Forside

Søgeresultat

Viser resultat 4091 - 4100 af 4612

NYT: Fortsat stigning i beskæftigelsen

22. august 2018, I andet kvartal 2018 var 75,4 pct. af de 15-64-årige beskæftigede. Det er det højeste niveau for beskæftigelsesfrekvensen siden tredje kvartal 2009. Fra første til andet kvartal 2018 steg beskæftigelsesfrekvensen 1,0 procentpoint. Det viser de sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, (AKU)., Stigende beskæftigelsesfrekvens for alle aldersgrupper og begge køn, Inden for det seneste år er beskæftigelsesfrekvensen steget mest for kvinder. Det viser de ikke-sæsonkorrigerede tal. Andelen af beskæftigede kvinder var 73,0 pct. i andet kvartal 2018, hvilket er en stigning på 1,7 procentpoint fra andet kvartal 2o17. Mændenes beskæftigelsesfrekvens steg i samme periode 1,4 procentpoint, og lå i andet kvartal 2018 på 78,3 pct. , Unge i alderen 15-24 år havde den største stigning i beskæftigelsesfrekvensen på 2,0 procentpoint i perioden andet kvartal 2017 til andet kvartal 2018, mens aldersgruppen på 60-64 år havde en noget mindre stigning på 0,4 procentpoint. Aldersgruppen 25-59 år havde en stigning i beskæftigelsesfrekvensen på 1,4 procentpoint., Beskæftigelsen steg mest i Region Nordjylland og mindst i Region Sjælland, Beskæftigelsesfrekvensen for de 15-64-årige steg inden for alle regionerne i perioden fra andet kvartal 2017 til andet kvartal 2018. Stigningen var med 2,8 procentpoint størst i Region Nordjylland. Herefter fulgte Region Midtjylland med en stigning på 2,1 procentpoint. Stigningen i beskæftigelsesfrekvensen var mindst i Region Sjælland med 0,2 procentpoint., Beskæftigelsesfrekvens fordelt på køn, alder og region, 15-64-årige, ikke-sæsonkorrigerede tal. 2. kvt. 2017 og 2. kvt. 2018., , 2. kvt. 2017, , 2. kvt. 2018, , Forskel, 2. kvt. 2017-, 2. kvt. 2018, , pct., procentpoint, Køn, , , , Mænd, 76,9, 78,3, 1,4, Kvinder, 71,3, 73,0, 1,7, Alder, , , , 15-24 år, 56,8, 58,8, 2,0, 25-59 år, 81,0, 82,5, 1,4, 60-64 år, 58,4, 58,8, 0,4, Region, , , , Hovedstaden, 76,1, 77,4, 1,3, Sjælland, 72,6, 72,8, 0,2, Syddanmark , 73,5, 75,2, 1,7, Midtjylland, 74,2, 76,3, 2,1, Nordjylland, 70,7, 73,5, 2,8, Anm.: Alle tal i tabellen er beregnet på ikke-afrundede tal., Flere på heltid, men færre på deltid, I perioden fra andet kvartal 2017 til andet kvartal 2018 steg beskæftigelsen med 65.000 personer i ikke-sæsonkorrigerede tal. Antallet af beskæftigede ansat på heltid steg med 75.000 personer, mens der var et fald i antallet af deltidsbeskæftigede på 10.000 personer. , Stigningen i beskæftigede kvinder ansat på heltid var 42.000 personer, mens stigningen for beskæftigede mænd på heltid var 33.000 fra andet kvartal 2017 til andet kvartal 2018. Både kvinder og mænd havde et fald i antallet af deltidsbeskæftigede., Ændring i beskæftigelsen fordelt på heltids- og deltidsbeskæftigede og køn, 15-64-årige, ikke-sæsonkorrigerede tal. 2. kvt. 2017 - 2. kvt 2018, , Mænd, Kvinder, I alt, , 1.000 personer, Beskæftigelse, 28, 36, 65, Heltid, 33, 42, 75, Deltid, -5, -6, -10, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2018, 22. august 2018 - Nr. 313, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. november 2018, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26718

Nyt

NYT: 2016 var lidt af en tåreperser for danske biograffilm

16. marts 2017, Danske film solgte 2,7 mio. biografbilletter i 2016, hvilket er næsten 1,4 mio. færre end i 2015, og det laveste antal siden 2009. Selvom dansk film samlet set havde et lavt billetsalg, er de to mest sete film dog danske, nemlig , Flaskepost fra P, med 688.000 solgte billetter og , Klassefesten 3: Dåben, med 525.000 solgte billetter. I alt blev der i 2016 solgt 13 mio. biografbilletter, hvilket er et fald på 6 pct. i forhold til 2015., Dansk films markedsandel var på 21 pct., Dansk films andel af det samlede billetsalg faldt fra 30 pct. i 2015 til 21 pct. i 2016. Siden år 2000 har dansk films andel af det samlede billetsalg svinget mellem 17 pct. og 32 pct. 36 danske film havde premiere i 2016 mod 35 året før. I 2016 opnåede seks danske film at sælge over 100.000 biografbilletter, mens 14 danske film opnåede det samme året før. Det bedste år for dansk film siden 1980 var i 2008, hvor dansk film solgte knap 4,3 mio. billetter. Det dårligste år var 1995 med kun 776.000 solgte billetter. , Amerikanske film har den højeste markedsandel, I 2016 blev der i danske biografer vist 512 film fra 40 forskellige lande. Der blev solgt knapt 7,8 mio. billetter til amerikanske film i 2016, hvilket er 12 pct. flere end i 2015. 60 pct. af alle solgte biografbilletter var således til amerikanske film, selvom kun 37 pct. af alle viste film og 42 pct. af alle premierefilm var amerikanske. 189 amerikanske film fandt vej til danske biografer i 2016 heraf 107 premierefilm. Den mest sete amerikanske film i 2016 var , The Revenant, med 341.000 solgte billetter. , Lidt flere biografsæder, I 2016 var der 163 biografer i Danmark med i alt 444 sale og 61.200 sæder. Siden 2000 er antallet af biografsæder steget med ca. 6.000, mens antallet af biografer stort set er uændret., De ti mest sete film solgte 29 pct. af alle billetter, Der blev solgt billetter for 896 mio. kr. i 2016. 29 pct. af samtlige solgte billetter og 31 pct. af alle billetindtægterne stammede fra de ti mest sete biograffilm. , De ti mest sete biograffilm. 2016, Filmens navn, Nationalitet, Premiere, uge, Antal solgte, billetter, Billet-, indtægter, , , , 1 000 billetter, 1, 000, kr., I alt, , , 12, 994, 895, 526, Flaskepost fra P, Danmark/Sverige, 09, 688, •, Klassefesten 3: Dåben, Danmark, 40, 525, •, The Revenant, USA, 03, 341, •, Zootropolis, USA, 06, 332, •, Rogue one: A Star Wars story, USA, 50, 330, •, Deadpool, USA, 06, 324, •, Kæledyrenes hemmelige liv, Japan/USA, 31, 322, •, Fantastiske skabninger og hvor de findes, USA/Storbritannien, 46, 319, •, Kollektivet, Danmark, 02, 293, •, Kung Fu Panda 3, Kina/USA, 11, 280, •, Anm.: Film med to nationaliteter er koproduktioner., Populære filmserier, Fire af de ti mest sete film var en del af en filmserie. , Flaskepost fra P, , , Rogue one: A Star Wars story, , , Klassefesten 3:Dåben, , og , Kung Fu Panda 3, . , Flaskepost fra P, er den tredje filmatisering af Jussi Adler-Olsens bøger. De foregående var , Kvinden i buret, og , Fasandræberne, . Tilsammen har de solgt 2,1 mio. billetter. Alle tre film i serien om , Klassefesten, har også været store biografsucceser, som i alt har solgt 1,6 mio. billetter. De otte , Star Wars, film har samlet set solgt knapt 3,9 mio. billetter, mens , Kung Fu Panda, serien har solgt under 1 mio. billetter., Gennemsnitligt antal tilskuere pr. film. Alle film og premierefilm 2016, , 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, , gns. antal tilskuere pr. film, Årets premierefilm:, , , , , , , , , , , Alle lande, 47, 58, 60, 51, 45, 55, 52, 47, 50, 49, Danmark, 76, 117, 71, 85, 87, 127, 122, 103, 106, 70, Norden ekskl. Danmark, 2, 20, 201, 4, 27, 19, 30, 20, 5, 31, Europa udenfor Danmark, 27, 32, 57, 21, 22, 30, 18, 14, 25, 20, Verden udenfor Europa og USA, 9, 11, 27, 19, 8, 7, 7, 18, 9, 29, USA, 56, 60, 63, 66, 55, 58, 59, 60, 63, 69, Færre tilskuere i gennemsnit til danske film, Der blev i gennemsnit solgt 70.000 billetter pr. film til danske premierefilm og næsten lige så mange til amerikanske film (69.000). Fra 2015 til 2016 faldt det gennemsnitlige tilskuerantal til danske film med 34 pct., mens amerikanske premierefilm oplevede det højeste antal gennemsnitlige antal solgte billetter pr. premierefilm siden 2003., Biografer og film 2016, 16. marts 2017 - Nr. 112, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. april 2018, Alle udgivelser i serien: Biografer og film, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken omfatter spillefilm, som har været vist ved offentlige forestillinger i Danmark. Lukkede forestillinger, forestillinger i forskellige klubber mv. (fx pensionistklubber og børnefilmklubber) er ikke med i opgørelserne. Opgørelsen omfatter ikke Færøerne og Grønland., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Biografer og film, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24590

Nyt

NYT: Langtidsledigheden er lav i Danmark

17. oktober 2018, I andet kvartal 2018 var en femtedel (20,9 pct.) af alle AKU-ledige langtidsledige i Danmark. AKU-ledige beskriver ubeskæftigede personer, som aktivt har søgt arbejde inden for fire uger forud for referenceugen, og som kan tiltræde et job inden for to uger efter referenceugen. I EU som helhed var det mere end to femtedele af de ledige, der var langtidsledige (44,8 pct.). Blandt EU-medlemslandene var det kun Sverige (19,8 pct.) og Finland (19,9 pct.), der havde en lavere andel af langtidsledige end Danmark. Grækenland var det EU-medlemsland med den største andel langtidsledige, idet 71,9 pct. af landets ledige var langtidsledige. Langtidsledige personer er personer, der har været ledige mindst et år., Kun lille forskel mellem køn, I hele EU var andelen af langtidsledige lige stor for mænd og kvinder. I Danmark var andelen størst blandt kvinderne, idet 21,5 pct. af de ledige kvinder havde været det i mindst ét år, mens dette gjaldt for 20,4 pct. af ledige mænd. I Sverige, Finland og Tyskland var det omvendt kvinderne, der havde den laveste andel af langtidsledige. Blandt disse lande var forskellen størst i Tyskland, hvor 43,6 pct. af de ledige mænd var langtidsledige, mens 38,1 pct. af de ledige kvinder var det., Langtidsledighed i Danmark er stort set uændret fra sidste år, I andet kvartal 2018 var andelen af langtidsledige i Danmark stort set uændret i forhold til samme kvartal året før. Andelen steg med 0,1 procentpoint til 20,9 pct. I EU som helhed, var andelen faldet fra 46,1 pct. til 44,8 pct. Bag dette moderate fald i EU-gennemsnittet for andelen af langtidsledige ligger en temmelig forskelligartet udvikling de enkelte EU-lande imellem. Andelen af langtidsledige er fx steget fra 17,9 pct. til 19,8 pct. i Sverige, mens den i Irland er faldet fra 49,0 pct. til 35,3 pct. , Andel af langtidsledige ud af den totale gruppe af ledige i EU, 15-64-årige. 2. kvt. 2017 og 2. kvt. 2018, , 2. kvt. 2017, 2. kvt. 2018, Ændring , , pct., procentpoint, Sverige, 17,9, 19,8, 1,9, Finland, 21,3, 19,9, -1,4, Danmark, 20,8, 20,9, 0,1, Luxembourg, 44,2, 22,2, -22,0, Malta, 37,8, 23,5, -14,3, Storbritannien, 25,8, 26,9, 1,1, Polen, 29,9, 28,1, -1,8, Tjekkiet, 37,5, 30,1, -7,4, Østrig, 32,8, 30,8, -2,0, Estland, 30,4, 32,7, 2,3, Cypern, 46,4, 33,6, -12,8, Litauen, 37,9, 33,9, -4,0, Irland, 49,0, 35,3, -13,7, Nederlandene, 41,1, 40,2, -0,9, Ungarn, 41,9, 40,3, -1,6, Letland, 39,2, 41,5, 2,3, Tyskland, 42,7, 41,5, -1,2, Rumænien, 41,1, 43,1, 2,0, Spanien, 45,6, 43,4, -2,2, Frankrig, 47,0, 43,8, -3,2, Kroatien, 46,6, 44,4, -2,2, EU , 46,1, 44,8, -1,3, Slovenien, 51,3, 44,8, -6,5, Portugal, 51,1, 45,0, -6,1, Belgien, 53,8, 51,5, -2,3, Bulgarien, 55,3, 58,1, 2,8, Italien, 60,9, 60,6, -0,3, Slovakiet, 63,3, 62,5, -0,8, Grækenland, 73,8, 71,9, -1,9, Kilde: Eurostat, Labour Force Survey., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 2. kvt. 2018, 17. oktober 2018 - Nr. 392, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. januar 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26301

Nyt

NYT: Beskæftigelsen er steget mindre i Danmark end EU

20. januar 2016, Siden beskæftigelsesfrekvensen var på sit laveste niveau i tredje kvartal 2012 og frem til tredje kvartal 2015, er den i Danmark steget med 0,9 procentpoint. Det betyder, at 73,7 pct. af de 15-64-årige var i beskæftigelse i tredje kvartal 2015. Denne stigning er mindre end gennemsnittet for alle EU-lande, som i samme periode steg med 1,6 procentpoint. Langt de fleste EU-lande har øget deres beskæftigelsesfrekvens. Ungarn har med 7,2 procentpoint haft den største stigning, mens Cypern har haft et fald på 2,5 procentpoint. Dette viser de seneste tal fra den fælleseuropæiske Labour Force Survey., Den danske beskæftigelse er ikke nået op på niveauet fra før krisen, I tredje kvartal 2015 er beskæftigelsesfrekvensen i EU som helhed nået op på niveauet fra tredje kvartal 2008 - dvs. før finanskrisen slog igennem. 66,1 pct. af alle 15-64-årige EU-borgere var i beskæftigelse i tredje kvartal 2015. Den danske beskæftigelsesfrekvens er ikke nået op på niveauet fra før krisen. I tredje kvartal 2008 havde Danmark EU's højeste beskæftigelsesfrekvens på 78,7 pct., mens den i dag ligger hele 5 procentpoint under dette niveau. Følgelig har Danmark i dag blot den femte højeste beskæftigelsesfrekvens blandt EU's medlemslande. I vores naboland Sverige er beskæftigelsen derimod højere end i 2008. Med en stigning på 1,2 procentpoint har Sverige med en beskæftigelsesfrekvens på 76,9 overtaget positionen som landet med EU's højeste beskæftigelsesfrekvens., Laveste beskæftigelsesfrekvenser i sydeuropæiske lande, De fire lande, der har Europas laveste beskæftigelse i tredje kvartal 2015, er Grækenland, Italien, Kroatien og Spanien. Disse landes beskæftigelsesfrekvenser er endnu ikke kommet op på samme niveau som inden krisen. Tallene for Grækenland viser det største fald i beskæftigelsesfrekvens, men pga. af databrud skal dette fald dog tages med et vist forbehold., Beskæftigelsesfrekvens i EU, 15-64-årige. 3. kvt. 2008 - 3. kvt. 2015, , 3. kvt. , 2008, 3. kvt. , 2015 , Ændring , 3. kvt. 2008, - 3. kvt. 2015, , pct., procentpoint, EU , 66,2, 66,1, -0,1, Grækenland, 1, 61,8, 51,7, -10,1, Cypern, 1, 71,0, 62,2, -8,8, Spanien, 64,6, 58,4, -6,2, Danmark, 78,7, 73,7, -5,0, Kroatien, 62,2, 57,5, -4,7, Irland, 1, 67,5, 63,8, -3,7, Portugal, 1, 68,0, 64,4, -3,6, Slovenien, 70,1, 66,7, -3,4, Nederlandene, 1, 77,5, 74,5, -3,0, Italien, 58,9, 56,7, -2,2, Finland, 72,1, 69,9, -2,2, Frankrig, 1, 65,4, 64,1, -1,3, Belgien, 1, 62,6, 62,1, -0,5, Bulgarien, 1, 65,0, 64,5, -0,5, Letland, 68,7, 68,6, -0,1, Slovakiet, 1, 63,1, 63,0, -0,1, Østrig, 71,6, 72,1, 0,5, Sverige, 75,7, 76,9, 1,2, Storbritannien, 71,5, 72,9, 1,4, Luxembourg, 1, 63,9, 65,5, 1,6, Rumænien, 1, 60,5, 63,2, 2,7, Litauen, 65,2, 68,0, 2,8, Estland, 70,6, 74,0, 3,4, Polen, 1, 60,0, 63,5, 3,5, Tyskland, 1, 70,6, 74,2, 3,6, Tjekkiet, 1, 66,7, 70,5, 3,8, Ungarn, 57,0, 64,8, 7,8, Malta, 56,6, 65,2, 8,6 , Kilde: Eurostat, Labour Force Survey, 1, Lande med databrud imellem 3. kvt. 2008 og 3. kvt. 2015, hvorfor sammenligninger over tid skal tages med forbehold., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 3. kvt. 2015, 20. januar 2016 - Nr. 26, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. april 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20619

Nyt

NYT: Fald i AKU-ledigheden efter et år med stigning

24. maj 2017, AKU-ledigheden er faldet med 8.000 personer fra fjerde kvartal 2016 til første kvartal 2017 i sæsonkorrigerede tal, således at 183.000 15-64-årige var ledige i årets første kvartal. Dermed var ledigheden på samme niveau som i første halvdel af 2015. AKU-ledighedsprocenten angiver de lediges andel af arbejdsstyrken, og den var i første kvartal 2017 på 6,3 pct. Fra fjerde kvartal 2016 til første kvartal 2017 er der brud i opgørelsen af såvel beskæftigede som uden for arbejdsstyrken, mens der ikke er brud i opgørelsen af den samlede ledighed (se , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, )., Størst ledighed blandt de unge, Ledighedsprocenten var højest for de helt unge på 15-24 år i første kvartal 2017 (faktiske tal). 12,0 pct. af de yngste i arbejdsstyrken var ledige, hvilket var næsten tre gange så stor en andel som for de 45-54-årige. Denne gruppe havde med 4,1 pct. den laveste ledighedsprocent. Næsten lige så lave ledighedsprocenter havde de ældste på 55-64 år samt den midterste aldersgruppe på 35-44 år. Af disse grupper var hhv. 4,4 og 4,8 pct. ledige. Den næstyngste aldersgruppe på 25-34 år havde den næsthøjeste ledighedsprocent på 9,3., Mænd har lidt højere ledighedsprocent end kvinder, I faktiske tal var der 130.000 flere mænd end kvinder i arbejdsstyrken i første kvartal 2017, men andelen af den mandlige arbejdsstyrke, der var ledige, var lidt større end den tilsvarende andel for kvinderne. 102.000 mænd var ledige, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 6,8, mens 90.000 kvinder var ledige, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 6,5., 15-64-årige fordelt efter køn og alder, faktiske tal. 1. kvt. 2017, , Arbejdsstyrke, AKU-ledige, Ledighedsprocent, , 1.000 personer, pct., 15-64-årige i alt, 2, 888, 192, 6,6, Køn, , , , Mænd, 1, 509, 102, 6,8, Kvinder, 1, 379, 90, 6,5, Alder, , , , 15-24 år, 460, 55, 12,0, 25-34 år, 586, 55, 9,3, 35-44 år, 641, 31, 4,8, 45-54 år, 709, 29, 4,1, 55-64 år, 491, 21, 4,4, 15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus, faktiske tal. 1. kvt. 2017, , Antal, Usikkerhed, , 1.000 personer, 15-64-årige i alt, 3, 681, •, I arbejdsstyrken, 2, 888, ±20, Beskæftigede, 2, 696, ±21, AKU-ledige, 192, ±12, Uden for arbejdsstyrken, 793, ±20, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Databrud fra 2017, I 2017 er der sket nogle ændringer i udarbejdelsen af , Arbejdskraftundersøgelsen, . Dataindsamlingen varetages på ny af den leverandør, som indsamlede data i perioden 2007-2015, og svarprocenten er øget sammenlignet med den gennemsnitlige svarprocent i 2016. Samtidig foregår udsendelsen af informationsbrev til respondenterne om, at de er udtrukket til at deltage i AKU, nu elektronisk via e-boks (i stedet for med alm. brev). , Ændringerne er beskrevet uddybende i notatet , Databrud i AKU fra 201, 7, , hvor der redegøres for, at de foranlediger databrud for de fleste variable. Til ledighedsopgørelsen i AKU er der dog så relevant hjælpeinformation til rådighed, at der ikke kan konstateres brud i tidsserien, men da det er en stikprøveundersøgelse, bør man naturligvis være opmærksom på stikprøveusikkerheden på tallene. , Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2017, 24. maj 2017 - Nr. 219, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. august 2017, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23034

Nyt

NYT: Danmark har tredjelaveste andel selvstændige i EU

22. oktober 2014, Andelen af beskæftigede i Danmark, der arbejder som selvstændige, var 8,3 pct. i andet kvartal. Danmark havde dermed den tredjelaveste andel af selvstændige blandt EU's 28 medlemslande. Estland lå lavest med 8,0 pct. selvstændige, efterfulgt af Luxembourg med 8,2 pct. Sverige har med 9,4 pct. den fjerdelaveste andel selvstændige. EU-gennemsnittet var 14,3 pct. Det viser de seneste tal fra den fælleseuropæiske arbejdskraftundersøgelse Labour Force Survey., Tre ud af ti beskæftigede grækere er selvstændige, Grækenland havde med 30,4 pct. EU's højeste andel af selvstændige. Den næsthøjeste andel havde Italien med 21,9 pct., mens 18,4 pct. af de beskæftigede i Rumænien var selvstændige. , Hver anden selvstændig i Ungarn har ansatte, I Ungarn havde 49 pct. af de selvstændige ansatte i andet kvartal - den højeste andel i EU. Den næsthøjeste andel selvstændige med ansatte havde Tyskland med 45 pct. I den modsatte ende af skalaen findes Rumænien, hvor kun 6 pct. af de selvstændige havde ansatte. Herefter var der et spring op til Storbritannien, som med 17 pct. havde den næstlaveste andel. I Danmark havde 40 pct. af de selvstændige ansatte. EU-gennemsnittet var på 29 pct. , Selvstændiges andel stort set uændret siden 2011, I EU som helhed er andelen af beskæftigede, der arbejder som selvstændige, på samme niveau i andet kvartal 2014 som tre år tidligere, idet EU-gennemsnittet blot er faldet med 0,2 procentpoint fra andet kvartal 2011 til samme kvartal i 2014. Blandt de lande, hvor der er sket en stigning, er det Litauen, som med 1,9 procentpoint har haft den største stigning. Det største fald er sket i Kroatien, hvor andelen af selvstændige blandt de beskæftigede er faldet med 3,5 procentpoint. For Danmarks vedkommende har andelen været uændret. , Selvstændiges andel af alle beskæftigede i EU. 15-64-årige. 2. kvt 2011 til 2. kvt. 2014, , 2. kvt. 2011, 2. kvt. 2014 , Ændring , 2. kvt. 2011, - 2. kvt. 2014, , pct., procentpoint, EU , 14,5, 14,3, -0,2, Grækenland, 29,7 , 30,4 , 0,7 , Italien, 22,9 , 21,9 , -1,0 , Rumænien, 17,8 , 18,4 , 0,6 , Polen, 18,8 , 17,7 , -1,1 , Tjekkiet, 17,0 , 17,1 , 0,1 , Spanien, 15,3 , 16,5 , 1,2 , Portugal, 16,7 , 16,0 , -0,7 , Cypern, 14,8 , 15,5 , 0,7 , Nederlandene, 13,6 , 15,3 , 1,7 , Slovakiet, 15,6 , 15,2 , -0,4 , Irland, 14,8 , 15,1 , 0,3 , Storbritannien, 12,8 , 14,1 , 1,3 , Kroatien, 17,3 , 13,8 , -3,5 , Malta, 13,8 , 13,5 , -0,3 , Belgien, 13,0 , 13,4 , 0,4 , Slovenien, 12,7 , 12,6 , -0,1 , Finland, 11,9 , 12,3 , 0,4 , Bulgarien, 11,0 , 11,4 , 0,4 , Letland, 9,5 , 11,1 , 1,6 , Østrig, 11,5 , 10,9 , -0,6 , Litauen, 8,9 , 10,8 , 1,9 , Frankrig, 10,9 , 10,6 , -0,3 , Ungarn, 11,5 , 10,5 , -1,0 , Tyskland, 10,6 , 9,8 , -0,8 , Sverige, 9,4 , 9,0 , -0,4 , Danmark, 8,3 , 8,3 , 0,0 , Luxembourg, 7,4 , 8,2 , 0,8 , Estland, 8,5 , 8,0 , -0,5 , Kilde: Eurostat, Labour Force Survey , Anm.: For Rumænien, Nederlandene, Kroatien, Østrig, Frankrig og Tyskland har der været databrud imellem 2. kvt. 2011 og 2. kvt. 2014, hvilket altså betyder, at sammenligninger over tid skal tages med forbehold., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 2. kvt. 2014, 22. oktober 2014 - Nr. 534, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. januar 2015, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18487

Nyt

NYT: Flere fødsler for andet år i træk

9. februar 2016, Fødselstallet er nu steget to år i træk, og 2013 er dermed fortsat året med det laveste antal fødte siden 1986. Dette hænger bl.a. sammen med, at kvinderne født i den mindste fødselsårgang - 1983 - blev 30 år og dermed havde den alder, hvor kvinder føder flest børn., Stigning i fødselstallet på 4,6 pct., I hele 2015 blev der født 58.205 børn, hvilket er 1.335 flere end året før. Stigningen ses i sidste halvdel af året, hvor der blev født 1.350 børn flere - en stigning på 4,6 pct. - i forhold til de sidste to kvartaler året før. I fjerde kvartal blev 14.660 børn født, hvilket er en stigning på 5,7 pct. i forhold til samme kvartal året før. , Flere døde, 52.555 personer døde i 2015, hvilket er 1.215 - eller 2,4 pct. - flere end året før. Specielt i årets første fire måneder samt i oktober og november måned, lå årets antal døde højere sammenlignet med året før., Ind- og udvandring, 97.878 indvandrede og 48.940 udvandrede i 2015. Antallet af udvandrede er dog underestimeret med ca. 20 pct. af det samlede udvandringstal pga. forsinkede indberetninger., Samlet folketal, Danmarks folketal er med det seneste kvartals bevægelser vokset til 5.707.251 personer. Det er en vækst på 47.536 personer eller 0,8 pct. i forhold til året før. Nettoindvandringen bidrager med langt størstedelen af tilvæksten, mens fødselsoverskuddet står for ca. 10 pct., Flere og flere fejrer 100 års fødselsdag, Der er i dag fire gange så mange 100+ årige som for 30 år siden. 1. januar 2016 var der i alt 1.058 personer på 100 år og derover. Danmarks ældste kvinde var 110 år, og den ældste mand var 109 år på dette tidspunkt., Befolkningens udvikling, , Fødte, Døde, Fødsels-, overskud, Ind-, vandringer, Ud-, vandringer, Netto-, indvandring, Befolknings-, tilvækst, 1, Folketal, ultimo, kvartalet, Året 2012, 57, 916, 52, 325, 5, 591, 71, 739, 47, 988, 23, 751, 28, 734, 5, 602, 628, Året 2013, 55, 873, 52, 471, 3, 402, 78, 259, 48, 394, 29, 865, 32, 453, 5, 627, 235, Året 2014, 56, 870, 51, 340, 5, 530, 86, 683, 49, 218, 37, 465, 42, 370, 5, 659, 715, Året 2015, 58, 205, 52, 555, 5, 650, 97, 878, 48, 940, 48, 938, 54, 163, 5, 707, 251, 1. kvt. 2013, 13, 572, 15, 155, -1, 583, 17, 326, 9, 560, 7, 766, 6, 095, 5, 605, 836, 2. kvt. 2013, 14, 186, 12, 780, 1, 406, 14, 189, 9, 964, 4, 225, 5, 443, 5, 608, 784, 3. kvt. 2013, 14, 797, 11, 989, 2, 808, 29, 389, 14, 654, 14, 735, 17, 543, 5, 623, 501, 4. kvt. 2013, 13, 289, 12, 504, 785, 15, 884, 9, 699, 6, 185, 6, 833, 5, 627, 235, 1. kvt. 2014, 13, 523, 13, 173, 350, 19, 592, 9, 143, 10, 449, 10, 656, 5, 634, 437, 2. kvt. 2014, 14, 142, 12, 521, 1, 621, 15, 850, 9, 522, 6, 328, 7, 877, 5, 639, 719, 3. kvt. 2014, 15, 318, 12, 577, 2, 741, 32, 642, 15, 157, 17, 485, 20, 075, 5, 655, 750, 4. kvt. 2014, 13, 875, 13, 021, 854, 17, 205, 10, 022, 7, 183, 7, 995, 5, 659, 715, 1. kvt. 2015, 13, 511, 14, 375, -864, 22, 417, 9, 395, 13, 022, 11, 869, 5, 668, 743, 2. kvt. 2015, 14, 145, 12, 713, 1, 432, 19, 461, 9, 260, 10, 201, 11, 619, 5, 678, 348, 3. kvt. 2015, 15, 889, 12, 227, 3, 662, 35, 832, 15, 261, 20, 571, 24, 143, 5, 699, 220, 4. kvt. 2015, 14, 660, 13, 199, 1, 461, 18, 704, 9, 774, 8, 930, 10, 342, 5, 707, 251, Anm. 1: Pga. forsinkede indberetninger er tallet for udvandringer undervurderet., Anm. 2: Kvartalstallene summer ikke op til årets tal, da forsinkede indberetninger ikke når at komme med., 1, Befolkningstilvæksten er inklusive korrektioner., Befolkningens udvikling 4. kvt. 2015, 9. februar 2016 - Nr. 61, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20642

Nyt

NYT: Alderen på motorcyklister i uheld er steget mest

20. juni 2018, Gennemsnitsalderen for førere af motorcykler involveret i færdselsuheld er steget med 12,2 år siden 1997, og ligger i 2017 på 42,2 år. Sammenlignet med bilister og cyklister er motorcyklister dermed den gruppe, hvor gennemsnitsalderen er steget mest i perioden 1997-2017. Den største stigning i de uheldsramte motorcyklisters gennemsnitsalder skete i perioden 1997-2005, hvor den steg med 7,9 år, hvorefter den fra 2009 til 2010 steg med 2,5 år. Siden 2010 er den steget med to år, og fra og med 2013 har den ligget på et niveau lidt over 42 år., Gennemsnitsalderen på cyklister og bilister i uheld er også steget siden 1997, For cyklister involveret i uheld er gennemsnitsalderen set over hele perioden 1997-2017 steget med 7,6 år til 42,4 år. Fra og med 2013 har den ligget på et niveau mellem 42,3 og 43,2 år, med undtagelse af året 2016 hvor den kom op på 44,1 år. , For førere af personbiler i eneuheld er gennemsnitsalderen set over hele perioden steget med 5,7 år, og har fra og med 2014 ligget mellem 36 og 37 år, med undtagelse af 2016 hvor den kom ned på 34,8 år. For førere af personbiler i øvrigt er stigningen i gennemsnitsalderen steget med 3,7 år set over hele perioden, og har fra og med 2014 ligget på et niveau lidt over 44 år., Historisk få alvorligt og lettere tilskadekomne registreret af politiet, I 2017 registrerede politiet 3.143 alvorligt og lettere tilskadekomne i trafikken, hvilket er historisk lavt. Ikke siden 1930 er så få kommet alvorligt eller lettere til skade. Året 2015 har hidtil haft rekorden med 3.156 tilskadekomne. Antallet af dræbte er med 175 også historisk lavt - kun slået af årene 1941 og 2012, hvor hhv. 174 og 167 blev dræbt., Også på skadestuerne ses et fald i antallet af henvendelser efter et færdselsuheld. I 2016 var faldet 18,8 pct. sammenholdt med 2001. Med undtagelse af årene 2002, 2007 og 2011, hvor det steg, er det stort set faldet siden 2001 og frem til og med 2014. I 2015 og 2016 ses en lille stigning., Modsat har antallet af færdselsuheld alene med materialeskade udviklet sig. Antallet faldt fra 2006 og frem til 2010, med undtagelse af 2007, med 17,9 pct., men herefter steg antallet fra 2010 og frem til 2016 med 14,7 pct., med undtagelse af et lille fald i 2014., Politiet registrerer knap 10 pct. af de tilskadekomne i trafikken, Antallet af dræbte eller tilskadekomne ved færdselsuheld registreret af politiet faldt i 2017 med 3,5 pct. til 3.318 personer. Bilister og cyklister udgjorde langt de fleste med hhv. 47,5 pct. og 23,9 pct. Andelen af alvorligt tilskadekomne ligger for cyklister på 59,9 pct. mod 40,8 pct. for bilisterne. I 2016 registrerede politiet og skadestuerne tilsammen 35.312 tilskadekomne eller dræbte ved færdselsuheld. Politiets registreringer i 2016 omfattede således kun 9,7 pct. af alle personskader., Personskader efter transportmiddel og alder, , I alt, Benyttet transportmiddel, , , Bil, 1, mv., 1, Motor-, 2, cykel, 2, Knallert, Cykel, Fod-, gænger, Andet el., uoplyst, 2016, , , , , , , , Personskader i alt, 35, 312, 13, 858, 1, 180, 2, 499, 16, 636, 1, 040, 99, Heraf:, Tilskadekomne registreret af politiet, 3, 439, 1, 666, 288, 253, 806, 419, 7, Dræbte, 211, 109, 28, 6, 31, 36, 1, 2017, Personskader registreret af politiet i alt, 3, 318, 1, 575, 261, 263, 793, 416, 10, 0-14 år, 173, 72, 2, 6, 35, 58, -, 15-17 år, 188, 53, 4, 61, 51, 19, -, 18-24 år, 588, 348, 45, 40, 104, 47, 4, 25-44 år, 932, 488, 93, 60, 210, 78, 3, 45-64 år, 904, 374, 103, 69, 261, 96, 1, 65 år og derover, 523, 235, 12, 27, 131, 116, 2, Uoplyst alder, 10, 5, 2, -, 1, 2, -, Heraf:, Dræbte, 175, 106, 12, 8, 27, 20, 2, Alvorligt tilskadekomne, 1, 756, 643, 194, 179, 475, 258, 7, Lettere tilskadekomne, 1, 387, 826, 55, 76, 291, 138, 1, 1, Omfatter personbil, varebil, lastbil, bus og traktor., 2, Omfatter både motorcykel og knallert-45., Færdselsuheld 2017, 20. juni 2018 - Nr. 248, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. juni 2019, Alle udgivelser i serien: Færdselsuheld, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Læs mere i , statistikdokumentationen om færdselsuheld, og på , emnesiden Færdselsuheld, . Statistikken omfatter dels de færdselsuheld, der er kommet til politiets kendskab, og dels de færdselsuheld, der alene er blevet registreret af sygehusenes akutmodtagelse (se tallene i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/moerke, ). Her inddrager Danmarks Statistik oplysninger om skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser forårsaget af færdselsuheld., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Færdselsuheld, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27179

Nyt

NYT: De ældres beskæftigelse ligger lidt over EU-niveau

16. januar 2019, I tredje kvartal 2018 havde 65-74-årige i Danmark en beskæftigelsesfrekvens på 12,2 pct. Dette er lidt over niveauet for EU som helhed, hvor 10,3 pct. af denne aldersgruppe var i beskæftigelse. Spanien og Belgien havde med blot 4,1 pct. og 4,2 pct. de laveste beskæftigelsesfrekvenser i EU for aldersgruppen. I den anden ende af skalaen lå Estland med en beskæftigelsesfrekvens på 27,3 pct. for den ældre gruppe. Det er 9 procentpoint højere end Letland, der havde den anden højeste beskæftigelsesfrekvens., Kønsforskellen i ældres beskæftigelse er større i Danmark end i EU, I Danmark var beskæftigelsesfrekvensen for 65-74-årige mænd og kvinder hhv. 17,5 pct. og 7,3 pct. i tredje kvartal 2018. Det svarer til, at mændenes beskæftigelsesfrekvens var 2,4 gange større end kvindernes i denne aldersgruppe. I EU som helhed var forskellen mellem kønnene væsentligt mindre, idet 65-74-årige mænds beskæftigelsesfrekvens var 1,8 gange større end kvinders. I Belgien var forskellen mellem kønnenes beskæftigelsesfrekvenser tilsvarende den i Danmark. Kun på Cypern var kønsforskellen større for de 65-74-årige, idet mændenes beskæftigelsesfrekvens var 3,8 gange større end kvindernes. Letland var det eneste land, hvor beskæftigelsesfrekvensen for 65-74-årige var lidt højere for kvinder end for mænd., Beskæftigelsesfrekvenser i EU, 65-74-årige fordelt på køn. 3. kvt. 2018, , Alle, Mænd, Kvinder, Mænd/kvinder, , pct., forholdstal, EU, 10,3, 13,4, 7,5, 1,8, Cypern, 12,9, 20,9, 5,5, 3,8, Belgien, 4,2, 6,1, 2,5, 2,4, Danmark, 12,2, 17,5, 7,3, 2,4, Polen, 8,6, 12,9, 5,4, 2,4, Nederlandene, 12,6, 17,8, 7,6, 2,3, Irland, 16,2, 22,7, 9,9, 2,3, Italien, 8,5, 12,0, 5,3, 2,3, Kroatien, 4,7, 6,7, 3,0, 2,2, Grækenland, 6,5, 8,9, 4,4, 2,0, Ungarn, 5,7, 8,1, 4,1, 2,0, Slovenien, 6,7, 9,0, 4,7, 1,9, Finland, 11,5, 15,2, 8,1, 1,9, Slovakiet, 6,0, 8,1, 4,5, 1,8, Portugal, 16,3, 21,5, 12,1, 1,8, Bulgarien, 9,8, 13,1, 7,4, 1,8, Østrig, 7,6, 9,9, 5,6, 1,8, Storbritannien, 16,6, 21,0, 12,5, 1,7, Tyskland, 13,5, 17,1, 10,2, 1,7, Sverige, 16,9, 21,0, 13,0, 1,6, Tjekkiet, 10,6, 13,4, 8,3, 1,6, Spanien, 4,1, 5,1, 3,2, 1,6, Litauen, 15,9, 20,2, 13,2, 1,5, Frankrig, 4,7, 5,6, 3,9, 1,4, Rumænien, 16,4, 18,6, 14,6, 1,3, Estland, 27,3, 28,4, 26,6, 1,1, Letland, 18,3, 17,6, 18,7, 0,9, Malta, 6,4, 10,7, ..., …, Kilde: Eurostat, Labour Force Survey. , Anm. Tal for Luxembourg er endnu ikke er offentliggjort. Tal for kvinders beskæftigelsesfrekvens er ikke offentliggjort for Malta., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 3. kvt. 2018, 16. januar 2019 - Nr. 17, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27023

Nyt

NYT: Hver femte har været i jobbet i mindre end et år

20. februar 2025, I fjerde kvartal 2024 havde 22,2 pct. af de 15-74-årige beskæftigede påbegyndt deres nuværende arbejde inden for det foregående år, hvilket svarer til 680.000 personer. Dette er et fald på 0,5 procentpoint siden fjerde kvartal 2023 og 1,8 procentpoint siden fjerde kvartal 2022, hvor jobomsætningen toppede med 24,0 pct. af de beskæftigede. Jobomsætningen ligger imidlertid stadig 1,1 procentpoint højere end i fjerde kvartal 2019, lige før COVID-19. Jobomsætning defineres som andelen af beskæftigede, der er startet i deres hovedjob i løbet af det seneste år., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Over halvdelen af de unge er nye i jobbet, Jo yngre de beskæftigede er, desto mere jobmobile er de, viser tallene fra Arbejdskraftundersøgelsen. I fjerde kvartal 2024 havde 51,8 pct. af de beskæftigede i aldersgruppen 15-24 år påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år. Særligt for de unge kan det pågældende job ofte være det første, og mere end hver anden beskæftigede i aldersgruppen var således under uddannelse et år forinden. I den ældste aldersgruppe 65-74 år havde omkring 7,8 pct. påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år. Det er samtidig den ældste aldersgruppe, der har længst anciennitet, idet 63,6 pct. i denne gruppe i fjerde kvartal havde været i deres nuværende job i over 9 år., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Stor variation i jobomsætning på tværs af brancher, Andelen af jobskifte varierer markant på tværs af brancher. Den største jobomsætning var i branchen , Handel og transport mv, ., hvor 30,1 pct. var nye i deres stilling, efterfulgt af , Erhvervsservice, med 22,5 pct. Den laveste jobomsætning var i , Finansiering og forsikring,, hvor 8,1 pct. var nye i jobbet. I , Landbrug, skovbrug og fiskeri, havde 59,5 pct. været i deres stilling i mere end ni år. , Jobomsætning efter branche, 15-74-årige, 4. kvartal 2024, , Under 1 år, 1-3 år, 3-9 år, Over 9 år, , pct., Landbrug, skovbrug og fiskeri, 12,5*, 10,6*, 17,5, 59,5, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 19,4, 21,6, 25,7, 33,3, Bygge og anlæg, 19,8, 18,0, 32,7, 29,5, Handel og transport mv., 30,1, 24,8, 25,1, 20,0, Information og kommunikation, 16,2, 26,9, 28,8, 28,2, Finansiering og forsikring, 8,1, 22,7, 25,4, 43,8, Ejendomshandel og udlejning, 21,7, 23,7, 30,9, 23,8, Erhvervsservice, 22,5, 22,1, 28,2, 27,2, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 20,8, 21,1, 28,5, 29,6, Kultur, fritid og anden service, 19,8, 24,8, 26,3, 29,1, Note: * angiver, at tallet er behæftet med usikkerhed grundet få observationer, Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Lavest jobomsætning i Region Midtjylland, I fjerde kvartal 2024 var jobomsætningen lavest i Region Midtjylland med 20,7 pct., mens Region Nordjylland og Region Hovedstaden havde den højeste med henholdsvis 23,2 pct. og 23,1 pct. Samtidig havde Region Sjælland og Region Nordjylland de højeste andele af beskæftigede med mere end ni år i deres nuværende job., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2024, 20. februar 2025 - Nr. 39, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51117

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation