Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1431 - 1440 af 4611

    NYT: Industrien øger sine investeringsforventninger

    20. november 2017, Industrien forventer, at investeringerne for 2017 vil stige med 8 pct. i forhold til 2016. Det er en stigning i forhold til tidligere målingers negative forventninger til 2017-investeringerne. Undersøgelsen, som blev gennemført i oktober måned, viser, at også investeringerne i 2018 forventes at stige - her med 3 pct. Sidst i denne udgivelse analyseres det, hvorledes investeringsforventningernes tal matcher med regnskabsstatistikkens og nationalregnskabets investeringsopgørelser., Markant stigning i forventningerne til 2017-investeringerne, Sammenlignet med de to foregående målinger (oktober 2016 og marts 2017) for investeringsåret 2017 er forventningerne i oktober 2017 pænt høje, og angiver en markant stigning på 8 pct. i forhold til 2016-investeringerne. , Statistisk fremskrivning af investeringsforventningerne for 2017, Det er almindeligt, at forventningerne til investeringer et givent år ændrer sig over tid. Virksomhedernes investeringsplaner bliver mere og mere konkrete, men kan også brydes af eksterne faktorer. På baggrund af de seneste tyve års tal estimerer Danmarks Statistik, at den endelige investeringsudvikling for 2017, som opgøres i marts næste år, vil vise en stigning på 2 pct. Dette rammes med en sandsynlighed på 67 pct. inden for et usikkerhedsinterval fra plus 6 pct. til minus 1 pct. Se dokument om , estimationsmetode og sammenlignelighed, . , Investeringerne forventes at stige yderligere i 2018, Den første måling af forventede investeringer i 2018 viser en stigning på 3 pct. i forhold til 2017-investeringerne. Det endelige stigningstal for investeringerne i 2018 estimeres til at ville ligge på 5 pct. inden for et usikkerhedsinterval fra plus 12 pct. til minus 1 pct. - med en sandsynlighed på 67 pct., Investeringsgodeindustrien sænker forventningerne, Blandt de fire industrigrupperinger bemærkes det, at især , investeringsgodeindustrien, (fx maskiner og transportmidler) har forventninger om fald i investeringer i 2017 på 11 pct. i forhold til 2016. Også , fremstilling af varige forbrugsgoder, (fx møbler, elektronik og legetøj) forventer et fald, her på 3 pct. Derimod har , mellemproduktindustrien, (fx kemiske produkter) med 15 pct. og , fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, (fx fødevarer og medicin) med 13 pct. forventninger om øgede investeringer i 2017 i forhold til 2016. , Forventninger til industriens investeringer. Årlige vækstrater. Opgjort i løbende priser,  , Årlig , investerings-, Vækst i investeringer,  , opgørelse, 2015, 2016, opgjort i, 2017, opgjort i, 2018, opgjort i,  ,  , Oktober , 2016, Marts , 2017, Oktober , 2016, Marts , 2017, Oktober , 2017, Oktober, 2017,  , mio. kr., pct., Industri, 1, 22, 621, 20, 13, -4, -6, 8, 3, Investeringsgodeindustri, 5, 066, -6, 2, 20, 5, -11, 8, Mellemproduktindustri, 7, 022, 9, 9, 27, -4, 15, 18, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 448, 35, 0, 7, -12, -3, 6, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 9, 779, 43, 23, -27, -10, 13, -7, Anm.: Beløbene i den årlige investeringsopgørelse stammer fra , Regnskabsstatistik for private byerhverv 2015, og er vægtgrundlaget for vækstberegningerne., 1, Industri indeholder olieraffinaderier foruden de fire sektorer., Analyse af Industriens investeringsforventningers troværdighed, I figuren herunder sammenlignes industriens investeringsforventninger (IFI) med regnskabsstatistikkens , investeringstal for private byerhverv inden for industrisektoren, (REGN-indu) samt nationalregnskabets tal for , bruttoinvesteringer i hele økonomien, (NR-total) og , faste bruttoinvesteringer i industrisektoren, (NR-indu), alle omregnet til vækstrater., Det generelle indtryk er en niveaumæssig og især trendmæssig fin overensstem-melse - især efter 2008. Korrelationskoefficienten mellem IFI og REGN-indu er 0,78; mellem IFI og NR-total er den 0,82 og mellem IFI og NR-indu er den 0,79. , De indbyrdes korrelationer mellem REGN-indu, NR-total og NR-indu er svagere og ligger i intervallet 0,60 til 0,68. Dette indikerer, at IFI ligger som en god middel imellem de tre øvrige statistikker., Meningsfulde investeringsforventninger, Korrelationsanalysen viser, at de årlige vækstrater for industriens investerings-forventninger (IFI) giver mening og lader sig sammenligne med både udviklingen i regnskabsstatistikkens investeringstal for industrien, og nationalregnskabets investeringstal for den samlede økonomi og for industrien. Som det fremgår af figuren ovenfor, er det dog ikke for alle år, at udviklingen i IFI'ens vurderinger har haft samme retning som de endelige investeringstal fra regnskabsstatistikken og nationalregnskabet, så en nagelfast lovmæssighed er der ikke tale om. Variationerne kan både tilskrives usikkerhed i IFI'en og i regnskabsstatistikken og nationalregnskabets målinger og beregninger., Estimater for 2017, Styrken ved , Industriens investeringsforventninger, er statistikkens aktualitet. Hvor de sammenlignelige statistikkers endelige tal udkommer med et til tre års forsinkelse, antyder IFI'en allerede i november udviklingen i det kommende år - med den usikkerhed der i sagens natur vil være mellem forventninger og det realiserede., Såfremt den førnævnte fremskrivning af IFI'ens tal holder stik (se første figur i denne udgivelse "Forventet årsvækst i industriens investeringer"), vil der som nævnt være en øgning i investeringerne i 2017 på 2 pct. mod en øgning i 2016 på 13 pct. Det er således rimeligt at forvente, at man i regnskabsstatistikkens og nationalregnskabets kommende investeringstal for industrien for 2017 vil se en tilsvarende retning i udviklingen - altså en stigning i investeringerne, men med en lavere vækstrate end fra 2015 til 2016. Det skal understreges, at beskedne investeringer efter et år med høje investeringer ikke i sig selv er et dårligt tegn., Forskellige investeringsbegreber, Industriens investeringsforventninger følger regnskabsstatistikkens definition for investering og opererer med begrebet nettoinvesteringer, som dækker over, at der opgøres for tilgang (tilkøb) minus afgang (frasalg). Dette følger almindelig regnskabspraksis. Nettoinvesteringerne omfatter immaterielle anlægsaktiver (goodwill, udefra købt software mv.), materielle anlægsaktiver (ejendom, grund, bygninger mv.) og driftsmidler (maskiner, køretøjer, inventar mv.). Investering i forskning medregnes ikke og investering i udvikling medregnes kun, hvor der kan påvises en sammenhæng mellem afholdte omkostninger og forventet fremtidig indtjening., Nationalregnskabet medtager derimod i undergruppen , intellektuelle rettigheder, alle investeringer i forskning og udvikling og også alle investeringer i software, inklusive egenproduceret software. Omvendt medregnes goodwill ikke i nationalregnskabets investeringstal. Heller ikke investering i , grunde, medregnes., Det er nationalregnskabets begreb , bruttoinvesteringer, , der er sammenligneligt med regnskabsstatistikkens , nettoinvesteringer, , idet nationalregnskabets nettoinvesteringer er fratrukket afskrivning (nedskrivning) af eksisterende udstyr, hvilket ikke er tilfældet i regnskabsstatistikken., Industriens investeringsforventninger oktober 2017, 20. november 2017 - Nr. 447, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. april 2018, Alle udgivelser i serien: Industriens investeringsforventninger, Kontakt, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, For hvert investeringsår udføres der fire målinger. Første måling er i oktober året før, anden og tredje måling er i marts og oktober samme år, og endelig sluttes målingen i marts året efter med de endelige tal., Brancherne i industri er grupperet i fire hovedsektorer ud fra, hvilke produkter der fremstilles. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital som maskiner og transportmidler. Mellemprodukter er materialer, som andre industrier eller erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler, elektronik og legetøj. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens investeringsforventninger (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/25457

    Nyt

    NYT: Jordbrugets gæld reduceret med 6 mia. kr.

    23. oktober 2014, Kontantværdien af jordbrugets samlede gæld ultimo 2013 er opgjort til 346 mia. kr. Gælden er dermed faldet med 1,8 pct. i forhold til 2012. Det høje gældsniveau for jordbruget kan ses i forhold til jordbrugets samlede bruttoproduktion, som i 2013 var på 81,8 mia. kr. Dermed var jordbrugets gæld mere end fire gange så stor som den årlige bruttoproduktion. Renten er dog historisk lav, hvilket gør at jordbruget har lettere ved at håndtere gælden, hvorfor de også har været i stand til at betale den ned., Markant fald i renteudgifter, Jordbrugets renteudgifter er for 2013 opgjort til 9,2 mia. kr. mod 11,0 mia. kr. i 2012, et fald på 16,3 pct. Faldet i renteudgifterne skyldes fortrinsvis et lavere renteniveau end i 2012. Omkostningerne ved swap (renteaftaler) er ikke medregnet i de samlede renteudgifter. Renteudgifterne til realkredit, som er den største rentepost, faldt med 25,3 pct. i forhold til 2012., Jordbruget betalte i 2013 i gennemsnit 2,7 pct. i rente, bidrag og omkostninger af gældens kontantværdi ved årets udgang, hvilket er 0,5 procentpoint lavere end i 2012. Det skal dog understreges, at renten er beregnet i forhold til kontantværdien af gælden, som i sig selv er påvirket af renteudviklingen., Renteudgifterne i 2008 var 16,8 mia. kr., mens de i 2009 var 15,9 mia. kr. Herefter var der et stort fald i renteudgifter til det nuværende, niveau på 9,2 mia. kr., eller et fald svarende til 45 pct. i forhold til 2008. , Mindre realkreditgæld, Den samlede gæld faldt med 1,8 pct. i forhold til 2012. Det dækker over et fald på 2,5 pct. på realkreditgælden og et fald på 2,0 pct. på pengeinstitutgælden. Jordbruget har afviklet for 18,1 mia. kr. realkreditlån i euro, mens der er optaget for 16,5 mia. kr. rentetilpasningslån, og afviklet 4,7 mia. kr. fastforrentede realkreditlån. Pengeinstitutgældens fald skyldes et fald på 18,7 pct. eller 2,8 mia. kr. i lån i udenlandsk valuta., Jordbrugets renteudgifter og gæld, løbende priser,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013,  , mio. kr., Renteudgifter i alt , 15, 918, 11, 129, 11, 382, 10, 984, 9, 195, Låneomkostninger, 621, 447, 332, 372, 365, Realkredit, 11, 000, 6, 750, 6, 863, 6, 111, 4, 566, Pengeinstitut, 3, 816, 3, 532, 3, 734, 3, 985, 3, 782, Andet, 481, 400, 453, 516, 483, Realiseret tab ved swap mv., -146, 3, 177, 1, 875, 1, 035, 819, Gæld i alt ultimo, 343, 892, 355, 109, 347, 930, 352, 195, 345, 797, Realkreditinstitut, 253, 645, 261, 324, 253, 668, 257, 919, 251, 577, Alm. Realkreditlån, 39, 902, 33, 767, 31, 728, 31, 055, 26, 401, Rentetilpasningslån, 63, 719, 61, 895, 71, 002, 86, 118, 102, 574, Euro-lån, 150, 023, 165, 662, 150, 939, 140, 746, 122, 603, Pengeinstitut, 1, 67, 340, 69, 646, 69, 591, 68, 164, 66, 800, Lån i danske kroner, 36, 934, 38, 975, 45, 200, 48, 012, 50, 969, Lån i udenlandsk valuta, 30, 407, 30, 670, 19, 532, 14, 752, 11, 996, Anden gæld, 22, 907, 24, 139, 24, 671, 26, 112, 27, 420, Gennemsnitlig rente og bidrag i pct., 4,63, 3,13, 3,27, 3,12, 2,66, Indeks, absolut, 2010 = 100, Renteudgifter, 143,0, 100,0, 102,3, 98,7, 82,6, Gæld i alt, 96,8, 100,0, 98,0, 99,2, 97,4, Realkreditlån, 97,1, 100,0, 97,1, 98,7, 96,3, Pengeinstitut, 96,7, 100,0, 99,9, 97,9, 95,9, Anden gæld, 94,9, 100,0, 102,2, 108,2, 113,6, 1, Fra 2011 indgår markedsværdien for swaps-aftaler (renteaftaler) i værdien., Jordbrugets renter og gæld 2013, 23. oktober 2014 - Nr. 536, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. november 2015, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19738

    Nyt

    NYT: Afdæmpede investeringsforventninger i industrien

    21. november 2014, Industrien forventer, at investeringerne vil falde med 2 pct. i 2015 i forhold til i år. Det fremgår af en undersøgelse af industriens investeringsforventninger, som blev gennemført i oktober måned. Industrien forventer endvidere, at investeringerne i år vil være 4 pct. højere end investeringerne i 2013. Tallene er opgjort i løbende priser., Skævhed - anden og tredje måling normalt højere end fjerde måling, Over en længere periode er der observeret en iboende skævhed i anden og tredje måling af et givent års investeringsforventninger. Hvor første måling, udført i oktober året før, i gennemsnit de seneste 13 år har ligget på niveau med det endelige tal fra fjerde måling i marts året efter, så har anden og tredje måling i gennemsnit ligget hhv. 10 og 7 procentpoint højere end det endelige tal fra fjerde måling. Fra år til år varierer skævheden, men tallene for anden og tredje måling ligger normalt altid højere end for fjerde måling., Størst tilbagegang forventes i fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, Samlet set forventer industrien faldende investeringer i 2015. Sektoren, fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, (fx fødevarer) forventer det største fald på 13 pct. i 2015, mens , investeringsgodeindustrien, (fx maskiner til produktion m.m.) venter et fald på 9 pct. , Fremstilling af varige forbrugsgoder, (fx møbler) vente, r , en stigning i investeringerne på 13 pct. fra 2014 til 2015, og , mellemproduktindustrien, (fx råstoffer og kemiske produkter) vente, r , en stigning på 12 pct. , Industrien nedjusterer årets investeringer, Industriens samlede forventning til investeringsstigningen i 2014, er nedjusteret fra en forventet vækst på 19 pct. i marts-undersøgelsen til 4 pct. i oktober-undersøgelsen. Her har , mellemproduktindustrien, nedjusteret forventningerne med 21 procentpoint fra plus 12 pct. til minus 9 pct., Investeringsgodeindustrien og fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, har nedjusteret forventningerne med hhv. 13 procentpoint og 10 procentpoint. Endelig er , fremstilling af varige forbrugsgoders, forventninger til investeringerne i 2014 opjusteret med 14 procentpoint i forhold marts-målingen., Forventninger til industriens investeringer. Årlige vækstrater,  , Årlig , investerings-, Vækst i investeringer,  , opgørelse, 2012, 2013 , opgjort i, 2014 , opgjort i, 2015, opgjort i ,  ,  , Oktober , 2013, Marts , 2014, Oktober , 2013, Marts , 2014, Oktober , 2014, Oktober, 2014,  , mio. kr., pct., Industri, 1, 20, 933, 15, 8, 1, 19, 4, -2, Investeringsgodeindustri, 5, 698, -1, -14, 5, 26, 13, -9, Mellemproduktindustri, 6, 436, 6, 29, 4, 12, -9, 12, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 426, 28, 20, -4, -12, 2, 13, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 7, 893, 38, 15, -3, 22, 12, -13, Anm.: Beløbene i den årlige investeringsopgørelse stammer fra , Regnskabs, -, statistik for firmaer 2012, og er vægtgrundlaget for vækstberegningerne., 1, Industri indeholder olieraffinaderier foruden de fire sektorer., Udviklingen i sektorernes forventninger fra 2012 til 2015, Investeringsgodeindustrien, (fx maskiner til produktion m.m.) venter et investeringsfald på 9 pct. fra i år til næste år. For 2014 forudses en stigning i investeringerne på 13 pct. i forhold til 2013 efter en nedgang på 14 pct. i forhold til 2012., M, ellemproduktindustrien, (fx råstoffer og kemiske produkter) venter en stigning på 12 pct. fra i år til næste år. I år forudses et fald på 9 pct., og sidste år var der en stigning på 29 pct., Fremstilling af varige forbrugsgoder, (fx møbler, elektronik og legetøj) venter en stigning på 13 pct. i 2015. I år ventes en stigning på 2 pct. oven på en stigning sidste år på 20 pct. i forhold til året før., Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, (fx fødevarer og medicin) venter et fald i investeringerne på 13 pct. næste år i forhold til i år. I 2014 regnes der med en stigning på 12 pct. efter en opgang sidste år på 15 pct. i forhold til året før. , Industriens investeringsforventninger oktober 2014, 21. november 2014 - Nr. 590, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. april 2015, Alle udgivelser i serien: Industriens investeringsforventninger, Kontakt, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, For hvert investeringsår udføres der fire målinger. Første måling er i oktober året før, anden og tredje måling er i marts og oktober samme år, og endelig sluttes målingen i marts året efter med de endelige tal., Brancherne i industri er grupperet i fire hovedsektorer ud fra, hvilke produkter der fremstilles. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital som maskiner og transportmidler. Mellemprodukter er materialer, som andre industrier eller erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler, elektronik og legetøj. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens investeringsforventninger (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/18832

    Nyt

    NYT: Fortsat negative nettoinvesteringer i jordbruget

    17. november 2017, I 2016 var investeringerne i jordbruget for ottende år i træk lavere end afskrivningerne - og endnu lavere end i 2015. Faldet i investeringer er sket samtidig med, at indtjeningen i jordbruget steg i 2016, som beskrevet i , Landbrugets bruttofaktorindkomst 2016, . I 2016 faldt investeringerne for tredje år i træk efter stigningen i 2013, og er nu på det laveste niveau siden finanskrisen. De samlede investeringer faldt med 0,5 mia. kr. i forhold til 2015 i løbende priser, hvilket er et fald på 7 pct. Målt i faste 2010-priser faldt investeringerne med 4 pct. Dermed ligger investeringer i såvel løbende som faste priser i 2016 under det halve af niveauet i 2008., Afskrivningerne var 37 pct. højere end bruttoinvesteringerne, Faldet i investeringer i 2016 er medvirkende til, at nettoinvesteringerne er negative for ottende år i træk. Nettoinvesteringerne i 2016 er opgjort til minus 2,7 mia. kr., som er marginalt lavere end sidste år, hvor de lå på minus 2,6 mia. kr. Dette bør ses i forhold til 2008, hvor der var et plus på 5,8 mia. kr. De fortsatte negative nettoinvesteringer kan ses som en nedslidning af kapitalapparatet. Afskrivningerne i 2016 var således 37 pct. højere end bruttoinvesteringerne. , Stigning i investeringer i svinestalde, Investeringer i driftsbygninger er faldet med 193 mio. kr. eller 7 pct. i forhold til 2015. Dette dækker dog over en stigning i investeringer i hhv. svinestalde med 29 pct. svarende til 137 mio. kr. og en stigning i andre stalde med 29 pct., svarende til 89 mio. kr. i forhold til året før. Den nye dyrevelfærdslov, der har været gældende fra 2015, indebærer, at søer skal gå fri det meste af tiden. Det har betydet, at landmændene har måttet investere i svinestaldene, for at kunne leve op til kravene. , Uændrede afskrivninger, Bruttoinvesteringerne danner grundlag for beregning af sektorvise afskrivninger på bygninger og inventar, idet afskrivninger beregnes ud fra nutidsværdier af tidligere investeringer og disses forventede tekniske og økonomiske levetid. I 2016 er de samlede afskrivninger beregnet til 9,9 mia. kr., hvilket er på niveau med årene helt tilbage til før finanskrisen. Afskrivningerne fordelte sig med 63 pct. på maskiner og inventar og 37 pct. på driftsbygninger., Afskrivninger og nettoinvesteringer fordelt efter investeringstype, løbende priser,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016,  , mio. kr., Bruttoinvesteringer i alt, 8, 350, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, 7, 737, 7, 217, Afskrivninger i alt, 9, 946, 10, 033, 10, 095, 10, 189, 10, 161, 10, 106, 10, 381, 9, 908, Nettoinvesteringer i alt, -1, 596, -2, 638, -2, 813, -2, 356, -1, 077, -1, 947, -2, 643, -2, 691, Driftsbygninger,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoinvesteringer, 4, 023, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, 3, 437, 2, 920, 2, 726, Afskrivninger, 3, 739, 3, 789, 3, 847, 3, 943, 3, 951, 4, 019, 4, 080, 3, 680, Nettoinvesteringer, 284, -590, -1, 034, -1, 036, -810, -583, -1, 161, -954, Maskiner og inventar,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoinvesteringer, 4, 152, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, 4, 517, 4, 612, 4, 261, Afskrivninger, 6, 206, 6, 244, 6, 248, 6, 246, 6, 210, 6, 087, 6, 300, 6, 228, Nettoinvesteringer, -2, 054, -2, 189, -1, 919, -1, 514, -448, -1, 570, -1, 688, -1, 967, Plantager mv.,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoinvesteringer, 174, 142, 139, 194, 182, 205, 205, 230, Afskrivninger, -, -, -, -, -, -, -, -, Nettoinvesteringer, 174, 142, 139, 194, 182, 205, 205, 230, Jordbrugets investeringer 2016, 17. november 2017 - Nr. 446, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/25269

    Nyt

    NYT: Landmænd vælger rentetilpasningslån

    17. november 2017, Kontantværdien af jordbrugets samlede gæld ultimo 2016 er opgjort til 353 mia. kr. Gælden er dermed steget med 2,9 pct. i forhold til 2015. Indtjeningen i jordbruget steg fra 2015 til 2016, alligevel steg jordbrugets gæld. I 2016 var bruttoproduktionen på 74 mia. kr. ligesom i 2015. Renten er fortsat historisk lav, hvilket gør, at jordbruget har lettere ved at håndtere gælden. Rentetilpasningslån hos realkreditinstitutterne udgør 42 pct. af jordbrugets samlede gæld., Lavere gennemsnitlig rente, Jordbruget betalte i 2016 i gennemsnit 2,29 pct. i rente, bidrag og omkostninger af gældens kontantværdi ved årets udgang, hvilket er 0,14 procentpoint lavere end i 2015. Det skal dog understreges, at renten er beregnet i forhold til kontantværdien af gælden, som i sig selv er påvirket af renteudviklingen., Jordbrugets renteudgifter er for 2016 opgjort til 8,1 mia. kr. mod 8,3 mia. kr. i 2015, et fald på 2,8 pct. Renteudgifterne er mere end halveret siden højdepunktet i 2008 på 16,8 mia. kr. Omkostningerne ved swap (renteaftaler) er ikke medregnet i de samlede renteudgifter. Renteudgifterne til realkredit, som er den største rentepost, faldt med 2,9 pct. i forhold til 2015., Gæld konverteres til rentetilpasningslån, Siden finanskrisen i 2008 har der været en vandring af lån fra eurolån til rentetilpasningslån i danske kroner. Jordbruget har i 2016 afviklet for 10,1 mia. kr. realkreditlån i euro, mens der er optaget for 13,6 mia. kr. rentetilpasningslån. I forhold til 2015 steg den samlede realkreditgæld med 2,2 pct. og pengeinstitutgælden med 3,5 pct. , Jordbrugets renteudgifter og gæld, løbende priser,  , 2012, 2013, 2014, 2015, 2016,  , mio. kr., Renteudgifter i alt , 10, 984, 9, 195, 9, 283, 8, 320, 8, 086, Låneomkostninger, 372, 365, 422, 393, 323, Realkredit, 6, 111, 4, 566, 4, 540, 4, 090, 3, 973, Pengeinstitut, 3, 985, 3, 782, 3, 755, 3, 386, 3, 306, Andet, 516, 483, 567, 451, 484, Realiseret tab ved swap mv., 1, 035, 819, 701, 987, 412, Gæld i alt ultimo, 352, 578, 346, 113, 352, 431, 342, 980, 353, 077, Realkreditinstitut, 1, 258, 303, 251, 893, 254, 607, 249, 305, 254, 803, Alm. Realkreditlån, 31, 439, 26, 716, 29, 542, 28, 380, 30, 412, Rentetilpasningslån, 86, 118, 102, 574, 129, 342, 137, 627, 151, 209, Euro-lån, 140, 746, 122, 603, 95, 724, 83, 299, 73, 181, Pengeinstitut, 2, 68, 164, 66, 800, 70, 931, 66, 493, 68, 844, Lån i danske kroner, 48, 012, 50, 969, 55, 505, 53, 720, 56, 461, Lån i udenlandsk valuta, 14, 752, 11, 996, 10, 783, 9, 329, 8, 870, Anden gæld, 26, 112, 27, 420, 26, 893, 27, 182, 29, 430,  , pct., Gennemsnitlig rente og bidrag, 3,12, 2,66, 2,63, 2,43, 2,29, Indeks, absolut, indeks 2010 = 100, Renteudgifter, 98,7, 82,6, 83,4, 74,8, 72,7, Gæld i alt, 99,3, 97,5, 99,2, 96,6, 99,4, Realkreditlån, 98,8, 96,4, 97,4, 95,4, 97,5, Pengeinstitut, 97,9, 95,9, 101,8, 95,5, 98,8, Anden gæld, 108,2, 113,6, 111,4, 112,6, 121,9, 1, Fra 2012 indgår regulering til kontantværdi i værdien., 2, Fra 2011 indgår markedsværdien for swap-aftaler (renteaftaler) i værdien., Jordbrugets renter og gæld 2016, 17. november 2017 - Nr. 445, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/25271

    Nyt

    NYT: Geografiske forskelle i kontakt til almen læge

    30. april 2019, Der er geografiske forskelle i andelen af borgere mellem 30-59 år, der havde kontakt til almen læge i 2018. Færrest besøgte lægen i Bornholms Kommune, hvor 74,7 pct. af de 30-59-årige borgere var i kontakt med lægen i 2018, mens flest borgere havde kontakt med lægen i Skive Kommune med 85,8 pct. I Skive havde borgerne i gennemsnit 7,2 kontakter til lægen i 2018, mens borgerne på Bornholm i gennemsnit havde 6,2 kontakter. Kontakt til almen læge dækker både fysiske besøg, e-kommunikation og telefonkonsultationer., Kilde: Beregnet på baggrund af statistikbanktabellerne , SYGP1, og , FOLK1A, ., Enlige uden børn går mindst til lægen, Færre enlige uden børn havde kontakt med almen læge i 2018 end enlige med børn, der oftere havde mindst 1 kontakt til almen læge. 76,8 pct. af de 30-59-årige enlige uden børn havde kontakt med almen læge i løbet af 2018, mens det gjaldt 90,7 pct. af de enlige med børn. Der er ikke samme forskel mellem par med og uden hjemmeboende børn. 84,3 pct. af de 30-59-årige par uden hjemmeboende børn var i kontakt med almen læge og stort set samme andel gjaldt for par med hjemmeboende børn., Kvinder går oftere til lægen, 90,4 pct. af de 30-59-årige kvinder var i kontakt med almen læge i 2018, mens 76,0 pct. af mændene i samme aldersgruppe havde en tilsvarende kontakt. Kvinderne i aldersgruppen havde i gennemsnit 8,2 kontakter til almen læge, hvilket er 74 pct. flere kontakter end mænd i samme aldersgruppe. Kvinder står for 60 pct. af alle kontakter til almen læge. , 30-59-årige med kontakt og gennemsnitligt antal kontakter til almen læge. 2018,  , Personer med kontakt, Antal kontakter pr. person,  , I alt, Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder,  , andel i pct., gns. antal kontakter, I alt, 83,1, 76,0, 90,4, 6,4, 4,7, 8,2, Enlige uden hjemmeboende børn, 76,8, 71,4, 86,5, 6,6, 5,2, 9,2, Enlige med hjemmeboende børn, 90,7, 80,7, 93,1, 8,3, 5,3, 9,1, Par uden hjemmeboende børn, 84,3, 78,4, 89,6, 6,9, 5,1, 8,5, Par med hjemmeboende børn, 84,4, 77,3, 91,3, 5,8, 4,2, 7,5, Kilde: Statistikbanktabel , SYGFAM, ., 60,6 mio. kontakter med læger, speciallæger, tandlæger mv., I 2018 var der i forhold til året før et uændret antal kontakter til almen læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapeut mv. - i alt havde 5,3 mio. personer tilsammen 60,6 mio. kontakter. De offentlige udgifter (eksklusive medicintilskud mv.) var 15,4 mia. kr. - en stigning på 1,1 pct. i forhold til året før., Til almen praktiserende læge var der 40,9 mio. kontakter i 2018, hvilket er en stigning på 0,1 pct. i forhold til året før. I 2018 var der , 6,2 , pct. flere e-kommunika-tioner og 10,9 pct. flere hjemmebesøg fra almen læge end året før. I samme periode faldt antallet af telefonkonsultationer med , 6,1 , pct., Kontakter, personer med kontakt og udgifter til lægebesøg mv.,  , 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2018,  , årlig stigning i pct., 1.000 kontakter, Kontakter i alt, -1,1, 2,9, 2,0, 0,7, 0,0, 60.640, Heraf almen læge, -0,3, 0,5, 1,0, 0,9, 0,1, 40.941, Konsultation, 0,1, -0,7, 0,7, 0,2, 1,3, 22.158, Besøg, -14,0, -4,3, -5,1, 0,1, 10,9, 626, Telefonkonsultation, -5,7, -3,3, -1,5, -2,2, -6,1, 11.099, E-kommunikation, 17,9, 16,7, 8,1, 9,7, 6,2, 7.058,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1.000 personer, Personer i alt, -0,2, 1,1, 0,9, 0,2, 0,4, 5.324, Heraf almen læge, 0,3, 0,5, 0,9, 0,2, 0,4, 4.978,  ,  ,  ,  ,  ,  , mio. kr., Udgifter i alt, 1,2, 3,8, 0,3, 2,0, 1,1, 15.436, Heraf almen læge, 0,1, 1,9, 1,6, 2,4, 2,8, 8.361, Anm: I lægebesøg mv. indgår almen læge, speciallæge, tandlæge mv. , Kilde: Statistikbanktabellerne , SYGK1, , , SYGP1, og , SYGU1, ., Lægebesøg mv. 2018, 30. april 2019 - Nr. 160, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. april 2020, Alle udgivelser i serien: Lægebesøg mv., Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken omfatter alene praksissektoren, hvilket betyder, at hverken skolelæge, børne- og ungdomstandpleje, skadestuebesøg eller hospitalsindlæggelser indgår. Medicintilskud og rejsesygeforsikring indgår heller ikke. Kun ydelser, hvor det offentlige dækker udgiften helt eller delvis, indgår. En eventuel egenbetaling indgår ikke. En kontakt er et besøg hos lægen eller en telefonkonsultation, en e-mailkonsultation eller et hjemmebesøg mv. Andre ydelser, fx laboratorieundersøgelser samt tillægsydelser givet i forbindelse med en konsultation, regnes derimod ikke som en kontakt. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), der er registreret som en kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter. I 2013 reduceredes tilskuddet til tandrensning og kontrol af diagnostisk fund hos tandlæger. Kilder er Sygesikringsdata fra Danske Regioner og andre registre fra Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lægebesøg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/28451

    Nyt

    NYT: Gunstig prisudvikling i jordbruget fortsætter

    29. november 2017, Jordbrugets bytteforhold fortsætter med at stige. Det er fjerde kvartal i træk, at bytteforholdet forbedres, og det nærmer sig nu niveauet for 2010. Stigningen var på 2 procentpoint fra andet kvartal 2017 til tredje kvartal 2017. I forhold til samme kvartal sidste år er bytteforholdet forbedret med 8,6 pct. Forbedringen skyldes især prisstigninger på mælk. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Stigning i priser på salgsprodukter, Priserne på jordbrugets salgsprodukter steg med 10,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 1,5 pct. Den samlede stigning i salgspriserne skyldes primært animalske salgsprodukter, der udgør 61 pct. af det samlede salg. Her er det særligt en 40,9 pct. stor prisstigning på mælk, som trækker de samlede salgspriser op. Dermed nærmer prisen på mælk sig niveauet for 2014, som var det højeste siden 1990., Prisindeks på forbrug i produktionen stadig højere end salgspriser, Bytteforholdet er, trods stigning, stadig forringet med 3 pct. i forhold til 2010. Det betyder, at prisindekset på salgsprodukter er lavere end prisindekset på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er steget 15 pct. i forhold til 2010. Prisindekset for forbrug og investeringer er 18 pct. over 2010., Højere priser på vegetabilske produkter, I forhold til andet kvartal 2017 er salgsprisindekset steget med 1,8 pct. Priserne på vegetabilske produkter steg med 3,6 pct., mens prisen på animalske salgsprodukter steg 1,3 pct. Stigningen på de vegetabilske produkter skyldes primært sæsonvariationen fra andet til tredje kvartal, der typisk betyder en stigning fra andet til tredje kvartal. For de animalske produkter skyldes stigningen primært mælkepriser, der steg med 5,9 pct. i forhold til kvartalet før., Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Jordbrugets forbrug og investeringer steg lidt, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt steg med 1,5 pct. fra tredje kvartal 2016 til tredje kvartal 2017. Årsagen er primært, at priserne på investeringsgoder steg 4 pct. Fra andet kvartal 2017 til tredje kvartal 2017 steg forbrug og investeringer 0,1 pct., Prisen på foderstoffer faldt med 1,6 pct. i forhold til året før. Faldet i prisen på foder hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder. , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 2. kvt. , 2017, 3. kvt. , 2017, 3. kvt. 16 , - 3. kvt. 17, 2. kvt. 17, - 3. kvt. 17,  , promille, indeks, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 95, 97, 8,6, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1, 000, 113, 115, 10,3, 1,8, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 111, 115, 5,9, 3,6, Heraf,  ,  ,  , Korn, 116, 114, 114, 11,7, -0,2, Raps , 27, 126, 120, 2,6, -5,2, Grøntsager og prydplanter, 72, 105, 103, -6,1, -2,1, Animalske salgsprodukter, 715, 113, 114, 12,8, 1,3, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 42, 120, 126, 8,2, 4,8, Svin , 340, 125, 120, 3,6, -3,7, Fjerkræ , 25, 110, 111, -1,5, 1,2, Mælk , 213, 113, 119, 40,9, 5,9, Æg , 11, 97, 97, -3,1, 0,1, Pelsskind , 81, 81, 73, 2,1, -9,6, Forbrug og investeringer, 1, 000, 118, 118, 1,5, 0,1, Forbrug i produktionen, 807, 118, 117, 0,9, -0,3, Heraf,  ,  ,  , Energi , 70, 108, 108, 4,7, -0,6, Gødningsstoffer , 35, 106, 94, 6,3, -11,9, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 196, 195, -0,6, -0,6, Foderstoffer, 300, 112, 112, -1,6, -0,5, Vedligeholdelse og reparation, 95, 114, 114, 0,8, 0,1, Investeringsgoder, 193, 119, 121, 4,0, 1,4, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2017, 29. november 2017 - Nr. 462, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/24603

    Nyt

    NYT: Svin holder hånden under jordbrugets bytteforhold

    27. maj 2020, Jordbrugets bytteforhold, der er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen, blev i første kvartal 2020 forringet med 0,8 pct. i forhold til fjerde kvartal 2019. Stigende priser på vegetabilske salgsprodukter, stabile mælkepriser, og ikke mindst de høje svinepriser trækker bytteforholdet op, mens lavere priser på kvæg og pelsdyr samt stigende priser på forbrug i produktionen trækker det nedad., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Højere priser for jordbrugets salgsprodukter skyldes svin, I forhold til første kvartal 2019, steg jordbrugets salgsprodukter med 15,0 pct., hvilket skyldes, at de animalske salgsprodukter steg med 28,4 pct., mens de vegetabilske produkter faldt med 11,1 pct. Svin alene udgør 31 pct. af jordbrugets salgsprodukter og har derfor med en stigning på hele 67,1 pct. stor betydning for den samlede prisudvikling. Aktuelt i maj 2020 er noteringen på svinekød faldet til 12 kr. pr. kilo mod 13,92 kr. i gennemsnit for første kvartal 2020 som følge af mindre efterspørgsel pga. covid-19. I historisk perspektiv er der dog stadig tale om høje priser, se artiklen , Gunstige tider for danske svineproducenter skyldes ofte sygdomsudbrud i andre lande, ., Lidt ringere bytteforhold i forhold til fjerde kvartal 2019, Landmændenes salgspriser på vegetabilske salgsprodukter steg med 7,2 pct. i første kvartal 2020 i forhold til fjerde kvartal 2019, mens de animalske salgsprodukter faldt 3,3 pct. Samlet set steg jordbrugets salgsprodukter 0,9 pct. Samtidig steg priserne på forbruget og investeringer i produktionen med 1,7 pct., De animalske salgsprodukter udgør 69 pct. af det samlede salg. Mælk og svin udgør tilsammen halvdelen af jordbrugets salgsprodukter og har derfor stor betydning for den samlede prisudvikling., 2019 et godt år, I 2019 kom jordbrugets bytteforhold over niveau 100 (2015 = 100) og har siden ligget over 100, senest her i første kvartal 2020. Det har betydet, at landbrugets økonomi blev kraftigt forbedret i 2019, hvilket især skyldes de høje svinepriser, se mere i , Landbrugets bruttofaktorindkomst 2019, fra 26. maj., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt-, fordeling, 4. kvt. , 2019, 1. kvt. , 2020, 1. kvt. 2019 , - 1. kvt. 2020, 4. kvt. 2019, - 1. kvt. 2020,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 109, 108, 15,8, -0,8, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 112, 113, 15,0, 0,9, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 100, 107, -11,1, 7,2, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 102, 106, -17,0, 3,7, Raps , 33, 105, 110, 5,8, 4,4, Grøntsager og prydplanter, 78, 99, 114, -3,0, 15,2, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 120, 116, 28,4, -3,3, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 92, 93, 2,4, 1,3, Svin , 308, 145, 153, 67,1, 5,5, Fjerkræ , 26, 96, 95, -4,3, -1,2, Mælk , 195, 111, 111, -0,7, -0,3, Forbrug og investeringer, 1.000, 103, 104, -0,7, 1,7, Forbrug i produktionen, 876, 102, 105, -0,5, 2,3, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 119, 118, 1,5, -0,9, Gødningsstoffer , 37, 88, 88, -7,7, 0,0, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 94, 94, -4,0, 0,0, Foderstoffer, 297, 97, 103, -1,0, 6,0, Vedligeholdelse og reparation, 81, 106, 105, -1,0, -1,3, Investeringsgoder, 124, 105, 103, -1,6, -2,0, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2020, 27. maj 2020 - Nr. 200, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. august 2020, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30150

    Nyt

    NYT: Dæmpede investeringsforventninger i industrien

    24. april 2019, Industrien forventer, at investeringerne vil være 2 pct. højere i 2019 end i 2018, viser den seneste stikprøveundersøgelse om investeringsforventningerne, der blev gennemført i marts 2019. Det er lavere end i første måling, gennemført i oktober sidste år, hvor der var en forventning om en stigning på 10 pct. Undersøgelsen viser også, at investeringerne i 2018 forventes at være vokset med 8 pct. i forhold til 2017., Forventningerne til 2019-investeringerne er faldet, men på det jævne, Den forventede stigning på 2,1 pct. (afrundet 2 pct.) fra 2018 til 2019 ligger lidt under den gennemsnitlige forventede investeringsvækst igennem de seneste 20 år, som ligger på 2,7 pct. (geometrisk gennemsnit).  , Det er typisk at 2. målings tal ligger over 1. målings tal set over en 20-årsperiode. Det er så ikke tilfældet i målingen for 2019, hvilket kan skyldes variation og stikprøveusikkerhed, men det kan også skyldes en reel ændring i investerings-forventningerne. Læs mere i efterfølgende afsnit., Forventet vækst for 2018-investeringerne endte ret højt, Hvor de første tre undersøgelser af industriens forventede investeringer i 2018 var svagt positive med værdier mellem 2 og 4 pct., viser den endelige måling, udført i marts i år, en stigning på 8 pct. i forhold til 2017. , Dette høje niveau skal ses på baggrund af et stort fald (minus 12) året før. Gennemsnittet for 2016 til 2018 er på 2,4 pct. (geometrisk gennemsnit) og lægger sig således tæt på gennemsnittet for de seneste 20 år på 2,7 pct., Industriens investeringsforventninger, (IFI) er en stikprøveundersøgelse, der udføres samtidigt i alle , EU-lande, ne, to gange om året (marts og oktober). Styrken er dens aktualitet. Resultaterne præciseres senere i , regnskabsstatistikken, , der er en mere omfattende undersøgelse af bl.a. industrivirksomheder. , Reducerede investeringsplaner, I en sammenlignelig statistik om virksomhedernes , fremtidige investeringsplaner, fra Konjunkturbarometer for industrien ses der fra andet kvartal 2018 til første kvartal 2019 en høj overvægt af virksomheder, der angiver , ændring til øgede investeringer, - ikke nødvendigvis de samme virksomheder fra gang til gang. , Et foreløbigt tal for andet kvartal 2019 indikerer en faldende overvægt, dvs. færre har øget deres planer, mens flere har reduceret deres planer, og hvis de endelige tal bekræfter denne tendens, vil det være i samklang med denne undersøgelses indikation af, at investeringsforventningerne for hele 2019 er nedjusteret til 2 pct. i forhold til 2018., I statistikken over ændringer i investeringsplaner spørges ved indgangen til hvert kvartal, om virksomheden har ændret i sine fremtidige investeringsplaner. Resultatet opgøres i nettotal, der beregnes som andelen af virksomheder, der har svaret , ændring til øgede investeringer, fratrukket andelen der har svaret , ændring til reducerede investeringer, . Da denne statistik belyser andelen af virksomheder og ikke deres konkrete investeringsbeløb, er den kun indikativ i forhold til investeringsforventningerne. , Nøgletal for investeringsforventningerne, I tabelform vises nøgletallene for de seneste tre års vækstrater i investeringerne. Raterne baserer sig på seneste offentliggjorte tal fra , regnskabsstatistikken, fra 2016. , I statistikbanken findes flere tal for , industriens investeringsforventninger, , herunder opdeling på branchegrupper. Der findes også angivelser af, hvad afsættet for investeringerne er, og hvad formålet med investeringerne er. Disse tal indsamles én gang om året i oktober-undersøgelsen.    , Forventninger til industriens investeringer. Samlet industri og fire sektorer,  , Årlig , investerings-, Årlig vækst,  , Opgørelse, 2016,  , 2017, (måling -, marts 2018), 2018, (måling - , marts 2019), 2019 , (måling - , okt.2018), 2019, (måling - , marts 2019),  , mio. kr., pct., Industri , 24, 089, -12, 8, 10, 2, Investeringsgodeindustri, 5, 402, -12, -2, 16, 29, Mellemproduktindustri, 7, 265, 27, 5, 14, 1, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 466, 4, 10, 11, 12, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 10, 949, -35, 18, 1, -12, Anm.: I tallet for den samlede industri er inkluderet olieraffinaderier foruden de fire sektorer. Beløbene i den årlige investeringsopgørelse stammer fra , Regnskabsstatistik for private byerhverv 2016, og er vægtgrundlaget for vækst-beregningerne., Forskellige investeringsbegreber, Industriens investeringsforventninger følger regnskabsstatistikkens definition af investering og opererer med begrebet , nettoinvesteringer, , som dækker over, at der opgøres for tilgang (tilkøb) minus afgang (frasalg). Det følger almindelig regnskabspraksis. Nationalregnskabets tal for , bruttoinvesteringer, er sammenlignelige hermed. Læs uddybende om investeringsbegreber i dokumentet om , estimationsmetode, ., Industriens investeringsforventninger marts 2019, 24. april 2019 - Nr. 151, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. november 2019, Alle udgivelser i serien: Industriens investeringsforventninger, Kontakt, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, For hvert investeringsår udføres der fire målinger. Første måling er i oktober året før, anden og tredje måling er i marts og oktober samme år, og endelig sluttes målingen i marts året efter med de endelige tal., Brancherne i industri er grupperet i fire hovedsektorer ud fra, hvilke produkter der fremstilles. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital som maskiner og transportmidler. Mellemprodukter er materialer, som andre industrier eller erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler, elektronik og legetøj. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens investeringsforventninger (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/28090

    Nyt

    NYT: Borgere i Vestdanmark gik mest til lægen i 2024

    28. maj 2025, I 2024 havde borgerne i Norddjurs Kommune og Nordfyns Kommune i gennemsnit flest kontakter til alment praktiserende læge. Hver borger havde i gennemsnit 8,3 kontakter i løbet af året. En kontakt kan være et fysisk besøg, en telefon-, video- eller e-konsultation. Modsat var antallet af kontakter lavest i Egedal Kommune og Københavns Kommune. Her havde borgerne et gennemsnitligt antal lægekontakter på hhv. 5,9 og 6,1 kontakter. Landsgennemsnittet var 7,2 kontakter pr. borger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygk1, og , folk1a, Personer med højest uddannelsesniveau gik mindst til lægen, I aldersgruppen 30-59 år havde personer med en ph.d.-uddannelse eller en tilsvarende uddannelse færrest kontakter med den alment praktiserende læge i 2024 sammenlignet med personer med en anden uddannelsesbaggrund. Der ses generelt blandt de 30-59 årige en tendens til færre lægekontakter des højere uddannelsesniveau., Det ses endvidere, at kvinder i alderen 30-59 år generelt havde flere kontakter til den alment praktiserende læge end mænd uanset uddannelsesniveau. Gennemsnitsalderen inden for de respektive grupper kan have betydning for antallet af lægekontakter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygudd, Førtidspensionister gik mest til lægen, Førtidspensionister i alderen 30-59 år havde flere kontakter til den alment praktiserende læge i 2024 end øvrige personer i samme aldersgruppe. Kvindelige førtidspensionister havde i gennemsnit 14,3 kontakter til den alment praktiserende læge, mens mandlige førtidspensionister havde 10,1 kontakter. , I den anden ende af skalaen med færrest kontakter til den alment praktiserende læge i 2024 var personer under uddannelse m.v. eller i beskæftigelse. Kvinder under uddannelse mv. eller i beskæftigelse havde i gennemsnit hhv. 6,5 og 7,9 kontakter, mens det for mænd var hhv. 3,4 og 4,6 kontakter. Det ses endvidere, at kvinder i alderen 30-59 år generelt havde flere kontakter til den alment praktiserende læge end mænd uanset beskæftigelsessituation. , Gennemsnitsalderen inden for de respektive grupper kan have betydning for antallet af lægekontakter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygarb, Lægebesøg mv. 2024, 28. maj 2025 - Nr. 151, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. februar 2026, Alle udgivelser i serien: Lægebesøg mv., Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken omfatter alene praksissektoren, hvilket betyder, at hverken skolelæge, børne- og ungdomstandpleje, skadestuebesøg eller hospitalsindlæggelser indgår. Medicintilskud og rejsesygeforsikring indgår heller ikke. Kun ydelser, hvor det offentlige dækker udgiften helt eller delvis, indgår. En eventuel egenbetaling indgår ikke. En kontakt er et besøg hos lægen eller en telefonkonsultation, en e-mailkonsultation eller et hjemmebesøg mv. Andre ydelser, fx laboratorieundersøgelser samt tillægsydelser givet i forbindelse med en konsultation, regnes derimod ikke som en kontakt. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), der er registreret som en kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter. I 2013 reduceredes tilskuddet til tandrensning og kontrol af diagnostisk fund hos tandlæger. Kilder er Sygesikringsdata fra Danske Regioner og andre registre fra Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lægebesøg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51067

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation