Forside

Søgeresultat

Viser resultat 8661 - 8670 af 9265

NYT: Formueindkomst øger nationalindkomsten

30. september 2021, Danmarks bruttonationalindkomst (BNI) var i 2020 på 2.408 mia. kr. Det er en nedjustering på 2,3 mia. kr. i forhold til opgørelsen i juni-versionen af nationalregnskabet. Bruttonationalproduktet (BNP) udgjorde 2.330 mia. kr. i 2020 og er 78,6 mia. kr. lavere end BNI. Især et pænt overskud af formueindkomst fra udlandet på 87,3 mia. kr. gør BNI større end BNP. Formueindkomst fra udlandet er afkast af danskernes investeringer i udlandet. Modtaget formueindkomst fra udlandet udgjorde således 177,9 mia. kr. i 2020, mens formueindkomst betalt til udlandet kun udgjorde 90,6 mia. kr. I denne opgørelse af nationalregnskabet er BNP og forsyningsbalancens øvrige hovedstørrelser ikke reviderede, og det samme gælder bl.a. også branchefordelt produktion, bruttoværditilvækst (BVT) og beskæftigelse. Denne udgave af september-versionen indeholder dog ekstraordinært også en revision af bruttofaktorindkomsten (BFI) i 2020 som følge af reviderede produktionssubsidier. Se mere under , særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan2, Bruttonationalindkomsten indeholder formue og løn fra udlandet, Forskellen på BNI og BNP udgøres ud over formueindkomst også af lønindkomst og skatter fra og til udlandet. Det er dog formueindkomsten, der både forklarer det meste af forskellen herunder ændringer i forskellen fra år til år. Overskuddet for formueindkomsten skal især ses i lyset af, at Danmark gennem de seneste ti år har opbygget en positiv udlandsformue. Indtil 2009 var nettoformuen i forhold til udlandet tæt på 0 eller negativ, mens den i 2020 var på over 1.500 mia. kr., Danmarks bidrag til EU afhænger i høj grad af BNI, I 2020 var nettobidraget til EU på 15,5 mia. kr., hvor de samlede udgifter var på 25,2 mia. kr. Den største udgift, den såkaldte BNI afgift, udgjorde i 2020 83 pct. af de samlede udgifter til EU, svarende til 21 mia. kr. De resterende udgifter består bl.a. af toldopkrævninger på vegne af EU, ., For indtægterne er subsidierne den største post. Subsidierne udgør 70 pct. af de samlede indtægter fra EU. De samlede indtægter fra EU var i 2020 på 9,8 mia. kr., Hurtigt og nemt overblik over dansk økonomi, Danmarks Statistik har samlet , et udvalg af indikatorer, som til sammen giver et overordnet billede af tilstanden i dansk økonomi. Fx indgår , den offentlige saldo, den danske udenrigshandel og selvfølgelig BNP i Danmarks Statistiks økonomiske dashboard, som du finder på vores hjemmeside: , Et overblik over dansk økonomi, . , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revisioner af nationalregnskabet, Med denne udgave af nationalregnskabet offentliggøres reviderede tal for 2019-2020. , I denne opgørelse opdateres blandt andet finansielle konti, sektorregnskab, den offentlige saldo og bruttonationalindkomsten (BNI). BNP og forsyningsbalancens hovedstørrelser er uændrede i denne opgørelse, , og det samme gælder bl.a. også branchefordelt produktion, bruttoværditilvækst (BVT) og beskæftigelse, . Der er som planlagt indarbejdet nye oplysninger for formueindkomst, finansielle poster og indkomstskat. Ekstraordinært er der i denne opgørelse også indarbejdet nye oplysninger om produktionssubsidier og kapitaloverførsler., Ekstraordinær revision af offentlige finanser, De offentlige finanser er ekstraordinært blevet revideret for 2020, hvad angår kapitaloverførsler og andre produktionssubsidier. Den ekstraordinære revision er en følge af de specielle forhold, som har gjort sig gældende i relation til COVID-19-krisen. En følge af den ekstraordinære revision er, at underskuddet på de offentlige finanser for 2020 er nedjusteret siden juni-versionen, som udkom 3. juni 2021, så underskuddet nu udgør 4,3 mia. kr. Det er en forbedring på 9,7 mia. kr. Heraf relaterer 7,3 mia. kr. sig til den ekstraordinære revision, mens de resterende 2,4 mia. kr. kan tilskrives ordinære revisioner. Uden den ekstraordinære revision ville underskuddet altså have været opgjort til 11,6 mia. kr. Revisionen påvirker flere dele af nationalregnskabet herunder det sektorfordelte nationalregnskab samt input-outputtabellerne, der offentliggøres 30. september. BNP er ikke påvirket af den ekstraordinære revision. Revisionen er yderligere beskrevet på , Ekstraordinær revision af offentlige finanser september 2021 (pdf), ., Ekstra usikkerhed i 2020 pga. COVID-19, Opgørelsen af det danske nationalregnskab for 2020 er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Det skyldes i høj grad, at kildedata for 2020 er behæftet med større usikkerhed end normalt. Erhvervsstatistikker er helt centrale kilder til opgørelsen af nationalregnskabet, som fx , firmaernes køb og salg, til de foreløbige opgørelser. Når disse statistikker samt fortolkningen og brugen af dem er udfordret som følge af de særlige omstændigheder, har det en afsmittende effekt på især de første nationalregnskabsopgørelser. Det har derfor også være nødvendigt at bruge et større omfang af supplerende indikatorer end normalt. Det er klart vanskeligere at opstille et robust helhedsbillede af økonomien i 2020 på baggrund af det øgede omfang af forskellige datakilder. Præcisionen af nationalregnskabsopgørelserne for 2020 vurderes derfor at være mindre end ønsket. På denne baggrund har Danmarks Statistik besluttet at offentliggøre 2020 på et mere aggregeret niveau af data for 2020. Der offentliggøres således på nationalregnskabets 19a2-branchegruppering og forbruget offentliggøres på nationalregnskabets 11-gruppering. Læs mere i , arbejdspapiret (pdf), i afsnittet , Revisioner af nationalregnskaberne for 2019 og 2020, ., COVID-19-støtteordninger, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker tallene forskelligt. Læs hvordan ordningerne påvirker nationalregnskabsberegningerne i vores notater om COVID-19 under , dst.dk/nationalregnskab, ., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 20. september i statistikbanken. , Nationalregnskab (år) 2019-2020 september-version, 30. september 2021 - Nr. 354, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/35395

Nyt

NYT: Fortsat uændret bruttoledighed

29. maj 2019, Fra marts til april faldt antallet af bruttoledige personer omregnet til fuld tid med 300 til 103.000. Ledighedsprocenten ligger således uændret på 3,7 pct. af arbejdsstyrken for årets fire første måneder. De tal, der omtales i denne offentliggørelse, er sæsonkorrigeret, med mindre andet er nævnt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, og , aku105, ., 161.000 ledige ifølge , Arbejdskraftundersøgelsen, (AKU), I april var der 161.000 AKU-ledige i alderen 15-74 år, hvilket svarer til 5,3 pct. af arbejdstyrken, når den opgøres ifølge AKU., Opgørelsen af AKU-, brutto- og nettoledigheden, Danmarks Statistik opgør arbejdsløshed i henhold til to forskellige ledighedsbegreber: Den stikprøvebaserede AKU-ledighed og den registerbaserede bruttoledighed. Her er der forskelle både i population og opgørelsesmetode. AKU-ledigheden måler antallet af 15-74-årige personer, der ved en interviewundersøgelse selv har oplyst, at de ikke har et arbejde, men søger og kan påbegynde et arbejde. Bruttoledigheden er en registerbaseret opgørelse, hvor 16-64-årige, som har modtaget dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, og som samtidig vurderes at være jobparate, omregnes til fuldtid. Bruttoledigheden består af de nettoledige og de ledige, der er i aktivering., Anvendelsen af AKU- og bruttoledigheden, Du kan anvende AKU til internationale sammenligninger, fordi undersøgelsen laves på samme måde i hele EU og en række andre lande. AKU kan ikke belyse udviklingen fra måned til måned, fordi den er baseret på et glidende gennemsnit over tre måneder. Bruttoledigheden er særligt velegnet til at belyse udviklingen fra måned til måned, på kommuneniveau og inden for A-kasser., Bruttoledigheden nærmest uændret, mens AKU-ledigheden er steget, Indtil sommeren 2016 var bruttoledigheden svagt faldende, hvilket blev efterfulgt af mindre stigninger frem mod juli 2017. Disse stigninger skyldtes i høj grad tilsvarende stigninger i antallet af integrationsydelsesmodtagere, som overgik til at blive vurderet jobparate i samme periode. Den forholdsvis store stigning fra juni til juli 2017 skyldes sandsynligvis, at antallet af ledige dagpengemodtagere synes overvurderet i de første måneder efter overgangen til den nye datakilde (FLEUR) fra og med 1. juli 2017. Fra juli 2017 til januar 2019 havde bruttoledigheden igen en faldende tendens, hvilket resulterede i, at bruttoledigheden for januar 2019 nåede det laveste niveau siden februar 2009. Fra januar til april i år har bruttoledigheden ligget uændret omkring de 103.000. AKU-ledigheden har været mere svingende end bruttoledigheden, men de store udsving i 2016 skal dog tages med et vist forbehold pga. en lavere svarprocent i undersøgelsen i dette år. AKU-ledigheden har generelt vist en faldende tendens igennem 2017 og frem til oktober 2018. Fra oktober 2018 til april 2019 er AKU-ledigheden steget med 16.000 personer., Sæsonkorrigerede bruttoledige fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele samt AKU-ledige, , Ledige, Ledigheds-pct., 1, , 2019, 2019, , Jan., Feb., Mar., Apr., Jan., Feb., Mar., Apr., , 1.000 personer, pct., Bruttoledige, 103,0, 103,1, 103,3, 103,0, 3,7, 3,7, 3,7, 3,7, Nettoledige, 84,6, 84,9, 85,2, 84,8, 3,0, 3,1, 3,1, 3,1, Dagpengemodtagere, 68,3, 68,9, 69,4, 69,5, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 16,2, 16,1, 15,8, 15,3, •, •, •, •, Aktiverede, 18,4, 18,1, 18,1, 18,2, •, •, •, •, Dagpengemodtagere, 9,7, 9,7, 9,9, 10,1, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 8,7, 8,4, 8,3, 8,1, •, •, •, •, Mænd, 49,7, 49,9, 49,9, 49,9, 3,5, 3,5, 3,5, 3,5, Kvinder, 53,3, 53,2, 53,4, 53,2, 4,0, 4,0, 4,0, 4,0, 16-24 år, 7,8, 7,7, 7,6, 7,6, 2,0, 1,9, 1,9, 1,9, 25-29 år, 20,3, 20,3, 20,4, 20,4, 7,0, 7,0, 7,0, 7,1, 30-39 år, 27,8, 27,8, 27,8, 27,6, 4,9, 4,9, 4,9, 4,9, 40-49 år, 19,7, 19,7, 19,8, 19,7, 3,0, 3,0, 3,0, 3,0, 50-59 år, 19,5, 19,6, 19,7, 19,7, 3,0, 3,0, 3,0, 3,0, 60-64 år, 7,8, 7,9, 8,1, 8,1, 3,7, 3,8, 3,8, 3,9, Byen København, 18,5, 18,5, 18,8, 18,7, 4,4, 4,4, 4,4, 4,4, Københavns omegn, 10,1, 10,1, 10,2, 10,0, 3,8, 3,9, 3,9, 3,8, Nordsjælland, 6,2, 6,2, 6,2, 6,2, 2,8, 2,9, 2,9, 2,8, Bornholm, 0,7, 0,7, 0,7, 0,6, 4,4, 4,3, 4,3, 3,7, Østsjælland, 3,5, 3,5, 3,6, 3,6, 2,9, 2,9, 3,0, 3,0, Vest- og Sydsjælland, 10,3, 10,3, 10,2, 10,3, 3,9, 3,9, 3,9, 3,9, Fyn, 9,3, 9,3, 9,3, 9,2, 4,1, 4,1, 4,1, 4,1, Sydjylland, 11,0, 11,0, 11,0, 11,0, 3,2, 3,2, 3,2, 3,2, Østjylland, 15,9, 15,9, 16,0, 16,1, 3,7, 3,7, 3,7, 3,7, Vestjylland, 6,0, 6,0, 6,0, 6,1, 2,9, 2,9, 3,0, 3,0, Nordjylland, 11,4, 11,5, 11,3, 11,3, 4,1, 4,2, 4,1, 4,1, AKU-ledige, 158,0, •, •, 161,0, 5,2, •, •, 5,3, 1, For bruttoledighedens vedkommende udregnes ledighedsprocenterne i forhold til den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik for de 16-64-årige, der senest er opgjort med reference til ultimo november 2017. For AKU-ledighedens vedkommende udregnes ledighedsprocenterne i forhold til den løbende opgørelse af arbejdsstyrken ifølge selvsamme AKU-undersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, , , aus08, og , aku105, ., Lidt færre nettoledige, Fra marts til april faldt nettoledigheden med 400 fuldtidspersoner til 84.800, mens antallet af aktiverede ledige steg med 100 fuldtidspersoner til 18.200., Stort set uændret bruttoledighed for begge køn, Fra marts til april faldt bruttoledigheden med 200 fuldtidspersoner for kvinderne og med 100 for mændene. Dette medførte uændrede ledighedsprocenter for såvel mænd som kvinder. Herefter lå ledighedsprocenten fortsat på 3,5 pct. for mændene og på 4,0 pct. for kvinderne i marts. , Stigende ledighedsprocent for de 25-29-årige og for de 60-64-årige, Fra marts til april steg ledighedsprocenten for de 25-29-årige og for de 60-64-årige hver især med 0,1 procentpoint, mens den forblev uændret for de øvrige alders-grupper. Herefter var det fortsat de 16-24-årige, der havde den laveste ledighedsprocent med 1,9 pct., og de 25-29-årige havde den højeste ledighedsprocent med 7,1 pct. i april. I forbindelse med de aldersfordelte ledighedsprocenter bør det bemærkes, at ledighedsprocenten for de 60-64-årige bliver overvurderet en anelse pga. den ændrede folkepensionsalder, der medfører, at personer, der fylder 65 år i første halvår af 2019, kan fortsætte som bruttoledige til de fylder 65 ½ år, mens ledighedsprocenten fortsat kun beregnes i forhold til de 60-64-årige i arbejdsstyrken. , Faldende ledighedsprocent på Bornholm, Fra marts til april faldt ledighedsprocenten på Bornholm med 0,6 procentpoint. I Københavns omegn og Nordsjælland faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint, mens den var uændret i de øvrige otte landsdele. Herefter var ledighedsprocenten i april fortsat lavest i Nordsjælland med 2,8 pct., mens Byen København havde landets højeste ledighedsprocent på 4,4 pct., Arbejdsløsheden (md.) april 2019, 29. maj 2019 - Nr. 209, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. juni 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdsløsheden (md.), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør på baggrund af et mindre detaljeret og mindre opdateret datagrundlag en hurtig, månedlig ledighedsindikator omkring 12 dage efter udgangen af referencemåneden. Ledighedsindikatoren er en tidlig indikation af, hvad bruttoledighedsstatistikken (denne offentliggørelse) for samme måned vil vise ca. 18 dage senere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27522

Nyt

NYT: Store forskelle i ledigheden - især i Storkøbenhavn

19. juni 2015, For sjette år i træk har Allerød Kommune landets laveste ledighedsprocent, mens det i den anden ende af skalaen er femte år i træk, at Ishøj Kommune har landets højeste ledighedsprocent. I 2014 var bruttoledigheden højest i Ishøj (9,6 pct. af arbejdsstyrken), Lolland (7,2 pct.), Læsø (7,2 pct.), Albertslund (7,2 pct.) og Høje-Taastrup (6,9 pct.). Lavest var ledigheden i Allerød (2,4 pct.), Hørsholm (3,0 pct.), Skanderborg (3,0 pct.), Varde (3,1) og Rudersdal (3,1 pct.)., Den samlede ledighed er faldet til 5,0 pct., Som følge af krisen blev bruttoledigheden mere end fordoblet fra 2008 til 2010, herefter lå den stabilt omkring de 160.000, svarende til ca. 6,0 pct. af arbejdsstyrken, fra 2010 til 2012. Fra 2012 til 2013 faldt ledigheden med 8.200 til 153.100, mens den det seneste år fra 2013 til 2014 er faldet med yderligere 19.600 til et niveau på 133.500, svarende til 5,0 pct. , Den gennemsnitlige ledighedsvarighed er svagt faldende, Antallet af personer, som var berørt af ledighed, er faldet med 47.900 til 378.600 fra 2013 til 2014, svarende til et fald på 11,2 pct. Det føromtalte ledighedsfald på 19.600 (målt i fuldtidspersoner), ligeledes fra 2013 til 2014, svarer derimod til et fald på 12,8 pct. Denne forskel skyldes, at den gennemsnitlige varighed af personernes ledighed er faldet lidt fra 2013 til 2014., 11.500 færre nettoledige over det seneste år, Bruttoledigheden består af de nettoledige og de aktiverede, der er jobparate. Fra 2013 til 2014 er antallet af nettoledige dagpengeberettigede faldet med 9.600, tilsvarende er de nettoledige kontanthjælpsberettigede faldet med 1.900., 8.100 færre aktiverede der vurderes jobparate over det seneste år, Fra 2013 til 2014 er antallet af aktiverede dagpengeberettigede faldet med 4.400, tilsvarende er antallet af aktiverede kontanthjælpsberettigede, der samtidig vurderes at være jobparate, faldet med 3.700., Mændene har oplevet det største ledighedsfald fra 2013 til 2014, Kønsforskellen i ledighedsprocenten er øget en anelse fra 2013 til 2014. Mens ledigheden for mændene er faldet med 0,8 procentpoint til 4,9 pct., er den tilsvarende kun faldet med 0,6 procentpoint til 5,2 pct. for kvinderne., Fuldtidsledige, fordelt efter ledighedsgrad, , Ledighedsgrad i årene, Fuldtids-ledige, Fuldtids-ledige, Gns., ledig-, Ledige, personer, , 0,001, -0,200 , 0,201, -0,400, 0,401, -0,600, 0,601, -0,800, 0,801, -1,000, i alt, , heds-, grad, i alt, , antal, pct., grad, antal, 2008, 13, 267, 17, 805, 14, 867, 11, 294, 15, 924, 73, 157, 2,6, 0,259, 282, 204, 2009, 15, 649, 26, 496, 27, 785, 25, 262, 35, 066, 130, 259, 4,8, 0,331, 393, 496, 2010, 15, 063, 29, 132, 32, 090, 30, 001, 57, 200, 163, 487, 6,1, 0,381, 429, 482, 2011, 15, 405, 28, 562, 31, 717, 30, 262, 53, 320, 159, 265, 6,0, 0,376, 423, 791, 2012, 15, 126, 28, 704, 32, 615, 31, 164, 53, 667, 161, 277, 6,1, 0,376, 428, 399, 2013, 15, 646, 29, 528, 32, 234, 28, 742, 46, 961, 153, 110, 5,8, 0,359, 426, 479, 2014, 13, 888, 25, 752, 28, 269, 25, 826, 39, 807, 133, 542, 5,0, 0,353, 378, 599, , pct., , , , 2008, 18,1, 24,3, 20,3, 15,4, 21,8, 100,0, •, •, •, 2009, 12,0, 20,3, 21,3, 19,4, 26,9, 100,0, •, •, •, 2010, 9,2, 17,8, 19,6, 18,4, 35,0, 100,0, •, •, •, 2011, 9,7, 17,9, 19,9, 19,0, 33,5, 100,0, •, •, •, 2012, 9,4, 17,8, 20,2, 19,3, 33,3, 100,0, •, •, •, 2013, 10,2, 19,3, 21,1, 18,8, 30,7, 100,0, •, •, •, 2014, 10,4, 19,3, 21,2, 19,3, 29,8, 100,0, •, •, •, Fuldtidsledige, fordelt efter ydelsestype, køn og alder., , Fuldtidsledige, Ledighedsprocenter, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, , antal, pct., Bruttoledige, 163, 487, 159, 265, 161, 277, 153, 110, 133, 542, 6,1, 6,0, 6,1, 5,8, 5,0, Nettoledige, 113, 908, 108, 332, 118, 806, 117, 419, 105, 926, 4,2, 4,1, 4,5, 4,4, 4,0, Dagpengemodtagere, 96, 427, 89, 497, 98, 169, 87, 301, 77, 746, •, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 17, 481, 18, 835, 20, 637, 30, 118, 28, 180, •, •, •, •, •, Aktiverede, 49, 579, 50, 933, 42, 471, 35, 691, 27, 616, •, •, •, •, •, Dagpengemodtagere, 34, 241, 38, 104, 30, 577, 20, 797, 16, 374, •, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 15, 338, 12, 829, 11, 894, 14, 894, 11, 242, •, •, •, •, •, Mænd, 96, 403, 85, 894, 83, 695, 78, 927, 66, 761, 6,9, 6,2, 6,1, 5,7, 4,9, Kvinder, 67, 084, 73, 370, 77, 582, 74, 183, 66, 781, 5,2, 5,7, 6,0, 5,8, 5,2, 16-24 år, 17, 498, 16, 548, 16, 589, 16, 202, 10, 732, 4,7, 4,5, 4,5, 4,4, 2,9, 25-29 år, 21, 314, 21, 144, 22, 113, 22, 897, 18, 969, 9,0, 8,9, 9,2, 9,3, 7,7, 30-34 år, 21, 819, 21, 201, 21, 407, 20, 259, 18, 646, 7,6, 7,6, 7,9, 7,7, 7,1, 35-39 år, 21, 344, 20, 495, 20, 102, 18, 847, 17, 016, 6,3, 6,2, 6,3, 6,0, 5,4, 40-44 år, 20, 520, 19, 059, 18, 768, 17, 788, 15, 756, 5,9, 5,6, 5,6, 5,3, 4,7, 45-49 år, 19, 432, 19, 410, 19, 559, 18, 388, 16, 101, 5,6, 5,4, 5,4, 5,1, 4,5, 50-54 år, 16, 779, 16, 302, 16, 563, 16, 072, 15, 041, 5,5, 5,3, 5,3, 5,1, 4,7, 55-59 år, 17, 379, 17, 502, 17, 858, 15, 051, 13, 604, 6,2, 6,2, 6,3, 5,3, 4,8, 60-64 år, 7, 402, 7, 603, 8, 317, 7, 605, 7, 676, 4,3, 4,5, 4,9, 4,4, 4,5, Arbejdsløsheden (år) 2014, 19. juni 2015 - Nr. 302, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdsløsheden (år), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23361

Nyt

NYT: Mange danske selvstændige har ansatte

18. april 2018, Blandt 15-64-årige beskæftigede havde Danmark den laveste andel selvstændige i EU i fjerde kvartal 2017. Til gengæld genererer en stor del af danske selvstændige lønmodtagerjobs i kraft af at have ansatte i deres virksomheder. Det gjorde sig gældende for 43,5 pct. Estland var med 47,7 pct. det EU-land, der havde den største andel selvstændige med ansatte. Derefter fulgte Tyskland, Ungarn og så Danmark, som havde den fjerdestørste andel selvstændige med ansatte. I Rumænien var langt størstedelen af de selvstændige omvendt soloselvstændige, idet blot 6,9 pct. af de selvstændige havde ansatte. Herefter var der et spring op til Storbritannien, som med 15,4 pct. havde den næstlaveste andel selvstændige med ansatte. I EU som helhed havde 28,7 pct. af de selvstændige ansatte., Danmark har lavest andel selvstændige i EU blandt landets beskæftigede, 7,5 pct. af danske beskæftigede arbejdede som selvstændige, mens det var tilfældet for 13,6 pct. af samtlige beskæftigede i hele EU. Luxembourg, Sverige og Tyskland havde i nævnte rækkefølge de næstlaveste andele af selvstændige - nemlig mellem 8 og 9 pct. af de beskæftigede. Grækenland havde en særligt høj andel, idet næsten hver tredje af de beskæftigede arbejdede som selvstændig. I Italien, som havde den næsthøjeste andel, arbejdede hver femte af de beskæftigede som selvstændig. , Danmark har højest andel lønmodtagere i EU blandt beskæftigede, Kun en ganske lille andel af de beskæftigede arbejder som andet end selvstændige og lønmodtagere. På EU-niveau drejer det sig om ca. 1 pct. medhjælpende familiemedlemmer. Da Danmark havde den laveste andel selvstændige blandt beskæftigede, havde vi dermed ikke overraskende den største andel lønmodtagere i EU i fjerde kvartal 2017. 92,2 pct. af de beskæftigede danskere var lønmodtagere, hvilket var 6,6 procentpoint højere end EU-gennemsnittet på 85,6 pct. , Lønmodtageres andel af befolkningen højest i Danmark og EU-nabolande, Danmark, Sverige og Tyskland er de lande, hvor lønmodtagere mellem 15 og 64 år udgjorde den største del af befolkningen i samme aldersgruppe i fjerde kvartal 2017. I Sverige udgjorde lønmodtagerne 70,0 pct. af aldersgruppen, i Tyskland 69,1 og i Danmark 68,7 pct. Den høje lønmodtagerandel i Danmark, som AKU viser, understøttes af , Beskæftigelse for lønmodtagere, (BFL). Denne statistik viste, at 69,6 pct. af den danske befolkning i aldersgruppen 16-64 år havde et lønmodtagerjob i fjerde kvartal 2017. Hvor AKU's opgørelse i denne artikel måler andelen, der er lønmodtagere i deres hovedjob, opgør BFL andelen af alle registrerede lønmodtagerjobs, dvs. også bijobs., Højest beskæftigelsesfrekvens i Sverige, Hvis man ikke blot ser på lønmodtageres andel af befolkningen, men på alle de beskæftigedes befolkningsandel, dvs. inklusive selvstændige og medarbejdende familiemedlemmer, får man beskæftigelsesfrekvensen. Sverige havde EU's højeste beskæftigelsesfrekvens blandt 15-64-årige på 76,6 pct. Herefter fulgte Nederlandene, Tyskland, Estland og derefter Danmark på en femteplads med 74,6 pct. Grækenland havde den laveste beskæftigelsesfrekvens i EU på 53,4 pct., Andele af lønmodtagere, selvstændige, selvstændige med ansatte samt beskæftigelsesfrekvensen, , 15-64-årige. 4. kvt. 2017, EU-lande, , Lønmodtageres, andel af, beskæftigede, Selvstændiges , andel af , beskæftigede, Andel af , selvstændige , med ansatte, Lønmodtageres , andel af, befolkningen, Beskæftigelses-, frekvens, , pct., EU, 85,6, 13,6, 28,7, 58,2, 68,1, Danmark, 92,2, 7,5, 43,5, 68,7, 74,6, Sverige, 91,4, 8,5, 40,2, 70,0, 76,6, Tyskland, 90,9, 8,8, 45,0, 69,1, 76,0, Luxembourg, 90,6, 8,2, 35,6, 60,1, 66,3, Estland, 90,4, 9,4, 47,7, 68,2, 75,4, Ungarn, 90,1, 9,6, 44,0, 62,0, 68,8, Litauen, 89,0, 10,3, 23,2, 63,2, 71,0, Frankrig, 88,8, 10,9, 37,0, 57,8, 65,0, Finland, 88,7, 11,0, 31,5, 62,4, 70,4, Østrig, 88,5, 10,6, 43,3, 64,3, 72,7, Kroatien, 88,4, 10,4, 41,9, 52,7, 59,6, Bulgarien, 88,4, 10,9, 31,5, 59,7, 67,5, Cypern, 88,0, 11,7, 17,8, 58,1, 66,0, Letland, 86,9, 12,6, 39,1, 61,7, 71,0, Malta, 86,7, 13,2, 33,2, 60,1, 69,3, Belgien, 86,6, 12,8, 30,0, 55,6, 64,1, Portugal, 86,5, 13,2, 34,8, 59,5, 68,9, Slovenien, 86,4, 11,5, 33,3, 60,8, 70,3, Irland, 86,1, 13,3, 32,5, 58,8, 68,3, Storbritannien, 85,7, 13,9, 15,4, 63,8, 74,5, Slovakiet, 85,1, 14,9, 20,1, 56,5, 66,4, Nederlandene, 84,4, 15,3, 25,7, 64,4, 76,3, Spanien, 84,2, 15,4, 31,9, 51,8, 61,6, Tjekkiet, 83,7, 15,9, 18,7, 62,2, 74,3, Polen, 80,2, 17,5, 23,7, 53,2, 66,4, Italien, 78,2, 20,6, 27,4, 45,5, 58,2, Rumænien, 77,7, 15,8, 6,9, 49,3, 63,4, Grækenland, 66,8, 29,5, 25,0, 35,6, 53,4, Kilde: Eurostat, Labour Force Survey., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 4. kvt. 2017, 18. april 2018 - Nr. 156, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. august 2018, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25563

Nyt

NYT: Størst andel midlertidigt ansatte for unge og ældre

21. november 2024, Midlertidige ansættelser er mere udbredt blandt unge lønmodtagere i alderen 15-29 år end i andre aldersgrupper. 31 pct. af de 15-29-årige lønmodtagere var i tredje kvartal 2024 ansat på en midlertidig kontrakt. Til sammenligning var 16 pct. af de 65-74-årige midlertidigt ansatte, mens andelen var 10 pct. blandt lønmodtagere i alderen 30-44 år og 4 pct. blandt de 45-64-årige. Særligt de studerende har en høj andel, idet lidt under hver anden er midlertidigt ansat. Også når studerende fraregnes, er andelen af de 15-29-årige med midlertidige ansættelser højere end i nogen anden aldersgruppe, nemlig 24 pct., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku320a, Ca. hver fjerde af de midlertige ansættelser er selvvalgt, Andelen af lønmodtagere, der selv har ønsket midlertidigt arbejde, har ligget mellem 22 og 27 pct. siden tredje kvartal 2021. Selvvalgt midlertidigt arbejde er derved den næsthyppigste årsag til, at lønmodtagere har midlertidige ansættelser, kun overgået af strukturelle tidsbegrænsede stillinger. I tredje kvartal 2024 havde 23 pct. af de midlertidigt ansatte selv ønsket det, hvilket er et fald på 3 procentpoint sammenlignet med samme kvartal året før. 'Kan ikke finde fast arbejde' er den mindst hyppige årsag til midlertidige ansættelser, idet 14 pct. i tredje kvartal 2024 angiver dette som årsag. Andelen, der har angivet 'kan ikke finde fast arbejde' som årsag til midlertidigt arbejde har været tilnærmelsesvist uændret de seneste kvartaler, men er dog steget med 4 procentpoint siden første kvartal 2023. Lønmodtagere med midlertidige ansættelser har i de seneste tre år angivet tidsbegrænsede stillinger som den primære årsag til midlertidigt arbejde. Disse strukturelle tidsbegrænsede stillinger er jobtyper, der i deres natur ikke findes som fastansættelser, fx ph.d.-studerende, lærlinge, elever og projektansættelser., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, De 30-54-årige er oftere ufrivilligt i midlertidig beskæftigelse, 'Kunne ikke finde fast arbejde' var årsagen til, at mere end hver femte midlertidigt ansatte i aldersgruppen 30-54 år havde midlertidigt arbejde i tredje kvartal 2024. Strukturelle tidsbegrænsede stillinger var årsag til, at jobbet var midlertidigt for mere end 40 pct. af både de 15-29-årige og de 30-54-årige. For de 55-74-årige gjaldt det for 32 pct. Andelen af lønmodtagere, der selv har valgt midlertidigt arbejde, var mindst for de 30-54-årige med 15 pct. Blandt de ældste og yngste var andelen, der selv havde ønsket, at jobbet var midlertidigt, hhv. 40 pct. og 24 pct. af samtlige midlertidigt ansatte i aldersgrupperne., Midlertidigt ansatte og fastansatte, fordelt på alder i 3. kvt. 2024, , Strukturel, tidsbegrænset stilling, (elev, ph.d., projektansættelse o.l.), Kan ikke finde fast, arbejde, Har selv ønsket, midlertidigt arbejde, Andre årsager, , , Pct., 15-29 år (ekskl. studerende), 46,2, 14,8, 21,2, 17,8, 15-29 år (inkl. studerende), 41,4, 10,9, 23,7, 24,1, 30-54 år, 40,1, 22,2, 14,9, 22,9, 55-74 år, 31,7, …, 1, 39,5, 23,1, 1, Tallet er udeladt fra tabellen, da det er behæftet med usikkerhed på grund af et begrænset antal observationer., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Mange midlertidigt ansatte har en ansættelsesperiode på under et år, På tværs af aldersgrupper har 40 pct. af de midlertidigt ansatte en ansættelsesperiode på højest 12 måneder. Den yngste aldersgruppe har den laveste andel af korte, midlertidige ansættelser. Her har 22 pct. af de midlertidigt ansatte kontrakter på under seks måneder, mens 37 pct. har ansættelser på højest 12 måneder. For den ældste aldersgruppe har 34 pct. af de midlertidigt ansatte kontrakter på over tre år, hvilket er den største andel blandt de tre aldersgrupper. Blandt de 30-54-årige udgør kontrakter på over tre år derimod den laveste andel sammenlignet med de øvrige aldersgrupper med 27 pct., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, To nye statistikbanktabeller om arbejdskraftreserven, To nye statistikbanktabeller om arbejdskraftreserven gør det muligt at trække kvartalsvise tal om arbejdskraftreserven fordelt på beskæftigelsesstatus, køn, antal personer, antal fuldtidspersoner, andel af arbejdsstyrken og andel af den udvidede arbejdsstyrke. Tabel 550K viser ud over ledigheden hvor mange, der ikke klassificeres som ledige, men enten søger arbejde eller kan starte med det samme, eller bare gerne vil have et job. Disse tal vises i både antal personer og fuldtidsækvivalerede personer, for at tage højde for de enkeltes ønskede arbejdstid. Tabel AKU560K viser endvidere andelen af ledige og personer tæt på arbejdsmarkedet, som andel af henholdsvis arbejdsstyrken og den udvidede arbejdsstyrke. Derudover viser tabellerne også deltidsbeskæftigede, der ønsker at arbejde flere timer. Tallene strækker sig tilbage til 2008 og kan tilgås her: , www.statistikbanken.dk/aku550k, og , www.statistikbanken.dk/aku560k, . , Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2024, 21. november 2024 - Nr. 334, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. februar 2025, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49084

Nyt

NYT: Deltidsarbejde giver kort arbejdsuge på Bornholm

23. maj 2024, Lønmodtagerne i Vest- og Sydsjælland samt i Sydjylland havde i første kvartal 2024 de længste arbejdsuger med en gennemsnitlig normal ugentlig arbejdstid på omtrent 34 timer. Til sammenligning arbejdede bornholmerne i gennemsnit lidt under 29 timer ugentligt, hvilket skal ses i lyset af relativt mange deltidsansatte. Der er nemlig betydeligt mindre variation, når man sammenligner fuldtids- og deltidsansattes arbejdstider på tværs af landsdelene. Ser man alene på fuldtidsansatte, ligger den gennemsnitlige normale arbejdstid mellem 36 og 39 timer om ugen i alle landsdele. Det viser de nyeste tal fra Arbejdskraftundersøgelsen., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Selvstændige i Sydjylland har de længste arbejdsuger, Den gennemsnitlige normale arbejdstid for selvstændige er 41 timer om ugen, hvilket er lidt over otte timer mere end lønmodtageres gennemsnitlige arbejdstid. Fordelt på landsdele arbejder de selvstændige mest i Sydjylland med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 45 timer, derefter følger selvstændige på Fyn og i Østsjælland med hhv. 42,5 timer og 42 timer. I Nordsjælland har selvstændige de korteste arbejdsuger på i gennemsnit 38 timer., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Arbejdstiden er generelt faldet over en ti-årsperiode, I løbet af de sidste ti år er de beskæftigedes normale gennemsnitlige arbejdstid faldet. I første kvartal 2024 var arbejdstiden 33,5 timer om ugen, hvilket er lidt under 1,5 timer kortere end for ti år siden. Fuldtidsansattes normale ugentlige arbejdstid er blevet reduceret med 1 time, mens reduktionen over de seneste ti år er ca. en halv time for deltidsansatte. Det mest markante fald i arbejdstimer ses dog blandt selvstændige, som i gennemsnit arbejdede ca. 41,5 timer om ugen i første kvartal 2024, hvilket er en reduktion på 4 timer i forhold til 45,5 timer for ti år siden. Det hænger bl.a. sammen med en højere deltidsfrekvens blandt selvstændige i 2024, sammenlignet med for ti år siden., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, De fleste lønmodtagere har et fastsat antal timer i deres kontrakt, I Arbejdskraftundersøgelsen spørges der ud over normal arbejdstid også om den aftalte ugentlige arbejdstid. Aftalt arbejdstid refererer til de timer, der er specificeret i en ansættelseskontrakt, og derfor ses der her bort fra selvstændige. 90 pct. af de fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere har et specificeret antal timer i deres kontrakt, mens dette gælder for 73 pct. af deltidsansatte. Derudover har 18 pct. af deltidsansatte en kontrakt uden et fastlagt antal timer, hvilket kun er tilfældet for 7 pct. af fuldtidsansatte. 9 pct. af deltidsansatte arbejder uden en kontrakt, hvilket kun er tilfældet for 3 pct. af fuldtidsansatte. Mænd har i mindre omfang end kvinder en kontrakt, og hvis de har en kontrakt, er den i mindre grad tilbøjelig til at have et fastsat antal timer., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Unge deltidsansatte har i mindre grad timer specificeret i kontrakten, Hver anden 15-24-årige deltidsansatte har ikke kontrakter med aftalt arbejdstid. Dette skal ses i lyset af den store mængde studerende i aldersgruppen, der ofte arbejder fleksible timer, hvor arbejdstiden kan variere. Til sammenligning har de 45-54-årige deltidsansatte den højeste andel med aftalt arbejdstid, med 92 pct. Det er i brancherne , handel og transport mv., og , kultur, fritid og anden service,, at den største andel deltidsansatte uden et specificeret antal timer i deres kontrakt findes, med hhv. 62 pct. og 66 pct. Andelen af fuldtidsansatte med specificeret arbejdstid er mere jævnt fordelt, hvor omkring ni ud af ti har en specificeret arbejdstid. Brancherne , information og kommunikation, og , offentlig administration, undervisning og sundhed, , har den største andel aftalte arbejdstimer blandt fuldtidsansatte., Lønmodtagere med kontrakttimer efter branche og alder, 15-64 år. 1. kvt. 2024, , Andel fuldtidsansatte med kontrakttimer, Andel deltidsansatte med kontrakttimer, , pct., Alder, , , 15-24 år, 88,5, 50,1, 25-34 år, 93,2, 71,5, 35-44 år, 90,2, 86,4, 45-55 år, 88,7, 92,1, 56-64 år, 86,8, 88,3, Branche, , , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 83,0, …, 1, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 90,8, 77,1, Bygge og anlæg, 90,8, 78,1, Handel og transport mv., 88,8, 61,9, Information og kommunikation, 91,8, 72,5, Finansiering og forsikring, 84,3, 90,4, Ejendomshandel og udlejning, 88,8, 73,8, Erhvervsservice, 88,5, 75,7, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 91,5, 80,8, Kultur, fritid og anden service, 80,4, 66,2, 1, Observationen er for usikker til at kunne angives., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Særlige forhold ifm. denne offentliggørelse, Over de seneste to kvartaler er den opgjorte AKU-ledighed steget markant. Denne stigning kan i høj grad tilskrives en forlængelse af dataindsamlingsperioden, der blev implementeret i fjerde kvartal 2023. For at imødegå den faldende svarrate, har respondenterne nu fire i stedet for, som tidligere, to uger til at besvare spørgeskemaundersøgelsen. Denne ændring har medført en højere svarrate blandt især studerende og ledige, hvilket er med til at forøge det opgjorte AKU-ledighedsniveau, som i første kvartal 2024 ligger omkring et procentpoint højere end i tredje kvartal 2023, der var det sidste kvartal med kun to ugers dataindsamling., Kvartalvise data om hjemmearbejde er nu tilgængelige i Statistikbanken, En ny statistikbanktabel gør det muligt at trække kvartalsvise tal om hyppigheden af hjemmearbejde, fordelt på alder og køn. Tallene strækker sig tilbage til 2008 og kan tilgås her:, www.statistikbanken.dk/aku280k, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2024, 23. maj 2024 - Nr. 142, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. august 2024, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47870

Nyt

NYT: Nye biler kører 7,5 km længere pr. liter end i 2006

13. september 2016, I de seneste ti år har danskerne fået mange flere små biler, flere kører på diesel, og rigtig mange leaser nu deres bil. Sammen med bilernes tekniske udvikling har disse faktorer ændret de nye bilers gennemsnitlige energieffektivitet markant. Set under et kører de nye biler i 2016 23,2 km/l mod 15,7 km/l for ti år siden. De nye personbiler, som husholdningerne har , leaset, i år, kører i gennemsnit 26,0 km på en liter brændstof, mens deres , købte, biler kører 23,1 km/l. For ti år siden kørte deres leasede biler kun 14,9 km/l, mens deres købte biler kørte 15,9 km/l., Hvad viser tallene?, Tallene viser, at de nye køretøjer i år i gennemsnit er markant mere energieffektive end de nye køretøjer i 2006. De viser , ikke, udviklingen i energieffektiviteten for de enkelte køretøjer på markedet., Diesel er mere populært som drivmiddel i leasingbilerne, Den aktuelle forskel i 2016 i energieffektiviteten mellem husholdningernes leasede og købte biler kan bl.a. forklares ved, at halvdelen af deres leasede biler kører på det mere energieffektive diesel, mens kun knap 20 pct. af deres købte gør det. Det trækker til gengæld i modsat retning, at leasingbilerne i 2016 i gennemsnit er 114 kg tungere., Dieselbilerne kører fire kilometer længere på literen end benzinbilerne, De nye dieselbiler i år kører 26,0 km pr. liter, og det er 7,4 km eller 39 pct. længere end i første halvår 2006. Husholdningernes nye dieselbiler ligger i 2016 på 27,7 mod 18,9 km/liter, mens deres leasede biler i år ligger på 29,4 mod 16,8 km pr. liter i 2006. Erhvervenes dieselbiler ligger i år på 25,4 mod 18,2 km/liter., Fremgangen er relativt større for benzinbilerne, hvor de nye fra 2016 kører 21,8 kilometer/liter. Det er 6,9 km eller 46 pct. længere end i første halvår 2006. Husholdningernes nye købte benzinbiler ligger i 2016 på 22,1 mod 15,3 km pr. liter i 2006, mens deres leasede biler i år ligger på 22,6 mod 13,4 km pr. liter. Erhvervenes nye benzindrevne biler ligger i år på 21,4 mod 14,0 km/liter i 2006., Dieselbilerne er betydeligt tungere end benzinbilerne, Egenvægten for de nye dieselbiler i år på 1.374 kg er stort set uforandret siden 2006, mens benzinbilerne er blevet 100 kg lettere til nu 1.073 kg. Den uændrede egenvægt for dieselbilerne dækker over en lille vægtstigning for erhvervsbilerne og et lille fald for bilerne i husholdningerne. , Alle benzinbilerne, uanset om de er i erhvervene eller i husholdningerne, er blevet lettere siden 2006. Det er værd at bemærke, at vægtudviklingen for benzinbilerne dækker over et kraftigt fald fra 2006 frem til 2012, hvor gennemsnitsvægten kom under 940 kg, og perioden herefter, hvor vægten igen er steget en del., Er vi blevet klogere på den tekniske udvikling?, Tallene for energieffektiviteten oven for fortæller ikke så meget om den tekniske udvikling - de nyeste biler har nogle andre karakteristika af betydning for energiforbruget end bilerne for ti år siden. En simpel metode til at eliminere betydningen heraf og nærme sig et bud på den tekniske udvikling, er at standardisere bilerne til en vægt på 1.000 kg og se på hvor langt de kan køre på en liter brændstof., I figuren oven for er dieselbilernes energieffektivitet vokset betragteligt, mens vægten stort set er uændret - der skal med andre ord bruges betydeligt mindre diesel for at flytte en dieselbil med den samme vægt. En dieselbil fra 2016 på 1.000 kg kan således køre 35,7 km pr. liter mod 25,0 km i første halvår 2006. Forbedringen for benzinbilerne på 1.000 kg er ikke i samme størrelsesorden, idet de i 2016 kører 23,4 km pr. liter mod 17,2 for ti år siden. , Kan tallene for energieffektiviteten opnås i dagligdagen?, Siden de laboratorietestede mål for energieffektivitet blev taget i brug i 1997, har det været voldsomt diskuteret, om målene overhovedet siger noget om, hvad den gennemsnitlige bilist oplever (se mere om metoden under kilder og metoder). , I 2011 offentliggjorde EU-Kommissionen en videnskabelig rapport, hvor en række undersøgelser af energiforbruget ved 'virkelig' brug sammenstilles. Se , her., Selv om der er betydelige forskelle undersøgelserne imellem, er rapportens konklusion, at energiforbruget i praksis for benzindrevne biler generelt er 10-15 pct. større end de testede mål - og større for ældre biler - mens energiforbruget for dieseldrevne biler er 12-20 pct. større., Energieffektivitet og egenvægt for nye benzin- og dieseldrevne personbiler til privatkørsel, , 2006, 2010, 2014, 2015, , 1. halvår, , , , , , , 2006, 2015, , 2016, , 2006, -2016, 2015, -2016, , km/l, , pct., Benzin og diesel i alt, 15,7, 19,7, 22,3, 23,0, , 15,7, 22,8, 23,2, , 48,4, 2,0, I husholdningerne, køb, 16,0, 19,8, 22,2, 22,9, , 15,9, 22,8, 23,1, , 45,0, 1,5, Leasing, 15,0, 20,1, 23,3, 24,9, , 14,9, 24,1, 26,0, , 73,9, 7,8, I erhvervene i alt, 15,1, 19,5, 22,4, 23,1, , 15,1, 22,8, 23,4, , 55,1, 2,4, Leasing, 15,0, 19,4, 22,2, 22,7, , 15,1, 22,6, 22,7, , 49,8, 0,4, Benzindrevne i alt, 14,7, 18,3, 21,5, 21,9, , 14,9, 21,8, 21,8, , 46,1, -0,3, I husholdningerne, køb, 15,2, 18,7, 21,7, 22,2, , 15,3, 22,1, 22,1, , 44,1, -0,1, Leasing, 13,4, 17,6, 21,7, 22,6, , 13,4, 22,8, 22,6, , 68,3, -1,1, I erhvervene i alt, 13,9, 17,7, 20,9, 21,3, , 14,0, 21,4, 21,4, , 53,0, -0,2, Leasing, 13,7, 17,3, 20,4, 20,8, , 14,0, 20,8, 20,8, , 49,0, -0,1, Dieseldrevne i alt, 18,4, 21,3, 24,2, 25,5, , 18,6, 25,0, 26,0, , 39,4, 3,7, I husholdningerne, køb, 18,8, 22,4, 25,4, 27,1, , 18,9, 26,6, 27,7, , 46,7, 4,3, Leasing, 17,0, 22,0, 25,5, 28,1, , 16,8, 26,3, 29,4, , 74,7, 11,8, I erhvervene i alt, 17,9, 20,8, 23,8, 25,0, , 18,2, 24,5, 25,4, , 40,0, 3,7, Leasing, 18,0, 20,4, 23,4, 24,3, , 18,3, 24,2, 24,1, , 32,2, 0,0, , egenvægt i kg, , , , Benzin og diesel i alt, 1, 212, 1, 173, 1, 091, 1, 133, , 1, 197, 1, 120, 1, 179, , -1,5, 5,2, I husholdningerne, køb, 1, 164, 1, 080, 994, 1, 036, , 1, 161, 1, 032, 1, 074, , -7,5, 4,1, Leasing, 1, 339, 1, 215, 1, 111, 1, 150, , 1, 330, 1, 120, 1, 188, , -10,7, 6,1, I erhvervene i alt, 1, 295, 1, 261, 1, 212, 1, 231, , 1, 275, 1, 213, 1, 271, , -0,4, 4,8, Leasing, 1, 306, 1, 308, 1, 265, 1, 282, , 1, 272, 1, 259, 1, 328, , 4,4, 5,5, Benzindrevne i alt, 1, 162, 1, 035, 983, 1, 030, , 1, 154, 1, 020, 1, 073, , -7,0, 5,2, I husholdningerne, køb, 1, 116, 998, 953, 995, , 1, 117, 990, 1, 029, , -7,9, 4,0, Leasing, 1, 268, 1, 101, 1, 006, 1, 038, , 1, 247, 1, 014, 1, 089, , -12,7, 7,4, I erhvervene i alt, 1, 250, 1, 093, 1, 049, 1, 088, , 1, 238, 1, 070, 1, 136, , -8,3, 6,2, Leasing, 1, 264, 1, 124, 1, 091, 1, 126, , 1, 235, 1, 104, 1, 170, , -5,3, 5,9, Dieseldrevne i alt, 1, 359, 1, 335, 1, 335, 1, 360, , 1, 340, 1, 354, 1, 374, , 2,5, 1,5, I husholdningerne, køb, 1, 328, 1, 257, 1, 248, 1, 267, , 1, 319, 1, 268, 1, 271, , -3,6, 0,2, Leasing, 1, 430, 1, 303, 1, 261, 1, 303, , 1, 436, 1, 311, 1, 290, , -10,2, -1,6, I erhvervene i alt, 1, 400, 1, 374, 1, 364, 1, 390, , 1, 379, 1, 384, 1, 408, , 2,1, 1,7, Leasing, 1, 398, 1, 400, 1, 386, 1, 413, , 1, 368, 1, 397, 1, 452, , 6,1, 4,0, , km/l ved 1.000 kg, , , , Benzin og diesel i alt, 19,0, 23,1, 24,4, 26,1, , 18,7, 25,5, 27,4, , 46,2, 7,4, Benzindrevne, 17,1, 18,9, 21,1, 22,5, , 17,2, 22,3, 23,4, , 35,9, 4,9, Dieseldrevne , 25,1, 28,4, 32,3, 34,7, , 25,0, 33,9, 35,7, , 43,0, 5,3, Anm.: Tallene omfatter personbiler til privat personbefordring, dvs. eksklusive taxakørsel og andre anvendelser. Tallene er helårstal, hvis ikke andet er angivet., Energieffektiviteten for nyregistrerede biler 2016, 13. september 2016 - Nr. 385, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2017, Alle udgivelser i serien: Energieffektiviteten for nyregistrerede biler, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Målet for energieffektiviteten km/l er fastlagt i et EU-regelsæt, som også fastsætter standardiserede målinger, som alle nye personbiler skal gennemgå. Målet er et sammenvejet udtryk for brændstoffor-bruget for en fast kombination af kørselstyper og -længder (by- og landevejskørsel mv.) med bestemte hastigheder. Emissionsmålingerne er ligeledes EU-fastlagte.., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22633

Nyt

NYT: Animalske salgsprodukter trak bytteforholdet ned

24. februar 2016, Jordbrugets bytteforhold er forringet i fjerde kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 3,9 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 0,5 pct. Det samlede fald i salgspriserne skyldes især animalske salgsprodukter, der udgør 72 pct. af det samlede salg. Her var det særligt priserne på svin, pelsskind og mælk, der trak ned., Prisindeks på forbrug i produktionen højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 12 pct. i forhold til 2010, svarende til indeks 88. Det betyder, at priserne på salgsprodukter er steget mindre end priserne på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er 103 i forhold til 2010, og er dermed 3 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 17 pct. over., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt, De samlede priser for salgsprodukter faldt med i alt 3,9 pct. i forhold til samme kvartal året før. Dette skyldes især et fald for pelsskind på hele 34,7 pct. Faldet skyldes til dels at auktionsrækken hos Kopenhagen Fur er ændret, hvorved dele af decembersalget er flyttet til januar. Dette gør at man ikke umiddelbart kan konkludere, at der er tale om et decideret fald i prisen. Prisen på mælk faldt 9,2 pct. i forhold til samme kvartal året før. Prisen på svin er desuden faldet 4,2 pct. Kornprisen steg med 3,5 pct., hvilket er stærkt medvirkende til forbedringen af indekset for de vegetabilske salgsprodukter. , I forhold til tredje kvartal 2015 er salgsprisindekset faldet med 5,3 pct. Dette er resultatet af et fald i priserne på de vegetabilske produkter med 5,9 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter faldt 4,7 pct. Faldet for de vegetabilske produkter skyldes blandt andet korn. For de animalske produkter dækker faldet over pelsskind, der faldt med hele 49,9 pct. mens mælk steg med 1,7 pct. i forhold til kvartalet før. , Produkterne indgår med forskellige betydninger (vægt) i kvartalerne afhængig af salgstidspunkt; disse varierende vægte kan være årsag til ændringer på det aggregerede indeks fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Priserne på jordbrugets forbrug og investeringer er næsten uændrede, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer er i alt steget med 0,5 pct. i forhold til fjerde kvartal 2014. Dette skyldes primært en stigning i priserne på investeringsgoder på 3,6 pct. Det seneste kvartal er indekset faldet med 0,1 pct. Dette skyldes primært et fald i priserne på energi, herunder brændstof. , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2010-vægt, fordeling, 3. kvt. , 2015, 4. kvt. , 2015, 4. kvt. 2014 , - 4. kvt. 2015, 3. kvt. 2015, - 4. kvt. 2015, , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 93, 88, -4,3, …, Jordbrugets salgsprodukter i alt , 1.000, 109, 103, -3,9, -5,3, Vegetabilske salgsprodukter i alt , 285, 119, 112, 0,7, -5,9, Heraf, , , , , , Korn, 116, 116, 113, 3,5, -2,8, Kartofler, 15, …, 160, 6,7, …, Grøntsager og prydplanter, 72, 97, 94, 0,2, -2,7, Animalske salgsprodukter i alt, 715, 103, 99, -6,4, -4,7, Heraf, , , , , , Kvæg , 42, 130, 125, 6,4, -3,4, Svin , 340, 101, 100, -4,2, -1,4, Fjerkræ , 25, 114, 114, -1,2, 0,0, Mælk , 213, 95, 97, -9,2, 1,7, Æg , 11, 105, 105, 2,5, 0,0, Pelsskind , 81, 119, 60, -34,7, -49,9, Forbrug og investeringer i alt, 1.000, 117, 117, 0,5, -0,1, Forbrug i produktionen i alt, 807, 118, 118, -0,2, -0,3, Heraf, , , , , , Energi , 70, 103, 99, -14,2, -3,8, Gødningsstoffer , 35, 110, 112, -2,1, 1,9, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 194, 194, 1,1, 0,1, Foderstoffer, 300, 118, 118, 0,1, -0,4, Vedligeholdelse og reparation, 95, 110, 111, 3,3, 0,4, Investeringsgoder i alt, 193, 111, 112, 3,6, 0,6, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 4. kvt. 2015, 24. februar 2016 - Nr. 83, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20649

Nyt

NYT: Højere værdiskabelse i jordbruget i 2024

21. oktober 2025, I 2024 blev bruttoværditilvæksten i jordbrugssektoren 28,1 mia. kr., hvilket er 22 pct. højere end i 2023 og 11 pct. højere end i 2022. Bruttoværditilvæksten belyser sektorens værdiskabelse, når forbruget af varer og tjenester er fratrukket produktionsværdien. Jordbrugssektorens produktionsværdi var stort set uændret fra 2023 til 2024 og udgjorde 95,3 mia. kr. Værdien af den animalske produktion var med 57,1 mia. kr. næsten dobbelt så stor som værdien af den vegetabilske produktion på 32 mia. kr. Fremgangen i bruttotilvæksten skyldtes et fald i værdien af forbruget af varer og tjenester i produktionen med 6 pct. fra 2023 til 2024 til 67,2 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/joek1, Højere værdi for korn, kartofler samt frugt og bær, men lavere for raps, Høsten af korn var 7 pct. større i 2024, mens årsprisen faldt 14 pct. Se statistikbanktabellerne , www.statistikbanken.dk/hst77, og , www.statistikbanken.dk/lpris28, . For korn, der udgør den største enkeltgruppe i den vegetabilske produktion, var der en mindre stigning i produktionsværdien på 0,4 pct. til 11,5 mia. kr. Værdien af kartofler steg med 18 pct. til 3,5 mia. kr., mens værdien af frugt og bær steg mest med 26 pct. til 0,5 mia. kr. Industriafgrøder faldt med 22 pct. til 3,5 mia. kr. fra 2023 til 2024. Det skyldes, at produktionen af raps og bælgsæd faldt med hhv. 15 og 14 pct., samtidig med at årspriserne faldt hhv. 16 og 21 pct. , Fald i værdien af kødproduktion, mens mælk og æg steg, Værdien af den animalske kødproduktion faldt og endte på 32,9 mia. kr. i 2024 mod 34,8 mia. kr. i 2023. For kvæg var der et fald på 4 pct. til 4,0 mia. kr., for svin et fald på 5 pct. til 26,2 mia. kr. og for fjerkræ et fald på 7 pct. til 2,6 mia. kr. I modsætning til kvæg og svin var der fremgang for de animalske produkter mælk og æg, der steg med hhv. 7 pct. til 22,8 mia. kr. og 9 pct. til 1,2 mia. kr. Læs om eksport og slagtninger: , Næstlaveste antal svineslagtninger i 30 år, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:264)., Reducerede omkostninger til foder, energi og gødning, Værdien af forbruget af varer og tjenester i produktionen fortsatte med at falde i 2024 og nåede 67,2 mia. kr., svarende til et samlet fald på 11,4 mia. kr. siden 2022. , Foder, som er den absolut største enkeltpost i det samlede forbrug, toppede i 2022 med 38,9 mia.kr., men er siden faldet 26 pct. til 28,8 mia. kr. i 2024. Tilsvarende faldt foderprisen 11 pct. fra 2023 til 2024, mens antallet af svin og kvæg forblev stort set uændret fra fjerde kvartal 2023 til fjerde kvartal 2024. Også omkostningerne til energi og handelsgødning i produktionen er reduceret med hhv. 23 pct. og 35 pct. siden 2022. , Omvendt steg enkelte omkostningsposter. Det gælder især tjenesteydelser inden for jordbrug, som omfatter maskinstationsydelser, der steg med 9 pct. Andre tjenesteydelser, herunder husdyravl og direkte bankomkostninger, voksede med 6 pct. til 12 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/joek1, Økonomien for jordbrugssektoren (løbende priser), , , 2022, 2023*, 2024*, Ændring, 2023-2024, , , mia. kr., pct., , Bruttoværditilvækst (A-D)**, 25,3, 23,1, 28,1, 21,5, A, Produktion af varer og ydelser (B+C), 103,9, 94,7, 95,3, 0,6, B, Salgsprodukter i alt, 97,9, 88,8, 89,2, 0,5, , Vegetabilsk produktion, 40,6, 31,4, 32,0, 2,0, , Korn, 20,3, 11,5, 11,5, 0,4, , Industriafgrøder, 5,0, 4,4, 3,5, -21,8, , Kartofler, 2,2, 3,0, 3,5, 17,7, , Frugt og bær, 0,3, 0,4, 0,5, 25,9, , Animalsk produktion, 57,3, 57,3, 57,1, -0,4, , Kvæg, 4,6, 4,2, 4,0, -3,6, , Svin, 24,4, 27,7, 26,2, -5,3, , Fjerkræ, 2,7, 2,8, 2,6, -7,3, , Mælk, 24,3, 21,3, 22,8, 7,2, , Æg, 1,1, 1,1, 1,2, 9,3, C, Tjenesteydelser inden for jordbrug , 5,0, 4,9, 5,2, 7,6, D, Forbrug i produktionen i alt, 78,6, 71,6, 67,2, -6,1, , Energi , 5,0, 4,3, 3,9, -10,5, , Handelsgødning ogjordforbedringsmidler, 5,2, 3,5, 3,3, -5,1, , Foderstoffer, 38,9, 34,2, 28,8, -15,8, , Tjenesteydelser inden for jordbrug (forbrug), 4,7, 4,4, 4,8, 9,0, , Andre tjenesteydelser, 11,1, 11,3, 12,0, 5,6, E, Faste bruttoinvesteringer, 10,4, 8,5, 10,7, 25,8, F, Forbrug af fast realkapital, 9,1, 8,5, 8,6, 0,6, G, Aflønning af ansatte, 9,8, 9,4, 10,7, 13,0, H, Andre produktionsskatter, 1,1, 1,1, 0,9, -18,3, I, Andre produktionstilskud , 6,5, 6,4, 7,2, 13,1, J, Nettooverskud af produktionen (A-D-F-G-H+I), 11,8, 10,5, 15,2, 45,2, Anm.: *Foreløbige tal. **Totalerne kan afvige fra summeringen af underposter, hvis ikke alle underposter medtages., Kilde: , www.statistikbanken.dk/joek1, Økonomien for jordbrugssektoren 2024, 21. oktober 2025 - Nr. 302, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Økonomien for jordbrugssektoren, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af Økonomien for jordbrugssektoren følger kalenderåret. Økonomien for jordbrugssektoren adskiller sig fra den tidligere opgørelse ved at medtage produkttilknyttede tilskud og skatter, samt værdien af lager- og besætningsforskydninger i værdien af produktionen. Desuden opgøres en række nøgletal, heriblandt bruttoværditilvækst, faktorindkomst og nettooverskud af produktionen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Økonomien for jordbrugssektoren, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/56572

Nyt

NYT: Forbedring af jordbrugets bytteforhold i 2023

11. april 2024, I 2023 steg jordbrugets bytteforhold med 3 pct. fra 2022 og svarer dermed til bytteforholdet i 2021. Bytteforholdet beskriver relationen mellem priser, som landmænd sælger deres produkter for, og priser på de varer som landmænd køber til brug i deres produktion. Det let forbedrede byttehold skyldes, at jordbrugets salgspriser samlet set er steget 1 pct. fra 2022 til 2023, mens købspriserne er faldet 3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris26, og , lpris27, Forskelligartet prisudvikling, Mens det stod på voldsomme prisstigninger fra 2021 til 2022, både inden for jordbrugets salgs- og købsside, er situationen anderledes i 2023, hvor der tegner sig et mere broget billede af prisudviklingen. Priserne på flere af jordbrugets salgsprodukter er faldet i 2023, fx korn og mælk, mens prisen på bl.a. svin og kartofler er steget. Købspriserne på gødning og energi er faldet, hvorimod fx plantebeskyttelsesmidler og foderstoffer er steget en anelse i pris fra 2022 til 2023. Generelt er 2023 stadig præget af høje priser sammenlignet med årene før 2021. Siden 2020 er jordbrugets salgspriser i alt steget med 26 pct., mens købspriserne samlet set er steget med 32 pct. , Højere priser for gartneriprodukter og svin, For gartneriprodukter var der en prisstigning på 10 pct. og for svin 19 pct. i forhold til 2022. Blandt gartneriprodukterne er det både grøntsager, potteplanter og frugt, som producenterne solgte til højere priser i 2023. Svineproducenterne fik mere for både deres slagtesvin, søer og smågrise i 2023 end i 2022. Afregningsprisen for slagtesvin steg med 16 pct., mens noteringen på smågrise steg med 21 pct., Lavere priser for korn og mælk, Derimod var der tilbagegang for salgspriserne på korn og mælk med henholdsvis 6 pct. og 17 pct. Der var dog fortsat tale om det næsthøjeste pris niveau siden 2015. I 2023 solgte landmanden fx sit hvede til en gennemsnitspris på 189 kr. pr. 100 kg. mod 200 kr. i 2022 (se , www.statistikbanken.dk/lpris31, ). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris26, Højere priser for foder, men lavere for energi og gødning i 2023, Samlet set er priserne for varer til jordbrugets produktion faldet en smule fra 2022 til 2023, men ligger forsat på et højt niveau. Fra 2015 til 2021 svingede prisindekset for forbruget i produktionen mellem 100 og 111, men i 2022 steg det til hele 141 og endte på 137 i 2023. Foder er den absolut største produktionsfaktor og prisen steg med 1 pct. fra 2022 til 2023. Til gengæld er priserne til energi og gødning faldet i 2023. I 2021 begyndte prisindekset for energi for alvor at stige og endte på 141 mod indeks 108 i 2020. I 2022 steg prisindekset til 246 og faldt til 191 i 2023, hvilket er et fald på 22 pct. Samme mønster kan ses i prisudviklingen på gødningsstoffer, hvilket hænger sammen med, at produktionen af kunstgødning er meget energitung. Prisindekset på gødning lå på 84 i 2020 og 105 i 2021, hvorefter det steg til 212 i 2022. I 2023 er prisindekset faldet til 143, svarende til et fald på 33 pct. i forhold til året før. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris27, Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer (løbende priser), , Prisindeks, Ændringer, , Vægt-fordeling, 2020, 2021, 2022*, 2023*, 2022-2023, , promille, Indeks 2015 = 100, Pct.t., Bytteforholdet, …, 103, 99, 97, 99, 2,8, Jordbrugetssalgsprodukter, 1.000, 106, 110, 132, 134, 1,1, Vegetabilskesalgsprodukter, 308, 106, 118, 148, 148, 0,5, Heraf:, , , , , , , Korn, 131, 103, 122, 173, 162, -6,2, Raps, 33, 108, 132, 168, 155, -7,5, Grøntsager, 28, 121, 127, 142, 161, 13,2, Kartofler, 21, 105, 100, 113, 144, 27,2, Juletræer og pyntegrønt, 14, 93, 96, 110, 113, 2,3, Animalske salgsprodukter, 692, 106, 106, 125, 127, 1,4, Heraf, , , , , , , Kvæg , 46, 91, 101, 146, 135, -7,9, Svin , 308, 128, 107, 117, 140, 19,2, Fjerkræ , 26, 94, 91, 119, 129, 8,2, Mælk , 195, 114, 122, 171, 142, -17,0, Forbrug og investeringer, 1.000, 104, 110, 137, 134, -1,7, Forbrug i produktionen, 876, 104, 111, 141, 137, -2,7, Heraf, , , , , , , Udsæd, 40, 107, 112, 132, 137, 4,0, Energi , 49, 108, 141, 246, 191, -22,3, Gødningsstoffer , 37, 84, 105, 212, 143, -32,5, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 94, 93, 96, 97, 1,3, Enkeltfoderstoffer, 148, 103, 115, 149, 152, 1,7, Blandingsfoderstoffer, 149, 100, 106, 143, 143, 0,3, Vedligeholdelse og, reparation, 81, 106, 108, 115, 120, 4,3, Tjenesteydelser, 187, 109, 111, 115, 122, 5,7, Investeringsgoder, 124, 104, 106, 114, 120, 5,8, Anm: * Foreløbige tal, Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris26, og , lpris27, Jordbrugets prisforhold (år) 2023, 11. april 2024 - Nr. 103, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. april 2025, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (år), Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år. Pt. er 2020 basisår (2020=100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2020. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50058

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation