Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2541 - 2550 af 4230

NYT: Fald i mængden af gods med tog

12. december 2014, I tredje kvartal faldt mængden af gods med tog med 15 pct. i forhold til andet kvartal. I alt blev 1,8 mio. ton gods transporteret med tog i Danmark i tredje kvartal. Faldet var i internationalt (11 pct.) og transit gods (19 pct.). Den nationale transport, som udgør 30 pct. af godset, steg 3 pct., Transportarbejdet faldt også meget, Det samlede transportarbejde (mængde gange distance) faldt 21 pct. til 554 mio. tonkm. I transportarbejdet bidrog transit mest til faldet med 140 mio. tonkm. Transit udgjorde 82 pct. af det samlede transportarbejde., Persontransport i fremgang, Det samlede antal passagerer steg 2 pct. fra tredje kvartal 2013 til seneste kvartal, hvor 64 mio. passagerer blev transporteret med tog., Antallet af passagerer steg mest i Metroen (5 pct.) og Privatbanerne (4 pct.). Der var en fremgang på Banedanmarks net på 1 pct., som næsten udelukkende var med tog øst for Storebælt. Der var fald i antallet af passagerer på internationale tog (4 pct.) og tog mellem Øst- og Vestdanmark (1 pct.)., Det samlede transportarbejde for passagerer (dvs. personer gange distance) steg 2 pct. og var i tredje kvartal 1,7 mia. personkm., Persontransport, , 2013, 2014, Ændring, 3. kvt. 2013, , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., - 3. kvt. 2014, , 1.000 passagerer, pct., Passagerer, 62, 670, 68, 268, 66, 069, 66, 571, 63, 893, 2,0, Banedanmarks net, 47, 175, 50, 421, 48, 584, 49, 241, 47, 675, 1,1, S-tog, 26, 141, 28, 698, 27, 960, 28, 173, 26, 175, 0,1, Tog, øst for Storebælt, 9, 530, 10, 075, 9, 696, 9, 794, 10, 146, 6,5, Tog, vest for Storebælt, 5, 835, 6, 254, 6, 036, 5, 956, 5, 837, 0,0, Tog, mellem Øst- og Vestdanmark, 2, 223, 2, 344, 2, 089, 2, 266, 2, 205, -0,8, Internationale tog, 3, 446, 3, 049, 2, 803, 3, 051, 3, 312, -3,9, Heraf over Øresundsbroen, 3, 215, 2, 829, 2, 600, 2, 825, 3, 085, -4,0, Metro, 12, 300, 14, 600, 14, 301, 14, 133, 12, 904, 4,9, Privatbanerne, 3, 195, 3, 247, 3, 184, 3, 197, 3, 314, 3,7, , mio. personkm, pct., Transportarbejde, 1, 1, 713, 1, 842, 1, 709, 1, 775, 1, 742, 1,7, Banedanmarks net, 1, 591, 1, 713, 1, 585, 1, 649, 1, 614, 1,4, Metro, 64, 74, 71, 71, 69, 7,8, Privatbanerne, 58, 55, 53, 55, 59, 1,7, 1, Transportarbejde opgøres i tonkm eller personkm. En tonkm/personkm er det arbejde, der foregår, når et ton eller en person flyttes en km., Godstransport, , 2013, 2014, Ændring, 2. kvt. 2014, , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., - 3. kvt. 2014, , 1.000 ton, pct., Transporteret gods, 1, 936, 1, 916, 2, 191, 2, 159, 1, 834, -15,1, National, 172, 175, 205, 236, 243, 3,0, International, 278, 302, 327, 338, 302, -10,7, Transit, 1, 486, 1, 439, 1, 659, 1, 586, 1, 289, -18,7, , mio. tonkm, pct., Transportarbejde, 1, 562, 646, 661, 697, 554, -20,5, National, 34, 35, 37, 42, 44, 4,8, International, 49, 52, 58, 61, 57, -6,6, Transit, 479, 559, 566, 593, 453, -23,6, 1, Se første tabel., Jernbanetransport (kvt.) 3. kvt. 2014, 12. december 2014 - Nr. 637, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. marts 2015, Alle udgivelser i serien: Jernbanetransport (kvt.), Kontakt, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejde opgøres i tonkm eller personkm. En tonkm/personkm er det arbejde, der foregår, når et ton eller en person flyttes en km., Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18399

Nyt

NYT: Landbrug fylder lidt mindre, byer og natur vokser

28. januar 2020, Landbrugsareal optog 25.787 km, 2, eller 59,8 pct. af Danmark i 2018. Det er 1,8 pct. mindre end i 2011. For de mest intensivt dyrkede landbrugsarealer med etårige afgrøder som korn og rodfrugter har tilbagegangen været større (minus 4,8 pct.), mens der har været en stigning i ekstensive landbrugsarealer med fx græs og brak. Mens landbruget optager mindre plads, fylder veje og bebygget areal 4,0 pct. mere i 2018 end i 2011. Naturen har også fået mere plads. Arealet med natur er øget 5,9 pct. fra 3.671 km, 2, i 2011 til 3.887 km, 2, i 2018, hvilket svarer til, at 9 pct. af Danmark er dækket af naturarealer. Den største fremgang (7,3 pct.) har været i våde naturtyper som moser og enge. Opgørelsen indeholder ingen oplysninger om naturens tilstand eller kvalitet fx artsrigdommen. Skovarealet indgår ikke i kategorien natur, men opgøres for sig. Skovarealet er stort set uændret i perioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/arealdk, ., Det bebyggede areal vokser i takt med befolkningen, 13,8 pct. af Danmark var optaget af veje, jernbaner, bygninger, haver, parkeringspladser og øvrige kunstige overflader i 2018, mod 13,3 pct. i 2011. Denne type areal udgjorde i 2018 i alt 5.921 km, 2, , hvilket svarer til 1.024 m, 2, pr. indbygger. Det er det samme pr. indbygger som i 2011. , Lolland er den tættest opdyrkede kommune i Danmark, Den kommune, som er tættest opdyrket, er Lolland. Her var 77,0 pct. af arealet optaget af landbrug i 2018. Dette er kun en anelse mindre end i 2011 (77,5 pct.). Den kommune, som har bidraget mest til faldet i landbrugsarealet i perioden, er Varde, hvor landbrugsarealet er mindsket med 3,2 pct. fra 716 km, 2, til 693 km, 2, . I samme periode er især naturarealer, søer og vandløb kommet til at fylde mere i kommunen, om end også det bebyggede areal er vokset. Tal for arealdækket i alle kommuner kan findes på , www.statistikbanken.dk/arealdk, . , Danmark er det tættest opdyrkede land i EU, Det lille fald i det dyrkede areal skal ses i sammenhæng med, at Danmark er det tættest opdyrkede land i EU. Ifølge Eurostats opgørelse af arealdække er 50,6 pct. af Danmark dækket af marker, hvilket er klart den højeste andel i EU. Tallet er fra 2015 og ikke direkte sammenligneligt med arealregnskabet pga. forskelle i metode og klassifikation. Til gengæld sikrer den fælles metode en høj grad af sammenlignelighed mellem landene., Kilde: LUCAS, Eurostat, , http://ec.europa.eu/eurostat/product?code=lan_lcv_ovw&language=en&mode=view, ., Arealdække for Danmark, , 2011, , 2018, , , 2011, , 2018, , , Ændring , 2011 til 2018, , km, 2, , pct., , km, 2, pct., Areal i alt, 43, 048, 43, 054, , 100, 100, , 6, 0,0, Veje, bebygget mv., 5, 696, 5, 921, , 13,3, 13,8, , 226, 4,0, Landbrug, 26, 259, 25, 787, , 61,0, 59,8, , -473, -1,8, Heraf etårige afgrøder (korn mv.), 24, 518, 23, 345, , 57,0, 54,2, , -1, 173, -4,8, Heraf ekstensive landbrugsarealer, 1, 321, 1, 870, , 3,1, 4,3, , 549, 41,5, Heraf træafgrøder og uoplyst afgrøde, 420, 572, , 0,9, 1,3, , 152, 36,1, Skov, 5, 635, 5, 624, , 13,1, 13,1, , -11, -0,2, Natur, 3, 671, 3, 887, , 8,5, 9,0, , 216, 5,9, Heraf heder, klitter og anden tør natur, 1, 467, 1, 522, , 3,4, 3,5, , 55, 3,7, Heraf enge, moser og anden våd natur, 2, 204, 2, 365, , 5,1, 5,5, , 161, 7,3, Søer og vandløb, 1, 130, 1, 169, , 2,6, 2,7, , 39, 3,5, Ikke klassificeret, 658, 666, , 1,5, 1,6, , 9, 1,3, Anm.: Skov omfatter ikke områder som er kortlagt som fx vandløb, ubefæstet vej eller mose i skov, disse er talt med i hhv. vandløb, vej og våd natur. Bl.a. derfor er skovarealet i denne opgørelse mindre end det er opgjort i skovstatistikken fra Københavns Universitet. , Kilde: , www statistikbanken dk/arealdk, ., Arealdække 2018, 28. januar 2020 - Nr. 26, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2022, Alle udgivelser i serien: Arealdække, Kontakt, Michael B. Rasmussen, , , tlf. 51 46 23 15, Kilder og metode, DCE har udgivet en teknisk rapport, der dokumenterer metoden bag skabelsen af ét konsolideret kort for arealdække i Danmark., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arealregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32409

Nyt

NYT: Kulturministeriet udbetaler 8,3 mia. kr. til kultur

18. maj 2017, Kulturministeriet udbetalte i 2016 8,3 mia. kr. til kulturelle formål, hvilket svarer til 1,1 pct. af de samlede statslige driftsudgifter. Beløbet og fordelingen af pengene var på niveau med de foregående år. Offentlige myndigheder og institutioner modtog 3,5 mia. kr. - svarende til 42 pct. af det samlede beløb. Til denne kategori hører fx Det Kongelige Teater, Nationalmuseet og de kommunale musikskoler. Fonde og foreninger, som fx de store idrætsforbund, fik 27 pct. af kulturmidlerne eller 2,3 mia. kr., mens 1,3 mia. kr. (15 pct.) gik til kategorien andre virksomheder. Kategorien omfatter selvejende institutioner som fx landsdelsscenerne og ministeriets udbetalinger til fx Team Danmark og SportEvent Danmark. 11 pct. af udbetalingerne - 0,9 mia. kr. - gik til private virksomheder. Resten af udbetalingerne gik til personlige modtagere eller til udlandet., Betalinger til personer er primært bibliotekspenge, De personlige modtageres andel af de samlede udbetalinger i 2016 var 4 pct. eller 327 mio. kr. Knap 50 mio. kr. eller 0,6 pct. af midlerne blev udbetalt til modtagere uden for Danmark - fx kunstnere bosat i udlandet. 208 mio. kr. eller 64 pct. af det beløb, som udbetales til personer i Danmark, går til , litteratur og bøger, - hovedsageligt i form af bibliotekspenge til forfattere og oversættere. De øvrige personlige betalinger går primært til , billedkunst, (11 pct.), , musik, (10 pct.) , scenekunst, (5 pct.), , design, og , kunsthåndværk, (begge 2 pct.) - fx i form af legater fra Statens Kunstfond. , Stadig mest til scenekunst, idræt og museer, Det samlede beløb og fordelingen af Kulturministeriets udbetalinger ligger på samme niveau som de foregående år. 16 pct. af udbetalingerne gik til kulturemnet , scenekunst, , mens , idræt, (12 pct.), , museer, (11 pct.), , musik, og , biblioteker, (begge 9 pct.) indtog de efterfølgende pladser. Til sammenligning brugte kommunerne 10,5 mia. kr. til kultur i 2016. Heraf gik 38 pct. til , idræt, og 26 pct. til , biblioteker, ., Kulturministeriets udbetalinger 2016, 18. maj 2017 - Nr. 210, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Kulturministeriets udbetalinger, Kontakt, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen for Kulturministeriets udbetalinger, ., Tallene bygger på udbetalingsoplysninger fra Kulturministeriet, statsregnskabet og Det Danske Filminstitut kombineret med Danmarks Statistiks registeroplysninger om personer og virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturministeriets udbetalinger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24089

Nyt

NYT: Øgede kommunale bevillinger til idræt

31. august 2015, De offentlige kulturbevillinger for 2015 udgør i alt 23,7 mia. kr. Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor bevillingerne var på 23,1 mia. kr. Ligesom sidste år har øgede kommunale bevillinger til , idræt, bidraget mest til stigningen. Bevillingerne til , idræt, steg 263 mio. kr. i 2015 svarende til 7 pct. De kommunale bevillinger til , museer, steg i samme periode med 68 mio. kr. svarende til 11 pct. De statslige kulturbevillinger er samlet set uændret fra 2014 til 2015., Kommunernes andel af kulturbevillingerne er steget, Kommunernes andel af de offentlige kulturbevillinger er steget fra 43 pct. i 2014 til 45 pct. i 2015, og andelen af de statslige kulturbevillinger er tilsvarende faldet fra 57 pct. til 55 pct. Staten og kommunerne støtter forskellige kulturemner. , Flest kommunale kulturpenge til idræt og biblioteker, De kommunale kulturpenge går primært til , idræt, og , biblioteker, , fx til drift af kommunale idrætsfaciliteter og folkebiblioteker., Radio og tv, står for den største andel af de statslige kulturbevillinger og omfatter licensmidlerne til DR og de regionale TV 2-virksomheder. , Øvrige, dækker en lang række kulturemner, bl.a. , folkeoplysning og folkehøjskoler, dagblade og tidsskrifter, og , film,, og omfatter desuden fx kommunale fritidsopgaver, internationale kulturinitiativer og landsdækkende puljemidler., Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2015, 31. august 2015 - Nr. 414, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Offentlige bevillinger til kulturelle formål, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Offentlige bevillinger til kulturelle formål omfatter Finanslovstal for Kulturministeriet og de kunstneriske uddannelser samt udlodningsmidler (tips) og medielicens. Desuden indgår konti vedrørende kulturelle formål fra de kommunale budgetter. Tidligere blev oplysningerne formidlet via Kulturministeriets årlige publikation Kulturpengene., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlige bevillinger til kulturelle formål, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20045

Nyt

NYT: 7 ud af 10 er aktive kulturforbrugere

1. marts 2023, Alle bruger kultur, men der er stor forskel på, hvilke typer kultur der forbruges og hvor meget. , Kulturvaneundersøgelsens, måling fra fjerde kvartal 2022 viser, at 71 pct. af befolkningen over 15 år er aktive kulturforbrugere, når der ses på fem udvalgte kulturaktiviteter uden for eget hjem (koncert, museum, bibliotek, scenekunst og biograf)., Kilde: Særkørsel på grundlag af: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Deltagelse i fem udvalgte kulturtilbud, Når der ses nærmere på fjerde kvartal 2022 kan man se, at 28 pct. af befolkningen har brugt ét ud af de fem kulturtilbud, og 20 pct. har brugt to. Næsten hver fjerde (23 pct.) har brugt tre eller flere af de fem kulturtilbud og har dermed et højt kulturforbrug. Der er flere kvinder, der har et højt kulturforbrug uden for hjemmet, da det er mere end fjerde kvinde (27 pct.), der har benyttet sig af mindst tre af de udvalgte kulturtilbud mens den tilsvarende andel er 19 pct. blandt mændene. Omvendt er der flere mænd end kvinder, som slet ikke deltog i nogen af de udvalgte kulturaktiviteter i de seneste tre måneder. , Kilde: Særkørsel på grundlag af: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Flere kvinder end mænd forbruger kultur ude i byen, Når man kigger på de fem kulturaktiviteter, har kvinder en højere deltagelse inden for alle fem aktiviteter. Flere kvinder end mænd har været en tur i biografen (+8 pct. point), deltaget i en koncert (+1 pct. point), været på besøg på biblioteket (+10 pct. point.), besøgt et kunst-, natur- eller kulturhistorisk museum (+3 pct. point) og flere kvinder (+9 pct. point) har set scenekunst. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Dem der forbruger kultur ude forbruger også mere kultur på sofaen, Når der sammenlignes med en række udvalgte kulturtilbud der typisk finder sted i hjemmet, kan man se, at den gruppe der har deltaget i mindst én af de fem tidligere omtalte kulturaktiviteter uden for eget hjem, ligeledes er dem, der har det højeste kulturforbrug hjemme (forbrug af nyheder, litteratur, digitale spil samt bibliotekets digitale tjenester). Forskellen er størst i brug af bibliotekernes digitale tjenester., Kilde: Særkørsel på grundlag af: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Kulturvaner 4. kvt. 2022, 1. marts 2023 - Nr. 67, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40269

Nyt

NYT: Udenfor Europa går turen til USA og Thailand

3. juli 2015, Når danskerne forlod det europæiske kontinent sidste år, var det hovedsageligt for at drage mod vest på ferie i USA eller i modsat retning til Thailand. Disse to oversøiske destinationer kunne tilsammen mønstre næsten lige så mange lange rejser som Tyskland på tredjepladsen. Spanien var - som i tidligere år - danskernes klart foretrukne feriedestination, når de rejste udenlands i mindst fire nætter. 15 pct. af samtlige lange udenlandsrejser gik således til Spanien, herunder også de Kanariske Øer. Herefter fulgte velkendte ferieklassikere som Italien med 10 pct., Tyskland med 8 pct. og 6 pct. i Sverige, Frankrig og Grækenland., Rejsebudgettet dobbelt så stort til udlandet som Danmark, Når rejsen varede mindst fire nætter og gik til udlandet, var det gennemsnitlige feriebudget pr. person på 7.435 kr., mere end dobbelt så meget som budgettet på 3.555 kr. til en ferie med mindst fire overnatninger i Danmark. , Danskerne rejser efter sol, sommerhus og samvær med familie og venner, Når danskerne i 2014 tog udenlands i mindst fire dage, var formålet badeferie i 22 pct. af tilfældene. Hvis den lange ferie blev holdt i Danmark, stod sommerhus og samvær med familie og venner øverst på listen og udgjorde sammenlagt 85 pct. af alle ferierejser med mindst fire overnatninger i Danmark., For kortere udenlandsrejser med op til tre overnatninger var det foretrukne formål i 36 pct. af tilfældene at besøge familie og venner. Korte ture i Danmark blev i endnu højere grad brugt til dette formål, idet 71 pct. af de korte rejser havde besøg hos familie og venner som hovedformål, mens 24 pct. af rejserne havde sommerhustur som det primære formål. , Fly til udlandet - bil i Danmark, 65 pct. af alle lange ferierejser til udlandet foregik i 2014 med fly. Når den lange ferierejse foregik i Danmark, var bilen det klart foretrukne transportmiddel, som hele 76 pct. valgte., Hotel og overnatning hos familie og venner, Hoteller og feriecentre var med 55 pct. den foretrukne indkvarteringsform på lange rejser til udlandet i 2014. På lange ferierejser i Danmark indkvarterede 41 pct. af danskerne sig hos familie og venner (inklusive lånte sommerhuse). , Ferierejser fordelt efter formål. 2014, , Sommerhus, Badeferie, Storbyferie, Naturferie, Besøge familie og venner, Andet, , pct., Lange rejser, 1, , , , , , , Danmark, 47, 3, 1, 3, 38, 8, Udland, 13, 22, 14, 9, 22, 20, Korte rejser, 2, , , , , , , Danmark, 24, 0, 1, 1, 71, 3, Udland, 22, 1, 20, 2, 36, 19, 1, Minimum fire overnatninger. , 2, Op til tre overnatninger. , Ferie- og forretningsrejser fordelt efter transportmiddel og indkvartering. 2014, , Ferierejser, Forretningsrejser, , Mindst fire overnatninger, En til tre , overnatninger, , , Danmark, Udlandet, DK og udland, DK og udland, Rejser i alt (antal i mio.), 3,4, 4,8, 22,4, 2,1, Overnatninger pr. rejse (antal), 7,9, 9,5, 1,6, 3,1, Udgift pr. person pr. rejse (kr.), 3, 555, 7, 435, 1, 622, 5, 300, , pct., Transportmiddel, , , , , Fly, 1, 65, 4, 42, Bil, 76, 26, 74, 42, Bus, 4, 5, 5, 3, Tog, 14, 2, 13, 7, Skib, 2, 2, 1, 2, Sejlbåd, 1, 0, 0, 0, Cykel, 2, 0, 2, 0, Andet, 0, 0, 1, 3, Indkvarteringsform, , , , , Hotel/feriecenter, 5, 55, 13, 76, Camping, 9, 5, 2, 1, Vandrerhjem, 0, 1, 1, 2, Lejet feriehus, 14, 8, 3, 1, Eget feriehus, 25, 4, 15, 0, Familie og venner, 41, 19, 62, 4, Skib/lystbåd, 1, 2, 1, 1, Andet, 4, 5, 3, 14, Anm.: 'Udgift pr. person pr. rejse' dækker over alle udgifter i forbindelse med rejsen. Forudbetalte flybilletter, hotelophold og pakkerejser indgår også., Ferie- og forretningsrejser 2014, 3. juli 2015 - Nr. 343, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. juli 2016, Alle udgivelser i serien: Ferie- og forretningsrejser, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Tallene er baseret på en interviewundersøgelse, som er en del af en årlig EU-turismeundersøgelse, der har til formål at beskrive danskernes rejsemønster. Undersøgelsen er baseret på en tilfældigt udvalgt stikprøve med herboende danskere i alderen 15 år +., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ferie- og forretningsrejser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19633

Nyt

NYT: 16 pct. flere husstande end for en generation siden

14. februar 2022, 1. januar 2022 var der 2.788.291 husstande i Danmark, hvilket er 16 pct. flere end en generation tidligere i 1997, hvor der var 2.397.075 husstande. Fordelingen mellem husstandsstørrelserne er overordnet set uændret: 1-persons-husstande udgjorde i begge år lidt mere end en tredjedel (37 pct. i 1997 og 40 pct. i 2022), 2-personers-husstande udgjorde en tredjedel i både 1997 og 2022 (33 pct. i begge år), og de større husstande fordelte sig over den sidste tredjedel (hhv. 33 og 30 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam55n, Færre husstande, hvor der bor børn, I 2022 boede der børn i 28 pct. af husstandene, hvor den tilsvarende andel i 1997 var 31 pct. Dette samlede fald i løbet af perioden dækker over en lille stigning i husstande med børn bestående af 2 personer, fra 10 pct. i 1997 til 11 pct. i 2022, og et fald i alle større husstandsstørrelser. Fx boede der børn i 84 pct. af 3-personers-husstandene i 1997, og denne andel var faldet til 80 pct. i 2022. Flerpersons-husstande kan bestå af forskellige kombinationer af voksne og børn. Fx kan en 3-personers-husstand bestå af både en voksen og to børn eller to voksne og et barn. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam55n, Ulige fordeling af husstande med og uden børn på kommunalt niveau, Andelen af husstande, hvori der bor børn, varierede pr. 1. januar 2022 fra kommune til kommune. Fra en ret lav andel i fx Lolland Kommune med 19,8 pct. af husstandene til Egedal Kommune, hvor der i 39,9 pct. af husstandene boede børn. Fordelingen af husstande hhv. med og uden børn skal naturligvis ses i sammenhæng med kommunernes demografiske struktur og udvikling, idet kommuner, hvor befolkningen er gennemsnitligt ældre eller meget ung, har en større andel af husstande uden børn. Omvendt har kommuner med stigning i antal fødte og evt. tilflytning af børnefamilier en højere andel af husstande, hvor der også bor børn., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam55n, Husstande og familier 1. januar 2022, 14. februar 2022 - Nr. 46, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Husstande og familier, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Husstands- og familiestatistikkens grundlag er materiale fra det Centrale Personregister om alle personer, der 1. januar er tilmeldt registret med adresse i Danmark. I denne opgørelse er udeladt husstande med en ikke-fysisk adresse. For de fleste personer over 60 år har vi ikke oplysninger om deres forældre, dvs. at vi ikke kan afgøre, om de bor med dem. , Familier i befolkningsstatistikken er tilmeldt samme folkeregisteradresse og defineres ud fra de voksne på adressen. Ikke-hjemmeboende børn tæller dog også som deres egen familie. Er der kun en voksen på adressen udgør han/hun sin egen familie. Er der to voksne, der er gift/registreret partner eller har fælles barn er man en parfamilie. Hvis der kun er en mand og en kvinde på adressen, og der er mindre end 15 års aldersforskel og de ikke er søskende bliver de i statistikken til et samboende par. Er der mere end to voksne på adressen, er der pr. definition mindst to familier i husstanden. I husstande med mere end to voksne, dannes kun samboende par, hvis de øvrige voksne i husstanden indgår i gifte par, registrerede par eller par med fælles barn. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/38261

Nyt

NYT: Færre børn og unge har mistet en forælder

23. februar 2023, Pr. 1. januar 2023 var der 1.155.838 børn og unge under 18 år, hvoraf 3.386 (0,3 pct.) havde mistet sin mor og 7.407 (0,6 pct.) sin far. 87 havde mistet både mor og far. Sat i forhold til situationen for ti år siden er der tale om et fald, idet 0,4 pct. havde mistet sin mor i 2013 og 0,9 pct. sin far., Kilde: , www.statistikbanken.dk/brn9, Jo ældre børnene er, jo flere har mistet en forælder, Antallet af børn, som har mistet en forælder, stiger naturligt nok med børnenes alder. Det var således kun ganske få 0-årige, der havde mistet en forælder, hvorefter antallet var støt stigende med børnenes alder. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/brn9, Størstedelen af børnene bor med begge forældre, Langt de fleste børn havde to forældre registreret i den danske befolkning, nemlig 96 pct. - eller 1.110.820 børn - hvilket er på samme niveau som i 2013 (97 pct.). Andelen af disse, som også boede sammen med begge forældre, var 77 pct. for hele aldersgruppen 0-17 år, hvilket er en lille stigning i forhold til 2013, hvor 74 pct. af alle børn med to registrerede forældre også boede med begge forældre. Også her er der en udvikling over børnenes alder. Hvor 83 pct. af de 5-årige med begge forældre registreret boede sammen med begge forældre, var denne andel 65 pct. for de 15-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/brn9, 21 pct. bor hos mor, Børn, som ikke bor med begge forældre, kan bo hos enten sin mor, sin far eller være udeboende. Blandt alle 0-17-årige boede 21 pct. hos mor og hendes eventuelle partner, 4 pct. boede hos far og dennes eventuelle partner, og 1 pct. af de 0-17-årige var udeboende. Også fordelingen mellem disse familietyper ændres med børnenes alder, idet 17 pct. af de 5-årige boede hos mor og 2 pct. hos far og disses eventuelle partnere. For de 15-årige var andelene hhv. 29 og 6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/brn9, Husstande, familier og børn 1. januar 2023, 23. februar 2023 - Nr. 59, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. februar 2024, Alle udgivelser i serien: Husstande, familier og børn, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Husstands-, familie- og børnestatistikkernes grundlag er materiale fra det Centrale Personregister om alle personer, der 1. januar er tilmeldt registret med adresse i Danmark., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40216

Nyt

NYT: Normeringen for børnehaven går lidt frem i 2019

23. september 2020, Normeringstallene (antal børn pr. voksen) på det kommunale og selvejende dagtilbudsområde for 2019 var for de 3-5-årige (børnehave) 6,1, hvilket er en fremgang fra 6,2 i 2018. For de 0-2-årige (vuggestue) var normeringstallet på 3,1, hvilket er uændret i forhold til året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/boern3, ., Flere børn og ansatte i 2019 sammenlignet med 2018, I 2019 var der en merindskrivning af vuggestuebørn på ca. 950 og af børnehavenbørn på ca. 1.850. Samlet set var der tale om en merindskrivning på ca. 2.800 børn i landets daginstitutioner, hvilket i forhold til 2018 gav et forøget antal børn på 1,3 pct. på tværs af vuggestuerne og børnehavehaverne.Tilsvarende var der ansat flere pædagogiske medarbejdere i de kommunale og selvejende vuggestuer og børnehaver i 2019 sammenlignet med 2018. Samlet var der, for ledere, pædagoger og medhjælpere, ansat ca. 850 pædagogiske medarbejdere mere, hvilket svarer til en forøgelse på 1,8 pct. Merindskrivningen af de ca. 2.800 børn ville med 2019-normeringer forudsætte meransættelse af ca. 620 pædagogiske medarbejdere. Da der var ansat ca. 850 flere, var der således en reel fremgang på ca. 230 ansatte i dagtilbudsområdet. De angivne tal for børn og ansatte er i "fuldtids- og helårsækvivalente"., Hvornår flytter et barn fra vuggestue til børnehave?, På tværs af landets kommuner, er der forskel på hvornår et barn flyttes fra en vuggestue til en børnehave. Den kommune, der flytter børnene tidligst, er Brøndby Kommune, som flytter børnene, når de er to år og otte måneder. I Tårnby, Vallensbæk og Fredericia flyttes børnene til gengæld først, når de er tre år og en måned. For hovedparten af landets kommuner, nemlig 53 kommuner, sker skiftet fra vuggestue til børnehave når barnet fylder tre år. Den enkelte kommunes flyttetidspunkt fremgår af oversigten over de beregningsvariable, som Danmarks Statistik benytter i forbindelse med normeringsberegningerne. Se link under figuren., Kilde: Beregningsvariable for 2019 - kan downloades , Fordelingsnøgler i forbindelse med beregning af dagtilbud i 2015-2019, (xlsx)., Siden 2008 er antallet af dagplejebørn halveret, I 2019 blev der på dagplejeområdet passet 31.000 børn af 9.400 dagplejere. Dette giver en normering på 3,3 dagplejebørn pr. dagplejer, hvilket er det samme som for 2018., Ses der på antallet af dagplejebørn, er der siden 2008 sket en halvering, idet der i 2008 var 63.500 dagplejebørn og i 2019 kun 31.000 dagplejebørn. I forhold til det samlede antal af 0-2-årige i befolkningen de pågældende år, udgjorde dagplejebørnene 31 pct. af disse i 2008, mod 17 pct. i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, , , pas22, og , boern2, ., Børnepasning før skolestart 2019, 23. september 2020 - Nr. 356, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2021, Alle udgivelser i serien: Børnepasning før skolestart, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på både kommunalt og forældrebestyrelse niveau i forhold til antal børn, og beregnes for kommunale og selvejende daginstitutioner, ved at dividere antal børn med personale, begge i fuldtidsenheder. Det er kun pædagogisk personale som pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter mv., der medregnes. Normeringstallet er opgjort som en brutto-normering, hvor personalets samlede opgaver som børnetid, forældresamtaler mv. indgår i opgørelsen, og der tages ikke højde for åbningstider. Hverken for børn eller personale fratrækkes sygdom eller ferie, men for personalet foretages barselskorrektion. Vikarforbrug og støttepersonale indgår også i normeringsberegningen., Tal for privatinstitutioner opgøres separat, og udgives som statistikken PBOERN dog uden normeringsberegning., Læs mere om metoden i , statistikdokumentationen, . Se også , emnesiden, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Børnepasning før skolestart, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31992

Nyt

NYT: Færre børnefamilier delt i 2014

27. maj 2015, Færre forældrepar med fælles børn flyttede fra hinanden i 2014. 26.000 børn på 0-16 år boede i starten af 2014 med begge deres forældre, men kun med én forælder i slutningen af 2014. Det er 1.000 færre end året forinden og 2.000 færre end i 2012. I alt 16.600 forældrepar, der boede sammen ved årets start, boede ikke længere sammen ved udgangen af 2014, og det er 1.100 færre end for to år siden., Færre børn i Danmark, Der er i dag (1. januar) 1.169.000 børn under 18 år og 664.000 børnefamilier med hjemmeboende børn under 18 år. Det er 7.500 færre børn og 2.800 færre børnefamilier end sidste år, og dermed fortsættes den trend med færre børn og børnefamilier, som der har været siden 2009 for børnenes vedkommende og siden 2010 for børnefamilierne., Flest forældre flytter fra hinanden, når børnene er 1-2 år, Andelen af børn, der oplevede, at far og mor flyttede fra hinanden, er faldet fra 3,4 pct. i 2012, til 3,3 pct. i 2013 til 3,2 pct. i 2014. Flest forældre flytter fra hinanden, mens børnene er 1-2 år, hvorefter andelen falder med børnenes alder. Andelen af børn, der oplevede, at forældrene flyttede fra hinanden i 2014, er for næsten alle aldersgrupper lavere end i 2012. , Lavere risiko for opbrud, hvis man er gift, 2,7 pct. af de børnefamilier, hvor far og mor var gift med hinanden i starten af året, blev brudt i 2014. Hvor forældrene ikke var gift, gik 6,8 pct. fra hinanden. Dermed er risikoen for brud to en halv gange så stor, når forældrene ikke har giftet sig. Jo ældre de fælles børn er, jo større en andel af de samlevende forældre er gift. Hvor ældste fælles barn er nul år, er 41 pct. af forældrene gift, mens 91 pct. af forældre, hvor ældste barn er 16 år, er gift. Samlet var 78 pct. af forældre med fælles hjemmeboende børn under 17 år gift i starten af 2014. I 2008 var dette tal 81 pct., Flere bliver skilt samme år som bruddet, Af de forældre-ægtepar, som er flyttet fra hinanden, er det i 2014 en langt højere andel, der også når at blive skilt samme år, end før 2013. Det skyldes, at man siden 1. juli 2013 har kunnet søge om skilsmisse uden en forudgående separationsperiode. Af de brudte forældre-ægtepar i 2014, hvor der ikke er dødsfald indblandet, er det 54 pct., der når at blive skilt samme år, hvor det kun var 15 pct. i 2008. , Flere skilsmisser, I marts kunne Danmarks Statistik for andet år i træk offentliggøre meget højere skilsmissetal end i de foregående år. Denne offentliggørelse viser dog, at de høje skilsmissetal ikke har betydet en stigning i antallet af børn eller børnefamilier, der oplevede brud i løbet af disse år., Børnefamilier 1. januar 2015, 27. maj 2015 - Nr. 255, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Børnefamilier, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken er baseret på 0-16-årige og deres forældres folkeregisteradresser, dvs. at et brud eller et skift i familien alene opgøres ud fra forældrenes adresse i starten og slutningen af året., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19220

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation