Forside

Søgeresultat

Viser resultat 4141 - 4150 af 4612

NYT: Mere korn og kraftfoder til dyrene

3. februar 2015, I driftsåret 2013/2014 spiste husdyrene i landbruget mere korn og kraftfoder i øvrigt og mindre grovfoder end året før målt på foderenheder. En foderenhed svarer til energiindholdet i et kg byg. Forbruget af foder til svin, kvæg, fjerkræ og de øvrige husdyr er foreløbigt opgjort til 15,4 mia. foderenheder, hvilket er uændret i forhold til det foregående driftsår., Stigning i andel af importeret foder, Ligesom i driftsåret før blev en stor del af foderet importeret. Målt i energiindhold udgjorde importen i 2013/2014 24 pct. mod 23 pct. , sidste driftsår. Opgjort i proteinindhold udgjorde importen 41 pct. mod 38 pct. driftsåret før., Dansk korn til dyrene, Typisk bruges 70-80 pct. af den samlede danske kornhøst til foder. Målt i energiindhold var 91 pct. af kornet brugt til foder fra Danmark. Forbruget af korn til foder beregnes ud fra en samlet opgørelse af anvendelsen af korn (se alle detaljer på , www.statistikbanken.dk/foder1, ), hvoraf det bl.a. fremgår, at Danmark i de fleste år er nettoeksportør af korn., Dansk grovfoder til dyrene, Grovfoderet er stort set kun dansk. 97 pct. var produceret i Danmark ligesom sidste driftsår. Forbruget af grovfoder, målt i energiindhold, er faldet med 9 pct. i forhold til driftsår, et før. Høsten sidste driftsår var høj, hvilket gjorde, at grovfoder var mere tilgængeligt, og derfor udgjorde en større andel af foderet end dette driftsår. Set over en årrække har landbrugets samlede forbrug af foder været stort set konstant, hvilket også overordnet er tilfældet med husdyrbestanden. Grovfoder bruges især til kvæg., Stigning i importeret proteinfoder, Foder opgøres på to måder, efter protein- og energiindhold, for at kunne opgøre en samlet foderværdi. Oliek, ager, som er størst målt på proteinindhold, har en ma, rkant importandel med 93 pct., mens det for restprodukter ved fødevarefremstilling, fx mask, bærme og melasse samt fiskeprodukter, er næsten på to tredjedele. Grovfoder, som bidrager med 32 pct. af proteinindholdet, er næsten udelukkende baseret på dansk produktion., Oliekager domineret af import, Opgjort efter energiindhold produceredes 76 pct. af husdyrenes foder af dansk landbrug. Oliekager, som med 17 pct. af det samlede energiindhold i foderforbruget er det tredje største foderprodukt, havde en importandel på 92 pct. Denne var næsten uændret i forhold til driftsåret før., Foderforbruget opgjort i energi- og proteinindhold fordelt efter fodermidler. , 2013/2014*, , Energiindhold, Proteinindhold, , I alt, Dansk, Import, I alt, Dansk, Import, , mio. FE, 1, pct., mio. kg, pct., Foderforbrug i alt , 15, 364, 76,1, 23,9, 2, 710, 58,9, 41,1, Korn, 6, 983, 90,9, 9,1, 657, 92,0, 8,0, Kraftfoder i øvrigt, 3, 403, 15,2, 84,8, 1, 175, 11,0, 89,0, Bælgsæd, 30, 66,5, 33,5, 6, 66,5, 33,5, Klid og fodermel, 107, 32,7, 67,3, 16, 37,7, 62,3, Oliekager, 2, 584, 8,0, 92,0, 964, 6,9, 93,1, Lucernemel, græsmel og -piller, 12, 48,3, 51,7, 3, 48,3, 51,7, Mask, bærme og melasse, 182, 46,7, 53,3, 24, 43,3, 56,7, Fiskemel, -ensilage og -affald, 308, 21,5, 78,5, 152, 21,5, 78,5, Mælk og mælkepulver, 43, 84,3, 15,7, 10, 80,4, 19,6, Foderfedt, 137, 46,1, 53,9, - , - , - , Grovfoder, 4, 978, 96,9, 3,1, 878, 98,1, 1,9, * Foreløbige tal., 1, FE står for foderenheder., Landbrugets foderforbrug 2013/2014, 3. februar 2015 - Nr. 50, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. januar 2016, Alle udgivelser i serien: Landbrugets foderforbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Opgørelsen af foderforbruget sker for at belyse en meget væsentlig indsatsfaktor i land-brugs- produktionen. Resultaterne anvendes bl.a. til næringsstofbalancer og til værdiberegning til statistikken for landbrugets bruttofaktorindkomst, hvor foder udgør ca. 40 pct. af udgifterne til forbruget i produktionen., Balancerne for produkter, som kan anvendes til foder, har et dobbelt formål: Dels skal de belyse, hvilke mæng-der der anvendes til produktion af fødevarer eller til industriel fremstilling, og dels skal de belyse foderforbruget opdelt efter indenlandsk og udenlandsk oprindelse. For andre produkter end korn indhentes der ikke oplysninger om lagre, hvilket betyder nogen usikkerhed i perio-diseringen til de enkelte driftsår. Et driftsår løber fra 1. juli til 30. juni det følgende år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forsyningen og forbruget af korn og foder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23240

Nyt

NYT: Rekordstor mælkeproduktion efter ophør af kvoter

21. december 2015, Ved udgangen af marts 2015 ophørte EU's mælkekvoter. Det betyder, at de europæiske mælkebønder nu kan levere frit til mejerierne, uden at skulle betale en afgift, hvis de overskrider en øvre grænse. I Danmark har det allerede medført en stigning i produktionen, og mængden af leveret mælk til mejerierne vil i år overstige niveauet fra 1983, hvor den hidtil største mængde blev registreret. 1983 var samtidig det sidste år, inden mælkekvoterne blev indført. I dag er der imidlertid 45 pct. færre malkekøer, nemlig 561.000 mod ca. 1 mio. i 1983. Reduktionen i antallet af bedrifter med malkekøer er endnu større, og kun 10 pct. af bedrifterne er tilbage, men de har nu seks gange så mange køer pr. bedrift. I 1983 var der 35.000 bedrifter, dvs. 28 malkekøer pr. bedrift i gennemsnit. I dag er der under 3.500 bedrifter og de har i gennemsnit 160 malkekøer., Næsten 10.000 kg mælk pr. ko, I 1974 gav en malkeko 4.313 kg mælk om året, og i 2014 var tallet steget til over det dobbelte med 9.337 kg. Inden for et par år forventes det, at en ko giver over 10.000 kg mælk årligt. Dette skyldes et stort avlsarbejde. Samtidig er der i perioden sket en kraftig strukturudvikling, hvor de små brug er blevet nedlagt, og der er sket en specialisering, og ikke mindst en mekanisering og effektivisering af malkekvægsbedrifterne. Stordriftsfordelene er markante, og antallet af malkekøer pr. bedrift har stor betydning for driftsresultatet. I 2014 opnåede de store bedrifter med over 200 malkekøer det bedste driftsresultat, mens dem med under 100 malkekøer havde det laveste. Se publikationen , Regnskabsstatistik for jordbrug 2014, . , Kraftigt fald i mælkeprisen i 2015, Prisen på mælk er faldet kraftigt i 2015. I tredje kvartal 2015 faldt den 20 pct. i forhold til samme kvartal 2014. , De konventionelle bedrifter, som udgør ca. 90 pct. af både population og den samlede mælkeproduktion, vil blive hårdt ramt af dette fald i prisen. Særligt de store bedrifter er følsomme over for udsving i mælkeprisen, og hvis prisen ikke ændrer sig, vil det isoleret set betyde, at driftsresultatet forringes med 1,6 mio. kr. og ender på minus 290.000 for bedrifter med mindst 200 malkekøer. For de mindre bedrifter med under 100 malkekøer vil driftsresultatet falde med ca. 300.000 kr. til 37.000. , Danske mælkeproducenter ved en skillevej, Bestanden af malkekøer er nu svagt stigende, efter at have nået det laveste antal i nyere tid med 547.000 ved udgangen af 2014. Ved den seneste opgørelse i september 2015 var bestanden steget til 567.000, og spørgsmålet er, om stigningen i antal malkekøer vil fortsætte. Sammenlignet med 2014 vil det nuværende prisniveau medføre en betydelig forringelse af driftsresultatet, og meget vil komme til at afhænge af prisudviklingen i de kommende år, når de danske mælkeproducenter skal forsøge at udnytte ekspansionsmulighederne efter mælkekvotens ophør. Forbliver priserne på det nuværende niveau, vil det medføre øget risiko for, at producenter må lukke., Mælkeproduktion på udvalgte år, , Malkekøer, Bedrifter med malkekøer, Gns. antal køer , pr. bedrift, Gns. , mælkeydelse, Indvejet på mejerier, Samlet mælke-produktion, 1, Gns. pris ab landmand, 2, Sødmælk, forbrugerpris, , stk., kg pr. ko, mio. kg, øre pr. kg, øre pr. liter, 1973, 1.085.503, 72.078, 15, 4, 357, 4529,4, 4, 729, 93,0, 189, 1974, 1.109.720, 68.492, 16, 4, 313, 4729, 4, 929, 102,9, 198, 1983, 1.002.874, 35.483, 28, 5, 416, 5, 227, 5, 427, 231,8, 445, 1984, 950.720, 33.522, 28, 5, 452, 5, 034, 5, 234, 232,8, 539, 1990, 753.114, 21.935, 34, 6, 248, 4, 542, 4, 742, 269,3, 639, 2000, 635.519, 10.327, 62, 7, 218, 4, 520, 4, 720, 245,9, 619, 2010, 568.202, 4.245, 134, 8, 546, 4, 829, 4, 909, 251,8, 740, 2014, 562.631, 3.516, 160, 9, 337, 5, 112, 5, 191, 301,7, 798, 2015, *, 561.000, 3.480, 161, 9, 581, 5, 257, 5, 336, 238,2, 697, Anm.: I 1973 indgår Danmark i EU. 1. april 1984 indføres mælkekvoten, 31. marts 2015 ophæves mælkekvoten., * Estimeret., 1, Inkl. skønnet forbrug af mælk hos producenter til foder og konsum., 2, Prisen efter fradrag af diverse afgifter og inklusiv diverse producentstøtter., Animalsk produktion (tillæg) 3. kvt. 2015 udvikling i mælkeproduktionen, 21. december 2015 - Nr. 623, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (tillæg), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25628

Nyt

NYT: Næstlaveste antal svineslagtninger i 30 år

12. september 2025, Der blev slagtet 3,3 mio. svin i Danmark i andet kvartal 2025, hvilket er det næstlaveste antal i 30 år, kun andet kvartal 2023 var lavere. Eksporten af svin udgjorde 4,1 mio. svin, primært smågrise til Polen og Tyskland, hvilket var en reduktion på 6 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Af slagtningerne var de 3,0 mio. slagtesvin, mens resten var søer og orner. Den seneste opgørelse af svinebestanden 1. juli 2025 viste, at der var 11,9 mio. svin i Danmark, se , www.statistikbanken.dk/svin, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, Lille stigning i produktionen af mælk, Produktionen af mælk er steget 1 pct., hvilket skyldes større produktion af konventionel mælk, mens produktionen af økologisk mælk er reduceret med 9 pct. Den seneste opgørelse over bestanden af kvæg den 30. juni 2025 viser, at der var 547.000 malkekøer, hvilket er uændret i forhold til opgørelsen den 30. juni 2024, se Kvægbestanden , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Lille fald i slagtninger af kvæg, mens slagtninger af fjerkræ steg, Slagtninger af kvæg faldt 5 pct. i andet kvartal 2025 i forhold til samme kvartal i 2024. Der blev slagtet 105.000 stk. kreaturer i andet kvartal 2025. I modsætning til kvæg, så steg slagtninger af fjerkræ, primært kyllinger, med 4 pct. til 27 mio. fjerkræ. , Animalsk produktion, , 2024, 2025, , Ændring, 2.kvt. 2024, , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., , - 2.kvt. 2025, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , , Samlet produktion, 117, 124, 122, 128, 120, 120, , -3, Slagtninger, 1, 103, 111, 109, 113, 105, 105, , -5, Eksport af levende kvæg til slagtning, 14, 13, 13, 14, 16, 15, , 14, Heraf kalve, 13, 12, 13, 13, 14, 14, , 11, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , , Samlet produktion, 7, 670, 7, 823, 7, 506, 7, 707, 8, 020, 7, 408, , -5, Slagtninger, 1, 3, 705, 3, 502, 3, 393, 3, 654, 3, 789, 3, 342, , -5, Eksport af levende svin, 4, 3, 965, 4, 321, 4, 113, 4, 053, 4, 230, 4, 066, , -6, Heraf smågrise, 3, 854, 4, 212, 4, 014, 3, 952, 4, 128, 3, 952, , -6, , mio. stk., , , Fjerkræ, , , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 25, 26, 28, 27, 26, 27, , 4, , mio. kg., , , Mælk, , , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 435, 1, 488, 1, 452, 1, 392, 1, 409, 1, 498, , 1, Indvejet på mejerierne, 1, 416, 1, 468, 1, 433, 1, 373, 1, 390, 1, 479, , 1, Heraf konventionel, 1, 245, 1, 304, 1, 281, 1, 225, 1, 239, 1, 330, , 2, Heraf økologisk, 171, 164, 152, 148, 151, 149, , - 9, , mio. kg., , , Æg, , , , , , , , , Samlet produktion, 3, 21, 23, 22, 22, 23, 24, , 6, Buræg, 2, 2, 2, 2, 2, 2, , 6, Æg fra fritgående høns, 1, 1, 2, 1, 1, 2, , 24, Skrabeæg, 9, 10, 10, 10, 10, 11, , 8, Økologiske æg, 6, 6, 6, 6, 6, 6, , 1, 1, Inkl. slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,0 mio. kg til foder og 3,7 mio. kg til konsum. , 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt. , 4, Eksport af avlsvin indgår ikke i opgørelsen. Den samlede eksport er foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani71, og , ani81, Animalsk produktion (halvårlig, kvartal) 1. juli 2025, 12. september 2025 - Nr. 264, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (halvårlig, kvartal), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53783

Nyt

NYT: Hvert andet æg er et skrabeæg

1. marts 2024, I fjerde kvartal 2023 udgjorde skrabeæg halvdelen af ægproduktionen, mens 31 pct. var økologiske æg. Der blev i alt produceret 21,3 mio. kg. æg. Den totale produktion af æg faldt lidt i fjerde kvartal 2023 i forhold til fjerde kvartal 2022. Totalt blev der indvejet 71,5 mio. kg. æg i 2023, mens der i 2022 blev indvejet 76,4 mio. kg. æg, hvilket er et fald på 6,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani81, Fald i den animalske produktion, I fjerde kvartal 2023 faldt produktionen af kvæg, svin, mælk og æg, mens produktionen af slagtefjerkræ steg i Danmark. Antallet af slagtede dyr på slagterierne var i fjerde kvartal 2023 på 115.700 stk. kvæg, 3,6 mio. stk. svin og 26,3 mio. stk. fjerkræ, primært kyllinger. , I fjerde kvartal 2023 steg eksporten af smågrise med 12,0 pct. til 3,65 mio. stk., men samlet set faldt produktionen af svin i perioden med 250.000 stk. De fleste smågrise eksporteres til opfedning og efterfølgende slagtning i Tyskland og Polen. Den faldende produktion af svinekød og oksekød hænger sammen med en faldende husdyrbestand i Danmark se , Kvægbestanden falder fortsat i Danmark, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:21), og , Fald i svinebestanden, men lidt flere søer , (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:29), . , Lille reduktion i mælkeproduktionen og mindre økologisk mælk, Den samlede produktion af mælk faldt med 1,0 pct. i fjerde kvartal 2023 i forhold til fjerde kvartal 2022 - den økologiske produktion af mælk faldt med 7,6 pct. Når man ser på antal malkekøer, så var der lidt færre malkekøer pr. 31. december 2023 end på samme tidspunkt i 2022, se , Kvægbestanden falder fortsat i Danmark, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:21)., Samlet set faldt mængdeindekset for den animalske produktion i fjerde kvartal 2023 med 5,2 pct. i forhold til samme kvartal i 2022, mens indekset lå 4,4 pct. lavere end i 2015. Det er især svin, der trækker indekset for produktionen ned. , Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2015, 2022, 2023, Ændring, 4. kvt. 2022, , , 4. kvt., Okt. , Nov., Dec., 4. kvt., - 4. kvt. 2023, , promille, 3, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 100,8, 100,1, 92,5, 89,8, 95,6, -5,2, Kvæg, 46, 109,5, 109,6, 120,1, 96,0, 108,6, -0,9, Svin, 308, 96,0, 95,7, 83,7, 80,2, 86,5, -9,9, Fjerkræ, 26, 103,0, …, …, …, 108,7, 5,6, Mælk, 2, 195, 104,7, 105,1, 100,7, 104,8, 103,5, -1,1, Æg, 10, 122,7, …, …, …, 121,2, -1,2, 1, Nedenfor er kun de største salgsprodukter nævnt., 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , 3, Promille angiver andelen i den totale landsproduktion i 2015. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, Animalsk produktion, , 2022, 2023, , Ændring, 4. kvt. 2022, , 4. kvt., Okt., Nov., Dec., 4. kvt., , - 4. kvt. 2023, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 133,7, 43,9, 47,4, 37,8, 129,1, , -3,4, Slagtninger, 1, 119,8, 39,7, 42,1, 33,9, 115,7, , -3,4, Eksport af levende kvæg til slagtning, 13,9, 4,2, 5,3, 3,9, 13,4, , -3,4, Heraf kalve, 12,9, 3,8, 4,9, 3,6, 12,2, , -5,0, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 7, 574,0, 2, 610,5, 2, 432,9, 2, 280,6, 7, 323,9, , -3,3, Slagtninger, 1, 4, 267,1, 1, 364,8, 1, 109,9, 1, 140,2, 3, 614,9, , -15,3, Eksport af levende svin, 3, 306,9, 1, 245,7, 1, 323,0, 1, 140,3, 3, 709,0, , 12,2, Heraf smågrise, 3, 259,5, 1, 223,4, 1, 302,6, 1, 125,2, 3, 651,3, , 12,0, , 1.000 stk., , , Fjerkræ, , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 24, 648,3, …, …, …, 26, 265,7, , 6,6, , mio. kg., , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 400,5, 468,7, 449,4, 467,6, 1, 385,9, , -1,0, Indvejet på mejerierne, 1, 381,0, 462,3, 442,9, 461,2, 1, 366,4, , -1,1, Heraf konventionel, 1, 203,1, 407,2, 389,8, 405,0, 1, 202,0, , -0,1, Heraf økologisk, 177,9, 55,1, 53,1, 56,2, 164,4, , -, 7,6, , mio. kg, , , Æg, , , , , , , , Samlet produktion, 3, 21,5, …, …, …, 21,3, , -1,2, Buræg, 1,8, …, …, …, 2,1, , 12,2, Æg fra fritgående høns, 1,5, …, …, …, 1,5, , -1,0, Skrabeæg, 9,5, …, …, …, 9,1, , -3,4, Økologiske æg, 5,7, …, …, …, 5,6, , -2,7, 1, Inkl. slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,0 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum. , 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt. , 4, Eksport af avlsvin indgår ikke i opgørelsen. Den samlede eksport er foreløbigt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani71, og , ani81, Animalsk produktion (kvt.) 4. kvt. 2023, 1. marts 2024 - Nr. 56, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47026

Nyt

NYT: Stort set uændret svinebestand

6. november 2015, Den samlede bestand af svin i Danmark var 1. oktober 2 pct. højere end 1. juli, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I faktiske tal var bestanden af svin på 12,9 mio., hvilket er 0,4 pct. flere end samme tidspunkt sidste år. Stigningen skyldes flere smågrise (fravænnede svin under 50 kg)., Færre søer, I faktiske tal var der 1.023.000 søer 1. oktober, hvilket er 0,5 pct. færre end samme tidspunkt sidste år. Der var 186.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 594.000 andre drægtige og 209.000 diegivende søer. Bestanden af sopolte (kommende søer) steg 7 pct. til 222.000. Der var 2.589.000 pattegrise, det betyder, at en diegivende so i gennemsnit havde 12,4 pattegrise. , Der var 5.871.000 smågrise - en stigning på 2,6 pct., mens der var 3.134.000 slagtesvin, hvilket er et fald på 3 pct., Fortsat stor eksport af smågrise, Sammensætningen af svinebestanden er påvirket af den store eksport af levende svin til udlandet. Det er overvejende smågrise (ca. 32 kg), som bliver eksporteret. Smågrisene bliver opfedet til slagtesvin i modtagerlandene. I de første tre kvartaler af året blev der eksporteret ca. 9 mio. levende svin, hvoraf 97 pct. var smågrise, mens der til sammenligning blev slagtet ca. 14 mio. svin i Danmark. , Eksporten af smågrise går primært til Tyskland og Polen. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/ani51, . Danmark er den største eksportør af levende svin i EU efterfulgt af Holland og Tyskland., Dansk svinebestand fjerdestørst i EU, Den danske svinebestand er den fjerdestørste i EU opgjort i maj/juni. Tyskland har den største bestand på 28,1 mio., Spanien den næststørste på 27,0 mio., og tredjestørst er Frankrig med 13,8 mio. Herefter kommer Danmark og Nederlandene med hver (12,6 mio.) og Polen. (11,6 mio.). Se flere tal i , Eurostats database, ., Svinebestanden, , 2014, 2015, Ændring, 1. okt. 2014, , 1. okt., 1. jan., 1. apr., 1. juli, 1. okt., - 1. okt. 2015, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 807, 12, 709, 12, 483, 12, 645, 12, 856, 49, 0,4, Avlsorner , 12, 11, 11, 11, 11, -1, -8,3, Søer i alt: , 1, 028, 1, 046, 1, 035, 1, 031, 1, 023, -5, -0,5, Gylte , 189, 199, 191, 191, 186, -3, -1,6, Andre drægtige , 593, 603, 597, 593, 594, 1, 0,2, Diegivende , 210, 208, 210, 210, 209, -1, -0,5, Golde , 36, 36, 37, 37, 34, -2, -5,6, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 7, 6, 6, 6, 0, 0,0, Sopolte , 207, 199, 202, 217, 222, 15, 7,2, Pattegrise ved søerne , 2, 601, 2, 579, 2, 608, 2, 613, 2, 589, -12, -0,5, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 721, 5, 666, 5, 566, 5, 777, 5, 871, 150, 2,6, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 232, 3, 201, 3, 055, 2, 990, 3, 134, -98, -3,0, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 599, 12, 739, 12, 696, 12, 526, 12, 773, •, •, Svinebestanden 1. oktober 2015, 6. november 2015 - Nr. 528, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19657

Nyt

NYT: Vinterafgrøderne er i fremgang i 2019

16. juli 2019, De danske landmænd har i 2019 dyrket flere vinterafgrøder på deres marker end de gjorde i fjor. Vinterafgrøder består af hvede, byg, rug og raps sået om efteråret. Disse afgrøder er tilsammen steget med 244.000 ha i 2019, og det svarer stort set til faldet i vårafgrøderne - hvede byg, havre og raps sået om foråret. Vinterafgrøder har et højere udbytte pr. ha, så landmændenes valg af afgrøder får betydning for årets høst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg07, Regnfuldt efterår i 2017 er årsag til udviklingen, Den modsatte udvikling så vi i 2018, hvor vårafgrøderne steg i omfang på bekostning af vinterafgrøderne. For at finde svaret på denne udvikling skal vi skrue tiden tilbage til efteråret 2017, som blev usædvanligt regnfuldt med henholdsvis 109 og 106 mm regn i september og oktober, hvor det normale for begge måneder er godt 70 mm. Vinterafgrøder skal sås i efteråret året før høsten, men blev i 2017 vanskeliggjort af den kraftige regn. Derfor var landmændene nødt til at så flere vårafgrøder end sædvanligt til høsten 2018. Læs nærmere i , Nyt fra Danmarks Statistik 2018:284, . I 2019 er vi tilbage til en afgrødefordeling stort set magen til 2017. Her er der atter størst areal med vinterafgrøder, hvilket med 2018 som undtagelse har været tilfældet siden 1990., Sukkerroer er på retur i dansk landbrug, Gennem årene sker der store ændringer i landmændenes valg af afgrøder. Ændringerne kan have baggrund i den teknologiske udvikling, miljøkrav, forandringer i klimaet og ændret politik nationalt eller på EU-niveau. Et eksempel på en afgrøde i tilbagegang er sukkerroer, som indtil 2017 blev favoriseret af EU i form af kvoter og prisgarantier. Disse tilstande er nu en saga blot med et liberaliseret marked for sukker med fri prisdannelse. I dag modtager landmænd med sukkerroer kun almindelig arealstøtte som til alle andre afgrøder. Der er dermed i dag blot 800 landmænd med sukkerroer med tilsammen 29.000 ha, hvor dansk landbrug for 20 år siden havde over 6.000 landmænd med sukkerroer og et areal på 63.000 ha - mere end dobbelt så stort som i dag. Kun omkring 1 pct. af arealet med sukkerroer dyrkes økologisk., Landbrugsarealet fordelt på afgrøder for udvalgte år 1999-2019, , 1999, 2017, 2018, 2019*, , ha, Landbrug og gartneri i alt, 2, 644, 048, 2, 631, 289, 2, 632, 453, 2, 639, 353, Korn, 1, 447, 749, 1, 452, 529, 1, 420, 173, 1, 371, 329, Vinterhvede, 611, 437, 579, 495, 406, 774, 556, 307, Vårhvede, 7, 944, 13, 982, 32, 793, 13, 793, Rug, 49, 180, 108, 749, 89, 981, 146, 311, Vinterbyg, 150, 508, 126, 959, 81, 931, 100, 085, Vårbyg, 550, 680, 546, 412, 707, 690, 484, 883, Havre, 25, 784, 56, 740, 80, 153, 48, 799, Triticale og andet korn til modenhed, 52, 216, 20, 192, 20, 850, 21, 151, Bælgsæd til modenhed, 65, 762, 20, 627, 33, 983, 22, 230, Rodfrugt, 123, 761, 84, 735, 92, 009, 90, 347, Læggekartofler, 4, 606, 6, 557, 7, 048, 8, 151, Industrikartofler, 22, 376, 27, 250, 28, 786, 35, 773, Spisekartofler, 10, 964, 13, 230, 12, 801, 12, 881, Sukkerroer til fabrik, 62, 898, 33, 114, 39, 369, 29, 083, Foderroer, 22, 917, 4, 583, 4, 006, 4, 459, Vinterraps, 104, 775, 176, 829, 144, 254, 164, 379, Vårraps, 35, 035, 860, 1, 094, 839, Andre industriafgrøder, 10, 705, 964, 1, 123, 1, 057, Frø til udsæd, 80, 979, 82, 251, 102, 860, 110, 335, Græs og grønfoder i omdriften , 410, 478, 488, 148, 494, 075, 529, 306, Lucerne, 5, 514, 1, 939, 1, 372, 825, Majs til foder, 48, 452, 165, 338, 177, 678, 186, 289, Helsæd, 117, 782, 48, 686, 50, 878, 56, 255, Græs og kløver, 238, 729, 272, 185, 264, 146, 285, 937, Gartneriprodukter, 21, 132, 20, 596, 20, 576, 20, 167, Græsarealer uden for omdriften, 159, 530, 234, 680, 212, 657, 224, 492, Udtaget areal, 182, 905, 5, 461, 9, 253, 7, 814, Juletræer, …, 21, 603, 23, 693, 19, 484, Udyrket mark, …, 10, 205, 67, 124, 68, 885, Andre afgrøder, 1, 236, 31, 802, 9, 578, 8, 690, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg07, Afgrøder i dansk landbrug 2019, 16. juli 2019 - Nr. 274, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. juli 2020, Alle udgivelser i serien: Afgrøder i dansk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28626

Nyt

NYT: Uændrede forventninger til vinterafgrøder i 2015

5. december 2014, Arealet for vinterafgrøderne til høst forventes at udgøre 1.030.000 hektar (10.300 km, 2, ) i 2015, hvilket er 2 pct. lavere end de arealer med vintersæd, som er blevet høstet i år. Arealet for vinterafgrøder er dermed omtrent uændret. Arealet udgør omtrent 40 pct. af det dyrkede landbrugsareal og næsten en fjerdedel af Danmarks samlede areal., Fald i vinterbyg, rug og triticale, uændret areal med raps, Prognosen viser, at der er udsigt til 865.000 ha med vinterafgrøder af korn i 2015, hvilket er et fald på 3 pct. fra de høstede arealer på 888.000 ha i 2014. , Arealet med vinterhvede forventes at være omtrent uændret med et fald på 1 pct. til 642.000 ha. Arealet med vinterbyg forventes at falde med 6 pct. til 111.000 og arealerne til rug og triticale forventes at falde med 8 pct. til 112.000. Arealet med vinterraps - den vinterafgrøde, som kræver tidligst såning - forventes uændret at udgøre 165.000 ha., Indvirkning på det samlede høstresultatet i 2015, Udviklingen i vinterafgrøder betyder, at man kan forvente, at den samlede kornhøst i 2015 er omtrent uændret, med mindre andre forhold trækker i anden retning (fx ekstremt vejr). Vinterafgrødernes særlige betydning for kornhøsten er, at de både dækker et større areal end vårafgrøder og typisk har et større hektarudbytte. , Størst betydning har vinterhvede, som har det højeste hektarudbytte af korntyperne, og som udgør hovedparten af arealerne med vinterafgrøder. Udbyttet pr. hektar med vinterhvede er typisk ca. 25 pct. højere end udbyttet af vårbyg - den mest udbredte kornart, som sås om foråret. Tilsvarende har vinterraps et større hektarudbytte end vårraps. , Prognose bygger på de seneste års høstarealer, Opgørelsen af de forventede arealer med vinterafgrøder bygger på forholdet mellem høstede arealer de seneste fem år og tilsvarende certificerede mængder af såsæd. Prognosen forudsætter, at al certificeret såsæd anvendes det pågældende efterår, med en uændret mængde pr hektar, samt at der ikke er væsentlige ændringer i andelen af såsæd fra egen produktion. Eventuelle forskydninger mellem anskaffet og anvendt såsæd i de enkelte år giver derfor en vis usikkerhed i prognosen. , Arealer med vinterafgrøder, , Høstede arealer, Prognose , for høst, Forskel , fra 2014, , 2011, 2012, 2013, 2014*, 2015, til 2015, , 1.000 ha, I alt , 1, 090, 899, 925, 1, 053, 1, 030, -22, Vinterhvede , 727, 583, 540, 647, 642, -5, Vinterbyg , 130, 102, 109, 119, 111, -8, Rug , 58, 65, 87, 106, 100, -6, Triticale , 27, 22, 13, 15, 12, -4, Vinterraps, 149, 128, 176, 165, 165, 0, * Foreløbige tal., Anm: Pga. afrunding vil direkte sammenlægning af søjlerne ikke altid stemme med procentangivelsen i teksten., Arealer med vinterafgrøder til høst 2015, 5. december 2014 - Nr. 619, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2015, Alle udgivelser i serien: Arealer med vinterafgrøder til høst, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, 2016-prognosen er udarbejdet af DAKOFO og Sammenslutningen af Danske Sortsejere ud fra data fra NaturErhverv over certificeret mængde udsæd i tons. Mængden sammenholdes med historiske relationer mellem udsæd og dyrket areal. Desuden indgår en vurdering af salget på det danske marked, hvor meget landmændene nåede at så, eksporten og såtidspunkterne. Vurderingerne er foretaget på baggrund af ekspertskøn samt indberetninger fra såsædsselskaberne og grovvareselskaberne. Tidligere prognoser er udarbejdet af Danmarks Statistik, ligeledes baseret på data fra NaturErhverv samt skøn fra Seges mht. vinterraps., Formålet med opgørelsen er at bidrage med oplysninger til skøn for høsten til næste år, da vinterafgrøder generelt har højere udbytter pr. hektar end forårsafgrøder. Tidlig opgørelse af arealer med vinterafgrøder er pligtig ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18835

Nyt

NYT: Nedgangen i antal malkekøer fortsætter

26. januar 2015, Der var 547.000 malkekøer 31. december, hvilket er et fald på 20.000 køer eller 3,5 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Faldet skyldtes, at mælkeproducenterne prøver at tilpasse deres produktion af mælk til deres individuelle mælkekvote, så de undgår eller reducerer den superafgift, der er forbundet med at overskride kvoten. Den samlede danske mælkekvote er i år på samme niveau som sidste års kvote, men trods færre malkekøer end sidste år, leverer køerne mere mælk. Det betyder, at den danske kvote bliver overskredet, hvilket vil medføre en superafgift til de producenter, som leverer mere mælk end deres individuelle kvote. EU afskaffer mælkekvoten 31. marts 2015., Fortsat fald i bestanden af kvæg, 31. december var den samlede kvægbestand på 1.553.000 stk., og det er et fald på 1,9 pct. i forhold til samme tidspunkt i 2013. Der var 258.000 tyre og stude samt 652.000 kvier, hvilket er et fald på 0,3 pct. for handyrene og 1,3 pct. for kvierne. An, tallet af, drægtige kvier (kommende køer) faldt med 4,1 pct. til 192.000. Nedgangen i bestanden af kvier er sammensat af et fald af kvier over et år på 14.000 stk. samt en stigning på 6.000 stk. af kvier under et år. Den samlede bestand af køer var på 643.000, hvoraf de 96.000 var ammekøer. 87 pct. af bestanden findes på jyske besætninger., Faldet i hundyrbestanden skyldtes flere slagtninger af køer og kvier, samt en større eksport af levende dyr. Faldet i handyrbestanden skyldtes primært de seneste års store eksport af spædkalve. Derudover betyder de seneste års nedgang i antallet af køer, at der alt andet lige bliver født færre kalve., Stort set alle tyre og stude anvendes til kødproduktion, og de fleste slagtes omkring etårsalderen. Hovedparten af kvierne anvendes til udskiftning af malke- og ammekøer. De indgår derfor længere tid i bestanden., Kvægbestanden, , 2013, 2014, Ændring, , 31. dec., 31. mar., 30. juni , 30. sept. , 31. dec. , 31. dec. 2013, - 31. dec. 2014, , 1.000 stk., pct., Kvæg i alt, 1, 583, 1, 575, 1, 585, 1, 576, 1, 553, -30, -1,9, Tyre og stude, 259, 260, 262, 261, 258, -1, -0,3, Under ½ år, 116, 116, 125, 124, 115, -2, -1,4, ½ år-1 år, 100, 98, 87, 89, 101, 2, 1,6, 1-2 år, 32, 35, 38, 35, 31, -1, -3,2, 2 år og over, 10, 11, 12, 13, 11, 0, 4,0, Kvier, 1, 661, 657, 660, 661, 652, -9, -1,3, Under ½ år, 157, 157, 164, 165, 158, 1, 0,4, ½ år-1 år, 155, 157, 152, 153, 160, 5, 3,5, 1-2 år, 287, 282, 280, 278, 276, -11, -4,0, 2 år og over, 62, 61, 63, 65, 58, -3, -5,5, Køer, 664, 659, 664, 654, 643, -21, -3,1, Malkekøer, 567, 561, 563, 553, 547, -20, -3,5, Ammekøer, 97, 97, 101, 102, 96, -1, -0,8, Drægtige kvier i alt, 200, 199, 197, 193, 192, -8, -4,1, 1-2 år, 160, 162, 159, 153, 156, -4, -2,6, 2 år og over, 40, 37, 38, 40, 36, -4, -9,8, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31. december 2014, , Tyre og stude, Kvier, 2, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt, , stk., Hele landet, 257, 846, 652, 006, 547, 032, 96, 373, 1, 553, 257, Region Hovedstaden, 5, 085, 12, 185, 8, 780, 3, 508, 29, 558, København og Nordsjælland, 1, 2, 962, 6, 036, 3, 073, 2, 977, 15, 048, Landsdel Bornholm, 2, 123, 6, 149, 5, 707, 531, 14, 510, Region Sjælland, 18, 178, 31, 216, 20, 513, 11, 542, 81, 449, Region Syddanmark, 86, 830, 255, 321, 227, 006, 27, 054, 596, 211, Landsdel Fyn, 14, 350, 37, 186, 30, 720, 5, 941, 88, 197, Landsdel Sydjylland, 72, 480, 218, 135, 196, 286, 21, 113, 508, 014, Region Midtjylland, 90, 256, 196, 302, 160, 660, 30, 977, 478, 195, Landsdel Østjylland, 26, 517, 53, 110, 38, 325, 13, 268, 131, 220, Landsdel Vestjylland, 63, 739, 143, 192, 122, 335, 17, 709, 346, 975, Region Nordjylland, 57, 497, 156, 982, 130, 073, 23, 292, 367, 844, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., 2, Inkluderer drægtige kvier., Kvægbestanden 31. december 2014, 26. januar 2015 - Nr. 34, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. april 2015, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18808

Nyt

NYT: Hver tredje får job gennem bekendte

3. marts 2016, Ændret 04. marts 2016 kl. 12:54, Der er desværre konstateret fejl i opgørelsen. Procentandelen for dem, der fik job ved at kommune, a-kasse eller jobcentret har formidlet kontakten til arbejdsgiver, var angivet til 2-3 pct. i andet afsnit, hvor det skulle have været 7-9 pct. Tallet er markeret med rødt og figurerne er blevet opdateret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2015 fik hver tredje nyansatte lønmodtager mellem 15 og 64 år job gennem bekendte, hvilket dermed fortsat var den hyppigste måde at få job på. I løbet af de seneste fire år er der dog en voksende andel af de nyansatte, der har fået job via svar på en annonce, således at de to måder at få job på var næsten lige hyppige i 2015. Nyansatte er afgrænset som personer, der har været ansat i deres nuværende stilling i max et år., Færre får job gennem uopfordret kontakt, I løbet af de sidste fire år er andelen af nyansatte, som har fået job gennem uopfordret kontakt til virksomheden eller ved at blive kontaktet af arbejdsgiver, blevet mindre. Tilsammen gjorde det sig gældende for hver fjerde nyansatte i 2015. I hele perioden har blot , 7-9, pct. af lønmodtagerne fundet job ved at kommune, a-kasse eller jobcentret har formidlet kontakten til arbejdsgiver., Mænd får job gennem bekendte, kvinder ved at svare på annoncer, I 2015 fandt nyansatte mænd oftest job gennem bekendte, mens nyansatte kvinder oftest fik job ved at svare på annoncer. Siden 2013 er andelen, der fandt job via annoncer steget for både mænd og kvinder, og andelen, der fandt job gennem bekendte, er faldet. For kvindernes vedkommende blev det i 2014 hyppigere at finde job via annoncer end gennem bekendte., De yngste og de ældste fandt job gennem bekendte, For de 15-24-årige nyansatte var kontakt via bekendte klart den hyppigste måde at få job på i 2015. For de 55-64 årige var kontakt via bekendte - omend knap så udpræget som for de 15-24 årige - også den hyppigste måde at få job på. For aldersgrupperne herimellem var svar på jobannoncer den hyppigste måde at finde job på., Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 4. kvt. 2015, 3. marts 2016 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juni 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20650

Nyt

NYT: Betydeligt færre AKU-ledige

23. maj 2018, AKU-ledigheden er fra fjerde kvartal 2017 til første kvartal 2018 faldet med 10.000 personer. I første kvartal 2018 er der 147.000 AKU-ledige svarende til en ledighedsprocent på 5,0 pct. AKU-ledigheden har ikke været under 150.000 personer siden første kvartal 2009. Det viser de sæsonkorrigerede tal fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)., Fald i alle undergrupper af ledige, Fra første kvartal 2017 til første kvartal 2018 er der tale om et fald i AKU-ledigheden på 36.000 personer ifølge de ikke-sæsonkorrigerede tal. Gruppen af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er faldet med 9.000 personer, mens gruppen af aktiverede er faldet med 7.000 personer fra første kvartal 2017 til første kvartal 2018. Samlet set er den gruppe af personer, der er bruttoledige ifølge både registrene og AKU, faldet med 16.000 personer i perioden. , Den registerbaserede bruttoledighed offentliggøres månedligt. Gennemsnittet for bruttoledigheden i de tre første måneder af 2018 er 5.000 lavere end i den tilsvarende periode året før., Gruppen af studerende har det største fald i ledigheden på 13.000 personer, mens øvrige AKU-ledige er faldet med 7.000 personer., AKU-ledige fordelt på køn, alder, uddannelse og ledighedsstatus, 15-64-årige. 1. kvt. 2017 og 1. kvt. 2018, , 1. kvt. 2017, 1. kvt. 2018, Forskel, 1. kvt. 2017-, 1. kvt. 2018, , 1.000 personer, Køn, , , , Mænd, 102, 76, -26, Kvinder, 89, 80, -9, Alder, , , , 15-24, 55, 45, -10, 24-59, 127, 102, -25, 60-64, 9, 9, 0, Uddannelse, , , , Grundskole, 60, 51, -9, Erhvervsudd. og gymnasium, 62, 49, -13, Kort- og mellemlang videregående udd., 33, 29, -4, Lang videregående udd. og ph.d., 19, 20, 1, Uoplyst, 18, 7, -11, Ledighedsstatus, , , , Dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere, 71, 62, -9, Aktiverede, 17, 10, -7, Studerende, 45, 32, -13, Øvrige AKU-ledige, 59, 52, -7, Faldet i AKU-ledigheden er overvejende båret af mænd, Det er især mændene, der står for faldet i AKU-ledigheden fra første kvartal 2017 til første kvartal 2018. Der er 26.000 færre AKU-ledige mænd, mens der er 9.000 færre AKU-ledige kvinder. Der er både betydelige fald i ledigheden for aldersgrupperne 15-24 år og 25-59 år, mens AKU-ledigheden for aldersgruppen 60-64 år er uændret., Lavest uddannede har det største fald i AKU-ledigheden, AKU-ledigheden er faldet inden for alle uddannelsesniveauer undtaget , lang videregående uddannelse og ph.d., , hvor AKU-ledigheden er stort set uændret fra første kvartal 2017 til første kvartal 2018. Uddannelsesniveauet dækker over personens højeste fuldførte uddannelse. Langt det største fald i AKU-ledigheden er sket i uddannelsesgrupperne , grundskole, og , erhvervsuddannelse og gymnasium, , der samlet står for knap 60 pct. af faldet i AKU-ledigheden. Det er således inden for de grupper med lavest uddannelsesniveau, at faldet i AKU-ledigheden er størst., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2018, 23. maj 2018 - Nr. 200, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. august 2018, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25559

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation