Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3331 - 3340 af 4219

    NYT: Færre svin end sidste år

    8. august 2019, Den samlede svinebestand i Danmark var 12,6 mio. svin 1. juli, hvilket er et fald på 2,5 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år, hvor der var 12,9 mio. svin. Der var et fald for alle typer af svin. Bestanden af svin var 1 pct. højere 1. juli 2019 end 1. april 2019, når der korrigeres for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, ., Færre søer - men lidt flere pattegrise pr. so, I faktiske tal var der 1.013.000 søer 1. juli, hvilket er 2,9 pct. færre end samme tidspunkt sidste år. Heraf var 189.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 579.000 andre drægtige søer og 210.000 diegivende søer. De diegivende søer havde i snit 12,5 pattegrise, dvs. 2.617.000 pattegrise i alt. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte) var 214.000. , Der var 5.895.000 fravænnede svin under 50 kg og 2.795.000 slagtesvin, et fald på hhv. 1,4 pct. og 6,3 pct. i forhold til sidste år. Sammensætningen af svinebestanden skal ses i forhold til den store eksport af smågrise til især Tyskland og Polen, som i 2018 udgjorde 44 pct. af den totale produktion af svin. De seneste tal for 2019 viser, at slagtningerne af slagtesvin i første del af 2019 faldt i Danmark, mens eksporten af smågrise steg, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:195, , , Animalsk produktion 1. kvt. 2019, og , www.statistikbank.dk/ani51, . , Antallet af svinebedrifter næsten halveret på ti år, De seneste tal fra landbrugs- og gartneritællingen 2018 viser, at der var 3.125 bedrifter med svin i 2018, se , www.statistikbanken.dk/hdyr2, , det er knap en halvering på ti år fra 5.819 bedrifter i 2008. I 2018 var en tredjedel af svine-bedrifterne og svinene i Region Midtjylland, se , www.statistikbanken.dk/hdyr2, . , Betydelig bedre priser i 2019, Siden februar 2019 er priserne på svin steget 31,5 pct., og i juni 2019 var basisnotering på slagtesvin 11,65 kr. pr. kg. mod 8,86 kr. pr. kg i juni 2018, se , www.statistikbank.dk/lpris10, . Baggrunden for de kraftige prisstigninger skyldtes primært den smitsomme svinesygdom afrikansk svinepest, som bl.a. hærger i Asien, hvor mange svin bliver slået ned, hvilket skaber større efterspørgsel på svinekød på verdensplan. De stigende priser i første del af 2019 tyder på betydeligt bedre driftsresultat i 2019 i forhold til 2018, hvor det gennemsnitlige driftsresultat for svinebedrifterne var negativt, se , www.statistikbanken.dk/jord2, ., Svinebestanden,  , 2018, 2019, Ændring, 1. juli 2018,  , 1. juli, 1. okt., 1. jan., 1. april, 1. juli, - 1. juli 2019,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 878, 12, 988, 12, 642, 12, 175, 12, 551, -327, -2,5, Avlsorner , 11, 11, 11, 10, 11, 0, 0,0, Søer i alt: , 1, 043, 1, 037, 1, 020, 997, 1, 013, -30, -2,9, Gylte , 193, 185, 190, 189, 189, -4, -2,1, Andre drægtige søer, 600, 597, 585, 566, 579, -21, -3,5, Diegivende søer, 213, 217, 209, 207, 210, -3, -1,4, Goldsøer, 37, 38, 36, 35, 35, -2, -5,4, Udsættersøer og orner til slagtning, 7, 7, 7, 6, 6, -1, -14,3, Sopolte , 226, 210, 223, 218, 214, -12, -5,3, Pattegrise ved søerne , 2, 632, 2, 684, 2, 575, 2, 544, 2, 617, -15, -0,6, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 976, 6, 088, 5, 905, 5, 676, 5, 895, -81, -1,4, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 983, 2, 951, 2, 901, 2, 724, 2, 795, -188, -6,3, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 880, 12, 787, 12, 692, 12, 357, 12, 476, •, •, Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, ., Svinebestanden 1. juli 2019, 8. august 2019 - Nr. 289, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28332

    NYT: Mere vedvarende energi i 2023

    14. juni 2024, 2023 var et rekordår for vedvarende energi. Efter en stigning i forbrug af vedvarende energi på 8,3 PJ, dækkede vedvarende energi 45,2 pct. af det danske energiforbrug (uden brændstof til køretøjer, skibe og fly i udlandet). Det er mere end dobbelt så stor en andel som i 2011. Stigningen i 2023 kom især fra solceller med 4,2 PJ og biogas med 3,4 PJ, mens fast biomasse havde et lille fald på 1,8 PJ. Fast biomasse, der bl.a. omfatter træpiller og skovflis, udgør stadig langt den største vedvarende energikilde med 23,0 pct. efterfulgt af vindkraft med 10,6 pct. af det samlede energiforbrug., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ha, og , ene3h, Samlet energiforbrug næsten uændret, Det samlede forbrug af energi var 0,2 pct. lavere i 2023 end i 2022, når det opgøres uden brændstof til køretøjer, skibe og fly i udlandet. Selvom energiforbruget var næsten uændret, er der sket et skift i forbrug af energityper. Forbruget af vedvarende energi steg med 8,3 PJ og nettoimport af el steg med 6,4 PJ. Samtidig faldt forbruget af kul, koks og affald med 14,4 PJ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ha, og , ene2ho, Fortsat fald i forbrug af naturgas, Forbruget af naturgas faldt med 2,3 PJ fra 2022 til 2023, hvilket svarer til 3,6 pct. Det følger efter et markant fald i forbruget fra 2021 til 2022 på 25,3 PJ. Faldet fra 2021 til 2022 kan forklares med store prisstigninger i denne periode. Læs mere om energipriser på , emnesiden Energipriser, . Faldet fra 2022 til 2023 var især inden for industri med 1,1 PJ og energiforsyning med 1,0 PJ. Kun i råstofindvinding var der en lille stigning på 0,5 PJ. Naturgas bruges som energikilde på boreplatforme i Nordsøen og afspejler i høj grad aktiviteten i denne branche. Mindsket aktivitet i råstofindvindingsbranchen forklarer også et større fald i denne branches naturgasforbrug fra 2019 til 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ha, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revision af energiregnskabet 2005-2022, Med denne offentliggørelse er der ud over den ordinære revision af årene 2021-2022 foretaget en hovedrevision tilbage til 2005. De største revisioner vedrører brændstof til danske skibe og køretøjer i udlandet. Der er foretaget en afstemning af produktionen af olieprodukter i raffinaderierne og eksport af jetpetroleum. Derudover er der rettet på nogle fordelinger af energi til anvendelse i husholdninger og brancher, især vedrørende brændstof til vejtransport. Hovedrevisionen af energiregnskabet er sket som en del af hovedrevisionen af nationalregnskabet. Læs mere på siden , Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024, ., Energiregnskab for Danmark 2023, 14. juni 2024 - Nr. 172, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49236

    NYT: Kulturministeriet udbetalte 13,9 mia. kr. i 2022

    5. oktober 2023, Kulturministeriet udbetalte 13,9 mia. kr. til kulturelle formål i 2022, svarende til 2.350 kr. pr. indbygger i Danmark. Generelt har niveauet af Kulturministeriets udbetalinger været markant højere de seneste tre år, når der sammenlignes med 2019, hvor der blev udbetalt 10 mia. kr. til kulturelle formål. Stigningen skyldes primært udbetalinger af hjælpepakker som følge af COVID-19, samt voksende udbetalinger vedr. mediestøtte grundet overflytning af området til Finansloven som følge af afskaffelsen af medielicensen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs01, En tredjedel af udbetalingerne gik til radio og tv, Radio og tv, stod for den største andel af Kulturministeriets udbetalinger med lidt under 4,8 mia. kr., svarende til 34 pct. af de samlede udbetalinger i 2022. Hovedparten af disse udbetalinger dækkede udfasningen af medielicensen samt driftstilskud til Danmarks Radio og TV 2. , Scenekunst, modtog omkring 1,4 mia. kr. hvilket svarede til 10 pct. af de samlede udbetalinger. Udbetalingerne gik primært til drift af landets teatre og uddannelsesinstitutioner inden for scenekunst, heriblandt Det Kongelige Teater og Kapel og Den Danske Scenekunstskole. , Folkeoplysning og folkehøjskoler, modtog 1,2 mia. kr. svarende til lidt under 9 pct. af de samlede udbetalinger, hvor størstedelen af udbetalingerne gik til drift af landets højskoler., Både musik og idræt modtog 1 mia. kr. af udbetalingerne, Musik, og , idræt, modtog begge omkring 1 mia. kr., hvilket bl.a. gik til drift af landsdelsorkestrene, de regionale spillesteder, musikkonservatorierne og de store gymnastik- og idrætsforbund. Med 0,9 mia. kr. modtog , museerne, 7 pct. af de samlede udbetalinger efterfulgt af , bibliotekerne, , der modtog 6 pct. af de samlede udbetalinger. 2,8 mia. kr. af Kulturministeriets udbetalinger fordelte sig på , øvrige kulturemner, ., Fonde og foreninger modtog størstedelen af udbetalingerne, Fonde og foreninger modtog 55 pct. af Kulturministeriets udbetalinger i 2022 svarende til 7,6 mia. kr., hvilket til dels kan tilskrives andelen af udbetalinger målrettet radio og tv. De offentlige institutioner modtog 3,2 mia. kr. svarende til 23 pct. af udbetalingerne, bl.a. til Det Kongelige Bibliotek, Det Kongelige Teater, Nationalmuseet, Rigsarkivet og kommunerne. Øvrige virksomheder samt aktieselskaber stod for hhv. 12 pct. og 6 pct., hvor personlige modtagere fik lidt over 2 pct. af udbetalingerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs02b, , , kubs06, og , kubs08, Kulturministeriets udbetalinger fordeles ud på sagsområde, Kulturministeriets udbetalinger fordeles geografisk efter sagsområde, hvor der skelnes mellem to geografiske opgørelsesmetoder for statsinstitutionerne, der bl.a. omfatter Det Kongelige Bibliotek, Rigsarkivet, Filmskolen og Nationalmuseet. Udbetalinger til statsinstitutionerne er typisk målrettet landsdækkende formål, selvom nogle af disse institutioner fysisk ligger i fx Københavnsområdet. Opgøres statsinstitutionernes sagsområde som landsdækkende formål, udgjorde de landsdækkende midler i alt 9,3 mia. kr. svarende til 67 pct. af de samlede udbetalinger. Omvendt udgør de landsdækkende midler 6,9 mia. kr. svarende til lidt under 50 pct., hvis statsinstitutionernes sagsområde opgøres efter deres geografiske beliggenhed., Kulturministeriets udbetalinger efter sagsområde. 2022,  , Statsinstitutioner , landsdækkende, Statsinstitutioner , efter beliggenhed,  , mio. kr., Hele landet, 13, 383, 13, 383, - Landsdækkende, 9, 312, 6, 869, - Region Hovedstaden, 1, 714, 3, 648, - Region Sjælland, 337, 421, - Region Syddanmark, 808, 912, - Region Midtjylland, 922, 1, 227, - Region Nordjylland, 289, 307, Udlandet, 533, 533, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs02b, Særligt tværgående formål, Kulturministeriets udbetalinger bliver også fordelt ud på særligt tværgående formål, der dækker over , børn og unge, , , uddannelse, forskning, samt , internationale formål, ., Det samlede antal udbetalinger målrettet, børn og unge, var på 490 mio. kr. i 2022 svarende til 420 kr. pr. indbygger under 18 år. 460 mio. kr. af Kulturministeriets udbetalinger var målrettet , uddannelse, , hvilket bl.a. omfatter udbetalinger øremærket til drift af uddannelsesinstitutioner inden for billedkunst, scenekunst og musik. , Forskning,        modtog lidt under 8 mio. kr., hvilket primært dækker over forskningsprojekter på museumsområdet. Kulturministeriet udbetalte 690 mio. kr. til , internationale formål, i 2022, hvor Tyskland som sagsområde stod for den største andel på omkring 490 mio. kr. svarende til 70 pct. Beløbene vedrører bl.a. tilskud til skole og ungdomsforeninger, samt øvrige organisationer med kulturelle formål for det danske mindretal i Sydslesvig., Kulturministeriets udbetalinger 2022, 5. oktober 2023 - Nr. 343, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. oktober 2024, Alle udgivelser i serien: Kulturministeriets udbetalinger, Kontakt, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen for Kulturministeriets udbetalinger, ., Tallene bygger på udbetalingsoplysninger fra Kulturministeriet, statsregnskabet og Det Danske Filminstitut kombineret med Danmarks Statistiks registeroplysninger om personer og virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturministeriets udbetalinger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45512

    NYT: Firmaernes salg fortsætter positiv trend

    13. februar 2017, Firmaernes salg går fremad i december. Firmaernes , samlede salg, steg 2,9 pct. fra november til december, mens det fra tredje til fjerde kvartal steg 1,2 pct. Det , indenlandske salg, steg 1,5 pct. fra november til december. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Stigningen i det, samlede salg, fra november til december skyldes især fremgang i salget inden for branchegruppen , industri, ., Lille ændring i fordelingen af salg i alt mellem branchegrupperne, Den indbyrdes fordeling af , salg i alt, ændres lidt over årene 2010 til 2016. Den største branchegruppe, , handel mv., , står for ca. 46 pct. af , salg i alt, , mens den næststørste, , industri mv, ., går fra ca. 26 pct. i 2010 til ca. 29 pct. i 2016. I denne periode falder , finansiering mv., fra ca. 4 pct. i 2010 til ca. 2 pct. i 2016., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., revideres løbende i takt med, at firmaerne indberetter deres moms til SKAT, hvorved estimater for små og mellemstore virksomheder erstattes af faktiske indberetninger. Salget for november 2016 er nedjusteret fra 300,6 mia. kr. i sidste offentliggørelse til 298,5 mia. kr. Det er en nedjustering på 2,1 mia. kr., Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Faktisk,  , 2014, 2015, 2016,  , 2014, 2015, 2016,  , mia. kr., Januar, 276,4, 283,5, 290,4,  , 263,5, 266,5, 265,9, Februar, 279,4, 282,7, 293,7,  , 250,4, 254,1, 266,9, Marts, 279,6, 296,7, 279,8,  , 280,3, 300,8, 287,1, April , 278,9, 287,9, 292,3,  , 280,1, 290,0, 292,4, Maj, 280,4, 289,1, 296,4,  , 277,7, 278,9, 290,1, Juni, 276,6, 294,0, 298,9,  , 287,9, 312,4, 318,0, Juli, 281,8, 289,3, 294,1,  , 269,3, 276,7, 270,8, August, 281,8, 292,3, 296,6,  , 269,7, 279,9, 294,6, September, 285,3, 290,8, 297,5,  , 297,9, 301,9, 311,3, Oktober, 287,3, 290,4, 292,8,  , 303,1, 301,9, 296,4, November, 288,2, 293,2, 298,5,  , 285,3, 294,9, 305,7, December, 281,5, 290,8, 307,3,  , 314,8, 326,2, 339,5, Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke sæsonkorrigeret,  , Nov. , 2016, Dec. , 2016, Æn-, dring,  , Juli 2016, - sept. 2016, Okt. 2016, - dec. 2016, Æn-, dring,  , Dec., 2015, Dec., 2016, Æn-, dring,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 298,5, 307,3, 2,9, 888,2, 898,7, 1,2, 326,2, 339,5, 4,1, I alt inkl. energi mv., 328,2, 337,2, 2,8,  , 977,9, 988,2, 1,1, 371,5, 377,9, 1,7, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 7,9, 8,0, 1,6, 25,2, 23,9, -5,3, 11,3, 10,3, -9,2, Industri, 63,4, 67,8, 6,9, 190,3, 194,2, 2,1, 63,2, 68,2, 7,9, Bygge og anlæg, 19,4, 20,2, 4,2, 59,7, 58,7, -1,8, 25,1, 25,5, 1,3, Handel, 113,1, 114,5, 1,2, 329,8, 336,1, 1,9, 118,1, 122,5, 3,8, Handel med biler og motorcykler, 11,9, 11,6, -2,2, 34,5, 35,2, 2,1, 12,1, 11,5, -4,7, Engroshandel, 74,0, 75,9, 2,6, 213,9, 219,6, 2,7, 74,1, 79,1, 6,9, Detailhandel, 27,2, 26,9, -1,1, 81,4, 81,3, -0,2, 31,9, 31,9, -0,1, Transport, 32,4, 33,2, 2,5, 94,7, 97,9, 3,4, 30,8, 32,9, 6,5, Hoteller og restauranter, 4,9, 5,1, 3,3, 14,4, 14,9, 3,3, 4,6, 4,9, 6,6, Information og kommunikation, 14,1, 14,5, 3,3, 42,7, 42,4, -0,9, 19,1, 19,3, 0,9, Finansiering og forsikring, 5,7, 5,3, -6,5, 15,8, 17,1, 8,4, 6,5, 6,3, -3,5, Ejendomshandel og udlejning, 5,4, 4,9, -8,7, 15,3, 15,3, 0,1, 3,1, 4,1, 34,2, Anm.: Visse brancher er kun delvis momspligtige, så statistikken viser ikke alt salg., Firmaernes køb og salg december 2016, 13. februar 2017 - Nr. 58, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. marts 2017, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22589&place=twitter

    NYT: Flere malkekøer efter mælkekvotens ophør

    23. oktober 2015, Der var 567.000 malkekøer 30. september, og det er en stigning på 2,5 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Antallet af malkekøer stiger i alle regioner, undtagen Region Sjælland, hvor kun 3,6 pct. af malkekøerne findes. Stigningen ses især i de dele af landet, hvor der i forvejen er flest malkekøer. Det er i Sydjylland, hvor der er 36 pct., Vestjylland med 23 pct. og Nordjylland med 24 pct. af malkekøerne. Mælkekvoternes ophør 1. april i år er den primære årsag til stigningen i antallet af malkekøer og drægtige kvier (kommende køer). Landmændene kan nu producere frit, da de ikke længere har en risiko for at blive pålagt en afgift for at overskride en mælkekvote, og de er derfor i gang med at optimere deres produktion., Uændret bestand af kvæg, 30. september var den samlede kvægbestand på 1.574.000 stk., hvilket er stort set uændret i forhold til samme tidspunkt i 2014. Der var 257.000 tyre og stude samt 651.000 kvier, hvilket er et fald på 1,5 pct. for handyrene og 1,4 pct. for kvierne. , Den samlede bestand af køer var på 666.000, hvilket er en stigning på 1,7 pct. i forhold til september sidste år. Stigningen skyldtes udelukkende flere malkekøer, da ammekøerne faldt med 2,7 pct. , Antallet af, drægtige kvier (kommende køer) steg med 1,3 pct. til 196.000, hvilket skyldes en stigning i drægtige kvier på 1-2 år, mens der var et fald i de drægtige kvier på 2 år og over., Kvægbestanden,  , 2014, 2015, Ændring,  , 30. sept. , 31. dec. , 31. mar., 30. juni , 30. sept., 30. sept. 2014, - 30. sept. 2015,  , 1.000 stk., pct., Kvæg i alt, 1, 576, 1, 553, 1, 549, 1, 568, 1, 574, -2, -0,1, Tyre og stude, 261, 258, 256, 257, 257, -4, -1,5, Under ½ år, 124, 115, 115, 123, 127, 3, 2,1, ½ år-1 år, 89, 101, 98, 86, 87, -2, -2,1, 1-2 år, 35, 31, 33, 35, 32, -4, -10,1, 2 år og over, 13, 11, 11, 11, 12, -1, -8,4, Kvier, 1, 661, 652, 648, 651, 651, -9, -1,4, Under ½ år, 165, 158, 155, 161, 165, 1, 0,5, ½ år-1 år, 153, 160, 160, 153, 151, -2, -1,4, 1-2 år, 278, 276, 277, 281, 279, 1, 0,4, 2 år og over, 65, 58, 56, 56, 56, -9, -13,7, Køer, 654, 643, 645, 661, 666, 11, 1,7, Malkekøer, 553, 547, 549, 561, 567, 14, 2,5, Ammekøer, 102, 96, 96, 99, 99, -3, -2,7, Drægtige kvier , 193, 192, 197, 201, 196, 3, 1,3, 1-2 år, 153, 156, 163, 167, 161, 9, 5,7, 2 år og over, 40, 36, 34, 34, 34, - 6, -15,3, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 30. september 2015,  , Tyre og stude, Kvier, 2, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 256, 884, 651, 420, 566, 638, 98, 994, 1, 573, 936, Region Hovedstaden, 5, 329, 12, 315, 9, 081, 3, 715, 30, 440, København og Nordsjælland, 1, 3, 265, 5, 993, 3, 105, 3, 137, 15, 500, Landsdel Bornholm, 2, 064, 6, 322, 5, 976, 578, 14, 940, Region Sjælland, 18, 233, 31, 216, 20, 546, 11, 861, 81, 856, Region Syddanmark, 86, 914, 257, 550, 235, 447, 27, 774, 607, 685, Landsdel Fyn, 14, 699, 37, 245, 31, 495, 6, 054, 89, 493, Landsdel Sydjylland, 72, 215, 220, 305, 203, 952, 21, 720, 518, 192, Region Midtjylland, 88, 586, 193, 769, 167, 177, 31, 608, 481, 140, Landsdel Østjylland, 26, 414, 52, 952, 38, 818, 13, 698, 131, 882, Landsdel Vestjylland, 62, 172, 140, 817, 128, 359, 17, 910, 349, 258, Region Nordjylland, 57, 822, 156, 570, 134, 387, 24, 036, 372, 815, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., 2, Inkluderer drægtige kvier., Kvægbestanden 30. september 2015, 23. oktober 2015 - Nr. 502, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. januar 2016, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19656

    NYT: Indtægterne fra moms og kildeskatter stiger

    24. september 2018, Momsprovenuet var i andet kvartal 2018 på 53,6 mia. kr., hvilket er 1,6 mia. kr. højere end i andet kvartal 2017. Stigende momsindtægter kommer fra et stigende privatforbrug, hvilket skyldes at momsen er en indirekte skat, som beregnes af varens eller tjenesteydelsens værdi. I andet kvartal 2018 udgjorde kildeskatterne 111,9 mia. kr. Sammenlignet med samme kvartal i 2017 steg kildeskatterne med 3,9 mia. kr. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten., Udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, Udgifterne til , kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge, faldt samlet med 0,9 mia. kr. i forhold til andet kvartal 2017. Kontanthjælp dækker over ydelserne kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Samlet set udgjorde udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp 7,8 mia. kr. i andet kvartal 2018, hvilket svarer til 9 pct. af de samlede sociale ydelser til husholdningerne., Overskud på den offentlige saldo, Der var et overskud på de offentlige finanser på , 4,0 , mia. kr. i andet kvartal 2018. Sammenlignet med andet kvartal 2017 blev den offentlige saldo forringet med 5,5 mia. kr. Faldet skyldes bl.a., at skønnet for pensionsafkastskatten er 6,1 mia. kr. lavere end niveauet for andet kvartal 2017. Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægterne kommer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er indkomstoverførsler til husholdningerne, aflønning af ansatte samt køb af varer og tjenester til løbende forbrug. , Stigning i den offentlige finansielle nettogæld, Den offentlige finansielle nettogæld udgjorde 21,8 mia. kr. i andet kvartal 2018, hvilket svarede til 1,0 pct. af BNP. På trods af et overskud på den offentlige saldo på 4,0 mia. kr., steg nettogælden med 6,8 mia. kr. fra første kvartal 2018 til andet kvartal 2018. Stigningen i den offentlige nettogæld skyldes primært kursstigninger på statsobligationerne samt kursfald på statens børsnoterede selskab Ørsted A/S. Kursreguleringer forværrede nettogælden med 10,8 mia. kr. i andet kvartal 2018. Den offentlige nettogæld beregnes ved at trække de finansielle passiver fra de finansielle aktiver (opgjort i markedsværdi)., ØMU-gælden, ØMU-gælden faldt med 6,1 mia. kr. i andet kvartal 2018, så den udgjorde 770,0 mia. kr. svarende til 34,9 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , Nyt fra Danmarks statistik, 2018:136, ,, ØMU-gæld og ØMU-saldo 2017 (april-version)., Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2018, 24. september 2018 - Nr. 359, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2018, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26668

    NYT: Større udgifter til alderdom

    1. december 2014, Udgifterne til alderdom steg med 9,5 pct. fra 239,2 mia. kr. i 2012 til 261,9 mia. kr. i 2013. Stigningen skyldes især den fremskudte betaling af afgifter på den del af kapitalpensionerne, som indgår i obligatoriske og kollektive pensionsordninger, da disse pensionsordninger indgår i denne statistik. Udgifterne til , alderdom, omfatter både kontante ydelser som fx udbetalinger af pensioner og efterløn, og naturalydelser som fx udgifter til plejeboliger og pleje og omsorg af ældre., Svag udvikling i de samlede sociale udgifter, De samlede sociale udgifter steg med 25,2 mia. kr. fra 2012 til 2013 og udgjorde i alt 627,3 mia. kr. i 2013. En stor del af stigningen skyldes de ekstraordinære forhold, idet de fremskudte betalinger af kapitalpensionsafgifter i forbindelse med omlæggelser af kapitalpensioner til den nye aldersopsparing registreres som pensionsudbetalinger. Dette skyldes, at sociale udgifter opgøres inklusiv eventuelle skattebetalinger af ydelserne., Ud af de samlede sociale udgifter var 604,0 mia. kr. direkte udgifter til sociale ydelser og 23,2 mia. kr. var udgifter til administration. Den største post var udgifter i forbindelse med alderdom på 261,9 mia. kr. efterfulgt af udgifter i forbindelse med sygdom på 122,7 mia. kr. Udgifterne til sociale udgifter i 2012 og 2013 er opgjort ud fra de hovedreviderede nationalregnskabstal og er ikke sammenlignelige med tal for tidligere år., Udgifter til sygdom og arbejdsløshed faldt en smule, Udgifterne til , sygdom, omfatter udgifter til kontante ydelser i form af sygedagpenge samt naturalydelser i form af udgifter til især sygehuse, medicin og lægehjælp. Udgifterne faldt med 0,6 pct. fra 2012 til 2013 og udgjorde 122,7 mia. kr. i 2013. Udgifterne til , arbejdsløshed og beskæftigelse, omfatter især udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp til aktiverede kontanthjælpsmodtagere og driftsomkostninger i forbindelse med den kommunale beskæftigelsesindsats. Udgifterne faldt med 5,2 pct. til 34,8 mia. kr. i 2013. Faldet skyldes især et fald i udbetalinger af arbejdsløshedsdagpenge., De samlede udgifter til , invaliditet og revalidering, steg med 1,3 pct. til 78,3 mia. kr. i 2013. Disse udgifter omfatter førtidspensioner, revalideringsydelser, ledighedsydelser og arbejdsskadeforsikring. Hertil kommer de offentlige udgifter i forbindelse med forskellige botilbud, hjælpemidler og øvrige hjælpeforanstaltninger., Uændrede sociale udgifter til familier, Udgifter til , familier, var i 2013 på 71,0 mia. kr., hvilket er en stigning på 0,2 pct. i forhold til 2011. Udgifterne omfatter først og fremmest udgifter til barselsdagpenge, børnefamilieydelser, plejefamilier og opholdssteder for børn og unge samt udgifter til daginstitutioner., Øvrige sociale udgifter steg en smule. Disse består af udgifter til efterladte, boligsikring og boligydelser samt andre sociale udgifter som fx udgifter i forbindelse med flygtninge og asylansøgere, integrationsindsatser samt kontanthjælp til ikke-aktiverede kontanthjælpsmodtagere., Stigning i administrative udgifter, Udgifter til administration af de sociale ydelser var i 2013 på 23,2 mia. kr., hvilket er en vækst på 6,6 pct. i forhold til året før. Kommunerne står for knap halvdelen af administrationsudgifterne i 2013, regionerne for 22 pct., ATP og livsforsikringsselskaber mv. for 21 pct. og staten for resten., Sociale udgifter og administration fordelt efter formål,  , 2012, 2013, Andel, 2013, Ændring, 2012-2013,  , mia. kr., pct., Sociale udgifter i alt, 602,0, 627,3, 100,0, 4,2, Sygdom, 123,4, 122,7, 19,6, -0,6, Invaliditet og revalidering, 77,2, 78,3, 12,5, 1,3, Alderdom, 239,2, 261,9, 41,8, 9,5, Familier, 70,9, 71,0, 11,3, 0,2, Arbejdsløshed og beskæftigelse, 36,7, 34,8, 5,5, -5,2, Heraf: Arbejdsløshedsdagpenge, 23,4, 20,8, 3,3, -11,2, Øvrige, 32,8, 35,4, 5,6, 7,8, Administration, 21,8, 23,2, 3,7, 6,6, Sociale udgifter 2013, 1. december 2014 - Nr. 606, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. december 2015, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18706

    NYT: Forestillinger med sang er populære

    10. december 2015, I sæsonen 2014/2015 blev der opført 858 forestillinger med tilsammen 2,9 mio. tilskuere på danske teatre. 45 pct. af forestillingerne var skuespil og ca. en femtedel var forestillinger med sang, dvs. opera, operette, musikdramatik, musical, revy eller kabaret. Forestillingerne med sang har til gengæld den største andel tilskuere med 45 pct., mens lidt over en tredjedel af tilskuerne så skuespil. Det betyder, at der i gennemsnit er ca. 2.700 tilskuere til en forestilling med skuespil og ca. 8.200 til musikforestillinger. For de øvrige genrer, der bl.a. dækker over ballet og dans, er der i gennemsnit ca. 1.700 tilskuere pr. forestilling. En forestilling opføres typisk flere gange, og der er altså ikke 8.200 tilskuere på én gang til en forestilling. Fx er Billy Elliot The Musical en forestilling, der blev opført tæt på 100 gange., Udviklingen ved de statsstøttede teatre, De statsstøttede teatre havde 7 pct. flere forestillinger og 1,5 pct. flere tilskuere end i sæson 2013/2014. Siden sæson 2010/2011 har antallet af forestillinger og tilskuere ligget stabilt på omkring 600 forestillinger med 2 mio. tilskuere pr. sæson. Selvom det samlede publikumsantal ligger stabilt, kan besøgstallet på det enkelte teater svinge med op til næsten 60 pct. fra sæson til sæson. , 3.300 tilskuere pr. statsstøttet forestilling, I gennemsnit var der ca. 3.300 tilskuere til hver forestilling på statsstøttede teatre i sæson 2014/2015 mod knapt 3.500 sæsonen før. Siden sæson 2010/2011 har det gennemsnitlige antal tilskuere pr. forestilling været 3.400. Der var i gennemsnit 177 personer pr. opførsel i de seneste fem sæsoner. , Mange tilskuere til få forestillinger, 27 pct. af samtlige tilskuere så de ti mest populære teaterstykker. For 21 af forestillingerne er der ikke registreret nogen tilskuere, da disse er vist på gæsteoptræden i udlandet, hvor antal tilskuere ikke bliver opgjort. Teatrene har bl.a. optrådt i Argentina, Armenien, Brasilien og Kina., Forestillinger og tilskuere ved danske teatre,  , Forestillinger,  , Tilskuere,  , 2011/, 2012, 2012/, 2013, 2013/, 2014, 2014/, 2015,  , 2011/, 2012, 2012/, 2013, 2013/, 2014, 2014/, 2015,  , antal,  , tusinde, Alle teatre mv., 855, 868, 851, 858,  , 2, 912, 2, 914, 2, 838, 2, 909, Ikke statsstøttede teatre, 250, 283, 264, 228,  , 967, 841, 804, 845, Statsstøttede teatre i alt, 605, 585, 587, 630,  , 1, 945, 2, 073, 2, 034, 2, 064, Det Kongelige Teater, 46, 42, 40, 43,  , 333, 411, 342, 384, Landsdelsscenerne Aarhus, Odense,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og Aalborg, 41, 39, 33, 42,  , 252, 243, 252, 240, Det Københavnske Teaterfællesskab, 1, 33, 26, 27, 24,  , 291, 281, 254, 208, Den Jyske Opera, Folketeatret (turne) , 13, 15, 13, 11,  , 132, 132, 111, 102, Dansk Danseteater, Dansehallerne,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og Det Ny Teater, 2, …, 8, 10, 7,  , …, 141, 132, 151, Små storbyteatre, 95, 92, 89, 89,  , 327, 276, 290, 282, Egnsteatre, 153, 167, 171, 176,  , 368, 357, 404, 423, Teatre med driftsstøtte fra,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Statens Kunstråd, 76, 99, 90, 99,  , 117, 110, 125, 122, Teatre mv. med projektstøtte,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , fra Statens Kunstråd, 148, 97, 114, 139,  , 125, 120, 124, 152, 1, Betty Nansen, Folketeatret (stationær), Nørrebro Teater, Østre Gasværk Teater og Republique., 2, Dansk Danseteater og Det Ny Teater var først statsstøttede fra sæson 2012/2013. Dansehallerne indgår i sæson 2011/2012 under små storbyteatre. , Forestillinger for voksne og børn fordelt efter genre. Sæson 2014/2015,  , Voksne,  , Børn,  , Forestillinger, Tilskuere,  , Forestillinger, Tilskuere,  , antal, pct., antal, pct.,  , antal, pct., antal, pct., I alt, 474, 100, 2, 038, 879, 100,  , 384, 100, 869, 900, 100, Skuespil, 189, 40, 658, 577, 32,  , 200, 52, 404, 482, 46, Ballet/dans, 62, 13, 220, 141, 11,  , 26, 7, 57, 661, 7, Performance, 59, 12, 32, 596, 2,  , 10, 3, 5, 950, 1, Opera, 33, 7, 173, 969, 9,  , 8, 2, 9, 664, 1, Operette/musical, 17, 4, 443, 536, 22,  , 6, 1, 194, 073, 22, Revy/kabaret, 33, 7, 345, 685, 17,  , 1, 0, 8, 200, 1, Musikdramatik, 28, 6, 67, 468, 3,  , 34, 9, 62, 862, 7, Nycirkus, 2, 0, 4, 549, 0,  , 2, 1, 2, 900, 0, Animation/dukketeater, 4, 1, 4, 150, 0,  , 68, 18, 88, 610, 10, Anden genre, 47, 10, 88, 208, 4,  , 29, 7, 35, 498, 4, Scenekunst 2014/2015, 10. december 2015 - Nr. 596, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Scenekunst, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra statistikken Scenekunst. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra indberetninger fra 267 aktive og 70 inaktive statsstøttede og ikke-statsstøttede teatre i referenceperioden. Dataindsamlingen pågik mellem oktober 2025 og januar 2026., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Scenekunst, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20686

    NYT: Hver anden kulturvirksomhed ligger i Hovedstaden

    8. december 2015, Region Hovedstaden har flest arbejdssteder inden for kulturerhvervene sammenlignet med de øvrige regioner. 47 pct. af de knap 21.700 arbejdssteder inden for kulturerhvervene ligger i Hovedstadsregionen. Modsat ligger blot 7,5 pct. af arbejdsstederne i kulturerhvervene i Region Nordjylland, mens det tilsvarende tal for Region Sjælland er 10 pct. Koncentrationen omkring København er også tydelig, når man tager højde for den generelle fordeling. I Hovedstaden er 11,6 pct. af samtlige arbejdssteder inden for kulturerhvervene, mens regionerne Sjælland og Nordjylland kun har en andel på 5,3 pct., Mange små virksomheder, Sammenlignet med det samlede erhvervsliv udgør kulturerhvervene næsten 7,6 pct. af arbejdsstederne men kun 4,0 pct. af fuldtidsbeskæftigelsen omregnet til fuld tid. Kulturerhvervene er karakteriseret ved relativt mange små virksomheder med udbredt brug af deltidsansatte., Arbejdssteder inden for kulturerhverv,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013,  , antal arbejdssteder ultimo november , Alle kulturerhverv, 19, 620, 20, 383, 20, 979, 21, 360, 21, 681, Idræt, 4, 309, 4, 187, 4, 315, 4, 421, 4, 520, Design, 1, 971, 2, 273, 2, 556, 2, 655, 2, 779, Reklame, 2, 211, 2, 278, 2, 269, 2, 218, 2, 225, Arkitektur, 1, 614, 1, 671, 1, 674, 1, 661, 1, 631, Fotografering, 1, 305, 1, 373, 1, 419, 1, 434, 1, 457, Musik, 1, 258, 1, 321, 1, 402, 1, 436, 1, 416, Film, 1, 123, 1, 251, 1, 315, 1, 338, 1, 395, Kunsthåndværk, 857, 1, 052, 1, 146, 1, 267, 1, 373, Radio og tv, 970, 978, 962, 941, 923, Litteratur og bøger, 945, 933, 891, 845, 805, Øvrige kulturerhverv, 3, 057, 3, 066, 3, 030, 3, 144, 3, 157, Antallet af virksomheder er stigende ..., Antallet af arbejdssteder inden for kulturerhvervene steg samlet set med 1,5 pct. fra 2012 til 2013. Dermed fortsætter den stigning, som har fundet sted siden 2009. , Design, og, kunsthåndværk, har oplevet de største stigninger, idet antallet af arbejdssteder inden for , design, steg med 124 fra 2012 til 2013, svarende til en stigning på 4,7 pct. For , kunsthåndværk, steg antallet i perioden med 106, svarende til en stigning på 8,4 pct. Det største fald fra 2012 til 2013 skete inden for , litteratur og bøger, , hvor antallet faldt med 40 svarende til 4,7 pct., ... men beskæftigelsen er faldende, Beskæftigelsen inden for kulturerhvervene er faldet hvert år siden 2008, hvor statistikken blev etableret. Det samlede fald fra 2008 til 2013 er på 9,2 pct. De største fald i perioden er sket inden for , reklame,, dagblade og tidsskrifter, samt , litteratur og bøger, . Samlet står disse tre kulturerhverv for godt 70 pct. af nedgangen i fuldtidsbeskæftigelsen på kulturområdet i perioden fra 2008 til 2013, og hele 87 pct. af faldet fra 2012 til 2013. , Scenekunst, , , museer, og , idræt, har i modsætning hertil oplevet de største stigninger i fuldtidsbeskæftigelsen med hhv. 15,9 pct., 9,6 pct. og 4,4 pct. fra 2008 til 2013., Beskæftigelse indenfor kulturerhverv,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013,  , antal årsværk, Alle kulturerhverv, 89, 077, 86, 350, 86, 135, 85, 443, 84, 326, Idræt, 17, 610, 17, 615, 17, 718, 17, 912, 17, 951, Radio og tv, 9, 887, 9, 676, 9, 483, 9, 526, 9, 622, Dagblade og tidsskrifter, 10, 109, 9, 618, 9, 396, 9, 294, 8, 945, Reklame, 9, 229, 7, 992, 7, 939, 7, 842, 7, 591, Arkitektur, 5, 366, 5, 051, 5, 176, 5, 162, 5, 157, Biblioteker, 5, 805, 5, 654, 5, 544, 5, 334, 5, 137, Musik, 4, 749, 4, 773, 4, 736, 4, 491, 4, 493, Museer, 4, 005, 4, 032, 4, 205, 4, 356, 4, 336, Litteratur og bøger, 5, 120, 4, 893, 4, 832, 4, 564, 4, 194, Scenekunst, 3, 349, 3, 391, 3, 348, 3, 384, 3, 258, Øvrige kulturerhverv, 13, 848, 13, 656, 13, 757, 13, 576, 13, 642, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2013, 8. december 2015 - Nr. 590, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Populationen dannes på bagrund af en række sekscifrede brancher, som er defineret som kulturerhverv. Brancherne er opdelt i en række overordnede kulturemner. Der er yderligere foretaget en opdeling af kulturemnerne i kerneaktivitet og støtteaktivitet. Definitionerne tager udgangspunkt i anbefalinger fra ESS-net og er i samarbejde med Kulturministeriet tilpasset til danske behov., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20668

    NYT: Udgifter til alderdom stiger markant

    7. december 2015, Udgifter til , alderdom, udgør den største del af de sociale udgifter og steg i 2014 med 4,9 pct. til 233,2 mia. kr. Dette svarer til 35,9 pct. af de samlede sociale udgifter mod 35,1 pct. i 2013. Denne udvikling skyldes primært stigninger i udgifter til folkepension samt overenskomstfastsatte arbejdsmarkedspensioner. De samlede sociale udgifter var i 2014 på 649,9 mia. kr., hvilket er en stigning på 2,7 pct. i forhold til 2013., Stort fald i udgifterne til arbejdsløshed, Stigningen i de samlede sociale udgifter i 2014 svarer nogenlunde til den gennemsnitlige stigning i perioden 2007-2013. De største stigninger sås i kriseårene 2009 og 2010, hvor udgifterne til , arbejdsløshed, udgjorde 6,0 pct. af de samlede sociale udgifter i 2010 mod kun 5,0 pct. i 2014. I forhold til året før faldt udgiften til , arbejdsløshed, i 2014 med 8,4 pct. til 32,5 mia. kr. Faldet skyldes især et fald i udbetalinger af arbejdsløshedsdagpenge. Udgifterne til , arbejdsløshed, omfatter især udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp til aktiverede kontanthjælpsmodtagere og driftsomkostninger i forbindelse med den kommunale beskæftigelsesindsats., Relativt små stigninger i udgifter til sundhed samt invaliditet, Udgifterne til , sundhed, omfatter udgifter til kontante ydelser i form af sygedagpenge samt naturalydelser i form af udgifter til især sygehuse, medicin og lægehjælp. Udgifterne steg med 1,8 pct. fra 2013 til 2014 og udgjorde 125,0 mia. kr. i 2014. , De samlede udgifter til , invaliditet, steg med 1,1 pct. til 80,5 mia. kr. i 2014. Disse udgifter omfatter førtidspensioner, revalideringsydelser, ledighedsydelser og arbejdsskadeforsikring. Hertil kommer de offentlige udgifter i forbindelse med forskellige botilbud, hjælpemidler og øvrige hjælpeforanstaltninger., Uændrede sociale udgifter til familier, Udgifter til , familier, var i 2014 på 70,2 mia. kr., hvilket er på niveau med 2013. Udgifterne omfatter først og fremmest udgifter til barselsdagpenge, børnefamilieydelser, plejefamilier og opholdssteder for børn og unge samt udgifter til daginstitutioner., Stigning i administrative udgifter, Udgifter til administration af de sociale ydelser var i 2014 på 24,5 mia. kr., hvilket er en vækst på 3,1 pct. i forhold til året før. Administrationsudgifterne forekommer primært i kommuner og regioner samt herudover i ATP, pensions- og livsforsikringsselskaber og i staten., Kontantydelser stiger mere end naturalydelser, Af de samlede sociale udgifter udgjorde kontantydelser 379,0 mia. kr. i 2014, mens naturalydelser udgjorde 246,5 mia. kr. Derudover var der samlede administrationsudgifter på 24,5 mia. kr. Kontantydelserne steg samlet med 3,2 pct. fra 2013 til 2014, mens de samlede naturalydelser steg med 1,8 pct., Sociale udgifter og administration fordelt efter formål og art,  , 2013, 2014, Andel, 2014, Æn-, dring,  , Kontant, Natural, I alt, Kontant, Natural, I alt,  ,  ,  , mia. kr., pct., Sociale udgifter i alt, 367,3, 242,1, 633,1, 379,0, 246,5, 649,9, 100,0, 2,7, Sundhed, 17,0, 105,8, 122,8, 16,9, 108,1, 125,0, 19,2, 1,8, Invaliditet, 53,2, 26,4, 79,6, 53,4, 27,1, 80,5, 12,4, 1,1, Alderdom, 181,4, 40,9, 222,3, 191,2, 42,0, 233,2, 35,9, 4,9, Efterladte, 40,2, 0,1, 40,3, 43,6, 0,1, 43,7, 6,7, 8,4, Familier, 27,0, 43,3, 70,3, 27,3, 42,9, 70,2, 10,8, -0,1, Arbejdsløshed, 27,7, 7,8, 35,5, 25,5, 7,0, 32,5, 5,0, -8,4, Bolig, •, 13,3, 13,3, •, 13,8, 13,8, 2,1, 4,1, Andre sociale ydelser, 20,8, 4,5, 25,3, 21,2, 5,4, 26,6, 4,1, 5,2, Administration, •, •, 23,7, •, •, 24,5, 3,8, 3,1, Anm. 'I alt' er summen af kontantydelser, naturalydelser samt de samlede udgifter til administration, der ikke er opdelt på hovedformål., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Statistikken er blevet mere detaljeret med denne offentliggørelse, Statistikken om sociale udgifter er baseret på EU's ESSPROS-system (, E, uropean , S, ystem of Integrated , S, ocial , Pro, tection , S, tatistics). I forbindelse med denne offentliggørelse er statistikkens hidtidige opdeling på otte hovedformål blevet detaljeret yderligere med i alt 49 foranstaltninger (såkaldte , schemes, ), fordelt på hovedformål. Samtlige tidsserier er med udgangspunkt i den nye, detaljerede opdeling ført tilbage til 2007. Arbejdet med detaljeringen af statistikken har ført til enkelte omklassificeringer af konkrete foranstaltninger, og der er derfor på niveau af hovedformål enkelte afvigelser for de foregående år, når der sammenlignes med offentliggørelsen sidste år. Særligt gælder det, at livsforsikringspensioner er flyttet fra , alderdom, til , efterladte, . Derudover er der på overordnet niveau yderligere men små revisioner afledt af den detaljerede gennemgang af konkrete foranstaltninger, der er relevante i forhold til ESSPROS. , Sociale udgifter 2014, 7. december 2015 - Nr. 586, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. oktober 2016, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20046

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation