Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1441 - 1450 af 4611

    NYT: Beskedne investeringsforventninger i industrien

    20. april 2018, Industrien forventer, at investeringerne i 2018 vil være 4 pct. højere end i 2017, viser anden stikprøveundersøgelse om investeringerne i 2018. Det er omtrent som i første måling i oktober sidste år, der indikerede 3 pct. stigning. Undersøgelsen, der blev gennemført i marts måned, opgør også, at investeringerne i 2017 endte med at ligge 12 pct. lavere end i 2016., Fremskrivning af investeringsforventningerne for 2018, I marts-undersøgelsen forventes investeringer for 2018 at ligge 4 pct. højere end i 2017. Det vil være en relativ beskeden stigning i betragtning af, at 2017 lå lavt med minus 12. Det er almindeligt, at forventningerne til investeringer et givent år ændrer sig over tid. Virksomhedernes investerings- og frasalgsplaner bliver mere og mere konkrete, og de kan påvirkes af eksterne faktorer. På baggrund af de seneste tyve års tal estimerer Danmarks Statistik, at de endelige tal for 2018, som opgøres i marts næste år, vil vise 4 pct. mindre investeringer end i 2017, altså en ændring på minus 4 pct. Dette tal er middelværdien i et bredt usikkerhedsinterval fra minus 11 pct. til plus 3 pct., som rammes med 67 pct. sandsynlighed. Se mere i dokumentet om , estimationsmetode, ., Markant fald i opgjorte investeringer for 2017, Industriens investeringsforventninger, (IFI) er en stikprøveundersøgelse, der udføres samtidigt blandt , EU-partnere, . Styrken ved den er dens aktualitet. Hvor de endelige tal fra sammenlignelige statistikker udkommer med et til tre års forsinkelse, antyder IFI'en allerede i marts-målingen resultatet af det forgangne års udvikling, hvilket senere præciseres i , regnskabsstatistikken, , der er en mere omfattende undersøgelse. , Herværende marts-undersøgelse opgør de samlede investeringer i industrien i 2017 til at ligge 12 pct. lavere end i 2016. Dette fald skal ses i lyset af, at investeringerne i 2016 var ganske store, 13 pct. større end i 2015. Derfor er det ikke et negativt signal i sig selv. Tallet er dog stadig lavt. Foruden faldet i 2017 har der siden 2000 kun været fald i investeringerne i 2003 (minus 3 pct.), i 2009 (minus 20 pct.) og i 2010 (minus 4 pct.). I perioden 2000-2016 har den gennemsnitlige vækst i investeringerne ligget på 3 pct. , Faldet i 2017 er mest markant drevet af et fald inden for , fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, , som bl.a. omfatter fødevare- og medicinalindustrien. En bred vifte af større virksomheder melder her om lavere investeringer i 2017 end i 2016., Sammenligning med nationalregnskabets investeringstal, Dokumentet om , estimationsmetode, viser, hvorledes nationalregnskabets og IFI'ens tal (, Industriens investeringsforventninger, ) historisk set er nogenlunde sammenfaldende, hvad angår retning i stigninger og fald. IFI'en viser investerings-vækst i industrien på 13 pct. i 2016 og fald på minus 12 pct. i 2017. Nationalregnskabets foreløbige tal for , bruttoinvesteringerne, i hele den danske økonomi viser en stigning på 7 pct. i 2016 og en mindre stigning på 4 pct. i 2017.  , Kommende revisioner af nationalregnskabets investeringstal, herunder opdeling på erhvervssektorer, samt udgivelsen af , regnskabsstatistikkens, investeringstal vil præcisere investeringsresultaterne for 2017., Investeringsplaner for 2018 på sektorniveau, Især på sektorniveau er resultaterne af , Industriens investeringsforventninger, følsomme over for ændringer i store virksomheders investeringsplaner i løbet af investeringsåret samt påvirkede af, at det er almindeligt, at de investeringer, en virksomhed foretager i enkelte år, kan være særdeles høje i forhold til omkringliggende år., Blandt de fire industrigrupperinger har , investeringsgodeindustrien, (fx maskiner og transportmidler) for 2018 forventninger om investeringer på et niveau 17 pct. over 2017. Det er noget højere end gennemsnittet af investeringsraterne for de seneste fem år (2013-2017) på minus 3 pct. , Mellemproduktindustrien, (fx kemiske produkter) forventer derimod lavere investeringer, minus 4 pct. i forhold til 2017. Gennemsnitsraten for de seneste fem år er plus 7 pct. , Fremstilling af varige forbrugsgoder, (fx møbler, elektronik og legetøj) har forventninger om at ligge 37 pct. højere i 2018 end i 2017. Gennemsnitsraten for de seneste fem år er en stigning på 5 pct., Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, (fx fødevarer og medicin) har forventninger om 5 pct. øgede investeringer i 2018. Her er gennemsnitsraten for de seneste fem år en stigning på 4 pct., Forventninger til industriens investeringer. Årlige vækstrater,  , Årlig , investe-, Vækst i investeringer,  , rings- , opgørelse, 2015, 2016, opgjort i, 2017, opgjort i, 2018, opgjort i,  ,  , Marts , 2017, Marts , 2017, Okt. , 2017, Marts , 2018, Okt. , 2017, Marts , 2018,  , mio. kr., pct., Industri, 1, 22, 621, 13, -6, 8, -12, 3, 4, Investeringsgodeindustri, 5, 066, 2, 5, -11, -12, 8, 17, Mellemproduktindustri, 7, 022, 9, -4, 15, 27, 18, -4, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 448, 0, -12, -3, 4, 6, 37, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 9, 779, 23, -10, 13, -35, -7, 5, Anm.: Beløbene i den årlige investeringsopgørelse stammer fra , Regnskabs, -, statistik for private byerhverv 2015, og er vægtgrundlaget for vækstberegningerne., 1, Industri indeholder olieraffinaderier foruden de fire sektorer., Forskellige investeringsbegreber, Industriens investeringsforventninger følger regnskabsstatistikkens definition af investering og opererer med begrebet , nettoinvesteringer, , som dækker over, at der opgøres for tilgang (tilkøb) minus afgang (frasalg). Dette følger almindelig regnskabspraksis. Nationalregnskabets tal for , bruttoinvesteringer, er sammenlignelige hermed. Læs uddybende om investeringsbegreber i dokumentet om , estimationsmetode, ., Industriens investeringsforventninger marts 2018, 20. april 2018 - Nr. 161, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. november 2018, Alle udgivelser i serien: Industriens investeringsforventninger, Kontakt, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, For hvert investeringsår udføres der fire målinger. Første måling er i oktober året før, anden og tredje måling er i marts og oktober samme år, og endelig sluttes målingen i marts året efter med de endelige tal., Brancherne i industri er grupperet i fire hovedsektorer ud fra, hvilke produkter der fremstilles. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital som maskiner og transportmidler. Mellemprodukter er materialer, som andre industrier eller erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler, elektronik og legetøj. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens investeringsforventninger (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/25458

    Nyt

    NYT: Priserne på korn og mælk steg i tredje kvartal

    21. november 2018, Landmændene oplevede stigende priser på især mælk og vegetabilske salgsprodukter i tredje kvartal 2018, mens priserne på svin og pelsdyr fortsat faldt. Priserne på korn og mælk steg med hhv. 13,7 pct. og 7,4 pct. fra andet til tredje kvartal, mens svin og pelsdyr faldt med hhv. 4,8 pct. og 13,8 pct. Dermed er jordbrugets bytteforhold, som er forholdet mellem priser på salgsprodukterne og priser på forbrug og investeringer i produktionen, forbedret i forhold til andet kvartal 2018. Sammenlignes der derimod med tredje kvartal i 2017 er bytteforholdet 8,6 pct. lavere., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt i forhold til sidste år, I forhold til samme kvartal sidste år faldt jordbrugets salgsprodukter 5,9 pct., hvilket skyldtes et fald i de animalske salgsprodukter på 14,9 pct. Årsagen var primært ringere priser på svin, som faldt med 22,6 pct., mens mælk faldt 6,7 pct. og pelsskind 18,6 pct. De vegetabilske salgsprodukter steg derimod i pris med 10,3 pct., hvilket blandt andet skyldes, at prisen på korn steg 20,6 pct. I forhold til andet kvartal 2018 steg jordbrugets salgsprodukter med 7,2 pct., hvilket skyldtes en stigning i de vegetabilske salgsprodukter på 7,0 pct. og 2,7 pct. i de animalske salgsprodukter. , Jordbrugets forbrug og investeringer er steget, Det samlede prisindeks for jordbrugets forbrug og investeringer steg med 2,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det steg med 0,7 pct. fra anden til tredje kvartal 2018. Stigningen skyldtes primært højere priser på foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Bytteforholdet ligger under niveauet i 2017, I 2017 var jordbrugets bytteforhold over niveau 100, hvilket også kunne ses i resultaterne i landmændenes regnskaber, se , Regnskabsstatistik for jordbrug 2017, . De lavere priser på de animalske salgsprodukter i 2018 vil bidrage til et forringet bytteforhold og dermed forventet ringere resultater i landmændenes regnskaber sammenlignet med 2017. , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt, fordeling, 2. kvt. , 2018, 3. kvt. , 2018, 3. kvt. 2017 , - 3. kvt. 2018, 2. kvt. 2018, - 3. kvt. 2018,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 90, 97, -8,6, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1, 000, 94, 100, -5,9, 7,2, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 104, 111, 10,3, 7,0, Heraf,  ,  ,  , Korn, 131, 101, 115, 20,6, 13,7, Raps , 33, 97, 103, -1,5, 5,4, Grøntsager og prydplanter, 78, 107, 114, 6,2, 7,4, Animalske salgsprodukter, 692, 91, 94, -14,9, 2,7, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 101, 96, -3,9, -5,1, Svin , 308, 97, 92, -22,6, -4,8, Fjerkræ , 26, 97, 98, -0,1, 0,4, Mælk , 195, 105, 113, -6,7, 7,4, Pelsskind , 104, 58, 50, -18,6, -13,8, Forbrug og investeringer, 1, 000, 102, 103, 2,3, 0,7, Forbrug i produktionen, 876, 102, 103, 3,0, 0,8, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 117, 113, 9,2, -2,7, Gødningsstoffer , 37, 94, 90, 11,1, -4,1, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 100, 100, -0,9, -0,9, Foderstoffer, 297, 97, 100, 4,6, 2,9, Vedligeholdelse og reparation, 81, 103, 103, -0,7, 0,0, Investeringsgoder, 124, 101, 101, -2,2, 0,0, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2018, 21. november 2018 - Nr. 436, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/27042

    Nyt

    NYT: Kvinder bruger e-konsultation mere end mænd

    12. april 2018, Når danskerne går til lægen, forgår det stadig oftere gennem e-konsultationer. I 2017 foregik 6,6 mio. ud af i alt 40,9 mio. kontakter til almen læge pr. e-mail, svarende til 16,2 pct. I 2017 havde kvinder 24,7 mio. kontakter til almen læge, hvoraf de 4,3 mio. blev foretaget som e-konsultationer, svarende til 17,5 pct. Andelen for mænd var 14,3 pct. Kvinder havde i 2017 i gennemsnit 8,4 kontakter til almen læge, hvoraf 1,5 var e-konsultationer, mens mænd havde 5,6 kontakter, hvoraf 0,8 var som e-konsultationer. Kontakt dækker både fysiske besøg, e-konsultationer og telefonkonsultationer., Størst forskel på mænd og kvinders e-konsultationer blandt unge, Forskellen på mænd og kvinders brug af e-konsultationer var mest udtalt blandt de 20-29-årige, hvor kvinderne havde 604.000 e-konsultationer til almen læge. Det var over tre gange så mange som mænd i samme aldersgruppe, som havde 170.000 e-konsultationer. For kvinder i aldersgruppen udgjorde e-konsultationer således 20,0 pct. af deres samlede antal kontakter til lægen, mod 13,5 pct. for mænd. Ser man på den anden ende af aldersskalaen, var der en stigning i andelen af e-konsultationer for de 80+ årige. Det skyldes, at kommunens plejepersonales e-konsultationer på vegne af borgerne, indgår i statistikken., Personer med dansk oprindelse går mest til lægen, Personer med dansk oprindelse havde i 2017 i gennemsnit flere kontakter til almen læge, speciallæge, tandlæge mv. end indvandrere og efterkommere. Andelen af personer med kontakt til læge, speciallæge mv. var samtidig størst blandt personer med dansk oprindelse, hvor 92,3 pct. havde kontakt til læge, mens efterkommeres andel var 85,6 pct. og indvandreres 78,5 pct. Efterkommeres færre lægebesøg kan skyldes, at der er færre ældre og flere yngre blandt efterkommere, og dermed er aldersfordelingen forskellig fra personer med dansk oprindelse og indvandrerbaggrund., Kønsforskel uanset herkomst, Der var i 2017 i alt 60,6 mio. kontakter til almen læge, speciallæge, tandlæge mv, hvoraf kvinderne stod for de 36,4 mio. kontakter, svarende til 60 pct. Den samme tendens ses både for personer med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere af indvandrere. I 2017 havde kvinder med indvandrerbaggrund i gennemsnit 10,1 , kontakter til læge, speciallæge mv, hvor mænd havde 6,1 kontakter. For samme gruppe var andelen af kvinder, der havde kontakt, 84,8 pct., og af mænd 72,3 pct. , Gennemsnitligt antal kontakter til lægebesøg mv. pr. person fordelt på herkomst. 2017,  , Alle kontakter, 1, Heraf ,  ,  ,  ,  , Almen læge, Speciallæge,  , I alt, Mænd, Kvinder, Mænd, Kvinder, Mænd, Kvinder,  , andel i pct., gns. antal kontakter, I alt, 90,9, 8,3, 12,4, 5,6, 8,4, 0,7, 1,1, Personer med dansk oprindelse, 92,3, 8,7, 13,0, 5,8, 8,7, 0,7, 1,1, Indvandrere, 78,5, 6,1, 10,1, 4,5, 7,5, 0,6, 1,1, Efterkommere, 85,6, 5,2, 7,4, 4,0, 5,8, 0,6, 0,9, 1, Her indgår også almen læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapi mv., 60,6 mio. kontakter med læger, speciallæger, tandlæger mv., I 2017 var der i forhold til året før 0,7 pct. flere kontakter til almen læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapeut mv. - i alt havde 5,3 mio. personer tilsammen 60,6 mio. kontakter. De offentlige udgifter (eksklusive medicintilskud mv.) var 15,3 mia. kr. - en stigning på 2,0 pct. i forhold til året før., Til almen praktiserende læge var der 40,9 mio. kontakter i 2017, hvilket er en stigning på 0,4 pct. i forhold til året før. I 2017 var der 9,7 pct. flere e-konsultationer til almen læge end året før. I samme periode faldt telefonkonsultationer med 2,3 pct., Kontakter, personer med kontakt og udgifter til lægebesøg mv.,  , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2017,  , årlig stigning i pct., 1.000 kontakter, Kontakter i alt, -2,5, -1,1, 2,9, 1,9, 0,7, 60.611, Almen læge, -1,8, -0,3, 0,5, 1,0, 0,9, 40.912,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1.000 personer, Personer i alt, 0,0, -0,2, 1,1, 0,9, 0,4, 5.308, Almen læge, 0,3, 0,3, 0,5, 0,8, 0,3, 4.964,  ,  ,  ,  ,  ,  , mio. kr., Udgifter i alt, -1,4, 1,2, 3,8, 0,3, 2,0, 15.262, Almen læge, -0,4, 0,1, 1,9, 1,6, 2,4, 8.137, Anm: I lægebesøg mv. indgår almen læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapi mv., Lægebesøg mv. 2017, 12. april 2018 - Nr. 150, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. april 2019, Alle udgivelser i serien: Lægebesøg mv., Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken omfatter alene praksissektoren, hvilket betyder, at hverken skolelæge, børne- og ungdomstandpleje, skadestuebesøg eller hospitalsindlæggelser indgår. Medicintilskud og rejsesygeforsikring indgår heller ikke. Kun ydelser, hvor det offentlige dækker udgiften helt eller delvis, indgår. En eventuel egenbetaling indgår ikke. En kontakt er et besøg hos lægen eller en telefonkonsultation, en e-mailkonsultation eller et hjemmebesøg mv. Andre ydelser, fx laboratorieundersøgelser samt tillægsydelser givet i forbindelse med en konsultation, regnes derimod ikke som en kontakt. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), der er registreret som en kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter. I 2013 reduceredes tilskuddet til tandrensning og kontrol af diagnostisk fund hos tandlæger. Kilder er Sygesikringsdata fra Danske Regioner og andre registre fra Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lægebesøg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/27034

    Nyt

    NYT: Syv år med negative nettoinvesteringer i jordbruget

    24. oktober 2016, Investeringer i jordbruget er for syvende år i træk lavere end afskrivningen, og endnu lavere end sidste år. Faldet i investeringer er sket samtidig med, at indtjeningen i jordbruget faldt markant i 2015. Indtjeningen er dog stadig på et højere niveau end under den økonomiske krise i 2008-2009. I 2015 faldt investeringerne for andet år i træk efter stigningen i 2013. De samlede investeringer faldt med 0,4 mia. kr. i forhold til 2014 i løbende priser, hvilket er et fald på 5 pct. Målt i faste 2010-priser faldt investeringerne med 7 pct. Dermed ligger investeringer i såvel løbende som faste priser i 2015 under det halve af niveauet i 2008., Stigning i investeringer i kvægstalde, Investeringer i driftsbygninger er faldet med 517 mio. kr. eller 15 pct. i forhold til året før. Dette dækker dog over en stigning i investeringer i kvægstalde med 9 pct., svarende til en stigning på 65 mio. kr. i forhold til året før. Mælkekvotens ophør i 2015 og den generelle strukturudvikling indenfor mælkeproducenter med færre og større bedrifter har betydet øgede investeringer i kvægstalde. De seneste 10 år er det gennemsnitlige antal malkekøer pr. bedrift fordoblet. Strukturudviklingen kan ses i statistikbanktabellen om husdyrbestanden , ANI7, ., Uændrede afskrivninger, Bruttoinvesteringerne danner grundlag for beregning af sektorvise afskrivninger på bygninger og inventar, idet afskrivninger beregnes ud fra nutidsværdier af tidligere investeringer og disses forventede tekniske og økonomiske levetid. I 2015 er de samlede afskrivninger beregnet til 10,1 mia. kr., hvilket svarer til niveauet i 2014. Afskrivningerne fordelte sig med 60 pct. på maskiner og inventar og 40 pct. på driftsbygninger., Fortsat negative nettoinvesteringer, Faldet i investeringer i 2015 er medvirkende til, at nettoinvesteringerne er negative for syvende år i træk. Nettoinvesteringerne i 2015 er opgjort til minus 2,4 mia. kr., som er 0,4 mia. kr. lavere end sidste år. Dette bør ses i forhold til 2008, hvor der var et plus på 5,8 mia. kr. De negative nettoinvesteringer kan ses som en nedslidning af kapitalapparatet for syvende år i træk. Afskrivningerne i 2015 var således 31 pct. højere end bruttoinvesteringerne. , Afskrivninger og nettoinvesteringer fordelt efter investeringstype, løbende priser,  , 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015,  , mio. kr., Bruttoinvesteringer i alt, 15, 720, 8, 350, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, 7, 737, Afskrivninger i alt, 9, 927, 9, 946, 10, 033, 10, 095, 10, 189, 10, 169, 10, 104, 10, 124, Nettoinvesteringer i alt, 5, 793, -1, 596, -2, 638, -2, 813, -2, 356, -1, 085, -1, 944, -2, 386, Driftsbygninger,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoinvesteringer, 7, 435, 4, 023, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, 3, 437, 2, 920, Afskrivninger, 3, 726, 3, 739, 3, 789, 3, 847, 3, 943, 3, 951, 4, 019, 4, 080, Nettoinvesteringer, 3, 709, 284 , -590, -1, 034, -1, 036, -810, -583, -1, 161, Maskiner og inventar,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoinvesteringer, 7, 927, 4, 152, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, 4, 517, 4, 612, Afskrivninger, 6, 201, 6, 206, 6, 244, 6, 248, 6, 246, 6, 218, 6, 084, 6, 043, Nettoinvesteringer, 1, 726, -2, 054, -2, 189, -1, 919, -1, 514, -457, -1, 567, -1, 431, Plantager mv.,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoinvesteringer, 358, 174, 142, 139, 194, 182, 205, 205, Afskrivninger, -, -, -, -, -, -, -, -, Nettoinvesteringer, 358, 174, 142, 139, 194, 182, 205, 205, Jordbrugets investeringer 2015, 24. oktober 2016 - Nr. 445, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2017, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/23070

    Nyt

    NYT: Industrien forventer at investere mindre i år

    21. april 2017, Industrien forventer, at investeringerne i 2017 vil være 6 pct. lavere end i 2016. Det fremgår af investeringsundersøgelsen, som blev gennemført i marts måned. Faldet skal ses på baggrund af, at investeringerne i 2016 vurderes at være steget med 13 pct. i forhold til 2015. Derfor er et efterfølgende dæmpet investeringsår ikke nødvendigvis et dårligt tegn., Stor stigning fra 2015 til 2016, For investeringsåret 2016 er der foretaget fire stikprøvemålinger. Første var i oktober 2015. Derefter fulgte to målinger i selve investeringsåret i marts og i oktober. Endelig er der i marts 2017 gennemført en sidste måling, som viser en stigning i investeringerne på 13 pct. i forhold til 2015. , Investeringerne forventes at falde i 2017, Målingen af forventede investeringer i 2017 (udført i marts måned) viser et fald på 6 pct. i forhold til 2016-investeringerne. Faldet skal ses i lyset af førnævnte store investeringsforventninger for 2016. Slutresultatet for 2017, der først måles i marts 2018, estimeres på nuværende tidspunkt at ligge på minus 14 pct. inden for et bredt usikkerhedsinterval. Læs mere i afsnittet , Investeringerne tegner til at blive lavere i 2017, ., Nedadgående justeringer i industriens sektorer, Investeringsforventningerne for 2017 i de fire industrisektorer er justeret en del siden første måling i oktober sidste år., Investeringsgodeindustrien, forventer i marts-målingen en stigning i investeringerne på 5 pct. i forhold til 2016, hvor man i oktober-målingen forventede en stigning på 20 pct. , Mellemproduktindustrien, nedjusterer markant til et fald på 4 pct. i anden måling fra en forventet vækst på 27 pct. i første måling. , Fremstilling af varige forbrugsgoder, forventer nu, at investeringerne i 2017 falder med 12 pct., hvilket er en del lavere end den forventede stigning på 7 pct. i første måling. Endelig forventer virksomhederne inden for , fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, kun et fald på 10 pct. mod tidligere forventninger om fald på 27 pct.., Forventninger til industriens investeringer. Årlige vækstrater,  , Årlig , investe-, Vækst i investeringer,  , rings- , opgørelse, 2014, 2015, opgjort i, 2016, opgjort i, 2017, opgjort i,  ,  , Marts , 2016, Marts , 2016, Okt. , 2016, Marts , 2017, Okt. , 2016, Marts , 2017,  , mio. kr., pct., Industri, 1, 21, 686, 5, 3, 20, 13, -4, -6, Investeringsgodeindustri, 5, 354, 16, -12, -6, 2, 20, 5, Mellemproduktindustri, 6, 656, -11, 11, 9, 9, 27, -4, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 447, 12, 37, 35, 0, 7, -12, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 8, 512, 10, 5, 43, 23, -27, -10, Anm.: Beløbene i den årlige investeringsopgørelse stammer fra , Regnskabs, -, statistik for private byerhverv 2014, og er vægtgrundlaget for vækstberegningerne., 1, Industri indeholder olieraffinaderier foruden de fire sektorer., Investeringerne tegner til at blive lavere i 2017, Målingen udført i marts var anden måling af investeringsforventningerne for 2017. Det endelige tal fra fjerde måling offentliggøres i april 2018. På baggrund af analyse af anden og fjerde målings tal gennem de seneste 21 år forventes det endelige tal for investeringerne i 2017, med 67 pct. sandsynlighed, at vise et fald på 14,0 pct. ±6,8 procentpoint i forhold til 2016., Hvis der regnes med 95 pct. sandsynlighed, ligger faldet på 14,0 pct. ±13,5 procentpoint. Statistisk set er det dermed ret sikkert, at investeringerne i 2017 bliver lavere end i 2016., Investeringsforventningernes tal antyder retningen, Undersøgelsen af industriens investeringsforventninger er en tendensundersøgelse, og der er en del måleusikkerhed, da indberetterne angiver beløbsstørrelser i spørgeskemaerne ud fra forventninger til investeringer, der ikke nødvendigvis ses realiseret i virksomhedernes endelige resultat. Undersøgelsen bør derfor primært ses som retningsantydende for indeværende og kommende års investeringer. Mange faktorer afgør, om investeringsplaner bliver realiseret, forsinket eller helt aflyst. Endvidere gælder det, at tallene i statistikken er et udtryk for nettoinvesteringer, hvor afgang (dvs. frasalg opgjort som salgspris) er trukket fra. , Endelige investeringstal findes i regnskabsstatistikken, Endelige investeringstal for industrien udkommer med nogen forsinkelse i , Regnskabsstatistik for private byerhverv, ., Seneste offentliggjorte tal er fra 2014., Industriens investeringsforventninger marts 2017, 21. april 2017 - Nr. 169, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2017, Alle udgivelser i serien: Industriens investeringsforventninger, Kontakt, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, For hvert investeringsår udføres der fire målinger. Første måling er i oktober året før, anden og tredje måling er i marts og oktober samme år, og endelig sluttes målingen i marts året efter med de endelige tal., Brancherne i industri er grupperet i fire hovedsektorer ud fra, hvilke produkter der fremstilles. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital som maskiner og transportmidler. Mellemprodukter er materialer, som andre industrier eller erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler, elektronik og legetøj. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens investeringsforventninger (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/23029

    Nyt

    NYT: Beskedne investeringsforventninger i industrien

    22. april 2015, Industrien forventer, at investeringerne vil stige med 9 pct. i år i forhold til sidste år. Det fremgår af en undersøgelse af industriens investeringsforventninger, som blev gennemført i marts. Stigningen er dog beskeden i forhold til de foregående års marts-målinger. Industrien vurderer endvidere, at investeringerne i 2014 har været 4 pct. højere end i 2013. Tallene er opgjort i løbende priser., Investeringsgodeindustrien har negative forventninger, Samlet set forventer industrien stigende investeringer i 2015, men i sektoren , investeringsgodeindustrien, (fx maskiner til produktion m.m.) forventes et fald på 7 pct. , Mellemproduktindustrien, (fx råstoffer og kemiske produkter) vente, r , en stigning i investeringerne på 11 pct., mens virksomhederne inden for , fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, (fx fødevarer, medicin og legetøj) vente, r , en stigning på 7 pct. i investeringerne fra 2014 til 2015., Sektoren, fremstilling af varige forbrugsgoder, (fx møbler og elektronik), hvis andel af de samlede investeringer ikke er så stor, forventer den største stigning på 48 pct. i 2015., Justeringer i industriens sektorer, Industriens samlede vurdering af investeringerne i 2014 var en stigning på 4 pct. ligesom i oktober-undersøgelsen. Her vurderer , investeringsgodeindustrien,, at resultatet blev et fald på 2 pct., hvor man i oktober-undersøgelsen forventede en stigning på 13 pct., Inden for , fremstilling af varige forbrugsgoder, vurderes det, at resultatet blev 10 procentpoint og lavere end forventet for et halvt år siden, mens , mellemproduktindustriens, forventninger er faldet med 1 procentpoint. Endelig vurderer virksomhederne inden for , fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder,, at investeringerne i 2014 steg 8 procentpoint mere end forventet i oktober-målingen., Forventninger til industriens investeringer. Årlige vækstrater,  , Årlig , investe-, Vækst i investeringer,  , rings- , opgørelse, 2012, 2013, Opgjort i, 2014, Opgjort i, 2015, Opgjort i,  ,  , Marts , 2014, Marts , 2014, Okt. , 2014, Marts , 2015, Okt. , 2014, Marts , 2015,  , mio. kr., pct., Industri, 1, 20, 933, 8, 19, 4, 4, -2, 9, Investeringsgodeindustri, 5, 698, -14, 26, 13, -2, -9, -7, Mellemproduktindustri, 6, 436, 29, 12, -9, -10, 12, 11, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 426, 20, -12, 2, -8, 13, 48, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 7, 893, 15, 22, 12, 20, -13, 7, Anm.: Beløbene i den årlige investeringsopgørelse stammer fra , Regnskabs, -, statistik for firmaer 2011, og er vægtgrundlaget for vækstberegningerne., 1, Industri indeholder olieraffinaderier foruden de fire sektorer., Udviklingen i sektorernes forventninger fra år til år, Investeringsgodeindustrien, venter et investeringsfald på 7 pct. fra sidste år til i år. For 2014 var der et fald på 2 pct. i forhold til 2013 efter en nedgang på 14 pct. i forhold til 2012., M, ellemproduktindustrien, venter en stigning på 11 pct. fra sidste år til i år. Sidste år var der et fald på 9 pct., og i 2013 var der en stigning på 29 pct., Fremstilling af varige forbrugsgoder, venter en stigning på 48 pct. i 2015. Sidste år var der et fald på 8 pct. oven på en stigning i 2013 på 20 pct. i forhold til året før., Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, venter en stigning i investeringerne på 7 pct. i år i forhold til sidste år. I 2014 var der en stigning på 20 pct. efter en opgang i 2013 på 15 pct. i forhold til 2012. , Skævhed - anden og tredje måling er normalt højere end fjerde måling, Over en periode på 13 år er der observeret en iboende skævhed i målingerne af et givet års investeringsforventninger. Hvor første måling, udført i oktober året før, i gennemsnit har ligget på niveau med det endelige tal fra fjerde måling i marts året efter, så har anden måling ligget 10 procentpoint højere end det endelige tal fra fjerde måling, mens tredje måling tilsvarende har ligget 7 procentpoint højere end fjerde måling., Fra år til år varierer skævheden, men tallene for anden og tredje måling ligger normalt altid højere end fjerde måling. Skævheden hænger antageligt sammen med virksomhedernes vidensniveau på de givne tidspunkter for de fire målinger. , Industriens investeringsforventninger marts 2015, 22. april 2015 - Nr. 194, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2015, Alle udgivelser i serien: Industriens investeringsforventninger, Kontakt, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, For hvert investeringsår udføres der fire målinger. Første måling er i oktober året før, anden og tredje måling er i marts og oktober samme år, og endelig sluttes målingen i marts året efter med de endelige tal., Brancherne i industri er grupperet i fire hovedsektorer ud fra, hvilke produkter der fremstilles. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital som maskiner og transportmidler. Mellemprodukter er materialer, som andre industrier eller erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler, elektronik og legetøj. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens investeringsforventninger (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20687

    Nyt

    NYT: Korn- og svinepriser steg i første kvartal

    22. maj 2019, Trods stigende korn- og svinepriser blev jordbrugets bytteforhold forringet med 1,3 pct. i forhold til fjerde kvartal 2018. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Landmændenes salgspriser på korn, grøntsager og prydplanter samt svin steg i første kvartal 2019, mens priserne på kvæg og mælk faldt. Prisen på korn steg 2,3 pct., grøntsager og prydplanter steg 18,9 pct. og svin steg med 1,3 pct. fra fjerde kvartal 2018 til første kvartal 2019, mens priserne på kvæg og mælk faldt med hhv. 2,7 og 8,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Lavere mælkepriser trækker animalske salgsprodukter i minus, Fra første kvartal 2018 til første kvartal 2019 steg jordbrugets salgsprodukter 1,6 pct. Det skete på baggrund af en stigning på 22,1 pct. for de vegetabilske salgsprodukter, hvilket især skyldes, at prisen på korn som følge af tørken steg 32,3 pct. og grøntsager og prydplanter med 11,3 pct. I modsætning hertil faldt de animalske salgsprodukter med 6,4 pct., hvilket skyldtes lavere priser på svin og mælk. , De animalske salgsprodukter udgør 69 pct. af det samlede salg.  Mælk og svin udgør tilsammen halvdelen af jordbrugets salgsprodukter og har derfor stor betydning for den samlede prisudvikling., Højere priser på forbruget i produktionen på årsbasis, Det samlede prisindeks for jordbrugets forbrug og investeringer steg med 2,3 pct. i forhold til første kvartal 2018, mens det faldt med 0,3 pct. fra fjerde kvartal 2018 til første kvartal 2019. Stigningen skyldtes primært højere priser på foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Dårligere bytteforhold i første kvartal 2019, I 2017 var jordbrugets bytteforhold over niveau 100 (2015=100), mens det siden har ligget under 100, og i første kvartal 2019 faldt bytteforholdet til indeks 94. Samlet set blev landbrugets økonomi markant forringet i 2018 (se , Nyt fra Danmarks Statistik 2019:194, , , Landbrugets bruttofaktorindkomst 2018), . , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt, fordeling, 4. kvt. , 2018, 1. kvt. , 2019, 1. kvt. 2018 , - 1. kvt. 2019, 4. kvt. 2018, - 1. kvt. 2019,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 96, 94, -0,7, -1,3, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 100, 99, 1,6, -1,6, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 107, 120, 22,1, 12,4, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 124, 127, 32,3, 2,3, Raps , 33, 105, 105, 2,9, -0,8, Grøntsager og prydplanter, 78, 98, 117, 11,3, 18,9, Animalske salgsprodukter, 692, 96, 91, -6,4, -6,1, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 94, 91, -11,7, -2,7, Svin , 308, 90, 92, -5,6, 1,3, Fjerkræ , 26, 100, 99, 2,0, -0,7, Mælk , 195, 122, 112, -3,5, -8,6, Forbrug og investeringer, 1.000, 105, 105, 2,3, -0,3, Forbrug i produktionen, 876, 105, 106, 3,7, 0,8, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 118, 117, 7,5, -0,9, Gødningsstoffer , 37, 95, 95, 1,2, -0,1, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 98, 98, -2,7, 0,0, Foderstoffer, 297, 102, 104, 8,2, 2,1, Vedligeholdelse og reparation, 81, 105, 100, -3,7, -4,4, Investeringsgoder, 124, 104, 97, -5,9, -6,8, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2019, 22. maj 2019 - Nr. 198, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. september 2019, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/27913

    Nyt

    NYT: Rekordstort udbud trækker kornpriserne ned

    15. februar 2017, Kapitelstaksterne, som er de gennemsnitlige kornpriser fra høst til slutningen af året, faldt med 14 pct. for byg og 9 pct. for hvede, i forhold til 2015. Prisen er under 2010-niveau, men dog stadig væsentligt over de lave priser i 2009. Kapitelstaksten for 100 kg byg var 101,53 kr. i 2016, svarende til et fald på 16,21 kr. i forhold til 2015. Kapitelstaksten for 100 kg hvede var 102,46 kr., svarende til et fald på 10,12 kr. i forhold til 2015. For fjerde år i træk var der rekordhøst på verdensplan, ifølge International Grains Council. Det øgede udbud har ikke været mødt af en tilsvarende efterspørgsel, og har dermed været medvirkende til prissætningen., Kapitelstakster i 400 år, I dag bruges kapitelstakster primært til beregning af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Kapitelstakster kan dog føres tilbage til 1600-tallet og har været brugt til omregning af afgifter, der var fastsat i naturalier, men skulle betales i penge. Kapitelstaksterne har især haft betydning for ydelser til kirken, fx betalinger af tiende, og blev oprindeligt bestemt af domkapitlerne, deraf navnet. , Byg dyrest på Fyn med omliggende øer, Prisen på byg faldt 14 pct. i forhold til året før. Der var fald i alle områder. Det største fald i prisen var i Nordjylland, hvor prisen faldt med 16 pct. i forhold til året før. Prisen på Fyn var højest med 104,34 kr. pr. 100 kg. Dyrkningen af maltbyg på Sjælland og Lolland-Falster betyder normalt en høj gennemsnitspris på byg, men her faldt prisen også i forhold til sidste år. Prisen på Sjælland med omliggende øer faldt med 12 pct., mens den faldt 15 pct. på Lolland-Falster med omliggende øer, begge i forhold til året før. Ligesom året før, var der ikke en tydelig prisforskel mellem Vest- og Østdanmark i 2016., Hvede dyrest i Vestjylland, Prisen på hvede faldt med 9 pct. Prisfaldet var størst på Lolland-Falster med omliggende øer, hvor prisen faldt 10 pct. Faldet i Nordjylland gør, at Vestjylland nu er dyrest at købe hvede i med 105,78 kr. pr. 100 kg. Der er for hvede en tendens til lavere priser i Østdanmark end i Vestdanmark i 2016, hvilket også var tilfældet i 2012-2015. Dette skyldes formentlig efterspørgsel efter korn til foder, da svineproduktionen er størst i Vestdanmark., Nedregulering af jordlejen, Kapitelstaksten bliver brugt til at regulere lejen ved forpagtning af landbrugsjord for mange landbrugsejendomme. Derudover indgår basisprisen for grundbetalingen (den tidligere enkeltbetalingsordning) ofte i beregningerne af forpagtningsafgiften. Støttebeløbet for grundbetaling beregnes på baggrund af betalingsrettighedernes værdi og afhænger ikke af, hvad du dyrker på arealerne - hertil lægges den grønne støtte. I 2017 er den almindelige betalingsrettighed beregnet til en støtte på 1.885 kr. pr. hektar, inklusive den grønne støtte. Den grønne støtte udgør 585 kr. pr. hektar, ifølge Miljø og Fødevareministeriet. Til sammenligning var den samlede støtte i 2016 på 1.890 kr. pr. hektar. Støtten kan variere fra ansøger til ansøger, og skal derfor blot ses som vejledende., Driftsøkonomisk betyder lavere kapitelstakster især lavere indtægter til planteavlere, mens husdyrproducenter får lavere udgifter, da langt det meste korn anvendes til foder., Kapitelstakster,  , Byg,  , Hvede,  , 2015, 2016, Ændring,  , 2015, 2016, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct.,  , kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 117,74, 101,53, -14,  , 112,58, 102,46, -9, Sjælland med omliggende øer, 116,70, 102,24, -12,  , 107,92, 99,03, -8, Lolland-Falster med omliggende øer, 120,20, 102,39, -15,  , 107,76, 96,87, -10, Bornholm, 103,32, 91,95, -11,  , 99,72, 93,19, -7, Fyn med omliggende øer, 119,23, 104,34, -12,  , 115,01, 104,99, -9, Sønderjylland, 118,33, 100,17, -15,  , 113,73, 104,08, -8, Østjylland, 117,87, 101,93, -14,  , 113,74, 104,22, -8, Vestjylland, 115,93, 101,53, -12,  , 116,05, 105,78, -9, Nordjylland, 118,39, 99,89, -16,  , 116,08, 104,61, -10, Kapitelstakster 2016, 15. februar 2017 - Nr. 60, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2018, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/23487

    Nyt

    NYT: Jordbrugets gæld nedbragt med 9 mia. kr.

    24. oktober 2016, Kontantværdien af jordbrugets samlede gæld ultimo 2015 er opgjort til 343 mia. kr. Gælden er dermed faldet med 2,7 pct. i forhold til 2014. Indtjeningen i jordbruget faldt fra 2014 til 2015, men på trods af det lykkedes det jordbruget at nedbringe gælden. I 2015 var bruttoproduktionen på 74,5 mia. kr. mod 82,0 mia. kr. i 2014. Renten er fortsat historisk lav, hvilket gør at jordbruget har lettere ved at håndtere gælden. Store dele af gælden er dog optaget i variabelt forrentede lån, hvilket gør jordbruget følsomt over for rentestigninger., Lavere gennemsnitlig rente, Jordbruget betalte i 2015 i gennemsnit 2,43 pct. i rente, bidrag og omkostninger af gældens kontantværdi ved årets udgang, hvilket er 0,21 procentpoint lavere end i 2014. Det skal dog understreges, at renten er beregnet i forhold til kontantværdien af gælden, som i sig selv er påvirket af renteudviklingen., Jordbrugets renteudgifter er for 2015 opgjort til 8,3 mia. kr. mod 9,3 mia. kr. i 2014, et fald på 10,4 pct. Omkostningerne ved swap (renteaftaler) er ikke medregnet i de samlede renteudgifter. Renteudgifterne til realkredit, som er den største rentepost, faldt med 9,9 pct. i forhold til 2014., Renteudgifterne var på sit højeste nogensinde i 2008 med 16,8 mia. kr. Siden da er renteudgifterne halveret til , 8,3 mia. kr. i 2015., Mere gæld som rentetilpasningslån, Siden finanskrisen i 2008 har der været en vandring af lån fra eurolån til rentetilpasningslån i danske kroner. Jordbruget har afviklet for 12,4 mia. kr. realkreditlån i euro og for 1,2 mia. kr. fastforrentede realkreditlån, mens der er optaget for 8,3 mia. kr. rentetilpasningslån.  I forhold til 2014 faldt realkreditgælden med 2,1 pct. og pengeinstitutgælden med 6,3 pct. , Jordbrugets renteudgifter og gæld, løbende priser,  , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015,  , mio. kr., Renteudgifter i alt , 11, 382, 10, 984, 9, 195, 9, 283, 8, 320, Låneomkostninger, 332, 372, 365, 422, 393, Realkredit, 6, 863, 6, 111, 4, 566, 4, 540, 4, 090, Pengeinstitut, 3, 734, 3, 985, 3, 782, 3, 755, 3, 386, Andet, 453, 516, 483, 567, 451, Realiseret tab ved swap mv., 1, 875, 1, 035, 819, 701, 987, Gæld i alt ultimo, 347, 930, 352, 578, 346, 113, 352, 431, 342, 980, Realkreditinstitut, 1, 253, 668, 258, 303, 251, 893, 254, 607, 249, 305, Alm. Realkreditlån, 31, 728, 31, 439, 26, 716, 29, 542, 28, 380, Rentetilpasningslån, 71, 002, 86, 118, 102, 574, 129, 342, 137, 627, Euro-lån, 150, 939, 140, 746, 122, 603, 95, 724, 83, 299, Pengeinstitut, 2, 69, 591, 68, 164, 66, 800, 70, 931, 66, 493, Lån i danske kroner, 45, 200, 48, 012, 50, 969, 55, 505, 53, 720, Lån i udenlandsk valuta, 19, 532, 14, 752, 11, 996, 10, 783, 9, 329, Anden gæld, 24, 671, 26, 112, 27, 420, 26, 893, 27, 182, Gennemsnitlig rente og bidrag i pct., 3,27, 3,12, 2,66, 2,63, 2,43, Indeks, absolut, indeks 2010 = 100, Renteudgifter, 102,3, 98,7, 82,6, 83,4, 74,8, Gæld i alt, 98,0, 99,3, 97,5, 99,2, 96,6, Realkreditlån, 97,1, 98,8, 96,4, 97,4, 95,4, Pengeinstitut, 99,9, 97,9, 95,9, 101,8, 95,5, Anden gæld, 102,2, 108,2, 113,6, 111,4, 112,6, 1, Fra 2012 indgår regulering til kontantværdi i værdien., 2, Fra 2011 indgår markedsværdien for swap-aftaler (renteaftaler) i værdien., Jordbrugets renter og gæld 2015, 24. oktober 2016 - Nr. 444, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2017, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/23071

    Nyt

    NYT: Landmændenes bytteforhold er forringet

    7. marts 2018, Efter fem kvartaler med stigning blev jordbrugets bytteforhold forringet med 4 procentpoint fra tredje til fjerde kvartal 2017. På indtægtssiden faldt jordbrugets salgspriser med 3,6 pct., mens priserne på forbrug og investeringer i produktionen steg med 0,4 pct. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukterne og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Prisfald på svin og vegetabilske produkter, I forhold til tredje kvartal 2017 er salgsprisindekset som nævnt faldet med 3,6 pct. Priserne på vegetabilske produkter faldt med 4,1 pct., mens prisen på animalske salgsprodukter faldt 3,3 pct. Det skyldes primært lavere priser på svin og pelsskind, der faldt med hhv. 11,8 pct. og 9,1 pct. i forhold til kvartalet før., Men bytteforholdet er bedre end i 2016, Bytteforholdet er steget med 2,1 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Priserne på jordbrugets salgsprodukter steg med 3,4 pct. i forhold til samme kvartal sidste , år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 1,3 pct. Den samlede stigning i salgspriserne skyldes primært animalske salgsprodukter, der udgør 61 pct. af det samlede salg. Her er det særligt priserne på mælk og pelsskind, som trak de samlede salgspriser op, mens svinepriserne trak i den modsatte retning., Prisindeks på forbrug i produktionen stadig højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 7 pct. i forhold til 2010, hvilket svarer til indeks 93. Det betyder, at prisindekset på salgsprodukter er lavere end prisindekset på produktionsfaktorerne. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 111 i forhold til 2010 og dermed 11 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 19 pct. over basisåret 2010., Jordbrugets forbrug og investeringer steg lidt, Det samlede prisindeks på jordbrugets forbrug og investeringer steg med 1,3 pct. fra fjerde kvartal 2016 til fjerde kvartal 2017. , Prisen på foderstoffer faldt med 2,5 pct. i forhold til året før. Faldet i prisen på foder hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder. , Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 3. kvt. , 2017, 4. kvt. , 2017, 4. kvt. 2016 , - 4. kvt. 2017, 3. kvt. 2017, - 4. kvt. 2017,  , promille, indeks, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 97, 93, 2,1, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1, 000, 115, 111, 3,4, -3,6, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 115, 111, 0,4, -4,1, Heraf,  ,  ,  , Korn, 116, 111, 110, 6,0, -1,1, Kartofler , 27, …, …, …, …, Grøntsager og prydplanter, 72, 111, 96, 0,5, -13,8, Animalske salgsprodukter, 715, 114, 111, 5,1, -3,3, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 42, 126, 128, 10,7, 1,5, Svin , 340, 120, 106, -6,1, -11,8, Fjerkræ , 25, 111, 112, -0,2, 0,7, Mælk , 213, 119, 124, 25,2, 3,8, Æg , 11, 97, 97, -2,8, 0,2, Pelsskind , 81, 73, 66, 5,9, -9,1, Forbrug og investeringer, 1, 000, 118, 119, 1,3, 0,4, Forbrug i produktionen, 807, 117, 118, 0,5, 0,1, Heraf,  ,  ,  , Energi , 70, 108, 112, 2,3, 3,8, Gødningsstoffer , 35, 94, 106, 10,2, 13,1, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 195, 195, -0,6, 0,0, Foderstoffer, 300, 112, 110, -2,5, -1,2, Vedligeholdelse og reparation, 95, 115, 115, 1,8, 0,2, Investeringsgoder, 193, 121, 122, 4,5, 1,6, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 4. kvt. 2017, 7. marts 2018 - Nr. 86, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/25512

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation