Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 4071 - 4080 af 4612

      NYT: Flere døde i årets første måneder

      12. maj 2015, 14.375 personer døde i årets første tre måneder, hvilket er 1.202 - eller 9 pct. - flere end året før. Første kvartal sidste år havde dog meget få døde, og dette års antal døde ligger under første kvartal 2013. Specielt marts måned lå højt med 5.041 døde, her skal man tilbage til januar 2013 for at finde et højere antal. For hele kvartalet skal man tilbage til første kvartal 2013, hvor 15.155 personer døde, for at finde et kvartal, hvor antallet var højere end dette., Fortsat få fødte, 13.511 børn blev født i første kvartal, det ligger på niveau med samme kvartal årene før. Hvis man kigger på de seneste ti år har tredje kvartal været det kvartal med det størst antal fødte hvert år, hvorimod det har vekslet lidt i antallet af fødte imellem resten af kvartalerne., Stigende nettoindvandring, Nettoindvandringen (indvandring minus udvandring) i årets første kvartal var 13.022 personer. 22.417 indvandrede, og 9.395 udvandrede. Antallet af udvandrede er dog underestimeret, da en del af udvandringerne først registreres forsinket., Samlet folketal, Danmarks folketal er med det seneste kvartals bevægelser vokset til 5.668.743 personer. Det er en vækst på 34.306 personer eller 0,6 pct. i forhold til året før. Nettoindvandringen bidrager med langt størstedelen af tilvæksten, mens fødselsoverskuddet står for ca. 13 pct., 1. april 2015 var der i alt 1.032 personer på 100 år og derover. Danmarks ældste kvinder var 109 år, og den ældste mand var 108 år., Befolkningens udvikling,  , Fødte, Døde, Fødsels-, overskud, Ind-, vandringer, Ud-, vandringer, Netto-, indvandring, Befolknings-, tilvækst, 1, Folketal, ultimo, kvartalet, Året 2012, 57, 916, 52, 325, 5, 591, 71, 739, 47, 988, 23, 751, 28, 734, 5, 602, 628, Året 2013, 55, 873, 52, 471, 3, 402, 78, 259, 48, 394, 29, 865, 32, 453, 5, 627, 235, Året 2014, 56, 870, 51, 340, 5, 530, 86, 683, 49, 218, 37, 465, 42, 370, 5, 659, 715, 1. kvt. 2013, 13, 572, 15, 155, -1, 583, 17, 326, 9, 560, 7, 766, 6, 095, 5, 605, 836, 2. kvt. 2013, 14, 186, 12, 780, 1, 406, 14, 189, 9, 964, 4, 225, 5, 443, 5, 608, 784, 3. kvt. 2013, 14, 797, 11, 989, 2, 808, 29, 389, 14, 654, 14, 735, 17, 543, 5, 623, 501, 4. kvt. 2013, 13, 289, 12, 504, 785, 15, 884, 9, 699, 6, 185, 6, 833, 5, 627, 235, 1. kvt. 2014, 13, 523, 13, 173, 350, 19, 592, 9, 143, 10, 449, 10, 656, 5, 634, 437, 2. kvt. 2014, 14, 142, 12, 521, 1, 621, 15, 850, 9, 522, 6, 328, 7, 877, 5, 639, 719, 3. kvt. 2014, 15, 318, 12, 577, 2, 741, 32, 642, 15, 157, 17, 485, 20, 075, 5, 655, 750, 4. kvt. 2014, 13, 875, 13, 021, 854, 17, 205, 10, 022, 7, 183, 7, 995, 5, 659, 715, 1. kvt. 2015, 13, 511, 14, 375, -864, 22, 417, 9, 395, 13, 022, 11, 869, 5, 668, 743, Anm. 1: Pga. forsinkede indberetninger er tallet for udvandringer undervurderet., Anm. 2: Kvartalstallene summer ikke op til årets tal, da forsinkede indberetninger ikke når at komme med., 1, Befolkningstilvæksten er inklusive korrektioner., Befolkningens udvikling 1. kvt. 2015, 12. maj 2015 - Nr. 234, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. august 2015, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/19046

      Nyt

      NYT: Erhvervsservice har skabt flest job siden krisen

      20. juni 2017, Der er skabt godt 100.000 job målt i antal fuldtidsansatte (antal ansatte omregnet til årsværk) i den private sektor i perioden 2010 til 2015. 2010 var det år siden den økonomiske krise, hvor der var færrest ansatte i den private sektor i Danmark. Denne udvikling dækker over underlæggende forskydninger i erhvervsstrukturen. Industrien faldt med ca. 3.300 fuldtidsansatte i perioden 2010-2015, hvorimod der blev skabt flere job i serviceerhvervene. Fra 2010 til 2015 er der sket en stigning på ca. 28.000 fuldtidsansatte inden for , erhvervsservice, . , Hoteller og restauranter, oplevede en stigning på 10.434 fuldtidsansatte og , bygge og anlæg, på 10.383., Restauranter med størst beskæftigelsesvækst, Når man ser på hvilke brancher, der trak udviklingen, er det især , restauranter,, der har fået flere fuldtidsansatte efter krisen. Inden for denne branche steg antallet med 9.599 (29 pct.) fra 2010 til 2015. Ligeledes steg antallet af fuldtidsansatte inden for , arbejdsformidling og vikarbureauer, med 8.028 (53 pct.) i samme periode. Endvidere steg antallet af ansatte inden for , virksomhedskonsulenter, og , arkitekter og rådgivende ingeniører, med hhv. 6.225 (38 pct.) og 4.938 (15 pct.) fuldtidsansatte. , Fald i beskæftigelsen inden for industribrancherne, De fleste brancher inden for industrien oplevede et fald i antal fuldtidsansatte i perioden 2010-2015. Særligt inden for , fremstilling af motorer, vindmøller og pumper, og s, lagterier, faldt beskæftigelsen, hvor antal fuldtidsansatte faldt med hhv. 2.617 (10 pct.) og 1.856 (13 pct.) fra 2010 til 2015. Det største relative fald var inden for , tobaksindustri, med 53 pct., svarende til 503 fuldtidsansatte. , Medicinalindustri, er den branche inden for industrien, der har oplevet den største relative og absolutte stigning i antal fuldtidsansatte, med en stigning på 34 pct. svarende til 5.955 ansatte i perioden 2010-2015., Udvikling i erhvervsstrukturen fra 2014 til 2015, Der var i alt 293.492 reelt aktive firmaer i den private sektor i 2015, hvilket er et fald på 2.584 firmaer fra 2014 (0,9 pct.). Derimod steg antallet af fuldtidsansatte i den private sektor med 2,0 pct. fra 2014 til 2015 svarende til 28.565 fuldtidsansatte, hvorved der var 1.448.036 fuldtidsansatte i 2015. , Næsten alle brancher oplevede et fald i antal reelt aktive firmaer fra 2014 til 2015. Antallet af firmaer faldt især inden for , landbrug, skovbrug og fiskeri, og , handel og transport mv., med hhv. 1.971 (6,7 pct.) og 1.155 (1,7 pct.) firmaer fra 2014 til 2015. Branchen , finansiering og forsikring, havde den største absolutte og relative stigning i antal firmaer med 8,7 pct., svarende til 876 firmaer. , Den største stigning i antal ansatte fandt sted inden for , erhvervsservice, med 6.990 fuldtidsansatte (3,6 pct.) i forhold til året før. Der var desuden en stigning i antal ansatte inden for , bygge og anlæg, og , handel, med hhv. 4.720 (3,9 pct.) og 2.524 (0,8 pct.) fuldtidsansatte, på trods af at brancherne havde en nedgang i antal firmaer. Det største absolutte fald i antal ansatte var inden for , finansiering og forsikring, , som faldt med 1.432 fuldtidsansatte (1,9 pct.)., Reelt aktive firmaer og årsværk i den private sektor, fordelt efter brancher,  , Firmaer, Ændring,  , Årsværk, Ændring,  , 2014, 2015,  ,  , 2014, 2015,  ,  , antal, pct.,  , antal, pct., I alt, 296, 076, 293, 492, -0,9,  , 1, 419, 471, 1, 448, 036, 2,0, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 29, 589, 27, 618, -6,7,  , 32, 173, 33, 185, 3,1, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 19, 581, 19, 340, -1,2,  , 280, 114, 282, 250, 0,8, Råstofindvinding, 207, 213, 2,9,  , 3, 192, 2, 898, -9,2, Industri, 15, 007, 14, 832, -1,2,  , 258, 619, 260, 832, 0,9, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 4, 367, 4.295, -1,6,  , 18, 303, 18, 519, 1,2, Bygge og anlæg, 31, 281, 31, 197, -0,3,  , 121, 285, 126, 005, 3,9, Handel, transport, restauration mv., 66, 774, 65, 619, -1,7,  , 465, 969, 471, 644, 1,2, Handel, 42, 037, 41, 095, -2,2,  , 298, 921, 301, 445, 0,8, Handel med biler og motorcykler, 7, 637, 7, 553, -1,1,  , 37, 941, 37, 885, -0,1, Engroshandel, 15, 295, 15, 071, -1,5,  , 133, 388, 136, 007, 2,0, Detailhandel, 19, 105, 18, 471, -3,3,  , 127, 592, 127, 553, 0,0, Transport, 11, 048, 10, 809, -2,2,  , 115, 203, 114, 938, -0,2, Hoteller og restauranter, 13, 689, 13, 715, 0,2,  , 51, 845, 55, 260, 6,6, Information og kommunikation, 16, 105, 16, 105, 0,0,  , 82, 325, 84, 512, 2,7, Finansiering og forsikring, 10, 063, 10, 939, 8,7,  , 77, 090, 75, 658, -1,9, Ejendomshandel og udlejning, 27, 460, 26, 931, -1,9,  , 28, 893, 30, 080, 4,1, Erhvervsservice, 49, 994, 50, 012, 0,0,  , 191, 577, 198, 567, 3,6, Undervisning og sundhed , 23, 384, 23, 758, 1,6,  , 83, 147, 88, 840, 6,8, Kultur, fritid og anden service, 21, 777, 21, 915, 0,6,  , 56, 810, 57, 245, 0,8, Generel firmastatistik 2015, 20. juni 2017 - Nr. 257, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Generel firmastatistik, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Generel Firmastatistik omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller ringe aktivitet ikke i statistikken. At statistikken er afgrænset til reelt aktive firmaer betyder, at kun firmaer med et aktivitetsniveau, der modsvarer en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk, er omfattet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Generel firmastatistik, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/24231

      Nyt

      NYT: Mest specialundervisning til ældre drenge

      23. juni 2015, I skoleåret 2014/2015 fik 4,4 pct. af eleverne i grundskolen specialundervisning. Det var i særdeleshed drengene, som blev henvist til specialundervisning. Således var andelen af drenge i specialundervisning på 6,1 pct., mens pigernes andel lå på blot 2,5 pct. Behovet for specialundervisning stiger, jo ældre eleverne bliver. I skoleåret 2014/2015 lå andelen af elever i specialundervisning samlet set på 2,1 pct. i 0. klasse og steg herfra op til 7,2 pct. i 10. klasse. Den samme tendens ses både for drengenes og for pigernes vedkommende. 9,1 pct. af drengene i 10. klasse fik specialundervisning i 2014/2015., Bornholm har højeste andel specialunderviste elever, Landsdelen Østsjælland havde den mindste andel af elever, der i skoleåret 2014/2015 fik specialundervisning, nemlig 3,6 pct. Også landsdelene Sydjylland og Byen København lå forholdsvist lavt med 4,0 pct. hver. Omvendt lå Bornholm højest med en andel på 6,4 pct. i specialundervisning. Højt lå også landsdelen Vest- og Sydsjælland med 5,8 pct. og landsdelen Fyn med 4,7 pct., Kun få specialundervisningselever i normalklasser, Kun få elever, som modtager specialundervisning, går i folkeskolernes normalklasser. Dette skal ses i lyset af definitionen af specialundervisning, hvor en elev først kan kaldes specialundervisningselev, når det samlede støttebehov for den enkelte elev er mindst ni ugentlige klokketimer. I skoleåret 2014/2015 modtog samlet set 1.421 elever specialundervisning i folkeskolernes normalklasser. , Svagt fald i andelen af elever i specialklasser og på specialskoler, I perioden fra skoleåret 2011/2012 til skoleåret 2014/15 er andelen af elever, som går i enten specialklasser i folkeskolen eller på specialskoler, dagbehandlingstilbud eller behandlingshjem, faldet jævnt fra 4,4 pct. til 3,8 pct. Specialskolerne og specialklasserne står for langt hovedparten af undervisningen for elever, som er henvist til specialundervisning. Således foregik 88,3 pct. af den samlede undervisning af specialundervisningshenviste elever i skoleåret 2014/2015 i enten en specialklasse i folkeskolen eller på en specialskole, dagbehandlingstilbud eller behandlingshjem. Andelen af specialundervisning i specialklasser i folkeskolen alene udgjorde i skoleåret 2014/2015 51,7 pct. af den samlede specialundervisning., Specialundervisning i grundskolen fordelt på klassetrin. Skoleåret 2014/2015,  , I alt, 0. klasse, 1.-6. klasse, 7.-10. klasse,  , antal elever, Alle skoler i alt, 709, 989, 67, 574, 401, 005, 241, 410, Elever i specialundervisning, 30, 964, 1, 412, 15, 595, 13, 957, Folkeskoler, normalklasser i alt, 543, 707, 56, 226, 325, 302, 162, 179, Elever i specialundervisning, 1, 421, 81, 903, 437, Folkeskoler, specialklasser i alt, 16, 016, 741, 8, 301, 6, 974, Elever i specialundervisning, 16, 016, 741, 8, 301, 6, 974, Friskoler og private grundskoler i alt, 110, 688, 10, 090, 62, 022, 38, 576, Elever i specialundervisning, 1, 575, 73, 1, 011, 491, Specialskoler, dagbehandling mv. i alt, 11, 314, 517, 5, 380, 5, 417, Elever i specialundervisning, 11, 314, 517, 5, 380, 5, 417, Efterskoler i alt, 24, 807, -, -, 24, 807, Elever i specialundervisning, 601, -, -, 601, Andre skoletyper i alt, 3, 457, -, -, 3, 457, Elever i specialundervisning, 37, -, -, 37, Andel elever i specialundervisning fordelt på klassetrin,  , I alt, 0. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl., 4. kl., 5. kl., 6. kl., 7. kl., 8. kl., 9. kl., 10. kl.,  , pct., 2011/2012, 10,8, 3,9, 8,2, 10,4, 12,4, 12,7, 12,6, 12,5, 11,4, 11,7, 11,3, 11,7, 2012/2013, 5,4, 2,2, 3,2, 4,1, 4,4, 5,0, 5,6, 5,7, 6,0, 6,9, 8,3, 10,9, 2013/2014, 4,5, 2,2, 2,8, 3,4, 4,0, 4,3, 4,8, 5,3, 5,5, 5,5, 6,1, 7,2, 2014/2015, 4,4, 2,1, 2,8, 3,2, 3,7, 4,4, 4,5, 4,8, 5,3, 5,5, 5,7, 7,2, Anm.: Bemærk, at der fra og med skoleåret 2012/2013 er ændret i definitionen af specialundervisning, således at en elev nu kun tælles med, såfremt omfanget af specialundervisning er af ni klokketimers ugentligt gennemsnit eller derover. Definitionsændringen gælder kun for de offentlige skoler., Specialundervisning i grundskolen 2014/2015, 23. juni 2015 - Nr. 312, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Specialundervisning i grundskolen, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Bemærk, at opgørelsen for frie grundskoler og øvrige skoletyper ikke følger samme opgørelsesmetode som for folkeskolen. På folkeskoleområdet er tællingsenheden elever, hvor opgørelsen er baseret på skolernes registreringer af elever, som modtager specialundervisning. På de frie grundskolers område er opgørelsen baseret på skolernes ansøgning om timer til specialundervisning, som indsendes til ministeriet og bevilges. Tællingsenheden her er antallet af timer til en elev. Opgørelsen af omfanget af specialundervisning vil tendere i retning af at undervurdere omfanget af specialundervisning på de frie grundskoler. Derfor skal en sammenligning imellem frie grundskoler og øvrige skoletyper tages med et vist forbehold., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/19495

      Nyt

      NYT: Stigning i fondes støtte til humanitære formål

      21. november 2019, Danske fonde og fondslignende foreninger gav i 2018 tilsagn om uddelinger for i alt 17,0 mia. kr., hvilket er på samme niveau som i 2017. Der er dog sket mindre forskydninger i fordelingen af midlerne fra 2017 til 2018. Bevillingerne til internationale humanitære formål udgjorde 1,6 mia. kr. i 2018. Det svarede til en stigning på 0,9 mia. kr. i forhold til 2017. Stigningen i bevillingerne til internationale humanitære formål kom primært fra de erhvervsdrivende fonde. Til gengæld blev der bevilget 8,1 mia. kr. til videnskabelige formål, hvilket er et fald på 1,2 mia. kr. i forhold til 2017. Videnskabelige formål støttes med omkring halvdelen af fondsmidlerne. Formål inden for kultur og uddannelse samt social og sundhed blev støttet med ca. 30 pct. De resterende ca. 20 pct. blev givet til internationale humanitære formål, erhvervs- og regionaludvikling, samt natur og miljø. Dette mønster har været stabilt siden 2016, som er det første år, hvor fondes aktiviteter er opgjort., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond01, ., 55 pct. af midler fra erhvervsdrivende fonde gik til videnskabelige formål, I 2018 uddelte de erhvervsdrivende fonde bevillinger på 11,3 mia. kr., hvoraf 6,2 mia. kr. blev bevilget til videnskabelige formål, og 2,1 mia. kr. blev bevilget til formål inden for kultur og uddannelse. De erhvervsdrivende fonde bevilgede 1,o mia. kr. til formål inden for social og sundhed., Almene fonde mv. bevilgede 1,9 mia. kr. til videnskabelige formål, Almene fonde og fondslignende foreninger gav tilsagn om uddelinger for 5,7 mia. kr. i 2018. Heraf blev der bevilget 1,9 mia. kr. til videnskabelige formål og 1,2 mia. kr. til formål inden for social og sundhed. Almene fonde og fondslignende foreninger gav også tilsagn om midler til kultur og uddannelse for 1,0 mia. kr., Den offentlige sektor er den største modtager af fondsmidler, Den største andel af fondsmidlerne blev givet til offentlige institutioner, som i 2018 modtog 63 pct. af bevillingerne. Foreninger og organisationer modtog 20 pct. Private virksomheder og individuelle personer modtog tilsammen 8 pct. De resterende midler blev bl.a. givet til interne aktiviteter i fondene. , Få fonde uddelte hovedparten af bevillinger, Hovedparten af bevillingerne var koncentreret om relativt få fonde. De ti fonde med de største bevillinger dækkede 55 pct. af alle uddelte midler i 2018, og fonde med de tyve største bevillinger dækkede 69 pct. Tendensen var endnu mere tydelig inden for videnskabelige formål, hvor 81 pct. af uddelingerne blev givet af de 20 fonde med de største uddelinger til dette formål., Den gennemsnitlige bevilling var på 210.000 kr., Uddelingerne var fordelt på i alt 80.000 bevillinger, og den gennemsnitlige bevilling var dermed på 210.000 kr. Til sammenligning var den gennemsnitlige bevilling i 2017 på 200.000 kr. Den gennemsnitlige bevilling i 2018 fra de erhvervsdrivende fonde var knapt 400.000 kr., og for de almene fonde og fondslignende foreninger var gennemsnittet 100.000 kr., I 2018 var udbetalingerne steget med 0,8 mia. kr., Mens bevillingerne siger noget om, hvor meget der blev givet tilsagn om fra fondens side, så viser udbetalingerne, hvor mange midler fondene rent faktisk udbetalte i referenceåret. Bevillingerne kan i nogle tilfælde blive udbetalt flere år efter, at der blev givet tilsagn om det. I 2018 blev der udbetalt 12,7 mia. kr., og det udgjorde 0,8 mia. kr. mere end i 2017. Der blev udbetalt 5,0 mia. kr. til videnskabelige formål, 2,1 mia. kr. til social og sundhed, 2,9 mia. kr. til kultur og uddannelse, 0,8 mia. kr. til internationale humanitære formål og 1,8 mia. kr. til de øvrige formål., Udbetalinger og bevillinger fordelt på fondstyper,  , 2017, 2018,  , Bevillinger, Udbetalinger, Bevillinger, Udbetalinger,  , antal, mio. kr., antal, mio. kr., Alle fonde, 87, 263, 17, 053, 11, 865, 79, 655, 16, 996, 12, 720, Erhvervsdrivende fonde, 28, 841, 11, 446, 6, 826, 29, 534, 11, 324, 7, 026, Almene fonde mv., 58, 422, 5, 607, 5, 039, 50, 122, 5, 672, 5, 694, Videnskabelige formål, 6, 495, 9, 253, 3, 936, 11, 962, 8, 093, 5, 018, Kulturelle formål, 7, 834, 2, 182, 1, 947, 8, 703, 1, 766, 2, 084, Sociale formål, 37, 134, 1, 010, 1, 031, 20, 317, 1, 431, 1, 269, Natur og miljøformål, 677, 730, 541, 434, 589, 567, Sundhed og motionsformål, 6, 544, 886, 1, 081, 6, 678, 832, 875, Uddannelse og folkeoplysningsformål, 20, 187, 620, 883, 19, 145, 1, 358, 856, Erhvervs- og regional formål, 1, 160, 657, 602, 3, 457, 776, 544, Internationale humanitære formål, 1, 072, 640, 639, 1, 595, 1, 567, 824, Religiøse formål, 21, 13, 18, 113, 31, 22, Andre formål, 6, 139, 1, 063, 1, 185, 7, 252, 553, 661, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ fond01, ., Fondes aktiviteter 2018, 21. november 2019 - Nr. 431, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. december 2020, Alle udgivelser i serien: Fondes aktiviteter, Kontakt, Sara Tvile Marker, , , tlf. 23 74 28 36, Kilder og metode, Tallene er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske fonde og foreninger. Bevillinger er de midler der er givet tilsagn om i året. Disse kan blive udbetalt i bevillingsåret, eller i efterfølgende år. Udbetalinger er de midler der er udbetalt fra fonden i året, uanset om de er bevilliget i året eller i tidliere år. Fonde med virksomhedsformerne Erhvervsdrivende fond, samt Fonde og andre selvejende institutioner. Alle fonde med disse virksomhedsformer indgår i populationen, såfremt de tilhører den private sektor. Stikprøven udvælges og opregnes i forhold til fondens anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven. Hertil suppleres med en gruppe af enheder - fx patientforeninger - der agerer som fonde. Disse indgår i statistikken sammen med de almene fonde., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fondes aktiviteter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/28857

      Nyt

      NYT: Tre ud af fire i befolkningen har et unikt navn

      15. januar 2015, For første gang nogensinde har Danmarks Statistik kigget på andelen af befolkningen med unikke navnekombinationer. 77 pct. af befolkningen har en unik navnekombination, hvilket vil sige, at de er de eneste i Danmark med netop den kombination af for- og efternavne. Andelen er højst hos børnene. Blandt de navngivne 0-årige er det hele 96 pct., der har et unikt navn. Laveste andel findes blandt de 77-årige, hvor 63 pct. har et unikt navn. For ti år siden var det 71 pct. af befolkningen, der havde en unik navnekombination., Fire ud af ti er diskretioneret i navnedatabasen "Hvor mange hedder", I Danmarks Statistiks navnedatabase kan man finde ud af, hvor mange man deler første fornavn og efternavn med. Men faktisk får 43 pct. af befolkningen beskeden, at to eller færre personer har denne navnekombination, hvorfor oplysningerne er diskretioneret. 36 pct. har ud fra første fornavn og efternavn en unik navnekombination, mens 7 pct. kun deler navn med én anden., To ud af tre med et 'sen'-efternavn har et unikt navn, Halvdelen af befolkningen har et efternavn, der ender på 'sen', som fx. Hansen eller Christensen. Har man et sådant 'sen'-efternavn, er det to ud af tre, der har en unik navnekombination. De fleste har det i kraft af, at de har mere end ét fornavn. Har man kun ét fornavn og et 'sen'-efternavn, er det kun 16 pct., der har en unik navnekombination, mens 67 pct. deler navn med mere end ni andre i Danmark., De mest almindelige navne har 'sen'-efternavne, Kirsten Nielsen og Kirsten Jensen deler førstepladsen for almindeligste fulde navne med hver 749 personer. På tredjepladsen kommer Michael Jensen, som 661 hedder. Har man tre navne, er det almindeligste navn Poul Erik Nielsen, som 407 personer hedder. Poul Erik med Jensen og Hansen til efternavn kommer på de efterfølgende pladser. Først på ottendepladsen - efter bl.a. Svend Aage Jensen/Nielsen /Hansen - kommer det første pigenavn med 239 personer, der hedder Else Marie Nielsen., Ni ud af ti med et 'ikke-sen'-efternavn har et unikt navn, Ender efternavnet ikke på 'sen', er det 88 pct., der har et unikt navn. Her er det kun 2 pct., der deler navn med mere end ni andre, og de har stort set alle kun ét fornavn., Personer fordelt efter antal navne og antal personer med navnet. 1. januar 2015,  , Med 'sen'-efternavne, Med ikke-'sen'-efternavne, I alt, Antal personer, med navnet, Med to navne, Med tre navne, Med fire navne og derover, I alt, Med to navne, Med tre navne, Med fire navne og derover, I alt,  ,  , pct., I alt, 13, 31, 6, 49, 21, 25, 5, 51, 100,  , pct., I alt, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 1 person, 16, 80, 100, 65, 73, 99, 100, 88, 77, 2 personer, 4, 8, 0, 6, 10, 1, 0, 5, 5, 3 personer, 3, 3, 0, 3, 4, 0, 0, 2, 2, 4 personer, 2, 2, 0, 2, 2, 0, 0, 1, 1, 5-9 personer, 7, 3, 0, 4, 5, 0, 0, 2, 3, 10 personer +, 67, 4, -, 21, 5, 0, -, 2, 11, Flest med fornavnet Peter eller Anne, I den samlede befolkning 1. januar 2015 var Peter det mest anvendte fornavn til mænd. Anne var topscorer hos kvinderne. Deler man befolkningen op i 10-års aldersgrupper, så er hverken Peter eller Anne topscorer i nogen af grupperne. For de 1-9-årige var William og Emma de mest anvendte fornavne. I den anden ende af aldersskalaen er Hans i top for de tre ældste aldersgrupper. For kvinderne er Inger i top blandt 80-89-årige og Anna for de to ældste aldersgrupper., Fornavne fordelt efter alder - topscorer. 1. januar 2015, Mænd,  , Kvinder, Alder, Top-, scorer, Antal, I pct. af aldersgruppen,  , Alder, Top-, scorer, Antal, I pct. af aldersgruppen, I alt, Peter, 49, 550, 1,8,  , I alt, Anne, 46, 690, 1,6, 1-9 år, William, 5, 901, 2,0,  , 1-9 år, Emma, 5, 882, 2,1, 10-19 år, Frederik, 10, 290, 2,9,  , 10-19 år, Emma, 9, 224, 2,8, 20-29 år, Martin, 10, 185, 2,8,  , 20-29 år, Camilla, 10, 363, 2,9, 30-39 år, Thomas, 13, 080, 3,8,  , 30-39 år, Mette, 11, 007, 3,3, 40-49 år, Henrik, 16, 666, 4,1,  , 40-49 år, Mette, 11, 717, 2,9, 50-59 år, Jan, 15, 026, 4,0,  , 50-59 år, Susanne, 14, 182, 3,8, 60-69 år, Jens, 11, 797, 3,5,  , 60-69 år, Kirsten, 15, 580, 4,5, 70-79 år, Jørgen, 9, 672, 4,5,  , 70-79 år, Kirsten, 10, 935, 4,5, 80-89 år, Hans, 3, 297, 4,2,  , 80-89 år, Inger, 4, 313, 3,7, 90-99 år, Hans, 548, 4,9,  , 90-99 år, Anna, 1, 553, 5,1, 100 år+, Hans, 10, 6,4,  , 100 år+, Anna, 56, 6,5, Navne - hele befolkningen 1. januar 2015, 15. januar 2015 - Nr. 21, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. januar 2016, Alle udgivelser i serien: Navne - hele befolkningen, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Oplysningerne om navne bygger på et udtræk fra CPR. Navnestatistikken omfatter alle personer, der er bosat i Danmark 1. januar., I CPR-registeret kan man kun have ét efternavn. Resten af de navne, en person har, betragter vi som fornavne. Fornavne adskilt af et mellemrum betragtes som hvert sit selvstændige navn., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Navne, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/18980

      Nyt

      NYT: Anne Marie er det mest udbredte dobbeltnavn

      16. januar 2017, Blandt kvinder i Danmark 1. januar 2017 med mere end et fornavn er kombinationen af fornavnene Anne og Marie den mest almindelige. For mændene er det kombinationen Poul og Erik. For både Anne Marie og Poul Erik er det også almindeligt at kombinere de to navne med en bindestreg. Blandt de 8.717 kvinder, der hedder Anne Marie til fornavn har ca. en tredjedel en bindestreg mellem de to navne. For Poul Erik ser det anderledes ud, da kun 13 pct. af i alt 7.098 har bindestreg mellem navnene., Bindestreg mest udbredt hos kvinderne, Ser man på de ti mest udbredte dobbeltnavne i befolkningen er der en pudsig forskel mellem mandenavne og kvindenavne med hensyn til brug af bindestreg. For mændenes vedkommende ligger andelen af bindestregsnavne på mellem 5 og 13 pct. Kun Hans Henrik har en højere andel, nemlig 25 pct. For kvinderne ser det helt anderledes ud. Blandt navnene i top ti har seks ud af ti en andel med bindestreg på mellem 37 og 60 pct. Højest ligger Lise Lotte., Dobbeltnavne som ét navn, En anden markant forskel på mænd og kvinder og de ti mest udbredte dobbeltnavne er, at kun ganske få af dobbeltnavnene for mændene også findes som ét navn, hvor det hos kvinderne er meget mere udbredt (fx Ingelise og Liselotte)., Dobbeltnavne i de forskellige generationer, Deler man befolkningen op i 10-års aldersgrupper ses, at der blandt mændene er gengangere i flere aldersklasser. For mænd i alderen 20-29, 30-39 samt 40-49 år er det mest almindelige dobbeltnavn Jens Christian. For de næste tre 10-års aldersgrupper er Poul Erik det mest almindelige. For kvinderne er der lidt mere variation gennem aldersgrupperne, men det gennemgående tema er, at Marie bliver brugt som andet navn i fem ud af ni aldersgrupper., De mest udbredte dobbeltnavne i hele befolkningen - efter alder. 1. januar 2017, Mænd,  , Kvinder, Alder, Topscorer, To, navne,  , Binde-, stregs-, navn, I alt,  ,  , Alder, Topscorer, To, navne,  , Binde-, stregs-, navn, I alt,  , 0-9 år, Carl Emil, 217, 174, 391,  , 0-9 år, Ida Marie, 625, 175, 800, 10-19 år, Mads Emil, 287, 131, 418,  , 10-19 år, Ida Marie, 770, 216, 986, 20-29 år, Jens Christian, 200, 17, 217,  , 20-29 år, Anne Sofie, 780, 456, 1, 236, 30-39 år, Jens Christian, 290, 39, 329,  , 30-39 år, Marie Louise, 521, 435, 956, 40-49 år, Jens Christian, 563, 52, 615,  , 40-49 år, Anne Mette, 857, 845, 1, 702, 50-59 år, Poul Erik, 954, 169, 1, 123,  , 50-59 år, Anne Marie, 1, 300, 947, 2, 247, 60-69 år, Poul Erik, 2, 277, 419, 2, 696,  , 60-69 år, Anne Marie, 1, 792, 1, 223, 3, 015, 70-79 år, Poul Erik, 2, 071, 216, 2, 287,  , 70-79 år, Inge Lise, 899, 822, 1, 721, 80 år+, Svend Aage, 1, 192, 19, 1, 211,  , 80 år+, Else Marie, 857, 27, 884, Mest udbredte fornavne er Marie eller Anne samt Peter, Det mest udbredte fornavn blandt kvinderne er Marie, hvis man ser på alle fornavne, uanset om det er første fornavn eller et efterfølgende fornavn. Faktisk har 92.284 kvinder Marie som et af de første fire fornavne. Kun 18.116 kvinder hedder Marie som første fornavn. Ser man kun på første fornavn, er det Anne, der ligger i top med 48.962., Blandt mændene ligger Peter højest, uanset om man ser på samtlige fornavne eller kun første fornavn. 73.279 mænd har Peter som et af de fire første fornavne, men kun 48.962 mænd hedder Peter som første fornavn, Kirsten Nielsen er den mest almindelige navnekombination, I hele befolkningen 1. januar 2017 er der 719 kvinder med navnekombinationen Kirsten Nielsen. Det er dermed den mest almindelige navnekombination i Danmark. På andenpladsen kommer Kirsten Jensen og på tredjepladsen kommer Michael Jensen., Ser man kun på første fornavn og efternavn, er den mest almindelige navnekombination Jens Jensen for mænd, som 3.407 hedder, og Kirsten Jensen for kvinder, som 2.258 hedder., De mest almindelige navnekombinationer i hele befolkningen. 1. januar 2017, Mænd,  , Kvinder, Nr., For- og efternavn, 2016, 2017,  , Nr., For- og efternavn, 2016, 2017, 1, Michael Jensen, 647, 642,  , 1, Kirsten Nielsen, 739, 719, 2, Henrik Nielsen, 639, 627,  , 2, Kirsten Jensen, 734, 716, 3, Michael Nielsen, 635, 622,  , 3, Hanne Nielsen, 636, 630, 4, Henrik Jensen, 584, 574,  , 4, Kirsten Hansen, 611, 595, 5, Jørgen Nielsen, 594, 574,  , 5, Helle Nielsen, 561, 551, Anm. Tabellen viser top fem for de meste almindelige fulde navne, dvs. alle fornavne og efternavn er taget med i opgørelsen., Navne - hele befolkningen 1. januar 2017, 16. januar 2017 - Nr. 17, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. januar 2018, Alle udgivelser i serien: Navne - hele befolkningen, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Oplysningerne om navne bygger på et udtræk fra CPR. Navnestatistikken omfatter alle personer, der er bosat i Danmark 1. januar., I CPR-registeret kan man kun have ét efternavn. Resten af de navne, en person har, betragter vi som fornavne. Fornavne adskilt af et mellemrum betragtes som hvert sit selvstændige navn., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Navne, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/23477

      Nyt

      NYT: Salg til storkøkkener rundede 25 mia. kr. i 2024

      26. august 2025, Salget af varer til foodservice (storkøkkener o.l.) steg 2 pct. fra 24,5 mia. kr. i 2023 til 25,1 mia. kr. i 2024. Det samlede salg af , økologiske varer, steg noget mere, nemlig 6 pct. fra 3,4 mia kr. i 2023 til 3,6 mia. kr. i 2024. Det var i nogen grad drevet af prisstigninger, da mængden af økologiske varer i tons kun steg 3 pct. Mængden af alle varer i tons steg 2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Pæn stigning i salget af frugt og grønt, Mens salget af alle varer til foodservice steg 2 pct., steg det samlede salg af , frugt og grønt inkl. frost, med 11 pct. Salget af , kød, fjerkræ og fisk inkl. frost, faldt derimod 3 pct. Blandt de økologiske varer steg , frugt og grønt inkl. frost, lidt mindre, nemlig 6 pct. Salget af økologisk , kød, fjerkræ og fisk inkl. frost, steg 6 pct., Økologiandel høj i mejeriprodukter samt i frugt og grønt, Værdien af økologiske varer udgjorde 14,2 pct. af det samlede salg til foodservice i 2024, hvilket er en stigning fra 13,7 pct. i 2023. Det er højere end økologiske varers andel af detailomsætningen på 11,6 pct. i 2024, se , Stigning i økologisk detailsalg, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:112)., Der er forskel på de enkelte varegruppers økologiandel. Fx udgør økologi 34 pct. af det samlede salg af , mejeriprodukter og æg, . Økologiske , æg, alene har en andel på 38 pct. Også økologisk , frugt og grønt, ligger højere end gennemsnittet med 23 pct. Økologisk , kød og fisk, udgør omvendt kun 4 pct. af varegruppens samlede salg, og økologiske , frostvarer, udgør kun 7 pct. af det samlede salg af frostvarer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Økologiandel højest i den offentlige sektor, De økologiske varer spiller en større rolle i den offentlige sektor end i den private. Økologiens andel af alle varer var højest i , offentlige institutioner, med 33 pct. Kantiner på , offentlige arbejdspladser, lå med 23 pct. lidt over , private arbejdspladser, med 20 pct. Lavest lå den økologiske andel i , hoteller, restauranter o.l., samt i gruppen , andet, (fx take-away), begge med 9 pct. af det samlede salg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko88, Salg af økologisk kød og fisk er relativt lavt, Salget af økologiske varer til foodservice i kr. adskiller sig tydeligt fra det samlede salg til foodservice, når man ser på varekurvens sammensætning. Fx udgør , kød og fisk, 16 pct. af det samlede salg, men kun 4 pct. af det økologiske salg. Omvendt udgør , mejeriprodukter og æg, 28 pct. af det økologiske salg mod 12 pct. af det samlede salg til foodservice. Der sælges også færre økologiske frostvarer, men relativt mere frugt og grønt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Uændret antal spisesteder med økologisk spisemærke, Ifølge Fødevarestyrelsen var antallet af spisesteder med "Det Økologiske Spisemærke, ", 3.482 i 2024, hvilket er omtrent uændret fra 3.500 i 2023 (ultimo årene). Spisemærkerne er fordelt med 23 pct. guld, 39 pct. sølv og 38 pct. bronze., Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - efter varegrupper. 2023-2024,  , Alle varer, Heraf økologiske varer,  , 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024,  , mio. kr., tons, mio. kr., tons, I alt, 24, 549, 25, 101, 800, 580, 815, 737, 3, 364, 3, 557, 118, 706, 122, 549, Kolonial, 9, 181, 9, 637, 379, 874, 382, 689, 1, 281, 1, 361, 40, 233, 40, 408, Kød og fisk, 3, 979, 4, 018, 53, 835, 54, 680, 129, 148, 1, 521, 1, 962, Mejeriprodukter og æg, 2, 932, 2, 941, 102, 158, 101, 157, 974, 995, 40, 502, 41, 545, Frugt og grønt, 2, 537, 2, 790, 114, 735, 122, 987, 600, 630, 28, 141, 28, 621, Frostvarer, 5, 920, 5, 716, 149, 978, 154, 224, 380, 423, 8, 308, 10, 014, Frugt og grønt inkl. frost, 3, 344, 3, 706, 163, 431, 179, 413, 694, 733, 31, 749, 32, 620, Kød og fisk inkl. frost, 7, 264, 7, 019, 107, 873, 104, 813, 201, 227, 2, 435, 2, 933, Anm.: Fødevaregrossisters salg i løbende priser, ekskl. moms. 'Alle varer' er inkl. økologiske. , Der er en vis usikkerhed knyttet til resultaterne opgivet i tons, da ikke alle virksomheder kender mængden præcist., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - efter kundegrupper. 2023-2024,  , Alle varer , Heraf økologiske varer ,  , 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024,  , mio. kr. , pct. , mio. kr. , pct. , I alt , 24, 549, 25, 101, 100, 100, 3, 364, 3, 557, 100, 100, Offentlige institutioner, 3, 268, 3, 053, 13, 12, 1, 031, 1, 023, 31, 29, Kantiner på offentlige arbejdspladser, 774, 664, 3, 3, 178, 156, 5, 4, Kantiner på private arbejdspladser, 3, 791, 3, 976, 15, 16, 730, 795, 22, 22, Hoteller, restauranter, caféer o.l., 13, 085, 13, 570, 53, 54, 1, 174, 1, 254, 35, 35, Andet (fx diner transportable, take-away), 3, 632, 3, 838, 15, 15, 251, 329, 7, 9, Offentlige sektor i alt, 4, 042, 3, 717, 16, 15, 1, 209, 1, 178, 36, 33, Privat sektor i alt, 20, 507, 21, 384, 84, 85, 2, 155, 2, 378, 64, 67, Anm.: Løbende priser, ekskl. moms. 'Alle varer' er inkl. økologiske. , Ved kundegrupper forstås den institution, virksomhed m.m. hvor maden serveres. Offentlige institutioner: Hospitaler, plejehjem, børnehaver, uddannelse o.l. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko88, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2024, 26. august 2025 - Nr. 244, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. august 2026, Alle udgivelser i serien: Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kurt-Kristian Bech, , , tlf. 51 16 91 99, Kilder og metode, 120 virksomheder med foodservice (typisk fødevaregrossister) indgår i årets undersøgelse., Salget fordelt på kundegrupper er baseret på skøn fra virksomhederne. Fødevarestyrelsens økologiske spisemærke viser andelen af økologiske indkøbte føde- og drikkevarer hos spisesteder: guld (90-100 pct.), sølv (60-90 pct.) og bronze (30-60 pct.). Antal spisemærker siger ikke noget om størrelsen af spisestederne. Undersøgelsen er gennemført med finansieringsbidrag fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51813

      Nyt

      NYT: Stigning i økologisk detailsalg

      22. april 2025, Detailsalget af økologiske føde- og drikkevarer i 2024 steg 3 pct. og endte på 16,0 mia. kr. Målt i mængder er der tale om en stigning på 2 pct. De økologiske varers andel af det samlede salg af fødevarer i kr. estimeres til 11,6 pct. i 2024 - et lille fald fra 11,8 pct. i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko3, Stigning i salg af frugt og grønt, Salget af grøntsager steg 7 pct. til 4,2 mia. kr. fra 2023 til 2024, men mængden steg kun 4 pct. Medvirkende til udviklingen var bl.a. et stigende salg af , gulerødder, på 17 pct. og , kartofler, på 15 pct., som overvejende skyldes stigende priser, da mængden af gulerødder kun steg 3 pct. og kartofler 1 pct. Salget af tomater faldt 3 pct. i værdi og 6 pct. i mængde. Salget af frugt steg 6 pct. i værdi og 4 pct. i mængde. Bl.a. andet steg , frisk bær og stenfrugt, 10 pct. i værdi og 2 pct. i mængde. , Salget af kød faldt 1 pct. i værdi og 2 pct. i mængde. Dog steg salget af , kyllingekød, 9 pct. i værdi og , svinekød, 5 pct. , Juice, frugtsaft, o.l., steg 11 pct. i værdi men kun 1 pct. i mængde, da prisen steg i gennemsnit. Salget af , vin, spiritus, øl o.l., var omtrent uændret. , Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is o.l., steg 8 pct. i værdi, men faldt 4 pct. i mængde., I gennemsnit steg priserne på de økologiske varer 1 pct. fra 2023 til 2024 (også uden alkoholiske drikke). Det er mindre end prisindekset på føde- og ikke-alkoholiske drikkevarer, som steg 4 pct. i samme periode - se , Fald i inflationen i januar, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:28), . , Frugt og grønt er den største økologiske varegruppe, Frugt og grønt var fortsat den største varegruppe med en omsætning på 6,1 mia. kr. i 2024, svarende til 38 pct. af omsætningen for alle økologiske varer. Grøntsager udgjorde to tredjedele af frugt- og grøntomsætningen og frugt den sidste tredjedel. , Bananer, tegner sig alene for 523 mio. kr., og er den mest solgte vare inden for frugt og grønt. Det svarer til 3 pct. af det samlede detailsalg af økologiske varer., Den næststørste varegruppe var mælk og ost med et salg på 3,4 mia. kr. eller 21 pct. (inkl. plantedrikke for 209 mio. kr.). Der blev endvidere solgt økologiske , æg, for 788 mio. kr. Produktionen af økologiske æg udgjorde 30 pct. af alle æg i 2024 - se , www.statistikbanken.dk/ani81, ., Salget af økologisk kød udgjorde 921 mio. kr. i 2024, svarende til 6 pct. af det samlede salg. Heraf udgjorde , okse- og kalvekød, 299 mio. kr. fulgt af , svinekød, med 154 mio. kr. og , kyllingekød, med 110 mio. kr. , Kødpålæg, udgjorde samlet 211 mio. kr. og , andre forarbejdede kødprodukter, udgjorde 133 mio. kr. Resten - 14 mio. kr. udgøres af , andet kød, , fx indmad. , Der blev solgt andre drikkevarer end mælk for i alt 1,1 mia. kr. Heraf udgjorde , juice, frugtsaft o.l., 50 pct., og , alkoholiske drikke, udgjorde også 50 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko3, Stigende areal i Danmark med økologiske grøntsager, Det samlede økologiske areal i Danmark faldt 3 pct. fra 2023 til 2024. Det gjaldt dog ikke økologiske gartneriafgrøder, hvor arealet steg 6 pct. efter et fald de foregående to år. Gartneriafgrøder vedrører primært frugt og grøntsager. Den økologiske andel af det samlede areal med gartneriafgrøder steg fra 30 pct. i 2023 til 32 pct. i 2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko11, og , afg5, Detailomsætningen af økologiske fødevarer,  , 2022, 2023, 2024, 2022, 2023, 2024,  , tons, 1.000, kr., Omsætning i alt, økologi , 544, 083, 524, 478, 533, 554, 15, 546, 580, 15, 482, 591, 15, 960, 592, Ris, brød, pasta, mel, gryn, kager, 54, 554, 51, 737, 48, 814, 1, 563, 601, 1, 543, 464, 1, 431, 242, Kød, pålæg, indmad , 8, 837, 7, 668, 7, 533, 1, 073, 758, 927, 616, 921, 262, Fisk, skaldyr (opdræt), 371, 253, 250, 90, 668, 67, 826, 63, 227, Mælk og ost, 1, 179, 537, 186, 122, 190, 665, 3, 146, 679, 3, 341, 820, 3, 422, 878, Æg, 18, 723, 16, 314, 17, 186, 781, 012, 754, 823, 787, 636, Fedtstoffer, madolier, 2, 7, 272, 6, 155, 5, 810, 575, 283, 543, 903, 549, 621, Frugt, 3, 87, 387, 71, 530, 74, 617, 1, 995, 344, 1, 832, 923, 1, 950, 295, Grøntsager, 3, 123, 822, 123, 660, 128, 302, 3, 714, 617, 3, 899, 124, 4, 152, 794, Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is o.l. , 8, 917, 8, 477, 8, 157, 560, 694, 575, 278, 622, 974, Krydderier, suppeterninger o.l, .4, 9, 177, 8, 537, 8, 381, 580, 847, 532, 737, 528, 859, Kaffe, te, kakao o.l. , 3, 467, 3, 392, 3, 317, 417, 213, 430, 841, 443, 167, Juice, frugtsaft o.l. , 28, 377, 27, 592, 27, 892, 469, 342, 490, 541, 542, 546, Vin, spiritus, øl o.l. , 13, 642, 13, 040, 12, 630, 577, 522, 541, 695, 544, 092, Anm.: Omsætning i kr. er inkl. moms og målt i løbende priser. , 1, Inklusive plantedrikke og tofu. , 2, Inklusive smør. , 3, Inklusive konserves. , 4, Diverse kolonialvarer, herunder babymad, dressinger, krydderier og supper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko3, Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2024, 22. april 2025 - Nr. 112, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Detailomsætningen af økologiske fødevarer, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Statistikken er baseret på indberetninger fra de store supermarkedskæder samt de største, grossisters salg til øvrige butikskæder, købmænd og kiosker (omregnet til detailsalg). Internethandel fra disse samt større, ikke-specialiserede internetbutikker er omfattet. Gård- og stalddørssalg og salg fra specialbutikker (fx grønthandlere) er ikke omfattet. Omsætningen er inklusiv moms. Kilopriser på økologiske varer udregnes ud fra forholdet mellem samlet omsætning og mængde. Der er ikke forudsat uændret sammensætning af forbruget, som i fx, Forbrugerprisindekset., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Detailomsætningen af økologiske fødevarer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51107

      Nyt

      NYT: Alderen på motorcyklister i uheld er steget mest

      20. juni 2018, Gennemsnitsalderen for førere af motorcykler involveret i færdselsuheld er steget med 12,2 år siden 1997, og ligger i 2017 på 42,2 år. Sammenlignet med bilister og cyklister er motorcyklister dermed den gruppe, hvor gennemsnitsalderen er steget mest i perioden 1997-2017. Den største stigning i de uheldsramte motorcyklisters gennemsnitsalder skete i perioden 1997-2005, hvor den steg med 7,9 år, hvorefter den fra 2009 til 2010 steg med 2,5 år. Siden 2010 er den steget med to år, og fra og med 2013 har den ligget på et niveau lidt over 42 år., Gennemsnitsalderen på cyklister og bilister i uheld er også steget siden 1997, For cyklister involveret i uheld er gennemsnitsalderen set over hele perioden 1997-2017 steget med 7,6 år til 42,4 år. Fra og med 2013 har den ligget på et niveau mellem 42,3 og 43,2 år, med undtagelse af året 2016 hvor den kom op på 44,1 år. , For førere af personbiler i eneuheld er gennemsnitsalderen set over hele perioden steget med 5,7 år, og har fra og med 2014 ligget mellem 36 og 37 år, med undtagelse af 2016 hvor den kom ned på 34,8 år. For førere af personbiler i øvrigt er stigningen i gennemsnitsalderen steget med 3,7 år set over hele perioden, og har fra og med 2014 ligget på et niveau lidt over 44 år., Historisk få alvorligt og lettere tilskadekomne registreret af politiet, I 2017 registrerede politiet 3.143 alvorligt og lettere tilskadekomne i trafikken, hvilket er historisk lavt. Ikke siden 1930 er så få kommet alvorligt eller lettere til skade. Året 2015 har hidtil haft rekorden med 3.156 tilskadekomne. Antallet af dræbte er med 175 også historisk lavt - kun slået af årene 1941 og 2012, hvor hhv. 174 og 167 blev dræbt., Også på skadestuerne ses et fald i antallet af henvendelser efter et færdselsuheld. I 2016 var faldet 18,8 pct. sammenholdt med 2001. Med undtagelse af årene 2002, 2007 og 2011, hvor det steg, er det stort set faldet siden 2001 og frem til og med 2014. I 2015 og 2016 ses en lille stigning., Modsat har antallet af færdselsuheld alene med materialeskade udviklet sig. Antallet faldt fra 2006 og frem til 2010, med undtagelse af 2007, med 17,9 pct., men herefter steg antallet fra 2010 og frem til 2016 med 14,7 pct., med undtagelse af et lille fald i 2014., Politiet registrerer knap 10 pct. af de tilskadekomne i trafikken, Antallet af dræbte eller tilskadekomne ved færdselsuheld registreret af politiet faldt i 2017 med 3,5 pct. til 3.318 personer. Bilister og cyklister udgjorde langt de fleste med hhv. 47,5 pct. og 23,9 pct. Andelen af alvorligt tilskadekomne ligger for cyklister på 59,9 pct. mod 40,8 pct. for bilisterne. I 2016 registrerede politiet og skadestuerne tilsammen 35.312 tilskadekomne eller dræbte ved færdselsuheld. Politiets registreringer i 2016 omfattede således kun 9,7 pct. af alle personskader., Personskader efter transportmiddel og alder,  , I alt, Benyttet transportmiddel,  ,  , Bil, 1, mv., 1, Motor-, 2, cykel, 2, Knallert, Cykel, Fod-, gænger, Andet el., uoplyst, 2016,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Personskader i alt, 35, 312, 13, 858, 1, 180, 2, 499, 16, 636, 1, 040, 99, Heraf:, Tilskadekomne registreret af politiet, 3, 439, 1, 666, 288, 253, 806, 419, 7, Dræbte, 211, 109, 28, 6, 31, 36, 1, 2017, Personskader registreret af politiet i alt, 3, 318, 1, 575, 261, 263, 793, 416, 10, 0-14 år, 173, 72, 2, 6, 35, 58, -, 15-17 år, 188, 53, 4, 61, 51, 19, -, 18-24 år, 588, 348, 45, 40, 104, 47, 4, 25-44 år, 932, 488, 93, 60, 210, 78, 3, 45-64 år, 904, 374, 103, 69, 261, 96, 1, 65 år og derover, 523, 235, 12, 27, 131, 116, 2, Uoplyst alder, 10, 5, 2, -, 1, 2, -, Heraf:, Dræbte, 175, 106, 12, 8, 27, 20, 2, Alvorligt tilskadekomne, 1, 756, 643, 194, 179, 475, 258, 7, Lettere tilskadekomne, 1, 387, 826, 55, 76, 291, 138, 1, 1, Omfatter personbil, varebil, lastbil, bus og traktor., 2, Omfatter både motorcykel og knallert-45., Færdselsuheld 2017, 20. juni 2018 - Nr. 248, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. juni 2019, Alle udgivelser i serien: Færdselsuheld, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Læs mere i , statistikdokumentationen om færdselsuheld, og på , emnesiden Færdselsuheld, . Statistikken omfatter dels de færdselsuheld, der er kommet til politiets kendskab, og dels de færdselsuheld, der alene er blevet registreret af sygehusenes akutmodtagelse (se tallene i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/moerke, ). Her inddrager Danmarks Statistik oplysninger om skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser forårsaget af færdselsuheld., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Færdselsuheld, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/27179

      Nyt

      NYT: Arbejdsstyrken øget med 35.000 personer

      22. maj 2019, I første kvartal 2019 var der 26.000 flere beskæftigede og 9.000 flere AKU-ledige i alderen 15-64 år end i samme kvartal 2018. Denne forøgelse af arbejdsstyrken på 35.000 personer modsvares af, at antallet af personer uden for arbejdsstyrken i samme aldersgruppe faldt med 26.000 i perioden. I alt var der i første kvartal 2.776.000 beskæftigede, svarende til en beskæftigelsesfrekvens på 75 pct. Det er 0,6 procentpoint højere end i samme kvartal året før. AKU-ledigheden var på 165.000 personer, svarende til 5,6 pct. af arbejdsstyrken, eller 0,2 procentpoint højere end året før. Det viser tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, (AKU)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku100, , , aku120, , , aku102, , , aku122, og , aku300, ., 21.000 flere ledige blev beskæftigede end omvendt, Der er væsentlig flere ledige, som er blevet beskæftiget, end der er beskæftigede, der er blevet ledige fra første kvartal 2018 til første kvartal 2019. Nettobevægelsen fra ledighed til beskæftigelse var på 21.000 personer. Dette dækker dog over meget større bruttobevægelser, idet 96.000 ledige i første kvartal 2018 var i beskæftigelse et år senere, mens 75.000 beskæftigede i første kvartal 2018 var ledige et år senere. Der var endnu større bruttobevægelse af personer uden for arbejdsstyrken til beskæftigelse, men bevægelsen har været nogenlunde lige så stor den anden vej. Således gik 185.000 fra at være uden for arbejdsstyrken til beskæftigelse, og 180.000 den modsatte vej. , I alt 281.000 nye beskæftigede, Med 96.000 fra ledighed og 185.000 fra uden for arbejdsstyrken, var i alt 281.000 af de beskæftigede i første kvartal 2019 ikke i beskæftigelse et år tidligere. Selv om de fleste af de nye beskæftigede var uden for arbejdsstyrken året forinden, var andelen af ledige, der fik job, større end andelen af personer uden for arbejdsstyrken, der fik job. Således havde 62 pct. af de ledige i første kvartal 2018 job et år senere, mens 23 pct. af personerne uden for arbejdsstyrken i første kvartal 2018 havde job i første kvartal 2019. , Fra uden for arbejdsstyrken til ledighed, Der var fra første kvartal 2018 til første kvartal 2019 32.000 flere, der gik fra at stå uden for arbejdsstyrken til at være ledige end modsat. 31.000 gik fra ledighed til uden for arbejdsstyrken, mens mere end dobbelt så mange, 63.000, gik fra at stå uden for arbejdsstyrken til at være ledige. , Brutto- og nettobevægelser mellem arbejdsmarkedsstatus fra 1. kvt. 2018 til 1. kvt. 2019, 15-64-årige,  , Beskæftigede , 1. kvt. 2018, AKU-ledige , 1. kvt. 2018, Uden for arbejdsstyrken , 1. kvt. 2018,  , 1.000 personer, Bruttobevægelser,  ,  ,  , Beskæftigede 1. kvt. 2019, 2, 495, 96, 185, AKU-ledige 1. kvt. 2019, 75, 28, 63, Uden for arbejdsstyrken 1. kvt. 2019, 180, 31, 553, Nettobevægelser,  ,  ,  , Beskæftigede 1. kvt. 2019, •, 21, 5, AKU-ledige 1. kvt. 2019, -21, •, 32, Uden for arbejdsstyrken 1. kvt. 2019, -5, -32, •, Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku100, , , aku120, , , aku102, , , aku122, og , aku300, ., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2019, 22. maj 2019 - Nr. 197, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. september 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/27897

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation