Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 4181 - 4190 af 4612

    NYT: Mænd i alle brancher arbejder mere end kvinder

    12. december 2018, I tredje kvartal 2018 var beskæftigede mænds gennemsnitlige normale arbejdstid 37 timer ugentligt, mens kvinders var 33 timer. Den normale arbejdstid for mænd var inden for alle brancher højere end den normale arbejdstid for kvinder. Forskellen i normal arbejdstid mellem mænd og kvinder var størst inden for branchen , landbrug, skovbrug og fiskeri, , hvor mænd arbejdede ti timer mere i gennemsnit ugentligt end kvinder. Den mindste forskel findes i branchen , offentlig administration, undervisning og sundhed, , hvor mændene havde en normal arbejdstid, der i gennemsnit var en time længere end kvindernes normale arbejdstid. Det viser den kvartalsvise arbejdskraftundersøgelse (AKU)., Mænd og kvinder ønsker næsten lige ofte at arbejde flere timer, I tredje kvartal 2018 angav 6 pct. af de beskæftigede, at de ønsker at arbejde flere timer om ugen. For mænd og kvinder er andelene stort set ens, idet 6 pct. af mændene og 7 pct. af kvinderne angav, at de ønsker at arbejde flere timer.  , Alt efter om der er tale om heltids- eller deltidsansatte, er der betydelig forskel på, hvor stor en andel af de beskæftigede, der ønsker at arbejde flere timer. For beskæftigede heltidsansatte var det 3 pct., der ønsker at arbejde flere timer, mens det for beskæftigede deltidsansatte var 15 pct. For deltidsansatte mænd var det 16 pct. af de beskæftigede, der angav, at de ville arbejde flere timer, mens det for heltidsansatte mænd var 4 pct. For både deltids- og heltidsansatte kvinder var andelene, der ønsker at arbejde flere timer, stort set lig mændenes andele, nemlig 15 pct. for deltidsansatte og 3 pct. for heltidsansatte kvinder. , Beskæftigede i brancher med lavere arbejdstid ønsker oftere flere timer, Der er en sammenhæng mellem en kort gennemsnitlig normal arbejdsuge og en høj andel af beskæftigede, der ønsker at arbejde flere timer ugentligt. Inden for brancherne , handel og tranport mv., og , offentlig administration, undervisning og sundhed, er det hhv. 8 og 7 pct. af alle beskæftigede i brancherne, der ønsker at arbejde flere timer. Samtidig ligger den gennemsnitlige normale arbejdstid forholdsvis lavt med hhv. 32 og 35 timer i disse brancher. , Inden for brancherne , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, og , bygge og anlæg, er der omvendt færre, der ønsker at arbejde flere timer (5 pct. og 2 pct.), og disse brancher har en højere gennemsnitlig ugentlig arbejdstid (38 timer og 39 timer)., Andelen af de beskæftigede inden for brancherne, der ønsker at arbejde flere timer og gennemsnitlig normal ugentlig arbejdstid i hovedjob og ét bijob fordelt på branche. 3. kvt. 2018,  , Andel, der ønsker flere timer, Gennemsnitlig normal arbejdstid,  , pct., timer, I alt, 6, 35, Handel og tranport mv., 8, 32, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 7, 35, Finansiering og forsikring, 6, 37, Kultur, fritid og anden service, 6, 32, Erhvervsservice, 5, 36, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 5, 38, Bygge og anlæg, 2, 39, Landbrug, skovbrug og fiskeri, …, 43, Information og kommunikation, …, 37, Ejendomshandel og udlejning, …, 36, Anm.: Grundet stikprøveusikkerhed er det ikke muligt at beregne andele, der ønsker flere timer inden for brancherne , landbrug, skovbrug og fiskeri, information og kommunikation, og , ejendomshandel og udlejning, ., Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 3. kvt. 2018, 12. december 2018 - Nr. 474, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/31449

    Nyt

    NYT: Befolkningen er tæt på 6 mio.

    11. februar 2025, Efterhånden som befolkningstallet i Danmark nærmer sig 6 mio. stiger også opmærksomheden på, hvornår milepælen mon rundes. I løbet af 2024 er befolkningen vokset med 0,53 pct., således at befolkningstallet den 1. januar 2025 var 5.992.734 personer. Det er en stigning på 31.485 personer. Tilvæksten i det samlede befolkningstal afgøres af antallet af fødte og døde samt ind- og udvandring i løbet af året, og da alle fire bevægelser ikke er jævnt fordelt over årets måneder, er tilvæksten heller ikke. Den største befolkningstilvækst i 2024 var fra 1. august til 1. september, hvor befolkningstallet steg med 0,13 pct. Dette er også en måned, hvor indvandringen typisk er høj på grund af studiestart. I løbet af december 2024 faldt befolkningstallet endda med 2.894 personer; et fald på 0,05 pct. i forhold til befolkningstallet den 1. december 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1am, Befolkningens bevægelser i 2024, I løbet af 2024 blev der født 57.079 børn, hvilket var 390 færre nyfødte end i 2023, svarende til 0,7 pct. I 2024 døde 57.071 personer. Det var 1.313 færre end i 2023, eller et fald på 2,2 pct. Den naturlige befolkningstilvækst (fødte minus døde) var i 2024 meget tæt på 0, nemlig med et fødselsoverskud på 8 personer. Dermed var det nettoindvandringen (indvandringer minus udvandringer), der gav årets befolkningstilvækst. I løbet af 2024 var der 101.724 indvandringer, hvilket er en stigning på 3,4 pct. i forhold til 2023. I 2024 steg antallet af udvandringer til 69.467, en stigning på 1,9 pct. i forhold til 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev107, Fortsat fald i den samlede fertilitet, Den samlede fertilitet faldt i 2024 til 1.466 pr. 1.000 kvinder, hvilket er et lille fald i forhold til 2023, hvor den samlede fertilitet var 1.496. Fra 2023 til 2024 faldt den samlede fertilitet for samtlige herkomstgrupper (dansk oprindelse, indvandrer og efterkommer), med undtagelse af kvindelige efterkommere fra vestlige lande. Fordelt på alder er fertiliteten faldet mest fra 2023 til 2024 for kvinder i aldrene 25-28 år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fert1, Lille stigning i middellevetiden for begge køn, Efter en periode med stagnerende middellevetid er middellevetiden igen på vej op. I 2023/2024 var middellevetiden 79,9 år for mænd og 83,7 år for kvinder. Det er en stigning på 0,3 år for både mænd og kvinder i forhold til opgørelsen for 2022/2023. I forhold til opgørelsen fra 2003/2004 er det mændene, der har opnået den største stigning i middellevetiden på 4,7 år fra 75,2 år i 2003/2004 til 79,9 år i 2023/2024. Kvindernes middellevetid er i den samme periode steget med 3,8 år fra 79,9 år i 2003/2004 til 83,7 år i 2023/2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hisb7, Befolkningens udvikling (år) 2024, 11. februar 2025 - Nr. 31, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling (år), Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52701

    Nyt

    NYT: Fortsat fald i dræbte og tilskadekomne i trafikken

    19. juni 2025, I 2024 registrerede politiet 2.519 dræbte og tilskadekomne i trafikken. Det er et lille fald i forhold til 2023, hvor politiet registrerede 2.778 dræbte og tilskadekomne. Dermed fortsætter antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken med at være på et historisk lavt niveau., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld13, , , moerke, , , moerke1, samt Vejdirektoratets oplysninger om materialeskadeuheld., Næsten halvdelen af færdselsulykkerne ramte de bløde trafikanter i 2024, De seneste ti år har de bløde trafikanter - fodgængere, cyklister samt personer på el-cykler - oplevet en markant stigning i deres andel af ulykkerne. Ulykker dækker både over dræbte og tilskadekomne. I 2014 var den samlede andel af ulykker for bløde trafikanter 37 pct. i forhold til det samlede antal ulykker. I 2024 var denne andel steget til 46 pct., Stor stigning i antal ulykker med el-cykler, Mens de øvrige trafikanter har oplevet et stort fald i antallet  af færdselsulykker fra 2.133 i 2014 til 1.360 i 2024, har de bløde trafikanter ikke oplevet samme store fald. I 2014 blev 1.242 bløde trafikanter ramt af færdselsulykker mod 1.159 i 2024. Denne stagnering dækker primært over en stor stigning i antallet af ulykker på el-cykler fra 27 ulykker i 2014 til 173 i 2024. Denne stigning hænger sammen med den større udbredelse af el-cykler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, Lille fald i ulykker registreret på sygehusenes akutmodtagelser, Langt de fleste ulykker med personskade registreres alene på sygehusenes akutmodtagelser dvs. uden at politiet har været tilkaldt til ulykkesstedet og optaget rapport. Den seneste opgørelse baseret på akutmodtagelsernes registreringer i 2023 viser, at der i alt registreredes 28.521 henvendelser. Heraf fik 21.580 en diagnose, som kunne klassificeres som lettere tilskadekommen og 6.941 personer fik en diagnose som kunne klassificeres som alvorligt tilskadekommen. Antallet af tilskadekomne er faldet lidt i forhold til 2022, hvor der blev registreret 29.144 ulykker med personskade på sygehusenes akutmodtagelser., Personskader efter transportmiddel og alder,  , Benyttet transportmiddel, I alt,  , Bil, 1, mv., 1, Motor-, 2, cykel, 2, Knal-, lert,  , Cykel,  , El-, cykel,  , Fod-, gænger,  , Andet, eller, uoplyst,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Personskader registreret af politiet, 2024, 973, 190, 195, 630, 173, 355, 3, 2, 519, 0-14 år, 30, 2, 7, 33, 4, 36, 1, 113, 15-17 år, 26, 3, 63, 28, 10, 16, -, 146, 18-24 år, 191, 26, 18, 72, 16, 23, -, 346, 25-44 år, 272, 68, 46, 189, 32, 80, 2, 689, 45-64 år, 247, 66, 41, 193, 52, 73, -, 672, 65 år og derover, 207, 25, 20, 115, 59, 127, -, 553, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Dræbte, 75, 9, 9, 12, 11, 29, -, 145, Alvorligt tilskadekomne, 476, 155, 132, 407, 117, 236, 3, 1, 526, Lettere tilskadekomne, 422, 26, 54, 211, 45, 90, -, 848, Personskader registreret af politiet, 2023, 1, 111, 229, 182, 681, 166, 405, 4, 2, 778, Personskader registreret af politiet, 2022, 1, 245, 228, 200, 695, 138, 407, 4, 2, 917, Personskader i alt 2023, 3, 10, 076, 941, 2, 092, 14, 986, 1, 183, 888, 1, 273, 31, 439, 1, Omfatter personbil, varebil, lastbil, bus og traktor., 2, Omfatter både motorcykel og knallert-45., 3, Inkl. både politiets og sygehusenes akutmodtagelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, og , moerke, Færdselsuheld 2024, 19. juni 2025 - Nr. 185, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Færdselsuheld, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Læs mere i , statistikdokumentationen om færdselsuheld, og på , emnesiden Færdselsuheld, . Statistikken omfatter dels de færdselsuheld, der er kommet til politiets kendskab, og dels de færdselsuheld, der alene er blevet registreret af sygehusenes akutmodtagelse (se tallene i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/moerke, ). Her inddrager Danmarks Statistik oplysninger om skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser forårsaget af færdselsuheld., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Færdselsuheld, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51227

    Nyt

    NYT: Elbiler kan ses i husholdningernes energiforbrug

    18. juni 2025, Husholdningernes elforbrug til elbiler steg med 1,0 PJ (petajoule) fra 2023 til 2024, hvilket svarer til en stigning på hele 76,7 pct. Sammenlignet med husholdningernes øvrige energiforbrug til vejtransport (benzin og diesel), så udgør elbilernes elforbrug dog stadig kun en lille del (3,2 pct.). Antallet af kørte km på de danske veje var ifølge Vejdirektoratet næsten uændret fra 2023 til 2024, men alligevel faldt husholdningernes samlede energiforbrug til vejtransport med 3,1 PJ (-4,3 pct.). Det skyldes ikke mindst, at elbiler har en højere energieffektivitet end benzin- og dieseldrevne biler., Kilde: Særudtræk fra tabellen, som ligger bag , www.statistikbanken.dk/ene2ha, Husholdningernes elforbrug steg, mens det samlede energiforbrug faldt, Husholdningernes samlede forbrug af elektricitet steg med 3,0 PJ fra 2023 til 2024, hvilket svarer til 8,1 pct. Omtrent en tredjedel af stigningen i husholdningernes elforbrug kan således tilskrives elbilerne. Til trods for stigningen i elforbruget, så faldt husholdningernes samlede energiforbrug med 5,3 PJ fra 2023 til 2024, hvilket svarer til 2,1 pct. Ændringen skyldes især et fald i forbruget af fjernvarme på 3,8 PJ, naturgas på 3,3 PJ, motorbenzin på 2,2 PJ og diesel til vejtransport på 1,8 PJ., Rekordår for vedvarende energi, 2024 var endnu et rekordår for vedvarende energi. Efter en stigning i forbruget af vedvarende energi på 13,5 PJ dækkede vedvarende energi 48,4 pct. af det danske energiforbrug (uden brændstof til dansk opererede skibe, fly og køretøjer i udlandet). Det er næsten dobbelt så stor en andel som i 2012. Stigningen i 2024 kom især fra fast biomasse med 6,7 PJ og vindkraft med 4,2 PJ. Fast biomasse, der bl.a. omfatter træpiller og skovflis, udgør langt den største vedvarende energikilde med 24,5 pct. efterfulgt af vindkraft med 11,4 pct. af det samlede energiforbrug., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ha, og , ene3h, Energiforbrug for økonomien steg i 2024, Bruttoenergiforbruget for hele den danske økonomi steg med 79,3 PJ fra 2023 til 2024, hvilket svarer til 6,7 pct. Det skyldes en kraftig stigning i international transport (brændstof til dansk opererede skibe, fly og køretøjer i udlandet) på 82,7 PJ, hvilket svarer til 15,7 pct. Energiforbrug til international transport kom dermed op på 611 PJ, hvoraf fuelolie til skibe udgør 587 PJ. Uden international transport var der et lille fald i bruttoenergiforbruget på 0,5 pct. Husholdningernes bruttoenergiforbrug faldt med 1,5 pct., mens branchernes bruttoenergiforbrug ekskl. international transport steg med 0,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, Energiregnskab for Danmark 2024, 18. juni 2025 - Nr. 182, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51318

    Nyt

    NYT: Stadig voksende arbejdsstyrke

    20. november 2019, Arbejdsstyrken voksede med 12.000 personer i tredje kvartal, når der korrigeres for sæsonbevægelser, hvilket svarer til en kvartalsvækst på 0,4 pct. Det viser tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, (AKU), hvor et udsnit af danskerne bliver interviewet om deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrken opgøres som summen af beskæftigede og ledige i alderen 15-64 år. Stigningen i tredje kvartal blev drevet af en fremgang i AKU-beskæftigelsen på 13.000 personer, mens AKU-ledigheden afdæmpede stigningen med en tilbagegang på 1.000 personer. Antallet af personer, der står uden for arbejdstyrken, gik i samme periode tilbage med 6.000 personer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku100K, ., Kun hver femte AKU-ledig var også ledig året før, Opgjort på baggrund af den gruppe, der både blev interviewet i tredje kvartal 2019 og samme periode året før, så var der i befolkningen 33.000 AKU-ledige i begge perioder. Det svarer til lidt mere end en femtedel af alle de AKU-ledige. 69.000 af de AKU-ledige i 2019 var i beskæftigelse ved målingen året før, mens 49.000 personer stod uden for arbejdsstyrken. Omvendt var 86.000 AKU-ledige i tredje kvartal 2018 kommet i beskæftigelse ved målingen året efter, mens 31.000 personer var trådt ud af arbejdsstyrken. , Personer uden for arbejdsstyrken driver også fremgang i beskæftigelsen, Fra tredje kvartal 2018 til tredje kvartal 2019 steg beskæftigelsen med 40.000 personer. Ser man på gruppen, der blev interviewet begge perioder, kom det seneste års fremgang i beskæftigelsen for størstedelens vedkommende (58 pct.) fra 23.000 personer, som trådte ind arbejdstyrken og fik job, mens 17.000 personer svarende til 42 pct. af beskæftigelsesfremgangen kom fra AKU-ledige, der fandt job året efter. Dette nettoresultat dækker imidlertid over endnu større bruttoforskydninger i den etårige periode. Bag nettoresultatet for danskernes mobilitet fra uden for arbejdsstyrken til beskæftigelse var, at 156.000 personer gik fra beskæftigelse til uden for arbejdsstyrken, mens 180.000 gik fra at være uden for arbejdsstyrken til at blive beskæftigede. Bag nettotilgangen fra AKU-ledighed til beskæftigelse ligger, at 86.000 af de beskæftigede i tredje kvartal 2019 var AKU-ledige året før, mens 69.000, der var beskæftigede i 2018, var blevet ledige året efter., Brutto- og nettobevægelser mellem arbejdsmarkedsstatus fra 3. kvt. 2018 til 3. kvt. 2019, 15-64-årige,  , Beskæftigede , 3. kvt. 2019, AKU-ledige , 3. kvt. 2019, Uden for arbejdsstyrken , 3. kvt. 2019,  , 1.000 personer, Bruttobevægelser,  ,  ,  , Beskæftigede 3. kvt. 2018, 2, 532, 69, 156, AKU-ledige 3. kvt. 2018, 86, 33, 31, Uden for arbejdsstyrken 3. kvt. 2018, 180, 49, 570, Nettobevægelser,  ,  ,  , Beskæftigede 3. kvt. 2018, •, -17, -23, AKU-ledige 3. kvt. 2018, 17, •, -18, Uden for arbejdsstyrken 3. kvt. 2018, 23, 18, •, Anm.: Tabellen vedrører alene de AKU-respondenter, der både deltog i undersøgelsen i 3. kvt. 2018 og igen i 3. kvt. 2019, og kan derfor ikke uden videre sammenlignes med hele undersøgelsen for 3. kvartal. Der er således større usikkerhed forbundet med opgørelserne i tabellen end ved de almindelige kvartalsopgørelser af AKU., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks AKU-data., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2019, 20. november 2019 - Nr. 425, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/29153

    Nyt

    NYT: Unge kvinder på Bornholm flytter først fra reden

    26. september 2014, Der er større regionale forskelle på, hvornår unge kvinder end mænd flytter hjemmefra. Blandt kvinder mellem 15 og 25 år er der en forskel på 0,6 år mellem landsdelene, mens mændenes alder varierer med 0,3 år. Unge kvinder på Bornholm flyttede med en gennemsnitsalder på 19,3 år tidligst hjemmefra i 2013, hvorimod de vestjyske kvinder blev længst hjemme, nemlig til de var 19,9 år. Unge mænd i Østjylland flyttede med en gennemsnitsalder på 19,7 år tidligst hjemmefra tæt fulgt af de unge mænd i Vest- og Sydjylland, hvorimod de unge mænd i Byen København og Københavns omegn først flyttede hjemmefra ved en gennemsnitsalder på 20 år tæt fulgt af de unge mænd på Bornholm., Enlige stod for næsten halvdelen af alle flytninger, En flytning foretages enten samlet af familien eller af en eller flere af familiemedlemmerne. I alt blev der flyttet 583.732 gange. Næsten halvdelen af alle flytningerne blev foretaget af familier bestående af enlige, nemlig 48,8 pct. Unge, der forlader familier, der består af par med børn, udgjorde med 12,3 pct. den næststørste andel af flytningerne. Den tredjestørste andel på 8,5 pct. udgjordes af partnere, der flyttede fra ægtefællen/samleveren/samboeren, og den fjerdestørste andel på 6,7 pct. af flytningerne var familier bestående af par uden børn. , I hver tredje flytning er den ældste person 17-24 år, De unge flytter mest, og antallet af flytninger falder med alderen. I 36,5 pct. af flytningerne var den ældste person mellem 17 og 24 år. Heraf var lidt under halvdelen, nemlig 48,8 pct., en enlig, og i 27 pct. af tilfældene forlod den unge sin familie bestående af et par med børn. I over halvdelen af alle flytninger, nemlig 52,9 pct., var den ældste person mellem 17 og 29 år., Mange unge vælger de store byer, 80.425 unge mellem 17 og 24 år forlod familien sidste år. Af dem flyttede 51,2 pct. indenfor, imellem eller til hovedstadsområdet eller en af de store byer Aarhus, Odense eller Aalborg. Lidt mere end én femtedel, nemlig 16.630 eller 20,7 pct. flyttede indenfor eller mellem et af de nævnte områder, og 30,3 pct. flyttede fra en mindre by eller et landdistrikt., Flyttede familier/del af familien efter ældste flyttede person. 2013,  , Ældste flyttede person i familien, I alt,  , 0-16, 17-24, 25-29, 30-34, 35-39, 40-44, 45-49, 50-54, 55-59, 60-64, 65+,  ,  , i alt, Flytninger i alt, 12, 041, 213, 099, 95, 655, 56, 687, 44, 432, 36, 113, 33, 304, 23, 684, 16, 386, 12, 366, 39, 965, 583, 732,  , familien flytter, Enlig, 2, 851, 103, 960, 54, 098, 24, 493, 16, 247, 13, 224, 14, 035, 11, 826, 9, 465, 7, 408, 27, 541, 285, 148, Enlig med børn, 11, 2, 529, 3, 913, 4, 917, 6, 508, 6, 276, 4, 819, 2, 109, 576, 102, 39, 31, 799, Par, -, 4, 718, 8, 353, 5, 437, 2, 321, 1, 272, 1, 412, 1, 921, 2, 531, 3, 020, 8, 156, 39, 141, Par med børn, -, 989, 4, 473, 9, 188, 9, 069, 6, 223, 4, 110, 2, 146, 802, 275, 107, 37, 382,  , del af familien flytter, Enlig med børn,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Børn flytter, 1, 5, 860, 22, 824, 3, 683, 1, 392, 672, 396, 278, 184, 92, 15, 3, 35, 399, Den voksne flytter, -, 42, 65, 120, 243, 531, 951, 736, 312, 73, 21, 3, 094, Børn og den voksne flytter, 2, -, 7, 18, 48, 209, 417, 406, 157, 40, 5, 3, 1, 310, Par uden børn,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Partner flytter, 3, 29, 18, 710, 10, 965, 4, 548, 2, 282, 1, 635, 2, 186, 2, 196, 1, 722, 1, 245, 3, 994, 49, 512, Par med børn,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Børn flytter, 1, 3, 289, 57, 601, 7, 029, 2, 030, 1, 062, 541, 294, 130, 26, 4, -, 72, 006, De/den/voksne flytter, 4, 1, 836, 1, 562, 2, 063, 2, 645, 2, 693, 2, 764, 1, 574, 640, 194, 91, 15, 063, Børn og voksen/voksne flytter, 4, -, 883, 1, 496, 2, 451, 3, 174, 2, 905, 2, 049, 705, 180, 25, 10, 13, 878, 1, Inkl. mellem forældre., 2, Dvs. et/flere barn/børn i familien flytter ikke., 3, Inkl. partnere, der flyttede hver til sin bolig., 4, I 4,2 pct. af tilfældene flytter begge voksne., Unge 17-24 årige, der fraflytter familien efter størrelsen (personer) på den fra og tilflyttede by. 2013,  , Størrelse på den tilflyttede by, Størrelse på den fraflyttede by, Byer under, 2.000 (inkl. landdistrikter), 2.000, -19.999, 20.000, -99.999, Mindst, 100.000, Uoplyst, I alt,  , flytninger, I alt, 7, 392, 12, 034, 18, 880, 41, 204, 915, 80, 425, Enlig med børn - børn flytter, 1, 2, 386, 3, 834, 5, 388, 10, 869, 347, 22, 824, Par med børn - børn flytter, 1, 5, 006, 8, 200, 13, 492, 30, 335, 568, 57, 601, Byer under 2.000 (inkl. landdistrikter), 4, 423, 4, 675, 6, 273, 9, 128, 307, 24, 806, 2.000-19.999, 1, 665, 5, 753, 3, 893, 9, 396, 233, 20, 940, 20.000-99.999, 760, 809, 7, 744, 5, 874, 164, 15, 351, Mindst 100.000 (inkl. hovedstadsområdet), 2, 449, 682, 873, 16, 630, 201, 18, 835, Uoplyst, 95, 115, 97, 176, 10, 493, 1, Inkl. børn, der flytter mellem forældrene., 2, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre,, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By., Flytninger 2013, 26. september 2014 - Nr. 494, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juli 2015, Alle udgivelser i serien: Flytninger, Kontakt, Lars Peter Smed Christensen, , , tlf. 20 42 35 51, Kilder og metode, Den 26. juni 2025 er der offentliggjort seks nye tabeller om unges flytninger, som alle starter i 2007, da det er første år efter den seneste kommunalreform. Alle tabeller indeholder variablen flyttetype, således at man for de 15-29-årige kan se om flytningen enten vedrører flytninger fra forældre, flytninger til forældre, flytninger med/mellem forældre eller øvrige flytninger. Flyttetypen flyttet fra forældre omfatter flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede fra en adresse, hvor mindst én forælder boede til en ny adresse, hvor ingen af personens forældre boede. Dette kan ses som et udtryk for antallet af flytninger, hvor unge flyttede hjemmefra. Se alle statistikbanktabeller vedr. flytninger i Danmark i , Statistikbanken, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19518

    Nyt

    NYT: Fortsat flest ansatte i de store koncerner

    25. september 2014, I 2012 var der 32.000 koncerner i Danmark, hvilket er 800 flere end i 2011. Koncernerne beskæftigede samlet 762.600 fuldtidsansatte personer, og det er en stigning på 10.400 personer i forhold til året før. De store koncerner med 100 eller flere fuldtidsansatte udgjorde 3 pct. af alle koncerner i 2012. Disse stod for 65 pct. af de fuldtidsansatte i samtlige koncerner, svarende til 495.900 fuldtidsansatte, hvilket er 6.300 flere end året før. Koncerner er grupper på mindst to virksomheder, der er knyttet sammen, ved at den ene ejer mindst 50 pct. eller har kontrollerende indflydelse på det andet firma., Små koncerner udgør flertallet, men en lille del af beskæftigelsen, Små koncerner med færre end 20 fuldtidsansatte udgjorde med 27.400 koncerner 86 pct. af alle koncerner i Danmark i 2012. Disse små koncerner beskæftigede 16 pct. af alle de fuldtidsansatte i koncerner, svarende til 118.600 fuldtidsansatte, hvilket er en stigning på 3.600 fuldtidsansatte i forhold til året før., Antal koncerner og deres fuldtidsansatte fordelt efter samlet antal ansatte i koncernen,  , Koncerner, Samlet antal fuldtidsansatte, Fuldtidsansatte i koncernen, 2010, 2011, 2012, 2010, 2011, 2012,  , antal, I alt, 31, 455, 31, 242, 32, 044, 760, 482, 752, 129, 762, 556, 0, 5, 311, 5, 289, 5, 232, -, -, -, 1, 4, 728, 4, 884, 5, 185, 4, 728, 4, 884, 5, 185, 2-9, 12, 689, 12, 535, 12, 987, 58, 547, 57, 386, 58, 984, 10-19, 4, 068, 3, 896, 4, 006, 55, 148, 52, 790, 54, 457, 20-49, 2, 815, 2, 736, 2, 734, 84, 640, 82, 413, 82, 444, 50-99, 887, 948, 950, 60, 611, 65, 089, 65, 609, 100-999, 867, 861, 853, 229, 382, 221, 387, 221, 753, 1.000 og derover, 90, 93, 97, 267, 426, 268, 180, 274, 124, Stadig flest mikrokoncerner bestående af to firmaer, Koncerner bestående af to firmaer (moder- og datterselskab) udgjorde med 21.300 koncerner 66 pct. af alle koncerner i 2012 og dominerede således fortsat billedet. Mikrokoncernerne beskæftigede 26 pct. af de fuldtidsansatte i alle koncerner, svarende til 194.500 personer, hvilket er et fald på 3.800 i forhold til året før. Der var 9.400 små koncerner (3-5 firmaer), svarende til 29 pct. Med en stigning på 12.800 fuldtidsansatte i forhold til året før stod de for 31 pct. af de fuldtidsansatte. De store koncerner (20 eller flere firmaer) omfattede 76 koncerner, svarende til 0,2 pct. af samtlige koncerner. De beskæftigede 14 pct. af de fuldtidsansatte. Størstedelen af alle fuldtidsansatte i koncerner, , 57, pct., var ansat i de mindste koncerner (2-5 firmaer)., Antal koncerner og deres fuldtidsansatte fordelt efter koncernstørrelse. 2012, Firmaer i koncernen, Koncerner, Samlet antal fuldtidsansatte, Koncerner, Samlet antal fuldtidsansatte,  , antal, pct., I alt, 32, 044, 762, 556, 100, 100, 2, 21, 272, 194, 480, 66, 26, 3-5, 9, 422, 236, 543, 29, 31, 6-9, 975, 110, 176, 3, 14, 10-19, 299, 113, 106, 1, 15, 20-49, 72, 79, 868, 0, 10, 50 og derover, 4, 28, 383, 0, 4, Hver tredje koncern havde aktivitet i to eller flere firmaer i koncernen, I 10.600 koncerner, eller 33 pct. af alle koncerner, var der aktivitet i to eller flere firmaer i koncernen. Med en stigning på 4.600 fuldtidsansatte i forhold til året før beskæftigede disse koncerner 77 pct. af alle fuldtidsansatte i koncerner. Der var 2.900 mikrokoncerner med to firmaer, hvor der var aktivitet i begge, og de udgjorde 9 pct. af alle koncerner og havde 62.300 fuldtidsansatte., Antal koncerner med to eller flere aktive firmaer fordelt efter koncernstørrelse. 2012, Firmaer i koncernen, Koncerner, Samlet antal fuldtidsansatte, Koncerner, Samlet antal fuldtidsansatte,  , antal, pct. af alle koncerner, I alt, 10, 597, 587, 627, 33, 77, 2, 2, 910, 62, 327, 9, 8, 3-5, 6, 447, 200, 445, 20, 26, 6-9, 887, 106, 794, 3, 14, 10-19, 277, 109, 810, 1, 14, 20-49, 72, 79, 868, 0, 10, 50 og derover, 4, 28, 383, 0, 4, Koncerner i Danmark 2012, 25. september 2014 - Nr. 491, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. oktober 2015, Alle udgivelser i serien: Koncerner i Danmark, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Statistikken er registerbaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Det Erhvervsstatistiske Register, Generel Firmastatistik og årsregnskaber. Offentlig virksomhed mv. ekskluderes. En koncern er en gruppe af danske firmaer (to eller flere), som er knyttet sammen på baggrund af et direkte eller indirekte ejerskab større end 50 pct., eller hvis der er kontrollerende indflydelse. Danske firmaer, der er forbundet gennem udenlandske firmaer, opfattes således også som koncernforbundne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Koncerner i Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/18712

    Nyt

    NYT: Beskæftigelsen er steget i alle EU-lande

    8. august 2018, I alle EU's medlemslande har der været fremgang i beskæftigelsen i løbet af 2017, og beskæftigelsesfrekvensen for EU som helhed er steget med 1,1 procentpoint fra første kvartal 2017 til første kvartal 2018. Stigningen i Danmark var på samme niveau. Dermed havde vi i første kvartal 2018 fortsat EU's femtehøjeste beskæftigelsesfrekvens, idet 74,4 pct. af de 15-64-årige i Danmark var i beskæftigelse. Både i Sverige og i Nederlandene var beskæftigelsesfrekvensen 76,2 pct., hvilket var det højeste niveau i EU. Grækenland havde fortsat EU's laveste beskæftigelsesfrekvens på 53,3 pct., Under halvdelen af de lavest uddannede i EU er beskæftigede, Der er stor forskel på de højest og de lavest uddannedes beskæftigelse i EU. Blot 45,1 pct. af personerne med grundskole som højest fuldførte uddannelse i EU var i beskæftigelse i første kvartal 2018. Personer med en videregående uddannelse havde næsten dobbelt så høj beskæftigelsesfrekvens, idet 84,4 pct. af denne gruppe var i beskæftigelse. Danmark havde sammen med Malta den fjerdehøjeste beskæftigelsesfrekvens for grundskoleuddannede. Den lå på 54,6 pct. Det er 10,3 procentpoint højere end Sverige, 17,0 procentpoint højere end Finland og 7,0 procentpoint højere end Tyskland - lande som vi normalt sammenligner os med. Storbritannien havde med 61,0 pct. den højeste beskæftigelsesfrekvens for grundskoleuddannede., Kun få af Østeuropas lavest uddannede er beskæftigede, Beskæftigelsesfrekvenserne for de lavest uddannede var generelt lave i de østeuropæiske lande, hvor kun hver fjerde til hver femte var i beskæftigelse i første kvartal 2018. Samtidig var forskellene i beskæftigelsesfrekvens mellem højest og lavest uddannede generelt store i Østeuropa. Mest udtalt var forskellen i Litauen, hvor blot 19,7 pct. af personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse var i beskæftigelse. Landet havde således den laveste beskæftigelsesfrekvens for denne gruppe. Til gengæld havde landet med 90,2 pct. den højeste beskæftigelsesfrekvens for gruppen med videregående uddannelse., Beskæftigelsesfrekvens for højest og lavest uddannede i EU, 15-64-årige. 1. kvt. 2018,  , Videregående uddannelse, Grundskoleuddannelse, Forskel ,  , pct., procentpoint, EU , 84,4, 45,1, 39,3, Litauen, 90,2, 19,7, 70,5, Polen, 87,2, 22,7, 64,5, Tjekkiet, 85,5, 25,3, 60,2, Slovakiet, 79,5, 21,2, 58,3, Kroatien, 79,9, 23,1, 56,8, Letland, 88,6, 32,5, 56,1, Slovenien, 87,3, 33,4, 53,9, Bulgarien, 85,2, 32,1, 53,1, Belgien, 83,6, 34,3, 49,3, Irland, 85,1, 36,4, 48,7, Finland, 86,0, 37,6, 48,4, Rumænien, 88,3, 40,1, 48,2, Ungarn, 85,4, 38,4, 47,0, Frankrig, 83,1, 38,9, 44,2, Sverige, 88,1, 44,3, 43,8, Tyskland, 88,5, 47,6, 40,9, Luxembourg, 84,1, 43,8, 40,3, Estland, 84,7, 45,7, 39,0, Cypern, 79,9, 41,1, 38,8, Østrig, 84,2, 47,5, 36,7, Italien, 78,6, 42,6, 36,0, Grækenland, 72,2, 38,2, 34,0, Malta, 87,8, 54,6, 33,2, Danmark, 85,8, 54,6, 31,2, Spanien, 79,7, 49,7, 30,0, Nederlandene, 88,3, 59,2, 29,1, Portugal, 85,9, 60,5, 25,4, Storbritannien, 85,3, 61,0, 24,3, Kilde: Eurostat, Labour Force Survey., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 1. kvt. 2018, 8. august 2018 - Nr. 300, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode,  Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/25564

    Nyt

    NYT: Lidt flere lønmodtagere arbejder weekend og aften

    3. september 2015, Fra andet kvartal 2007 til andet kvartal 2015 er andelen af 15-64-årige lønmodtagere, der har arbejdet i weekenden steget fra 40 pct. til 43 pct., mens andelen, der har haft aftenarbejde, er steget fra 41 pct. til 45 pct. Derimod har andelen af lønmodtagere med natarbejde uændret været 11 pct. Antallet af 15-64-årige lønmodtagere var 2.532.000 i andet kvartal 2007 og 2.460.000 i andet kvartal 2015., Flere selvstændige erhvervsdrivende arbejder på atypiske tidspunkter, Selvstændige erhvervsdrivende arbejder i langt højere grad end lønmodtagerne på atypiske tidspunkter. I andet kvartal 2015 havde 72 pct. af de selvstændige erhvervsdrivende arbejdet i weekenden og ligeledes 72 pct. arbejdet om aftenen, mens 43 pct. af lønmodtagerne havde haft weekendarbejde og 45 pct. aftenarbejde. Til gengæld er der mindre forskel på den andel af de selvstændige erhvervsdrivende og lønmodtagere, som har arbejdet om natten. I første kvartal 2015 var denne andel 16 pct. blandt de selvstændige erhvervsdrivende, mens den var 11 pct. blandt lønmodtagerne. , Unge lønmodtagere har haft kraftig stigning i weekendarbejde, I andet kvartal 2007 havde 48 pct. af de 15-29-årige lønmodtagere weekendarbejde, mens andelen i andet kvartal 2015 var steget til 53 pct. Til sammenligning havde de 30-54-årige i samme periode kun en stigning fra 38 pct. til 40 pct. og de 55-64-årige en stigning fra 33 pct. til 34 pct., Atypiske arbejdstider, 15-64-årige. 2. kvt.,  , Antal , beskæftigede,  , Weekend-, arbejde, Aften-, arbejde, Nat-, arbejde,  , 2007, 2015,  , 2007, 2015, 2007, 2015, 2007, 2015,  , 1.000 personer,  , pct., Lønmodtagere i alt, 2, 532, 2, 460,  , 40, 43, 41, 45, 11, 11, Alder:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 15-29 år, 650, 648,  , 48, 53, 45, 50, 9, 10, 30-54 år, 1, 508, 1, 412,  , 38, 40, 41, 46, 12, 12, 55-64 år, 375, 400,  , 33, 34, 35, 38, 8, 9, Selvstændige i alt, 229, 208,  , 75, 72, 69, 72, 14, 16, Alder:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 15-29 år, 23, 11,  , 78, 70, 67, 72, -, -, 30-54 år, 151, 146,  , 74, 72, 71, 73, 15, 17, 55-64 år, 54, 50,  , 75, 72, 65, 68, 9, 12, Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 2. kvt. 2015, 3. september 2015 - Nr. 419, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. december 2015, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19441

    Nyt

    NYT: Over halvdelen af de unge er nye i jobbet

    13. marts 2019, Jo yngre lønmodtagere er, desto mere jobmobile er de. I fjerde kvartal 2018 havde 53 pct. af de kvindelige lønmodtagere mellem 15 og 24 år påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år. For de yngste mænd gjaldt det for 51 pct. Særligt for denne unge aldersgruppe kan jobbet ofte være det første job. I den ældste aldersgruppe på 55-64 år havde omkring hver tiende påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år. Blandt samtlige lønmodtagere var det knap hver fjerde., Flere kvinder end mænd er jobmobile blandt unge og yngre, For lønmodtagere op til 44 år var jobmobiliteten højest blandt kvinderne, mens den fra 45 til 64 år var højest blandt mændene. Forskellen var størst blandt de 25-34-årige, hvor 5,8 procentpoint flere kvinder end mænd havde påbegyndt deres nuværende arbejde inden for det seneste år., Størst jobmobilitet i den private sektor, Privatansatte har større jobmobilitet end offentligt ansatte. I den offentlige sektor var der i fjerde kvartal 2018 næsten ingen kønsforskel, mens 4,0 procentpoint flere kvindelige lønmodtagere end mandlige havde påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år i den private sektor. Af de kvindelige lønmodtagere, der arbejdede i den private sektor, havde 28 pct. påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år, mens det gjaldt for 19 pct. af kvinderne i den offentlige sektor. 24 pct. af mændene i den private sektor havde påbegyndt deres arbejde inden for de seneste 12 måneder mod 20 pct. i den offentlige sektor. , Flest lønmodtagere søger nyt job ud fra ønsket om bedre arbejdsforhold, Udover faktisk jobskifte kan , Arbejdskraftundersøgelsen, også vise beskæftigedes ønske om nyt job. Det kan både være i form af et andet job eller et ekstra job. 6 pct. af lønmodtagerne angav i fjerde kvartal 2018, at de havde søgt nyt job inden for de sidste fire uger. Dette svarer til 165.000 lønmodtagere. Heraf havde næsten fire ud af fem søgt et andet job. 30 pct. af de jobsøgende havde ønsket om bedre arbejdsforhold som vigtigste årsag til at søge, 14 pct. søgte fortrinsvist pga. ønsket om flere arbejdstimer, mens 11 pct. søgte, fordi nuværende job var midlertidigt., Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 4. kvt. 2018, 13. marts 2019 - Nr. 97, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. december 2025, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32127

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation