Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3351 - 3360 af 4219

NYT: Lånerne vender tilbage til folkebibliotekerne

9. september 2020, Åbningen af folkebibliotekerne mandag den 18. maj blev taget godt imod af lånerne. Der blev i alt foretaget 111.000 udlån af 31.100 lånere på genåbningsdagen. Til sammenligning blev der i januar og februar lånt 94.100 materialer fra folkebibliotekerne på en gennemsnitlig mandag. Den travleste dag efter genåbningen var 29. juni, hvor der blev foretaget 124.000 udlån fra folkebibliotekerne, hvilket er det tredje højeste antal daglige udlån i 2020 efter 2. januar og 12. marts., Kilde: Særkørsel baseret på data fra bibliotekernes administrationssystem (FBS)., Nedlukning betød en halvering af udlånet hos folkebibliotekerne, Under nedlukningen har der stadig været lidt udlånsaktivitet, da flere biblioteker tilbød muligheden for at udlåne bøger i en såkaldt , "bogpose"., Men samlet betød nedlukningen af de fleste folkebiblioteker en halvering af udlånet fra første til andet kvartal 2020. I alt blev der udlånt 2,8 mio. materialer fra folkebibliotekerne til 356.400 lånere i andet kvartal, hvor der i første kvartal blev udlånt 5,8 mio. materialer til 617.700 lånere. Fordelt på måneder var antallet af totale udlån fra folkebibliotekerne 72.000 i april, hvilket steg til 917.000 i maj og 1.811.000 i juni., Digitale udlån falder igen efter genåbning af de fysiske biblioteker, Under nedlukningen af folkebibliotekerne var der en markant stigning i antal udlån fra Ereolen. I april og maj 2020 var der i gennemsnit foretaget 745.000 udlån fra Ereolen. I juni var antal udlån faldet til 630.000, hvilket dog stadig er ca. 180.000 udlån højere end januar og februar 2020. I alt var der i andet kvartal udlånt 2,1 mio. materialer fra Ereolen af 403.900 lånere mod 1,6 mio. materialer af 365.600 lånere i første kvartal. , Flere udlån af materialer fra folkebibliotekerne i starten af ugen, I forbindelse med genåbningen havde flere af folkebibliotekerne ændret deres åbningstider, krævet reservation af tid til afhentning og aflevering af materialer, lukket for selvbetjening samt forbudt længere tids ophold på bibliotekerne. Restriktionerne kan have haft en effekt på befolkningens låneadfærd. Flere biblioteker har holdt lukket om søndagen, og det har tilsyneladende betydet, at lånerne i højere grad har lånt materialer i starten af ugen end tidligere. I andet kvartal var 648.000 af 2,8 mio udlån foretaget om mandagen, hvorefter antallet af udlån faldt markant i løbet af ugen. 45 pct. af alle udlån fra folkebibliotekerne blev foretaget mandag og tirsdag, 31 pct. onsdag og torsdag, mens de resterende 24 pct. blev foretaget fredag, lørdag og søndag. Før nedlukningen blev 31 pct. af udlånene foretaget mandag og tirsdag, mens 37 pct. blev foretaget fredag, lørdag og søndag., Kilde: Særkørsel baseret på data fra bibliotekernes administrationssystem (FBS)., To ud af tre lånere i Hovedstaden bor i gåafstand til et bibliotek, Der er forskel på, hvor mange mennesker det enkelte bibliotek betjener. I Region Hovedstaden er der i gennemsnit 15.000 borgere pr. bibliotek, 9.500 i Region Sjælland, 8.200 i Region Syddanmark og 7.000 i både Region Midtjylland og Region Nordjylland. For hele landet gælder det, at 34 pct. af lånerne bor under én km fra et bibliotek, mens 20 pct. bor længere end fem km væk. I Region Hovedstaden bor næsten halvdelen (45 pct.) af lånerne under én km fra et bibliotek og 29 pct. mellem én og to km væk. 27 pct. i Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Midtjylland har under én km til det nærmere bibliotek, mens det samme gør sig gældende for 33 pct. af lånerne i Region Nordjylland. Hvor der i Hovedstaden er 9 pct., der bor længere end fem km fra et bibliotek, bor 24-28 pct. af lånerne i de øvrige regioner mere end fem km fra et bibliotek., Individbaserede biblioteksudlån kvt. 2. kvt. 2020, 9. september 2020 - Nr. 338, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2020, Alle udgivelser i serien: Individbaserede biblioteksudlån kvt., Kontakt, Maria Pedersen, , , tlf. , Statistikdokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36418

NYT: Stabilt salg i 2014

14. januar 2015, Firmaernes , samlede salg, var 2,1 pct. højere i november end i oktober, og det , indenlandske salg, var 3,7 pct. højere. Salget er opgjort eksklusive energi og er korrigeret for normale sæsonudsving. Stigningen i det , samlede salg, kommer efter et fald på 2,7 pct. fra september til oktober. Stigningen i det , indenlandske salg, kommer efter et fald på 3,9 pct. fra september til oktober. I de seneste tre måneder (september til november 2014) er det , samlede salg, faldet med 0,3 pct. i forhold til de forudgående tre måneder (juni til august 2014), mens det , indenlandske salg, er faldet 1,5 pct., Udviklingen i de faktiske tal, Salget i november 2014 er 1,4 pct. mindre end i november 2013. , Industri, er faldet med 2,8 pct., mens , handel, er faldet med 5,3 pct., Udviklingen i udvalgte erhverv, Industri, har haft et fald i salget på 0,9 pct. fra oktober til november, efter et fald på 1,3 pct. fra september til oktober. I de seneste tre måneder er salget inden for , industri, steget med 0,8 pct. i forhold til de forudgående tre måneder. , Handel, har haft et fald i salget på 2,1 pct. fra oktober til november, mens der var et fald på 1,0 pct. fra september til oktober. I de seneste tre måneder er , handel, faldet med 1,8 pct. i forhold til de forudgående tre måneder. , Bygge og anlæg, har haft en stigning i salget på 0,9 pct. fra oktober til november efter et fald på 1,8 pct. fra september til oktober. I de seneste tre måneder er salget steget med 0,7 pct. i forhold til de forudgående tre måneder., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt eksklusive energi faldt 0,1 pct. fra august til september og med 2,7 pct. fra september til oktober. Udviklingen august-september er nedjusteret med 0,2 procentpoint, og udviklingen i september-oktober er opjusteret med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse., Firmaernes salg ekskl. energi mv., , Sæsonkorrigeret, , Faktisk, , 2012, 2013, 2014, , 2012, 2013, 2014, , mia. kr., Januar, 272,1, 275,1, 276,8, , 253,0, 262,9, 263,9, Februar, 275,8, 270,6, 280,6, , 256,0, 239,5, 248,9, Marts, 274,4, 264,2, 281,7, , 281,4, 262,6, 278,9, April , 275,5, 278,7, 277,2, , 266,3, 279,0, 277,6, Maj, 270,1, 275,0, 281,4, , 270,8, 276,0, 276,0, Juni, 273,2, 278,2, 275,9, , 285,6, 281,9, 285,5, Juli, 274,9, 275,5, 279,3, , 257,3, 264,7, 269,0, August, 274,7, 278,0, 281,4, , 275,6, 272,0, 269,5, September, 273,8, 273,3, 281,1, , 276,1, 281,0, 297,3, Oktober, 274,9, 277,9, 273,6, , 292,1, 295,7, 291,1, November, 277,7, 276,0, 279,3, , 286,3, 278,7, 274,8, December, 276,0, 275,2, , , 295,3, 303,5, , Firmaernes salg i erhvervshovedgrupper, , Sæsonkorrigerede, Ikke-sæsonkorrigerede, , Okt. , 2014, Nov. , 2014, Æn-, dring, Juni , -Aug. 2014, Sept., -nov. 2014, Æn-, dring, Nov. , 2013, Nov. , 2014, Æn-, dring, , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 273,6, 279,3, 2,1, 836,6, 834,1, -0,3, 278,7, 274,8, -1,4, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 6,5, 7,0, 8,2, 27,0, 22,0, -18,6, 9,4, 7,0, -25,8, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 91,2, 88,6, -2,8, 267,4, 271,5, 1,5, 97,2, 88,0, -9,5, Råstofindvinding, 4,2, 4,2, 1,8, 12,6, 11,9, -6,2, 4,4, 4,2, -3,0, Industri, 59,7, 59,2, -0,9, 178,0, 179,5, 0,8, 60,8, 59,0, -2,8, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 27,3, 25,2, -7,7, 76,8, 80,1, 4,3, 32,1, 24,7, -23,0, Bygge og anlæg, 17,4, 17,5, 0,9, 52,2, 52,6, 0,7, 19,3, 19,8, 2,5, Handel og transport mv., 140,9, 140,2, -0,5, 424,6, 422,8, -0,4, 140,1, 135,5, -3,3, Handel, 106,8, 104,5, -2,1, 325,3, 319,3, -1,8, 107,5, 101,7, -5,3, Handel med biler og motorcykler, 9,7, 10,0, 3,9, 29,2, 29,5, 1,1, 10,2, 10,6, 3,3, Engroshandel, 70,6, 67,2, -4,8, 212,7, 208,6, -1,9, 68,9, 63,6, -7,7, Detailhandel, 26,6, 27,3, 2,7, 83,3, 81,1, -2,6, 28,4, 27,6, -2,7, Transport, 30,2, 31,8, 5,4, 86,8, 91,5, 5,4, 28,7, 30,0, 4,6, Hoteller og restauranter, 3,9, 3,9, -0,9, 12,5, 11,9, -4,1, 4,0, 3,8, -5,0, Information og kommunikation, 13,4, 13,4, 0,6, 39,6, 40,6, 2,6, 13,0, 13,5, 3,7, Finansiering og forsikring, 4,7, 4,9, 3,8, 14,3, 14,1, -1,3, 3,9, 4,4, 12,1, Ejendomshandel og udlejning, 4,0, 4,0, -1,6, 13,6, 12,3, -10,0, 3,0, 2,4, -21,0, Erhvervsservice, 22,0, 27,7, 25,8, 68,6, 73,8, 7,6, 24,4, 28,6, 17,5, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 2,6, 2,5, -3,2, 8,7, 8,2, -5,9, 2,0, 2,1, 6,8, Kultur, fritid og anden service, 2,5, 2,9, 18,1, 10,0, 8,2, -17,9, 2,8, 2,5, -11,1, I alt inkl. energi mv., 305,1, 308,8, 1,2, 926,0, 926,1, 0,0, 315,2, 303,8, -3,6, Anm.: Visse brancher er kun delvis momspligtige, så statistikken viser ikke alt salg., Firmaernes køb og salg november 2014, 14. januar 2015 - Nr. 20, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2015, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18529

NYT: Arbejdsomkostningerne steg mest i USA

23. september 2014, Arbejdsomkostningerne pr. time steg 1,4 pct. i den private sektor i Danmark i andet kvartal 2014 i forhold til samme kvartal året før. Det er den samme stigning som i de 28 EU-medlemslande. Det er også på samme niveau som stigningen i Euro-området (EU-18). I USA steg arbejdsomkostningerne i samme periode noget mere, nemlig med 2,0 pct. Fra årets første kvartal til andet kvartal er stigningen på årsbasis øget med 0,2 procentpoint i Danmark og med 0,6 procentpoint i de 18 Euro-lande. I de 28 EU-medlemslande samlet set var årsstigningen i andet kvartal øget en smule med 0,1 procentpoint i forhold til det foregående kvartal. I USA var stigningen på årsbasis øget med 0,3 procentpoint i samme periode., To af de baltiske lande har stadig de højeste stigninger, Estland havde i årets andet kvartal den højeste årlige vækst i arbejdsomkostningerne pr. time på 7,0 pct. efterfulgt af Letland, der havde en vækst på 6,3 pct. I Rumænien steg arbejdsomkostningerne med 6,0 pct. i samme periode., Cypern har stadig det største fald, Tre lande havde i andet kvartal negativ vækst, altså et decideret fald i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis. I Cypern aftog arbejdsomkostningerne mest med 4,1 pct. efterfulgt af Portugal, hvor arbejdsomkostningerne lå 1,9 pct. under niveauet for andet kvartal 2013. Også i Nederlandene aftog arbejdsomkostningerne pr. time i forhold til samme kvartal 2013, nemlig med 0,4 pct. Der foreligger ikke tal for Grækenland for andet kvartal, men de græske arbejdsomkostninger har uafbrudt været faldende igennem de seneste tre til fire år. Senest faldt de græske arbejdsomkostninger på årsbasis i årets første kvartal med 2,5 pct. i forhold til første kvartal 2013., Dansk udvikling stadig langt under den svenske, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, som Danmark har den største samhandel med. I andet kvartal var væksten i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis 2,8 pct. i Sverige og 1,9 pct. i Tyskland. Begge lande havde dermed en noget højere stigning end Danmark. I Storbritannien var den årlige stigning i arbejdsomkostningerne i årets andet kvartal derimod kun 0,4 pct. og dermed 1,0 procentpoint under stigningen i Danmark., Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., som kan give udsving i udviklingen., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og USA, , 2013, 2014, , 1. kvt., 2. kvt., 1. kvt., 2. kvt., , pct., EU, 2,3, 1,1, 1,3, 1,4, Euro-området, 2,0, 1,1, 0,8, 1,4, Belgien, 2,4, 2,0, 1,0, 1,0, Bulgarien, 8,7, 8,6, 2,8, 3,2, Cypern, 1,4, -4,2, -5,6, -4,1, Danmark, 1,2, 1,8, 1,2, 1,4, Estland, 8,2, 9,4, 6,7, 7,0, Finland, 3,3, 1,2, 1,3, 2,4, Frankrig, -0,1, 0,4, 1,7, 1,0, Grækenland, -11,1, -7,8, -2,5, .., Irland, 0,1, 0,9, 1,8, 0,8, Italien, 2,9, 2,2, 0,7, 1,1, Kroatien, 5,4, 0,7, -2,1, 0,2, Letland, 4,7, 3,9, 6,5, 6,3, Litauen, 7,7, 7,3, 4,0, 5,3, Luxemburg, 5,5, 2,7, 3,0, 4,8, Malta, 5,4, 2,3, 0,4, 3,4, Nederlandene, 4,7, 3,0, -0,6, -0,4, Polen, 3,6, 1,9, 5,0, 5,1, Portugal, -1,6, 4,7, 3,4, -1,9, Rumænien, 5,5, 3,4, 6,2, 6,0, Slovakiet, 5,0, 3,6, 3,6, 5,9, Slovenien, -1,8, -5,7, 2,7, 3,0, Spanien, -0,1, 0,2, -0,1, 0,9, Storbritannien, 1,9, 1,1, 2,3, 0,4, Sverige, 2,1, 1,8, 2,9, 2,8, Tjekkiet, 4,8, 1,3, 3,1, 2,0, Tyskland, 3,8, 0,7, 0,3, 1,9, Ungarn, 2,4, 2,2, 3,9, 3,7, Østrig, 3,1, 2,1, 2,4, 4,4, USA, 1,9, 1,9, 1,7, 2,0, Arbejdsomkostninger i EU og USA 2. kvt. 2014, 23. september 2014 - Nr. 486, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2014, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18237

NYT: Ejendomsskatterne stiger fortsat

23. januar 2015, De samlede ejendomsskatter var på 27,2 mia. kr. i 2014. Det er en stigning på 0,8 mia. kr. eller 3,0 pct. i forhold til året før. Dette skyldes en stigning i grundskylden, som kun delvist blev modvirket af faldende dækningsafgifter. I 2015 forventes de samlede ejendomsskatter at stige til 28,2 mia. kr. Grundskylden er den helt afgørende type ejendomsskat, da provenuet fra grundskylden udgjorde ca. 87 pct. af de samlede ejendomsskatter i 2014. Den resterende del udgøres af dækningsafgifterne, som betales for bl.a. forretningsejendomme. Ejendomsværdiskatten er ikke en del af ejendomsbeskatningen, men indgår i personskatterne., Stigning i grundværdier giver højere grundskyld, I 2014 førte et lille fald i grundskyldspromillen sammen med en stigning i de afgiftspligtige grundværdier til en stigning i grundskylden på 4,8 pct. Grundskyldspromillen faldt fra 26,27 promille til 26,25 promille, mens de afgiftspligtige grundværdier steg 4,7 pct. I 2015 forventes et lille fald i grundskyldspromillen sammen med en forventet stigning i de afgiftspligtige grundværdier at give en stigning i grundskylden på 4,8 pct. Grundskyldspromillen vil i 2015 være 26,18 promille, og de afgiftspligtige grundværdier vil stige 4,9 pct., Dækningsafgifterne faldt derimod i 2014 med 8,0 pct. og forventes i 2015 at falde med 3,2 pct. Faldene skyldes især fald i forskelsværdien (ejendomsværdi minus grundværdi) ved vurderingerne. Forskelsværdien er udgangspunktet for beregningen af de fleste dækningsafgifter. Nogle kommuner har nedsat satserne eller helt fjernet dem., Udskrivning af skatter, Udskrivningen af ejendomsskatterne sker på baggrund af vurderingen to år før opkrævningsåret. Skatterne for 2014 er baseret på vurderingen pr. 1. oktober 2012, og skatterne for 2015 er baseret på vurderingen pr. 1. oktober 2013., Den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2013 blev annulleret, og i stedet bruges vurderingen pr. 1. oktober 2011 reduceret med 2,5 pct., da det er den seneste vurdering for beboelsesejendomme., Reguleringsprocent lægger loft på stigningen, Reguleringsprocenten har siden 2003 sikret et loft over stigningen i de afgiftspligtige grundværdier. Den afgiftspligtige grundværdi er den laveste værdi af enten ejendommens grundværdi efter fradrag for forbedringer og fritagelser eller af foregående skatteårs afgiftspligtige grundværdi forhøjet med en reguleringsprocent. Reguleringsprocenten opgøres som den skønnede stigning i det samlede kommunale udskrivningsgrundlag for skatteåret tillagt 3 pct. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct. Udskrivningsgrundlaget er den afgiftspligtige grundværdi, der som nævnt beregnes med et loft for stigningen., For en ejendom, hvor stigningen i den afgiftspligtige grundværdi hvert år er blevet begrænset af årets reguleringsprocent, vil den afgiftspligtige grundværdi i 2014 svare til grundværdien i 2002 tillagt 97 pct. I samme periode ville de afgiftspligtige grundværdier uden regulering være steget med 121 pct. for hele landet som gennemsnit. Der kan dog forekomme betydelige kommunale forskelle., Ejendomsbeskatningen, , 2013, 2014, 2015*, , mio. kr., Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi, 641, 594, 602, Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsværdi, 2, 789, 2, 532, 2, 410, Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi, 359, 359, 361, Grundskyld, 22, 580, 23, 671, 24, 814, Ejendomsskatter i alt, 26, 369, 27, 156, 28, 187, Heraf:, , , , København og Frederiksberg Kommuner, 4, 882, 5, 052, 5, 345, Øvrige kommuner, 21, 487, 22, 104, 22, 842, * Foreløbige budgettal., Grundlaget for ejendomsbeskatningen, , 2013, 2014, 2015*, , mio. kr., Afgiftspligtig grundværdi, 948, 947, 993, 665, 1, 042, 824, , promille, Grundskyldspromille, 26,27, 26,25, 26,18, * Foreløbige budgettal., Ejendomsbeskatningen 2014 og 2015, 23. januar 2015 - Nr. 32, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. januar 2016, Alle udgivelser i serien: Ejendomsbeskatningen, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for 2024 og 2025 er baseret på udtræk fra Skatteforvaltningens ejendomsdatasystem, mens oplysningerne for ejendomsskattepromillerne for 2026 er baseret på tal fra Skatteministeriet, der bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18983

NYT: Børn og unge er kommunernes største budgetpost

16. januar 2015, I 2015 udgør kommunernes forventede udgifter til børn og unge (dvs. folkeskolen, dagtilbud til børn og unge samt børn og unge med særlige behov) 94,4 mia. kr. Det er dermed den største post på driftsbudgettet. 53,8 mia. kr. af udgifterne til børn og unge går til folkeskolen mv. I forhold til budgettet for 2014 er udgifterne til børn og unge steget med 1,3 mia. kr. I 2015 udgør udgifterne til børn og unge 28,9 pct. af de samlede nettodriftsudgifter på 326,4 mia. kr. De samlede nettodriftsudgifter er steget 2,6 mia. kr. i forhold til budget 2014., Flest driftsudgifter til serviceområdet, Kommunernes samlede nettodriftsudgifter er på 326,4 mia. kr. i budgettet for 2015. Nettodriftsudgifterne er kommunernes driftsudgifter fratrukket statsrefusion og andre indtægter, fx brugerbetaling. Heraf udgør serviceudgifterne (bl.a. til skoler og ældrepleje) 234,5 mia. kr., mens udgifterne til kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet er på 19,7 mia. kr. Indkomstoverførslerne (fx førtidspensioner og kontanthjælp) løber op i 62,5 mia. kr., og udgifter til forsikrede ledige mv. er på 12,2 mia. kr., Anlægsudgifter falder, Nettoanlægsudgifterne falder med 0,8 mia. kr. i forhold til budget 2014 og udgør 16,5 mia. kr. i budget 2015. De fordeler sig med 1,5 mia. kr. til forsyningsvirksomhederne, 4,2 mia. kr. til folkeskolen, 3,5 mia. kr. til transport og infrastruktur samt 7,3 mia. kr. til øvrige formål., Nettoanlægsudgifter til folkeskolen i budget 2015 udgør 25,4 pct. af det samlede nettoanlægsbudget, svarende til 4,2 mia. kr.; dermed er de omtrent på samme niveau som i 2014. Nettoanlægsudgifter til transport og infrastruktur i 2015 udgør 21,4 pct. af det samlede nettoanlægsbudget, svarende til 3,5 mia. kr., og er faldet med 0,4 mia. kr. i forhold til budget 2014. Tilsammen udgør de to områder 46,8 pct. af de samlede nettoanlægsudgifter i budget 2015., De skattefinansierede nettoanlægsudgifter, der ikke inkluderer forsyningsområdet, er i 2015 budgetteret til at ligge på 15,0 mia. kr., hvilket er et fald på 0,8 mia. kr. i forhold til de budgetterede udgifter i 2014., De kommunale budgetter fordelt på regioner, , 2015, 2014, , Hoved-, staden, Sjælland, Syd-, danmark, Midt-, jylland, Nord-, jylland, Hele , landet, Hele , landet, , mio. kr., Driftsudgifter, netto, 1, 104, 002, 47, 783, 69, 863, 71, 339, 33, 366, 326, 353, 323, 718, Heraf:, , , , , , , , Serviceudgifter, 2, .., .., .., .., .., 234, 511, 230, 061, Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet, .., .., .., .., .., 19, 668, 19, 576, Nettodriftsindtægter fra ældreboliger, .., .., .., .., .., 1, 107, 1, 077, Indkomstoverførsler, .., .., .., .., .., 62, 474, 63, 580, Udgifter til forsikrede ledige mv., .., .., .., .., .., 12, 191, 12, 952, Indtægter fra den centrale refusionsordning, .., .., .., .., .., 1, 500, 1, 497, Tjenestemandspensioner på forsyningsområdet, .., .., .., .., .., 290, 272, Nettodriftsindtægter fra forsyningsområdet, .., .., .., .., .., 173, 149, Anlægsudgifter, netto, 6, 159, 1, 700, 3, 044, 4, 430, 1, 164, 16, 497, 17, 302, Renteudgifter, 657, 372, 457, 547, 215, 2, 248, 2, 233, Renteindtægter, 564, 167, 229, 234, 84, 1, 278, 1, 300, Afdrag på lån , 1, 385, 844, 1, 014, 1, 074, 443, 4, 761, 4, 504, Optagne lån, 660, 642, 816, 2, 566, 582, 5, 267, 4, 983, Generelle tilskud, 3, 17, 075, 13, 161, 22, 149, 19, 454, 10, 336, 82, 175, 85, 538, Udligning af moms, 17, 6, 21, 14, 3, 61, 60, Skatter, 93, 463, 36, 494, 50, 682, 54, 784, 24, 319, 259, 740, 254, 546, Finansforskydninger, netto, 4, 459, 243, 523, 365, -130, 1, 460, 1, 450, Anm. 1: Alle beløb er angivet i årets budgetterede pris- og lønniveau. Drifts- og anlægsudgifter er anført eksklusive købsmoms., Anm. 2: Der er i sammenligningen mellem 2015 og 2014 ikke taget højde for meropgaver, som er de opgaver, kommunerne har fået efter det oprindelige budgets vedtagelse., 1, Driftsudgifterne, netto, er inklusive statsrefusion , 2, Kommunernes udgifter til folkeskolen, ældre, administration mv., 3, Inkl. kommunernes ikke aktivitetsbestemte bidrag til regionerne på 0,7 mia. kr., 4, Bevægelser i likvide aktiver, mellemregningskonti mv., Kommunale og regionale budgetter 2015, 16. januar 2015 - Nr. 23, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. januar 2016, Alle udgivelser i serien: Kommunale og regionale budgetter, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter, og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18981

NYT: Firmaernes salg steg i september

Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 479,5 mia. kr. , september 2022, +1,1% , august 2022 - september 2022, Se tabel, 15. november 2022, Firmaernes samlede salg ekskl. energi, steg 1,1 pct. fra august til september, mens det , indenlandske salg, steg 0,7 pct. Når udviklingen i juli-september sammenlignes med de foregående tre måneder, steg firmaernes salg ekskl. energi med 3,5 pct. I samme periode steg det indenlandske salg med 0,7 pct. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Denne statistik opgøres i løbende priser, hvorfor resultaterne skal ses i lyset af den senere tids betydelige prisstigninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Fald i de store branchers salg med undtagelse af handlen, Udviklingen i , firmaernes samlede salg ekskl. energi, viser, at der var en negativ udvikling i salget inden for transport, industri, bygge og anlæg på hhv. 2,4, 0,7 og 0,6 pct. Kun udviklingen inden for handlen var positiv med 2,4 pct. Her bidrog handel med biler og motorcykler og engroshandel med stigninger på hhv. 3,9 og 2,7 pct. , Fortsat store stigninger i det faktiske salg, Det ikke-sæsonkorrigerede salg viser, at , firmaernes samlede salg ekskl. energi, steg 23,1 pct., når september 2022 sammenlignes med september 2021. Stigningen er især båret af stigninger inden for brancherne transport, handel og industri, der havde stigninger på hhv. 57,1, 22,7 og 22,4 pct. Dette skal ses i lyset af den senere tids betydelige prisstigninger., Vigende salg i brancherne inden for bygge og anlæg, Siden maj ses et vigende salg i brancherne inden for bygge og anlæg fra 31,8 mia. kr. til 31,5 mia. kr. i september. Denne udvikling ser ud til at kunne fortsætte, idet den sammensatte konjunkturindikator for bygge og anlæg viser, at der i brancherne generelt er negative forventninger til fremtiden, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:362, Kilde: Firmaernes salg fra tabel , www.statistikbanken.dk/fiks11, samt "Sammensat konjunkturindikator for bygge og anlæg (brudkorrigeret) efter sæsonkorrigering, indikator og tid", sammensat konjunkturindikator, i alt, brudkorrigeret, tabel , www.statistikbanken.dk/KBYG44K, Revisioner og særlige forhold, Det sæsonkorrigerede salg for august var 471,1 mia. kr. i den seneste offentliggørelse af , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:349, og revideres i denne offentliggørelse til 474,5 mia. kr., Firmaernes salg ekskl. energi mv., , Sæsonkorrigeret, , Ikke-sæsonkorrigeret, , 2020, 2021, 2022, , 2020, 2021, 2022, , mia. kr., Januar, 361,4, 342,3, 423,0, , 342,3, 311,1, 391,1, Februar, 336,9, 343,8, 430,6, , 305,5, 305,5, 387,6, Marts, 332,4, 370,5, 445,0, , 344,8, 391,8, 471,8, April , 309,1, 366,4, 446,2, , 305,9, 358,2, 437,9, Maj, 307,6, 367,2, 459,5, , 297,7, 356,7, 455,9, Juni, 326,2, 374,9, 462,3, , 339,9, 404,2, 488,5, Juli, 333,6, 377,5, 461,5, , 319,1, 355,9, 428,1, August, 330,9, 378,4, 474,5, , 311,3, 363,5, 465,3, September, 333,4, 390,6, 479,5, , 346,9, 405,9, 499,5, Oktober, 341,7, 396,2, ., , 355,3, 403,0, ., November, 340,8, 412,3, ., , 349,3, 430,4, ., December, 345,6, 409,7, ., , 390,8, 465,1, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper, , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret, , Aug., 2022, , Sep., 2022, , Æn-, dring, , April, 2022, - Juni, 2022, Juli, 2022 , -Sep. , 2022, Æn-, dring, , Sep., 2021, , Sep., 2022, , Æn-, dring, , , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 474,5, 479,5, 1,1, 1, 368,1, 1, 415,5, 3,5, 405,9, 499,5, 23,1, I alt inkl. energi mv., 848,4, 844,6, -0,5, 1, 985,5, 2, 408,2, 21,3, 497,1, 826,7, 66,3, Heraf:, , , , , , , , , , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 11,0, 10,8, -2,5, 32,0, 31,7, -0,9, 10,5, 11,5, 9,7, Industri, 94,4, 93,7, -0,7, 272,7, 279,5, 2,5, 81,3, 99,5, 22,4, Bygge og anlæg, 31,7, 31,5, -0,6, 94,2, 94,8, 0,6, 31,2, 35,4, 13,4, Handel, 165,9, 169,8, 2,4, 485,4, 499,0, 2,8, 144,6, 177,4, 22,7, Handel med biler og, , , , , , , , , , motorcykler, 17,3, 17,9, 3,9, 49,1, 52,1, 6,2, 16,4, 18,5, 12,7, Engroshandel, 113,4, 116,5, 2,7, 330,7, 341,4, 3,2, 95,9, 124,4, 29,7, Detailhandel, 35,2, 35,4, 0,4, 105,6, 105,5, -0,1, 32,3, 34,5, 7,0, Transport, 79,0, 77,1, -2,4, 217,3, 234,1, 7,7, 49,1, 77,2, 57,1, Hoteller og restauranter, 7,3, 7,3, -0,7, 20,0, 21,7, 8,4, 7,0, 8,5, 20,3, Information og kommunikation, 18,9, 19,8, 4,8, 56,0, 57,2, 2,2, 18,4, 20,5, 11,6, Finansiering og forsikring, 10,0, 8,8, -12,4, 25,3, 27,1, 7,2, 9,0, 8,9, -0,7, Ejendomshandel og udlejning, 6,8, 7,6, 11,5, 22,2, 21,8, -1,8, 6,6, 6,5, -0,6, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 479,5 mia. kr. , september 2022, +1,1% , august 2022 - september 2022, Se tabel, Firmaernes køb og salg september 2022, 15. november 2022 - Nr. 382, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. december 2022, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=39943

NYT: Større svinebestand

9. februar 2021, Den samlede svinebestand i Danmark var på 13,4 mio. svin 1. januar 2021, hvilket er 5,2 pct. flere end sidste år. Stigningen skyldes især flere smågrise og slagtesvin. Der er flere årsager hertil, bl.a. er eksporten af smågrise til Tyskland og Polen faldet pga. COVID-19-situationen, og samtidig er der kommet flere slagtesvinepladser i Danmark, så der bliver produceret flere slagtesvin i Danmark. Men det større antal slagtesvin har de seneste måneder medført kapacitetsproblemer på slagterierne, hvilket har bevirket, at nogle af svinene har gået længere tid i staldene, før de er blevet sendt til slagtning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Flere slagtesvin og fravænnede svin under 50 kg, Antallet af fravænnede svin under 50 kg steg med 5 pct. til 6.130.000 stk., og slagtesvin på 50 kg og derover steg med 11 pct. til 3.336.ooo stk. Dette skyldes en lille stigning i produktionen af pattegrise, som sammen med den mindre eksport af smågrise har medført en lidt større produktion af slagtesvin i Danmark. De første 11 måneder af 2020 viser et fald i eksporten af levend, e svin på 300.000 stk. i forhold til samme periode i 2019, hvilket primært er smågrise til opfedning i Tyskland og Polen, se , www.statistikbanken.dk/ani51, ., I samme periode er antallet af slagtninger i Danmark steget mere end 500.000 stk. , Ikke store ændringer i antal søer og pattegrise, Der var 1.034.000 søer, hvilket er 0,6 pct. flere end sidste år. Heraf var 210.000 diegivende søer, som havde i snit 12,5 pattegrise, dvs. 2.631.000 pattegrise i alt. , Faldende priser siden foråret, Priserne på svin har været faldende siden foråret som følge af nedlukningen af verden pga. COVID-19. Noteringen på slagtesvin er faldet fra, 14,15 kr. pr. kilo i marts 2020 til 9,46 kr. pr. kilo i december 2020, se , www.statistikbanken.dk/lpris10, . , Indtil nu har den faldende pris ikke medført en nedgang i den danske svinebestand., Svinebestanden, , 2020, 2021, Ændring, 1. jan. 2020, , 1. jan., 1. april, 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2021, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 728, 12, 761, 13, 162, 13, 356, 13, 391, 663, 5,2, Avlsorner , 10, 10, 11, 11, 13, 3, 30,0, Søer i alt: , 1, 028, 1, 032, 1, 035, 1, 034, 1, 034, 6, 0,6, Gylte , 193, 194, 190, 190, 195, 2, 1,0, Andre drægtige , 592, 591, 595, 596, 592, 0, 0,0, Diegivende , 209, 214, 215, 215, 210, 1, 0,5, Golde , 34, 33, 35, 33, 37, 3, 8,8, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 6, 6, 6, 8, 2, 33,3, Sopolte , 216, 219, 215, 232, 239, 23, 10,6, Pattegrise ved søerne , 2, 609, 2, 689, 2, 699, 2, 713, 2, 631, 22, 0,8, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 862, 5, 914, 6, 092, 6, 173, 6, 130, 268, 4,6, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 997, 2, 891, 3, 104, 3, 187, 3, 336, 339, 11,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Svinebestanden 1. januar 2021, 9. februar 2021 - Nr. 36, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. august 2021, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31810

NYT: Offentligt overskud på 23,3 mia. kr. i 2. kvt. 2023

Offentlig saldo , 23,3 mia. kr., 2. kvt. 2023, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 557,8 mia. kr. , 2. kvt. 2023, +15,0 mia. kr., 1. kvt. 2023 til 2. kvt. 2023, Se tabel, 28. september 2023, I andet kvartal 2023 var der et overskud på de offentlige finanser på 23,3 mia. kr., hvilket er 0,4 mia. kr. lavere end i første kvartal 2023. De offentlige udgifter var samlet set på 322,0 mia. kr. i andet kvartal. De største udgiftsposter var aflønning af ansatte med 100,5 mia. kr. og indkomstoverførsler til husholdningerne med 99,3 mia. kr. De offentlige indtægter udgjorde 345,3 mia. kr. i andet kvartal. Indtægterne fra de personlige indkomstskatter samt selskabs- og pensionsafkastskatten er ved denne offentliggørelse baseret på Økonomiministeriets seneste , Økonomisk Redegørelse, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Den finansielle nettoformue stiger, Den offentlige finansielle nettoformue udgjorde , 557,8 , mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2023. Nettoformuen er dermed steget med , 15,0 , mia. kr. siden sidste kvartal. Stigningen kan tilskrives et offentligt overskud på , 23,3 , mia. kr. og omvurderinger af statens beholdning af børsnoterede aktier. , Omvendt , var omvurderinger på gældsudstedelser samt andre mængdemæssige ændringer af finansielle aktiver med til at mindske stigningen i nettoformuen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ØMU-gælden stiger, ØMU-gælden steg med , 14,5 , mia. kr. til , 857,8 , mia. kr. i andet kvartal 2023. Dermed udgjorde ØMU-gælden , 30,8 , pct. af BNP ved udgangen af kvartalet. Stigningen skyldes hovedsageligt en forøgelse af statens gældsudstedelser samt en stigning i kommunernes og regionernes kortfristede lån. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i statistikdokumentationen for , Offentligt underskud og gæld i EU-landene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Revisioner siden sidste offentliggørelse, Den offentlige saldo i første kvartal 2023 er blevet opjusteret med 4,2 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i første kvartal 2023 nu opgjort til 23,7 mia. kr. mod 19,5 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen kan forklares ved en opjustering af de personlige indkomstskatter med 5,4 mia. kr., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Opgørelse af COVID-19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19-hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med månedlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling og dermed fået uberettiget støtte., Opgørelse af minkerstatnings- og kompensationsordninger, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til minkerstatnings- og kompensationsordninger er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med kvartalsvise dataleverancer fra Fødevarestyrelsen om udbetalinger til minkavlere og følgeerhverv., Offentlig saldo , 23,3 mia. kr., 2. kvt. 2023, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 557,8 mia. kr. , 2. kvt. 2023, +15,0 mia. kr., 1. kvt. 2023 til 2. kvt. 2023, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2023, 28. september 2023 - Nr. 332, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. december 2023, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46523

NYT: Hver skattepligtig betalte 99.000 kr. i slutskat

22. september 2023, Den gennemsnitlige slutskat for skattepligtige personer udgjorde 99.000 kr. i 2022. Det er et fald på 0,4 pct. i forhold til året før. De skattepligtige personer i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm Kommuner betalte med en gennemsnitlig slutskat over 180.000 kr. mest i skat. Vest for Storebælt var Middelfart, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Rebild de eneste kommuner, hvor skattebetalingen oversteg 100.000 kr. Slutskat er summen af indkomstskat, aktieskat og ejendomsværdiskat, og en skattepligtig person er en person med indkomst, der i indkomståret har fast bopæl her i landet eller opholder sig i landet i mere end seks måneder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat4, Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne, Indkomstskatteprovenuet steg i 2022 med 1,9 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 1,3 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. den økonomiske udvikling i 2022 med stigende beskæftigelse og høj økonomiske vækst, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:240, . , De skattepligtige indkomster var 1.356,3 mia. kr., mens indkomstskatterne udgjorde 487,9 mia. kr., Ændringer i skattesatser, I 2022 er skatteloftet for personlig indkomst blevet hævet fra 52,06 pct. til 52,07 pct. Endvidere er den gennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent hævet fra 24,97 pct. til 24,98 pct., og endelig steg beskæftigelsesfradraget fra 10,60 pct. til 10,65 pct. , Indkomster og fradrag, , 2021, 2022*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 545,3, 1, 593,8, 3,1, 2. Kapitalindkomst, -20,8, -46,6, 124,0, 3. Ligningsmæssige fradrag, 185,6, 194,2, 4,6, 4. Overført underskud, -0,4, 3,3, -975, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 338,5, 1, 356,3, 1,3, 6. Aktieindkomst, 80,7, 76,3, -5,5, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat2, ., Beskatningen ved slutligningen, , 2021, 2022*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 544,5, 561,6, 3,1, A-skat, 470,2, 487,6, 3,7, B-skat, 23,1, 24,4, 5,5, Aktieskat, 13,2, 18,5, 40,5, Frivillige indbetalinger, 35,0, 28,9, -17,5, § 55 udbetalinger, -0,1, -0,1, 11,5, Godtgørelse vedr. grøn check, 3,0, 2,3, -25,1, 2. Overført restskat, 1, 3,6, 3,4, -4,1, 3. Hævede opsparede overskud, 1,9, 2,9, 50,3, 4. Slutskatter, 524,1, 532,2, 1,5, Indkomstskatter, 478,7, 487,9, 1,9, Bundskat, 159,9, 163,8, 2,5, Topskat, 20,5, 21,6, 5,6, Skat for begrænset skattepligt, 2,3, 2,6, 11,7, Kirkeskat, 7,3, 7,3, 0,3, Kommuneskat, 279,6, 283,8, 1,5, Virksomhedsskat, 6,3, 5,4, -14,2, Forskerskat, 2,4, 2,8, 18,3, Øvrige skatter, 0,4, 0,4, -1,4, Aktieskat, 31,1, 29,9, -4,0, Ejendomsværdiskat, 14,2, 14,4, 1,6, 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 100,3, 104,3, 4,0, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 18,8, 28,9, 53,9, , 1.000 personer, pct., Antal personer under ligning, 5, 324, 5, 413, 1,7, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 20.500 kr. i 2019 og under 21.000 kr. i 2020 opkræves sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat1, ., Indkomstskat for personer 2022, 22. september 2023 - Nr. 328, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. november 2024, Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47140

NYT: Firmaernes salg fortsætter positiv trend

13. februar 2017, Firmaernes salg går fremad i december. Firmaernes , samlede salg, steg 2,9 pct. fra november til december, mens det fra tredje til fjerde kvartal steg 1,2 pct. Det , indenlandske salg, steg 1,5 pct. fra november til december. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Stigningen i det, samlede salg, fra november til december skyldes især fremgang i salget inden for branchegruppen , industri, ., Lille ændring i fordelingen af salg i alt mellem branchegrupperne, Den indbyrdes fordeling af , salg i alt, ændres lidt over årene 2010 til 2016. Den største branchegruppe, , handel mv., , står for ca. 46 pct. af , salg i alt, , mens den næststørste, , industri mv, ., går fra ca. 26 pct. i 2010 til ca. 29 pct. i 2016. I denne periode falder , finansiering mv., fra ca. 4 pct. i 2010 til ca. 2 pct. i 2016., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., revideres løbende i takt med, at firmaerne indberetter deres moms til SKAT, hvorved estimater for små og mellemstore virksomheder erstattes af faktiske indberetninger. Salget for november 2016 er nedjusteret fra 300,6 mia. kr. i sidste offentliggørelse til 298,5 mia. kr. Det er en nedjustering på 2,1 mia. kr., Firmaernes salg ekskl. energi mv., , Sæsonkorrigeret, , Faktisk, , 2014, 2015, 2016, , 2014, 2015, 2016, , mia. kr., Januar, 276,4, 283,5, 290,4, , 263,5, 266,5, 265,9, Februar, 279,4, 282,7, 293,7, , 250,4, 254,1, 266,9, Marts, 279,6, 296,7, 279,8, , 280,3, 300,8, 287,1, April , 278,9, 287,9, 292,3, , 280,1, 290,0, 292,4, Maj, 280,4, 289,1, 296,4, , 277,7, 278,9, 290,1, Juni, 276,6, 294,0, 298,9, , 287,9, 312,4, 318,0, Juli, 281,8, 289,3, 294,1, , 269,3, 276,7, 270,8, August, 281,8, 292,3, 296,6, , 269,7, 279,9, 294,6, September, 285,3, 290,8, 297,5, , 297,9, 301,9, 311,3, Oktober, 287,3, 290,4, 292,8, , 303,1, 301,9, 296,4, November, 288,2, 293,2, 298,5, , 285,3, 294,9, 305,7, December, 281,5, 290,8, 307,3, , 314,8, 326,2, 339,5, Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper, , Sæsonkorrigeret, , Ikke sæsonkorrigeret, , Nov. , 2016, Dec. , 2016, Æn-, dring, , Juli 2016, - sept. 2016, Okt. 2016, - dec. 2016, Æn-, dring, , Dec., 2015, Dec., 2016, Æn-, dring, , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 298,5, 307,3, 2,9, 888,2, 898,7, 1,2, 326,2, 339,5, 4,1, I alt inkl. energi mv., 328,2, 337,2, 2,8, , 977,9, 988,2, 1,1, 371,5, 377,9, 1,7, Heraf:, , , , , , , , , , , , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 7,9, 8,0, 1,6, 25,2, 23,9, -5,3, 11,3, 10,3, -9,2, Industri, 63,4, 67,8, 6,9, 190,3, 194,2, 2,1, 63,2, 68,2, 7,9, Bygge og anlæg, 19,4, 20,2, 4,2, 59,7, 58,7, -1,8, 25,1, 25,5, 1,3, Handel, 113,1, 114,5, 1,2, 329,8, 336,1, 1,9, 118,1, 122,5, 3,8, Handel med biler og motorcykler, 11,9, 11,6, -2,2, 34,5, 35,2, 2,1, 12,1, 11,5, -4,7, Engroshandel, 74,0, 75,9, 2,6, 213,9, 219,6, 2,7, 74,1, 79,1, 6,9, Detailhandel, 27,2, 26,9, -1,1, 81,4, 81,3, -0,2, 31,9, 31,9, -0,1, Transport, 32,4, 33,2, 2,5, 94,7, 97,9, 3,4, 30,8, 32,9, 6,5, Hoteller og restauranter, 4,9, 5,1, 3,3, 14,4, 14,9, 3,3, 4,6, 4,9, 6,6, Information og kommunikation, 14,1, 14,5, 3,3, 42,7, 42,4, -0,9, 19,1, 19,3, 0,9, Finansiering og forsikring, 5,7, 5,3, -6,5, 15,8, 17,1, 8,4, 6,5, 6,3, -3,5, Ejendomshandel og udlejning, 5,4, 4,9, -8,7, 15,3, 15,3, 0,1, 3,1, 4,1, 34,2, Anm.: Visse brancher er kun delvis momspligtige, så statistikken viser ikke alt salg., Firmaernes køb og salg december 2016, 13. februar 2017 - Nr. 58, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. marts 2017, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22589&place=twitter

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation