Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3451 - 3460 af 4255

NYT: Stort overskud på de offentlige finanser

23. marts 2018, I 2017 var der et overskud på 21 mia. kr. på de offentlige finanser. Overskuddet er det første siden finanskrisen, hvis der tages højde for ekstraordinære effekter som følge af indtægter og udgifter af engangskarakter. Overskuddet i 2017 skyldes især, at de samlede skatteindtægter steg med 31 mia. kr. i forhold til 2016. Det øgede skatteprovenu skal ses i lyset af de forbedrede konjunkturer og den øgede beskæftigelse, idet både selskabsskatterne og indkomstskatterne er steget markant. De samlede udgifter steg med 6 mia. kr. eller 0,5 pct. i forhold til 2016. Det skyldes et fald i renteudgifterne på 5 mia. kr. og en beskeden stigning på de øvrige udgiftsposter., Det offentlige forbrug steg med 2,1 pct, Det offentlige forbrug var i 2017 på 535,9 mia. kr., hvilket er en stigning på 11,1 mia. kr. eller 2,1 pct. i forhold til 2016. Stigningen i det offentlige forbrug fra 2015 til 2016 var til sammenligning på 1,1 pct. Forbruget i det offentlige omfatter bl.a. udgifter til løn, forbrug af varer og tjenester og afskrivninger på bygninger, maskiner og forskning og udvikling., Udgifter til pensioner stiger, Udgifterne til sociale ydelser steg med over 5,1 mia. kr. i forhold til 2016. Udgifterne til arbejdsløshedsrelaterede ydelser er stagneret, hvilket også er tilfældet for en række andre ydelser. Derimod er udgifterne til pensioner steget sammenlagt med 4,6 mia. kr. og er dermed hovedforklaringen på den samlede stigning i de sociale ydelser., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service, , , 2013, 2014, 2015*, 2016*, 2017*, , , mio. kr., 1., Driftsudgifter, 1, 002, 808, 1, 007, 146, 1, 023, 395, 1, 023, 273, 1, 036, 401, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdninger, 342, 952, 347, 900, 352, 337, 354, 700, 359, 805, 2., Kapitaludgifter, 74, 346, 86, 809, 87, 007, 83, 994, 76, 456, 2.1, Kapitalakkumulation, 68, 503, 74, 780, 69, 930, 76, 666, 70, 748, 2.1, Kapitaloverførsler, 5, 843, 12, 028, 17, 077, 7, 329, 5, 708, A., Udgifter i alt, 1, 077, 153, 1, 093, 954, 1, 110, 402, 1, 107, 267, 1, 112, 857, 3., Driftsindtægter, 1, 062, 682, 1, 128, 381, 1, 090, 945, 1, 100, 299, 1, 131, 316, 3.1, Salg af varer og tjenester, 56, 170, 55, 112, 55, 313, 55, 801, 56, 158, 3.2, Egenproduktion overført til investeringer, 18, 924, 20, 115, 19, 730, 20, 812, 20, 356, 3.3, Erhvervs- og formueindtægter, 44, 620, 36, 099, 25, 082, 23, 611, 25, 855, 3.4, Løbende skatter, 901, 475, 980, 020, 952, 453, 959, 795, 990, 474, 3.5, Bidrag til sociale sikringsordninger, 19, 175, 18, 917, 18, 788, 18, 620, 18, 318, 3.6, Andre løbende overførsler, 22, 317, 18, 118, 19, 578, 21, 660, 20, 155, 4., Kapitalindtægter, -9, 373, -11, 754, -10, 362, -1, 476, 3, 001, B., Indtægter i alt, 1, 053, 309, 1, 116, 627, 1, 080, 583, 1, 098, 822, 1, 134, 317, C., Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing), 59, 874, 121, 235, 67, 550, 77, 026, 94, 915, D., Drifts- og kapitaloverskud (B-A), , , , , , , (fordringserhvervelse, netto), -23, 844, 22, 673, -29, 819, -8, 445, 21, 460, *Foreløbige tal., Forbrugsudgift for offentlig forvaltning og service, , , 2013, 2014, 2015*, 2016*, 2017*, , , mio. kr., 1., Aflønning af ansatte, 316, 818, 321, 626, 325, 529, 327, 413, 332, 358, 2., Forbrug af fast realkapital, 56, 270, 56, 755, 57, 495, 58, 527, 60, 045, 3., Forbrug i produktionen , 178, 247, 180, 943, 182, 998, 186, 202, 190, 404, 4., Andre produktionsskatter, 2, 992, 2, 999, 2, 883, 2, 850, 2, 736, 5., Andre produktionssubsidier, -6, 628, -6, 096, -4, 975, -4, 261, -3, 862, 6., Produktion (1+2+3+4+5), 547, 699, 556, 227, 563, 930, 570, 732, 581, 679, 7., Sociale ydelser i naturalier, 29, 255, 29, 856, 30, 279, 30, 638, 30, 702, 8., Salg af varer og tjenester, -56, 170, -55, 112, -55, 313, -55, 801, -56, 158, 9., Egenproduktion overført til investering, -18, 924, -20, 115, -19, 730, -20, 812, -20, 356, 10., Forbrugsudgift (6+7+8+9), 501, 861, 510, 856, 519, 166, 524, 757, 535, 868, 10.1, Individuel andel af forbrugsudgifter, 353, 291, 363, 228, 370, 364, 375, 710, 381, 919, 10.2, Kollektiv andel af forbrugsudgifter, 148, 569, 147, 629, 148, 802, 149, 047, 153, 949, *Foreløbige tal., Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2017 (marts-version), 23. marts 2018 - Nr. 125, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28233

NYT: Ændret fordeling af arbejdsmarkedsoverførsler

3. november 2017, Siden 2012 har de offentlige udgifter til sociale arbejdsmarkedsydelser og subsidier samlet set ligget forholdsvis stabilt på et niveau lidt over 60 mia. kr. pr. år i løbende priser. De senere års stabilisering dækker dog over en række modsatrettede bevægelser i de forskellige overførsler og subsidier. Mest markant er faldet i udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og stigningen i udgifter til ressourceforløbsydelse. Ressourceforløbsydelsen indførtes i 2013 for bl.a. at nedbringe antallet af førtidspensioner og udgjorde ca. 5 mia. kr. i 2016. Subsidier til fleks- og skånejob er faldet, men opvejes af ydelser i regi af den nye fleksjobordning fra 2013, som indgår under , øvrige kontantydelser., Underskud på 8,4 mia. kr. i 2016, I 2016 og 2015 var underskuddet på de offentlige finanser hhv. 8,4 mia. kr. og 29,8 mia. kr. Det lavere underskud i 2016 kan bl.a. henføres til, at der ikke - som i 2015 - er udgiftsført tab i forbindelse med uretmæssigt refunderet udbytteskat, hvilket isoleret set bidrager med en forbedring af saldoen på 7,9 mia. kr. Desuden er afskrivningerne på skatterestancer 11,1 mia. kr. mindre i 2016 end i 2015., Det offentlige forbrug steg med 1,1 pct, Det offentlige forbrug var i 2016 på 524,8 mia. kr. I 2015 var det offentlige forbrug på 519,2 mia. kr. Der var hermed tale om en stigning på 5,6 mia. kr. eller 1,1 pct. Til sammenligning var der en stigning fra 2014 til 2015 på 1,6 pct., Revisioner, Denne opgørelse af de offentlige finanser bygger på endelige og detaljerede regnskabstal for stat og kommuner og regioner. Revisionerne siden juni-versionen af tallene, som udkom 2. juni 2017 i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:232, , skyldes især nye oplysninger om indkomst- og selskabsskatter fra SKAT. Det samlede skatteprovenu er således opjusteret med hhv. 0,9 mia. kr. i 2014, 4,6 mia. kr. i 2015 og 5,5 mia. kr. i 2016. , Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service, , , 2012, 2013, 2014, 2015*, 2016*, , , mio. kr., 1., Driftsudgifter, 994, 092, 1, 002, 808, 1, 007, 146, 1, 023, 395, 1, 023, 273, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdninger, 334, 346, 342, 952, 347, 900, 352, 337, 354, 700, 2., Kapitaludgifter, 104, 155, 74, 346, 86, 809, 87, 007, 83, 994, 2.1, Kapitalakkumulation, 69, 978, 68, 503, 74, 780, 69, 930, 76, 666, 2.1, Kapitaloverførsler, 34, 177, 5, 843, 12, 028, 17, 077, 7, 329, A., Udgifter i alt, 1, 098, 247, 1, 077, 153, 1, 093, 954, 1, 110, 402, 1, 107, 267, 3., Driftsindtægter, 1, 029, 923, 1, 062, 682, 1, 128, 381, 1, 090, 945, 1, 100, 299, 3.1, Salg af varer og tjenester, 55, 010, 56, 170, 55, 112, 55, 313, 55, 801, 3.2, Egenproduktion overført til investeringer, 18, 260, 18, 924, 20, 115, 19, 730, 20, 812, 3.3, Erhvervs- og formueindtægter, 50, 473, 44, 620, 36, 099, 25, 082, 23, 611, 3.4, Løbende skatter, 863, 879, 901, 475, 980, 020, 952, 453, 959, 795, 3.5, Bidrag til sociale sikringsordninger, 21, 162, 19, 175, 18, 917, 18, 788, 18, 620, 3.6, Andre løbende overførsler, 21, 139, 22, 317, 18, 118, 19, 578, 21, 660, 4., Kapitalindtægter, 2, 180, -9, 373, -11, 754, -10, 362, -1, 476, B., Indtægter i alt, 1, 032, 103, 1, 053, 309, 1, 116, 627, 1, 080, 583, 1, 098, 822, C., Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing), 35, 831, 59, 874, 121, 235, 67, 550, 77, 026, D., Drifts- og kapitaloverskud (B-A), , , , , , , (fordringserhvervelse, netto), -66, 144, -23, 844, 22, 673, -29, 819, -8, 445, *Foreløbige tal., Forbrugsudgift for offentlig forvaltning og service, , , 2012, 2013, 2014, 2015*, 2016*, , , mio. kr., 1., Aflønning af ansatte, 314, 639, 316, 818, 321, 626, 325, 529, 327, 413, 2., Forbrug af fast realkapital, 55, 926, 56, 270, 56, 755, 57, 495, 58, 527, 3., Forbrug i produktionen , 178, 020, 178, 247, 180, 943, 182, 998, 186, 202, 4., Andre produktionsskatter, 2, 990, 2, 992, 2, 999, 2, 883, 2, 850, 5., Andre produktionssubsidier, -, 6, 643, -6, 628, -6, 096, -4, 975, -4, 261, 6., Produktion (1+2+3+4+5), 544, 932, 547, 699, 556, 227, 563, 930, 570, 732, 7., Sociale ydelser i naturalier, 29, 972, 29, 255, 29, 856, 30, 279, 30, 638, 8., Salg af varer og tjenester, -55, 010, -56, 170, -55, 112, -55, 313, -55, 801, 9., Egenproduktion overført til investering, -18, 260, -18, 924, -20, 115, -19, 730, -20, 812, 10., Forbrugsudgift (6+7+8+9), 501, 635, 501, 861, 510, 856, 519, 166, 524, 757, 10.1, Individuel andel af forbrugsudgifter, 350, 327, 353, 291, 363, 228, 370, 364, 375, 710, 10.2, Kollektiv andel af forbrugsudgifter, 151, 308, 148, 569, 147, 629, 148, 802, 149, 047, *Foreløbige tal., Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2014-2016 (november-version), 3. november 2017 - Nr. 423, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25285

NYT: Stort offentligt overskud i 2023

6. juni 2024, I 2023 var der et overskud på 92,7 mia. kr. på de offentlige finanser. Det er lidt lavere end året før, hvor overskuddet var på 97,9 mia. kr. Overskuddet i 2023 er som i 2022 fortsat stort trods et markant fald i pensionsafkastskatten i forhold til 2021. Indtægterne herfra var på hhv. 13,0 mia. kr. i 2023 og 11,2 mia. kr. i 2022. Statistikken for offentlig forvaltning og service er blevet hovedrevideret siden seneste offentliggørelse. Ved denne hovedrevision er statistikken for de offentlige finanser revideret tilbage til 1971. Find yderligere information i afsnittet "Hovedrevision af nationalregnskabet"., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Stigning i udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, Udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge steg i 2023 med 2,0 mia. kr. i forhold til 2022 som følge af et stigende antal personer på arbejdsløshedsdagpenge. Derimod faldt udgifterne til kontanthjælp 0,4 mia. kr. De samlede udgifter til sociale ydelser steg med 11,9 mia. kr. i forhold til 2022, så de i 2023 udgjorde 399,8 mia. kr., hvilket bl.a. skyldes, at udgifterne til generelle pensioner steg med 12,3 mia. kr. Stigningen kan forklares med en kombination af en stigning i antallet af personer på pension og en stigning i satserne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, Hovedrevision af nationalregnskabet, Hovedrevisionen er et fælleseuropæisk projekt, der gennemføres hvert 5. år. Formålet med revisionen er at indarbejde ny viden og nye metoder samt sikre ensartede opgørelsesmetoder for alle lande., Denne hovedrevisionen af de offentlige finanser har ikke haft nogen nævneværdig effekt på det offentlige forbrug, mens den offentlige saldo er forbedret i mindre grad. De mest betydningsfulde ændringer for opgørelsen af de offentlige finanser er angivet herunder., Formålsopdelingen af det offentlige forbrug (COFOG) er ændret som følge af en ændring i kommunernes kontoplan i 2018, hvor man nu kan skelne mellem plejeudgifter til hhv. ældre og handicappede. Denne ændring medfører en anden fordeling mellem udgifterne til formålene "Pleje og rekonvalescent hjem", "Invaliditet" og "Alderdom"., I dialog med Eurostat er det besluttet at omklassificere virksomheden , KommuneKredit, fra den finansielle sektor til sektoren offentlig forvaltning og service. Dialogen med Eurostat har fundet sted i forbindelse med EDP-proceduren, hvor overholdelsen af ØMU-kriterierne i EU's Stabilitets- og Vækstpagt kontrolleres. Omklassificeringen påvirker hovedsageligt den offentlige gæld, som offentliggøres den 26. juni. , En anden væsentlig revision af de offentlige finanser vedrører behandlingen af kurstab og -gevinster ved statens opkøb af egne obligationer. Hidtil er opkøbskurstab og -gevinster konteret som renteudgifter og -indtægter, hvilket har effekt på den offentlige saldo. Eurostat har imidlertid gjort opmærksom på, at disse kurstab- og -gevinster skal konteres som omvurderinger i de finansielle konti. Ændringen giver anledning til færre renteudgifter i årene tilbage til 2001 og har dermed forbedret den offentlige saldo i alle disse år. For årene 2017-2023 blev den nye kontering af renter implementeret i de løbende offentliggørelser af offentlige finanser, da disse år var åbne på tidspunktet for Eurostats henvendelse. Hovedrevisionen genetablerer hermed sammenhængen i tidsserien., Endelig er selskabsskatterne fra 2001 revideret med nye og opdaterede data fra Skattestyrelsens selskabsskatteregister. Det har givet anledning til en række opjusteringer i selskabsskatterne i den nævnte periode og dermed en opjustering af den offentlige saldo., Ovenstående er yderligere uddybet her: , Hovedrevison af nationalregnskabet, Løbende revisioner siden seneste offentliggørelse, I forhold til udgivelsen af marts-versionen 22. marts 2024 er den offentlige saldo opjusteret med 1,7 mia. kr. i 2021, 3,3 mia. kr. i 2022 og 5,6 mia. kr. i 2023. Det skyldes hovedsageligt en opjustering af skatteindtægterne på baggrund af nye tal fra Skattestyrelsen og er dermed ikke et resultat af hovedrevisionen alene. Det skyldes, at hovedrevisionssagen med størst effekt på den offentlige saldo, sagen vedr. kurstab og -gevinster ved statens opkøb af egne obligationer, som nævnt allerede var implementeret i årene 2017-2023. , Den offentlige forbrugsudgift er opjusteret med 1,3 mia. kr. i 2021, 7,8 mia. kr. i 2022 og 5,9 mia. kr. i 2023. Det skyldes bl.a. at denne opgørelse nu inkluderer endelige regnskabstal for kommuner og regioner i 2023 samt nye informationer for bl.a. universiteter og andre selvejende institutioner. Desuden er afskrivningerne opjusteret i 2022 og 2023 og sammen med en nedjustering af investeringerne i forskning og udvikling, giver det tilsammen en mærkbar effekt på den offentlige forbrugsudgift., Der er desuden foretaget en omklassificering af udgifterne til antigentestning under COVID-19 pandemien. I 2021 og 2022 er der flyttet henholdsvis 7,5 mia. kr. og 2,0 mia. kr. fra , forbrug i produktion, til , sociale overførsler i naturalier, . Omklassificeringen skyldes, at antigentestene blev udført af private leverandører på foranledning af regionerne og var gratis for borgerne. Den samlede offentlige forbrugsudgift påvirkes ikke af omklassificering, kun sammensætningen., Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2021-2023 juni-version, 6. juni 2024 - Nr. 157, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. marts 2025, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48248

NYT: Stigning i ØMU-gæld og offentlig nettogæld

18. december 2014, Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) steg med 34,5 mia. kr. til 895,3 mia. kr. i tredje kvartal 2014, så den udgør 46,9 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Den offentlige nettogæld steg med 5,1 mia. kr. i tredje kvartal, så den ved udgangen af september var på 68,0 mia. kr., svarende til 3,6 pct. af BNP. ØMU-gælden, der benyttes i EU-sammenhæng, er alene en opgørelse af de væsentligste gældsposter i nominel værdi. Nettogælden omfatter såvel alle offentlige finansielle passiver som aktiver opgjort til markedsværdi, hvilket vil sige inklusive kursudsving., Passiverne og aktiverne steg, Stigningen i nettogælden i tredje kvartal skyldes et tab som følge af omvurderinger på obligationer m.m. på 15,2 mia. kr., der til dels blev modsvaret af et overskud på den offentlige saldo på 10,1 mia. kr. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 651, ). Samlet gav disse to forhold en forøgelse af gælden på 5,1 mia. kr. , Det offentliges passivbeholdning i markedsværdi steg med 52,1 mia. kr. og udgjorde 1.145,2 mia. kr. ved udgangen af tredje kvartal. Forøgelsen af passivbeholdningen skyldes dels en stigning i finansielle transaktioner på 33,8 mia. kr. og dels en stigning som følge af kursstigninger på obligationer mv. på 18,3 mia. kr. , Aktivbeholdningen steg med 47,0 mia. kr. i tredje kvartal og udgjorde dermed 1.077,2 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Dette skyldes en forøgelse som følge af finansielle transaktioner på 43,9 mia. kr. sammenholdt med en forøgelse som følge af pris- og kursændringer på beholdningen af aktier og obligationer mv. på 3,1 mia. kr., Fra nettoformue til nettogæld, I 2007 blev nettogælden vendt til en finansiel nettoformue. Nettoformuen voksede yderligere frem til midten af 2008, hvor den udgjorde 6,7 pct. af BNP. I løbet af 2008 stagnerede nettoformuen, og siden midten af 2009 har nettoformuen udvist en faldende tendens. I 2011 blev den vendt til nettogæld. Frem til fjerde kvartal 2012 har nettogælden været voksende, hvorefter den har udvist en svingende tendens. I tredje kvartal 2014 udgjorde nettogælden 3,6 pct. af BNP., ØMU-gælden steg, Den offentlige ØMU-gæld, som Danmarks Statistik opgør og indberetter til EU-Kommissionen, steg med 1,9 procentpoint til , 46,9 , pct. af BNP i tredje kvartal. Det svarer til en stigning på 34,5 , mia. kr., i ØMU-gælden. , Stigningen skyldes en stigning i statsgælden. Dermed udgjorde ØMU-gælden 8, 95,3 mia. kr. ved udgangen af tredje kvartal 2014. I forhold til tredje kvartal 2013 er ØMU-gælden i pct. af BNP steget med 0,2 procentpoint., Hvad er ØMU-gæld og nettogæld?, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik, den fælles valuta og euroen. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU's konvergenskriterier, der indebærer, at gælden som udgangspunkt maksimalt må udgøre 60 pct. af BNP. ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, der alene omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter, opgjort til nominel værdi, for offentlig forvaltning og service. Der modregnes således ikke for fx statens indestående i Nationalbanken. Den er derfor ikke direkte sammenlignelig med den offentlige nettogæld, der inddrager alle offentlige finansielle aktiver og passiver til markedsværdi. De korrektioner, der udgør overgangen fra opgørelsen af ØMU-gælden til opgørelsen af nettogælden, fremgår af nedenstående tabel., Overgangstabel fra ØMU-gæld i nominel værdi til nettogæld i markedsværdi, , 2012*, 2013*, 2014*, , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , mia. kr., ØMU-gæld, nominel værdi, , , , , , , , , , , konsolideret, 857,0, 879,0, 850,6, 838,9, 867,2, 881,3, 849,8, 854,4, 860,8, 895,3, Handelskreditter mv., 1, 122,9, 114,5, 142,6, 121,6, 115,1, 109,4, 150,6, 112,2, 117,8, 112,2, Korrektion for markedsværdi, 128,7, 141,5, 130,2, 124,9, 109,0, 103,7, 79,9, 103,8, 114,5, 137,7, Samlede passiver,, , , , , , , , , , , markedsværdi , 1, 108,6, 1, 135,0, 1, 123,4, 1, 085,4, 1, 091,3, 1, 094,4, 1, 080,3, 1, 070,4, 1, 093,1, 1, 145,2, Aktiver, markedsværdi, 1, 059,1, 1, 062,5, 1, 022,9, 1, 014,3, 1, 035,2, 1, 041,2, 1, 029,4, 999,9, 1, 030,2, 1, 077,2, Nettogæld (passiver -, , , , , , , , , , , aktiver), markedsværdi, 49,5, 72,5, 100,4, 71,2, 56,1, 53,2, 50,9, 70,5, 62,9, 68,0, , pct. af BNP, ØMU-gæld, 45,9, 47,1, 45,6, 44,5, 46,0, 46,7, 45,0, 44,7, 45,0, 46,9, Nettogæld, 2,7, 3,9, 5,4, 3,8, 3,0, 2,8, 2,7, 3,7, 3,3, 3,6, * Foreløbige tal. Det anvendte BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken., 1, Posten indeholder handelskreditter og andre forfaldne ikke-betalte mellemværender., Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 3. kvt. 2014, 18. december 2014 - Nr. 653, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. marts 2015, Alle udgivelser i serien: Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Kilder og metode, Til opstilling af finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service anvendes en lang række kilder. Hovedkilderne er regnskaber fra statslige enheder, regnskaber fra kommunerne, regionerne og regnskaber fra sociale kasser og fonde samt kvartalsvise udtræk fra de anvendte bogføringssystemer. Beholdninger og forskydninger er i regnskaberne ofte opgjort til nominel værdi. Derfor indhentes yderligere oplysninger til brug for omregning til markedsværdi. Finansielle kvartalsregnskaber er opgjort efter principperne for nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18398

NYT: Overskud på de offentlige finanser

18. december 2014, Overskuddet på de offentlige finanser er opgjort til 10 mia. kr. i tredje kvartal 2014. Det skal ses i lyset af et ekstraordinært provenu af indkomstskatter på 18 mia. kr. fra omlægningen af kapitalpensionsordningen. Sammenlignes der med samme kvartal sidste år, er den offentlige saldo forbedret med 20 mia. kr., hvilket primært skyldes flere indtægter fra skatter og afgifter. I tredje kvartal 2013 var der et underskud på 10 mia. kr., hvoraf et ekstraordinært provenu fra omlægningen af kapitalpensionsordningen udgjorde 10 mia. kr. Uden disse ekstraordinære poster, ville resultatet være et underskud på 20 mia. kr. i tredje kvartal 2013 og 8 mia. kr. i tredje kvartal 2014., Opjustering af den offentlige saldo i 1. og 2. kvt., Den offentlige saldo for første og andet kvartal er opjusteret med hhv. 10 mia. kr. og 8 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse af kvartalsvise offentlige finanser. Dette skyldes, at skønnet for pensionsafkastskatten er øget med 6 mia. kr. i hvert kvartal samt at provenuet fra moms og personlige indkomstskatter er opjusteret. , Større provenu fra skatter og afgifter, Provenuet fra de samlede skatter og afgifter udgør 241 mia. kr. i tredje kvartal, hvilket er en stigning på 20 mia. kr. i forhold til samme kvartal sidste år. Provenuet fra personlige indkomstskatter steg med 10 mia. kr., og provenuet fra pensionsafkastskatten skønnes at stige med 9 mia. kr. Der er også en stigning i provenuet fra afgifter af varer og tjenester på 1 mia. kr. i forhold til tredje kvartal 2013. , Lille stigning i det offentlige forbrug, Det offentlige forbrug udgør 127 mia. kr. i tredje kvartal, hvilket er en stigning på 1 mia. kr. i forhold til samme kvartal sidste år (ikke korrigeret for pris- og lønstigninger). I forhold til andet kvartal 2014 er det offentlige forbrug på samme niveau., Indkomstoverførsler i 3. kvt. er på samme niveau som sidste år, De samlede indkomstoverførsler til husholdninger udgør 84 mia. kr. i tredje kvartal, og det er samme niveau som tredje kvartal sidste år. Der er større udgifter til folkepension på 1 mia. kr. som følge af en generel stigning i satsen til folkepension, og mindre udgifter på 1 mia. kr. til arbejdsløshedsdagpenge, arbejdsmarkedsydelse og kontanthjælp. Arbejdsmarkedsydelsen blev introduceret 1. januar 2014 for at kompensere for den forkortede dagpengeperiode., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service*, , , 2012*, 2013*, 2014*, , , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , , mia. kr., 1., Driftsudgifter i alt, 248,4, 246,8, 245,5, 252,7, 252,1, 250,0, 248,1, 251,8, 256,5, 251,5, 247,0, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdningerne , 85,9, 83,8, 82,9, 81,9, 88,5, 85,5, 84,3, 84,0, 90,6, 86,1, 84,2, 1.2, Øvrige løbende overførsler , 17,4, 13,4, 13,5, 14,2, 17,6, 14,2, 14,1, 13,0, 17,6, 14,0, 12,3, 1.3, Andre driftsudgifter, 145,1, 149,6, 149,1, 156,6, 146,0, 150,3, 149,8, 154,9, 148,4, 151,4, 150,5, 2., Kapitaludgifter i alt, 16,0, 38,0, 25,7, 24,6, 15,7, 19,8, 19,9, 19,2, 15,8, 19,2, 19,7, 2.1, Investeringer, 14,1, 17,6, 18,1, 20,3, 14,2, 18,3, 18,2, 17,6, 14,0, 17,2, 17,7, 2.2, Kapitaloverførsler, 1,9, 20,4, 7,6, 4,3, 1,5, 1,6, 1,7, 1,6, 1,8, 2,0, 2,0, A., Udgifter i alt, 264,5, 284,8, 271,3, 277,3, 267,8, 269,8, 268,1, 271,0, 272,4, 270,7, 266,7, 3., Driftsindtægter, 255,2, 260,9, 251,2, 261,0, 261,4, 269,5, 257,6, 266,5, 269,2, 281,0, 276,2, 3.1, Salg af varer og tjenester, 17,4, 18,8, 17,3, 19,3, 18,4, 18,8, 18,4, 18,3, 18,7, 19,1, 18,2, 3.2, Erhvervs- og formueindtægter, 13,9, 12,8, 12,1, 11,7, 17,5, 12,0, 8,4, 6,7, 9,0, 8,2, 7,8, 3.3, Skatter og afgifter, 1, 213,2, 218,8, 211,4, 219,6, 215,0, 228,4, 220,4, 231,2, 231,4, 243,9, 240,5, 3.4, Løbende overførsler, 10,7, 10,5, 10,4, 10,4, 10,5, 10,3, 10,3, 10,3, 10,0, 9,7, 9,7, 4., Kapitalindtægter, 2, -0,3, 0,3, 0,5, 0,6, 0,7, 0,3, 0,4, 0,4, 0,7, 0,6, 0,7, B., Indtægter i alt, 254,9, 261,2, 251,7, 261,6, 262,1, 269,7, 258,0, 266,9, 269,9, 281,6, 276,8, C., Den offentlige saldo, -9,6, -23,6, -19,5, -15,7, -5,7, -0,1, -10,1, -4,2, -2,5, 10,9, 10,1, D., Offentligt forbrug, 121,1, 124,3, 125,5, 131,2, 121,3, 125,5, 125,9, 131,2, 124,3, 127,1, 127,3, * Foreløbige tal., 1, Eksklusive EU-skatter og kapitalskatter., 2, Inklusive kapitalskatter., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af 3. kvt. 2014, Dette er den første offentliggørelse af kvartalsvise offentlige finanser for tredje kvartal 2014. Første og andet kvartal 2014 er revideret i forhold til nye kilder for skatter og afgifter. Kvartalerne i 2011-2013 er opregnet i forhold til nye årsversioner af regnskaber for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 3. november 2014. For kommuner og regioner sker opgørelsen for kvartaler med udgangspunkt i indberettede regnskabsoplysninger fra økonomisystemerne. For statens vedkommende anvendes sammenlagte månedsudtræk fra statsregnskabet til kvartaler. Forskellen mellem de summerede kvartals- og månedsindberetninger og det endelige årsregnskab dækker over konteringer i den såkaldte supplementsperiode, som løber et par måneder efter årets slutning. Konteringer i supplementsperioden vedrører alle årets kvartaler. Supplementsperioden er skønnet for kvartalerne i 2014., Kvartalsvise offentlige finanser 3. kvt. 2014, 18. december 2014 - Nr. 651, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. marts 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise offentlige finanser, Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Statistikdokumentation, Skatter og afgifter (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18396

NYT: I 2022 var der 416.000 økonomisk aktive firmaer

30. november 2023, I 2022 var der 416.000 økonomisk aktive firmaer i den foreløbige generelle firmastatistik. Dette svarer til en stigning på 88.500 aktive firmaer i forhold til året før og skyldes indførelsen af en udvidet definition af hvornår, et firma er aktivt. Tidligere blev oplysninger om omsætning og beskæftigelse anvendt som primære kilder til bestemmelse af reel aktivitet. Fra 2022 er opgørelsesmetoden udvidet med oplysninger om firmaernes aktiver og om koncernrelationer. Stigningen i antallet af økonomisk aktive firmaer på grund af de ændrede definitioner kan primært henføres til en stigning på 71.564 firmaer inden for branchen , finansiering og forsikring, og 7.534 firmaer inden for branchen , ejendomshandel og udlejning, . Samlet set er antallet af firmaer, der har ansatte, steget med 2.400 (1,4 pct.) til i alt 181.000 fra 2021 til 2022, hvilket betyder at den nye opgørelsesmetode hovedsageligt påvirker antallet af virksomheder uden ansatte., Kilder: , www.statistikbanken.dk/FGF3, og , www.statistikbanken.dk/GF3, Flest reelt nye virksomheder i erhvervsservice, Antallet af reelt nye firmaer påvirkes, ligesom bestanden af firmaer i Generel Firmastatistik i opadgående retning, som følge af den nye afgræsning af økonomisk aktive virksomheder. I 2022 blev der skabt 39.200 reelt nye virksomheder med i alt 8.900 årsværk. Der var flest nye virksomheder inden for branchen , erhvervsservice,, hvor de i alt 7.600 nye firmaer skabte arbejdspladser svarende til over 2.300 årsværk. Med 2.900 årsværk blev der skabt flest nye arbejdspladser blandt de 5.700 nye virksomheder inden for branchen , handel og transport mv.,, svarende til et halvt årsværk pr. virksomhed. , Firmaer i energiforsyning firedobler årets resultat efter skat, Foreløbig regnskabsstatistik for private byerhverv viser, at firmaerne i de private byerhverv i 2022 opnåede et resultat efter skat på 744 mia. kr., en stigning på 158 mia. kr. sammenlignet med året før. Den samlede stigning skyldes især branchen , transport, , primært gruppen , sø- og kysttransport af gods,, som i 2022 alene havde en stigning i resultat efter skat på 150 mia. kr. sammenlignet med 2021. I branchen , energiforsyning, voksede resultatet efter skat markant fra 19 mia. kr. til 81 mia. kr., altså mere end en firedobling af årets resultat. Omvendt faldt årets resultat efter skat i branchen , videnservice,, med 51 mia. kr. fra 125 mia. kr. til 75 mia. kr. I branchen , information og kommunikation, blev årets resultat mere end halveret fra 17 mia. kr. til 7,7 mia. kr. På grund af statistikkens brancheafgrænsning påvirkes antallet af firmaer i statistikken kun i mindre grad af den udvidede definition for, hvornår et firma er aktivt. Derfor kan stigningen i årets resultat hovedsageligt henledes til bedre resultater i samme målpopulation., Hovedresultater fra regnskabsstatistikken fordelt på brancher, , Firmaer, , Fuldtids-, ansatte, Omsætning, , Årets, resultat, , 2021, 2022*, 2021, 2022*, 2021, 2022*, 2021, 2022*, , antal, mio. kr., I alt, 233, 734, 247, 806, 1, 313, 607, 1, 381, 638, 4, 968, 993, 6, 331, 117, 585, 801, 743, 761, Råstofindvinding, 221, 223, 3, 781, 3, 787, 20, 609, 33, 301, 7, 580, 11, 013, Industri, 15, 570, 15, 734, 275, 012, 286, 091, 1, 006, 237, 1, 175, 213, 107, 049, 121, 782, Energiforsyning, 1, 403, 2, 249, 10, 661, 11, 618, 569, 990, 1, 108, 177, 18, 565, 80, 946, Vandforsyning og , renovation, 2, 442, 2, 360, 9, 651, 10, 228, 41, 576, 46, 772, 2, 923, 2, 066, Bygge og anlæg, 35, 949, 36, 811, 156, 446, 162, 967, 332, 111, 378, 310, 20, 354, 29, 388, Handel med biler, 7, 757, 7, 825, 40, 014, 41, 425, 210, 198, 208, 456, 9, 030, 11, 173, Engroshandel, 14, 651, 15, 550, 145, 768, 151, 935, 1, 039, 859, 1, 220, 430, 62, 044, 70, 716, Detailhandel, 18, 375, 18, 156, 134, 469, 136, 213, 381, 463, 399, 419, 14, 399, 7, 631, Transport, 11, 807, 12, 312, 108, 935, 115, 780, 578, 687, 874, 964, 91, 523, 241, 511, Hotel og restauranter, 14, 633, 14, 510, 61, 193, 70, 602, 56, 802, 76, 394, 2, 220, 3, 611, Information og , kommunikation, 19, 4454, 20, 503, 101, 407, 107, 654, 217, 956, 237, 591, 17, 219, 7, 757, Ejendomshandel, 30, 334, 37, 866, 23, 011, 24, 409, 96, 178, 107, 094, 89, 017, 65, 454, Videnservice, 39, 070, 41, 504, 141, 078, 152, 716, 277, 620, 307, 351, 125, 389, 74, 867, Rejsebureauer mv., 20, 684, 20, 874, 99, 323, 103, 494, 134, 877, 153, 125, 17, 998, 15, 479, Reparation af , husholdningsartikler, 1, 394, 1, 329, 2, 858, 2, 719, 4, 829, 4, 521, 490, 368, * Foreløbige tal for 2022, Kilder: , www.statistikbanken.dk/FREGN2, og , www.statistikbanken.dk/REGN2, 240 nye højvækstvirksomheder, I perioden 2019-2022 kom der 240 nye højvækstvirksomheder til. Tilsammen har de nye højtvækstvirksomheder skabt nye arbejdspladser svarende til 5.600 årsværk. Der var flest nye højvækstvækstvirksomheder i branchen , erhvervsservice,, hvor 68 virksomheder tilsammen skabte nye arbejdspladser svarende til 1.550 årsværk. Opgørelsen af højvækstvirksomheder er ikke påvirket af overgangen til den nye afgrænsning af økonomisk aktive virksomheder på nuværende tidspunkt, da statistikkens grundpopulation er nye virksomheder fra 2017 og 2018., Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. (foreløbige tal) 2022, 30. november 2023 - Nr. 405, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. december 2024, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. (foreløbige tal), Kontakt, Emil Tappe Bang-Mortensen, , , tlf. 24 67 85 25, Kilder og metode, Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. er en samlet opgørelse af fire centrale erhvervsstatistikker; Regnskabsstatistik for private byerhverv, Firmastatistik, Erhvervsdemografi og Nye højvækstvirksomheder., Regnskabsstatistik for private byerhverv: Statistikken er baseret på en stikprøve inden for det private byerhverv, herunder alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervsregisteret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Der er foretaget en initial fejlsøgning af de indsamlede data til den foreløbige statistik., Firmastatistik: Statistikken omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller meget lille aktivitet ikke i statistikken. Regnskabsstatistikken for private byerhverv er en central kilde til statistikken, der desuden baseres på statistikken Firmaernes køb og salg., Erhvervsdemografi: Statistikken belyser reelt nye firmaer, der afgrænses som firmaer, der første gang får en aktivitet, der mindst svarer til aktivitetsgrænsen for aktive firmaer i Firmastatistikken. Et firma, der har haft meget lille aktivitet i en periode, men kommer over aktivitetsgrænsen i et givet år, betragtes som nyt i det pågældende år. Et firma, der opstår som følge af hel eller delvis overtagelse eller udskillelse af allerede igangværende aktiviteter, anses ikke for nyt., Nye højvækstvirksomheder: Højvækstvirksomheder er virksomheder, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst i antal fuldtidsansatte på mindst 20 pct. over en treårig periode, og som havde fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden. Opgørelsen af nye højvækstvirksomheder i perioden 2018-2021 tager udgangspunkt i populationen af alle virksomheder, der var reelt nye i 2016 eller 2017, og havde fem eller flere ansatte i 2018., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Erhvervsdemografi, Generel firmastatistik, Højvækstvirksomheder i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47302

NYT: Udgifter til sygedagpenge steg

Offentlig saldo , -1,4 mia. kr., 1. kvt. 2022, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 353,8 mia. kr. , 1. kvt. 2022, +46,0 mia. kr., 4. kvt. 2021 - 1. kvt. 2022, Se tabel, 28. juni 2022, De sæsonkorrigerede offentlige udgifter til sygedagpenge steg i første kvartal 2022 med 1,2 mia. kr. til 4,9 mia. kr., hvilket er det højeste niveau siden statistikkens start i første kvartal 1999. Stigningen kan hovedsageligt tilskrives mere lempelige refusionsregler og det høje antal COVID-19-smittede i første kvartal. Derudover faldt de sæsonkorrigerede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp med hhv. 0,5 og 0,2 mia. kr. til 3,2 og 2,8 mia. kr. i første kvartal. De samlede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp er dermed steget med 0,5 mia. kr. til 10,9 mia. kr. i første kvartal 2022, hvilket er 4,5 pct. højere end i fjerde kvartal 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10k, Offentligt underskud i 1. kvt., I første kvartal 2022 var der et underskud på de offentlige finanser på 1,4 mia. kr. Det er en forværring på 7,0 mia. kr. i forhold til fjerde kvartal 2021, hvor der var et overskud på 5,6 mia. kr. Nedgangen i den offentlige saldo kan hovedsageligt forklares ved lavere skatteindtægter. Derudover er de offentlige finanser fortsat påvirket af ekstraordinære udgifter til COVID-19-hjælpepakkerne. I første kvartal 2022 var der udgifter for 2,1 mia. kr. til hjælpepakkerne, hvilket er uændret i forhold til fjerde kvartal 2021. Dermed udgjorde hjælpepakkerne 17,7 pct. af de samlede subsidier på 11,8 mia. kr. i første kvartal. De totale udgifter til COVID-19-relaterede subsidier er indtil videre opgjort til 63,0 mia. kr. siden COVID-19-pandemiens start. Heraf var der udgifter for 35,1 mia. kr. i 2020 og 25,9 mia. kr. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Minkerstatninger for 1,6 mia. kr. i 1. kvt., I første kvartal 2022 var der udgifter til erstatninger og kompensationer til minkavlere og følgeerhverv berørt af COVID-19 for 1,6 mia. kr. De samlede udgifter til kompensationsordningerne til de danske minkavlere er til og med første kvartal 2022 opgjort til 4,9 mia. kr. De totale udgifter til erstatnings- og kompensationsordningerne til de danske minkavlere og følgeerhverv forventes samlet set at blive mellem 15,6 - 18,8 mia. kr., når alle erstatninger og kompensationer er udbetalt., Stor stigning i den offentlige finansielle nettoformue, Den offentlige finansielle nettoformue steg med 46,0 mia. kr. til 353,8 mia. kr. i første kvartal 2022. Stigningen i nettoformuen skyldes hovedsageligt store kursfald på statens udestående indenlandske statsobligationer på 47,9 mia. kr. De store kursfald på de danske statsobligationer skyldes primært det stigende renteniveau. Derudover var kursstigninger for 3,1 mia. kr. i statens beholdning af aktier i Ørsted og Københavns Lufthavne ligeledes med til at forøge nettoformuen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Revisioner, Den offentlige saldo i fjerde kvartal 2021 er blevet opjusteret med 1,6 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i fjerde kvartal 2021 nu opgjort til 5,6 mia. kr. mod 4,0 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen skyldes primært nye oplysninger om COVID-19-hjælpepakkerne. Indtægterne er næsten uændrede i forhold til seneste offentliggørelse., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Opgørelse af COVID-19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19-hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med ugentlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling og dermed fået uberettiget støtte. Der åbnes for den endelige indberetning til slutafregning i slutningen af maj, og fristen for at indberette bliver på tværs af kompensationsordningerne 30. september 2022., Opgørelse af minkerstatnings- og kompensationsordninger, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til minkerstatnings- og kompensationsordninger er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med kvartalsvise dataleverancer fra Fødevarestyrelsen om udbetalinger til minkavlere og følgeerhverv., Opgørelse af pensionsafkastskatten, Pensionsafkastskatten (PAL-skatten) er baseret på et skøn fra Skatteministeriet. Derfor kan skønnet både blive revideret væsentligt op og ned, når nye oplysninger bliver tilgængelige. Ved udarbejdelsen af fjerde kvartal er PAL-skatten baseret på foreløbige regnskabstal fra Skattestyrelsen, som senere bliver revideret i henhold til Danmarks Statistiks revisionspolitik., Offentlig saldo , -1,4 mia. kr., 1. kvt. 2022, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 353,8 mia. kr. , 1. kvt. 2022, +46,0 mia. kr., 4. kvt. 2021 - 1. kvt. 2022, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2022, 28. juni 2022 - Nr. 234, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2022, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36012

NYT: Overskud på de offentlige finanser

25. marts 2015, Overskuddet på de offentlige finanser i fjerde kvartal 2014 er opgjort til 9 mia. kr. Det skal ses i lyset af et ekstraordinært provenu af indkomstskatter på 23 mia. kr. som følge af omlægningen af kapitalpensionsordningen. I fjerde kvartal 2013 var der et underskud på 4 mia. kr., hvoraf det ekstraordinære provenu fra omlægningen af kapitalpensionsordningen udgjorde 14 mia. kr. Uden disse ekstraordinære poster ville resultatet have været et underskud på 18 mia. kr. i fjerde kvartal 2013 og 14 mia. kr. i fjerde kvartal 2014., Stigning i det offentlige forbrug, Det offentlige forbrug var på 133 mia. kr. i fjerde kvartal 2014. Det er en stigning på 4 mia. kr. eller 4 pct. i forhold til det foregående kvartal, som især skyldes flere udgifter til køb af varer og tjenester. I forhold til samme kvartal i 2013 steg det offentlige forbrug med 2 mia. kr. (ikke korrigeret for pris- og lønstigninger)., Større provenu fra skatter og afgifter end året før, Det samlede provenu fra skatter og afgifter var 251 mia. kr. i fjerde kvartal, hvilket er en stigning på 20 mia. kr. i forhold til samme kvartal året før. Stigningen skyldes større provenu fra personlige indkomstskatter på 11 mia. kr. samt 9 mia. kr. større provenu fra pensionsafkastskatten. I forhold til sidste offentliggørelse er pensionsafkastskatten i 2014 nedjusteret med 1 mia. kr. i hvert kvartal som følge af ny information om årets resultat. Skønnet for pensionsafkastskatten påvirkes af udviklingen på de finansielle markeder og er derfor behæftet med usikkerhed., Stigning i de offentlige investeringer, Der var offentlige investeringer for 22 mia. kr. i fjerde kvartal, og det er 3 mia. kr. mere end tredje kvartal. Til sammenligning udgjorde de offentlige investeringer 18 mia. kr. i fjerde kvartal 2013., Større udgifter til folkepensioner, De samlede indkomstoverførsler til husholdninger udgjorde 86 mia. kr. i fjerde kvartal. Sammenlignet med fjerde kvartal 2013 var der en stigning i udgifterne på 2 mia. kr. Stigningen skyldes primært større udgifter til folkepension som følge af en generel stigning i satsen., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service*, , , 2013*, 2014*, , , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , , mia. kr., 1., Driftsudgifter i alt, 252,1, 250,0, 248,1, 251,8, 258,3, 253,0, 249,3, 256,7, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdningerne , 88,5, 85,5, 84,3, 84,0, 91,3, 86,4, 84,1, 86,0, 1.2, Øvrige løbende overførsler , 17,6, 14,2, 14,1, 13,0, 17,9, 14,7, 13,1, 13,4, 1.3, Andre driftsudgifter, 146,0, 150,3, 149,8, 154,9, 149,1, 152,0, 152,1, 157,3, 2., Kapitaludgifter i alt, 15,7, 19,8, 19,9, 19,2, 16,9, 20,3, 20,2, 24,0, 2.1, Investeringer, 14,2, 18,3, 18,2, 17,6, 14,9, 18,2, 18,1, 22,0, 2.2, Kapitaloverførsler, 1,5, 1,6, 1,7, 1,6, 2,0, 2,1, 2,1, 2,0, A., Udgifter i alt, 267,8, 269,8, 268,1, 271,0, 275,2, 273,3, 269,5, 280,7, 3., Driftsindtægter, 261,4, 269,5, 257,6, 266,5, 270,5, 282,2, 278,5, 289,2, 3.1, Salg af varer og tjenester, 18,4, 18,8, 18,4, 18,3, 18,9, 19,4, 18,6, 18,9, 3.2, Erhvervs- og formueindtægter, 17,5, 12,0, 8,4, 6,7, 10,8, 9,8, 9,2, 9,0, 3.3, Skatter og afgifter, 1, 215,0, 228,4, 220,4, 231,2, 231,1, 243,6, 241,4, 251,5, 3.4, Løbende overførsler, 10,5, 10,3, 10,3, 10,3, 9,7, 9,4, 9,4, 9,9, 4., Kapitalindtægter, 2, 0,7, 0,3, 0,4, 0,4, 0,5, 0,5, 0,5, 0,6, B., Indtægter i alt, 262,1, 269,7, 258,0, 266,9, 271,1, 282,7, 279,1, 289,9, C., Den offentlige saldo, -5,7, -0,1, -10,1, -4,2, -4,1, 9,4, 9,5, 9,2, D., Offentligt forbrug, 121,3, 125,5, 125,9, 131,2, 124,6, 127,2, 128,3, 133,4, * Foreløbige tal., 1, Eksklusive EU-skatter og kapitalskatter., 2, Inklusive kapitalskatter., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af fjerde kvartal 2014, Dette er den første offentliggørelse af offentlige finanser for fjerde kvartal 2014. Derudover er første, andet og tredje kvartal revideret. Opgørelsen sker for kommuner og regioner med udgangspunkt i de indberettede foreløbige regnskabsoplysninger for året fra bogføringssystemerne. For statens vedkommende anvendes sammenlagte månedsudtræk fra statsregnskabet. Der er en forskel mellem de summerede kvartals- og månedsindberetninger og det endelige årsregnskab. Forskellen skyldes konteringer, som ikke er foretaget i løbet af året, men først er konteret i den såkaldte supplementsperiode, som løber et par måneder efter årets slutning. Konteringer i supplementsperioden kan vedrøre alle årets kvartaler. Ved opgørelsen af fjerde kvartal erstattes det skønnede bidrag fra supplementsperioden til de enkelte kvartaler med bidrag fra den reelle, men foreløbige supplementsperiode. Der må således tages forbehold for eventuelle senere korrektioner og rettelser i bidraget fra supplementsperioden, når den endelige afslutning af regnskaberne har fundet sted., Kvartalsvise offentlige finanser 4. kvt. 2014, 25. marts 2015 - Nr. 144, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise offentlige finanser, Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Statistikdokumentation, Skatter og afgifter (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18963

NYT: Fald i ØMU-gæld og stigning i offentlig nettogæld

25. marts 2015, Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) faldt med 25,6 mia. kr. til 867,9 mia. kr. i fjerde kvartal 2014, så den udgør 45,3 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Den offentlige nettogæld steg med 8,1 mia. kr. i fjerde kvartal, så den ved udgangen af december var på 76,0 mia. kr., svarende til 4,0 pct. af BNP. ØMU-gælden, der benyttes i EU-sammenhæng, er en opgørelse af de væsentligste gældsposter i nominel værdi. Nettogælden omfatter såvel alle offentlige finansielle passiver som aktiver opgjort til markedsværdi, hvilket vil sige inklusive kursudsving., Passiverne og aktiverne steg, Stigningen i nettogælden i fjerde kvartal skyldes et tab som følge af omvurderinger på obligationer m.m. på 17,3 mia. kr., der til dels blev modsvaret af et overskud på den offentlige saldo på 9,2 mia. kr. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:144, ). Samlet gav disse to forhold en forøgelse af nettogælden på de nævnte 8,1 mia. kr. , Det offentliges passivbeholdning i markedsværdi steg med 15,3 mia. kr. og udgjorde 1.158,9 mia. kr. ved udgangen af fjerde kvartal. Forøgelsen af passivbeholdningen skyldes dels en stigning som følge af kursstigninger på obligationer mv. på 19,6 mia. kr., dels et fald som følge af finansielle transaktioner på 4,3 mia. kr. , Aktivbeholdningen steg med 7,2 mia. kr. i fjerde kvartal og udgjorde dermed 1.082,9 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Dette skyldes en forøgelse som følge af finansielle transaktioner på 4,9 mia. kr. sammenholdt med en forøgelse som følge af pris- og kursændringer på beholdningen af aktier og obligationer mv. på 2,3 mia. kr., Fra nettoformue til nettogæld, I 2007 blev nettogælden vendt til en finansiel nettoformue. Nettoformuen voksede yderligere frem til midten af 2008, hvor den udgjorde 6,7 pct. af BNP. I løbet af 2008 stagnerede nettoformuen, og siden midten af 2009 har nettoformuen udvist en faldende tendens. I 2011 blev den vendt til nettogæld. Frem til fjerde kvartal 2012 har nettogælden været voksende, hvorefter den har udvist en svingende tendens. I fjerde kvartal 2014 udgjorde nettogælden som nævnt 4,0 pct. af BNP., ØMU-gælden faldt, Den offentlige ØMU-gæld, som Danmarks Statistik opgør og indberetter til EU-Kommissionen, faldt med 1,4 procentpoint til , 45,3 , pct. af BNP i fjerde kvartal. Dette fald, der beløbsmæssigt udgør 25,6 , mia. kr., , skyldes et fald, i statsgælden. ØMU-gælden udgjorde 867,, 9 mia. kr. ved udgangen af fjerde kvartal 2014. I forhold til fjerde kvartal 2013 er ØMU-gælden i pct. af BNP steget med 0,3 procentpoint., Hvad er ØMU-gæld og nettogæld?, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik, den fælles valuta og euroen. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU's konvergenskriterier, der indebærer, at gælden som udgangspunkt maksimalt må udgøre 60 pct. af BNP. ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter, opgjort til nominel værdi, for offentlig forvaltning og service. Der modregnes således ikke for fx statens indestående i Nationalbanken. Den er derfor ikke direkte sammenlignelig med den offentlige nettogæld, der inddrager alle offentlige finansielle aktiver og passiver til markedsværdi. De korrektioner, der udgør overgangen fra opgørelsen af ØMU-gælden til opgørelsen af nettogælden, fremgår af nedenstående tabel., Overgangstabel fra ØMU-gæld i nominel værdi til nettogæld i markedsværdi, , 2012*, 2013*, 2014*, , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , mia. kr., ØMU-gæld, nominel værdi, , , , , , , , , , , konsolideret, 879,0, 850,6, 838,9, 867,2, 881,3, 849,8, 853,8, 859,6, 893,6, 867,9, Handelskreditter mv., 1, 114,5, 142,6, 121,6, 115,1, 109,4, 150,6, 112,6, 118,3, 112,8, 149,6, Korrektion for markedsværdi, 141,5, 130,2, 124,9, 109,0, 103,7, 79,9, 103,7, 114,3, 137,2, 141,4, Samlede passiver,, , , , , , , , , , , markedsværdi , 1, 135,0, 1, 123,4, 1, 085,4, 1, 091,3, 1, 094,4, 1, 080,3, 1, 070,1, 1, 092,2, 1, 143,6, 1, 158,9, Aktiver, markedsværdi, 1, 062,5, 1, 022,9, 1, 014,3, 1, 035,2, 1, 041,2, 1, 029,4, 999,2, 1, 028,6, 1, 075,7, 1, 082,9, Nettogæld (passiver -, , , , , , , , , , , aktiver), markedsværdi, 72,5, 100,4, 71,2, 56,1, 53,2, 50,9, 70,9, 63,5, 67,9, 76,0, , pct. af BNP, ØMU-gæld, 47,1, 45,6, 44,5, 46,0, 46,7, 45,0, 44,6, 44,9, 46,7, 45,3, Nettogæld, 3,9, 5,4, 3,8, 3,0, 2,8, 2,7, 3,7, 3,3, 3,5, 4,0, * Foreløbige tal. Det anvendte BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken., 1, Posten indeholder handelskreditter og andre forfaldne ikke-betalte mellemværender., Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2014, 25. marts 2015 - Nr. 145, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Kilder og metode, Til opstilling af finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service anvendes en lang række kilder. Hovedkilderne er regnskaber fra statslige enheder, regnskaber fra kommunerne, regionerne og regnskaber fra sociale kasser og fonde samt kvartalsvise udtræk fra de anvendte bogføringssystemer. Beholdninger og forskydninger er i regnskaberne ofte opgjort til nominel værdi. Derfor indhentes yderligere oplysninger til brug for omregning til markedsværdi. Finansielle kvartalsregnskaber er opgjort efter principperne for nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18962

NYT: Fortsat underskud på de offentlige finanser

17. december 2015, Underskuddet på de offentlige finanser fortsætter og udgjorde i tredje kvartal 8,6 mia. kr. En opjustering af de forventede indtægter fra pensionsafkastskatten på over 1 mia. kr. pr. kvartal i 2015 har bidraget til at reducere underskuddet. Pensionsafkastskat betales af det afkast, der opnås af investeret pensionsopsparing, og er dermed stærkt afhængig af udviklingen på de finansielle markeder., Underskud er inden for EU's grænse, Underskuddet i tredje kvartal svarer til 1,7 pct. af BNP. I årets to første kvartaler var underskuddet på hhv. 4,0 pct. og 1,4 pct. af BNP. Dermed er underskuddet for de første tre kvartaler af 2015 samlet på 2,4 pct. af BNP. EU's Stabilitets- og Vækstpagt, som skal sikre, at medlemslandene har sunde og holdbare offentlige finanser, forpligter landene til, at underskuddet på de offentlige finanser ikke overstiger 3 pct. af BNP., Ekstraordinære indtægter ophører, Siden 2013 har de offentlige udgifter ligget i omegnen af 270 mia. kr. pr. kvartal. Det svarer til ca. 55 pct. af Danmarks samlede produktion (BNP). Indtægterne har været mere ustabile og har ligget mellem 257 og 289 mia. kr. med særligt høje indtægter i 2014., De særligt høje indtægter i 2014 skyldes ordningen med rabat ved udbetaling af kapitalpension samt ved omlægning af kapitalpension til alderspension. , Fra 2013 har det været muligt at omlægge sin kapitalpension til en ikke-fradragsberettiget alderspension med en afgiftssats på 37,3 pct. mod den normale sats på 40 pct. Ordningen med den midlertidigt lavere afgiftssats har fremrykket skatteprovenu, og de offentlige indtægter vil alt andet lige være lavere i fremtiden. Ordningen, som udløber i 2015, har i alt forårsaget et ekstraordinært skatteprovenu i omegnen af 108 mia. kr., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service*, , , 2013, 2014, 2015, , , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , , mia. kr., 1., Driftsudgifter i alt, 252,5, 250,4, 248,2, 251,3, 255,7, 250,1, 246,1, 253,6, 259,6, 254,5, 251,3, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdningerne , 88,7, 85,6, 84,4, 84,1, 91,4, 86,5, 84,1, 86,1, 91,5, 86,7, 86,0, 1.2, Øvrige løbende overførsler , 17,8, 14,4, 14,1, 12,8, 16,8, 13,3, 11,8, 12,0, 17,7, 14,0, 12,1, 1.3, Andre driftsudgifter, 146,0, 150,4, 149,7, 154,4, 147,5, 150,3, 150,2, 155,5, 150,4, 153,8, 153,2, 2., Kapitaludgifter i alt, 15,4, 19,6, 19,7, 19,2, 17,0, 20,5, 20,2, 24,0, 17,2, 18,6, 19,5, 2.1, Investeringer, 14,2, 18,3, 18,3, 17,7, 15,3, 18,5, 18,2, 22,4, 15,5, 17,0, 18,1, 2.2, Kapitaloverførsler, 1,3, 1,3, 1,4, 1,5, 1,7, 2,0, 2,0, 1,6, 1,8, 1,6, 1,4, A., Udgifter i alt, 268,0, 269,9, 267,9, 270,5, 272,7, 270,5, 266,3, 277,7, 276,9, 273,1, 270,9, 3., Driftsindtægter, 262,6, 270,4, 258,5, 267,1, 270,1, 281,5, 278,0, 289,3, 257,9, 266,8, 263,8, 3.1, Salg af varer og tjenester, 18,5, 18,8, 18,4, 18,1, 18,6, 19,0, 18,1, 18,5, 19,1, 19,4, 19,0, 3.2, Erhvervs- og formueindtægter, 17,5, 12,0, 8,4, 6,6, 10,6, 9,6, 9,0, 8,8, 8,0, 7,5, 7,2, 3.3, Skatter og afgifter, 1, 215,8, 228,9, 221,2, 232,0, 231,4, 243,9, 242,0, 252,7, 221,0, 230,3, 228,0, 3.4, Løbende overførsler, 10,7, 10,6, 10,6, 10,4, 9,4, 9,0, 8,9, 9,3, 9,8, 9,6, 9,6, 4., Kapitalindtægter, 2, -0,2, -1,2, -0,6, -0,6, -1,1, -1,1, -0,5, -0,4, -0,8, -0,5, -1,5, B., Indtægter i alt, 262,3, 269,2, 257,9, 266,5, 268,9, 280,4, 277,5, 288,9, 257,2, 266,3, 262,3, C., Den offentlige saldo, -5,6, -0,7, -10,0, -4,0, -3,8, 9,9, 11,2, 11,2, -19,7, -6,8, -8,6, D., Offentligt forbrug, 121,3, 125,5, 125,9, 131,3, 124,1, 126,8, 127,9, 132,9, 126,9, 130,3, 130,1, * Foreløbige tal., 1, Eksklusive EU-skatter og kapitalskatter., 2, Inklusive kapitalskatter., Bemærkninger til denne offentliggørelse, Dette er den første offentliggørelse af offentlige finanser for tredje kvartal 2015, som revideres, første gang i marts 2016. Samtidig er de to første kvartaler i 2015 revideret med hensyn til skatter og afgifter. Statistikken tager udgangspunkt i indberettede foreløbige regnskabsoplysninger for tredje kvartal 2015. Der er generelt en forskel mellem de summerede indberettede regnskabsoplysninger for kvartalerne og det endelige årsregnskab. Forskellen skyldes konteringer, som ikke foretages i løbet af året, men først konteres i supplementsperioden, som løber de to første måneder efter årets slutning. Konteringer i supplementsperioden kan vedrøre alle årets kvartaler. Der er lagt et skøn ind for supplementsperiodens betydning for de enkelte kvartaler i 2015, som er baseret på supplementsperioderne i de sidste fem regnskabsår., Kvartalsvise offentlige finanser 3. kvt. 2015, 17. december 2015 - Nr. 616, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise offentlige finanser, Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Statistikdokumentation, Skatter og afgifter (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20098

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation