Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 4121 - 4130 af 4612

    NYT: Opbremsning i befolkningstilvæksten

    11. februar 2020, I løbet af 2019 steg Danmarks befolkning med kun 0,3 pct. Til sammenligning var de foregående fem års gennemsnitlige befolkningstilvækst 0,6 pct. Pr. 1. januar 2020 bestod befolkningen dermed af 5.822.763 personer, hvilket er 16.682 flere end 1. januar 2019. Desuden oplever færre kommuner tilvæksten. I 2018 var der befolkningsfremgang i 58 kommuner, og i 2019 var det blot i 47 kommuner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, ., Årsager til opbremsningen, Den naturlige befolkningstilvækst (antal fødte minus døde) bestod i 2019 af 7.209 personer, mens nettoindvandringen udgjorde 9.321 personer. Dermed skyldes 43 pct. af den samlede befolkningstilvækst i 2019 fødselsoverskuddet, mens de resterende 57 pct. forklares af nettoindvandring. I 2018 stod fødselsoverskud for 25 pct. af befolkningstilvæksten og nettoindvandring for 75 pct. Både lavere indvandring og højere udvandring bidrager til den mindskede nettoindvandring i 2019., I 2019 faldt fødselstallet med 309 børn (0,5 pct.) sammenlignet med året før, og antallet af døde faldt med 1.274 personer (2,3 pct.). 83.918 personer indvandrede i løbet af 2019, mens 74.597 udvandrede. Det er et fald i antal indvandrede på 3,9 pct. og en stigning i udvandrede på 8,7 pct. , Fokuseres mere specifikt på udviklingen i fjerde kvartal 2019, blev der født 14.766 børn, hvilket er 0,3 pct. flere fødte end i fjerde kvartal sidste år. 13.684 personer døde, hvilket er 3,0 pct. flere i forhold til sidste år. 21.521 personer udvandrede og 15.757 indvandrede i årets fjerde kvartal. Antallet af udvandrede er steget med 25,5 pct. og antal indvandrede er steget med 0,1 pct. i forhold til samme kvartal 2018., Flest bor fortsat vest for Storebælt, Mens befolkningstilvæksten især sker i kommuner omkring de større byer, er der ikke helt så markante forandringer imellem de enkelte dele af Danmark. Hvis man opgør befolkningstallet hhv. øst og vest for Storebælt, bor der fortsat flest vest for Storebælt., Befolkningen i pct. pr. 1. januar,  , 2010, 2015, 2020, Øst for Storebælt, 45,2, 45,7, 46,1, Vest for Storebælt, 54,8, 54,3, 53,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, ., Trækkes Bornholm, Fyn og de sydfynske øer ud i sin egen kategori, ses en nærmest ligelig fordeling mellem Jylland og øer og Sjælland og øer. , Befolkningen i pct. pr. 1. januar,  , 2010, 2015, 2020, Jylland og øer, 1, 46,1, 45,6, 45,4, Sjælland og øer, 44,4, 45,0, 45,4, Bornholm samt Fyn og øer, 1, 9,5, 9,3, 9,2, 1, De mindre ø-kommuner er kategoriseret med den kommune, som de formelt indgår kommunesamarbejde med i henhold til deres Ø-samarbejdsaftale., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, ., Fordeling på landsdele, En yderligere finmasket opdeling af Danmark i landsdele viser lidt tydeligere forskellene på befolkningsændringerne rundt om i Danmark. Se også befolkningsudviklingen på de enkelte øer i Danmark på , www.statistikbanken.dk/bef4, , hvis man ønsker en anden geografisk opdeling. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, ., Befolkningens udvikling 4. kvt. 2019, 11. februar 2020 - Nr. 45, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30062

    Nyt

    NYT: Fald i produktionen af økologisk mælk

    4. marts 2025, Produktionen af økologisk mælk er faldet 11 pct. i 2024, mens den samlede produktion af mælk er uændret i forhold til 2023. Ud af den samlede produktion af 5.692 mio. kg. mælk var 635 mio. kg. økologisk mælk. I samme periode faldt det samlede antal malkekøer, og den seneste opgørelse pr. 31. december 2024 viste, at der var 543.000 malkekøer , Kvæg- og svinebestanden er faldet 9 pct. på ti år, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:29)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, Fortsat større eksport af smågrise end slagtninger af svin, I fjerde kvartal 2024 blev der eksporteret 4,0 mio. svin (primært smågrise) og slagtet 3,7 mio. svin på slagterierne i Danmark. Både eksporten og slagtningerne var større i fjerde kvartal 2024 end i fjerde kvartal 2023. Den seneste opgørelse af bestanden af svin den 1. januar 2025 viste, at der var 11,6 mio. svin, hvilket var en stigning på 1,9 pct. i.f.t. januar 2024 , Kvæg- og svinebestanden er faldet 9 pct. på ti år, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:29), . Siden andet kvartal 2023 er der blevet eksporteret flere svin, end der er blevet slagtet i Danmark. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, Stigning i den animalske produktion, I fjerde kvartal 2024 var der en stigning i produktionen af svin, fjerkræ og æg, mens produktionen af kvæg faldt. Produktionen af mælk var stort set uændret. Antallet af slagtede dyr på slagterierne var i fjerde kvartal 2024 på 113.500 stk. kvæg, 3,7 mio. stk. svin og 26,6 mio. stk. fjerkræ, primært kyllinger., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2015, 2023, 2024, Ændring, 4. kvt. 2023,  ,  , 3. kvt, 4. kvt., 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2024,  , promille, 3, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 96,9, 96,5, 99,8, 101,9, 96,9, 98,0, 1,6, Kvæg, 46, 100,7, 108,6, 101,9, 111,7, 95,9, 98,4, -9,4, Svin, 308, 86,7, 88,2, 93,5, 92,9, 87,1, 91,9, 4,1, Fjerkræ, 26, 110,3, 109,5, 106,1, 109,6, 113,0, 113,6, 3,8, Mælk, 2, 195, 109,3, 103,5, 107,4, 111,3, 108,6, 104,1, 0,5, Æg, 10, 117,2, 121,2, 121,6, 128,8, 127,8, 126,5, 4,4, 1, Nedenfor er kun de mest betydende salgsprodukter nævnt og det seneste kvartal er foreløbig., 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , 3, Promille angiver andelen i den totale landsproduktion i 2015. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani302, Animalsk produktion,  , 2023, 2024,  , Ændring, 4. kvt. 2023,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , - 4. kvt. 2024,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 125,8, 129,1, 117,0, 123,7, 121,8, 127,9,  , -0,9, Slagtninger, 1, 112,0, 115,7, 103,2, 110,8, 108,7, 113,5,  , -1,9, Eksport af levende kvæg til slagtning, 13,8, 13,4, 13,8, 13,0, 13,1, 14,4,  , 7,3, Heraf kalve, 13,1, 12,2, 12,9, 12,2, 12,6, 13,2,  , 7,8,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 015,6, 7, 387,0, 7, 672,9, 7, 824,5, 7, 505,9, 7, 683,3,  , 4,0, Slagtninger, 1, 3, 420,2, 3, 615,0, 3, 705,4, 3, 501,9, 3, 393,2, 3, 652,8,  , 1,0, Eksport af levende svin, 3, 595,3, 3, 772,0, 3, 967,5, 4, 322,6, 4, 112,8, 4, 030,5,  , 6,9, Heraf smågrise, 3, 457,5, 3, 681,9, 3, 858,6, 4, 214,6, 4, 014,5, 3, 934,2,  , 6,9,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 26, 489,3, 26, 265,7, 25, 440,0, 25, 536,6, 27, 720,8, 26, 638,7,  , 1,4,  , mio. kg.,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 462,2, 1, 385,9, 1, 436,8, 1, 487,6, 1, 452,3, 1, 393,3,  , 0,5, Indvejet på mejerierne, 1, 442,7, 1, 366,4, 1, 417,3, 1, 468,1, 1, 432,8, 1, 373,8,  , 0,5, Heraf konventionel, 1, 274,2, 1, 202,0, 1, 246,2, 1, 304,0, 1, 281,2, 1, 225,6,  , 2,0, Heraf økologisk, 168,5, 164,4, 171,1, 164,1, 151,6, 148,2,  , -, 9,9,  , mio. kg.,  ,  , Æg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 3, 20,6, 21,3, 21,3, 22,6, 22,4, 22,2,  , 4,4, Buræg, 2,0, 2,1, 1,9, 2,1, 2,3, 2,1,  , -0,3, Æg fra fritgående høns, 1,4, 1,5, 1,4, 1,4, 1,6, 1,5,  , -0,3, Skrabeæg, 8,9, 9,1, 9,4, 10,3, 9,9, 10,1,  , 10,6, Økologiske æg, 5,2, 5,6, 5,6, 5,8, 5,7, 5,6,  , -0,4, 1, Inkl. slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,0 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum. , 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt. , 4, Eksport af avlsvin indgår ikke i opgørelsen. Den samlede eksport er foreløbigt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani71, og , ani81, Animalsk produktion (halvårlig, kvartal) 1. januar 2025, 4. marts 2025 - Nr. 56, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. september 2025, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (halvårlig, kvartal), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53782

    Nyt

    NYT: Mælkeproduktionen sætter ny rekord

    27. februar 2019, Den samlede mælkeproduktion steg med 1,8 pct. i fjerde kvartal 2018 sammenlignet med fjerde kvartal 2017, og årets produktion endte dermed på 5.694 mio. kg - det højeste niveau nogensinde. Tilsvarende steg den økologiske mælkeproduktion med 18,8 pct. i fjerde kvartal, og andelen af økologisk mælk udgør nu 12 pct., hvilket også er ny rekord. Udviklingen i den økologiske produktion, skal ses i lyset af flere økologiske malkekøer i 2018, hvor et stort antal aftaler om omlægning fra konventionel til økologisk produktion var fuldt opfyldt., Danske malkekøer har den højeste ydelse i EU, Den stigende mælkeproduktion skyldtes bl.a., at mælkeydelsen pr. malkeko er steget hvert år. Danmark er det land i EU, hvor malkekøerne har den højeste mælkeydelse. Ifølge de seneste tal fra Eurostat var den gennemsnitlige mælkeydelse i EU på 7.000 kg pr. ko om året, mens den var næsten 10.000 kg. pr. ko i Danmark. Det svarer til, at hver malkeko yder ca. 27 kg mælk hvert eneste døgn., Flere tal om mælkeproduktionen kan findes i Eurostats årspublikation, , Agriculture, forestry and fishery statistics 2018 edition, ., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2015, 2017, 2018, Ændring, 4. kvt. 2017,  ,  , 4. kvt., Okt., Nov., Dec., 4. kvt., - 4. kvt. 2018,  , promille, indeks 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 102,4, 113,3, 106,7, 93,6, 104,4, 2,0, Kvæg, 46, 110,0, 127,1, 123,4, 91,4, 114,0, 3,6, Svin, 308, 100,9, 116,3, 107,2, 86,2, 103,2, 2,3, Fjerkræ, 26, 105,0, …, …, …, 103,0, -1,9, Mælk, 2, 195, 102,3, 104,7, 101,3, 106,6, 104,2, 1,9, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke., 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset., Stigende produktion af animalske salgsprodukter, Mængdeindekset for den animalske produktion steg med 2,0 pct. i fjerde kvartal 2018 i forhold til samme kvartal i 2017. Det skyldes, at produktionen af alle animalske salgsprodukter steg, undtagen fjerkræ., Flere slagtninger og større eksport af levende dyr, Slagtningerne af kvæg, svin og fjerkræ steg i fjerde kvartal 2018 i forhold til fjerde kvartal 2017. Det samme gør sig gældende for eksporten af levende svin og kvæg, der primært er kalve og smågrise, som opdrættes til slagtning i modtagerlandet. Eksporten af svin var igen rekord stor i 2018 med en stigning på 1,9 pct., Animalsk produktion,  , 2017, 2018,  , Ændring, 4. kvt. 2017,  , 4. kvt., Oktober, November, December, 4. kvt.,  , - 4. kvt. 2018,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 134,9, 50,4, 50,1, 37,3, 137,8,  , 2,1, Slagtninger, 1, 126,5, 47,4, 46,5, 33,8, 127,7,  , 0,9, Eksport af levende kvæg til slagtning, 8,5, 3,1, 3,6, 3,4, 10,1,  , 19,5, Heraf kalve, 7,7, 2,8, 3,4, 3,0, 9,1,  , 18,7,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 36,1, 13,4, 13,3, 9,8, 36,6,  , 1,3,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 8, 190,8, 3, 111,3, 2, 843,1, 2, 420,4, 8, 374,8,  , 2,2, Slagtninger, 1, 4, 569,2, 1, 719,6, 1, 648,7, 1, 369,0, 4, 737,3,  , 3,7, Eksport af levende svin , 3, 621,6, 1, 391,7, 1, 194,3, 1, 051,4, 3, 637,4,  , 0,4, Heraf smågrise, 3, 560,8, 1, 362,7, 1, 175,3, 1, 032,6, 3, 570,6,  , 0,3,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 487,9, 187,5, 173,0, 139,5, 500,0,  , 2,5,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 25, 993,3, …, …, …, 26, 101,7,  , 0,4,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 369,5, 467,1, 452,2, 475,6, 1, 394,8,  , 1,8, Heraf økologisk, 141,1, 56,4, 53,2, 58,0, 167,6,  , 18,8, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., Animalsk produktion (kvt.) 4. kvt. 2018, 27. februar 2019 - Nr. 72, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/27930

    Nyt

    NYT: Hver tredje malkeko er i Sydjylland

    25. juli 2019, I Sydjylland findes 207.000 malkekøer, hvilket er 36 pct. af Danmarks 567.000 malkekøer pr. 30. juni 2019. 90 pct. af malkekøerne findes i Jylland. På landsplan faldt den samlede bestand af kvæg med 3,1 pct. til 1.512.000 stk. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Malkekøerne blev 1,5 pct. færre, mens der var større nedgang i bestanden af tyre, kvier og ammekøer. Den mest udbredte kvægrace i Danmark er Dansk Holstein, som udgør over 50 pct. af alt kvæg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, ., Færre bedrifter med malkekøer men højere produktion, I løbet af seks år er hver fjerde bedrift med malkekøer forsvundet, viser de seneste tal fra, landbrugs- og gartneritællingen 2018 (se , www.statistikbanken.dk/hdyr2, ). Der var 2.884 bedrifter med malkekøer i 2018 mod 3.886 bedrifter i 2012. I samme periode er den gennemsnitlige besætningsstørrelse steget fra 151 malkekøer til 200. Samlet set er antallet af malkekøer samtidig faldet 2 pct., men på trods af det er produktionen af mælk steget (se , www.statistikbanken.dk/ani7, ), , hvilket skyldes, at malkekøerne har haft en ydelsesfremgang hvert år. , Mælkeproducenterne klarede sig økonomisk bedst i 2018, De seneste tal for økonomien viser, at mælkeproducenter havde en bedre indtjening i 2018 end svineproducenter, pelsdyravlere og planteavlere - se mere i Regnskabsstatistik for landbrug (, Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:268, ). De konventionelle bedrifter med malkekvæg havde et driftresultat på 0,70 mio. kr. og de økologiske bedrifter 0,65 mio. kr. Der var dog tale om en nedgang i resultatet i forhold til året før som følge af en lavere mælkepris i 2018 end i 2017, selvom ydelsen steg i 2018 - se mere på , www.statistikbanken.dk/ani7, ., Kvægbestanden,  , 2018, 2019, Ændring,  , 30. juni, 30. sept., 31. dec., 31. marts, 30. juni, 30. juni 2018, - 30. juni 2019,  , stk., pct., Kvæg i alt, 1, 560, 453, 1, 546, 376, 1, 530, 136, 1, 512, 569, 1, 512, 216, -48, 237, -3,1, Tyre og stude, 261, 332, 256, 172, 252, 178, 244, 809, 240, 254, -21, 078, -8,1, Under ½ år, 126, 974, 124, 899, 114, 700, 109, 745, 114, 179, -12, 795, -10,1, ½ år-<1 år, 89, 742, 88, 836, 98, 818, 94, 414, 82, 638, -7, 104, -7,9, 1-<2 år, 32, 957, 30, 739, 28, 179, 30, 050, 31, 956, -1, 001, -3,0, 2 år og over, 11, 659, 11, 698, 10, 481, 10, 600, 11, 481, -, 178, -1,5, Kvier, 632, 510, 628, 082, 622, 990, 617, 392, 618, 327, -14, 183, -2,2, Under ½ år, 164, 785, 167, 576, 161, 306, 156, 882, 159, 462, -5, 323, -3,2, ½ år-<1 år, 156, 174, 150, 982, 158, 762, 161, 020, 153, 821, -2, 353, -1,5, 1-<2 år, 261, 301, 259, 773, 256, 108, 255, 342, 260, 159, -1, 142, -0,4, 2 år og over, 50, 250, 49, 751, 46, 814, 44, 148, 44, 885, -5, 365, -10,7, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Drægtige kvier , 182, 807, 175, 495, 176, 398, 178, 806, 178, 924, -3, 883, -2,1, 1-<2 år, 154, 346, 147, 578, 149, 520, 154, 744, 155, 109, 763, 0,5, 2 år og over, 28, 461, 27, 917, 26, 878, 24, 062, 23, 815, -4, 646, -16,3, Køer, 666, 611, 662, 122, 654, 968, 650, 368, 653, 635, -12, 976, -1,9, Malkekøer, 575, 423, 572, 247, 569, 959, 566, 210, 566, 639, -8, 784, -1,5, Ammekøer, 91, 188, 89, 875, 85, 009, 84, 158, 86, 996, -4, 192, -4,6, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, ., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 30. juni 2019,  , Tyre og stude, Kvier, 1, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 240, 254, 618, 327, 566, 639, 86, 996, 1, 512, 216, Region Hovedstaden, 5, 583, 11, 454, 8, 566, 3, 477, 29, 080, København og Nordsjælland, 2, 2, 794, 5, 051, 2, 250, 3, 022, 13, 117, Landsdel Bornholm, 2, 789, 6, 403, 6, 316, 455, 15, 963, Region Sjælland, 16, 580, 28, 861, 17, 973, 10, 961, 74, 375, Region Syddanmark, 85, 864, 246, 018, 236, 989, 23, 928, 592, 799, Landsdel Fyn, 15, 186, 36, 396, 30, 477, 5, 223, 87, 282, Landsdel Sydjylland, 70, 678, 209, 622, 206, 512, 18, 705, 505, 517, Region Midtjylland, 76, 958, 185, 969, 169, 612, 26, 543, 459, 082, Landsdel Østjylland, 23, 192, 49, 223, 38, 012, 11, 234, 121, 661, Landsdel Vestjylland, 53, 766, 136, 746, 131, 600, 15, 309, 337, 421, Region Nordjylland, 55, 269, 146, 025, 133, 499, 22, 087, 356, 880, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , 1, Inkluderer drægtige kvier. , 2, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, ., Kvægbestanden 30. juni 2019, 25. juli 2019 - Nr. 280, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. januar 2020, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/28314

    Nyt

    NYT: Mælkeproduktionen steg, især den økologiske

    20. november 2018, Produktionen af mælk stiger, og det gælder især den økologiske. Stigningen ses i alle tre kvartaler i 2018 sammenlignet med samme kvartaler i 2017. I forhold til tredje kvartal 2017 steg den totale produktion af mælk med 3,2 pct., mens produktionen af økologisk mælk steg med hele 28,8 pct. Den økologiske mælk udgør nu 12,0 pct. af den indvejede mælk på mejerierne. Den tørre sommer, som gav bekymring for grovfoderforsyningen til landets kvægbesætninger, har på nuværende tidspunkt ikke ført til en nedgang i den danske mælkeproduktion., Stigende produktion af alle animalske salgsprodukter, Mængdeindekset for den animalske produktion steg med 3,7 pct. i tredje kvartal 2018 i forhold til samme kvartal i 2017. Det skyldes, at produktionen af alle animalske salgsprodukter steg, og særligt de store produktgrupper svin og mælk har bidraget til at trække det samlede indeks op., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2015, 2017, 2018, Ændring, 3. kvt. 2017,  ,  , 3. kvt., Juli, Aug., Sept., 3. kvt., - 3. kvt. 2018,  , promille, indeks 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 101,2, 103,4, 109,1, 99,3, 104,9, 3,7, Kvæg, 46, 104,5, 98,4, 124,2, 109,6, 110,7, 5,9, Svin, 308, 97,1, 99,4, 106,7, 95,4, 100,5, 3,5, Fjerkræ, 26, 113,7, …, …, …, 123,1, 8,3, Mælk, 2, 195, 104,7, 111,7, 109,3, 103,4, 108,1, 3,2, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke., 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset., Flere slagtninger af svin og kvæg, Eksporten af levende dyr, både kvæg og svin, steg i tredje kvartal 2018 i forhold til tredje kvartal 2017, og det samme gør sig gældende for slagtningerne. Slagtningerne af kvæg steg 8,3 pct. sammenlignet med tredje kvartal 2017, mens slagtningerne af svin steg 3,0 pct. Eksporten af kvæg og svin er primært kalve og smågrise, som opdrættes til slagtning i modtagerlandet. , Animalsk produktion,  , 2017, 2018,  , Ændring, 3. kvt. 2017,  , 3. kvt., Juli, August, September, 3. kvt.,  , - 3. kvt. 2018,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 124,6, 38,0, 53,0, 44,8, 135,7,  , 8,9, Slagtninger, 1, 115,9, 34,9, 49,0, 41,6, 125,5,  , 8,3, Eksport af levende kvæg til slagtning, 8,7, 3,0, 4,0, 3,2, 10,2,  , 17,0, Heraf kalve, 8,1, 2,7, 3,8, 2,8, 9,3,  , 14,1,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 32,9, 9,8, 13,8, 11,7, 35,3,  , 7,3,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 835,7, 2, 649,4, 2, 877,0, 2, 468,8, 7, 995,2,  , 2,0, Slagtninger, 1, 4, 316,3, 1, 469,4, 1, 560,5, 1, 414,4, 4, 444,2,  , 3,0, Eksport af levende svin , 3, 519,4, 1, 180,1, 1, 316,5, 1, 054,4, 3, 551,0,  , 0,9, Heraf smågrise, 3, 462,1, 1, 157,5, 1, 289,0, 1, 027,4, 3, 474,0,  , 0,3,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 467,8, 160,3, 171,4, 153,6, 485,4,  , 3,8,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 25, 989,5, …, …, …, 26, 618,6,  , 2,4,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 401,6, 497,8, 487,3, 461,5, 1, 446,5,  , 3,2, Heraf økologisk, 131,4, 57,5, 56,2, 55,5, 169,2,  , 28,8, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., Animalsk produktion (kvt.) 3. kvt. 2018, 20. november 2018 - Nr. 432, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/27057

    Nyt

    NYT: Knastør sommer gav usædvanligt ringe høst

    20. december 2018, Sommerens tørke var særdeles hård ved årets kornhøst, som endte på 7,2 mio. tons. Det er 28 pct. mindre end i 2017, som var et godt høstår og 23 pct. mindre end en normal høst, forstået som gennemsnittet af de forrige ti års produktion. Niveauet for høstudbyttet er steget en del gennem årene, men i perioden 1930-2018 har intet andet år haft et større fald fra gennemsnittet af de foregående ti år., Faldende arealudbytte for alle afgrøder, Alle kornafgrøder havde faldende arealudbytter, og det samlede danske kornudbytte pr. hektar faldt med 26 pct. fra 2017 til 2018, svarende til et fald på 18 hkg/ha. Vårbyg var arealmæssigt den mest betydende afgrøde, efterfulgt af vinterhvede. Vårbyg faldt fra 58 til 44 hkg/ha, hvilket er det laveste niveau siden 1992. Vinterhvede faldt fra 83 til 65 hkg/ha, svarende til niveauet i 2010 og 2011. Det største relative fald var for havre og blandsæd, som faldt med 32 pct. fra 54 til 37 hkg/ha., Vådt efterår og tør sommer, En væsentlig del af vækstsæsonen var præget af det tørre vejr, og i maj-juli lå nedbøren 50-75 pct. under de seneste års gennemsnit (2006-2015, , DMI, ). August var en varm måned som juni og juli, men med gennemsnitlig mængde regn. I alle tilfælde er der regionale variationer. , Udover den tørre sommer, betød det våde efterår 2017, at en del landmænd måtte opgive vinterafgrøder til fordel for de lavere ydende vårafgrøder. Arealet med vinterhvede faldt med 179.000 ha (31 pct.), fra 2017 til 2018 og vårbyg steg omvendt med 171.000 ha (se mere i , Afgrøder i dansk landbrug 2018, ). Med samme arealfordeling af alle afgrøder (korn, raps og bælgsæd) som i 2017, ville det samlede høstudbytte alt andet lige have været 5 pct. højere i 2018. , Det samlede areal med korn faldt med 2 pct. fra 1.443.000 ha i 2017 til 1.416.000 ha i 2018. Vårbyg stod for halvdelen af det samlede kornareal i 2018., Svineproducenter kan blive presset yderligere økonomisk, Årets lave kornproduktion har betydning for landbrugets økonomi. Salgspriserne på korn steg med 20,6 pct. fra tredje kvartal 2017 til tredje kvartal 2018 (se mere i , Jordbrugets prisforhold 3. kvt. 2018, ). Det rammer alt andet lige kornkøbere såsom svine- og fjerkræproducenter. Analysen, , Mange udsatte svinebedrifter - trods nylig højkonjunktur, , , peger på, at særligt gældsramte svineproducenter, med behov for at erstatte eget foder med indkøbt, kan blive yderligere presset økonomisk. De økonomiske effekter vil blive belyst i , Nyt fra Danmarks statistik: Regnskabsstatistik for landbrug 2018, , som udkommer i juli 2019. , Stort fald i produktion af raps, Produktionen af raps faldt med 32 pct. - fra 742.000 tons i 2017 til 501.000 tons i 2018. Arealet faldt med 20 pct., bl.a. som følge af det våde efterår, og arealudbyttet faldt fra 42 til 35 hkg/ha, hvilket er 7 pct. lavere end gennemsnittet for de forrige ti år. Stort set al produktion af raps de senere år udgøres af vinterraps., Arealet med bælgsæd (foderærter og hestebønner mv.) fylder meget lidt i den samlede høst, men steg fra 21.000 hektar i 2017 til 32.000 hektar i 2018. Produktionen steg dog kun fra 89.000 tons til 91.000 tons, da arealudbyttet samtidig faldt fra 43 i 2017 til 28 hkg/ha i 2018. , Høsten af korn, raps og bælgsæd,  , 2016,  , 2017,  , 2018*,  , Ændring, 2017-2018,  , 2016,  , 2017,  , 2018*,  , Ændring, 2017-2018,  , 2016,  , 2017,  , 2018*,  , Ændring, 2017-2018,  , 1.000 ha,  , hkg/ha,  , 1.000 tons, Korn i alt, 1, 465, 1, 443, 1, 416, -26, 62, 69, 51, -18, 9, 130, 9, 999, 7, 235, -2, 764, Vinterhvede, 566, 572, 393, -179, 73, 83, 65, -18, 4, 117, 4, 761, 2, 567, -2, 194, Vårhvede, 17, 15, 33, 19, 49, 50, 42, -8, 85, 73, 141, 68, Rug, 100, 111, 93, -19, 58, 65, 55, -10, 577, 723, 510, -213, Triticale, 10, 9, 6, -3, 55, 66, 61, -4, 56, 61, 39, -21, Vinterbyg, 110, 125, 83, -41, 62, 68, 55, -13, 678, 846, 458, -388, Vårbyg, 597, 541, 712, 171, 55, 58, 44, -14, 3, 271, 3, 146, 3, 147, 1, Havre og blandsæd, 60, 65, 90, 25, 51, 54, 37, -17, 302, 350, 329, -22, Majs til modenhed, 1, 6, 5, 6, 1, 77, 76, 69, -7, 44, 39, 44, 5, Raps i alt , 163, 178, 143, -35, 31, 42, 35, -7, 506, 742, 501, -241, Bælgsæd, 16, 21, 32, 11, 35, 43, 28, -15, 56, 89, 91, 2, Anm.: Hkg/ha står for hektokilo pr. hektar (kerneudbytte). 1 hkg er lig 100 kg. , Rug og triticale er overvejende vinterafgrøder. Havre er en vårafgrøde., * Foreløbige tal., 1, Majs til modenhed høstes sent. Derfor er produktion og udbytte i den foreløbige opgørelse baseret på et gennemsnit af de seneste 5 års hektarudbytte., Høsten af korn, raps og bælgsæd 2018, 20. december 2018 - Nr. 498, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. november 2019, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/28083

    Nyt

    NYT: Uændrede forventninger til vinterafgrøder i 2015

    5. december 2014, Arealet for vinterafgrøderne til høst forventes at udgøre 1.030.000 hektar (10.300 km, 2, ) i 2015, hvilket er 2 pct. lavere end de arealer med vintersæd, som er blevet høstet i år. Arealet for vinterafgrøder er dermed omtrent uændret. Arealet udgør omtrent 40 pct. af det dyrkede landbrugsareal og næsten en fjerdedel af Danmarks samlede areal., Fald i vinterbyg, rug og triticale, uændret areal med raps, Prognosen viser, at der er udsigt til 865.000 ha med vinterafgrøder af korn i 2015, hvilket er et fald på 3 pct. fra de høstede arealer på 888.000 ha i 2014. , Arealet med vinterhvede forventes at være omtrent uændret med et fald på 1 pct. til 642.000 ha. Arealet med vinterbyg forventes at falde med 6 pct. til 111.000 og arealerne til rug og triticale forventes at falde med 8 pct. til 112.000. Arealet med vinterraps - den vinterafgrøde, som kræver tidligst såning - forventes uændret at udgøre 165.000 ha., Indvirkning på det samlede høstresultatet i 2015, Udviklingen i vinterafgrøder betyder, at man kan forvente, at den samlede kornhøst i 2015 er omtrent uændret, med mindre andre forhold trækker i anden retning (fx ekstremt vejr). Vinterafgrødernes særlige betydning for kornhøsten er, at de både dækker et større areal end vårafgrøder og typisk har et større hektarudbytte. , Størst betydning har vinterhvede, som har det højeste hektarudbytte af korntyperne, og som udgør hovedparten af arealerne med vinterafgrøder. Udbyttet pr. hektar med vinterhvede er typisk ca. 25 pct. højere end udbyttet af vårbyg - den mest udbredte kornart, som sås om foråret. Tilsvarende har vinterraps et større hektarudbytte end vårraps. , Prognose bygger på de seneste års høstarealer, Opgørelsen af de forventede arealer med vinterafgrøder bygger på forholdet mellem høstede arealer de seneste fem år og tilsvarende certificerede mængder af såsæd. Prognosen forudsætter, at al certificeret såsæd anvendes det pågældende efterår, med en uændret mængde pr hektar, samt at der ikke er væsentlige ændringer i andelen af såsæd fra egen produktion. Eventuelle forskydninger mellem anskaffet og anvendt såsæd i de enkelte år giver derfor en vis usikkerhed i prognosen. , Arealer med vinterafgrøder,  , Høstede arealer, Prognose , for høst, Forskel , fra 2014,  , 2011, 2012, 2013, 2014*, 2015, til 2015,  , 1.000 ha, I alt , 1, 090, 899, 925, 1, 053, 1, 030, -22, Vinterhvede , 727, 583, 540, 647, 642, -5, Vinterbyg , 130, 102, 109, 119, 111, -8, Rug , 58, 65, 87, 106, 100, -6, Triticale , 27, 22, 13, 15, 12, -4, Vinterraps, 149, 128, 176, 165, 165, 0, * Foreløbige tal., Anm: Pga. afrunding vil direkte sammenlægning af søjlerne ikke altid stemme med procentangivelsen i teksten., Arealer med vinterafgrøder til høst 2015, 5. december 2014 - Nr. 619, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2015, Alle udgivelser i serien: Arealer med vinterafgrøder til høst, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, 2016-prognosen er udarbejdet af DAKOFO og Sammenslutningen af Danske Sortsejere ud fra data fra NaturErhverv over certificeret mængde udsæd i tons. Mængden sammenholdes med historiske relationer mellem udsæd og dyrket areal. Desuden indgår en vurdering af salget på det danske marked, hvor meget landmændene nåede at så, eksporten og såtidspunkterne. Vurderingerne er foretaget på baggrund af ekspertskøn samt indberetninger fra såsædsselskaberne og grovvareselskaberne. Tidligere prognoser er udarbejdet af Danmarks Statistik, ligeledes baseret på data fra NaturErhverv samt skøn fra Seges mht. vinterraps., Formålet med opgørelsen er at bidrage med oplysninger til skøn for høsten til næste år, da vinterafgrøder generelt har højere udbytter pr. hektar end forårsafgrøder. Tidlig opgørelse af arealer med vinterafgrøder er pligtig ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/18835

    Nyt

    NYT: Nedgangen i antal malkekøer fortsætter

    26. januar 2015, Der var 547.000 malkekøer 31. december, hvilket er et fald på 20.000 køer eller 3,5 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Faldet skyldtes, at mælkeproducenterne prøver at tilpasse deres produktion af mælk til deres individuelle mælkekvote, så de undgår eller reducerer den superafgift, der er forbundet med at overskride kvoten. Den samlede danske mælkekvote er i år på samme niveau som sidste års kvote, men trods færre malkekøer end sidste år, leverer køerne mere mælk. Det betyder, at den danske kvote bliver overskredet, hvilket vil medføre en superafgift til de producenter, som leverer mere mælk end deres individuelle kvote. EU afskaffer mælkekvoten 31. marts 2015., Fortsat fald i bestanden af kvæg, 31. december var den samlede kvægbestand på 1.553.000 stk., og det er et fald på 1,9 pct. i forhold til samme tidspunkt i 2013. Der var 258.000 tyre og stude samt 652.000 kvier, hvilket er et fald på 0,3 pct. for handyrene og 1,3 pct. for kvierne. An, tallet af, drægtige kvier (kommende køer) faldt med 4,1 pct. til 192.000. Nedgangen i bestanden af kvier er sammensat af et fald af kvier over et år på 14.000 stk. samt en stigning på 6.000 stk. af kvier under et år. Den samlede bestand af køer var på 643.000, hvoraf de 96.000 var ammekøer. 87 pct. af bestanden findes på jyske besætninger., Faldet i hundyrbestanden skyldtes flere slagtninger af køer og kvier, samt en større eksport af levende dyr. Faldet i handyrbestanden skyldtes primært de seneste års store eksport af spædkalve. Derudover betyder de seneste års nedgang i antallet af køer, at der alt andet lige bliver født færre kalve., Stort set alle tyre og stude anvendes til kødproduktion, og de fleste slagtes omkring etårsalderen. Hovedparten af kvierne anvendes til udskiftning af malke- og ammekøer. De indgår derfor længere tid i bestanden., Kvægbestanden,  , 2013, 2014, Ændring,  , 31. dec., 31. mar., 30. juni , 30. sept. , 31. dec. , 31. dec. 2013, - 31. dec. 2014,  , 1.000 stk., pct., Kvæg i alt, 1, 583, 1, 575, 1, 585, 1, 576, 1, 553, -30, -1,9, Tyre og stude, 259, 260, 262, 261, 258, -1, -0,3, Under ½ år, 116, 116, 125, 124, 115, -2, -1,4, ½ år-1 år, 100, 98, 87, 89, 101, 2, 1,6, 1-2 år, 32, 35, 38, 35, 31, -1, -3,2, 2 år og over, 10, 11, 12, 13, 11, 0, 4,0, Kvier, 1, 661, 657, 660, 661, 652, -9, -1,3, Under ½ år, 157, 157, 164, 165, 158, 1, 0,4, ½ år-1 år, 155, 157, 152, 153, 160, 5, 3,5, 1-2 år, 287, 282, 280, 278, 276, -11, -4,0, 2 år og over, 62, 61, 63, 65, 58, -3, -5,5, Køer, 664, 659, 664, 654, 643, -21, -3,1, Malkekøer, 567, 561, 563, 553, 547, -20, -3,5, Ammekøer, 97, 97, 101, 102, 96, -1, -0,8, Drægtige kvier i alt, 200, 199, 197, 193, 192, -8, -4,1, 1-2 år, 160, 162, 159, 153, 156, -4, -2,6, 2 år og over, 40, 37, 38, 40, 36, -4, -9,8, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31. december 2014,  , Tyre og stude, Kvier, 2, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 257, 846, 652, 006, 547, 032, 96, 373, 1, 553, 257, Region Hovedstaden, 5, 085, 12, 185, 8, 780, 3, 508, 29, 558, København og Nordsjælland, 1, 2, 962, 6, 036, 3, 073, 2, 977, 15, 048, Landsdel Bornholm, 2, 123, 6, 149, 5, 707, 531, 14, 510, Region Sjælland, 18, 178, 31, 216, 20, 513, 11, 542, 81, 449, Region Syddanmark, 86, 830, 255, 321, 227, 006, 27, 054, 596, 211, Landsdel Fyn, 14, 350, 37, 186, 30, 720, 5, 941, 88, 197, Landsdel Sydjylland, 72, 480, 218, 135, 196, 286, 21, 113, 508, 014, Region Midtjylland, 90, 256, 196, 302, 160, 660, 30, 977, 478, 195, Landsdel Østjylland, 26, 517, 53, 110, 38, 325, 13, 268, 131, 220, Landsdel Vestjylland, 63, 739, 143, 192, 122, 335, 17, 709, 346, 975, Region Nordjylland, 57, 497, 156, 982, 130, 073, 23, 292, 367, 844, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1,  Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., 2, Inkluderer drægtige kvier., Kvægbestanden 31. december 2014, 26. januar 2015 - Nr. 34, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. april 2015, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/18808

    Nyt

    NYT: Mere korn og kraftfoder til dyrene

    3. februar 2015, I driftsåret 2013/2014 spiste husdyrene i landbruget mere korn og kraftfoder i øvrigt og mindre grovfoder end året før målt på foderenheder. En foderenhed svarer til energiindholdet i et kg byg. Forbruget af foder til svin, kvæg, fjerkræ og de øvrige husdyr er foreløbigt opgjort til 15,4 mia. foderenheder, hvilket er uændret i forhold til det foregående driftsår., Stigning i andel af importeret foder, Ligesom i driftsåret før blev en stor del af foderet importeret. Målt i energiindhold udgjorde importen i 2013/2014 24 pct. mod 23 pct. , sidste driftsår. Opgjort i proteinindhold udgjorde importen 41 pct. mod 38 pct. driftsåret før., Dansk korn til dyrene, Typisk bruges 70-80 pct. af den samlede danske kornhøst til foder. Målt i energiindhold var 91 pct. af kornet brugt til foder fra Danmark. Forbruget af korn til foder beregnes ud fra en samlet opgørelse af anvendelsen af korn (se alle detaljer på , www.statistikbanken.dk/foder1, ), hvoraf det bl.a. fremgår, at Danmark i de fleste år er nettoeksportør af korn., Dansk grovfoder til dyrene, Grovfoderet er stort set kun dansk. 97 pct. var produceret i Danmark ligesom sidste driftsår. Forbruget af grovfoder, målt i energiindhold, er faldet med 9 pct. i forhold til driftsår, et før. Høsten sidste driftsår var høj, hvilket gjorde, at grovfoder var mere tilgængeligt, og derfor udgjorde en større andel af foderet end dette driftsår. Set over en årrække har landbrugets samlede forbrug af foder været stort set konstant, hvilket også overordnet er tilfældet med husdyrbestanden. Grovfoder bruges især til kvæg., Stigning i importeret proteinfoder, Foder opgøres på to måder, efter protein- og energiindhold, for at kunne opgøre en samlet foderværdi. Oliek, ager, som er størst målt på proteinindhold, har en ma, rkant importandel med 93 pct., mens det for restprodukter ved fødevarefremstilling, fx mask, bærme og melasse samt fiskeprodukter, er næsten på to tredjedele. Grovfoder, som bidrager med 32 pct. af proteinindholdet, er næsten udelukkende baseret på dansk produktion., Oliekager domineret af import, Opgjort efter energiindhold produceredes 76 pct. af husdyrenes foder af dansk landbrug. Oliekager, som med 17 pct. af det samlede energiindhold i foderforbruget er det tredje største foderprodukt, havde en importandel på 92 pct. Denne var næsten uændret i forhold til driftsåret før., Foderforbruget opgjort i energi- og proteinindhold fordelt efter fodermidler. , 2013/2014*,  , Energiindhold, Proteinindhold,  , I alt, Dansk, Import, I alt, Dansk, Import,  , mio. FE, 1, pct., mio. kg, pct., Foderforbrug i alt , 15, 364, 76,1, 23,9, 2, 710, 58,9, 41,1, Korn, 6, 983, 90,9, 9,1, 657, 92,0, 8,0, Kraftfoder i øvrigt, 3, 403, 15,2, 84,8, 1, 175, 11,0, 89,0, Bælgsæd, 30, 66,5, 33,5, 6, 66,5, 33,5, Klid og fodermel, 107, 32,7, 67,3, 16, 37,7, 62,3, Oliekager, 2, 584, 8,0, 92,0, 964, 6,9, 93,1, Lucernemel, græsmel og -piller, 12, 48,3, 51,7, 3, 48,3, 51,7, Mask, bærme og melasse, 182, 46,7, 53,3, 24, 43,3, 56,7, Fiskemel, -ensilage og -affald, 308, 21,5, 78,5, 152, 21,5, 78,5, Mælk og mælkepulver, 43, 84,3, 15,7, 10, 80,4, 19,6, Foderfedt, 137, 46,1, 53,9, - , - , - , Grovfoder, 4, 978, 96,9, 3,1, 878, 98,1, 1,9, * Foreløbige tal., 1, FE står for foderenheder., Landbrugets foderforbrug 2013/2014, 3. februar 2015 - Nr. 50, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. januar 2016, Alle udgivelser i serien: Landbrugets foderforbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Opgørelsen af foderforbruget sker for at belyse en meget væsentlig indsatsfaktor i land-brugs- produktionen. Resultaterne anvendes bl.a. til næringsstofbalancer og til værdiberegning til statistikken for landbrugets bruttofaktorindkomst, hvor foder udgør ca. 40 pct. af udgifterne til forbruget i produktionen., Balancerne for produkter, som kan anvendes til foder, har et dobbelt formål: Dels skal de belyse, hvilke mæng-der der anvendes til produktion af fødevarer eller til industriel fremstilling, og dels skal de belyse foderforbruget opdelt efter indenlandsk og udenlandsk oprindelse. For andre produkter end korn indhentes der ikke oplysninger om lagre, hvilket betyder nogen usikkerhed i perio-diseringen til de enkelte driftsår. Et driftsår løber fra 1. juli til 30. juni det følgende år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forsyningen og forbruget af korn og foder, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/23240

    Nyt

    NYT: Mælkeproduktionen stiger trods lavere pris

    14. september 2016, Efter mælkekvotens ophør 1. april 2015 er mælkeproduktionen øget i Danmark, men i samme periode er mælkeprisen faldet. Den samlede mælkeproduktion steg 0,9 pct. i 2. kvartal i forhold til samme kvartal sidste år, mens den økologiske mælkeproduktion steg med 9,7 pct. I andet kvartal var 9,3 pct. af mælken økologisk., Tegn på lavere produktion fremadrettet, Prisfaldet har medført, at der nu slagtes flere køer i Danmark. Samtidig ønsker EU at forbedre mælkeproducenternes økonomi. Derfor har mælkeproducenterne nu mulighed for at søge støtte til at reducere deres mælkeproduktion. , Lille stigning i den samlede animalske produktion, Mængdeindekset for den animalske produktion steg med 0,5 pct. i andet kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Det skyldes, at produktionen af oksekød og mælk steg. Produktionen af animalske produkter lå på et højere niveau end i 2010, som er basisår i indekset. Dette gælder alle salgsprodukter undtagen svin., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2010, 2015, 2016, Ændring, 2. kvt. 2015,  ,  , 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt., - 2. kvt. 2016,  , promille, 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 102,5, 100,8, 96,9, 111,4, 103,0, 0,5, Kvæg, 42, 96,7, 102,5, 106,0, 115,8, 108,1, 11,8, Svin, 340, 97,1, 95,4, 85,8, 109,6, 96,9, -0,2, Fjerkræ, 25, 106,0, …, …, …, …, …, Mælk, 2, 213, 111,5, 109,8, 114,1, 113,7, 112,6, 0,9, Æg, 11, 111,4, …, …, …, …, …, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset., Eksport af smågrise stiger forsat - slagtninger af svin i Danmark falder, Den totale produktion af svin steg i andet kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Produktionen af svinekød i Danmark faldt imidlertid med 2,7 pct., hvilket skyldes, at antallet af slagtninger af svin faldt, mens eksporten af smågrise steg. Smågrisene bliver opfedet primært i Tyskland og Polen.  , Animalsk produktion,  , 2015, 2016,  , Ændring, 2. kvt. 2015,  , 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt.,  , - 2. kvt. 2016,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 121,1, 43,9, 45,2, 51,1, 140,2,  , 15,8, Slagtninger, 1, 109,6, 41,2, 42,0, 47,2, 130,5,  , 19,1, Eksport af levende kvæg til slagtning, 11,5, 2,6, 3,2, 3,9, 9,7,  , -15,7, Heraf kalve, 8,5, 2,5, 2,6, 3,6, 8,7,  , 1,8,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 32,0, 11,8, 12,1, 13,4, 37,2,  , 16,3,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 418,0, 2, 493,4, 2, 307,6, 2, 747,5, 7, 548,5,  , 1,8, Slagtninger, 1, 4, 421,6, 1, 378,6, 1, 184,1, 1, 642,6, 4, 205,4,  , -4,9, Eksport af levende svin , 2, 996,4, 1, 114,7, 1, 123,4, 1, 104,9, 3, 343,1,  , 11,6, Heraf smågrise, 2, 914,7, 1, 088,3, 1, 103,3, 1, 065,1, 3, 256,7,  , 11,7,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 465,4, 148,9, 132,8, 171,3, 453,1,  , -2,7,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 25, 087, …, …, …, …,  , …,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 366,7, 448,8, 465,9, 464,5, 1, 379,2,  , 0,9, Heraf økologisk, 117,1, 42,6, 42,6, 43,2, 128,4,  , 9,7, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., Animalsk produktion (kvt.) 2. kvt. 2016, 14. september 2016 - Nr. 388, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2016, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20973

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation