Søgeresultat

NYT: Underskud på de offentlige finanser

25. september 2015, Underskuddet på de offentlige finanser er for andet kvartal opgjort til 7 mia. kr. Underskuddets størrelse er påvirket af et ekstraordinært provenu af personlige indkomstskatter på 3 mia. kr. fra omlægningen af kapitalpensionsordningen. I andet kvartal sidste år var der et overskud på 12 mia. kr., idet det ekstraordinære provenu fra omlægningen af kapitalpensionsordningen her udgjorde 13 mia. kr. Uden disse ekstraordinære poster ville resultatet således have været et underskud på 1 mia. kr. i andet kvartal 2014 og 10 mia. kr. i andet kvartal 2015., Fald i pensionsafkastskatten modvirkes af stigende ordinære skatter, Indkomstskatterne er en sum af personlige indkomstskatter, selskabsskatter og pensionsafkastskat. Provenuet fra de personlige indkomstskatter og selskabsskatterne var 140 mia. kr. i andet kvartal, hvilket er et fald på 8 mia. kr. i forhold til samme kvartal sidste år. Faldet i provenuet skyldes dels et fald på 10 mia. kr. i det ekstraordinære provenu fra omlægningen af kapitalpensionsordningen og dels en stigning på samlet 2 mia. kr. i provenu fra ordinære indkomstskatter og selskabsskatter., Pensionsafkastskatten i andet kvartal udgjorde 4 mia. kr. Provenuet i 2015 er nedjusteret med 10 mia. kr. i hvert kvartal i forhold til sidste år. Tidlige skøn for pensionsafkastskatten er behæftet med stor usikkerhed, da provenuet beregnes ud fra pensionsafkastet 31. december i skatteåret, og provenuet er derfor påvirket af udviklingen på de finansielle markeder. , Større offentligt forbrug, Det offentlige forbrug udgjorde 130 mia. kr. i andet kvartal, og det er en stigning på 4 mia. kr. eller 3 pct. i forhold til andet kvartal 2014 (ikke korrigeret for pris- og lønstigninger). Stigningen skyldes dels en stigning til aflønning af ansatte og dels øget indkøb af varer og tjenester. I forhold til foregående kvartal steg det offentlige forbrug med 3 mia. kr., Udgifter til indkomstoverførsler på samme niveau som sidste år, De samlede indkomstoverførsler udgjorde 87 mia. kr. i andet kvartal, og det er på samme niveau som andet kvartal sidste år. Fra første til andet kvartal er der tale om et fald på 5 mia. kr., og det højere niveau i første kvartal skyldes primært udbetalingen af den årlige ældrecheck., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service*,  ,  , 2013, 2014, 2015,  ,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  ,  , mia. kr., 1., Driftsudgifter i alt, 252,1, 250,0, 248,1, 251,8, 257,1, 251,9, 248,1, 255,5, 259,6, 254,5, 1.1, Indkomstoverførsler tilhusholdningerne, 88,5, 85,5, 84,3, 84,0, 91,4, 86,6, 84,2, 86,1, 91,5, 86,7, 1.2, Øvrige løbende overførsler , 17,6, 14,2, 14,1, 13,0, 17,4, 14,1, 12,6, 12,9, 17,7, 14,0, 1.3, Andre driftsudgifter, 146,0, 150,3, 149,8, 154,9, 148,3, 151,2, 151,3, 156,5, 150,5, 153,8, 2., Kapitaludgifter i alt, 15,7, 19,8, 19,9, 19,2, 16,9, 20,1, 19,8, 23,8, 17,2, 18,6, 2.1, Investeringer, 14,2, 18,3, 18,2, 17,6, 15,1, 18,2, 17,9, 22,1, 15,5, 17,0, 2.2, Kapitaloverførsler, 1,5, 1,6, 1,7, 1,6, 1,8, 2,0, 1,9, 1,6, 1,8, 1,6, A., Udgifter i alt, 267,8, 269,8, 268,1, 271,0, 274,0, 272,0, 267,9, 279,2, 276,9, 273,1, 3., Driftsindtægter, 261,4, 269,5, 257,6, 266,5, 271,4, 283,1, 279,6, 291,0, 256,9, 265,3, 3.1, Salg af varer og tjenester, 18,4, 18,8, 18,4, 18,3, 18,9, 19,4, 18,6, 18,9, 19,1, 19,4, 3.2, Erhvervs- og formueindtægter, 17,5, 12,0, 8,4, 6,7, 10,8, 9,8, 9,2, 9,0, 8,0, 7,5, 3.3, Skatter og afgifter, 1, 215,0, 228,4, 220,4, 231,2, 232,2, 244,8, 242,7, 253,5, 220,0, 228,8, 3.4, Løbende overførsler, 10,5, 10,3, 10,3, 10,3, 9,5, 9,2, 9,1, 9,6, 9,8, 9,6, 4., Kapitalindtægter, 2, 0,7, 0,3, 0,4, 0,4, 0,8, 0,7, 0,5, 0,6, 0,5, 0,7, B., Indtægter i alt, 262,1, 269,7, 258,0, 266,9, 272,2, 283,9, 280,1, 291,6, 257,4, 266,0, C., Den offentlige saldo, -5,7, -0,1, -10,1, -4,2, -1,8, 11,8, 12,2, 12,4, -19,5, -7,1, D., Offentligt forbrug, 121,3, 125,5, 125,9, 131,2, 124,0, 126,6, 127,7, 132,7, 126,9, 130,3, * Foreløbige tal., 1, Eksklusive EU-skatter og kapitalskatter., 2, Inklusive kapitalskatter., Første offentliggørelse af andet kvartal 2015, Dette er den første offentliggørelse af offentlige finanser for andet kvartal 2015. Samtidig er første kvartal revideret med hensyn til skatter og afgifter. Opgørelsen sker for stat, kommuner og regioner med udgangspunkt i indberettede foreløbige regnskabsoplysninger for andet kvartal 2015. Der er generelt en forskel mellem de summerede indberettede regnskabsoplysninger for kvartalerne og det endelige årsregnskab. Forskellen skyldes konteringer, som ikke foretages i løbet af året, men først konteres i supplementsperioden, som løber et par måneder efter årets slutning. Konteringer i supplementsperioden kan vedrøre alle årets kvartaler. Der er lagt et skøn ind for supplementsperiodens betydning for de enkelte kvartaler i 2015, og disse skøn er baseret på de faktiske effekter, som supplementsperioderne erfaringsmæssigt har haft i de sidste fem regnskabsår., Kvartalsvise offentlige finanser 2. kvt. 2015, 25. september 2015 - Nr. 462, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise offentlige finanser, Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Statistik­dokumentation, Skatter og afgifter (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19525

NYT: Fald i ØMU-gælden og stigning i nettogælden

17. december 2015, Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) faldt med 12,4 mia. kr. til 825,6 mia. kr. i tredje kvartal 2015, så den udgjorde 41,5 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Den offentlige nettogæld steg med 22,4 mia. kr. i tredje kvartal, så den ved udgangen af september var på 118,5 mia. kr., svarende til 6,0 pct. af BNP. ØMU-gælden, der benyttes i EU-sammenhæng, er en opgørelse af de væsentligste gældsposter i nominel værdi. Nettogælden omfatter såvel alle offentlige finansielle passiver som aktiver opgjort til markedsværdi, hvilket vil sige inklusive kursudsving., Både passiverne og aktiverne faldt, Stigningen i nettogælden i tredje kvartal skyldes et underskud på den offentlige saldo på 8,6 mia. kr. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:616, ) kombineret med tab som følge af omvurderinger på 13,9 mia. kr. Dette resulterer i den nævnte stigning i nettogælden på 22,4 mia. kr., Det offentliges passivbeholdning i markedsværdi faldt med 0,9 mia. kr. og udgjorde 1.086,9 mia. kr. ved udgangen af tredje kvartal. Faldet i passivbeholdningen skyldes hovedsageligt et fald i mængden af langfristede statsobligationer, lån og handelskreditter på 16,0 mia. kr. Faldet blev hovedsageligt modvirket af en værdiforøgelse af statsobligationerne på 8,2 mia. kr. samt en forøgelse af mængden af kortfristede statsobligationer på 6,7 mia. kr. , Aktivbeholdningen faldt med 23,4 mia. kr. i tredje kvartal og udgjorde dermed 968,5 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Faldet udgøres hovedsageligt af indskud i pengeinstitutter på 8,3 mia. kr. samt et fald i andre tilgodehavender på 10,3 mia. kr. Det modvirkes delvist af en forøgelse af mængden af obligationer og lånetilgodehavender på 1,7 mia. kr. Hvis man sammenholder med tab som følge af omvurderinger på statens aktiver på 5,9 mia. kr. - herunder et fald i værdien af statens ejerandel i Nationalbanken på 4,4 mia. kr. - faldt det offentliges aktivbeholdning samlet set med 23,4 mia. kr., ØMU-gælden faldt, Den offentlige ØMU-gæld, som Danmarks Statistik opgør og indberetter til EU-Kommissionen, faldt med 0,6 procentpoint til , 41,5 , pct. af BNP i tredje kvartal. Dette fald, der beløbsmæssigt udgør 12,4 , mia. kr., , skyldes et fald, i såvel den statslige som kommunale gæld. ØMU-gælden udgjorde 825,6, mia. kr. ved udgangen af tredje kvartal 2015. I forhold til tredje kvartal 2014 er ØMU-gælden i pct. af BNP faldet med 4,5 procentpoint., Hvad er ØMU-gæld og nettogæld?, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik, den fælles valuta og euroen. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU's konvergenskriterier, der indebærer, at gælden som udgangspunkt maksimalt må udgøre 60 pct. af BNP. ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter, opgjort til nominel værdi, for offentlig forvaltning og service. Der modregnes således ikke for fx statens indestående i Nationalbanken. Den er derfor ikke direkte sammenlignelig med den offentlige nettogæld, der inddrager alle offentlige finansielle aktiver og passiver til markedsværdi. De korrektioner, der udgør overgangen fra opgørelsen af ØMU-gælden til opgørelsen af nettogælden, fremgår af nedenstående tabel., Overgangstabel fra ØMU-gæld i nominel værdi til nettogæld i markedsværdi*,  , 2013, 2014, 2015,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , mia. kr., ØMU-gæld, nominel værdi konsolideret, 867,4, 881,5, 849,9, 853,7, 859,4, 893,1, 869,6, 862,4, 838,0, 825,6, Handelskreditter mv., 1, 115,6, 110,1, 151,1, 114,1, 120,5, 115,8, 155,1, 155,6, 116,6, 116,2, Korrektion for markedsværdi, 130,9, 123,4, 92,9, 104,0, 114,5, 137,4, 141,5, 185,5, 133,2, 145,1, Samlede passiver, markedsværdi , 1, 113,9, 1, 115,0, 1, 093,9, 1, 071,8, 1, 094,4, 1, 146,3, 1, 166,2, 1, 203,5, 1, 087,8, 1, 086,9, Aktiver, markedsværdi, 1, 024,1, 1, 030,2, 1, 017,7, 985,4, 1, 014,9, 1, 061,6, 1, 071,9, 1, 057,3, 991,8, 968,5, Nettogæld (passiver- aktiver),,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , markedsværdi, 89,8, 84,8, 76,3, 86,4, 79,5, 84,7, 94,3, 146,2, 96,0, 118,5,  , pct. af BNP, ØMU-gæld, 45,6, 46,3, 44,7, 43,9, 44,2, 46,0, 44,8, 43,4, 42,1, 41,5, Nettogæld, 4,7, 4,5, 4,0, 4,4, 4,1, 4,4, 4,9, 7,4, 4,8, 6,0, * Foreløbige tal. Det anvendte BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken. BNP for 2015 er fra Økonomisk Redegørelse - december 2015., 1, Posten indeholder handelskreditter og andre forfaldne ikke-betalte mellemværender., Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 3. kvt. 2015, 17. december 2015 - Nr. 618, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Kilder og metode, Til opstilling af finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service anvendes en lang række kilder. Hovedkilderne er regnskaber fra statslige enheder, regnskaber fra kommunerne, regionerne og regnskaber fra sociale kasser og fonde samt kvartalsvise udtræk fra de anvendte bogføringssystemer. Beholdninger og forskydninger er i regnskaberne ofte opgjort til nominel værdi. Derfor indhentes yderligere oplysninger til brug for omregning til markedsværdi. Finansielle kvartalsregnskaber er opgjort efter principperne for nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20101

NYT: Den finansielle nettoformue stiger fortsat

Offentlig saldo , 19,0 mia. kr., 4. kvt. 2022, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 463,2 mia. kr. , 4. kvt. 2022, 4,9 mia. kr., 3. kvt. til 4. kvt. 2022, Se tabel, 29. marts 2023, Den offentlige finansielle nettoformue steg med 4,9 mia. kr. i fjerde kvartal 2022. Dermed udgjorde nettoformuen 463,2 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Stigningen kan primært tilskrives et offentligt overskud på 19,0 mia. kr. Omvendt var omvurderinger og andre mængdemæssige ændringer af finansielle aktiver med til at mindske stigningen i nettoformuen. I løbet af 2022 steg nettoformuen med 148,0 mia. kr. til 463,2 mia. kr. Stigningen kan hovedsageligt tilskrives et offentligt overskud på 93,0 mia. kr. samt kursfald på 135,0 mia. kr. på udestående statsobligationer, hvorimod nettoformuen blev forringet med 43,1 mia. kr. som følge af kursfald i Ørsted A/S., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Offentligt overskud i fjerde kvartal, I fjerde kvartal 2022 var der et overskud på de offentlige finanser på 19,0 mia. kr., hvilket er 4,7 mia. kr. lavere end i tredje kvartal. De samlede udgifter var 329,7 mia. kr., hvilket er en stigning på 19,9 mia. kr. i forhold til tredje kvartal 2022. Ligeledes steg de samlede indtægter fra 333,5 mia. kr. til 348,7 mia. kr. i fjerde kvartal 2022. , Det offentlige overskud er opgjort til 21,2, 29,2 og 23,7 mia. kr. i hhv. første, andet og tredje kvartal 2022. Det er en opjustering på hhv. 16,5, 15,7 og 16,5 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse, hvilket hovedsageligt skyldes en forøgelse af indkomstskatterne. Således er d, et samlede offentlige overskud i 2022 nu opgjort til 93,0 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Lille fald i ØMU-gælden, ØMU-gælden faldt med 5,2 mia. kr. i fjerde kvartal 2022 til 834,8 mia. kr. Dermed udgjorde ØMU-gælden 29,9 pct. af BNP ved udgangen af fjerde kvartal 2022. Faldet i ØMU-gælden skyldes hovedsageligt nedbringelse af statens udestående statsobligationer på 15,2 mia. kr. og , statens korte gældsudstedelser, hvorimod en stigning i korte lån på 7,5 mia. kr. var med til at mindske faldet i ØMU-gælden, . ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i statistikdokumentationen for , Offentligt underskud og gæld i EU-landene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp, De sæsonkorrigerede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge steg i fjerde kvartal 2022 med 0,2 mia. kr. til 3,4 mia. kr. Udgifterne til sygedagpenge faldt med 0,2 mia. kr. til 3,5 mia. kr., mens udgifterne til kontanthjælp på 3,0 mia. kr. var uændret mellem tredje og fjerde kvartal. Dermed er de samlede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp uændret mellem tredje og fjerde kvartal 2022 og udgjorde 10,2 pct. af de samlede indkomstoverførsler til husholdningerne. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10k, Revisioner, Den offentlige saldo i første, andet og tredje kvartal 2022 er blevet opjusteret med hhv. 16,5, 15,7 og 16,5 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet nu opgjort til hhv. 21,2, 29,2 og 23,7 mia. kr. Revisionen skyldes primært en opjustering af de personlige indkomstskatter på hhv. 8,3, 7,3 og 8,6 mia. kr. Derudover, er pensionsafkastskatten og selskabsskatten opjusteret med hhv. 1,2 og 1,0 mia. kr. i hvert af de første tre kvartaler i 2022. Samtidig er forbrug i produktionen blevet nedjusteret med hhv. 1,7, 1,7 og 1,5 mia. kr., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Opgørelse af COVID-19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19-hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med månedlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling og dermed fået uberettiget støtte. Der blev åbnet for den endelige indberetning til slutafregning i slutningen af maj, og fristen for at indberette var 30. november 2022 på tværs af alle kompensationsordninger., Opgørelse af minkerstatnings- og kompensationsordninger, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til minkerstatnings- og kompensationsordninger er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med kvartalsvise dataleverancer fra Fødevarestyrelsen om udbetalinger til minkavlere og følgeerhverv., Offentlig saldo , 19,0 mia. kr., 4. kvt. 2022, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 463,2 mia. kr. , 4. kvt. 2022, 4,9 mia. kr., 3. kvt. til 4. kvt. 2022, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2022, 29. marts 2023 - Nr. 107, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45277

NYT: Intelligente marksprøjter i fremmarch

21. oktober 2020, Andelen af landbrug, der bruger præcisionsteknologi, steg fra 28 pct. i 2019 til 35 pct. i 2020. Væksten skyldes især sektionsstyring af marksprøjter og andet udstyr, som steg fra 14 pct. til 21 pct., hvorimod udbredelsen af de øvrige teknologier steg beskedent eller var omtrent uændret. Præcisionslandbrug indebærer brug af data fra satellitter, sensorer mv. til mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af gødning m.m., Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Udskiftning til sprøjter med ny teknologi, Sektionsstyring af sprøjter har til formål at reducere brugen af bekæmpelsesmidler gennem individuel styring af dyser, fx for at undgå overlap i markkiler. Generelt fremmer udskiftning af landbrugsmaskiner brugen af præcisionsteknologi, men specielt nyanskaffelser af marksprøjter kan være en følge af de senere års lovgivning om brug af sprøjtemidler. Medvirkende kan også være bedre likviditet efter , den gode høst i 2019, ., Således steg , jordbrugets faste bruttoinvesteringer, i maskiner og inventar fra 4,1 mia. kr. i 2018 til 5,1 mia. kr. i 2019., Hver fjerde landmand bruger præcisionsstyring med RTK-GPS, 24 pct. af bedrifterne bruger RTK-GPS til mere præcis kørsel af traktor eller mejetærsker, 8 pct. anvender software til planlægning af varieret kvælstofbehov og 4 pct. anvender fotos fra satellitter eller droner. Endelig bruger 2 pct. afgrødesensorer på traktorer og udstyr til måling af kvælstofbehov m.m. Fotos fra satellitter eller droner bruges i kombination med GPS-data til at danne mere præcise kort til at tildele gødning, sprøjtemidler (pesticider) og såsæd (se tabel). 6 pct. af landmændene nævner andre anvendelser af præcisionsteknologier end de førnævnte, fx til såning, radrensning, kalkning af jorden, udbyttemåling, prøveudtagning og gylleudlægning., Præcisionslandbrug dyrker 70 pct. af landbrugsarealet, Landbrug med præcisionsteknologi, dyrkede 70 pct. af landbrugsarealet i 2020 mod 66 pct. i 2019. Deres areal var i gennemsnit 174 hektar mod 87 hektar blandt alle landbrug i 2020, og det er således især de store landbrug, som har taget præcisionsteknologi til sig. Gennemsnitsarealet blandt landbrug med præcisionsteknologi er dog faldet fra 192 hektar i 2019, hvilket kan ses som et udtryk for stigende udbredelse af præcisionsteknologier til de mindre landbrug, evt. gennem brug af maskinstation. , Præcisionslandbrug mere udbredt blandt yngre landmænd, 60 pct. af landmænd under 40 år bruger præcisionsteknologi mod 35 pct. af alle landmænd. De yngre landmænds forspring omfatter alle former for præcisionsteknologi. Yngre landmænd har typisk længere og nyere uddannelse end de ældre, men andre faktorer spiller også ind, fx større bedrifter i gennemsnit og en nyere maskinpark (se mere under emnet , Jordbrugets Regnskaber, , , udvidede tabeller for jordbrug)., Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Omkostninger holder landmænd tilbage fra præcisionsteknologi, 55 pct. af landmændene, som ikke bruger præcisionsteknologi nævner, at omkostningerne i forhold til forventet gevinst er for store. Omkostninger er dermed den hyppigste årsag til at fravælge de nye teknologier. Herefter kommer for lille variation i markerne (40 pct.), manglende kompetence og viden (26 pct.) samt problemer med at få teknologien til at virke i praksis (13 pct.). 10 pct. nævner andre årsager, fx gammel maskinpark eller at jorden alene bruges til græsarealer. , Yngre og ældre landmænd, der ikke anvender præcisionsteknologier, vurderer barriererne nogenlunde ens, dog er der en tendens til, at flere landmænd på mindst 50 år oplever manglende kompetence og viden, som en væsentlig barriere, hvor omkostninger spiller en lidt større rolle for de yngre landmænd. , Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Anvendelse af præcisionsteknologi,  , Bedrifter, Areal,  , 2018, 2019, 2020, 2018, 2019, 2020,  , pct., Bedrifter i alt med dyrket areal, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satelitter/droner, 5, 5, 4, 13, 15, 12, Type af fotos,  ,  ,  ,  ,  ,  , Fra satelitter , 4, 4, 4, 12, 13, 10, Fra droner , 1, 1, 1, 3, 4, 3, Ved ikke satelitter/droner, 1, 1, 0, 1, 1, 0, Formål med brug af fotos fra satelitter/droner,  ,  ,  ,  ,  ,  , Gradueret gødskning, 2, 1, 1, 5, 5, 6, Gradueret planteværn , 1, 1, 1, 2, 3, 3, Udsæd/såsæd, 0, 1, 1, 1, 2, 2, Overvågning af afgrødernes tilstand, 3, 3, 3, 10, 11, 9, Udarbejde dræningplaner, 1, 1, 1, 6, 6, 5, Til andre formål, 2, 2, 2, 5, 5, 4, Traktor/mejetærsker med RTK GPS, 20, 24, 24, 51, 59, 59, Software til planlægning af og dokumentation af varieret kvælstofbehov, 6, 7, 8, 19, 21, 21, Sektionsstyring til spredning af planteværn eller handelsgødning, 14, 14, 21, 39, 41, 48, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner, 2, 2, 2, 7, 8, 5, I alt med præcisionsteknologi, 23, 28, 35, 57, 66, 70,  , antal bedrifter, hektar, Bedrifter i alt med dyrket areal, 1, 32, 833, 31, 822, 30, 522, 2, 646, 670, 2, 642, 275, 2, 652, 029, 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, som kan afvige lidt fra ovenstående, kan ses i , www.statistikbanken.dk/bdf11, ., Præcisionsteknologien anvendes ikke nødvendigvis på alle marker hos den enkelte landmand., Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Præcisionslandbrug 2020, 21. oktober 2020 - Nr. 391, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2021, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34733

NYT: Netto- og ØMU-gælden falder

23. marts 2016, Den offentlige nettogæld faldt med 4,9 mia. kr. i fjerde kvartal 2015, så den ved udgangen af december var på 108,3 mia. kr., hvilket svarer til 5,5 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) faldt med 27,6 mia. kr. til 797,7 mia. kr. i fjerde kvartal, så den udgjorde 40,2 pct. af BNP. ØMU-gælden, der benyttes i EU-sammenhæng, er en opgørelse af de væsentligste gældsposter i nominel værdi. Nettogælden omfatter såvel alle offentlige finansielle passiver som aktiver opgjort til markedsværdi, hvilket vil sige inklusive kursudsving., Både passiverne og aktiverne faldt, Faldet i nettogælden i fjerde kvartal skyldes hovedsageligt et fald i markedsværdien af statsobligationerne samt en stigning i markedsværdien af statens aktiver m.m., hvilket giver omvurderinger på i alt 8,8 mia. kr.. Sammenholdt med et underskud på den offentlige saldo på 3,9 mia. kr. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:143, ) resulterer dette i det nævnte fald i nettogælden på 4,9 mia. kr., Det offentliges passivbeholdning i markedsværdi faldt med 14,2 mia. kr. og udgjorde 1.073,0 mia. kr. ved udgangen af fjerde kvartal. Faldet i passivbeholdningen skyldes hovedsageligt et fald i mængden og værdien af statsobligationer på 58,1 mia. kr. Faldet blev mestendels modvirket af en forøgelse af mængden af langfristede lån, handelskreditter og andre udeståender på 43,8 mia. kr., Aktivbeholdningen faldt med 9,2 mia. kr. i fjerde kvartal og udgjorde dermed 964,7 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Dette skyldes hovedsageligt fald i indskud i pengeinstitutter på 32,1 mia. kr. Faldet modvirkes delvist af en forøgelse af mængden af obligationer, ejerandele samt kommunale skattetilgodehavender på 21,8 mia. kr., ØMU-gælden faldt, Den offentlige ØMU-gæld, som Danmarks Statistik opgør og indberetter til EU-Kommissionen, faldt med 1,4 procentpoint til , 40,2 , pct. af BNP i fjerde kvartal. Dette fald, der beløbsmæssigt udgør 27,6 , mia. kr., , skyldes et fald, i den statslige gæld. ØMU-gælden udgjorde 797,7, mia. kr. ved udgangen af fjerde kvartal 2015. I forhold til fjerde kvartal 2014 er ØMU-gælden i pct. af BNP faldet med 4,6 procentpoint., Hvad er ØMU-gæld og nettogæld?, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik og euroen. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU's konvergenskriterier, der indebærer, at gælden som udgangspunkt maksimalt må udgøre 60 pct. af BNP. ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter, opgjort til nominel værdi, for offentlig forvaltning og service. Der modregnes således ikke for fx statens indestående i Nationalbanken. Den er derfor ikke direkte sammenlignelig med den offentlige nettogæld, der inddrager alle offentlige finansielle aktiver og passiver til markedsværdi. De korrektioner, der udgør overgangen fra opgørelsen af ØMU-gælden til opgørelsen af nettogælden, fremgår af nedenstående tabel., Overgangstabel fra ØMU-gæld i nominel værdi til nettogæld i markedsværdi*,  , 2013, 2014, 2015,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , mia. kr., ØMU-gæld, nominel værdi konsolideret, 881,5, 849,9, 853,7, 859,4, 893,1, 869,6, 862,3, 837,8, 825,4, 797,7, Handelskreditter mv., 1, 110,1, 151,1, 114,1, 120,5, 115,8, 155,1, 154,1, 116,1, 116,6, 153,9, Korrektion for markedsværdi, 123,4, 92,9, 104,0, 114,5, 137,4, 141,5, 185,5, 133,2, 145,2, 121,4, Samlede passiver, markedsværdi , 1, 115,0, 1, 093,9, 1, 071,8, 1, 094,4, 1, 146,3, 1, 166,2, 1, 201,9, 1, 087,1, 1, 087,2, 1, 073,0, Aktiver, markedsværdi, 1, 030,2, 1, 017,7, 985,4, 1, 014,9, 1, 061,6, 1, 071,9, 1, 063,3, 997,6, 973,9, 964,7, Nettogæld (passiver- aktiver),,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , markedsværdi, 84,8, 76,3, 86,4, 79,5, 84,7, 94,3, 138,6, 89,6, 113,3, 108,3,  , pct. af BNP, ØMU-gæld, 46,3, 44,7, 43,9, 44,2, 46,0, 44,8, 43,5, 42,2, 41,6, 40,2, Nettogæld, 4,5, 4,0, 4,4, 4,1, 4,4, 4,9, 7,0, 4,5, 5,7, 5,5, * Foreløbige tal. Det anvendte BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken. BNP for 2015 er fra Økonomisk Redegørelse - december 2015, 1, Posten indeholder handelskreditter og andre forfaldne ikke-betalte mellemværender., Sammenlægning med Finansielle kvartalsregnskaber, Fra udgivelsen af første kvartal 2016 sammenlægges , Nyt fra Danmarks Statistik, for Kvartalsvise offentlige finanser med , Nyt fra Danmarks Statistik, for Finansielle kvartalsregnskaber. Den første nye , Nyt fra Danmarks Statistik, offentliggøres 24. juni 2016, og vil dermed indeholde tal for både den offentlige saldo (nettofordringserhvervelsen), den finansielle nettogæld og ØMU-gælden., Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2015, 23. marts 2016 - Nr. 144, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Kilder og metode, Til opstilling af finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service anvendes en lang række kilder. Hovedkilderne er regnskaber fra statslige enheder, regnskaber fra kommunerne, regionerne og regnskaber fra sociale kasser og fonde samt kvartalsvise udtræk fra de anvendte bogføringssystemer. Beholdninger og forskydninger er i regnskaberne ofte opgjort til nominel værdi. Derfor indhentes yderligere oplysninger til brug for omregning til markedsværdi. Finansielle kvartalsregnskaber er opgjort efter principperne for nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20683

Forbrugerprisindeks

Forbrugerprisindekset viser prisudviklingen for de varer og tjenester, de danske husholdninger forbruger. Inflationen er den årlige ændring i forbrugerprisindekset.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks/forbrugerprisindeks

Emneside

NYT: Det offentlige underskud mere end halveret

2. juni 2017, I 2016 var der et offentligt underskud på 12,9 mia. kr. Det er et fald på 22,7 mia. kr. sammenlignet med underskuddet i 2015. Det lavere underskud kan især henføres til en forøgelse af momsen med 7,3 mia. kr. Derudover er der i 2016 ikke, som i 2015, udgiftsført tab i forbindelse med uretmæssigt refunderet udbytteskat, hvilket isoleret set bidrager med en forbedring af saldoen på 7,9 mia. kr. Desuden er afskrivningerne på skatterestancer 11,1 mia. kr. mindre i 2016 end i 2015., Afskrivninger af skatterestancer, I denne offentliggørelse er afskrivningerne af skatterestancer for 2016 forøget med 2,3 mia. kr. i forhold til offentliggørelsen i marts. Denne revision er baseret på Skatteministeriets rapport, udarbejdet af revisionsfirmaet PwC, der blev offentliggjort 25. april 2017. Tilsvarende er afskrivningerne på skatterestancer i 2013-2015 blevet forøget med i alt 20,0 mia. kr. De forøgede afskrivninger afspejler, at der ifølge rapporten er langt færre restancer, som reelt kan inddrives. Se også artiklen i , Bag tallene, , Faldende værdi af restancerne til skat øger det offentlige underskud, ., Udbetalingen af arbejdsløshedsdagpenge faldt 10,4 pct, Udbetalingen af arbejdsløshedsdagpenge faldt med 1,9 mia. kr. eller 10,4 pct., folkepension steg med 3,7 mia. kr. eller 3,1 pct., og efterløn, fleksydelse og overgangsydelse faldt med 1,8 mia. kr. eller 11,5 pct. i forhold til 2015. , Offentligt forbrug på 525,5 mia. kr., Det offentlige forbrug er opgjort til 525,5 mia. kr. i 2016. Der er hermed tale om en stigning fra 2015 til 2016 på 0,9 pct. i løbende priser mod en stigning på 1,7 pct. fra 2014 til 2015., Revisioner, Revisionerne siden udgivelsen af marts-versionen fra 27. marts 2017 skyldes fremkomsten af nyere og bedre kilder. Det samlede skatteprovenu for 2016 er opjusteret med 7,7 mia. kr. på baggrund af nye tal fra SKAT. Endvidere bygger opgørelsen på endelige og detaljerede regnskabstal for stat, kommuner og regioner. Der foreligger endnu ikke regnskaber for alle ikke-integrerede offentlige institutioner. Revisionen af tallene for 2013-2015 er udelukkende foretaget på baggrund af Skatteministeriets rapport om værdisætningen af skatterestancemassen., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2012, 2013, 2014*, 2015*, 2016*,  ,  , mio. kr., 1., Driftsudgifter, 994, 092, 1, 002, 808, 1, 007, 141, 1, 024, 763, 1, 024, 242, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdninger, 334, 346, 342, 952, 347, 870, 352, 425, 354, 845, 2., Kapitaludgifter, 104, 155, 74, 346, 86, 712, 86, 639, 81, 391, 2.1, Kapitalakkumulation, 69, 978, 68, 503, 74, 684, 69, 632, 74, 100, 2.1, Kapitaloverførsler, 34, 177, 5, 843, 12, 028, 17, 006, 7, 291, A., Udgifter i alt, 1, 098, 247, 1, 077, 153, 1, 093, 854, 1, 111, 402, 1, 105, 633, 3., Driftsindtægter, 1, 029, 923, 1, 062, 682, 1, 127, 393, 1, 086, 636, 1, 094, 270, 3.1, Salg af varer og tjenester, 55, 010, 56, 170, 55, 112, 55, 665, 55, 874, 3.2, Egenproduktion overført til investeringer, 18, 260, 18, 924, 20, 019, 19, 933, 20, 666, 3.3, Erhvervs- og formueindtægter, 50, 473, 44, 620, 36, 115, 24, 829, 23, 304, 3.4, Løbende skatter, 863, 879, 901, 475, 979, 113, 947, 839, 954, 310, 3.5, Bidrag til sociale sikringsordninger, 21, 162, 19, 175, 18, 917, 18, 817, 18, 808, 3.6, Andre løbende overførsler, 21, 139, 22, 317, 18, 118, 19, 552, 21, 309, 4., Kapitalindtægter, 2, 180, -9, 373, -12, 462, -10, 843, -1, 527, B., Indtægter i alt, 1, 032, 103, 1, 053, 309, 1, 114, 931, 1, 075, 793, 1, 092, 743, C., Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing), 35, 831, 59, 874, 120, 252, 61, 873, 70, 028, D., Drifts- og kapitaloverskud (B-A),  ,  ,  ,  ,  ,  , (fordringserhvervelse, netto), -66, 144, -23, 844, 21, 078, -35, 609, -12, 890, *Foreløbige tal., Forbrugsudgift for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2012, 2013, 2014*, 2015*, 2016*,  ,  , mio. kr., 1., Aflønning af ansatte, 314, 639, 316, 818, 322, 015, 326, 021, 327, 672, 2., Forbrug af fast realkapital, 55, 926, 56, 270, 57, 684, 58, 754, 58, 892, 3., Forbrug i produktionen , 178, 020, 178, 247, 180, 581, 183, 530, 186, 432, 4., Andre produktionsskatter, 2, 990, 2, 992, 2, 999, 2, 916, 2, 850, 5., Andre produktionssubsidier, -, 6, 643, -6, 628, -6, 096, -5, 106, -4, 486, 6., Produktion (1+2+3+4+5), 544, 932, 547, 699, 557, 184, 566, 115, 571, 359, 7., Sociale ydelser i naturalier, 29, 972, 29, 255, 29, 856, 30, 279, 30, 670, 8., Salg af varer og tjenester, -55, 010, -56, 170, -55, 112, -55, 665, -55, 874, 9., Egenproduktion overført til investering, -18, 260, -18, 924, -20, 019, -19, 933, -20, 666, 10., Forbrugsudgift (6+7+8+9), 501, 635, 501, 861, 511, 909, 520, 797, 525, 490, 10.1, Individuel andel af forbrugsudgifter, 350, 327, 353, 291, 362, 476, 370, 234, 375, 514, 10.2, Kollektiv andel af forbrugsudgifter, 151, 308, 148, 569, 149, 433, 150, 562, 149, 976, *Foreløbige tal., Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2016 (juni-version), 2. juni 2017 - Nr. 232, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. november 2017, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23030

NYT: Skatteindtægterne runder 1 billion kr.

2. november 2018, 2017 blev året, hvor skatteindtægterne nåede et niveau på 1.000.052.270.000 kr. Det er derved første gang, Danmarks skatte- og afgiftsindtægter overstiger 1 billion kr. I forhold til 2010 har stigningen været næsten 23 pct. Skatteindtægterne stammer fra forskellige kilder, men den største er indkomstskatter, som indbragte 442 mia. kr. i 2017. Momsen er med 208 mia. kr. den næststørste post. Fordelingen af indtægterne mellem de forskellige skatter har været relativt stabil i den viste periode. Pensionsafkastskatten skiller sig dog ud, da den er afhængig af bl.a. udviklingen på aktiemarkedet og derfor varierer meget fra år til år., Ikke alle skatter bliver indbetalt, Skatter regnes som en indtægt for det offentlige, men ikke alle skatterne ender med at blive indbetalt. De skatter, som aldrig bliver indbetalt, kaldes afskrevne skatter, og de indgår som en udgift i statistikken for de offentlige finanser. De afskrevne skatter udgjorde 3,6 mia. kr. i 2010 og steg helt op til 19,4 mia. kr. i 2015 - bl.a. som følge af problemer med indkrævningen. Niveauet er faldet til 8,9 mia. kr. i 2017., Offentligt overskud på 25,6 mia. kr. i 2017, I 2017 var der et overskud på 25,6 mia. kr., mens der i 2016 var et underskud på 1,5 mia. kr. Forbedringen af den offentlige saldo fra 2016 til 2017 skyldes hovedsageligt, at indtægterne fra det samlede skatteprovenu steg med 29 mia. kr., hvorimod de samlede udgifter kun steg moderat. , Revisioner, Denne opgørelse af de offentlige finanser bygger på endelige og detaljerede regnskabstal for stat, kommuner og regioner. Revisionerne siden juni-versionen af tallene, som udkom 1. juni 2018 i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:211, , skyldes især nye oplysninger om moms samt indkomst- og selskabsskatter fra SKAT. Det samlede skatteprovenu er således opjusteret med hhv. 2,8 mia. kr. i 2015, 6,8 mia. kr. i 2016 og 3,3 mia. kr. i 2017. , Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2013, 2014, 2015, 2016*, 2017*,  ,  , mio. kr., 1., Driftsudgifter, 1, 002, 808, 1, 007, 146, 1, 023, 102, 1, 023, 131, 1, 037, 549, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdninger, 342, 952, 347, 900, 352, 337, 354, 732, 359, 629, 2., Kapitaludgifter, 74, 346, 86, 809, 87, 275, 82, 939, 76, 701, 2.1, Kapitalakkumulation, 68, 503, 74, 780, 70, 198, 76, 939, 70, 952, 2.1, Kapitaloverførsler, 5, 843, 12, 028, 17, 077, 6, 000, 5, 749, A., Udgifter i alt, 1, 077, 153, 1, 093, 954, 1, 110, 377, 1, 106, 069, 1, 114, 250, 3., Driftsindtægter, 1, 062, 682, 1, 128, 381, 1, 093, 729, 1, 107, 348, 1, 138, 167, 3.1, Salg af varer og tjenester, 56, 170, 55, 112, 55, 313, 55, 720, 56, 391, 3.2, Egenproduktion overført til investeringer, 18, 924, 20, 115, 19, 998, 21, 177, 20, 642, 3.3, Erhvervs- og formueindtægter, 44, 620, 36, 099, 24, 789, 23, 756, 26, 288, 3.4, Løbende skatter, 901, 475, 980, 020, 955, 262, 966, 557, 995, 685, 3.5, Bidrag til sociale sikringsordninger, 19, 175, 18, 917, 18, 788, 18, 501, 18, 398, 3.6, Andre løbende overførsler, 22, 317, 18, 118, 19, 578, 21, 638, 20, 763, 4., Kapitalindtægter, -9, 373, -11, 754, -10, 427, -2, 813, 1, 686,  , heraf kapitalskatter, 3, 940, 3, 882, 5, 177, 4, 240, 4, 368, B., Indtægter i alt, 1, 053, 309, 1, 116, 627, 1, 083, 302, 1, 104, 535, 1, 139, 852, C., Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing), 59, 874, 121, 235, 70, 626, 84, 217, 100, 618, D., Drifts- og kapitaloverskud (B-A),  ,  ,  ,  ,  ,  , (fordringserhvervelse, netto), -23, 844, 22, 673, -27, 076, -1, 534, 25, 602, *Foreløbige tal., Forbrugsudgift for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2013, 2014, 2015, 2016*, 2017*,  ,  , mio. kr., 1., Aflønning af ansatte, 316, 818, 321, 626, 325, 529, 327, 282, 332, 586, 2., Forbrug af fast realkapital, 56, 270, 56, 755, 57, 241, 58, 283, 58, 918, 3., Forbrug i produktionen , 178, 247, 180, 943, 182, 998, 186, 295, 191, 559, 4., Andre produktionsskatter, 2, 992, 2, 999, 2, 883, 2, 850, 2, 713, 5., Andre produktionssubsidier, -6, 628, -6, 096, -4, 975, -4, 261, -3, 916, 6., Produktion (1+2+3+4+5), 547, 699, 556, 227, 563, 676, 570, 449, 581, 860, 7., Sociale ydelser i naturalier, 29, 255, 29, 856, 30, 279, 30, 638, 30, 808, 8., Salg af varer og tjenester, -56, 170, -55, 112, -55, 313, -55, 720, -56, 391, 9., Egenproduktion overført til investering, -18, 924, -20, 115, -19, 998, -21, 177, -20, 642, 10., Forbrugsudgift (6+7+8+9), 501, 861, 510, 856, 518, 644, 524, 190, 535, 635, 10.1, Individuel andel af forbrugsudgifter, 353, 291, 363, 228, 369, 518, 374, 877, 381, 099, 10.2, Kollektiv andel af forbrugsudgifter, 148, 569, 147, 629, 149, 126, 149, 313, 154, 537, *Foreløbige tal., Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2015-2017 (november-version), 2. november 2018 - Nr. 407, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27038

NYT: Dårligt aktieår reducerer det offentlige overskud

22. marts 2019, I 2018 var der et overskud på 11,3 mia. kr. på de offentlige finanser. Det er 20,3 mia. kr. mindre end overskuddet på 31,6 mia. kr. i 2017. Det faldende overskud skyldes især, at statens indtægter fra pensionsafkastskatten er faldet fra 32,3 mia. kr. i 2017 til 12,5 mia. kr. i 2018., Pensioner udgør mere end 50 pct. af indkomstoverførslerne, I 2018 blev der brugt 362,3 mia. kr. på indkomstoverførsler. Det er en stigning på 2,7 mia. kr. i forhold til 2017. Udgifterne til pensioner er steget med 5,7 mia. kr., og de udgør en stadig større andel af de samlede indkomstoverførsler. Mens pensionerne udgjorde 46 pct. i 1998, var andelen steget til 57 pct. i 2018. Derimod er efterlønnens andel af de samlede indkomstoverførsler i samme periode faldet fra 9 pct. til 3 pct., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2014, 2015, 2016*, 2017*, 2018*,  ,  , mio. kr., 1., Driftsudgifter, 1, 007, 146, 1, 023, 102, 1, 023, 168, 1, 037, 549, 1, 055, 777, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdninger, 347, 900, 352, 337, 354, 732, 359, 629, 362, 310, 2., Kapitaludgifter, 86, 809, 87, 275, 82, 981, 76, 701, 84, 726, 2.1, Kapitalakkumulation, 74, 780, 70, 198, 76, 980, 70, 952, 73, 382, 2.2, Kapitaloverførsler, 12, 028, 17, 077, 6, 000, 5, 749, 11, 344, A., Udgifter i alt, 1, 093, 954, 1, 110, 377, 1, 106, 149, 1, 114, 250, 1, 140, 503, 3., Driftsindtægter, 1, 128, 381, 1, 093, 729, 1, 106, 942, 1, 144, 141, 1, 152, 433, 3.1, Salg af varer og tjenester, 55, 112, 55, 313, 55, 720, 56, 391, 58, 011, 3.2, Egenproduktion overført til investeringer, 20, 115, 19, 998, 21, 219, 20, 642, 19, 511, 3.3, Erhvervs- og formueindtægter, 36, 099, 24, 789, 23, 747, 26, 288, 32, 988, 3.4, Løbende skatter, 980, 020, 955, 262, 966, 069, 1, 001, 659, 1, 003, 636, 3.5, Bidrag til sociale sikringsordninger, 18, 917, 18, 788, 18, 501, 18, 398, 18, 180, 3.6, Andre løbende overførsler, 18, 118, 19, 578, 21, 688, 20, 763, 20, 108, 4., Kapitalindtægter, -11, 754, -10, 427, -2, 813, 1, 686, -593, B., Indtægter i alt, 1, 116, 627, 1, 083, 302, 1, 104, 129, 1, 145, 826, 1, 151, 840, C., Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing), 121, 235, 70, 626, 83, 774, 106, 592, 96, 656, D., Drifts- og kapitaloverskud (B-A),  ,  ,  ,  ,  ,  , (fordringserhvervelse, netto), 22, 673, -27, 076, -2, 020, 31, 577, 11, 337, *Foreløbige tal., Forbrugsudgift for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2014, 2015, 2016*, 2017*, 2018*,  ,  , mio. kr., 1., Aflønning af ansatte, 321, 626, 325, 529, 327, 282, 332, 586, 338, 958, 2., Forbrug af fast realkapital, 56, 755, 57, 241, 58, 316, 58, 918, 59, 286, 3., Forbrug i produktionen , 180, 943, 182, 998, 186, 294, 191, 559, 195, 191, 4., Andre produktionsskatter, 2, 999, 2, 883, 2, 850, 2, 713, 2, 824, 5., Andre produktionssubsidier, -6, 096, -4, 975, -4, 261, -3, 916, -3, 601, 6., Produktion (1+2+3+4+5), 556, 227, 563, 676, 570, 481, 581, 860, 592, 658, 7., Sociale ydelser i naturalier, 29, 856, 30, 279, 30, 638, 30, 808, 31, 348, 8., Salg af varer og tjenester, -55, 112, -55, 313, -55, 720, -56, 391, -58, 011, 9., Egenproduktion overført til investering, -20, 115, -19, 998, -21, 219, -20, 642, -19, 511, 10., Forbrugsudgift (6+7+8+9), 510, 856, 518, 644, 524, 180, 535, 635, 546, 484, 10.1, Individuel andel af forbrugsudgifter, 363, 228, 369, 518, 374, 873, 381, 099, 387, 241, 10.2, Kollektiv andel af forbrugsudgifter, 147, 629, 149, 126, 149, 307, 154, 537, 159, 244, *Foreløbige tal., Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2018 (marts-version), 22. marts 2019 - Nr. 111, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juni 2019, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28234

NYT: 437 kr. ud af 1.000 kr. bruges på social beskyttelse

1. juni 2018, De samlede offentlige udgifter udgjorde 1.115 mia. kr. i 2017. Hvis dette beløb skaleres til 1.000 kr., lagde , social beskyttelse, beslag på 437 kr. i 2017. , Social beskyttelse, består bl.a. af udgifter til , alderdom, (161 kr.), , invaliditet, (87 kr.), , familier og børn, (86 kr.) og , arbejdsløshed, (44 kr.). Udgifter til , alderdom, udgøres primært af folkepension. , Sundhedsvæsenet, er med 164 kr. den næststørste udgiftspost, hvoraf , hospitalstjenester, brugte de 116 kr., Første overskud siden finanskrisen, I 2017 var der et overskud på 23,7 mia. kr. på de offentlige finanser. Overskuddet er det første siden finanskrisen, hvis der tages højde for ekstraordinære effekter som følge af indtægter og udgifter af engangskarakter. Overskuddet er 2,2 mia. kr. højere end ved sidste offentliggørelse 23. marts 2018. Den væsentligste årsag til revisionen er en opjustering af det samlede skatteprovenu med 1,9 mia. kr., hvilket svarer til 0,2 pct. af det samlede skatteprovenu. , Udbetalingen af arbejdsløshedsdagpenge uændret, Udbetalingen af arbejdsløshedsdagpenge udgjorde 16,3 mia.kr. i 2017, hvilket er stort set uændret i forhold til 2016. Derimod steg udgifterne til folkepension med 4,3 mia. kr. eller 3,4 pct., mens udgifterne til efterløn, fleksydelse og overgangsydelse samlet set faldt med 1,4 mia. kr. eller 10,0 pct. i forhold til 2016. , Offentligt forbrug på 536,6 mia. kr., Det offentlige forbrug er opgjort til 536,6 mia. kr. i 2017. Der er tale om en stigning fra 2016 til 2017 på 2,3 pct. mod en stigning på 1,1 pct. fra 2015 til 2016. , Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2013, 2014, 2015*, 2016*, 2017*,  ,  , mio. kr., 1., Driftsudgifter, 1, 002, 808, 1, 007, 146, 1, 023, 395, 1, 023, 273, 1, 037, 736, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdninger, 342, 952, 347, 900, 352, 337, 354, 700, 359, 827, 2., Kapitaludgifter, 74, 346, 86, 809, 87, 007, 83, 994, 76, 865, 2.1, Kapitalakkumulation, 68, 503, 74, 780, 69, 930, 76, 666, 71, 123, 2.1, Kapitaloverførsler, 5, 843, 12, 028, 17, 077, 7, 329, 5, 742, A., Udgifter i alt, 1, 077, 153, 1, 093, 954, 1, 110, 402, 1, 107, 267, 1, 114, 602, 3., Driftsindtægter, 1, 062, 682, 1, 128, 381, 1, 090, 945, 1, 100, 299, 1, 135, 195, 3.1, Salg af varer og tjenester, 56, 170, 55, 112, 55, 313, 55, 801, 56, 447, 3.2, Egenproduktion overført til investeringer, 18, 924, 20, 115, 19, 730, 20, 812, 20, 710, 3.3, Erhvervs- og formueindtægter, 44, 620, 36, 099, 25, 082, 23, 611, 26, 241, 3.4, Løbende skatter, 901, 475, 980, 020, 952, 453, 959, 795, 992, 419, 3.5, Bidrag til sociale sikringsordninger, 19, 175, 18, 917, 18, 788, 18, 620, 18, 599, 3.6, Andre løbende overførsler, 22, 317, 18, 118, 19, 578, 21, 660, 20, 779, 4., Kapitalindtægter, -9, 373, -11, 754, -10, 362, -1, 476, 3, 063, B., Indtægter i alt, 1, 053, 309, 1, 116, 627, 1, 080, 583, 1, 098, 822, 1, 138, 258, C., Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing), 59, 874, 121, 235, 67, 550, 77, 026, 97, 458, D., Drifts- og kapitaloverskud (B-A),  ,  ,  ,  ,  ,  , (fordringserhvervelse, netto), -23, 844, 22, 673, -29, 819, -8, 445, 23, 656, *Foreløbige tal., Forbrugsudgift for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2013, 2014, 2015*, 2016*, 2017*,  ,  , mio. kr., 1., Aflønning af ansatte, 316, 818, 321, 626, 325, 529, 327, 413, 332, 523, 2., Forbrug af fast realkapital, 56, 270, 56, 755, 57, 495, 58, 527, 60, 045, 3., Forbrug i produktionen , 178, 247, 180, 943, 182, 998, 186, 202, 191, 542, 4., Andre produktionsskatter, 2, 992, 2, 999, 2, 883, 2, 850, 2, 730, 5., Andre produktionssubsidier, -6, 628, -6, 096, -4, 975, -4, 261, -3, 916, 6., Produktion (1+2+3+4+5), 547, 699, 556, 227, 563, 930, 570, 732, 582, 923, 7., Sociale ydelser i naturalier, 29, 255, 29, 856, 30, 279, 30, 638, 30, 815, 8., Salg af varer og tjenester, -56, 170, -55, 112, -55, 313, -55, 801, -56, 447, 9., Egenproduktion overført til investering, -18, 924, -20, 115, -19, 730, -20, 812, -20, 710, 10., Forbrugsudgift (6+7+8+9), 501, 861, 510, 856, 519, 166, 524, 757, 536, 581, 10.1, Individuel andel af forbrugsudgifter, 353, 291, 363, 228, 370, 364, 375, 710, 382, 597, 10.2, Kollektiv andel af forbrugsudgifter, 148, 569, 147, 629, 148, 802, 149, 047, 153, 984, *Foreløbige tal., Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2017 (juni-version), 1. juni 2018 - Nr. 211, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. november 2018, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25286