Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1611 - 1620 af 4612

NYT: Landbrugets indtjening tilbage på 2015-16-niveau

10. juli 2019, For de danske landbrug var 2018 præget af tørkehøst og lavere priser på de vigtige husdyrprodukter svin, mælk og pelsskind. Driftsresultatet faldt således med 0,8 mio. kr. til 0,2 mio. kr. i gennemsnit for de 9.545 heltidslandbrug. Det svarer til niveauet i 2015-2016, men er væsentligt under niveauet i 2017. Driftsresultatet efter beregnet ejeraflønning blev -0,3 mio. kr., Kilde: , Statistikbanken.dk/JORD2, Svinebedrifter ramte et lavpunkt - men kommer igen i 2019, Driftsresultatet for heltidsbedrifter med svin faldt med 2,2 mio. kr. fra rekordresultatet i 2017 til -0,3 mio. kr. i 2018. Det dårlige resultat skyldes især to forhold: Manglende efterspørgsel efter smågrise i vigtige aftagerlande som følge af usikkerhed med afrikansk svinepest i Europa samt højere foderpriser og mindre eget foder til rådighed som følge af tørkehøsten. Den bedste fjerdedel af svinebedrifterne formåede alligevel at lande et positivt driftsresultat på 1 mio. kr. Svinebedrifterne som helhed kommer imidlertid igen i 2019, hvor noteringen på svin og smågrise nærmer sig rekordniveauer. Det skyldes kraftig efterspørgsel efter svinekød fra Asien, hvor svinepesten er ude af kontrol, og dele af svinebestanden må slås ned., Mælkeproducenter kom bedst gennem 2018, Selvom mælkeprisen faldt med 5 pct. i 2018 og medførte fald i driftsresultatet til hhv. 0,70 mio. kr. for konventionelle og 0,65 mio. kr. for økologiske bedrifter, var mælkeproducenternes resultater bedre end for svineproducenter, pelsdyravlere og planteavlere. Også efter ejeraflønning var der tale om positive resultater i gennemsnit., Mindre tilbagegang for planteavlsbedrifter, For heltidsbedrifter med planteavl faldt driftsresultatet med 0,1 mio. kr. til 0,4 mio. kr. i 2018. Udbyttet i fx hvede faldt med 23 pct. jf. , statistikbanken.dk/HST77, , men kompenseredes delvis af 15 pct. højere pris, jf. , jordbrugets prisforhold 2018, ., Pelsdyrbedrifterne lider, Uligevægt mellem udbud og efterspørgsel har de seneste tre år betydet magre resultater for pelsdyrbedrifterne. 2018 udgør med et driftsresultat på -0,9 mio. kr. et lavpunkt. Selv den bedste fjerdedel af pelsdyrbedrifterne målt på driftsresultat havde minus i 2018. Auktionerne i første halvår 2019 tyder ikke på umiddelbar bedring, og i følge pelshuset Kopenhagen Fur falder den danske produktion i 2019 med 26 pct., Landmandsfamiliers indkomster er belyst i en ny Bag tallene: , Landsmandsfamilier med få eller ingen ansatte har samme indkomst som lønmodtagerfamilier, ., Regnskabsresultater for landbrug, , Heltidsbedrifter, Deltidsbedrifter, Alle, , 2016, 2017, 2018*, 2016, 2017, 2018*, 2016, 2017, 2018*, , antal, Bedrifter, 9, 789, 9, 763, 9, 545, 18, 389, 17, 091, 16, 483, 28, 178, 26, 854, 26, 027, , pr. bedrift, Arealanvendelse, ha, 187, 192, 189, 36, 37, 40, 89, 93, 94, Dyreenheder, antal, 215, 217, 222, 6, 6, 5, 79, 83, 85, 1.000 kr. pr. bedrift, Resultat af primær drift, 696, 1, 408, 617, -33, -17, -6, 220, 501, 223, Finansieringsomkostninger, 909, 938, 891, 87, 77, 87, 373, 390, 382, Generelle driftstilskud, 462, 476, 467, 79, 79, 84, 212, 223, 225, Driftsresultat, 249, 946, 193, -41, -15, -9, 60, 334, 65, Driftsresultat efter ejeraflønning, -222, 474, -277, -205, -185, -183, -211, 55, -217, , pct., pr. bedrift, Afkastningsgrad, 1,6, 3,2, 1,5, -1,5, -1,4, -1,1, 0,8, 2,1, 0,8, Soliditetsgrad efter hensættelser, 23,3, 23,7, 22,4, 45,1, 47,6, 45,4, 30,4, 31,2, 30,2, Anm.: Gennemsnit for alle konventionelle og økologiske landbrugsbedrifter., *Foreløbige tal. Kilde: , Statistikbanken.dk/JORD1,, JORD2, og , JORD3, Regnskabsresultater for landbrugets hoveddriftsformer (heltidsbedrifter), , Malkekvæg, Malkekvæg, øko., Svin, Pelsdyr, Planteavl, , 2016, 2017, 2018*, 2016, 2017, 2018*, 2016, 2017, 2018*, 2016, 2017, 2018*, 2016, 2017, 2018*, , antal, Bedrifter, 2, 606, 2, 509, 2, 386, 323, 317, 345, 2, 304, 2, 208, 2, 227, 1, 136, 1, 047, 985, 2, 362, 2, 597, 2, 544, , pr. bedrift, Arealanvendelse, ha, 164, 171, 175, 209, 227, 243, 186, 189, 172, 70, 80, 92, 285, 269, 263, Dyreenheder, antal, 335, 347, 363, 295, 315, 324, 367, 379, 378, 95, 112, 111, 11, 11, 12, , 1.000 kr. pr. bedrift, Resultat af primær drift, 280, 1, 563, 1, 117, 1, 606, 1, 941, 1, 148, 1, 803, 2, 710, 456, -181, 363, -883, 423, 791, 767, Finansieringsomkostninger, 909, 942, 941, 1, 013, 1, 084, 1, 152, 1, 224, 1, 248, 1, 103, 374, 479, 280, 990, 948, 1, 004, Generelle driftstilskud, 502, 519, 529, 573, 614, 651, 390, 403, 363, 152, 172, 216, 653, 620, 601, Driftsresultat, -127, 1, 140, 705, 1, 166, 1, 470, 647, 969, 1, 866, -285, -403, 56, -947, 86, 463, 365, - bedste fjerdedel, 720, 2, 726, 2, 042, 2, 363, 3, 259, 1, 841, 2, 818, 4, 560, 1, 011, 569, 861, -63, 1, 329, 1, 556, 1, 493, - dårligste fjerdedel, -1, 127, 76, -302, 148, 240, -457, -492, 81, -1, 925, -1, 597, -620, -2, 011, -1, 190, -381, -583, Driftsresultat efter ejeraflønning, -651, 619, 181, 656, 956, 103, 506, 1, 399, -749, -912, -463, -1, 448, -325, 51, -55, , pct., pr. bedrift, Afkastningsgrad, 0,7, 4,2, 2,9, 4,0, 4,5, 2,6, 3,5, 5,2, 0,7, -2,2, 0,1, -4,7, 1,1, 1,8, 1,9, Soliditetsgrad efter hensættelser, 11,9, 14,5, 13,9, 19,9, 18,7, 16,9, 17,7, 19,8, 17,7, 33,9, 32,0, 37,3, 33,6, 31,6, 29,5, Anm.: Konventionelle landbrugsbedrifter, hvor intet andet er nævnt., *Foreløbige tal. Kilde: , Statistikbanken.dk/JORD2, Regnskabsstatistik for landbrug 2018, 10. juli 2019 - Nr. 268, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. juli 2020, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for landbrug, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken dækker landbrug med en produktion svarende til et standard output på mindst 25.000 euro. Læs mere om kilder og metoder i statistikdokumentationen. Usikkerheden for eksempelvis driftsresultatet for konventionelle heltidsbedrifter med malkekvæg er beregnet til, at gennemsnittet på 4,813 mio. kr. med 95 pct. sandsynlighed er mellem 4,638 mio. kr. og 4,987 mio. kr. Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er for 2022 aflønnet med 218,25 kr. i timen. Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29123

Nyt

NYT: Priser på pelsskind og svin falder fortsat

22. februar 2019, Landmændenes salgspriser på svin og pelsskind faldt igen i fjerde kvartal 2018, mens priserne på korn og mælk steg. Priserne på svin og pelsskind faldt med hhv. 2,2 og 26,5 pct. fra tredje til fjerde kvartal, mens korn og mælk steg med hhv. 8,4 og 5,1 pct. Jordbrugets bytteforhold, som er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen, blev forringet med 1,1 pct. i forhold til tredje kvartal 2018. Sammenlignes med fjerde kvartal i 2017 giver det et fald på 6,3 pct. i bytteforholdet, der har ligget under niveau 100 i hele 2018 (2015 = 100)., Priserne på de animalske salgsprodukter faldt i forhold til året før, I forhold til fjerde kvartal 2017 faldt jordbrugets salgsprodukter 2,8 pct., hvilket skyldtes et fald i de animalske salgsprodukter på 10,6 pct. Årsagen var lavere priser på stort set alle de animalske salgsprodukter med undtagelse af fjerkræ, som steg med 1,7 pct. Priserne på svin faldt med 14,2 pct., mens mælk faldt 5,5 pct. og pelsskind faldt 34,2 pct. De vegetabilske salgsprodukter steg derimod i pris med 12,1 pct., hvilket blandt andet skyldes, at prisen på korn steg 31,5 pct. , Det samlede fald i priserne på jordbrugets salgsprodukter skyldtes primært de animalske salgsprodukter, da de udgør 69 pct. af det samlede salg. Svin alene udgør 31 pct. af jordbrugets salgsprodukter og har derfor stor betydning for den samlede prisudvikling., Jordbrugets forbrug i produktion er steget, Det samlede prisindeks for jordbrugets forbrug og investeringer steg med 3,1 pct. i forhold til fjerde kvartal 2017, mens det steg med 0,7 pct. fra tredje til fjerde kvartal 2018. Stigningen skyldtes primært højere priser på foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Bytteforholdet ligger under niveauet i 2017, I 2017 var jordbrugets bytteforhold over niveau 100 (2015 = 100), mens det i hele 2018 har ligget under 100 og i fjerde kvartal endte på 95. Til trods for de højere priser på korn i 2018 pga. tørken vil de lavere priser på animalske salgsprodukter i 2018 bidrage til et forringet bytteforhold og dermed ringere resultater i landmændenes regnskaber sammenlignet med 2017, se mere i publikationen , Regnskabsstatistik for jordbrug 2017, . , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt, fordeling, 3. kvt. , 2018, 4. kvt. , 2018, 4. kvt. 2017 , - 4. kvt. 2018, 3. kvt. 2018, - 4. kvt. 2018, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 96, 95, -6,3, -1,1, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 100, 100, -2,8, -0,6, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 111, 107, 12,1, -3,7, Heraf, , , , , , Korn, 131, 115, 124, 31,5, 8,4, Raps , 33, 103, 105, 1,5, 2,7, Grøntsager og prydplanter, 78, 106, 98, 6,6, -7,8, Animalske salgsprodukter, 692, 94, 95, -10,6, 1,8, Heraf, , , , , , Kvæg , 46, 96, 94, -7,1, -1,9, Svin , 308, 92, 90, -14,2, -2,2, Fjerkræ , 26, 98, 100, 1,7, 2,6, Mælk , 195, 113, 119, -5,5, 5,1, Pelsskind , 104, 50, 37, -34,2, -26,5, Forbrug og investeringer, 1.000, 103, 104, 3,1, 0,7, Forbrug i produktionen, 876, 104, 104, 4,0, 0,7, Heraf, , , , , , Energi , 49, 118, 118, 10,2, 0,1, Gødningsstoffer , 37, 90, 95, 3,7, 5,8, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 100, 98, -2,7, -1,8, Foderstoffer, 297, 100, 102, 7,7, 1,8, Vedligeholdelse og reparation, 81, 103, 103, -0,6, 0,4, Investeringsgoder, 124, 101, 101, -1,7, 0,5, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 4. kvt. 2018, 22. februar 2019 - Nr. 67, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27912

Nyt

NYT: Fortsat høj indtjening i gartnerierne

28. september 2018, I gartneribranchen havde gartnerier med grøntsager igen det højeste driftsresultat med i gennemsnit hhv. 1,1 og 1,0 mio. kr. på friland og i væksthus. Potteplantegartneriernes driftsresultat var lidt lavere - 878.000 kr. i gennemsnit, mens det for planteskolerne og frugt- og bærplantagerne var hhv. 589.000 kr. og 291.000 kr. For potteplantegartnerier og planteskoler var der tale om en stigning i driftsresultatet på ca. 100.000 kr. i forhold til 2016. For væksthusgrøntsager faldt driftsresultatet med en halv mio. kr., hvilket bl.a. hænger sammen med lavere priser på produkterne. Frugt- og bærplantagernes driftsresultat faldt med omtrent 50.000 kr., mens det for frilandsgrøntsager var næsten uændret., Driftsresultatet højere end den beregnede ejeraflønning, For alle typer heltidsgartnerier var driftsresultatet i gennemsnit 693.000 kr. i 2017, hvilket er næsten uændret i forhold til 2016, som var det hidtil bedste samlede resultat for gartnerierne. Driftsresultatet var noget højere end den beregnede aflønning af ejer og medhjælpende ægtefælle, der for alle heltidsgartnerier i gennemsnit var på 450.000 kr. I frugt- og bærplantagerne var det gennemsnitlige driftsresultatet med 243.000 kr. dog lavere end den beregnede aflønning. Det uændrede driftsresultat for gartnerier svarer til prisudviklingen på gartneriprodukter. , Størst afkast af store gartnerier, Afkastningsgraden såvel som driftsresultatet var større i store gartnerier end i små. Således var afkastningsgraden i potteplantegartnerier med mindre end 7.500 m, 2, væksthus på minus 2,2 pct., mens den var på 11,7 pct. for potteplantegartnerier med mindst 15.000 m, 2, væksthus. Tilsvarende var afkastningsgraden i frilandsgartnerier med mindre end 30 ha frilandsgartneri på 0,2 pct., mens den var på 5,9 pct. for frilandsgartnerier med mindst 30 ha frilandsgartneri., Størst bruttoudbytte i gartnerier med grøntsager og potteplanter, Bruttoudbyttet - værdien af produktionen - pr. gartneri med væksthus- og frilandsgrøntsager var på hhv. 14,8 og 12,2 mio. kr. og i potteplantegartnerierne på 12,3 mio. kr. Til sammenligning udgjorde bruttoudbyttet pr. frugt- og bærplantage og pr. planteskole hhv. 2,5 mio. og 6,5 mio. kr., Færre hektar med frugt og bær, men tilbagegangen var ulige fordelt, Arealet med frugt og bær er de seneste ti år faldet med mere end 30 pct. fra godt 8.000 ha. til 5.300 ha, se , www.statistikbanken.dk/AFG07, . Det er især arealerne med solbær og surkirsebær til industrien, der er faldet, hvilket hænger sammen med lavere priser på bærrene på grund af hård konkurrence fra især Polen. Udviklingen er endvidere kendetegnet ved, at den gennemsnitlige trætæthed i æble- og pæreplantager over en årrække er steget, fordi ældre plantager har færre træer pr. ha, se , www.statistikbanken.dk/FRUGT4, . , En gennemsnitlig bedrift med frugt og bær har således ændret sammensætning, så der nu er relativet flere ha, som er intensivt dyrket med frugt og bær til direkte konsum. Den ændrede sammensætning af frugt- og bærplantagerne ses i regnskabsstatistikken ved større værdi af produktionen pr. ha, idet der i 2017 var et bruttoudbytte på 94.000 kr. pr. ha med frugt og bær, mens der i det tilsvarende tal for 2016 var på 83.000 kr., og går man tilbage til f.eks. 2013, var det på 58.000 kr., Resultatopgørelse, balance mv. for gartnerier. 2017, , , , Heltid, Deltid, Alle, , , , Potte-, planter, Væksthus-, grøntsager, Frilands-, grøntsager, Frugt , og bær, Plante-, skoler, I alt, , , , , , pr. virksomhed, , , Antal gartnerier, 180, 61, 120, 164, 104, 670, 313, 983, , , Væksthusareal (m, 2, ), 14, 403, 19, 076, 265, 87, 1.157, 5, 874, 249, 4, 083, , , Frilandsgartneri (ha), 0,7, 2,4, 72,5, 20,6, 22,2, 22,5, 2,5, 16,2, , , Arbejdsforbrug (timer), 21, 344, 28, 316, 22, 129, 6, 771, 15, 494, 16, 754, 912, 11, 709, , , , 1.000 kr. pr. gartneri, , , Resultatopgørelse, , , , , , , , , A, , Bruttoudbytte , 12, 255, 14, 849, 12, 190, 2, 511, 6, 459, 8, 608, 245, 5, 945, B, , Driftsomkostninger , 11, 015, 13, 420, 10, 377, 2, 127, 5, 646, 7, 583, 182, 5, 226, , , Heraf energi inkl. afgifter, 1, 189, 1, 974, 419, 66, 92, 609, 9, 418, , , Heraf løn, 3, 409, 4, 639, 3, 590, 834, 2, 288, 2, 585, 8, 1, 764, C, , Finansieringsomkostninger, 419, 491, 1, 086, 158, 276, 442, 35, 312, D, , Generelle driftstilskud, 57, 71, 326, 64, 52, 110, 9, 78, A-B-C+D, , Driftsresultat, 878, 1, 009, 1, 053, 291, 589, 693, 37, 484, , , Driftsresultat efter ejeraflønning, 377, 585, 637, -97, 63, 243, -135, 123, , , Investeringer, 1.051, 1, 956, 1, 306, 587, 523, 943, 59, 662, , , Heraf i gartneriaktiver , 747, 1, 969, 524, 204, 44, 538, 3, 368, , , Egenfinansiering , 976, 1, 350, 801, 493, 394, 731, 100, 530, , , Fremmedfinansiering, 76, 606, 505, 94, 129, 212, -41, 132, , , Aktiver, 15, 113, 18, 637, 38, 199, 14, 499, 14, 658, 19, 321, 4, 343, 14, 552, , , Egenkapital, 6, 248, 6, 864, 8, 150, 5, 983, 6, 585, 6, 600, 1, 993, 5, 133, , , , pct., , , Soliditetsgrad efter hensættelser, 45, 40, 35, 45, 48, 42, 47, 43, , , Afkastningsgrad, 7,4, 7,9, 5,5, 0,6, 3,1, 4,7, -4,0, 4,1, Regnskabsstatistik for gartneri 2017, 28. september 2018 - Nr. 371, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. september 2019, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27982

Nyt

NYT: Bytteforhold er det ringeste siden 2005

14. september 2016, Jordbrugets bytteforhold er forringet med 12,9 pct. i andet kvartal 2016 i forhold til samme kvartal sidste år. Dermed er bytteforholdet det ringeste i hele perioden, der måler tilbage til 2005. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 12,5 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 0,5 pct. Det samlede fald i salgspriserne skyldes især animalske salgsprodukter, der udgør 72 pct. af det samlede salg. Her var det særligt priserne på pelsskind, der med næsten en halvering af prisen, som trak salgspriserne ned., Prisindeks på forbrug i produktionen er højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 17 pct. i forhold til 2010, hvilket svarer til indeks 83. Det betyder, at priserne på salgsprodukter er lavere end priserne på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 97 i forhold til 2010 og er dermed 3 pct. under basisåret 2010, hvilket det kun har været i de seneste to kvartaler. Prisindekset for forbrug og investeringer ligger 17 pct. over 2010., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt, De samlede priser for salgsprodukter faldt med i alt 12,5 pct. i forhold til året før. Dette skyldes især et fald for pelsskind på hele 44,7 pct., mens mælk faldt 12,6 pct. Prisen på svin faldt med 2,8 pct. i forhold til året før. Kornprisen faldt med 17,1 pct., mens rapsprisen steg med 1,8 pct. Kornprisen var stærkt medvirkende til faldet på 7,6 pct. for de vegetabilske salgsprodukter., I forhold til første kvartal 2016 er salgsprisindekset faldet med 2,0 pct. Priserne på de vegetabilske produkter faldt 8,4 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter steg 0,6 pct. Faldet for vegetabilske produkter skyldes primært korn, der faldt 9,4 pct. For de animalske produkter skyldes stigningen primært svin, der steg med 8,2 pct. og pelsskind der ligeledes sted med 8,2 pct. i forhold til kvartalet før. Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Investeringsgoder påvirker jordbrugets forbrug og investeringer, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt steg med 0,5 pct. fra andet kvartal 2015 til andet kvartal 2016. Fra første kvartal 2016 til andet kvartal 2016 er det uændret. Årsagen til stigningen det seneste år er investeringsgoder, der steg med 4,9 pct. Prisen på energi faldt 7,5 pct. og foderstoffer faldt med 2,1 pct. i forhold til året før., Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da meget korn går til foder. Investeringsgoderne steg 0,3 pct. i forhold til første kvartal 2016., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2010-vægt, fordeling, 1. kvt. , 2016, 2. kvt. , 2016, 2. kvt. 15 , - 2. kvt. 16, 1. kvt. 16, - 2. kvt. 16, , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 85, 83, -12,9, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 99, 97, -12,5, -2,0, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 115, 105, -7,6, -8,4, Heraf, , , , Korn, 116, 110, 100, -17,1, -9,4, Raps , 27, 114, 115, 1,8, 1,1, Grøntsager og prydplanter, 72, 107, 105, -1,1, -1,5, Animalske salgsprodukter, 715, 94, 95, -13,7, 0,6, Heraf, , , , Kvæg , 42, 124, 120, -8,5, -3,1, Svin , 340, 95, 102, -2,8, 8,2, Fjerkræ , 25, 113, 112, -1,6, -1,0, Mælk , 213, 95, 87, -12,6, -8,4, Æg , 11, 104, 100, -4,3, -3,6, Pelsskind , 81, 67, 73, -44,7, 8,2, Forbrug og investeringer, 1.000, 117, 117, 0,5, 0,0, Forbrug i produktionen, 807, 117, 117, -0,4, -0,1, Heraf, , , , Energi , 70, 94, 99, -7,5, 4,9, Gødningsstoffer , 35, 115, 115, -3,3, -0,1, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 194, 194, 0,1, 0,0, Foderstoffer, 300, 116, 115, -2,1, -1,1, Vedligeholdelse og reparation, 95, 112, 112, 4,1, 0,3, Investeringsgoder, 193, 113, 114, 4,9, 0,3, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2016, 14. september 2016 - Nr. 389, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2016, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20975

Nyt

NYT: Økologisk svineproduktion er en lukrativ niche

3. december 2015, I 2014 blev økologiske slagtesvin afregnet med 1.989 kr. pr. stk., mens konventionelle slagtesvin blev afregnet til under det halve med 937 kr. pr. stk. Efter afholdelse af samtlige omkostninger, inklusive landmandens eget arbejde, blev nettooverskuddet 140 kr. pr. økologisk slagtesvin, mens der var et nettounderskud på 34 kr. pr. konventionelt slagtesvin. Ses der samlet på de foregående tre år, 2011 til 2013, var der også bedre økonomi i økologien, da nettooverskuddet var 54 kr. mod 25 kr. pr. svin i den konventionelle produktion., Økologisk svineproduktion er en lille del af den samlede produktion, I 2014 blev der slagtet ca. 100.000 økologiske slagtesvin i Danmark sammenlignet med godt 18 mio. konventionelle slagtesvin. De økologiske slagtesvin udgør dermed under en pct. af den samlede produktion. Produktionen er karakteriseret ved, at landmanden oftest både har søer, smågrise og slagtesvin, altså en integreret produktion, mens hovedparten af den konventionelle produktion er opdelt i hhv. specialiserede smågrise- og slagtesvineproducenter., Også højere lønningsevne for økologisk korn og grøntsager, Den højeste lønningsevne blandt planteavlens produktionsgrene blev opnået for konventionelle sukkerroer med 468 kr. pr. arbejdstime. For både korn og grøntsager var der højere lønningsevne ved økologisk produktion. , Høj lønningsevne for malkekøer i 2014, En kombination af høj mælkepris og ydelsesfremgang gav en høj lønningsevne for malkekøer i 2014. Lønningsevnen pr. time var 420 kr. for økologisker køer inklusive opdræt, mens den var 400 kr. for konventionelle køer inklusive opdræt. Det gælder, at lønningsevnen er højst for de største bedrifter med over 200 malkekøer. , Udsigterne peger nedad for 2015, Statistikken er for 2014. For 2015 er der betydelige prisfald for især mælk og svinekød, se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 572, om landbrugets bytteforhold., Produktionsgrene planteavl: Gennemsnitligt dækningsbidrag og jordrente (nettooverskud). 2014, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Korn, Raps, Sukkerroer, Kartofler, 1, Grøntsager, Korn, Kartofler, 1, Grøntsager, , Areal, ha pr. bedrift, 111, 30, 42, 27, 21, 61, 11, 16, , Høstudbytte, hkg pr. ha, 70, 43, 144, 307, •, 40, 187, •, , Pris, kr. pr. hkg, 114, 244, 180, 149, •, 189, 247, •, , Arbejdsindsats, timer pr. ha, 9, 9, 16, 70, 194, 13, 69, 205, , , kr. pr. ha, A, Produktionsværdi, 8, 633, 10, 419, 25, 786, 42, 806, 100, 486, 8, 970, 34, 949, 90, 246, , Heraf miljøtilskud, 15, 12, 11, 17, 10, 830, 696, 761, B, Omkostninger I, 3, 748, 5, 722, 10, 137, 18, 344, 47, 644, 3, 409, 18, 604, 31, 792, C=A-B, Dækningsbidrag I, 4, 885, 4, 697, 15, 649, 24, 461, 52, 843, 5, 561, 16, 346, 58, 454, D, Omkostninger II, 3, 559, 3, 620, 6, 386, 20, 071, 42, 333, 4, 274, 20, 066, 40, 029, E, Omkostninger III, 2, 001, 1, 980, 2, 648, 4, 502, 7, 928, 2, 196, 3, 205, 8, 309, F=B+D+E, Omkostninger i alt, 9, 308, 11, 322, 19, 171, 42, 917, 97, 904, 9, 879, 41, 875, 80, 131, G=A-F, Jordrente, -675, -903, 6, 616, -112, 2, 582, -909, -6, 925, 10, 115, , Lønningsevne, kr. pr. time, -124, -136, 468, 148, 169, -36, 47, 216, 1, Dækker spisekartofler. Tal for produktionsgrenen industrikartofler findes i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/regnpro1, ., Produktionsgrene husdyr: Gennemsnitligt dækningsbidrag og nettooverskud. 2014, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Malkekøer , inkl. opdræt, Søer med , 7 kg grise, 30 kg grise, Slagtesvin, Malkekøer, inkl. opdræt, Slagtesvin, , Mælk, kg EKM pr. årsko, 1, 9, 600, •, •, •, 8, 708, •, , Pris, kr. pr. 100 kg EKM , 290, •, •, •, 342, •, , Pris pr. solgt smågris/slagtesvin, •, 226, 395, 937, •, 1, 989, , Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr , 21, 8, 10, 20, 21, 40, , , kr. pr. årsdyr, A, Produktionsværdi, 27, 655, 6, 202, 15, 899, 49, 556, 30, 040, 117, 517, B, Omkostninger I, 14, 610, 3, 973, 12, 889, 42, 637, 16, 578, 83, 095, C=A-B, Dækningsbidrag I, 13, 045, 2, 229, 3, 010, 6, 920, 13, 461, 34, 422, D, Omkostninger II og III, 8, 330, 2, 664, 5, 670, 10, 362, 8, 027, 20, 455, E=B+D, Omkostninger i alt, 22, 940, 6, 637, 18, 559, 52, 999, 24, 605, 103, 550, F=A-E, Nettooverskud, 4, 716, -435, -2, 660, -3, 443, 5, 435, 13, 968, , Lønningsevne, kr. pr. time, 400, 115, -86, 3, 420, 504, Anm.: Enheden for produktionsgrenene , 30 kg grise, og , slagtesvin, er 100 producerede dyr, mens , malkekøer inkl. opdræt, er en årsko og et årsopdræt., 1, EKM er en forkortelse for Energi Korrigeret Mælk, dvs. al mælk er omregnet til samme fedt- og proteinprocent., Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2014, 3. december 2015 - Nr. 580, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. december 2016, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20661

Nyt

NYT: Landbrugets økonomi forbedret

1. juni 2015, Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2014 steg med 1,4 mia. kr. i forhold til 2013, hvilket svarer til en stigning på 5,1 pct. Stigningen skyldes primært et markant fald i forbrug i produktionen på 1,7 mia. kr. Resultatet for 2014 er foreløbigt opgjort til 29,6 mia. kr., hvilket kun er overgået af rekordåret 2012. I 2014 faldt værdien for salget af korn, mens den steg for de animalske produkter. Det gav et samlet fald på 0,8 mia. kr. i forhold til 2013. Der var mindre fald i værdien af lager og besætningsforskydninger., Salget faldt, men forbruget i produktionen faldt endnu mere, Værdien af årets salgsprodukter faldt med 1 pct., mens forbruget i produktionen, herunder bl.a. omkostninger til foder og gødning, samlet set faldt med 2,8 pct. Det var især et fald i udgifterne til foderstoffer i alt, som var medvirkende til faldet i forbrug i produktionen, da disse faldt med 1,5 mia. kr., svarende til 5,6 pct. i forhold til 2013. Årsagen er, at priserne på især korn er faldet meget, hvilket gør det billigere at fodre dyrene. , Vegetabilske salgsprodukter faldt 6,4 pct. i værdi, Værdien af landbrugets vegetabilske salgsprodukter er opgjort til 26,3 mia. kr. Det er 6,4 pct. lavere end i 2013. Korn, som er den største enkeltpost, faldt med 7,4 pct., grundet kraftige prisfald på korn. Høsten var bedre end i 2013, men ikke stor nok til, at den samlede værdi ikke faldt. , Animalske salgsprodukter steg 2 pct. i værdi, Den samlede værdi af den animalske produktion steg 1 mia. kr. til 51,8 mia. kr., på trods af at værdien af svin faldt med 1,3 mia. kr. Produktionsværdien af pelsskind steg hele 43 pct. og genvandt dermed noget af det tabte fra sidste år, hvor priserne faldt for første gang siden 2008. Værdien af kvæg faldt 5,3 pct. og svin med 5,7 pct., mens mælk steg med 2,7 pct. Produktionsværdien for de animalske salgsprodukter udgjorde 63 pct. af den samlede bruttoproduktion i landbruget i 2014., Forbruget i produktionen faldt 2,8 pct., Forbruget i produktionen faldt med 1,7 mia. kr. til 58,7 mia. kr. Faldet skyldes især, at omkostningerne til foderstoffer faldt med 5,6 pct. i forhold til året før, hvilket primært skyldes store prisfald på enkeltfoderstoffer. Udgifterne til gødningsstoffer faldt med 6,4 pct. og energi med 4,9 pct. Udgifterne til bekæmpelsesmidler steg med drastiske 20,1 pct., hvilket skyldtes den stærkt ændrede afgiftsstruktur på bekæmpelsesmidler., Stigning i tilskud og afgifter, De direkte tilskud til landbruget i 2014 steg 0,7 pct. sammenlignet med året før, og er foreløbigt opgjort til 7,6 mia. kr. Tallene for tilskudsordningerne er foreløbige, da der endnu ikke foreligger endelige tal for enkeltbetalingsordningen. Dette forventes afgjort senere på året. Skatter og afgifter steg med 0,6 pct. til 1,2 mia. kr. for 2014. , Landbrugets bruttofaktorindkomst, , , 2012, 2013*, 2014*, Ændring, 2013-2014, , , mio. kr., pct., , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 34, 531, 28, 136, 29, 578, 5,1, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 87, 091, 82, 107, 81, 841, -0,3, B, Salgsprodukter , 81, 945, 78, 844, 78, 046, -1,0, , Vegetabilske produkter i alt, 29, 408, 28, 085, 26, 281, -6,4, , Korn, 13, 631, 12, 038, 11, 145, -7,4, , Animalske produkter i alt, 52, 537, 50, 759, 51, 765, 2,0, , Kvæg, 3, 134, 3, 166, 2, 997, -5,3, , Svin, 23, 752, 23, 802, 22, 456, -5,7, , Mælk, 13, 152, 15, 038, 15, 437, 2,7, , Pelsskindelsdyr, 9, 548, 5, 439, 7, 791, 43,2, C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester, og sekundære aktiviteter, 3, 702, 4, 462, 4, 460, 0,0, D, Lager- og besætningsforskydninger, 1, 444, -1, 199, -665, -44,5, E, Forbrug i produktionen i alt, 59, 306, 60, 378, 58, 716, -2,8, , Energi , 3, 684, 3, 684, 3, 502, -4,9, , Gødningsstoffer, 2, 374, 2, 265, 2, 119, -6,4, , Bekæmpelsesmidler, 1, 829, 1, 932, 2, 320, 20,1, , Foderstoffer, 26, 369, 27, 048, 25, 528, -5,6, F, Direkte tilskud, 7, 589, 7, 550, 7, 605, 0,7, G, Skatter og afgifter , 844, 1, 144, 1, 151, 0,6, * Foreløbige tal., Landbrugets bruttofaktorindkomst 2014, 1. juni 2015 - Nr. 267, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19580

Nyt

NYT: Mindre fald i landbrugets overskud i 2013

30. september 2014, Driftsresultatet for de konventionelle heltidslandbrug faldt i gennemsnit til 757.000 kr. Højere indtægter og lavere finansieringsomkostninger kunne ikke opveje stigningen i driftsomkostningerne. Resultatet var 73.000 kr. lavere end i 2012. Driftsresultatet i 2013 var dog betydeligt højere end i perioden 2008 - 2011. Beregnet aflønning til ejeren udgjorde 431.000 kr., så der var 326.000 kr. til at forrente ejerens investerede kapital. Konventionelt landbrug dækker alle landbrug bortset fra fuldt omlagte økologiske landbrug., Pelsdyrbedrifterne tjente mest, Pelsdyrbedrifterne øgede deres driftsresultat med 210.000 kr. til knap 3,3 mio. kr. Udviklingen skyldtes hovedsageligt højere priser på minkskind. Afkastningsgraden var 14,6 pct., hvilket var klart bedst blandt driftsformene. Prisen på minkskind er foreløbig næsten halveret i 2014, og er nu på niveau med prisen i 2009. , Resultatet for malkekvæg mere end fordoblet, Resultatet for konventionelle malkekvægsbedrifter steg til 476.000 kr. hvilket var mere end en fordobling af resultatet i forhold til 2012. Mælkeprisen i 2013 var den højeste siden 1990 (se , statistikbanken.dk/ani7, ). Derudover påvirkede en højere ydelse pr. ko samt lavere finansieringsomkostninger også resultatet positivt., Lavere resultater for planteavl og svin, Resultatet for konventionelle planteavlsbedrifter faldt med 137.000 kr. til 567.000 i 2013. Lavere priser på korn havde en markant indflydelse på driftsresultatet., Driftsresultatet for konventionelle svinebedrifter faldt med ca. 60 pct. til 344.000 kr. Indtjeningen fra svin var på niveau med året før. Prisen på salgsafgrøder faldt og foderomkostninger steg, pga. markant stigning i priserne på sojaskrå og fiskemel, hvilket påvirkede resultatet negativt. , Højere egenfinansiering af investeringer, Investeringerne faldt med 154.000 kr. til knap 1,6 mio. kr. Egenfinansieringen af investeringerne steg med 10 procentpoint til 75 pct., hvilket medførte, at fremmedfinansieringen faldt med 214.000 kr. til 393.ooo kr., hvoraf 247.000 kr. var realkredit., Negativt resultat for deltidslandbrugene, Deltidslandbrug havde et negativt driftsresultat på 30.000 kr., hvilket var 40.000 kr. dårligere end i 2012. Lavere priser på korn var hovedårsagen til denne nedgang., Resultatopgørelse, balance og nøgletal for konventionelle bedrifter. 2013, , , , Heltid, Deltid, Alle, , , , Planter, Malkekvæg, Svin, Pelsdyr, Alle, , , , , , pr. bedrift, , , Landbrugsareal, hektar , 230, 144, 169, 69, 162, 36, 82, , , Dyreenheder, 12, 294, 320, 62, 190, 6, 74, , , Arbejdsforbrug (timer), 3, 821, 5, 456, 6, 712, 5, 741, 5, 251, 787, 2, 428, , , , 1.000 kr. pr. bedrift, , , Resultatopgørelse, , , , , , , , A, , Bruttoudbytte, 3, 683, 6, 415, 9, 902, 7, 769, 6, 636, 420, 2, 705, B, , Driftsomkostninger, 2, 836, 5, 525, 8, 779, 4, 314, 5, 458, 451, 2, 291, , , Heraf foder, 169, 2, 561, 5, 096, 1, 821, 2, 531, 66, 972, , , Heraf løn, 300, 444, 713, 580, 477, 3, 177, , , Heraf afskrivninger, 467, 579, 767, 560, 581, 77, 262, C, , Finansieringsomkostninger, 850, 897, 1, 151, 331, 856, 92, 373, D, , Generelle tilskud, 570, 484, 372, 169, 434, 93, 218, A-B-C+D, , Driftsresultat, 567, 476, 344, 3, 293, 757, -30, 260, , , Driftsresultat efter ejeraflønning, 196, -18, -92, 2, 857, 326, -174, 10, , , , , , , , , , , , , Investeringer, 1, 464, 1, 138, 1, 483, 3, 728, 1, 557, 163, 676, , , Heraf Investeringer i landbrugsaktiver, 1, 137, 848, 1, 217, 2, 432, 1, 180, 87, 489, , , Egenfinansiering, 933, 934, 1, 041, 2, 952, 1, 164, 139, 516, , , Fremmedfinansiering, 531, 204, 443, 776, 393, 24, 160, , , Heraf realkredit, 358, 147, 246, 463, 247, 45, 119, , , Heraf bank, -37, -29, 141, 129, 25, -33, -12, , , Balance, ultimo, , , , , , , , E, , Aktiver, 53, 198, 38, 294, 51, 135, 28, 104, 43, 699, 10, 105, 22, 451, , , Heraf landbrugsaktiver, 45, 103, 34, 438, 44, 552, 21, 916, 37, 628, 7, 086, 18, 311, F, , Gæld, 20, 490, 24, 920, 31, 500, 12, 152, 23, 219, 3, 609, 10, 816, G, , Hensatte forpligtigelser, 4, 808, 2, 204, 3, 792, 4, 501, 3, 641, 1, 287, 2, 152, H, , Forpagtningsværdi, 13, 466, 5, 569, 7, 256, 1, 959, 7, 520, 867, 3, 312, I = E-F-G-H, , Egenkapital, 14, 433, 5, 602, 8, 586, 9, 492, 9, 319, 4, 342, 6, 171, , , Nøgletal, pct., , , Afkastningsgrad, 2,3, 2,6, 2,4, 14,6, 3,1, -1,2, 2,1, (I*100)/(E-H), , Soliditetsgrad efter hensættelser, 36, 17, 20, 36, 26, 47, 32, Regnskabsstatistik for landbrug 2013, 30. september 2014 - Nr. 504, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. september 2015, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for landbrug, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken dækker landbrug med en produktion svarende til et standard output på mindst 25.000 euro. Læs mere om kilder og metoder i statistikdokumentationen. Usikkerheden for eksempelvis driftsresultatet for konventionelle heltidsbedrifter med malkekvæg er beregnet til, at gennemsnittet på 4,813 mio. kr. med 95 pct. sandsynlighed er mellem 4,638 mio. kr. og 4,987 mio. kr. Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er for 2022 aflønnet med 218,25 kr. i timen. Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18582

Nyt

NYT: Fremgang for de fleste typer af gartnerier

1. oktober 2014, Gartneriernes driftsresultat steg i 2013 til 482.000 kr. pr. heltidsgartneri fra 378.000 kr. i 2012. Der var fremgang for grøntsagsgartnerier og frugt- og bærplantager, men tilbagegang for potteplantegartnerier. En beregnet aflønning af ejerfamilierne var dog næsten lige så stor som driftsresultatet, så driftsresultat efter ejeraflønning var på 41.000 kr., Større driftsresultat for grøntsagsgartnerier, Gartnerier specialiseret i grøntsagsproduktion, såvel på friland som i væksthus, opnåede et væsentlig højere driftsresultat end året før. For frilandsgrøntsager steg driftsresultatet fra 379.000 kr. til 960.000 kr., mens det også for væksthusgrøntsagerne blev mere end fordoblet til 865.000 kr. Afkastningsgraden var på 5,2 pct. for frilandsgrøntsager og 6,3 pct. for væksthusgrønsager, og såvel afkastningsgrad som driftsresultat var højest blandt de forskellige typer af gartnerier. Det skal nævnes, at gartnerierne i gennemsnit var større end året før, men der var færre af dem., Dårligere resultat for store potteplantegartnerier, Potteplantegartnerierne, som har den største samlede produktionsværdi, havde næsten en halvering af driftsresultatet til 231.000 kr. pr. gartneri. Det var især store potteplantegartnerier, der havde tilbagegang. Afkastningsgraden i potteplantegartnerierne faldt fra 4,5 til 1,5 pct. Faldet hænger bl.a. sammen med lavere potteplantepriser., Fremgang for frugt- og bærplantager, Driftsresultatet for plantager med frugt og bær steg fra 197.000 kr. til 444.000 kr., og resultatet var det bedste i en årrække. Afkastningsgraden var på 2,3 pct., Lidt dårligere for planteskolerne, Driftsresultatet pr. planteskole faldt med 10.000 kr. til 427.000 kr. Afkastningsgraden faldt til 1,7 pct., Deltidsgartnerierne havde fortsat underskud, Driftsresultatet pr. deltidsgartneri faldt fra minus 3.000 kr. til minus 22.000 kr. Et deltidsgartneri havde et gennemsnitligt arbejdsforbrug på 795 timer, hvilket svarer til næsten en halv fuldtidsbeskæftiget person., Gartnerne afvikler gæld, Der blev investeret næsten samme beløb pr. gartneri i 2013 og i 2012 - investeringerne var dog begge år lavere end afskrivningerne. Men begge år var der plads til at tilbagebetale gæld. Soliditetsgraden i heltidsgartnerierne steg lidt til 37 pct., hvilket var mere end i heltidslandbrugene, hvor den i gennemsnit var 26 pct., Resultatopgørelse, balance mv. for gartnerier. 2013, , , , Heltid, Deltid, Alle, , , , Potte-, planter, Væksthus-grøntsager, Frilands-, grøntsager, Frugt , og bær, Plante-, skoler, I alt, , , , , , pr. virksomhed, , , Væksthusareal (m, 2, ), 11, 901, 21, 799, 5, 55, 679, 5, 578, 177, 3, 802, , , Frilandsgartneri (ha), 0,4, 1,2, 58,2, 23,9, 21,3, 19,8, 3,1, 14,3, , , Landbrugsafgrøder (ha), 1,1, 9,9, 58,9, 9,1, 4,1, 16,2, 4,7, 12,4, , , Arbejdsforbrug (timer), 16, 912, 28, 852, 12, 356, 4, 537, 11, 859, 12, 835, 795, 8, 876, , , , 1.000 kr. pr. gartneri, , , Resultatopgørelse, , , , , , , , , A, , Bruttoudbytte , 9, 291, 15, 442, 7, 101, 1, 874, 4, 466, 6, 580, 297, 4, 514, B, , Driftsomkostninger , 8, 742, 13, 988, 5, 628, 1, 376, 3, 870, 5, 811, 280, 3, 992, , , Heraf energi inkl. afgifter, 1, 262, 2, 695, 303, 50, 84, 685, 24, 468, , , Heraf løn, 2, 464, 4, 454, 1, 671, 417, 1, 555, 1, 771, 20, 1, 195, C, , Finansieringsomkostninger, 392, 627, 778, 123, 215, 390, 55, 280, D, , Generelle driftstilskud, 74, 37, 266, 69, 46, 103, 16, 74, A-B-C+D, , Driftsresultat, 231, 865, 960, 444, 427, 482, -22, 316, , , Driftsresultat efter ejeraflønning, -254, 398, 544, 76, -61, 41, -147, -21, , , Investeringer, 226, 383, 1, 406, 552, 428, 553, 119, 411, , , Heraf i gartneriaktiver , 179, 536, 813, 191, 280, 341, 33, 240, , , Egenfinansiering , 522, 972, 1, 242, 726, 380, 710, 154, 527, , , Fremmedfinansiering, -296, -588, 164, -174, 47, -157, -35, -117, , , Heraf realkredit, -176, -553, 88, -110, -36, -111, -62, -95, , , Heraf bank, -75, -82, 14, -117, 5, -68, 44, -31, , , Balance ultimo, , , , , , , , , E, , Aktiver, 12, 677, 20, 591, 30, 139, 14, 621, 12, 303, 17, 355, 7, 439, 14, 094, , , Heraf gartneriaktiver, 9, 174, 16, 325, 25, 456, 8, 819, 9, 097, 12, 796, 4, 680, 10, 127, F, , Gæld, 6, 557, 12, 081, 10, 183, 6, 180, 5, 172, 7, 671, 2, 346, 5, 920, G, , Hensatte forpligtelser, 600, 1, 031, 3, 081, 1, 822, 1, 240, 1, 548, 689, 1, 265, H, , Forpagtningsværdi, 1, 000, 1, 849, 9, 959, 782, 726, 2, 614, 43, 1, 769, I = E-F-G-H, , Egenkapital, 4, 519, 5, 630, 6, 916, 5, 837, 5, 164, 5, 522, 4, 361, 5, 140, , , , pct., , , Nøgletal, , , , , , , , , , , Afkastningsgrad, 1,5, 6,3, 5,2, 2,3, 1,7, 3,4, -2,0, 2,6, (I*100)/(E-H), , Soliditetsgrad efter hensættelser, 39, 30, 34, 42, 45, 37, 59, 42, Regnskabsstatistik for gartneri 2013, 1. oktober 2014 - Nr. 508, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. september 2015, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18612

Nyt

NYT: Industriens investeringsforventninger er moderate

21. november 2018, Industrien forventer, at investeringerne i 2018 vil stige med 2 pct. i forhold til 2017. Det er samme niveau som for de to tidligere målinger af 2018-investeringerne. Undersøgelsen, som blev gennemført i oktober, viser også, at investeringerne i 2019 forventes at stige med 10 pct. i forhold til 2018. I denne udgivelse ses på virksomhedernes formål med investeringerne og på hvilke forhold, der har betydning for investeringerne, hvor tal for sidstnævnte, for første gang, offentliggøres i , Statistikbanken, ., Uændrede moderate forventninger til 2018-investeringerne, Med industriens investeringsforventninger søges det gradvist at nærme sig de endelige investeringstal for et givent år. Det sker i fire undersøgelser med et halvt års mellemrum. Første undersøgelse udføres i oktober året før, to i løbet af året - marts og oktober - og endelig, en sidste undersøgelse i marts året efter., Forventningerne i oktober 2018 er på 2 pct. stigning i forhold til 2017, hvilket er omtrent samme niveau som for de to foregående målinger. I oktober-målingen i 2017 var tallet 3 pct. og i marts-målingen 2018 var tallet 4 pct., Virksomhedernes planer for investeringer ændrer sig igennem tiden. Noget udskydes, noget droppes og noget kommer til. På baggrund af mønsteret for de seneste 20 års tal estimerer Danmarks Statistik, at den endelige investerings-udvikling for 2018, som opgøres i marts næste år, vil ligge i intervallet minus 9 pct. til nul pct. med en sandsynlighed på 67 pct. , Investeringerne forventes at stige i 2019, Her ved første måling af investeringsplanerne for 2019 forventes en stigning på 10 pct. i forhold til 2018-investeringerne. Det endelige stigningstal for investeringerne i 2019 estimeres af Danmarks Statistik til at ville ligge i intervallet 4 pct. til 19 pct. med en sandsynlighed på 67 pct., Forventninger til industriens investeringer. Årlige vækstrater. Opgjort i løbende priser, , Årlig , investerings-, Vækst i investeringer, , opgørelse, 2016, 2017, opgjort i, 2018, opgjort i, 2019, opgjort i, , , Oktober , 2017, Marts , 2018, Oktober , 2017, Marts , 2018, Oktober , 2018, Oktober, 2018, , mio. kr., pct., Industri, 1, 24, 089, 8, -12, 3, 4, 2, 10, Investeringsgodeindustri, 5, 402, -11, -12, 8, 17, 22, 16, Mellemproduktindustri, 7, 265, 15, 27, 18, -4, -14, 14, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 466, -3, 4, 6, 37, 3, 11, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 10, 949, 13, -35, -7, 5, 8, 1, Anm.: Beløbene i den årlige investeringsopgørelse stammer fra , Regnskabsstatistik for private byerhverv 2015, og er vægtgrundlaget for vækstberegningerne., 1, Industri indeholder olieraffinaderier foruden de fire sektorer., Investeringsgodeindustrien forventer store investeringer i 2018, Blandt de fire industrigrupperinger forventer , investeringsgodeindustrien, (fx maskiner og transportmidler) størst stigning i 2018-investeringerne i forhold til 2017, forventningen er på 22 pct. , Mellemproduktindustrien, (fx kemiske produkter) forventer et fald på 14 pct. i forhold til 2017. , Fremstilling af varige forbrugsgoder, (fx møbler, elektronik og legetøj) forventer en stigning på 3 pct. i 2018. , Stigninger og fald skal ses i forhold til året før. Det er naturligt, at store stigninger eller fald følges af moderate eller modsat rettede forventninger året efter. , Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, (fx fødevarer og medicin) forventer en stigning på 8 pct. I 2017 var der et stort fald på 35 pct. i forhold til 2016, hvilket igen havde at gøre med en ekstraordinær stor stigning i 2016 i forhold til året før., Nye tal i Statistikbanken om forhold af betydning for at investere, I oktober angiver virksomhederne, hvilken betydning fire forhold har for, at man foretager investeringer. Tal for dette, fra og med 2010, er som noget nyt offentlig-gjort i statistikbanken. For den samlede industri har , udviklingen i efterspørgslen, med nettotallet 46 størst betydning for at investere. Nettotallet viser, at en overvægt på 46 pct. af virksomhederne vurderer udviklingen i efterspørgslen som at have positiv indflydelse investeringstiltag., Næststørst betydning har , tekniske forhold, (, fx teknologisk udvikling, uddannelse og myndighedskrav), med nettotallet 34. Herefter , finansielle forhold, med nettotallet 28 og , andre forhold, med nettotallet 5. , orhold med betydning for at industrien foretager investeringer, nettotal, , Industri , i alt, , Investeringsgode-, industri, , Mellemprodukt-, industri, , Fremstilling af , varige, forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke -varige , forbrugsgoder, , 2017, 2018, 2019, 2017, 2018, 2019, 2017, 2018, 2019, 2017, 2018, 2019, 2017, 2018, 2019, , nettotal, Udviklingen i efterspørgsel, 43, 46, 49, 50, 47, 51, 59, 56, 55, 35, 50, 54, 22, 36, 36, Finansielle forhold, 1, 23, 28, 27, 24, 20, 24, 26, 31, 33, 41, 29, 31, 20, 31, 26, Tekniske forhold, 2, 29, 34, 36, 36, 35, 38, 28, 30, 33, 38, 36, 36, 21, 36, 37, Andre forhold, 3, 5, 5, 6, 1, 4, 4, 6, 6, 5, 1, 11, 13, 7, 8, 8, Anm.: Til hvert spørgsmål svarer virksomhederne, hvilken betydning forholdene har haft: meget positiv, lidt positiv, ingen, lidt negativ eller meget negativ. Herfra udregnes et , nettotal, , hvor positiv trækkes fra negativ, mens neutral (ingen betydning) udelades. , Meget, positiv/negativ vægtes med 100 pct. mens , lidt, negativ/positiv vægtes med 50 pct. Tallene for 2018 opdateres ikke yderligere. Tal for 2019 opdateres ved næste års oktober-tælling., 1, Adgang til finansielle ressourcer eller forventet profit. , 2, Tekniske forhold, fx teknologisk udvikling, uddannelse og myndighedskrav., 3, Andre forhold, fx beskatningsregler mv., Industriens formål med investeringerne, I årets oktober-undersøgelse opgøres også, hvad formålet med investeringerne har været og forventes at være. For den samlede industri angives det fremmeste formål for 2018 at være , erstatning af nedslidt materiel eller udstyr, , hvilket angives af 36 pct. af virksomhederne. Herefter kommer , udvidelse af produktionskapaciteten, med 29 pct., fulgt af , rationalisering af driften, med 21 pct., og endelig, , andre formål, med 14 pct., Samme mønster gælder for tre af industriens sektorer. Kun sektoren varige forbrugsgoder har anderledes prioritering og sætter , udvidelse af produktionskapaciteten, som mindst betydende formål i 2018, hvor de andre sektorer sætter det som næst mest betydende formål., Formål med investeringerne. Procentfordeling blandt virksomheder, , Industri , i alt, , Investeringsgode-, industri, , Mellemprodukt-, industri, , Fremstilling af , varige, forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke -varige forbrugsgoder, , 2017, 2018, 2019, 2017, 2018, 2019, 2017, 2018, 2019, 2017, 2018, 2019, 2017, 2018, 2019, , nettotal, Erstatning af nedslidt materiel eller udstyr, 38, 36, 33, 33, 36, 30, 32, 38, 32, 30, 37, 35, 51, 35, 36, Udvidelse af produktionskapaciteten, 26, 29, 28, 25, 29, 27, 34, 28, 25, 24, 19, 26, 18, 32, 32, Rationalisering af driften, 21, 21, 24, 25, 24, 29, 18, 20, 24, 31, 21, 22, 17, 18, 20, Andre formål, fx miljø og sikkerhed, 15, 14, 15, 17, 11, 14, 16, 14, 19, 15, 23, 17, 14, 15, 12, Anm.: Virksomhederne kan markere et eller flere formål på spørgeskemaet. Ved opgørelsen vægtes besvarelserne efter virksomhedsstørrelse målt på antal ansatte, og der udregnes en procentfordeling mellem formålene så at de summer til 100 pct. Tallene for 2018 opdateres ikke yderligere, mens tal for 2019 opdateres ved næste års oktober-tælling., Om statistikkens metode, Der er udarbejdet et uddybende dokument om , estimationsmetode og sammenlignelighed, med andre statistikker, ligesom der i , statistikdokumentationen, findes en generel beskrivelse af statistikken., Industriens investeringsforventninger oktober 2018, 21. november 2018 - Nr. 437, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. april 2019, Alle udgivelser i serien: Industriens investeringsforventninger, Kontakt, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, For hvert investeringsår udføres der fire målinger. Første måling er i oktober året før, anden og tredje måling er i marts og oktober samme år, og endelig sluttes målingen i marts året efter med de endelige tal., Brancherne i industri er grupperet i fire hovedsektorer ud fra, hvilke produkter der fremstilles. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital som maskiner og transportmidler. Mellemprodukter er materialer, som andre industrier eller erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler, elektronik og legetøj. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens investeringsforventninger (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26810

Nyt

NYT: 30-39-årige har mindst lægekontakt i Nordsjælland

11. april 2017, Efter offentliggørelsen er der konstateret fejl i tallet for kontakter med læger. Tallet er omtalt i andet afsnit og i den første tabel. Rettelser er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, De 30-39-årige havde i gennemsnit 6,1 kontakter med almen læge i 2016. Den højeste andel findes i Sydsjælland, Sønderjylland og Midtjylland, mens den laveste andel findes i Nordsjælland. Fx var det gennemsnitlige antal kontakter i Gentofte 5,0, mens det var 7,3 i Struer i 2016. For hele landet havde kvinder i gennemsnit 8,7 kontakter pr. år, mens mænd havde 3,7 kontakter pr. år. Samme tendens ses for alle aldersgrupper over ni år, men er særligt tydelig i denne aldersgruppe, hvor kvinderne er i den fødedygtige alder., 60,2 mio. kontakter med læger, speciallæger, tandlæger mv., I 2016 var der i forhold til året før , 2,0, pct. flere kontakter til almen læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapeut mv. - i alt havde 5,3 mio. personer tilsammen 60,2 mio. kontakter. De offentlige udgifter (eksklusive medicintilskud mv.) var 15,0 mia. kr. - en stigning på 0,3 pct. i forhold til året før., Til almen praktiserende læge var der 40,5 mio. kontakter i 2016, hvilket er en stigning på 1,0 pct. i forhold til året før. Kontakter dækker også telefon- og e-mail-konsultationer. I 2016 var der 6,1 mio. e-mail-kontakter, som var 8,1 pct. flere end året før. I samme periode faldt hjemmebesøg fra almen læge med 5,1 pct. Der er en generel tendens til, at e-mail-konsultationer udgør en stadig større andel af kontakten med almen læge, mens hjemmebesøgene er faldende. , Kontakter, personer med kontakt og udgifter til lægebesøg mv. 2016, , 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2016, , årlig stigning i pct., 1.000 kontakter, Kontakter i alt, -0,7, -2,5, -1,1, 2,9, 2,0, 60, 216, Almen læge, -2,0, -1,8, -0,3, 0,5, 1,0, 40, 542, , , , , , , 1.000 personer, Personer i alt, -0,3, 0,0, -0,2, 1,1, 0,9, 5, 289, Almen læge, -0,6, 0,3, 0,3, 0,5, 0,8, 4, 949, , , , , , , mio. kr., Udgifter i alt, 1,5, -1,4, 1,2, 3,8, 0,3, 14, 963, Almen læge, 1,0, -0,4, 0,1, 1,9, 1,6, 7, 950, Anm: I lægebesøg mv. indgår almen læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapi mv., Flere mænd end kvinder går slet ikke til læge, 15 pct. af befolkningen svarende til ca. 855.000 personer, havde i 2016 ingen kontakter med almen læge. Af denne andel ses en overvægt af mænd i alle aldersgrupper, men spændet er størst blandt de 18-29 årige. Samme tendens ses hos speciallæger og tandlæger mv. hvor der ses en overvægt af mænd uden konktakter., Befolkningen i pct. fordelt efter antal kontakter, alder og køn. 2016, , 0-9 år, 10-17 år, 18-29 år, 30-59 år, 60 år+, Hele befolk, , Mænd, Kvinder, Mænd, Kvinder, Mænd, Kvinder, Mænd, Kvinder, Mænd, Kvinder, ningen, , 1.000 personer, Hele befolkningen, 321, 305, 276, 264, 454, 435, 1, 124, 1, 110, 657, 754, 5, 700, , pct., Almen læge i alt, , , , , , , , , , , , 0 kontakter, 15, 14, 26, 18, 29, 9, 23, 9, 9, 7, 15, 1 kontakt, 16, 16, 20, 16, 16, 7, 13, 7, 5, 4, 10, 2 kontakter, 14, 14, 15, 14, 13, 8, 11, 8, 6, 5, 9, 3-5 kontakter, 29, 29, 25, 26, 23, 23, 23, 22, 18, 16, 22, 6-10 kontakter, 18, 19, 11, 18, 13, 27, 18, 26, 25, 24, 21, Over 10 kontakter, 8, 8, 3, 9, 6, 27, 13, 28, 37, 44, 22, Speciallæge i alt, , , , , , , , , , , , 0 kontakter, 70, 72, 82, 78, 86, 73, 80, 65, 57, 51, 69, 1 kontakt, 11, 11, 8, 10, 6, 10, 9, 13, 18, 19, 12, 2 kontakter, 7, 7, 4, 5, 3, 6, 4, 8, 10, 11, 7, 3-5 kontakter, 9, 8, 4, 5, 3, 7, 4, 9, 11, 13, 8, 6-10 kontakter, 3, 2, 1, 2, 1, 3, 1, 3, 4, 5, 3, Over 10 kontakter, 1, 0, 1, 1, 0, 1, 1, 1, 1, 1, 1, Tandlæge/tandplejer i alt, , , , , , , , , , , , 0 kontakter, 100, 100, 100, 100, 63, 54, 49, 40, 38, 36, 56, 1 kontakt, •, •, •, •, 31, 39, 33, 41, 29, 31, 27, 2 kontakter, •, •, •, •, 6, 7, 15, 16, 25, 25, 13, 3-5 kontakter, •, •, •, •, 1, 1, 3, 3, 7, 8, 3, 6-10 kontakter, •, •, •, •, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, Over 10 kontakter, •, •, •, •, -, -, 0, 0, 0, 0, 0, Anm.: Børne- og ungdomstandpleje indgår ikke i statistikken., Lægebesøg mv. 2016, 11. april 2017 - Nr. 154, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. april 2018, Alle udgivelser i serien: Lægebesøg mv., Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken omfatter alene praksissektoren, hvilket betyder, at hverken skolelæge, børne- og ungdomstandpleje, skadestuebesøg eller hospitalsindlæggelser indgår. Medicintilskud og rejsesygeforsikring indgår heller ikke. Kun ydelser, hvor det offentlige dækker udgiften helt eller delvis, indgår. En eventuel egenbetaling indgår ikke. En kontakt er et besøg hos lægen eller en telefonkonsultation, en e-mailkonsultation eller et hjemmebesøg mv. Andre ydelser, fx laboratorieundersøgelser samt tillægsydelser givet i forbindelse med en konsultation, regnes derimod ikke som en kontakt. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), der er registreret som en kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter. I 2013 reduceredes tilskuddet til tandrensning og kontrol af diagnostisk fund hos tandlæger. Kilder er Sygesikringsdata fra Danske Regioner og andre registre fra Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Lægebesøg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24082

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation