Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 4111 - 4120 af 4612

    NYT: 2016 var lidt af en tåreperser for danske biograffilm

    16. marts 2017, Danske film solgte 2,7 mio. biografbilletter i 2016, hvilket er næsten 1,4 mio. færre end i 2015, og det laveste antal siden 2009. Selvom dansk film samlet set havde et lavt billetsalg, er de to mest sete film dog danske, nemlig , Flaskepost fra P, med 688.000 solgte billetter og , Klassefesten 3: Dåben, med 525.000 solgte billetter. I alt blev der i 2016 solgt 13 mio. biografbilletter, hvilket er et fald på 6 pct. i forhold til 2015., Dansk films markedsandel var på 21 pct., Dansk films andel af det samlede billetsalg faldt fra 30 pct. i 2015 til 21 pct. i 2016. Siden år 2000 har dansk films andel af det samlede billetsalg svinget mellem 17 pct. og 32 pct. 36 danske film havde premiere i 2016 mod 35 året før. I 2016 opnåede seks danske film at sælge over 100.000 biografbilletter, mens 14 danske film opnåede det samme året før. Det bedste år for dansk film siden 1980 var i 2008, hvor dansk film solgte knap 4,3 mio. billetter. Det dårligste år var 1995 med kun 776.000 solgte billetter. , Amerikanske film har den højeste markedsandel, I 2016 blev der i danske biografer vist 512 film fra 40 forskellige lande. Der blev solgt knapt 7,8 mio. billetter til amerikanske film i 2016, hvilket er 12 pct. flere end i 2015. 60 pct. af alle solgte biografbilletter var således til amerikanske film, selvom kun 37 pct. af alle viste film og 42 pct. af alle premierefilm var amerikanske. 189 amerikanske film fandt vej til danske biografer i 2016 heraf 107 premierefilm. Den mest sete amerikanske film i 2016 var , The Revenant, med 341.000 solgte billetter. , Lidt flere biografsæder, I 2016 var der 163 biografer i Danmark med i alt 444 sale og 61.200 sæder. Siden 2000 er antallet af biografsæder steget med ca. 6.000, mens antallet af biografer stort set er uændret., De ti mest sete film solgte 29 pct. af alle billetter, Der blev solgt billetter for 896 mio. kr. i 2016. 29 pct. af samtlige solgte billetter og 31 pct. af alle billetindtægterne stammede fra de ti mest sete biograffilm. , De ti mest sete biograffilm. 2016, Filmens navn, Nationalitet, Premiere, uge, Antal solgte, billetter, Billet-, indtægter,  ,  ,  , 1 000 billetter, 1, 000, kr., I alt,  ,  , 12, 994, 895, 526, Flaskepost fra P, Danmark/Sverige, 09, 688, •, Klassefesten 3: Dåben, Danmark, 40, 525, •, The Revenant, USA, 03, 341, •, Zootropolis, USA, 06, 332, •, Rogue one: A Star Wars story, USA, 50, 330, •, Deadpool, USA, 06, 324, •, Kæledyrenes hemmelige liv, Japan/USA, 31, 322, •, Fantastiske skabninger og hvor de findes, USA/Storbritannien, 46, 319, •, Kollektivet, Danmark, 02, 293, •, Kung Fu Panda 3, Kina/USA, 11, 280, •, Anm.: Film med to nationaliteter er koproduktioner., Populære filmserier, Fire af de ti mest sete film var en del af en filmserie. , Flaskepost fra P, , , Rogue one: A Star Wars story, , , Klassefesten 3:Dåben, , og , Kung Fu Panda 3, . , Flaskepost fra P, er den tredje filmatisering af Jussi Adler-Olsens bøger. De foregående var , Kvinden i buret, og , Fasandræberne, . Tilsammen har de solgt 2,1 mio. billetter. Alle tre film i serien om , Klassefesten, har også været store biografsucceser, som i alt har solgt 1,6 mio. billetter. De otte , Star Wars, film har samlet set solgt knapt 3,9 mio. billetter, mens , Kung Fu Panda, serien har solgt under 1 mio. billetter., Gennemsnitligt antal tilskuere pr. film. Alle film og premierefilm 2016,  , 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016,  , gns. antal tilskuere pr. film, Årets premierefilm:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Alle lande, 47, 58, 60, 51, 45, 55, 52, 47, 50, 49, Danmark, 76, 117, 71, 85, 87, 127, 122, 103, 106, 70, Norden ekskl. Danmark, 2, 20, 201, 4, 27, 19, 30, 20, 5, 31, Europa udenfor Danmark, 27, 32, 57, 21, 22, 30, 18, 14, 25, 20, Verden udenfor Europa og USA, 9, 11, 27, 19, 8, 7, 7, 18, 9, 29, USA, 56, 60, 63, 66, 55, 58, 59, 60, 63, 69, Færre tilskuere i gennemsnit til danske film, Der blev i gennemsnit solgt 70.000 billetter pr. film til danske premierefilm og næsten lige så mange til amerikanske film (69.000). Fra 2015 til 2016 faldt det gennemsnitlige tilskuerantal til danske film med 34 pct., mens amerikanske premierefilm oplevede det højeste antal gennemsnitlige antal solgte billetter pr. premierefilm siden 2003., Biografer og film 2016, 16. marts 2017 - Nr. 112, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. april 2018, Alle udgivelser i serien: Biografer og film, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken omfatter spillefilm, som har været vist ved offentlige forestillinger i Danmark. Lukkede forestillinger, forestillinger i forskellige klubber mv. (fx pensionistklubber og børnefilmklubber) er ikke med i opgørelserne. Opgørelsen omfatter ikke Færøerne og Grønland., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Biografer og film, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/24590

    Nyt

    NYT: Gennemsnitsalderen stiger mest i landdistrikterne

    11. april 2017, Siden 2009 er gennemsnitsalderen i landdistrikterne steget med 3,5 år. Fra i 2009 at ligge på 38,4 år steg den frem til 2017 til 41,9 år. For byer med mellem 200 og 19.999 indbyggere steg gennemsnitsalderen med 2,0 år, og for de større byer med mellem 20.000 og 99.999 indbyggere steg den med 1,1 år. For de største byer med mindst 100.000 indbyggere, dvs. Hovedstadsområdet, Århus, Odense og Aalborg, faldt gennemsnitsalderen derimod med 0,2 år fra 2009 til 2013 for igen at stige med 0,1 år frem til 2017., Jo større by - jo større andel udgør indvandrere og efterkommere, Andelen af befolkningen med dansk oprindelse er størst i de mindste byer og landdistrikterne. Andelen falder jo større byen er. I Hovedstadsområdet er 78 pct. af dansk oprindelse. Omvendt gælder for indvandrere og efterkommere, at jo større by, jo større er andelen af indvandrere og efterkommere. I Hovedstadsområdet er 16 pct. indvandrere og 5 pct. efterkommere., Beskedent fald i befolkningen i landdistrikterne, Fra 1. januar 2016 til 1. januar 2017 er antallet af indbyggere i landdistrikterne faldet med 500, hvilket er et meget beskedent fald sammenholdt med tidligere år. I perioden 1. januar 2010 til 1. januar 2013 faldt antallet af indbyggere i landdistrikterne med 22.669, og i perioden 1. januar 2013 til 1. januar 2016 faldt det med 10.907. , Halvdelen af befolkningen bor i byer med mindst 20.000 indbyggere, Næsten en fjerdedel af befolkningen - nemlig 22,5 pct. - bor i Hovedstadsområdet, og godt halvdelen bor i byer med mindst 20.000. Godt trefjerdedele bor i byer med mindst 2.000 indbyggere, mens 12,1 pct. af befolkningen bor i landdistrikterne., Befolkningen i hovedstadsområdet, øvrige byområder og landdistrikter. , 1. januar 2016 og 2017,  , Antal, byområder, Antal, indbyggere, Indbyggere i pct., af hele befolkningen, Indbyggere i pct. kumuleret,  , 2016, 2017, 2016, 2017, 2016, 2017, 2016, 2017, Hele landet, 1, 421, 1, 416, 5, 707, 251, 5, 748, 769, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Byområder, 1, 419, 1, 414, 5, 000, 896, 5, 043, 130, 87,6, 87,7, •, •, Hovedstadsområdet, 1, 1, 1, 1, 280, 371, 1, 295, 686, 22,4, 22,5, 22,4, 22,5, Byområder i øvrigt med:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 100.000 indbyggere og derover, 3, 3, 552, 155, 559, 122, 9,7, 9,7, 32,1, 32,3, 50.000-99.999 indbyggere, 6, 6, 356, 630, 359, 873, 6,2, 6,3, 38,4, 38,5, 20.000-49.999 indbyggere, 23, 23, 741, 397, 747, 088, 13,0, 13,0, 51,3, 51,5, 10.000-19.999 indbyggere, 31, 31, 436, 780, 440, 741, 7,7, 7,7, 59,0, 59,2, 5.000-9.999 indbyggere, 55, 55, 389, 629, 392, 466, 6,8, 6,8, 65,8, 66,0, 2.000-4.999 indbyggere, 174, 176, 533, 980, 541, 396, 9,4, 9,4, 75,2, 75,4, 1.000-1.999 indbyggere, 216, 212, 303, 816, 299, 192, 5,3, 5,2, 80,5, 80,6, 500-999 indbyggere, 312, 317, 218, 610, 222, 208, 3,8, 3,9, 84,3, 84,5, 250-499 indbyggere, 413, 412, 146, 097, 145, 492, 2,6, 2,5, 86,9, 87,0, 200-249 indbyggere, 185, 178, 41, 431, 39, 866, 0,7, 0,7, 87,6, 87,7, Landdistrikter, •, •, 695, 306, 694, 806, 12,2, 12,1, •, •, 1-99, •, •, 603, 201, 599, 835, 10,6, 10,4, •, •, 100-199, •, •, 92, 105, 94, 971, 1,6, 1,7, •, •, Uden fast bopæl, •, •, 11, 049, 10, 833, 0,2, 0,2, •, •, 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By., Byopgørelsen 1. januar 2017, 11. april 2017 - Nr. 153, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. april 2018, Alle udgivelser i serien: Byopgørelsen, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR) og kortdata fra SDFI (Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/23802

    Nyt

    NYT: Ingen store kønsforskelle på flytning fra små byer

    1. juli 2015, Der er generelt ikke meget store forskelle på yngre mænds og kvinders nettofraflytning fra de mindre byer og landdistrikter. For de 17-24-årige mænd og kvinder lå den største forskel i Region Hovedstaden, hvor lidt flere kvinder end mænd fraflyttede netto. For de 25-39-årige lå den største forskel i nettoflytninger for mænd og kvinder i Region Sjælland, hvor flere kvinder end mænd flyttede til en lille by i 2014., Unge flytter fra de små byer og landdistrikterne, I alle regioner fraflyttede der flere 17-24 årige fra mindre byer og landdistrikter med under 2.000 indbyggere i 2014, end der tilflyttede. Nettofraflytningen var størst i Region Midtjylland og Region Syddanmark efterfulgt af Region Sjælland og Region Nordjylland. Modsat gælder, at der var en nettotilflytning til de mindre byer og landdistrikterne for de 25-39-åriges vedkommende. Her var nettotilflytningen størst i de mindre byer og landdistrikter i Region Syddanmark og Region Midtjylland efterfulgt af Region Sjælland og Region Hovedstaden. Region Nordjylland har med 283 den mindste nettotilflytning af de 25-39-årige til byerne med under 2.000 indbyggere., Ældre flytter fra de mindre byer, I alle regioner er der fraflyttet flere over 64 år fra byerne med under 2.000 indbyggere og landdistrikter end der er tilflyttet og flest i Region Syddanmark og Region Midtjylland. For både de 0-16-årige og 40-64-årige er der i Region Hovedstaden og Region Sjælland tilflyttet flere til de mindste byer og landdistrikter, end der er fraflyttet. Hvorimod der i Region Midtjylland, Region Nordjylland og især i Region Syddanmark er fraflyttet flere end der er tilflyttet., Hver fjerde flytning sker til eller indenfor hovedstadsområdet, Hver fjerde flytning eller 216.834 flytninger blev foretaget til eller indenfor hovedstadsområdet og hver femte eller 175.548 blev foretaget indenfor hovedstadsområdet. Hver ottende flytning eller 104.133 blev foretaget mellem eller indenfor byer med mellem 20.000 og 99.999 indbyggere. I alt blev der foretaget 845.267 flytninger i 2014. det er en stigning på 6 pct. siden 2009, hvor antallet af årlige flytninger havde nået sit laveste niveau siden 1982. , Tre ud af fire flytter fra landdistriktet til by, I alt blev der foretaget 82.611 flytninger fra og indenfor landdistrikter og 74.857 flytninger til og indenfor landdistrikterne. 44 pct. af fraflytningerne fra landdistrikterne foretages til en by med under 2.000 indbyggere eller landdistrikt. , Flytninger efter fra- og tilflytningsbyens størrelse. 2014,  , Størrelse på tilflytningsby, I alt, Størrelse på fraflytningsby, Hoved-, stads-, området, 100.000, indb. og , derover, 20.000, -99.999 indb.,  , 2.000, -19.999, indb., 200, -1.999, indb., Under 200 indb., (inkl. land-, distrikter), Uoplyst,  , 2014, 2009, I alt 2009, 194, 683, 100, 727, 161, 878, 168 186, 1, 77, 783, 69, 181, 24, 940, , 797, 378, I alt 2014, 216, 834, 110, 321, 172 790, 1, 173, 971, 82, 267, 74, 857, 14, 227, 845, 267, , Flytninger i 2014,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Hovedstadsområdet, 2, 175, 548, 3, 261, 12, 108, 12, 167, 4, 607, 4, 939, 1, 601, 214, 231, 190, 112, 100.000 indb. og derover, 5, 952, 71, 220, 7, 323, 11, 681, 5, 121, 5, 652, 3, 182, 110, 131, 98, 506, 20.000-99.999 indb., 12, 458, 8, 615, 104, 133, 16, 784, 12, 272, 11, 345, 3, 434, 169, 041, 157, 950, 2.000-19.999 indb., 11, 700, 12, 329, 18, 968, 90, 160, 16, 371, 16, 908, 3, 007, 169, 443, 167, 460, 200-1.999 indb., 4, 218, 5, 848, 13, 867, 19, 148, 27, 142, 13, 269, 1, 211, 84, 703, 78, 294, Under 200 indb. (inkl. landdistrikter), 4, 750, 6, 629, 12, 815, 20, 480, 15, 333, 21 370, 3, 1, 234, 82, 611, 78, 444, Uoplyst, 2, 208, 2, 419, 3, 576, 3, 551, 1, 421, 1, 374, 558, 15, 107, 26, 612, 1, Birkerød har passeret de 20.000 indbyggere siden 2009., 2, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund,, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By., 3, De 13.992 blev foretaget inden for samme kommune og 7.378 inden for landdistrikterne henover en kommunegrænse., Flytninger 2014, 1. juli 2015 - Nr. 340, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Flytninger, Kontakt, Lars Peter Smed Christensen, , , tlf. 20 42 35 51, Kilder og metode, Den 26. juni 2025 er der offentliggjort seks nye tabeller om unges flytninger, som alle starter i 2007, da det er første år efter den seneste kommunalreform. Alle tabeller indeholder variablen flyttetype, således at man for de 15-29-årige kan se om flytningen enten vedrører flytninger fra forældre, flytninger til forældre, flytninger med/mellem forældre eller øvrige flytninger. Flyttetypen flyttet fra forældre omfatter flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede fra en adresse, hvor mindst én forælder boede til en ny adresse, hvor ingen af personens forældre boede. Dette kan ses som et udtryk for antallet af flytninger, hvor unge flyttede hjemmefra. Se alle statistikbanktabeller vedr. flytninger i Danmark i , Statistikbanken, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19519

    Nyt

    NYT: Kraftigt fald i beskæftigelsen i andet kvartal 2020

    19. august 2020, Efter COVID-19 nedlukningen i midten af marts er beskæftigelsen faldet med 61.000 personer fra første til andet kvartal 2020 og var dermed 47.000 lavere end i andet kvartal sidste år. Der var ifølge , Arbejdskraftundersøgelsen, (AKU) 2.727.000 beskæftigede personer i andet kvartal 2020, når der korrigeres for sæsonudsving. Beskæftigelsen er dermed faldet til det niveau, den lå på i første kvartal 2018. Påvirkningen af AKU-tallene fra COVID-19 nedlukningen og de tiltag, der er iværksat for at imødegå konsekvenserne af nedlukningen, er beskrevet i afsnittet om ", Særlige forhold ved denne offentliggørelse, "., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku100K, ., Faldet i beskæftigelsen er størst hos de yngste samt de 35-44-årige, Faldet i beskæftigelsen det seneste år er hovedsageligt forekommet for de yngste på 15-24 år og for de 35-44-årige. For begge disse aldersgrupper er beskæftigelsen faldet med mere end 20.000. De unge har oplevet et fald fra 400.000 til 378.000 beskæftigede, mens beskæftigelsen for de 35-44-årige er faldet fra 603.000 til 575.000. Beskæftigelsen er faldet med 6.000 for de 45-54-årige, stort set uændret for de 55-64-årige, mens den er steget med 9.000 for de 25-34-årige. , AKU-ledigheden er steget med 12.000 fra første til andet kvartal, Fra første til andet kvartal 2020 er AKU-ledigheden steget med 12.000 personer, og siden andet kvartal sidste år er stigningen på 13.000 personer. Stigningen siden samme kvartal året før er langt overvejende sket blandt personer, der er nettoledige ifølge den registerbaserede ledighedsstatistik. Denne gruppe er steget med 17.000, mens antallet af AKU-ledige, der modtog aktiveringstilbud, er faldet med 8.000. Antallet af AKU-ledige, der ikke var bruttoledige steg lidt, idet AKU ledige, der samtidig er studerende, er steget med 3.000, og øvrige AKU-ledige er steget med 2.000. , 15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus. 2. kvt. 2020,  , Ikke-sæsonkorrigerede tal, Sæsonkorrigerede hovedtal,  , Antal, Usikkerhed, 2. kvt. 2019, - 2. kvt. 2020, Antal, 1. kvt. 2020, - 2. kvt. 2020,  , 1.000 personer, 15-64-årige i alt, 3, 700, •, -6, ..., ..., I arbejdsstyrken, 2, 887, ±16, -34, 2, 886, -48, Beskæftigede i alt, 2, 733, ±15, -48, 2, 727, -61, 15-24-årige, 378, •, -22, …, …, 25-34-årige, 576, •, 9, …, …, 35-44-årige, 575, •, -28, …, …, 45-54-årige, 680, •, -6, ..., ..., 55-64-årige, 525, •, 1, …, …, AKU-ledige, 153, ±11, 13, 159, 12, Nettoledige, 70, ±6, 17, …, …, Aktiverede, 2, ±1, -8, …, …, Studerende, 32, ±5, 3, …, …, Øvrige AKU-ledige, 50, ±8, 2, …, …, Uden for arbejdsstyrken, 813, ±16, 28, 813, 39, Anm.: Den statistiske usikkerhed, der er anført i tabellen, viser 95 pct.-konfidensintervallet på de ikke-sæsonkorrigerede tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku100K, , , aku110k, , , aku230k, og , aku510k, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Store dele af samfundet blev lukket ned som følge af COVID-19 i midten af marts. Både selve nedlukningen og de foranstaltninger, der blev sat i værk for at afbøde virkningerne af nedlukningen, påvirkede arbejdsmarkedet meget kraftigt., Nedlukningen af samfundet medførte, at mange blev sendt hjem fra arbejde. I det offentlige med fuld løn og i det private med støtte fra lønkompensationsordningen. Begge disse grupper er midlertidigt fraværende fra arbejde, men er stadig beskæftigede. Trods disse foranstaltninger medførte COVID-19 nedlukningen afskedigelse af mange lønmodtagere. For mange selvstændige betød nedlukningen af samfundet, at deres omsætning faldt bort, og på trods af hjælpepakken til dækning af omsætningsnedgang blev selvstændige virksomheder lukket.  , I perioden fra 12. marts til 26. maj ophørte jobcentrene med at anvise job og med at kræve, at personer, der modtog dagpenge eller kontanthjælp, skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Både i den forholdsvis lille del af første kvartal og den store del af andet kvartal, hvor dette var gældende, har det givetvis reduceret stigningen i antallet af AKU-ledige i forhold til, hvad COVID-19 nedlukningen ellers ville have betydet, idet AKU-ledige alene omfatter personer, der svarer, at de ikke er beskæftigede, og at de har søgt arbejde, og at de kan starte på et job med kort varsel., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2020, 19. august 2020 - Nr. 310, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2020, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30092

    Nyt

    NYT: Betydeligt færre AKU-ledige

    23. maj 2018, AKU-ledigheden er fra fjerde kvartal 2017 til første kvartal 2018 faldet med 10.000 personer. I første kvartal 2018 er der 147.000 AKU-ledige svarende til en ledighedsprocent på 5,0 pct. AKU-ledigheden har ikke været under 150.000 personer siden første kvartal 2009. Det viser de sæsonkorrigerede tal fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)., Fald i alle undergrupper af ledige, Fra første kvartal 2017 til første kvartal 2018 er der tale om et fald i AKU-ledigheden på 36.000 personer ifølge de ikke-sæsonkorrigerede tal. Gruppen af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er faldet med 9.000 personer, mens gruppen af aktiverede er faldet med 7.000 personer fra første kvartal 2017 til første kvartal 2018. Samlet set er den gruppe af personer, der er bruttoledige ifølge både registrene og AKU, faldet med 16.000 personer i perioden. , Den registerbaserede bruttoledighed offentliggøres månedligt. Gennemsnittet for bruttoledigheden i de tre første måneder af 2018 er 5.000 lavere end i den tilsvarende periode året før., Gruppen af studerende har det største fald i ledigheden på 13.000 personer, mens øvrige AKU-ledige er faldet med 7.000 personer., AKU-ledige fordelt på køn, alder, uddannelse og ledighedsstatus, 15-64-årige. 1. kvt. 2017 og 1. kvt. 2018,  , 1. kvt. 2017, 1. kvt. 2018, Forskel, 1. kvt. 2017-, 1. kvt. 2018,  , 1.000 personer, Køn,  ,  ,  , Mænd, 102, 76, -26, Kvinder, 89, 80, -9, Alder,  ,  ,  , 15-24, 55, 45, -10, 24-59, 127, 102, -25, 60-64, 9, 9, 0, Uddannelse,  ,  ,  , Grundskole, 60, 51, -9, Erhvervsudd. og gymnasium, 62, 49, -13, Kort- og mellemlang videregående udd., 33, 29, -4, Lang videregående udd. og ph.d., 19, 20, 1, Uoplyst, 18, 7, -11, Ledighedsstatus,  ,  ,  , Dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere, 71, 62, -9, Aktiverede, 17, 10, -7, Studerende, 45, 32, -13, Øvrige AKU-ledige, 59, 52, -7, Faldet i AKU-ledigheden er overvejende båret af mænd, Det er især mændene, der står for faldet i AKU-ledigheden fra første kvartal 2017 til første kvartal 2018. Der er 26.000 færre AKU-ledige mænd, mens der er 9.000 færre AKU-ledige kvinder. Der er både betydelige fald i ledigheden for aldersgrupperne 15-24 år og 25-59 år, mens AKU-ledigheden for aldersgruppen 60-64 år er uændret., Lavest uddannede har det største fald i AKU-ledigheden, AKU-ledigheden er faldet inden for alle uddannelsesniveauer undtaget , lang videregående uddannelse og ph.d., , hvor AKU-ledigheden er stort set uændret fra første kvartal 2017 til første kvartal 2018. Uddannelsesniveauet dækker over personens højeste fuldførte uddannelse. Langt det største fald i AKU-ledigheden er sket i uddannelsesgrupperne , grundskole, og , erhvervsuddannelse og gymnasium, , der samlet står for knap 60 pct. af faldet i AKU-ledigheden. Det er således inden for de grupper med lavest uddannelsesniveau, at faldet i AKU-ledigheden er størst., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2018, 23. maj 2018 - Nr. 200, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. august 2018, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/25559

    Nyt

    NYT: Flest har bijob i Sverige, Nederlandene og Danmark

    21. januar 2015, Andelen af beskæftigede 15-74-årige i Danmark, der havde mere end et job, var 7,2 pct. i tredje kvartal sidste år. Det gav Danmark den tredjehøjeste andel af beskæftigede med bijob blandt EU's 28 medlemslande. Den højeste andel med bijob havde Sverige med 9,1 pct. efterfulgt af Nederlandene med 8,3 pct. EU-gennemsnittet var 4,0 pct. De laveste andele havde Bulgarien med 0,6 pct., Slovakiet med 0,9 pct. og Italien med 1,2 pct. Det viser de seneste tal fra den fælleseuropæiske arbejdskraftundersøgelse Labour Force Survey., Næsten hver tiende beskæftigede kvinde i Nederlandene havde bijob, I Nederlandene havde 9,4 pct. af de beskæftigede kvinder to eller flere job - den højeste andel blandt kvinderne i EU i tredje kvartal sidste år. Den næsthøjeste andel med bijob havde de beskæftigede kvinder i Sverige med 8,7 pct., For mændenes vedkommende havde Sverige med 9,5 pct. den højeste andel, mens Polen havde den næsthøjeste andel, som udgjorde 7,6 pct., I Danmark var andelen med bijob 7,2 pct. for både kvinder og mænd. EU-gennemsnittet var på 3,8 pct. for mændene og 4,2 pct. for kvinderne. , Bijob mest udbredt blandt beskæftigede med videregående uddannelse, I Danmark og de fleste EU-lande er bijob mest udbredt blandt beskæftigede med videregående uddannelse. EU-gennemsnittet udgjorde 5,1 pct. blandt beskæftigede med videregående uddannelse, 3,8 pct. blandt beskæftigede med gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse og 2,8 pct. for de grundskoleuddannede., Nederlandene var med 10,3 pct. det EU-land, hvor den højeste andel af beskæftigede med videregående uddannelse havde bijob, mens andelen med 5,9 pct. var væsentligt lavere for de beskæftigede, der kun har grundskoleuddannelse. Det modsatte gjorde sig derimod gældende i Luxembourg, hvor der kun 2,6 pct. af de beskæftigede med videregående uddannelse og 4,9 pct. af de grundskoleuddannede havde mere end et job. , Hovedtallene fra den danske arbejdskraftundersøgelse 3. kvt. 2014 kan ses i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 582, fra 2014., Andel af beskæftigede med bijob fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau. , 15-74 år. 3. kvt. 2014,  , Køn, Uddannelse,  , I alt, Mænd, Kvinder, Grundskole-, uddannelse, Gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse , Videregående uddannelse,  , pct., EU , 4,0, 3,8, 4,2, 2,8, 2, 3,8, 3, 5,1, Sverige, 9,1, 9,5, 8,7, 7,7, 9,3, 9,4, Nederlandene, 8,3, 7,4, 9,4, 5,9, 8,0, 10,3, Danmark, 7,2, 7,2, 7,2, 6,0, 7,1, 8,5, Polen, 6,4, 7,6, 4,8, 4,4, 5,7, 8,1, Litauen, 6,2, 5,7, 6,7, ... , 5,7, 7,3, Finland, 5,3, 5,4, 5,2, 4,4, 5,0, 5,9, Tyskland, 5,1, 4,6, 5,6, 3,5, 5,0, 5,9, Malta, 1, 4,4, 5,2, 3,3, 3,0, 4,8, 6,6, Frankrig, 4,4, 3,8, 5,0, 4,7, 3,8, 4,8, Portugal, 4,3, 5,2, 3,4, 3,4, 3,5, 7,1, Belgien, 4,3, 4,5, 4,0, 2,4, 3,8, 5,6, Estland, 4,2, 3,3, 5,1, ... , 2,1, 7,2, Østrig, 4,1, 4,4, 3,8, 2,5, 3,6, 5,7, Slovenien, 4,0, 5,0, 2,7, 4,3, 4,1, 3,6, Storbritannien, 3,8, 3,1, 4,7, 2,9, 3,3, 4,8, Letland, 3,7, 3,2, 4,2, ... , 2,1, 7,1, Cypern, 3,5, 4,8, 2,1, 4,3, 3,1, 3,6, Luxembourg, 3,4, 2,5, 4,3, 4,9, 3,6, 2,6, Kroatien, 1, 2,4, 2,4, 2,4, ... , 2,5, 2,5, Irland, 2,4, 2,9, 1,7, 3,4, 2,3, 2,2, Tjekkiet, 2,2, 2,0, 2,4, 0,4, 1,8, 3,7, Rumænien, 2,1, 2,4, 1,8, 1,4, 2,7, 1,3, Spanien, 2,1, 1,8, 2,3, 1,6, 1,5, 2,7, Grækenland, 1,7, 2,1, 1,1, 2,6, 1,1, 1,7, Ungarn, 1,4, 1,5, 1,3, 0,6, 1,1, 2,3, Italien, 1,2, 1,0, 1,4, 0,6, 1,0, 2,6, Slovakiet, 0,9, 1,0, 0,8, ..., 0,7, 1,9, Bulgarien, 1, 0,6, 0,6, 0,5, ..., ... , 1,1, 1, Tallene for Bulgarien, Malta og Kroatien er usikre og skal derfor tages med forbehold., 2, Tallet er eksklusive Litauen, Estland, Letland, Kroatien, Slovakiet og Bulgarien., 3, Tallet er eksklusive Bulgarien., Kilde: Eurostat, Labour Force Survey., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 3. kvt. 2014, 21. januar 2015 - Nr. 28, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. april 2015, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode,  Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/18804

    Nyt

    NYT: Beskæftigelsen højere end nogensinde

    23. september 2019, Arbejdskraftundersøgelsens, (AKU) nye kvalitetsforbedrede tidsserie fra 2008 og frem viser, at antallet af beskæftigede i alderen 15-64 år i andet kvartal 2019 var højere end nogensinde før. I dette kvartal lå beskæftigelsen på 2.772.000 personer. Dette er en stigning på 7.000 siden forrige kvartal, hvor beskæftigelsen første gang oversteg det høje niveau i 2008, og en stigning på 35.000 i løbet af det seneste år. Beskæftigelsen var 219.000 personer højere end det relative lavpunkt omkring årsskiftet 2013/2014. Dette kan sammenlignes med stigningen i beskæftigelsen i samme periode på ca. 240.000 personer opgjort i , Arbejdstidsregnskabet, , der i modsætning til , Arbejdskraftundersøgelsen, inkluderer personer uden for aldersgruppen 15-64 år og personer, som bor i udlandet. Udviklingen i , Arbejdskraftundersøgelsen, resulterede i andet kvartal 2019 i en beskæftigelsesfrekvens på 74,9 pct. af arbejdsstyrken. Alle tal i artiklen er sæsonkorrigerede med mindre andet er angivet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku100K, og , aku101K, ., Faldende tendens i AKU-ledigheden, AKU-ledigheden har haft en faldende tendens, siden den var på sit højeste niveau i andet kvartal 2012, hvor 238.000 personer i alderen 15-64 år var AKU-ledige. Syv år efter - i andet kvartal 2019 - var AKU-ledigheden nede på 146.000 personer. AKU-ledigheden er dog fortsat højere end i begyndelsen af 2008, hvor 85.000 var ledige. I løbet af det seneste kvartal er AKU-ledigheden faldet med 6.000 personer, og i løbet af det seneste år er AKU-ledigheden faldet med 8.000 personer. Ledighedsprocenten, som angiver de AKU-lediges andel af arbejdsstyrken, var i andet kvartal 2019 på 5,0 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku100K, og , aku101K, ., Det seneste års fald i AKU-ledigheden er koncentreret i gruppen af øvrige, I faktiske (dvs. ikke sæsonkorrigerede) tal er AKU-ledigheden ligeledes faldet med 8.000 personer i løbet af det seneste år. Gruppen af AKU-ledige, der også er registrerede som nettoledige, var med en stigning på 1.000 personer stort set på samme niveau i andet kvartal 2019 som i samme kvartal året før. Antallet af AKU-ledige, der er registrerede som i aktivering, er i samme periode steget med 2.000, mens antallet af AKU-ledige, der samtidig er studerende, er faldet med 2.000. Faldet i AKU-ledigheden i løbet af det seneste år er dermed hovedsageligt sket i gruppen af øvrige AKU-ledige, som er faldet med 8.000 personer i faktiske tal. Øvrige AKU-ledige omfatter bl.a. personer uden ydelse og ikke-bruttoledige kontanthjælpsmodtagere., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ny opregning, Fra andet kvartal 2019 er der indført en ny opregning, hvor der anvendes mere aktuel hjælpeinformation end hidtil. Den mest betydningsfulde ændring i opregningen er indførelsen af data fra , Beskæftigelse for Lønmodtagere, , der går tilbage til 2008. Således har vi nu nye kvalitetsforbedrede tidsserier tilbage til 2008. Hovedserierne er endvidere blevet korrigeret for de databrud, der var mellem 2015 og 2016 og igen mellem 2016 og 2017. Revisionerne som følge af den nye opregning er små på ledigheden, og niveauet er stort set uændret, mens revisionerne er store for beskæftigelsen og personer uden for arbejdsstyrken. Beskæftigelsen revideres i de fleste kvartaler ned med 30-70.000 personer i løbet af perioden, og personer uden for arbejdsstyrken opjusteres tilsvarende. Du kan læse mere om baggrund og motivation for ændring af opregning: , Ny opregning 2019 - teoretisk, og mere om, hvordan ændringerne påvirker tallene: , Ny opregning 2019 - faktisk, ., 15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus. 2. kvt. 2019,  , Ikke-sæsonkorrigerede tal, Sæsonkorrigerede hovedtal,  , Antal, Usikkerhed, 2. kvt. 2018, - 2. kvt. 2019, Antal, 1. kvt. 2019, - 2. kvt. 2019,  , 1.000 personer, 15-64-årige i alt, 3, 706, •, 12, ..., ..., I arbejdsstyrken, 2, 921, ±15, 27, 2, 919, 1, Beskæftigede i alt, 2, 781, ±14, 35, 2, 772, 7, Heltid, 2, 115, ±21, 23, …, …, Deltid, 666, ±20, 12, …, ..., AKU-ledige, 140, ±10, -8, 146, -6, Dagpenge/kontanthjælp, 53, ±5, 1, …, …, Aktiverede, 10, ±3, 2, …, …, Studerende, 29, ±5, -2, …, …, Øvrige AKU-ledige, 48, ±7, -8, …, …, Uden for arbejdsstyrken, 785, ±15, -15, 784, -2, Anm.: Den statistiske usikkerhed, der er anført i tabellen, viser 95 pct.-konfidensintervallet på de ikke-sæsonkorrigerede tal. , Ny opregningsmetode er indført., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku100K, , , aku110K, og , aku510K, . , Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2019, 23. september 2019 - Nr. 348, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/29152

    Nyt

    NYT: Fortsat stigning i beskæftigelsen

    22. august 2018, I andet kvartal 2018 var 75,4 pct. af de 15-64-årige beskæftigede. Det er det højeste niveau for beskæftigelsesfrekvensen siden tredje kvartal 2009. Fra første til andet kvartal 2018 steg beskæftigelsesfrekvensen 1,0 procentpoint. Det viser de sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, (AKU)., Stigende beskæftigelsesfrekvens for alle aldersgrupper og begge køn, Inden for det seneste år er beskæftigelsesfrekvensen steget mest for kvinder. Det viser de ikke-sæsonkorrigerede tal. Andelen af beskæftigede kvinder var 73,0 pct. i andet kvartal 2018, hvilket er en stigning på 1,7 procentpoint fra andet kvartal 2o17. Mændenes beskæftigelsesfrekvens steg i samme periode 1,4 procentpoint, og lå i andet kvartal 2018 på 78,3 pct. , Unge i alderen 15-24 år havde den største stigning i beskæftigelsesfrekvensen på 2,0 procentpoint i perioden andet kvartal 2017 til andet kvartal 2018, mens aldersgruppen på 60-64 år havde en noget mindre stigning på 0,4 procentpoint. Aldersgruppen 25-59 år havde en stigning i beskæftigelsesfrekvensen på 1,4 procentpoint., Beskæftigelsen steg mest i Region Nordjylland og mindst i Region Sjælland, Beskæftigelsesfrekvensen for de 15-64-årige steg inden for alle regionerne i perioden fra andet kvartal 2017 til andet kvartal 2018. Stigningen var med 2,8 procentpoint størst i Region Nordjylland. Herefter fulgte Region Midtjylland med en stigning på 2,1 procentpoint. Stigningen i beskæftigelsesfrekvensen var mindst i Region Sjælland med 0,2 procentpoint., Beskæftigelsesfrekvens fordelt på køn, alder og region, 15-64-årige, ikke-sæsonkorrigerede tal. 2. kvt. 2017 og 2. kvt. 2018.,  , 2. kvt. 2017,  , 2. kvt. 2018,  , Forskel, 2. kvt. 2017-, 2. kvt. 2018,  , pct., procentpoint, Køn,  ,  ,  , Mænd, 76,9, 78,3, 1,4, Kvinder, 71,3, 73,0, 1,7, Alder,  ,  ,  , 15-24 år, 56,8, 58,8, 2,0, 25-59 år, 81,0, 82,5, 1,4, 60-64 år, 58,4, 58,8, 0,4, Region,  ,  ,  , Hovedstaden, 76,1, 77,4, 1,3, Sjælland, 72,6, 72,8, 0,2, Syddanmark , 73,5, 75,2, 1,7, Midtjylland, 74,2, 76,3, 2,1, Nordjylland, 70,7, 73,5, 2,8, Anm.: Alle tal i tabellen er beregnet på ikke-afrundede tal., Flere på heltid, men færre på deltid, I perioden fra andet kvartal 2017 til andet kvartal 2018 steg beskæftigelsen med 65.000 personer i ikke-sæsonkorrigerede tal. Antallet af beskæftigede ansat på heltid steg med 75.000 personer, mens der var et fald i antallet af deltidsbeskæftigede på 10.000 personer. , Stigningen i beskæftigede kvinder ansat på heltid var 42.000 personer, mens stigningen for beskæftigede mænd på heltid var 33.000 fra andet kvartal 2017 til andet kvartal 2018. Både kvinder og mænd havde et fald i antallet af deltidsbeskæftigede., Ændring i beskæftigelsen fordelt på heltids- og deltidsbeskæftigede og køn, 15-64-årige, ikke-sæsonkorrigerede tal. 2. kvt. 2017 - 2. kvt 2018,  , Mænd, Kvinder, I alt,  , 1.000 personer, Beskæftigelse, 28, 36, 65, Heltid, 33, 42, 75, Deltid, -5, -6, -10, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2018, 22. august 2018 - Nr. 313, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. november 2018, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/26718

    Nyt

    NYT: Mange mindre virksomheder er reelt del af koncern

    25. september 2018, Ændret 12. oktober 2018 kl. 08:00, Efter offentliggørelsen er der foretaget revision af udgivelsen, da en betydende koncern ikke var med i datamaterialet til opgørelsen. Alle berørte tal er ændret og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Omkring 60.000 små og mellemstore virksomheder (SMV'er) indgik i en koncernrelation i Danmark i 2016. Det svarer til 42 pct. af alle aktive SMV'er i de private byerhverv (undtaget personligt ejede virksomheder) i 2016. Disse SMV'er i koncerner stod for , 62, pct. af den samlede beskæftigelse i gruppen, svarende til , 467.000, fuldtidsansatte (ansatte omregnet til fuld tid). En koncern består af to eller flere firmaer (moder- og datterselskaber), hvor moderselskabet kontrollerer datterselskaberne., SMV'er i store koncerner skaber større omsætning pr. ansat, Over 2.200 firmaer, der normalt betragtes som små og mellemstore virksomheder, indgik i en stor koncern med 250 eller flere fuldtidsansatte i 2016. Man kan derfor i disse tilfælde ikke tale om små uafhængige firmaer, men store koncerner der har valgt at organisere sig i flere mindre selskaber. Hvis man ser på, hvor stor omsætning hver enkelt ansat genererer, viser der sig en stor forskel, hvor små og mellemstore virksomheder i store koncerner har markant større omsætning pr. ansat. , Gennemsnitlig omsætning pr. fultidsansat , for SMV'er efter tilknytning. 2016, Koncern tilknytning, Omsætning pr. fuldtidsansatte,  , kr., Lille koncern, 2, 310, 849, Mellemstor koncern, 2, 662, 913, Stor koncern, 4, 610, 032, Ikke koncern, 2, 379, 409, Ny kilde, Fra 2015 har danske selskaber registreret deres ejerforhold hos Erhvervsstyrelsen. Dette medfører langt bedre data om koncernrelationer, hvilket i perioden 2015 og 2016 er indarbejdet i Koncernstatistikken. Det medfører flere og mere korrekte oplysninger om ejerforhold mellem selskaber, hvilket i sig selv kan have givet anledning til en stigning i det samlede antal koncerner. Man skal derfor være påpasselig med at sammenligne de aktuelle tal med tidligere år., Flest små koncerner , Der var , 38.624, koncerner i Danmark i 2016. Af dem var 33.422 små koncerner med færre end 20 fuldtidsansatte i 2016. De udgjorde 87 pct. af alle koncerner, men beskæftigede blot 16 pct. af alle koncernansatte, hvilket svarer til 134.242 fuldtidsansatte. Koncerner med tusind eller flere fuldtidsansatte beskæftigede , 34, pct. af alle koncernansatte, selvom de kun udgjorde 0,3 pct. af alle koncerner. , Antal koncerner og deres fuldtidsansatte fordelt efter samlet antal ansatte i koncernen,  , Koncerner, Fuldtidsansatte,  , 2014, 2015, 2016, 2014, 2015, 2016,  , antal, Fuldtidsansatte i koncernen,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 35, 219, 35, 657, 38, 624, 795, 032, 803, 799, 844, 400, 0, 5, 874, 6, 605, 7, 010, -, .., .., 1, 6, 066, 7, 846, 8, 699, 6, 066, 8, 980, 9, 896, 2-9, 14, 030, 12, 592, 13, 627, 63, 010, 61, 430, 66, 427, 10-19, 4, 303, 3, 763, 4, 086, 58, 235, 52, 762, 57, 302, 20-49, 2, 942, 2, 816, 3, 073, 88, 363, 86, 173, 93, 955, 50-99, 965, 975, 1, 026, 65, 614, 67, 118, 70, 818, 100-999, 942, 957, 1, 003, 243, 045, 245, 075, 262, 483, 1.000 og derover, 97, 103, 100, 270, 699, 281, 730, 282, 901, Flere end 100.000 firmaer i koncern, 109.279, firmaer indgik i koncernrelationer i 2016. 64 pct. af alle koncerner bestod blot af to firmaer med gennemsnitligt fire ansatte pr. firma. Der var 14 koncerner med 50 eller flere firmaer i 2016. Disse 14 koncerner bestod tilsammen af 1.093 firmaer og beskæftigede mere end 12.500 fuldtidsansatte. , Antal koncerner, fuldtidsansatte og antal firmaer i koncern fordelt efter koncernstørrelse. 2016,  , Koncerner,  , Fuldtidsansatte,  , Firmaer , i koncern,  , Fuldtidsansatte, pr. firma , i koncern,  , antal, Firmaer i koncernen,  ,  ,  ,  , I alt, 38, 624, 844, 400, 109, 279, 8, 2, 24, 569, 190, 220, 49, 138, 4, 3-5, 12, 240, 277, 916, 41, 939, 7, 6-9, 1, 277, 117, 177, 8, 886, 13, 10-19, 420, 122, 919, 5, 384, 23, 20-49, 104, 123, 592, 2, 839, 44, 50 og derover, 14, 12, 576, 1, 093, 12, Koncerner i Danmark 2016, 25. september 2018 - Nr. 363, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: Koncerner i Danmark, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Statistikken er registerbaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Det Erhvervsstatistiske Register, Generel Firmastatistik og årsregnskaber. Offentlig virksomhed mv. ekskluderes. En koncern er en gruppe af danske firmaer (to eller flere), som er knyttet sammen på baggrund af et direkte eller indirekte ejerskab større end 50 pct., eller hvis der er kontrollerende indflydelse. Danske firmaer, der er forbundet gennem udenlandske firmaer, opfattes således også som koncernforbundne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Koncerner i Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/27971

    Nyt

    NYT: Politiet registrerer 10 pct. af samtlige personskader

    13. juli 2017, I 2015 registrerede politiet og skadestuerne i alt 34.989 tilskadekomne. Politiet registrerede kun 10 pct. af samtlige personskader i færdselsuheld i 2015. For biler mv. lå andelen på 11 pct. og for cykler på kun 5 pct. Mange færdselsuheld registreret på skadestuerne er af en mindre alvorlig karakter. Her tilkaldes politiet typisk ikke. De fleste af disse uheld kan klassificeres som lettere tilskadekomne. I disse tilfælde kan de tilskadekomne selv opsøge en skadestue, og det er kun skadestuen, der registrerer den tilskadekomne. I 2016 registrerede politiet i alt 3.439 personskader ved færdselsuheld. Skadestuernes registreringer for 2016 er endnu ikke tilgængelige., Størst fald i personskader for 0-44-årige registreret af politiet, Ved at sammenholde politiets og skadestuerne indberetninger ses det største fald i politiets registreringer af tilskadekomne, som har været næsten konstant faldende siden 2001. I 2016 er andelen faldet til hhv. 31 pct. for de 0-44-årige og 55 pct. for de 45+-årige i forhold til 2001. På skadestuerne er antallet af henvendelser i 2015 kun faldet til 73 pct. for de 0-44-årige og for de 45+-årige er antallet af henvendelser derimod steget til 106 pct. siden 2001. For alle fire grupperinger er der indtruffet en mindre stigning det seneste registreringsår., Fald i personskader registreret af politiet med flere transportmidler involveret, For både personbiler og cykler faldt politiets registreringer af personskader med flere involverede transportmidler mere end skadestuernes. Frem til 2010 var andelen af politiets registreringer faldet til omkring halvdelen for begge grupper. Fra 2010 til 2016 faldt andelen af personskader i personbiler med yderligere 14 procentpoint. Skadestuernes registreringer er faldet mindre. Fra 2011 og frem til 2015 har det stabiliseret sig til at ligge mellem 83 og 90 pct. sammenholdt med 2001-niveauet., Næste halvdelen af alle tilskadekomne var cyklister, Næsten halvdelen - nemlig 16.579 eller 47 pct. - af alle tilskadekomne i 2015 registreret af politiet og på skadestuerne var cyklister, og to femtedele eller 38 pct. var bilister. Antallet af personskader registreret af politiet steg i 2016 med 3 pct. til 3.439. Størst stigning - nemlig 12 pct. - skete for personskader, hvor biler mv. var benyttet som transportmiddel. Hvor knallert var benyttet faldt det med 20 pct. og for fodgængere steg det med 7 pct., Personskader efter transportmiddel og alder,  , I alt, Benyttet transportmiddel,  ,  , Bil, 1, mv., 1, Motor-, 2, cykel, 2, Knallert, Cykel, Fod-, gænger, Andet el., uoplyst, 2015,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Personskader i alt, 34, 989, 13, 444, 1, 136, 2, 669, 16, 579, 1, 061, 100, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Personskader registreret af politiet i alt, 3, 334, 1, 491, 292, 315, 835, 392, 9, Dræbte, 178, 85, 25, 14, 26, 27, 1, 2016,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Personskader registreret af politiet i alt, 3, 439, 1, 666, 288, 253, 806, 419, 7, 0-14 år, 172, 78, 1, 6, 45, 42, -, 15-17 år, 206, 86, 3, 60, 37, 20, -, 18-24 år, 623, 398, 40, 48, 99, 38, -, 25-44 år, 951, 491, 112, 52, 204, 91, 1, 45-64 år, 905, 360, 115, 65, 272, 90, 3, 65 år og derover, 572, 243, 17, 22, 149, 138, 3, Uoplyst alder, 10, 10, -, -, -, -, -, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Dræbte, 211, 109, 28, 6, 31, 36, 1, Alvorligt tilskadekomne, 1, 796, 670, 209, 154, 497, 263, 3, Lettere tilskadekomne, 1, 432, 887, 51, 93, 278, 120, 3, 1, Omfatter personbil, varebil, lastbil, bus og traktor., 2, Omfatter både motorcykel og knallert-45., Færdselsuheld 2016, 13. juli 2017 - Nr. 297, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Færdselsuheld, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Læs mere i , statistikdokumentationen om færdselsuheld, og på , emnesiden Færdselsuheld, . Statistikken omfatter dels de færdselsuheld, der er kommet til politiets kendskab, og dels de færdselsuheld, der alene er blevet registreret af sygehusenes akutmodtagelse (se tallene i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/moerke, ). Her inddrager Danmarks Statistik oplysninger om skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser forårsaget af færdselsuheld., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Færdselsuheld, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/25818

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation