220, 1, 236, 1, 258, , 100,0, 100,0, , -9,5, 1,7, Husholdninger, 346, 327, 319, 317, , 24,9, 25,2, , -8,5, -0,6, Virksomheder (alle brancher), 1, 043, 893, 918, 941, , 75,1, 74,8, , -9,8, 2,5, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 45, 40, 38, 40, , 3,2 , 3,2 , , -11,5, 5,6, Råstofindvinding, 37, 29, 30, 26, , 2,7 , 2,1 , , -30,3, -12,7, Industri, 151, 123, 125, 121, , 10,9, 9,6 , , -20,0, -2,9, Forsyningsvirksomhed, 12, 10, 11, 11, , 0,9 , 0,9 , , -10,3, 0,9, Bygge og anlæg, 24, 21, 23, 26, , 1,7 , 2,0 , , 5,5, 10,6, Handel og transport mv., 690, 592, 613, 639, , 49,6, 50,8, , -7,4, 4,3, Heraf international transport, 558, 475, 496, 520, , 40,2, 41,4, , -6,8, 4,8, Information og kommunikation, 8, 7, 7, 7, , 0,6 , 0,6 , , -9,1, -1,9, Finansiering og forsikring, 5, 3, 3, 3, , 0,3 , 0,2 , , -35,7, 0,5, Ejend. hand., udl.af erhv. ejend., 3, 2, 2, 2, , 0,2 , 0,2 , , -17,4, 2,2, Boliger, 1, 1, 1, 1, , 0,1 , 0,1 , , 9,0, -4,2, Erhvervsservice, 17, 15, 15, 15, , 1,2 , 1,2 , , -10,2, 3,5, Off. adm, undervisn., sundhed, 41, 40, 41, 41, , 3,0 , 3,2 , , -1,5, -1,4, Kultur, fritid og anden service, 9, 9, 10, 10, , 0,7 , 0,8 , , 3,8, 0,7, Virksomheder, ekskl., , , , , , , , , , , international transport, 485, 419, 421, 421, , 34,9, 33,5, , -13,3, -0,1, I alt, ekskl. , , , , , , , , , , , international transport, 831, 745, 740, 738, , 59,8, 58,6, , -11,3, -0,3, Anm.: International transport omfatter brændstof til dansk opererede skibe, fly og køretøjer i udlandet. Energiforbruget er opgjort som bruttoenergiforbrug, dvs. at konverterings- og ledningstab tilskrives slutbrugeren. , * Foreløbige tal. , Kilde:, www.statistikbanken.dk/ene3h, ., Energiregnskab for Danmark 2018, 20. juni 2019 - Nr. 237, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28500

Nyt

NYT: Vallensbæk har størst andel småbørn

9. maj 2019, De 0-5-årige udgør 6,3 pct. af Danmarks befolkning pr. 1. april 2019. I Vallensbæk Kommune er andelen af småbørn størst. Der udgør aldersgruppen 8,0 pct., mens kun 3,6 pct. af Langeland Kommunes befolkning er mellem 0 og 5 år. I alle de fem ø-kommuner er det kun mellem 3,3 og 4,7 pct., der er småbørn. Otte ud af ti kommuner med størst andel af småbørn ligger i og omkring Hovedstaden, mens Skanderborg og Rebild kommer ud på hhv. anden- og sjettepladsen med 7,8 og 7,4 pct. For fem år siden udgjorde de 0-5-årige 6,5 pct. af Danmarks befolkning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, ., Både færre fødte og færre døde, I første kvartal 2019 blev der født 14.230 børn, hvilket er 558 - eller 3,8 pct. - færre fødte end i første kvartal sidste år. 1.285 - eller 8,2 pct. - færre personer døde i første kvartal dette år i forhold til sidste år. Dermed var der et meget lille fødselsunderskud på 90 personer mod et fødselsunderskud på 817 personer i første kvartal sidste år., Lavere ind- og udvandring, 20.318 indvandrede og 14.769 udvandrede i årets første kvartal. Det resulterer i en nettoindvandring på 5.549 personer, hvilket er 3,3 pct. lavere end første kvartal sidste år. Antallet af indvandrede er faldet med 6,5 pct. og antal udvandrede er faldet med 7,6 pct., i forhold til samme kvartal året før., 17 pct. flere på 80+ år end for ti år siden, Andelen af personer over 80 år er steget med 17,3 pct. siden 2009. 160.704 kvinder og 104.708 mænd - eller 4,6 pct. af hele befolkningen - har rundet de 80 år 1. april 2019. Det er 3,1 pct. flere end samme tidspunkt sidste år. Antallet af mænd mellem 90-99 år er steget 43,8 pct. de seneste ti år, mens antallet af kvinder i denne aldersgruppe kun er steget med 18,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, ., 5 pct. flere på 100+ år end for fem år siden, 931 kvinder og 154 mænd havde 1. april 2019 rundet de 100 år. Der er 0,6 pct. flere over 100 år end april sidste år og 5,2 pct. flere end for fem år siden. De to ældste kvinder er 110 år, og den ældste mand er 107 år., Færre kommuner har stigende indbyggertal, 58 kommuner har fået flere indbyggere siden 1. april sidste år, hvor det året forinden (fra 1. januar 2017 til 1. januar 2018) var 64 kommuner, der havde fået flere indbyggere. Solrød Kommune er vokset mest det seneste år med 2,6 pct. svarende til 583 personer, mens Københavns Kommune er vokset med 1,7 pct. eller 10.357 personer. Norddjurs Kommune er den kommune, der er gået mest tilbage med minus 1,0 pct. svarende til 388 færre indbyggere., Befolkningens udvikling 1. kvt. 2019, 9. maj 2019 - Nr. 180, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. august 2019, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28262

Nyt

NYT: Flere bygninger til beboelse, færre til erhverv

9. marts 2018, Ændret 25. oktober 2018 kl. 08:00, I forbindelse med overgangen til nyt BBR manglede opgørelsen data for bygninger, der var delvist eller midlertidigt afsluttet ved offentliggørelsen. Dette er nu inkluderet og ændringer er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Antallet af bygninger i Danmark er samlet set , steget, med ca. , 30.000, bygninger eller ca., 0,8 pct., fra 2017 til 2018. For bygninger til beboelse var der en stigning på , 0,6, pct., mens der for bygninger til erhverv var et fald på , 0,4, pct. og for øvrige bygninger , en stigning på 1,2 pct, . For det samlet etageareal har udviklingen på landsplan været omtrent den samme som for antallet af bygninger, idet det samlede bygningsareal var uændret for bygninger til beboelse, et fald på , 0,2, pct. for bygninger til erhverv og , en stigning på 0,5, pct. for øvrige bygninger. Set over en 5-årig periode har udviklingen været forskellig i de forskellige kommuner., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Tallene er formentlig påvirket af ny BBR-version, Denne offentliggørelse af Bygningsopgørelsen er den første baseret på den ny version af BBR, og der er fortsat en vis usikkerhed knyttet til data. Faldet i antallet af bygninger er formentlig påvirket af, at SKAT i forbindelse med den ny version af BBR gennemfører en ny-/omklassificering af samtlige erhvervsbygninger. I første omgang har SKAT fokuseret på fejlene i de registrerede erhvervsbygninger, hvilket har betydet, at et antal bygninger enten er blevet slettet eller omklassificeret til en anden bygningsanvendelsesklassifikation. I næste fase vil SKAT fokusere på manglende registreringer i BBR. Det vil resultere i et øget antal nye bygninger. Ny-/omklassificeringen har desuden resulteret i et markant fald i bygninger med ukendt bygningsanvendelse., Bygningsopgørelsens hovedtal, Nedenfor er tabel med bygningsopgørelsens hovedtal. Her kan det bl.a. ses, at helårsbeboelse udgør den største del af bygninger med hensyn til areal. Arealet til helårsbeboelse er siden 1986 steget med 29 pct. Befolkningen er i samme periode øget med 13 pct., Det samlede bygningsareal fordelt på bygningens anvendelse. 1. januar 2018, , Bygningsareal i alt, Heraf:, , , Helårs-, beboelse, Avls- og , driftsbygninger, Fabrikker og, værksteder, Kontor, handel, og administration, Institutioner og, kulturelle formål, Sommer-, huse, , mio. m, 2, 1986, 566,4, 293,8, 121,7, 41,7, 43,5, 32,9, 11,3, 1991, 606,1, 308,2, 127,4, 47,3, 51,3, 35,1, 12,1, 1996, 629,1, 317,0, 130,9, 49,9, 54,8, 36,9, 12,8, 2001, 653,0, 329,3, 130,8, 52,9, 58,9, 39,2, 13,5, 2006, 686,8, 344,5, 134,6, 55,3, 64,9, 41,7, 14,9, 2011, 779,4, 362,5, 137,6, 55,9, 71,8, 41,2, 16,7, 2012, 784,2, 364,8, 137,2, 55,9, 72,6, 41,6, 16,9, 2013, 788,9, 367,4, 136,5, 55,9, 73,4, 42,0, 17,1, 2014, 794,3, 370,0, 136,7, 55,7, 74,4, 42,6, 17,3, 2015, 799,1, 372,4, 137,0, 55,6, 75,1, 43,0, 17,4, 2016, 803,7, 374,8, 136,7, 55,5, 75,8, 43,3, 17,6, 2017, 809,2, 377,8, 136,7, 55,4, 76,7, 43,7, 17,7, 2018, 808,8, 378,6, 136,7, 50,8, 81,1, 43,6, 17,8, , andel i pct., 2018, 100,0, 46,8, 16,9, 6,3, 10,0, 5,4, 2,2, Anm.: Fra og med opgørelsen 1. januar 2011 er garager, carporte og udhuse (småbygninger) medtaget. Bygningsarealet er summen af etageareal og kælderareal., Udviklingen i opvarmningsformer. 1. januar 2018, , Opvarmet, areal i alt, Heraf, , , Fjernvarme, Centralvarme, m. olie o.l., Centralvarme, m. naturgas, Elektricitets-, opvarmning, Varme-, pumper, Anden op-, varmning, , mio. m, 2, 1986, 369,3, 122,1, 189,5, 5,5, 23,6, -, 28,6, 1991, 403,0, 155,7, 150,9, 36,3, 31,2, -, 28,9, 1996, 420,3, 185,1, 120,0, 56,4, 33,3, -, 25,5, 2001, 442,9, 210,4, 104,8, 70,3, 33,3, -, 24,1, 2006, 470,5, 232,1, 97,0, 81,3, 33,7, -, 26,4, 2011, 494,8, 250,5, 85,7, 91,5, 33,9, 5,3, 27,9, 2012, 498,0, 253,8, 82,6, 92,7, 33,9, 6,6, 28,5, 2013, 501,3, 257,4, 79,8, 93,4, 33,9, 7,8, 29,0, 2014, 504,7, 261,2, 76,7, 93,9, 33,9, 9,7, 29,4, 2015, 507,6, 264,7, 73,6, 94,4, 33,9, 11,0, 30,1, 2016, 510,5, 268,9, 70,4, 94,3, 33,8, 12,3, 30,8, 2017, 514,0, 273,5, 67,7, 93,9, 33,6, 13,8, 31,4, 2018, 518,4, 277,9, 65,0, 94,0, 33,4, 15,7, 32,4, , udvikling i forhold til 2013 i pct., 2018, 3,4, 8,0, -18,5, 0,6, -1,4, 99,4, 11,7, , andel i pct., 2018, 100,0, 53,6, 12,5, 18,1, 6,4, 3,0, 6,2, Anm.: Indtil 2011 indgår varmepumper i , anden opvar, Bygningsopgørelse 1. januar 2018, 9. marts 2018 - Nr. 92, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Bygningsopgørelse, Kontakt, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, Opgørelsen over bygningsbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bygningsopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26764

Nyt

NYT: Frugt og grøntsager trækker økologisalg op

7. maj 2019, Detailsalget af økologiske varer steg 14 pct. på ét år og udgjorde 12,9 mia. kr. i 2018 mod 11,3 mia. kr. i 2017. Frugt og grønt udgjorde alene 38 pct. af den samlede stigning. Økologisk is og margarine er blandt højdespringerne i de mindre varegrupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/OEKO3, ., Mere økologisk is i fryseren, Detailomsætningen af økologisk is og anden dessert steg fra 60 mio. kr. i 2017 til 152 mio. kr. i 2018. Omsætningen af sukker, syltetøj, chokolade, slik, is o.l. udgjorde som helhed 509 mio. kr. En anden vare, der oplevede stor stigning, er økologisk margarine, som steg fra knapt 6 mio. kr. i 2017 til 21 mio. kr. i 2018; altså næsten en firedobling. Margarine har dog stadig en lille omsætning, sammenlignet med økologiske smør og blandingsprodukter, som steg med 15 pct., fra 303 mio. kr. i 2017 til 350 mio. kr. i 2018. , Grøntsager steg mere end frugt, Frugt og grønt har konsolideret sig som den største økologiske varegruppe med 4,3 mia. kr. i 2018 foran mejerivarerne mælk, ost og æg, der havde et salg på 3,4 mia. kr. Blandt frugt og grønt udgjorde grøntsager ca. to tredjedele med 2,8 mia. kr. og frugt de resterende 1,5 mia. kr. Salget af økologiske grøntsager steg med 18 pct. fra 2017 til 2018 og økologisk frugt med 11 pct., Den samlede , detailomsætning af økologisk frugt og grønt, er mere end tredoblet på seks år fra 1,3 mia. kr. i 2012 til 4,3 mia. kr. i 2018. , Det økologiske areal, med 'gartneriafgrøder' (primært frugt og grøntsager) steg fra 2.500 hektar til 4.600 hektar i samme periode og udgør nu 22,5 pct. af det samlede areal af gartneriafgrøder mod 12,9 pct. i 2012. , Importen, af økologisk frugt og grønt steg fra 0,5 mia. kr. i 2012 til 1,5 mia. kr. i 2017. Udover detailhandlen, er , foodservice, (storkøkkener mv.) en stor aftager af økologiske fødevarer. , Salgsværdien af økologiske fødevarer estimeres til 12 pct. af det samlede salg af fødevarer i 2018. Andelen i 2017 blev estimeret til 13 pct. Der kan ikke umiddelbart sammenlignes mellem de to år, da beregningsgrundlaget er ændret fra og med 2018. Det må antages, at faldet mellem de to andele alene skyldes skift i metode og ikke er et udtryk for reelt fald i den økologiske andel. , Andele fra og med 2018 vurderes at være mere præcise end tidligere offentliggjorte tal, da samlet omsætning nu indhentes direkte fra respondenterne (se mere i , statistikdokumentationen, )., Detailomsætningen af økologiske fødevarer, , 2016, 2017, 1, 2018, 2016, 2017, 1, 2018, , tons, 1.000, kr., Omsætning i alt , 334, 900, 392, 648, 439, 375, 8, 671, 846, 11, 325, 123, 12, 864, 889, Ris, brød, pasta, mel, gryn, kager, 38, 660, 43, 435, 46, 950, 1, 003, 584, 1, 179, 240, 1, 296, 253, Kød, pålæg, indmad , 6, 808, 7, 704, 8, 860, 655, 153, 932, 345, 1, 036, 926, Fisk, skaldyr, 168, 397, 390, 42, 379, 88, 863, 93, 245, Mælk, ost, æg, 2, 162, 987, 171, 690, 187, 493, 2, 574, 870, 3, 008, 446, 3, 368, 861, Fedtstoffer, madolier, 3, 5, 184, 5, 267, 6, 464, 366, 168, 456, 302, 540, 246, Frugt , 33, 167, 41, 484, 48, 286, 1, 018, 700, 1, 336, 540, 1, 486, 078, Grøntsager , 58, 212, 84, 795, 95, 816, 1, 503, 106, 2, 351, 639, 2, 785, 182, Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is o.l., 6, 152, 6, 425, 8, 186, 338, 461, 397, 526, 508, 850, Krydderier, suppeterninger o.l. , 4, 740, 6, 368, 7, 290, 366, 633, 538, 248, 567, 063, Kaffe, te, kakao o.l., 2, 246, 2, 579, 2, 576, 301, 830, 373, 042, 385, 236, Juice, frugtsaft o.l., 10, 209, 13, 793, 17, 367, 222, 294, 293, 065, 366, 511, Vin, spiritus, øl o.l., 6, 367, 8, 712, 9, 698, 278, 667, 369, 865, 430, 437, Anm. Omsætning er inkl. moms. Der er databrud mellem 2016 og 2017., 1, En del af stigningen i 2017 skyldes, at undersøgelsen er udvidet med salg af fødevarer fra online-virksomheder., 2, Plantemælk indgår under mælk, ost, æg. , 3, Smør indgår under fedtstoffer, madolier, ., Se specifikation af varegrupper på , www.Statistikbanken.dk/oeko3, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/OEKO3, ., Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2018, 7. maj 2019 - Nr. 173, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Detailomsætningen af økologiske fødevarer, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Statistikken er baseret på indberetninger fra de store supermarkedskæder samt de største, grossisters salg til øvrige butikskæder, købmænd og kiosker (omregnet til detailsalg). Internethandel fra disse samt større, ikke-specialiserede internetbutikker er omfattet. Gård- og stalddørssalg og salg fra specialbutikker (fx grønthandlere) er ikke omfattet. Omsætningen er inklusiv moms. Kilopriser på økologiske varer udregnes ud fra forholdet mellem samlet omsætning og mængde. Der er ikke forudsat uændret sammensætning af forbruget, som i fx, Forbrugerprisindekset., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Detailomsætningen af økologiske fødevarer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27588

Nyt

NYT: Færre beskæftigede har bijob

3. december 2015, Ændret 03. december 2015 kl. 09:44, Der manglede desværre et tal i tabellen ved offentliggørelsen. Det er blevet sat ind og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Antallet af beskæftigede i alderen 15 til 64 år, der har bijob, er faldet fra 230.000 til 198.000 fra tredje kvartal 2010 til tredje kvartal 2015. Opgøres udviklingen i forhold til, hvor stor en andel af samtlige beskæftigede, der har bijob, er der i denne periode sket et fald fra 9 pct. til 7 pct. Der var 2.669.000 beskæftigede i tredje kvartal 2010 og 2.689.000 i tredje kvartal 2015. Tallene stammer fra den interviewbaserede arbejdskraftundersøgelse (AKU)., Lidt højere andel af beskæftigede mænd end kvinder har bijob, Det er lidt oftere mænd der har mere end et job. I tredje kvartal 2015 havde 107.000 af de beskæftigede mænd bijob, mens det for kvinders vedkommende drejede sig om 91.000. Det svarer til 8 pct. af de beskæftigede mænd og 7 pct. af de beskæftigede kvinder., Selvstændige erhvervsdrivende har oftere bijob end lønmodtagere, Selvstændige erhvervsdrivende har til sammenligning med lønmodtagere oftere bijob. I tredje kvartal 2015 havde 19.000 af samtlige 213.000 selvstændige erhvervsdrivende mere end et job, hvilket svarer til en andel på 9 pct. Blandt landets 2.468.000 lønmodtagere havde 179.000 bijob, hvilket svarer til en andel på 7 pct. , Dem med den laveste gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i hovedjobbet har oftest bijob. Blandt de lønmodtagere, der i tredje kvartal 2015 havde en normal ugentlig arbejdstid på maksimalt 29 timer i hovedjobbet, havde 13 pct. bijob. , Hver fjerde med bijob er selvstændig erhvervsdrivende ved siden af, Blandt landets 179.000 lønmodtagere, der havde bijob, arbejdede 49.000 som selvstændige i deres bijob i tredje kvartal 2015. Dette svarer til en andel på 27 pct., Beskæftigede 15-64-årige fordelt på bijob, beskæftigelsesstatus, køn og arbejdstid, i 2010 og 2015. 3.kvt., , Beskæftigede, , Beskæftigede , med bijob, Andel med bijob, , , 2010, 2015, 2010, 2015, 2010, 2015, , 1.000 personer, pct., Beskæftigede, 1, 2, 669, 2, 689, 230, 198, 9, 7, Selvstændige erhvervsdrivende:, 227, 213, 19, 19, 8, 9, Lønmodtagere:, 2, 437, 2, 468, 211, 179, 9, 7, Mænd, 1, 221, 1, 267, 105, 93, 9, 7, Kvinder, 1, 216, 1, 200, 106, 85, 9, 7, Normale ugentlig arbejdstimer i, , , , , , , hovedjob for lønmodtagere, 2, , , , , , , 1-29 timer, 446, 479, 62, 62, 14, 13, 30-39 timer, 1, 457, 1, 463, 109, 81, 7, 6, 40+ timer, 531, 519, 39, 35, 7, 7, 1, Omfatter også øvrige beskæftigede., 2, Tallene summer ikke til det totale antal lønmodtagere på grund af manglende arbejdstidsoplysninger for nogle lønmodtagere. , Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 3. kvt. 2015, 3. december 2015 - Nr. 579, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19965

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation