Forside

Søgeresultat

Viser resultat 4081 - 4090 af 4612

NYT: Arbejdstiden i Danmark er lav i forhold til EU

18. januar 2017, For fuldtidsbeskæftigede var den faktiske ugentlige arbejdstid i Danmark den tredje laveste blandt EU-medlemslandene i tredje kvartal 2016. Fuldtidsbeskæftigede i Danmark arbejdede i gennemsnit 39,6 timer om ugen, hvilket er 1,4 timer lavere end gennemsnittet, der var på 41,0 timer om ugen, for de 28 medlemslande. Fuldtidsbeskæftigede omfatter personer, der oplyste, at de arbejdede på fuld tid., Grækenland har markant højere arbejdstid end resten af EU, Kun i Frankrig arbejdede fuldtidsbeskæftigede nævneværdigt mindre end i Danmark med et gennemsnit på 39,2 timer om ugen. Grækenland adskilte sig markant fra de øvrige EU-lande og havde med en faktisk ugentlig arbejdstid på 44,0 timer det højeste gennemsnit. , Arbejdstiden er højere end overenskomsten for danske fuldtidsbeskæftigede, Selvom Danmark lå lavt i forhold til de øvrige EU-lande, var den faktiske arbejdstid 2,6 timer højere end overenskomsten på 37 timer. Dette skyldes til en vis grad, at de selvstændige er med i opgørelsen. Men ser man på lønmodtagerne alene, havde de - med 38,6 timer - også en faktisk ugentlig arbejdstid, der lå over overenskomstniveau. , Mænd arbejder mere end kvinder i alle EU-medlemslande, I samtlige EU-medlemslande var den faktiske ugentlige arbejdstid for fuldtidsbeskæftigede højere for mænd end for kvinder i tredje kvartal 2016. I Danmark var forskellen 2,8 timer om ugen, hvilket var 0,2 timer mere end EU-gennemsnittet. I vores EU-nabolande var forskellen mindre - i Sverige var den 1,9 timer, og i Tyskland var den 2,3 timer ugentligt. Dette skyldes hovedsageligt, at fuldtidsbeskæftigede kvinder i nabolandene havde højere arbejdstid end danske kvinder. Forskellen var mindst i Bulgarien og Letland, hvor mænd arbejdede 0,7 timer mere end kvinder ugentligt, mens den var størst i Irland, hvor mænd arbejdede 5,1 timer mere end kvinder. I Grækenland havde både kvinder og mænd den højeste arbejdstid blandt EU-medlemslandene., Faktisk arbejdstid i EU, 15-64-årige fuldtidsbeskæftigede mænd og kvinder. 3. kvt. 2016, , Mænd, Kvinder , Forskel, , timer, EU , 42,0, 39,4, 2,6, Irland, 42,6, 37,5, 5,1, Storbritannien, 42,8, 39,2, 3,6, Grækenland, 45,3, 41,9, 3,4, Belgien, 42,7, 39,5, 3,2, Finland, 41,1, 37,9, 3,2, Malta, 41,4, 38,4, 3,0, Italien, 41,6, 38,7, 2,9, Danmark, 40,6, 37,8, 2,8, Nederlandene, 42,6, 39,8, 2,8, Frankrig, 40,4, 37,6, 2,8, Tjekkiet, 40,9, 38,4, 2,5, Cypern, 43,1, 40,6, 2,5, Polen, 43,3, 40,8, 2,5, Østrig, 42,6, 40,2, 2,4, Portugal, 42,6, 40,2, 2,4, Tyskland, 42,3, 40,0, 2,3, Spanien, 41,9, 39,6, 2,3, Slovakiet, 40,3, 38,2, 2,1, Sverige, 41,0, 39,1, 1,9, Estland, 41,5, 39,8, 1,7, Luxembourg, 41,7, 40,0, 1,7, Slovenien, 41,7, 40,0, 1,7, Litauen , 40,9, 39,4, 1,5, Ungarn, 41,2, 39,7, 1,5, Rumænien, 41,1, 40,0, 1,1, Kroatien, 40,4, 39,5, 0,9, Letland, 41,0, 40,3, 0,7, Bulgarien, 40,9, 40,2, 0,7, Kilde: Eurostat, Labour Force Survey, Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 3. kvt. 2016, 18. januar 2017 - Nr. 21, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. april 2017, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23040

Nyt

NYT: Danmark har tredjelaveste andel selvstændige i EU

22. oktober 2014, Andelen af beskæftigede i Danmark, der arbejder som selvstændige, var 8,3 pct. i andet kvartal. Danmark havde dermed den tredjelaveste andel af selvstændige blandt EU's 28 medlemslande. Estland lå lavest med 8,0 pct. selvstændige, efterfulgt af Luxembourg med 8,2 pct. Sverige har med 9,4 pct. den fjerdelaveste andel selvstændige. EU-gennemsnittet var 14,3 pct. Det viser de seneste tal fra den fælleseuropæiske arbejdskraftundersøgelse Labour Force Survey., Tre ud af ti beskæftigede grækere er selvstændige, Grækenland havde med 30,4 pct. EU's højeste andel af selvstændige. Den næsthøjeste andel havde Italien med 21,9 pct., mens 18,4 pct. af de beskæftigede i Rumænien var selvstændige. , Hver anden selvstændig i Ungarn har ansatte, I Ungarn havde 49 pct. af de selvstændige ansatte i andet kvartal - den højeste andel i EU. Den næsthøjeste andel selvstændige med ansatte havde Tyskland med 45 pct. I den modsatte ende af skalaen findes Rumænien, hvor kun 6 pct. af de selvstændige havde ansatte. Herefter var der et spring op til Storbritannien, som med 17 pct. havde den næstlaveste andel. I Danmark havde 40 pct. af de selvstændige ansatte. EU-gennemsnittet var på 29 pct. , Selvstændiges andel stort set uændret siden 2011, I EU som helhed er andelen af beskæftigede, der arbejder som selvstændige, på samme niveau i andet kvartal 2014 som tre år tidligere, idet EU-gennemsnittet blot er faldet med 0,2 procentpoint fra andet kvartal 2011 til samme kvartal i 2014. Blandt de lande, hvor der er sket en stigning, er det Litauen, som med 1,9 procentpoint har haft den største stigning. Det største fald er sket i Kroatien, hvor andelen af selvstændige blandt de beskæftigede er faldet med 3,5 procentpoint. For Danmarks vedkommende har andelen været uændret. , Selvstændiges andel af alle beskæftigede i EU. 15-64-årige. 2. kvt 2011 til 2. kvt. 2014, , 2. kvt. 2011, 2. kvt. 2014 , Ændring , 2. kvt. 2011, - 2. kvt. 2014, , pct., procentpoint, EU , 14,5, 14,3, -0,2, Grækenland, 29,7 , 30,4 , 0,7 , Italien, 22,9 , 21,9 , -1,0 , Rumænien, 17,8 , 18,4 , 0,6 , Polen, 18,8 , 17,7 , -1,1 , Tjekkiet, 17,0 , 17,1 , 0,1 , Spanien, 15,3 , 16,5 , 1,2 , Portugal, 16,7 , 16,0 , -0,7 , Cypern, 14,8 , 15,5 , 0,7 , Nederlandene, 13,6 , 15,3 , 1,7 , Slovakiet, 15,6 , 15,2 , -0,4 , Irland, 14,8 , 15,1 , 0,3 , Storbritannien, 12,8 , 14,1 , 1,3 , Kroatien, 17,3 , 13,8 , -3,5 , Malta, 13,8 , 13,5 , -0,3 , Belgien, 13,0 , 13,4 , 0,4 , Slovenien, 12,7 , 12,6 , -0,1 , Finland, 11,9 , 12,3 , 0,4 , Bulgarien, 11,0 , 11,4 , 0,4 , Letland, 9,5 , 11,1 , 1,6 , Østrig, 11,5 , 10,9 , -0,6 , Litauen, 8,9 , 10,8 , 1,9 , Frankrig, 10,9 , 10,6 , -0,3 , Ungarn, 11,5 , 10,5 , -1,0 , Tyskland, 10,6 , 9,8 , -0,8 , Sverige, 9,4 , 9,0 , -0,4 , Danmark, 8,3 , 8,3 , 0,0 , Luxembourg, 7,4 , 8,2 , 0,8 , Estland, 8,5 , 8,0 , -0,5 , Kilde: Eurostat, Labour Force Survey , Anm.: For Rumænien, Nederlandene, Kroatien, Østrig, Frankrig og Tyskland har der været databrud imellem 2. kvt. 2011 og 2. kvt. 2014, hvilket altså betyder, at sammenligninger over tid skal tages med forbehold., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 2. kvt. 2014, 22. oktober 2014 - Nr. 534, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. januar 2015, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18487

Nyt

NYT: Flere fødsler for andet år i træk

9. februar 2016, Fødselstallet er nu steget to år i træk, og 2013 er dermed fortsat året med det laveste antal fødte siden 1986. Dette hænger bl.a. sammen med, at kvinderne født i den mindste fødselsårgang - 1983 - blev 30 år og dermed havde den alder, hvor kvinder føder flest børn., Stigning i fødselstallet på 4,6 pct., I hele 2015 blev der født 58.205 børn, hvilket er 1.335 flere end året før. Stigningen ses i sidste halvdel af året, hvor der blev født 1.350 børn flere - en stigning på 4,6 pct. - i forhold til de sidste to kvartaler året før. I fjerde kvartal blev 14.660 børn født, hvilket er en stigning på 5,7 pct. i forhold til samme kvartal året før. , Flere døde, 52.555 personer døde i 2015, hvilket er 1.215 - eller 2,4 pct. - flere end året før. Specielt i årets første fire måneder samt i oktober og november måned, lå årets antal døde højere sammenlignet med året før., Ind- og udvandring, 97.878 indvandrede og 48.940 udvandrede i 2015. Antallet af udvandrede er dog underestimeret med ca. 20 pct. af det samlede udvandringstal pga. forsinkede indberetninger., Samlet folketal, Danmarks folketal er med det seneste kvartals bevægelser vokset til 5.707.251 personer. Det er en vækst på 47.536 personer eller 0,8 pct. i forhold til året før. Nettoindvandringen bidrager med langt størstedelen af tilvæksten, mens fødselsoverskuddet står for ca. 10 pct., Flere og flere fejrer 100 års fødselsdag, Der er i dag fire gange så mange 100+ årige som for 30 år siden. 1. januar 2016 var der i alt 1.058 personer på 100 år og derover. Danmarks ældste kvinde var 110 år, og den ældste mand var 109 år på dette tidspunkt., Befolkningens udvikling, , Fødte, Døde, Fødsels-, overskud, Ind-, vandringer, Ud-, vandringer, Netto-, indvandring, Befolknings-, tilvækst, 1, Folketal, ultimo, kvartalet, Året 2012, 57, 916, 52, 325, 5, 591, 71, 739, 47, 988, 23, 751, 28, 734, 5, 602, 628, Året 2013, 55, 873, 52, 471, 3, 402, 78, 259, 48, 394, 29, 865, 32, 453, 5, 627, 235, Året 2014, 56, 870, 51, 340, 5, 530, 86, 683, 49, 218, 37, 465, 42, 370, 5, 659, 715, Året 2015, 58, 205, 52, 555, 5, 650, 97, 878, 48, 940, 48, 938, 54, 163, 5, 707, 251, 1. kvt. 2013, 13, 572, 15, 155, -1, 583, 17, 326, 9, 560, 7, 766, 6, 095, 5, 605, 836, 2. kvt. 2013, 14, 186, 12, 780, 1, 406, 14, 189, 9, 964, 4, 225, 5, 443, 5, 608, 784, 3. kvt. 2013, 14, 797, 11, 989, 2, 808, 29, 389, 14, 654, 14, 735, 17, 543, 5, 623, 501, 4. kvt. 2013, 13, 289, 12, 504, 785, 15, 884, 9, 699, 6, 185, 6, 833, 5, 627, 235, 1. kvt. 2014, 13, 523, 13, 173, 350, 19, 592, 9, 143, 10, 449, 10, 656, 5, 634, 437, 2. kvt. 2014, 14, 142, 12, 521, 1, 621, 15, 850, 9, 522, 6, 328, 7, 877, 5, 639, 719, 3. kvt. 2014, 15, 318, 12, 577, 2, 741, 32, 642, 15, 157, 17, 485, 20, 075, 5, 655, 750, 4. kvt. 2014, 13, 875, 13, 021, 854, 17, 205, 10, 022, 7, 183, 7, 995, 5, 659, 715, 1. kvt. 2015, 13, 511, 14, 375, -864, 22, 417, 9, 395, 13, 022, 11, 869, 5, 668, 743, 2. kvt. 2015, 14, 145, 12, 713, 1, 432, 19, 461, 9, 260, 10, 201, 11, 619, 5, 678, 348, 3. kvt. 2015, 15, 889, 12, 227, 3, 662, 35, 832, 15, 261, 20, 571, 24, 143, 5, 699, 220, 4. kvt. 2015, 14, 660, 13, 199, 1, 461, 18, 704, 9, 774, 8, 930, 10, 342, 5, 707, 251, Anm. 1: Pga. forsinkede indberetninger er tallet for udvandringer undervurderet., Anm. 2: Kvartalstallene summer ikke op til årets tal, da forsinkede indberetninger ikke når at komme med., 1, Befolkningstilvæksten er inklusive korrektioner., Befolkningens udvikling 4. kvt. 2015, 9. februar 2016 - Nr. 61, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20642

Nyt

NYT: Arbejdsstyrken vokser

22. november 2017, Fra andet til tredje kvartal 2017 er arbejdsstyrken vokset med 21.000 personer efter et svagt fald fra første til andet kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving. Ifølge , Arbejdskraftundersøgelsen, (AKU) var der således 2.917.000 personer i arbejdstyrken i tredje kvartal i alderen 15-64 år. Arbejdstyrken udgøres af de beskæftigede samt de ledige., Stigning i beskæftigelsen, Beskæftigelsen er steget med 20.000 personer fra andet til tredje kvartal 2017 i sæsonkorrigerede tal. Hvor arbejdstyrken er faldet lidt mellem første og andet kvartal, er beskæftigelsen steget. Fra første til tredje kvartal er beskæftigelsen steget med 27.000 personer - fra 2.718.000 i årets første kvartal til 2.745.000 personer i tredje kvartal 2017., Uændret AKU-ledighed, AKU-ledigheden er stort set forblevet uændret mellem andet og tredje kvartal 2017. Korrigeret for sæsonudsving var der hermed 172.000 ledige i tredje kvartal, hvilket svarer til 5,9 pct. af arbejdsstyrken., Højest beskæftigelsesfrekvens blandt mænd, Beskæftigelsesfrekvensen, som angiver de beskæftigedes andel af befolkningen, lå i tredje kvartal 2017 på 75 pct., opgjort i faktiske tal. For mændene lå den på 77 pct., og for kvinderne lå den på 72 pct. Omvendt var en større andel af kvinderne i alderen 15-64 år uden for arbejdsstyrken - nemlig 23 pct. - mens det for mændenes vedkommende drejede sig om 18 pct. En lige stor andel af den mandlige som den kvindelige del af befolkningen var AKU-ledige. Dette gjorde sig gældende for 5 pct. af såvel mændene som kvinderne., Omtrent hver syvende mand på deltid og hver tredje kvinde, Hver fjerde beskæftigede i alderen 15-64 år svarede i , Arbejdskraftsundersøgelsen, , at de var på deltid i årets tredje kvartal. Forskellen mellem kønnene var stor, idet hver tredje kvinde var på deltid, mens hver syvende mand var det., 15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus. 3. kvt. 2017, , Faktiske antal, Usikkerhed, Sæsonkorrigerede antal, , 1.000 personer, 15-64-årige i alt, 3, 685, •, ..., I arbejdsstyrken, 2, 936, ±19, 2, 917, Beskæftigede, 2, 759, ±20, 2, 745, Mænd, 1, 441, ..., ..., Fuldtid, 1, 228, , , Deltid, 213, , , Kvinder, 1, 318, ..., ..., Fuldtid, 869, , , Deltid, 450, , , AKU-ledige, 176, ±11, 172, Mænd, 88, ..., ..., Kvinder, 88, ..., ..., Uden for arbejdsstyrken, 749, ±19, 770, Mænd, 333, ..., ..., Kvinder, 416, ..., ..., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Databrud fra 2017, I 2017 er der sket nogle ændringer i udarbejdelsen af , Arbejdskraftundersøgelsen, , hvilket har forårsaget et databrud mellem 2016 og 2017, ligesom der var databrud mellem 2015 og 2016. Dataindsamlingen varetages på ny af den leverandør, som indsamlede data i perioden 2007-2015, og svarprocenten er øget sammenlignet med den gennemsnitlige svarprocent i 2016. Samtidig foregår udsendelsen af informationsbrev til respondenterne om, at de er udtrukket til at deltage i AKU, nu elektronisk via e-boks i stedet for med almindeligt brev. , Ændringerne er beskrevet uddybende i notatet , Databrud i AKU fra 201, 7, . På grund af det databrud mellem fjerde kvartal 2016 og første kvartal 2017, som ændringerne har medført, er udviklingen i tallene henover denne periode ikke beskrevet. , Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2017, 22. november 2017 - Nr. 451, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. februar 2018, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24555

Nyt

NYT: Beskæftigelsen er steget mindre i Danmark end EU

20. januar 2016, Siden beskæftigelsesfrekvensen var på sit laveste niveau i tredje kvartal 2012 og frem til tredje kvartal 2015, er den i Danmark steget med 0,9 procentpoint. Det betyder, at 73,7 pct. af de 15-64-årige var i beskæftigelse i tredje kvartal 2015. Denne stigning er mindre end gennemsnittet for alle EU-lande, som i samme periode steg med 1,6 procentpoint. Langt de fleste EU-lande har øget deres beskæftigelsesfrekvens. Ungarn har med 7,2 procentpoint haft den største stigning, mens Cypern har haft et fald på 2,5 procentpoint. Dette viser de seneste tal fra den fælleseuropæiske Labour Force Survey., Den danske beskæftigelse er ikke nået op på niveauet fra før krisen, I tredje kvartal 2015 er beskæftigelsesfrekvensen i EU som helhed nået op på niveauet fra tredje kvartal 2008 - dvs. før finanskrisen slog igennem. 66,1 pct. af alle 15-64-årige EU-borgere var i beskæftigelse i tredje kvartal 2015. Den danske beskæftigelsesfrekvens er ikke nået op på niveauet fra før krisen. I tredje kvartal 2008 havde Danmark EU's højeste beskæftigelsesfrekvens på 78,7 pct., mens den i dag ligger hele 5 procentpoint under dette niveau. Følgelig har Danmark i dag blot den femte højeste beskæftigelsesfrekvens blandt EU's medlemslande. I vores naboland Sverige er beskæftigelsen derimod højere end i 2008. Med en stigning på 1,2 procentpoint har Sverige med en beskæftigelsesfrekvens på 76,9 overtaget positionen som landet med EU's højeste beskæftigelsesfrekvens., Laveste beskæftigelsesfrekvenser i sydeuropæiske lande, De fire lande, der har Europas laveste beskæftigelse i tredje kvartal 2015, er Grækenland, Italien, Kroatien og Spanien. Disse landes beskæftigelsesfrekvenser er endnu ikke kommet op på samme niveau som inden krisen. Tallene for Grækenland viser det største fald i beskæftigelsesfrekvens, men pga. af databrud skal dette fald dog tages med et vist forbehold., Beskæftigelsesfrekvens i EU, 15-64-årige. 3. kvt. 2008 - 3. kvt. 2015, , 3. kvt. , 2008, 3. kvt. , 2015 , Ændring , 3. kvt. 2008, - 3. kvt. 2015, , pct., procentpoint, EU , 66,2, 66,1, -0,1, Grækenland, 1, 61,8, 51,7, -10,1, Cypern, 1, 71,0, 62,2, -8,8, Spanien, 64,6, 58,4, -6,2, Danmark, 78,7, 73,7, -5,0, Kroatien, 62,2, 57,5, -4,7, Irland, 1, 67,5, 63,8, -3,7, Portugal, 1, 68,0, 64,4, -3,6, Slovenien, 70,1, 66,7, -3,4, Nederlandene, 1, 77,5, 74,5, -3,0, Italien, 58,9, 56,7, -2,2, Finland, 72,1, 69,9, -2,2, Frankrig, 1, 65,4, 64,1, -1,3, Belgien, 1, 62,6, 62,1, -0,5, Bulgarien, 1, 65,0, 64,5, -0,5, Letland, 68,7, 68,6, -0,1, Slovakiet, 1, 63,1, 63,0, -0,1, Østrig, 71,6, 72,1, 0,5, Sverige, 75,7, 76,9, 1,2, Storbritannien, 71,5, 72,9, 1,4, Luxembourg, 1, 63,9, 65,5, 1,6, Rumænien, 1, 60,5, 63,2, 2,7, Litauen, 65,2, 68,0, 2,8, Estland, 70,6, 74,0, 3,4, Polen, 1, 60,0, 63,5, 3,5, Tyskland, 1, 70,6, 74,2, 3,6, Tjekkiet, 1, 66,7, 70,5, 3,8, Ungarn, 57,0, 64,8, 7,8, Malta, 56,6, 65,2, 8,6 , Kilde: Eurostat, Labour Force Survey, 1, Lande med databrud imellem 3. kvt. 2008 og 3. kvt. 2015, hvorfor sammenligninger over tid skal tages med forbehold., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 3. kvt. 2015, 20. januar 2016 - Nr. 26, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. april 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20619

Nyt

NYT: Fald i AKU-ledigheden efter et år med stigning

24. maj 2017, AKU-ledigheden er faldet med 8.000 personer fra fjerde kvartal 2016 til første kvartal 2017 i sæsonkorrigerede tal, således at 183.000 15-64-årige var ledige i årets første kvartal. Dermed var ledigheden på samme niveau som i første halvdel af 2015. AKU-ledighedsprocenten angiver de lediges andel af arbejdsstyrken, og den var i første kvartal 2017 på 6,3 pct. Fra fjerde kvartal 2016 til første kvartal 2017 er der brud i opgørelsen af såvel beskæftigede som uden for arbejdsstyrken, mens der ikke er brud i opgørelsen af den samlede ledighed (se , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, )., Størst ledighed blandt de unge, Ledighedsprocenten var højest for de helt unge på 15-24 år i første kvartal 2017 (faktiske tal). 12,0 pct. af de yngste i arbejdsstyrken var ledige, hvilket var næsten tre gange så stor en andel som for de 45-54-årige. Denne gruppe havde med 4,1 pct. den laveste ledighedsprocent. Næsten lige så lave ledighedsprocenter havde de ældste på 55-64 år samt den midterste aldersgruppe på 35-44 år. Af disse grupper var hhv. 4,4 og 4,8 pct. ledige. Den næstyngste aldersgruppe på 25-34 år havde den næsthøjeste ledighedsprocent på 9,3., Mænd har lidt højere ledighedsprocent end kvinder, I faktiske tal var der 130.000 flere mænd end kvinder i arbejdsstyrken i første kvartal 2017, men andelen af den mandlige arbejdsstyrke, der var ledige, var lidt større end den tilsvarende andel for kvinderne. 102.000 mænd var ledige, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 6,8, mens 90.000 kvinder var ledige, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 6,5., 15-64-årige fordelt efter køn og alder, faktiske tal. 1. kvt. 2017, , Arbejdsstyrke, AKU-ledige, Ledighedsprocent, , 1.000 personer, pct., 15-64-årige i alt, 2, 888, 192, 6,6, Køn, , , , Mænd, 1, 509, 102, 6,8, Kvinder, 1, 379, 90, 6,5, Alder, , , , 15-24 år, 460, 55, 12,0, 25-34 år, 586, 55, 9,3, 35-44 år, 641, 31, 4,8, 45-54 år, 709, 29, 4,1, 55-64 år, 491, 21, 4,4, 15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus, faktiske tal. 1. kvt. 2017, , Antal, Usikkerhed, , 1.000 personer, 15-64-årige i alt, 3, 681, •, I arbejdsstyrken, 2, 888, ±20, Beskæftigede, 2, 696, ±21, AKU-ledige, 192, ±12, Uden for arbejdsstyrken, 793, ±20, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Databrud fra 2017, I 2017 er der sket nogle ændringer i udarbejdelsen af , Arbejdskraftundersøgelsen, . Dataindsamlingen varetages på ny af den leverandør, som indsamlede data i perioden 2007-2015, og svarprocenten er øget sammenlignet med den gennemsnitlige svarprocent i 2016. Samtidig foregår udsendelsen af informationsbrev til respondenterne om, at de er udtrukket til at deltage i AKU, nu elektronisk via e-boks (i stedet for med alm. brev). , Ændringerne er beskrevet uddybende i notatet , Databrud i AKU fra 201, 7, , hvor der redegøres for, at de foranlediger databrud for de fleste variable. Til ledighedsopgørelsen i AKU er der dog så relevant hjælpeinformation til rådighed, at der ikke kan konstateres brud i tidsserien, men da det er en stikprøveundersøgelse, bør man naturligvis være opmærksom på stikprøveusikkerheden på tallene. , Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2017, 24. maj 2017 - Nr. 219, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. august 2017, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23034

Nyt

NYT: COVID-19 ses ikke i det samlede antal døde i 1. kvt.

12. maj 2020, Første kvartal 2020 har vist 2 pct. færre døde end første kvartal 2019 og 4 pct. færre end gennemsnittet for de forudgående fem år (2015-2019). I løbet af et år er der relativt store udsving i antallet af døde, og første kvartal tegner sig generelt for en lidt større andel af de døde end de øvrige kvartaler; gennemsnitligt 27,3 pct. i perioden 2015-2019. Dette udsving tilskrives ofte "vinter-sygdomme" som influenza og lungebetændelse. Endnu er det for tidligt at sige om mønstret er anderledes i 2020, men den milde vinter kan tænkes at spille ind på det lave antal døde i første kvartal 2020. Set henover kvartalets måneder er der også mindre udsving fra år til år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev3a, ., Ændring i antal døde i anden halvdel af marts 2020, Normal publiceres antal døde pr. uge og dag kun , årligt, ,, men eftersom der er særlig interesse for hurtigere indikatorer for samfundsudviklingen under COVID-19, udgiver Danmarks Statistik for tiden antal døde ugentligt i , den eksperimentelle statistik, - med forbehold for senere korrektioner på tallene. , Baseret på disse foreløbige tal skiller anden halvdel af marts i 2020 - fra uge 12 og frem - sig ud fra tidligere år, idet antallet af døde oftest begynder at falde på dette tidspunkt af året, mens antallet af døde i 2020 stiger over det gennemsnitlige niveau fra perioden 2015-2019. Hvorvidt der er tale om en generel forsinkelse af det lave antal af døde gennem første kvartal eller en påvirkning fra COVID-19, er ikke muligt at afgøre i disse tal, men der er dog et påfaldende sammenfald med COVID-19 nedlukningen som fandt sted i slutningen af uge 11. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/dodc2, ., Også geografiske forskelle i fordelingen af antal døde, Betragtes den geografiske fordeling i antallet af døde i perioden 16.-31. marts 2020 i forhold til fordelingen af det gennemsnitlige antal døde i samme periode 2015-2019, ses markante geografiske forskelle mellem landsdelene. Fem landsdele har en højere andel af de døde i 2020, mens fem har en lavere. Kun Bornholms andel er uforandret. Vestjylland og Københavns Omegn tegner sig i 2020 for hhv. 8,7 pct. og 10,6 pct. (mod 7,6 pct. og 9,4 pct. i 2015-2019) af landets samlede antal døde, mens Vest- og Sydsjælland tegner sig for 11,7 pct. i 2020 mod 13,2 pct. i perioden 2015-2019. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/dodc1, ., Befolkningens udvikling 1. kvt. 2020, 12. maj 2020 - Nr. 182, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. august 2020, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30063

Nyt

NYT: Dansk ledighed lavest blandt nordiske EU-lande

7. maj 2020, I fjerde kvartal 2019 var 5,1 pct. af den danske arbejdsstyrke i alderen 15-64 år AKU-ledige. Dette var lavere end EU-gennemsnittet (UK medregnet) på 6,3 pct. og lavest af de nordiske EU-medlemslande, hvor Sverige (6,5 pct.) og Finland (6,2 pct.) lå lidt højere. Landet med den laveste AKU-ledighed var Tjekkiet med 2,1 pct. efterfulgt af Polen med 2,9 pct. og Tyskland med 3,1 pct. I toppen var Grækenland med 16,9 pct. og Spanien med 13,9 pct. Den danske AKU-ledighed var stort set uændret sammenlignet med samme tidspunkt året før, hvor den i fjerde kvartal 2018 lå på 5,2 pct. I samme periode faldt AKU-ledigheden en smule på tværs af EU-medlemslandende fra 6,7 pct. i første kvartal til de føromtalte 6,3 pct. i fjerde kvartal 2019. Det viser tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, ., Dansk ungdomsledighed væsentligt lavere end EU-gennemsnittet, AKU-ledigheden i Danmark for arbejdsstyrken i alderen 15-24 år var i fjerde kvartal 9,6 pct. I samme periode var gennemsnittet for EU-medlemslandenes 15-24-årige 14,0 pct. (inkl. UK). Ligesom for de 15-64-årige ligger den danske ungdomsledighed også under både den svenske (17,1 pct.) og finske (13,9 pct.). Grækenland (34,0 pct.), Spanien (30,5 pct.) og Italien (29,4 pct.) er EU-medlemslandene med den markant højeste ungdomsledighed. , Ungdomsledighed i Danmark stort set uændret det seneste år, Den danske ungdomsledighed var på 9,4 pct. i fjerde kvartal 2018 og er med sit niveau på 9,6 pct. i fjerde kvartal 2019 stort set uændret. På tværs af EU-medlemslandene så man i samme periode et fald i ungdomsledigheden på 0,7 procentpoint fra 14.7 pct. i fjerde kvartal 2018 til 14.0 pct. i fjerde kvartal 2019. EU-medlemslandet, der oplevede det største fald i ungdomsledigheden i perioden, var Grækenland med et fald på 6,0 procentpoint, mens Slovakiet oplevede den største stigning, hvor ungdomsledigheden steg med 3,5 procentpoint. , AKU-ledighed blandt 15-24-årige i EU, , 4. kvt. 2018, 4. kvt. 2019, Ændring , , pct., procentpoint, EU-28, 14,7, 14,0, -0,7, Grækenland, 40,0, 34,0, -6,0, Italien, 34,1, 29,4, -4,7, Cypern, 20,6, 16,0, -4,6, Polen, 12,4, 7,9, -4,5, Kroatien, 24,8, 21,6, -3,2, Spanien, 33,5, 30,5, -3,0, Irland, 12,0, 9,6, -2,4, Estland, 10,4, 8,5, -1,9, Letland, 12,0, 10,1, -1,9, Malta, 9,4, 8,5, -0,9, Bulgarien, 9,9, 9,1, -0,8, Tjekkiet, 5,9, 5,3, -0,6, Portugal, 19,9, 19,5, -0,4, Østrig, 8,7, 8,3, -0,4, Storbritannien, 11,1, 10,8, -0,3, Tyskland, 5,2, 5,1, -0,1, Danmark, 9,4, 9,6, 0,2, Nederlandene, 6,6, 6,9, 0,3, Frankrig, 20,4, 21,1, 0,7, Sverige, 16,1, 17,1, 1,0, Slovenien, 7,3, 8,7, 1,4, Finland, 12,2, 13,9, 1,7, Luxembourg, 14,3, 16,4, 2,1, Ungarn, 10,1, 12,2, 2,1, Rumænien, 16,3, 18,5, 2,2, Belgien, 12,2, 14,6, 2,4, Litauen, 11,1, 14,3, 3,2, Slovakiet, 13,6, 17,1, 3,5, Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, ., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 4. kvt. 2019, 7. maj 2020 - Nr. 176, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. august 2020, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30049

Nyt

NYT: Mindre CO2 og lattergas fra landbruget siden 1990

13. september 2024, Udledningen af både lattergas og CO, 2, fra landbruget er faldet med omtrent en tredjedel siden 1990, mens udledningen af metan har været stort set uændret. Landbruget udledte samlet 13 mio. ton CO, 2, -ækvivaltenter i 2023, hvilket er 20 pct. mindre end i 1990. Landbrugets udledning af drivhusgasser består af metan (CH, 4, ), lattergas (N, 2, O) og CO, 2, . Metan kommer især fra dyrehold, mens lattergas primært kommer fra kvælstofholdig gødning. Landbrugets CO, 2, kommer især fra energiforbrug og kalkning af landbrugsjord. Udledninger fra arealanvendelse (LULUCF) indgår ikke i emissionsregnskabet, herunder lavbundsjorde, der udledte 2,6 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Landbruget står for en tredjedel af drivhusgasudledning i Danmark, Landbrugets andel af udledningen i Danmark er steget fra 22 pct. i 1990 til 33 pct. i 2023. I samme periode er udledningerne fra energiforsyning faldet fra 25 til 4,4 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter (ekskl. fra afbrænding af biomasse) svarende til en reduktion på 82 pct. Det har betydet et fald i energiforsyningens andel af udledningen i Danmark fra 34 pct. i 1990 til 11 pct. i 2023. De samlede udledninger i Danmark var 40 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2023. Udledningen af drivhusgasser fra , dansk økonomi, i 2023 var 80 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter, da dansk økonomi også omfatter 40 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter fra danske transportvirksomheder i udlandet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Højest CO, 2, -intensitet inden for plast-, glas- og betonindustri, Blandt industriens brancher var CO, 2, -intensiteten højest for branchen , plast-, glas- og betonindustri, med 90 ton CO, 2, pr. mio. kr. i 2023. CO, 2, -intensiteten er opgjort som udledninger i forhold til bruttoværditilvæksten (BVT), i løbende priser. De næstmest CO, 2, -intensive brancher var , olieraffinaderier mv., med 64 ton CO, 2, pr. mio. kr. og , føde-, drikke- og tobaksindustri, med 24 ton CO, 2, pr. mio. kr. De laveste CO, 2, -intensiteter havde , medicinalindustri, med 0,3 ton CO, 2, pr. mio. kr., og , elektronikindustri, med 0,4 ton CO, 2, pr. mio. kr. CO, 2, -intensiteten for , olieraffinaderier, er relativt usikker pga. meget volatilt BVT som følge af store udsving i priser på råvarer og produkter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, og , nabp36, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revision af energi- og emissionsregnskabet, Med denne offentliggørelse er der ud over den ordinære revision af emissionsregnskabet for årene 1990-2022 foretaget en hovedrevision af energiregnskabet tilbage til 2005. De største revisioner af energiregnskabet vedrører brændstof til danske skibe og køretøjer i udlandet. Hovedrevisionen af energiregnskabet er sket som en del af hovedrevisionen af nationalregnskabet og har givet direkte effekter på emissionsregnskabet. Læs mere på siden , Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024, ., Emissionsregnskab 2023, 13. september 2024 - Nr. 266, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2025, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49363

Nyt

NYT: Lille stigning i AKU-ledigheden i tredje kvartal

19. november 2014, Ifølge arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er ledigheden steget fra andet til tredje kvartal. Korrigeret for sæsonudsving steg AKU-ledigheden med 2.000 personer. Dermed var der i tredje kvartal 190.000 AKU-ledige personer i alderen 15-64 år, hvilket svarer til 6,7 pct. af arbejdsstyrken i denne aldersgruppe. I forhold til tredje kvartal sidste år er AKU-ledigheden faldet med 14.000 personer i ikke-sæsonkorrigerede tal. Udviklingen svarer stort set til udviklingen i den registerbaserede opgørelse af ledigheden, idet bruttoledigheden i tredje kvartal 2014 er faldet med 1.000 personer i forhold til foregående kvartal og med 16.000 i forhold til tredje kvartal 2013. Faldet i AKU-ledigheden det seneste år er især sket blandt AKU-ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, som der blev 12.000 færre af., Stigning i AKU-beskæftigelsen i tredje kvartal, Beskæftigelsen er ifølge arbejdskraftundersøgelsen steget markant i andet og tredje kvartal 2014 efter et fald i fjerde kvartal 2013 og første kvartal 2014; fra andet kvartal til tredje kvartal 2014 steg beskæftigelsen i AKU med 26.000 personer, korrigeret for sæsonudsving. Arbejdstidsregnskabet, der hovedsagligt er baseret på registeroplysninger, har ikke vist markante udsving, men en konstant forholdsvis svag stigning i beskæftigelsen frem til andet kvartal 2014., Især udviklingen for de unge på 15-24 år har været grundlaget for de kraftige udsving i AKU-beskæftigelsen over det seneste år. , Arbejdsstyrken i AKU er steget med 28.000 personer tredje kvartal 2014, korrigeret for sæsonudsving, og i løbet af det seneste år er arbejdsstyrken steget med 25.000 personer i ikke-sæsonkorrigerede tal., Flere i beskæftigelse og færre ledige, I løbet af det sidste år har udviklingen på arbejdsmarkedet været ensartet for de fleste aldersgrupper. Beskæftigelsesfrekvensen er steget for alle aldersgrupper med undtagelse af de 45-54-årige, mens ledighedsprocenten for samtlige aldersgrupper er faldet fra tredje kvartal 2013 til tredje kvartal 2014. Faldet i ledighedsprocenten er størst for de 15-24-årige, som faldt med 1,3 procentpoint (fra 14,4 pct. til 13,1 pct.). Fra tredje kvartal 2013 til tredje kvartal 2014 er beskæftigelsesfrekvensen steget for mænd, mens den er faldet for kvinder. Ledighedsprocenten er i denne periode faldet både for mænd og kvinder., 15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus. 3. kvt. 2014, , Ikke-sæsonkorrigerede tal, Sæsonkorrigerede hovedtal, , Antal, Usikkerhed, 3. kvt. 2013, - 3. kvt. 2014, Antal, 2. kvt. 2014, - 3. kvt. 2014, , 1.000 personer, 15-64-årige i alt, 3, 628, •, 16, ..., ..., I arbejdsstyrken, 2, 867, ±18, 25, 2, 847, 28, Beskæftigede i alt, 2, 675, ±19, 38, 2, 657, 26, Heltid, 2, 024, ±22, 18, ..., ..., Deltid, 651, ±19, 20, ..., ..., AKU-ledige, 191, ±11, -14, 190, 2, Dagpenge/kontanthjælp, 70, ±6, -12, ..., ..., Aktiverede, 13, ±4, -3, ..., ..., Studerende, 42, ±5, 1, ..., ..., Øvrige AKU-ledige, 66, ±8, 0, ..., ..., Uden for arbejdsstyrken, 762, ±18, -8, 787, -23, Anm.: Den statistiske usikkerhed, der er anført i tabellen, viser 95 pct.-konfidensintervallet på de ikke-sæsonkorrigerede tal., Beskæftigelsesfrekvens og ledighedsprocent fordelt på køn og alder, , ikke-sæsonkorrigeret. 3. kvt., , Beskæftigelsesfrekvens, 1, Ledighedsprocent, 2, , 2013, 2014, 2013, 2014, , pct., 15-64-årige i alt, 73,0, 73,7, 7,2, 6,7, Køn, , , , , Mænd, 74,9, 76,9, 7,3, 6,6, Kvinder, 71,0, 70,5, 7,1, 6,7, Alder, , , , , 15-24 år, 54,4, 55,7, 14,4, 13,1, 25-34 år, 77,8, 78,1, 8,8, 8,3, 35-44 år, 84,2, 85,2, 5,5, 5,0, 45-54 år, 84,0, 83,8, 4,4, 4,3, 55-64 år, 62,5, 64,0, 4,9, 4,4, 1, Beskæftigelsesfrekvensen er antal beskæftigede i forhold til antal personer i samme aldersgruppe i befolkningen., 2, Ledighedsprocenten er antal AKU-ledige i forhold til antal personer i arbejdsstyrken i samme aldersgruppe., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2014, 19. november 2014 - Nr. 582, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. februar 2015, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18549

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation