Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 8631 - 8640 af 9266

    NYT: Detailsalget fortsætter fremgang i juni

    Udvikling i detailsalget, Pris- og sæsonkorrigeret, +1,4 %, Maj - juni 2020, Se tabel, 27. juli 2020, Detailsalget steg med 1,4 pct. i juni sammenlignet med maj. Denne stigning er korrigeret for prisudvikling, sæsonudsving og effekten af handelsdage. Det ser altså ud til, at danskernes forhøjede forbrug efter genåbningen af detailhandlen er fortsat ind i juni måned. Den høje detailomsætning i maj og juni betyder endvidere, at det samlede detailsalg i perioden april-juni var 4,3 pct. højere end i perioden januar-marts., Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta152, , sæsonkorrigeret mængdeindeks., Endnu en stor stigning i salget af beklædning i juni, Det tyder på, at danskerne for alvor har haft behov for at friske garderoben op efter genåbningen af detailhandlen. Salget af varer i gruppen , beklædning mv., er steget med 21,6 pct. i juni sammenlignet med maj. Omsætningen af tøj ramte i juni måned sit højeste niveau i 2020, og tøjsalget er dermed tilbage på niveau med tiden før restriktioner mod COVID-19. Det ligger dog fortsat under niveauet i juni 2019. Omsætningen i varegruppen , andre forbrugsvarer, steg ydermere med 1,7 pct., mens salget af , fødevarer og andre, dagligvarer faldt med 2,1 pct. fra maj til juni., Detailomsætningen i juni 2020 overgår juni 2019, Detailsalget var i juni 2020 6,6 pct. højere end i juni 2019, hvis man udelukkende korrigerer for prisudvikling. Denne stigning skyldes, at omsætning af varegrupperne , andre forbrugsvarer, samt , fødevarer og andre, dagligvarer er øget med hhv. 12,5 pct. og 2,8 pct. sammenlignet med juni 2019. Omsætningen af varer i gruppen , beklædning mv., var 3,7 pct. lavere i juni 2020 end juni 2019., Forskellig udvikling i detailhandlen i Danmark og Sverige under COVID-19, Økonomiske følger af tiltag mod spredning af COVID-19 er et emne, der har fyldt meget i den offentlige debat siden virussens udbredelse i Danmark. I det følgende sammenlignes udvikling i detailhandlen i Danmark og Sverige, med henblik på at opnå et indblik i tiltagenes økonomiske konsekvenser. Præmisset for sammenligningen er, at den indledende spredning af COVID-19 i Danmark og Sverige er sammenlignelig, mens de efterfølgende tiltag i de to lande i høj grad adskiller sig fra hinanden. , Se , Pandemic, Shutdown and Consumer Spending: Lessons from Scandinavian Policy Responses to COVID-19, ., Set over hele perioden marts-maj 2020 har Danmark og Sverige oplevet fald i detailomsætningen på hhv. 0,1 pct. og 1 pct. Faldet i omsætning er altså en smule mindre i Danmark. Detailhandlen i de to lande har dog gennemgået meget forskellige forløb i perioden marts-maj 2020., Tiltag mod COVID-19 medførte indledningsvist, et større fald i detailomsætningen i Danmark end i Sverige. I Danmark var detailomsætningen således 3,7 pct. lavere i marts 2020 sammenlignet med marts 2019, mens detailomsætningen i Sverige var 0,2 pct. lavere i marts 2020 end marts 2019. Det tyder dog på, at udviklingen i højere grad er vendt i Danmark end i Sverige. Sammenlignet med maj 2019 var detailomsætningen i Danmark 6,6 pct. højere i maj 2020, mens den svenske detailomsætning var 0,8 pct. højere i maj 2020 end i maj 2019., I både Sverige og Danmark har interessen for internethandel været stigende i de seneste år. COVID-19 pandemien har dog accelereret denne udvikling yderligere. Det er især danskerne, som i højere grad har handlet på nettet. I perioden marts-maj 2020 er salget i netbutikker således 33,8 pct. højere i Danmark end i den tilsvarende periode i 2019, mens nethandlen i Sverige er vokset med 23,5 pct. i marts-maj 2020 sammenlignet med de samme måneder året før. , Kilde: Egne beregninger på data fra , Eurostat (pr 23. juli 2020)., Blandet udvikling i øvrige indikatorer for detailhandlen, En foreløbig offentliggørelse af , konjunkturbarometrenes nøgleindikatorer for juli 2020, tyder på, at COVID-19 ikke længere har nogen nævneværdig negativ indflydelse på detailbranchen. Konjunkturindikatorerne for detailhandlen er således steget yderligere og rammer i juni måned sit højeste punkt siden maj 2019., Denne tendens viser sig også i virksomhedernes aftagende bekymring for afvikling. De foreløbige tal for juli måned viser, at 91 pct. af de adspurgte virksomheder vurderede, at de ikke var i risiko for at skulle afvikle virksomheden inden for de næste tre måneder som følge af COVID-19. I april 2020, hvor Danmarks Statistik begyndte at spørge om effekten af COVID-19, angav blot 58 pct. af virksomhederne, at der ikke var nogen risiko for, at COVID-19 ville føre til afvikling af virksomheden. I maj og juni måned var det hhv. 74 og 78 pct. af de adspurgte virksomheder, som ikke var bekymrede for afvikling inden for tre måneder., Forbrugerforventningerne for juli steg samlet en smule sammenlignet med juni. Den positive udvikling gjaldt ikke købelysten, som faldt for første gang siden april. Købelysten er dog fortsat på niveau med tiden før indførelsen af tiltag mod COVID-19, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:283, ., Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving,  , 2020,  , 2020,  , Jan.,  , Feb.,  , Mar.,  , Apr.,  , Maj.*,  , Jun.*,  ,  , Jan., -mar., Apr., -jun.*,  , indeks, 2015 = 100, Detailhandel i alt, 105,0, 105,0, 100,2, 100,8, 110,6, 112,1,  , 103,4, 107,8, Fødevarer og andre dagligvarer, 100,2, 100,6, 103,3, 102,0, 105,2, 103,0,  , 101,4, 103,4, Beklædning mv., 93,6, 93,8, 48,3, 38,9, 80,0, 97,3,  , 78,6, 72,1, Andre forbrugsvarer, 112,6, 112,1, 108,5, 113,2, 123,0, 125,1,  , 111,1, 120,4,  , procentvis ændring i forhold til foregående måned / tre måneder, Detailhandel i alt, 0,4, 0,0, -4,6, 0,6, 9,7, 1,4,  , -1,2, 4,3, Fødevarer og andre dagligvarer, -0,3, 0,4, 2,7, -1,2, 3,1, -2,1,  , 1,4, 2,0, Beklædning mv., 0,8, 0,1, -48,5, -19,5, 105,6, 21,6,  , -15,7, -8,3, Andre forbrugsvarer, 0,9, -0,4, -3,3, 4,3, 8,7, 1,7,  , -1,0, 8,4, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta152, , sæsonkorrigeret mængdeindeks., Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling,  , 2019, 2020,  , 2019, 2020,  , Apr.,  , Maj.,  , Jun.,  , Apr.,  , Maj.*,  , Jun.*,  ,  , Apr., -Jun., Apr., -Jun.*,  , indeks, 2015 = 100, Detailhandel i alt, 104,5, 108,5, 105,9, 101,8, 114,1, 112,9,  , 106,3, 109,6, Fødevarer og andre dagligvarer, 100,4, 103,1, 101,6, 102,9, 111,0, 104,5,  , 101,7, 106,1, Beklædning mv., 93,5, 100,0, 111,3, 38,8, 81,7, 107,2,  , 101,6, 75,9, Andre forbrugsvarer, 111,4, 116,0, 109,3, 114,5, 124,5, 123,0,  , 112,2, 120,7,  , procentvis ændring i forhold til samme måned / tre måneder året før, Detailhandel i alt, 3,2, -0,8, -1,2, -2,7, 5,2, 6,6,  , 0,3, 3,1, Fødevarer og andre dagligvarer, 6,2, -1,7, -2,7, 2,5, 7,7, 2,8,  , 0,4, 4,4, Beklædning mv., -3,9, -5,3, 2,8, -58,4, -18,3, -3,7,  , -2,0, -25,3, Andre forbrugsvarer, 1,8, 1,1, -0,6, 2,8, 7,3, 12,5,  , 0,8, 7,5, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta152, , mængdeindeks., Udvikling i detailsalget, Pris- og sæsonkorrigeret, +1,4 %, Maj - juni 2020, Se tabel, Detailomsætningsindeks juni 2020, 27. juli 2020 - Nr. 285, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. august 2020, Alle udgivelser i serien: Detailomsætningsindeks, Kontakt, Nina Thøgersen, , , tlf. 21 20 32 67, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Kilder og metode, Detailsalget er et mængdeindeks korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Varegruppernes vægt i indekset var i 2021: fødevarer og andre dagligvarer 43,4 pct., beklædning mv. 6,8 pct., andre forbrugsvarer 49,8 pct. Stikprøve, beregningsmetoder m.m. er beskrevet i , statistikdokumentationen om detailomsætningsindeks, . Se også , emnesiden Detailomsætningsindeks, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Detailomsætningsindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30883

    Nyt

    NYT: Højere priser på raps og korn

    14. maj 2021, Salgspriserne på raps, byg og hvede var stigende i første kvartal 2021. Prisen på raps har været stigende i en længere periode og er ikke set højere siden 2013. Priserne på byg og hvede var høje i 2019 pga. tørken året før, men nærmer sig i 2021 igen samme prisniveau. Prisudviklingen på det danske marked følger dermed de af FAO (Food and Agriculture Organization) offentliggjorte indeks for , korn og vegetabilske olier, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris10, Byg og hvede fylder mest på markerne, Byg og hvede er de mest udbredte afgrøder på de danske marker, se , det dyrkede areal, , og det meste anvendes til foder, se , anvendelse af korn, . Raps anvendes både til foder (primært som rapskager), til fødevarer (rapsolie) og til biobrændsel. , Jordbrugets bytteforhold forringet, I første kvartal 2021 blev bytteforholdet forringet 1,8 pct. i forhold til fjerde kvartal 2020. Det skyldes især lavere priser på svin og de andre animalske salgsprodukter. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Landmændenes salgspriser på vegetabilske salgsprodukter steg 5,6 pct. i første kvartal 2021 i forhold til fjerde kvartal 2020, mens de animalske salgsprodukter faldt 1,7 pct. Samlet set var prisen på jordbrugets salgsprodukter næsten uændret, mens priserne på forbrug og investeringer i produktionen steg med 1,7 pct.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt-, fordeling, 4. kvt. , 2020, 1. kvt. , 2021, 1. kvt. 2020 , - 1. kvt. 2021, 4. kvt. 2020 , - 1. kvt. 2021,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 100, 99, -10,2, -1,8, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 104, 104, -9,0, -0,1, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 107, 113, 5,3, 5,6, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 105, 112, 6,4, 7,5, Raps , 33, 108, 115, 4,0, 5,9, Grøntsager og prydplanter, 78, 114, 119, 3,8, 4,7, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 102, 100, -14,0, -1,7, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 91, 87, -6,4, -3,5, Svin , 308, 109, 108, -29,6, -0,7, Fjerkræ , 26, 93, 90, -5,4, -3,2, Mælk , 195, 114, 112, -3,1, -2,3, Forbrug og investeringer, 1.000, 103, 105, 1,3, 1,7, Forbrug i produktionen, 876, 103, 105, 1,4, 2,0, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 108, 114, -3,1, 5,2, Gødningsstoffer , 37, 81, 83, -4,7, 2,7, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 93, 93, -0,5, 0,0, Foderstoffer, 297, 102, 105, 3,8, 3,4, Vedligeholdelse og reparation, 81, 106, 106, 0,5, -0,1, Investeringsgoder, 124, 104, 104, 0,5, -0,1, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2021, 14. maj 2021 - Nr. 182, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. november 2021, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/31916

    Nyt

    NYT: Jordbrugets gæld næsten uændret i 2021

    1. november 2022, Den samlede gæld for det danske jordbrug er for 2021 opgjort til 297 mia. kr., hvilket var 3 mia. kr. eller 1 pct. mere end i 2020. Set over de seneste ti år er jordbrugets gæld reduceret med ca. 50 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Stor andel variabelt forrentede realkreditlån, Ved udgangen af 2021 udgjorde realkreditlån med variabel rente 83 pct. af de samlede realkreditlån til jordbruget. Andelen er lavere end i 2010 og 2015, men klart højere end for husholdningernes realkreditlån. For husholdninger udgør variabelt forrentede realkreditlån 48 pct., hvor de samlede realkreditlån udgør 2.052 mia. kr. ved udgangen af 2021, eller ni gange udlånet til jordbruget, se , statistikbanktabel DNRUDDKS, ., Jordbrugets realkreditgæld, oversigtstabel,  , 2010, 2015, 2020, 2021,  , mia. kr., I alt, 261, 247, 225, 229,  , andel, pct., Alm., fast forrentet, 13, 11, 18, 17, Rentetilpasningslån, 1, 87, 89, 82, 83, 1, Inkl. Euro-lån, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Jordbrugets renteudgifter faldt til under 5 mia. kr., Siden 2014 er jordbrugets renteudgifter faldet hvert år. Her spiller både lavere renteniveau og bedre indtjening på bedrifterne ind. Jordbrugenes økonomi i 2021 er belyst i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:250, og , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:353, samt , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:354, . Jordbrugets samlede renteudgifter var for første gang i statistikserien under 5 mia. kr., hvoraf realkreditrenter og bidrag udgjorde 51 pct. Renteudgifterne er dermed mere end halveret i ft. 2010-12, men må forventes at stige allerede i 2022 som følge af højere renteniveau. Den gennemsnitlige rente på jordbrugets gæld blev på 1,7 pct. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Jordbrugets renter og gæld 2021, 1. november 2022 - Nr. 366, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. oktober 2023, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/41797

    Nyt

    NYT: Jordbrugets bytteforhold tangerer laveste niveau

    12. maj 2022, De voldsomme prisændringer for jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug i produktion betyder, at forholdet herimellem, kaldet bytteforholdet, i første kvartal 2022 med indeks 91 tangerer det laveste niveau i det seneste årti i starten af 2016. Det skyldes især en kraftig stigning i jordbrugets købspriser på foder, gødning og energi., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Prisudvikling på salgsprodukter, Landmandens priser på korn, mælk og oksekød ligger alle i højeste niveau i perioden siden 2010. Prisindekset for korn er højest med indeks 167 i marts 2022, når 2015 er lig 100, efterfulgt af mælk i indeks 144 og kvæg i indeks 126. Derimod ligger svin i prisindeks 96, men her skal man blot tilbage til 2020, hvor priserne var særdeles høje., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Priser på forbrug i produktionen er kraftigt opadgående, På omkostningssiden viser priserne på jordbrugets forbrug i produktionen kraftige stigninger over de seneste år. Især priserne på energi, gødning og foder er steget. Prisen på energi er steget 92 pct. i forhold til 2015, mens kunstgødning er steget med 54 pct., hvilket skyldes flere faktorer bl.a. priser på energi, der betyder meget for fremstillingen af gødning. Prisen på foder er samtidig steget 34 pct., hvilket bl.a. kan relateres til usikkerhed om verdensproduktionen af korn og proteinafgrøder som følge af krigen i Ukraine., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Stigende priser på foder betyder forringet bytteforhold, Svineproducenterne mærker de stigende priser på især foder, hvilket betyder en mindre indtjening, da salgspriserne endnu ikke er steget tilsvarende. Det har betydet et voldsomt forringet bytteforhold, hvilket har medført et fald i svinebestanden. Den seneste opgørelse af svinebestanden 1. april 2022 viser et fald i bestanden på 5 pct., men antallet af søer fald med 6 pct., se , www.statistikbanken.dk/svin, ., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt-, fordeling, 4. kvt. , 2022, 1. kvt. , 2022, 1. kvt. 2021 , - 1. kvt. 2022, 4. kvt. 2021 , - 1. kvt. 2022,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 93, 91, -7,3, -2,0, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 108, 111, 7,0, 2,9, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 117, 139, 24,0, 19,1, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 136, 149, 32,3, 9,3, Raps , 33, 135, 163, 42,0, 20,7, Grøntsager og prydplanter, 78, 105, 125, 4,5, 18,8, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 102, 100, -0,3, -2,2, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 117, 124, 41,2, 5,9, Svin , 308, 92, 91, -16,0, -2,0, Fjerkræ , 26, 95, 100, 10,9, 4,7, Mælk , 195, 127, 141, 26,0, 10,9, Forbrug og investeringer, 1.000, 116, 122, 15,4, 5,0, Forbrug i produktionen, 876, 118, 124, 17,2, 5,6, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 163, 177, 48,2, 8,4, Gødningsstoffer , 37, 141, 154, 84,9, 9,3, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 94, 94, 0,2, -0,1, Foderstoffer, 297, 118, 130, 24,3, 10,1, Vedligeholdelse og reparation, 81, 108, 110, 2,5, 1,2, Investeringsgoder, 124, 107, 109, 4,4, 1,1, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2022, 12. maj 2022 - Nr. 169, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. november 2022, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/36320

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation