Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3231 - 3240 af 4219

NYT: Kvægbestanden er halveret på 40 år

25. januar 2019, Kvægbestanden bestod af 1.530.000 stk. pr. 31. december 2018 og var dermed 1,8 pct. mindre end for et år siden. Hvor bestanden har været svagt faldende i de seneste ti år, er den halveret i forhold til den lange periode fra 1930-1980, hvor der var omtrent 3 mio. stk. kvæg i Danmark., Flere slagtninger i august og september, Antallet af slagtninger steg i 2018. Især i august og september blev der slagtet en del flere dyr, særligt hundyr. Det tyder på, at sommerens tørke midlertidigt kan have påvirket antallet af slagtninger. En større reduktion af bestanden af malkekøer og dermed lavere mælkeproduktion kan imidlertid ikke ses endnu. Dermed ser det ud til, at regnen sidst på sommeren har medvirket til at afværge de værste problemer med fodermangel til kvægbestanden., Lidt færre malkekøer, men mere mælk, Der var 570.000 malkekøer 31. december 2018. Det er et fald på 0,8 pct. i forhold til samme tidspunkt i 2017. Både antallet af slagtninger af køer og produktionen af mælk steg i 2018. Se mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:290, ., Den stigende mælkeproduktion skyldes, at mælkeydelsen pr. malkeko stiger hvert år. I 2008 var den gennemsnitlige mælkeydelse 8.700 kg pr. ko, mens den i 2018 var over 10.000 kg, ., Se, Danmark i tal, ., Kvægbestanden, , 2017, 2018, Ændring, , 31. dec. , 31. marts, 30. juni, 30. sept., 31. dec., 31. dec. 2017, - 31. dec. 2018, , stk., pct., Kvæg i alt, 1557, 915, 1556, 042, 1560, 453, 1546, 376, 1530, 136, -27, 779, -1,8, Tyre og stude, 259, 939, 261, 967, 261, 332, 256, 172, 252, 178, -7, 761, -3,0, Under ½ år, 123, 583, 120, 148, 126, 974, 124, 899, 114, 700, -8, 883, -7,2, ½ år-<1 år, 98, 889, 100, 786, 89, 742, 88, 836, 98, 818, -71, -0,1, 1-<2 år, 27, 216, 30, 574, 32, 957, 30, 739, 28, 179, 963, 3,5, 2 år og over, 10, 251, 10, 459, 11, 659, 11, 698, 10, 481, 230, 2,2, Kvier, 633, 945, 631, 354, 632, 510, 628, 082, 622, 990, -10, 955, -1,7, Under ½ år, 163, 114, 157, 436, 164, 785, 167, 576, 161, 306, -1, 808, -1,1, ½ år-<1 år, 155, 414, 160, 275, 156, 174, 150, 982, 158, 762, 3, 348, 2,2, 1-<2 år, 266, 557, 264, 751, 261, 301, 259, 773, 256, 108, -10, 449, -3,9, 2 år og over, 48, 860, 48, 892, 50, 250, 49, 751, 46, 814, -2, 046, -4,2, Heraf:, , , , , , , , Drægtige kvier , 181, 827, 184, 565, 182, 807, 175, 495, 176, 398, -5, 429, -3,0, 1-<2 år, 153, 406, 156, 998, 154, 346, 147, 578, 149, 520, -3, 886, -2,5, 2 år og over, 28, 421, 27, 567, 28, 461, 27, 917, 26, 878, -1, 543, -5,4, Køer, 664, 031, 662, 721, 666, 611, 662, 122, 654, 968, -9, 063, -1,4, Malkekøer, 574, 838, 574, 164, 575, 423, 572, 247, 569, 959, -4, 879, -0,8, Ammekøer, 89, 193, 88, 557, 91, 188, 89, 875, 85, 009, -4, 184, -4,7, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31.december 2018, , Tyre og stude, Kvier, 1, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt, , stk., Hele landet, 252, 178, 622, 990, 569, 959, 85, 009, 1, 530, 136, Region Hovedstaden, 5, 413, 11, 873, 8, 981, 3, 500, 29, 767, København og Nordsjælland, 2, 2, 719, 5, 279, 2, 532, 3, 061, 13, 591, Landsdel Bornholm, 2, 694, 6, 594, 6, 449, 439, 16, 176, Region Sjælland, 16, 569, 28, 416, 18, 327, 11, 010, 74, 322, Region Syddanmark, 92, 417, 249, 013, 237, 589, 23, 318, 602, 337, Landsdel Fyn, 14, 740, 36, 147, 29, 925, 5, 189, 86, 001, Landsdel Sydjylland, 77, 677, 212, 866, 207, 664, 18, 129, 516, 336, Region Midtjylland, 80, 623, 186, 942, 171, 232, 25, 929, 464, 726, Landsdel Østjylland, 24, 640, 49, 582, 38, 517, 11, 173, 123, 912, Landsdel Vestjylland, 55, 983, 137, 360, 132, 715, 14, 756, 340, 814, Region Nordjylland, 57, 156, 146, 746, 133, 830, 21, 252, 358, 984, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., 2, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., Kvægbestanden 31. december 2018, 25. januar 2019 - Nr. 25, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juli 2019, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27185

NYT: Hver skattepligtig dansker betalte 93.000 kr. i skat

22. september 2021, Den gennemsnitlige skattebetaling for skattepligtige personer udgjorde 93.183 kr. i 2020. Det er en stigning på 5,1 pct. i forhold til året før. De skattepligtige personer i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm Kommuner betalte med en gennemsnitlig slutskat over 150.000 kr. mest i skat. Vest for Storebælt var Skanderborg, Middelfart, Silkeborg, Favrskov, Rebild og Ikast-Brande de eneste kommuner, hvor skattebetalingen oversteg 95.000 kr. Slutskat er summen af indkomstskat, aktieskat og ejendomsværdiskat, og en skattepligtig person er en person med indkomst, der i indkomståret har fast bopæl her i landet eller opholder sig her i mere end seks måneder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat4, ., Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne, Indkomstskatteprovenuet steg i 2020 med 5,6 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 5,1 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes især udbetalingen af en del af de indefrosne feriemidler, der er skattepligtige på udbetalingstidspunktet. Derudover bidrog lønkompensationsordningerne til at understøtte arbejdsmarkedet og dermed holde både indkomster og skatteprovenu oppe under COVID-19. De skattepligtige indkomster var 1.273,7 mia. kr., mens indkomstskatterne udgjorde 450,0 mia. kr., Ændringer som følge af skattereformen, Skattereformen fra 2009 er nu fuldt indfaset. Den betød i 2020 bl.a., at bundskatten blev sænket fra 12,13 pct. til 12,11 pct. Endvidere steg beskæftigelsesfradraget fra 10,1 pct. til 10,5 pct. Derudover blev jobfradraget sat op fra 3,75 pct. til 4,5 pct. Desuden steg det ekstra pensionsfradrag fra 22 til 32 pct., for de personer som maksimalt har 15 år til folkepensionsalderen, mens det steg fra 8 pct. til 12 pct., for de personer som har mere end 15 år til folkepensionsalderen., Indkomster og fradrag, , 2019, 2020*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 408,0, 1, 477,1, 4,9, 2. Kapitalindkomst, -32,1, -28,8, 10,3, 3. Ligningsmæssige fradrag, 163,4, 174,7, 6,9, 4. Overført underskud, -0,2, 0,1, 150,0, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 212,4, 1, 273,7, 5,1, 6. Aktieindkomst, 62,7, 67,4, 7,5, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat2, ., Beskatningen ved slutligningen, , 2019, 2020*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 482,2, 511,0, 6,0, A-skat, 421,0, 447,4, 6,3, B-skat, 20,7, 19,5, -5,8, Aktieskat, 12,2, 11,4, -6,6, Frivillige indbetalinger, 25,4, 29,8, 17,3, § 55 udbetalinger, -0,2, -0,1, 50,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 3,1, 3,0, -3,2, 2. Overført restskat, 1, 3,2, 3,4, 6,3, 3. Hævede opsparede overskud, 2,1, 2,1, 0,0, 4. Slutskatter, 465,3, 491,9, 5,7, Indkomstskatter, 426,0, 450,0, 5,6, Bundskat, 143,4, 151,5, 5,6, Topskat, 17,6, 18,4, 4,5, Skat for begrænset skattepligt, 2,3, 2,3, 0,0, Kirkeskat, 6,6, 7,0, 6,1, Kommuneskat, 248,9, 264,0, 6,1, Virksomhedsskat, 5,0, 4,8, -4,0, Forskerskat, 2,0, 1,9, -5,0, Aktieskat, 24,4, 26,8, 9,8, Ejendomsværdiskat, 14,8, 15,1, 2,0, 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 90,3, 94,6, 4,8, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 15,9, 17,9, 12,6, , 1.000 personer, , Antal personer under ligning, 5, 299, 5, 312, 0,2, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 19.600 kr. i 2017 og under 20.100 kr. i 2018 opkræves sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat1, ., Indkomstskat for personer 2020, 22. september 2021 - Nr. 342, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2022, Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34651

NYT: Fald i europæiske arbejdsomkostninger

20. september 2021, I årets andet kvartal steg de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i Danmark mest med 3,2 pct. på årsbasis. Derefter fulgte USA med en næsten tilsvarende stigning i samme periode på 3,1 pct. Udviklingen i Danmark og USA står i skarp kontrast til udviklingen i de 27 EU-lande uden Storbritannien, hvor arbejdsomkostningerne faldt med 0,1 pct. i forhold til andet kvartal 2020. I de 19 lande, der deltager i Eurosamarbejdet, aftog arbejdsomkostningerne i andet kvartal endnu mere end i EU samlet set med 0,8 pct. Det skal bemærkes, at opgørelserne stadig i høj grad er påvirket af de nedlukninger af arbejdspladser, der skyldes en anden og for visse landes vedkommende også tredje bølge af udbrud af COVID-19 og de afledte effekter af de forskellige statslige hjælpepakker, med henblik på afdæmpning af den deraf følgende økonomiske krise. Opgørelserne er derfor fortsat forbundet med større usikkerhed end sædvanligt. Se også afsnittet om , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, og egne beregninger, Hjemsendelse og hjælpepakker giver store udsving i arbejdsomkostningerne, Man bør være opmærksom på, at lande kan have meget høje stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time som følge af hjemsendelser forårsaget af COVID-19. Det er tilfældet, hvor lønmodtagere ikke kan arbejde hjemmefra, men fortsat genererer løn- og andre arbejdsomkostninger for virksomhederne, der ikke nødvendigvis kompenseres fuldt ud ved hjælp af de respektive statslige hjælpepakker. Omvendt kan både tilbagevenden til arbejde og udbetalte kompensationer fra de statslige hjælpepakker til virksomheder bevirke et fald i arbejdsomkostningerne, da kompensationer skal indregnes som subsidier og derved de facto udgør en indtægt for virksomhederne., Fortsat ingen tal for Storbritannien og stort fald i Tyskland, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, Danmark har den største samhandel med. Der foreligger desværre ikke tal vedrørende første eller andet kvartal for Storbritannien, der forlod EU-samarbejdet 31. januar 2020. Stigningen på årsbasis i andet kvartal var blandt vores vigtigste samhandelspartnere højest i Sverige med 7,5 pct., der dermed lå langt over stigningen i Danmark. I Tyskland derimod aftog arbejdsomkostningerne pr. time med 0,5 pct. i forhold til andet kvartal 2020, og udviklingen i Tyskland er da også en væsentlig årsag til det samlede fald, der ses i EU samlet set og i Euroområdet., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere, , 2020, 2021, , 1. kvt., 2. kvt., 1. kvt., 2. kvt., , pct., EU-27 (uden Storbritannien), 3,4, 4,1, 1,3, -0,1, Euroområdet, 3,1, 4,3, 1,1, -0,8, Danmark, 2,3, 1,8, 2,6, 3,2, Sverige, 2,6, -4,6, 1,5, 7,5, Tyskland, 3,2, 3,8, 1,3, -0,5, Storbritannien, 5,5, 22,6, .., .., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, og egne beregninger, Cypern med højest stigning i EU, Med en stigning på hele 18,0 pct. fra andet kvartal 2020 til andet kvartal i år, havde Cypern den klart højeste årlige stigning i arbejdsomkostningerne pr. time i EU efterfulgt af Rumænien, hvor arbejdsomkostningerne steg omkring halvt så meget med 9,7 pct. i samme periode. Derimod aftog arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis som nævnt i en række andre lande. I Italien faldt arbejdsomkostningerne mest med 8,2 pct. i andet kvartal, efterfulgt af Spanien med et fald på 4,6 pct. i samme periode. , Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, og egne beregninger, Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 medfører øget usikkerhed, Man skal være opmærksom på, at udviklingen i arbejdsomkostninger pr. time er påvirket af COVID-19 i varierende grad i de enkelte lande, og data fra og med andet kvartal 2020 derfor skal tages med forbehold. Der er både forskelle i omfang, tidspunkt og håndtering af nedlukningen med hensyn til statslige hjælpepakker i de enkelte lande. De danske tal er således især i andet kvartal 2020 og i første kvartal 2021 kraftig påvirket af lønkompensationsordningen, der helt eller delvist kompenserer virksomhedernes lønudgifter i kombination med en kraftig reduktion af arbejdstid for de lønmodtagere, der var hjemsendt og ikke kunne arbejde fuldt ud., Derudover kan nedlukningen have medført vanskeligheder i selve dataindsamlingen i visse lande. Der vil således også i de kommende måneder forventes revisioner i et større omfang end i en normal situation., Arbejdsomkostninger i EU og USA 2. kvt. 2021, 20. september 2021 - Nr. 335, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2021, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33234

NYT: Stigning i firmaernes salg i januar 2022

Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 412,3 mia. kr. , januar 2022, 1,9 % , december 2021 - januar 2022, Se tabel, 16. marts 2022, Firmaernes samlede salg ekskl. energi, steg 1,9 pct. fra december 2021 til januar 2022, mens , det indenlandske salg, steg 2,5 pct. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Inden for branchegrupperne ses dels en stigning i salget i industrien på 8,8 pct. og dels en stigning i bygge og anlæg på 3,5 pct. , Landbrug, skovbrug og fiskeri, steg 35,6 pct. i januar, hvilket skyldes særlige forhold vedrørende salg af fiskekvoter og skibe. I forbindelse med denne offentliggørelse er der indarbejdet ekstraordinært store revisioner vedrørende tidligere perioder, som skyldes en række særlige forhold. Se mere i afsnittet , Store revisioner for 2. halvår 2021 præges af energipriser, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, De faktiske tal viser både prisstigninger og effekt af nedlukning, Firmaernes samlede salg ekskl. energi, steg 25,7 pct. når januar 2022 sammenlignes med januar 2021 og , firmaernes salg i alt inkl. energi, steg 63,9 pct. i samme periode. Den store stigning i energi skal ses i lyset af stigende producent- og importpriser på el, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:49, . En stor stigning ses også i branchen for hoteller og restauranter, der i denne periode steg 111 pct., men branchen var også ramt af restriktioner mod COVID-19 i januar 2021., Store revisioner for 2. halvår 2021 præges af energipriser, Opgørelsen af firmaernes salg bygger på firmaernes momsindberetninger til Skattestyrelsen. I måneder hvor der ikke er modtaget momsindberetninger estimeres firmaernes salg. Det kan medføre revisioner, der særligt berører firmaer, som indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. I forbindelse med denne offentliggørelse er der modtaget kvartalsvise momsangivelser for 4., kvartal 2021 samt halvårlige momsangivelser for andet halvår 2021, som nu erstatter tidligere estimerede værdier. For detaljer om datakilder og metoder henvises til statistikdokumentationen., Herudover skal firmaerne efterangive momsoplysninger i de tilfælde, hvor der er ændringer i momsforholdene. I forbindelse med denne offentliggørelse er der modtaget efterangivelser for 53,3 mia. kr., der berører , Olieraffinaderier, , , Energiforsyning, samt, Anden specialiseret engroshandel, , herunder handel med brændstof., Efterangivelser samt nye kvartalsvise og halvårlige momsoplysninger medfører revisioner i , Firmaernes samlede salg ekskl. energi mv., for 3. og 4. kvt. på henholdsvis 15,8 mia. kr. og 29,9 mia. kr. Det er en opjustering på 1,4 pct. for 3. kvt. og 2,5 pct. for 4. kvt. i forhold til den seneste , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:43, . , Firmaernes samlede salg inkl. energi mv., er revideret op med 29,6 mia. kr. i 3. kvt. og 65,5 mia. kr. i 4. kvt., svarende til en opjustering på hhv. 2,2 pct. og 4,1 pct. i forhold til den seneste offentliggørelse. Revisioner som følge af nye kvartalsvise og halvårlige momsangivelser er bredt funderet på de forskellige brancher., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg ekskl. energi mv., , Sæsonkorrigeret, , Ikke-sæsonkorrigeret, , 2020, 2021, 2022, , 2020, 2021, 2022, , mia. kr., Januar, 355,1, 335,1, 412,3, , 342,3, 310,6, 390,4, Februar, 336,6, 341,6, ., , 305,5, 305,1, ., Marts, 335,3, 374,8, ., , 344,7, 391,4, ., April , 310,6, 368,4, ., , 305,9, 358,5, ., Maj, 309,4, 371,2, ., , 297,6, 357,7, ., Juni, 328,5, 377,4, ., , 339,8, 404,5, ., Juli, 332,6, 376,1, ., , 319,0, 355,8, ., August, 332,1, 379,3, ., , 311,3, 363,0, ., September, 335,1, 392,7, ., , 346,7, 406,1, ., Oktober, 340,3, 395,1, ., , 355,0, 403,3, ., November, 339,2, 410,5, ., , 349,0, 429,8, ., December, 343,4, 404,4, ., , 390,4, 464,2, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper, , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret, , Dec., 2021, , Jan., 2022, , Æn-, dring, , Aug, 2021, - okt., 2021, Nov., 2021 , - jan. , 2022, Æn-, dring, , Jan., 2021, , Jan., 2022, , Æn-, dring, , , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 404,4, 412,3, 1,9, 1, 167,1, 1, 227,2, 5,2, 310,6, 390,4, 25,7, I alt inkl. energi mv., 616,5, 594,8, -3,5, 1, 471,3, 1, 755,8, 19,3, 360,6, 591,0, 63,9, Heraf:, , , , , , , , , , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 11,2, 15,1, 35,6, 29,6, 36,5, 23,6, 8,0, 12,4, 56,0, Industri, 74,8, 81,3, 8,8, 225,3, 237,5, 5,4, 60,2, 77,4, 28,6, Bygge og anlæg, 28,4, 29,4, 3,5, 83,5, 86,6, 3,7, 21,4, 24,3, 13,5, Handel, 143,9, 145,4, 1,1, 420,0, 434,4, 3,4, 110,7, 134,6, 21,5, Handel med biler og, , , , , , , , , , motorcykler, 16,4, 15,7, -4,3, 48,5, 48,5, -0,1, 12,8, 13,7, 6,7, Engroshandel, 93,4, 95,5, 2,3, 270,3, 282,7, 4,6, 70,3, 89,7, 27,6, Detailhandel, 34,1, 34,2, 0,3, 101,1, 103,2, 2,1, 27,6, 31,2, 12,9, Transport, 61,1, 58,9, -3,6, 150,4, 180,7, 20,2, 36,1, 59,4, 64,6, Hoteller og restauranter, 6,6, 5,5, -16,0, 18,6, 18,4, -0,9, 2,1, 4,4, 111,1, Information og kommunikation, 18,8, 17,9, -4,9, 53,4, 54,8, 2,7, 17,9, 18,8, 5,3, Finansiering og forsikring, 8,2, 8,0, -2,8, 25,1, 24,5, -2,2, 7,6, 8,5, 11,7, Ejendomshandel og udlejning, 6,9, 6,9, -0,1, 22,9, 20,7, -9,7, 11,9, 10,7, -10,2, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 412,3 mia. kr. , januar 2022, 1,9 % , december 2021 - januar 2022, Se tabel, Firmaernes køb og salg januar 2022, 16. marts 2022 - Nr. 86, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. april 2022, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=35929

NYT: Firmaernes salg satte rekord i november

16. januar 2017, Med en stigning i firmaernes , samlede salg, fra oktober til november på 1,6 pct. og en stigning i det , indenlandske salg, på 1,4 pct. var firmaernes salg i november højere end i oktober. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Stigningen skyldes især fremgang i salget inden for branchegruppen , handel, ., Udviklingen i udvalgte erhverv, Fra oktober til november steg salget i branchegruppen , ejendomshandel og udlejning, med 8,3 pct. mens det over de seneste tre måneder steg med 6,2 pct. Over de seneste tre måneder gik salget i branchegruppen , finansiering og forsikring, frem med 7,1 pct. Omvendt faldt salget i branchegruppen , landbrug, skovbrug og fiskeri, med 3,1 pct., Årlig udvikling i faktiske tal, Fra november 2015 til november 2016 steg salget inden for branchegruppen , finansiering og forsikring, med 17,2 pct. mens der i branchegruppen , handel med biler og motorcykler, var en fremgang på 14,6 pct. Denne udvikling omtales også i , Nyregistrerede motorkøretøjer december 2016, , , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:10, ., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., revideres løbende i takt med, at firmaerne indberetter deres moms til SKAT, hvorved estimater for små og mellemstore virksomheder erstattes af faktiske indberetninger. Salget for oktober 2016 er opjusteret fra 294,4 mia. kr. i sidste offentliggørelse til 295,9 mia. kr. Det er en stigning på 1,5 mia. kr., Firmaernes salg ekskl. energi mv., , Sæsonkorrigeret, , Faktisk, , 2014, 2015, 2016, , 2014, 2015, 2016, , mia. kr., Januar, 276,6, 284,0, 289,3, , 263,5, 266,5, 264,6, Februar, 279,3, 282,8, 292,4, , 250,4, 254,1, 265,5, Marts, 279,8, 296,9, 278,8, , 280,3, 300,8, 285,7, April , 279,1, 288,1, 291,3, , 280,1, 289,9, 291,2, Maj, 280,7, 289,4, 295,1, , 277,7, 278,9, 288,6, Juni, 276,9, 294,3, 297,6, , 287,9, 312,4, 316,4, Juli, 281,7, 289,1, 293,1, , 269,3, 276,7, 270,3, August, 281,6, 292,0, 295,1, , 269,7, 279,8, 293,7, September, 285,0, 290,4, 297,0, , 297,9, 301,9, 310,8, Oktober, 286,2, 288,8, 295,9, , 303,1, 301,4, 301,3, November, 287,1, 291,3, 300,6, , 285,3, 294,7, 310,2, December, 282,8, 293,5, ., , 314,8, 327,1, ., Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper, , Sæsonkorrigeret, , Ikke sæsonkorrigeret, , Okt. , 2016, Nov. , 2016, Æn-, dring, , Juni 2016, - aug. 2016, Sept. 2016, - nov. 2016, Æn-, dring, , Nov., 2015, Nov., 2016, Æn-, dring, , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 295,9, 300,6, 1,6, 885,8, 893,5, 0,9, 294,7, 310,2, 5,3, I alt inkl. energi mv., 326,2, 330,4, 1,3, , 977,0, 983,7, 0,7, 332,4, 345,0, 3,8, Heraf:, , , , , , , , , , , , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 8,3, 8,2, -0,8, 25,7, 24,9, -3,1, 9,2, 8,5, -7,4, Industri, 62,9, 63,2, 0,4, 190,1, 189,2, -0,5, 62,4, 65,4, 4,7, Bygge og anlæg, 20,4, 20,6, 0,8, 60,5, 61,7, 1,9, 21,7, 23,9, 10,5, Handel, 110,0, 113,8, 3,5, 330,9, 334,2, 1,0, 110,5, 119,1, 7,8, Handel med biler og motorcykler, 12,1, 12,3, 1,6, 34,9, 36,2, 3,9, 12,5, 14,3, 14,6, Engroshandel, 70,0, 73,7, 5,3, 213,9, 214,7, 0,4, 69,4, 75,6, 9,0, Detailhandel, 27,9, 27,9, -0,1, 82,2, 83,2, 1,2, 28,6, 29,2, 2,0, Transport, 32,2, 32,3, 0,3, 93,8, 96,1, 2,5, 31,7, 32,2, 1,5, Hoteller og restauranter, 5,1, 5,1, -1,0, 14,5, 15,2, 4,8, 4,5, 5,0, 11,7, Information og kommunikation, 14,4, 14,5, 0,5, 42,8, 43,5, 1,7, 14,7, 14,9, 0,9, Finansiering og forsikring, 6,3, 5,9, -7,4, 16,2, 17,4, 7,1, 4,7, 5,5, 17,2, Ejendomshandel og udlejning, 5,0, 5,4, 8,3, 14,9, 15,9, 6,2, 2,9, 3,3, 12,9, Anm.: Visse brancher er kun delvis momspligtige, så statistikken viser ikke alt salg., Firmaernes køb og salg november 2016, 16. januar 2017 - Nr. 19, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22588

NYT: 70 pct. færre jordbrugsbedrifter på 40 år

26. marts 2020, Siden 1979 er antallet af bedrifter med jordbrug - landbrug og gartneri - blevet reduceret med 70 pct. fra 111.000 til 34.000. Det svarer til, at der hvert år er blevet 2,9 pct. færre bedrifter sammenlignet med året før. Faldet er dog ikke det samme år for år. De største fald så vi i 2006 og 1996, hvor antal bedrifter faldt med hhv. 8 og 6 pct. Set i det lys er faldet fra 2018 til 2019 ret beskedent, kun 1,5 pct., Kilde: Diverse årgange af Landbrugsstatistik, , www.statistikbanken.dk/bdf11, og , www.statistikbanken.dk/bdf, . Om udviklingen i antal bedrifter 2004-2006, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2007:158, ., Langt flere store bedrifter på 40 år, Samtidig med faldet i antal bedrifter i de seneste 40 år har det danske jordbrug undergået en drastisk strukturudvikling. I 1979 var der således blot 2,0 pct. bedrifter med mindst 100 ha. I 2019 er det derimod 22 pct. af de danske bedrifter, som dyrker mindst 100 ha jord. Disse store bedrifter besidder omtrent 75 pct. af Danmarks landbrugsjord mod blot 13 pct. i 1979. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er blevet tredoblet i perioden fra 26 ha til 78 ha., Antal bedrifter med landbrug og gartneri efter arealstørrelse, , 1979, 2019, , Bedrifter, Areal, Bedrifter, Areal, , antal, ha, antal, ha, Alle størrelsesgrupper, 110, 568, 2, 880, 952, 33, 607, 2, 625, 965, 0,0-4,9 ha, 4, 506, 9, 881, 2, 128, 2, 021, 5,0-9,9 ha, 21, 588, 157, 631, 7, 299, 52, 751, 10,0-19,9 ha, 32, 098, 456, 679, 5, 880, 84, 243, 20,0-29,9 ha, 21, 337, 521, 558, 3, 135, 77, 401, 30,0-49,9 ha, 19, 591, 741, 008, 3, 472, 135, 387, 50,0-99,9 ha, 9, 363, 612, 709, 4, 325, 314, 281, 100,0 ha og derover, 2, 085, 381, 486, 7, 367, 1, 959, 882, Anm: Tallet for bedrifter under 5,0 ha i 1979 er omregnet for bedst muligt at sikre sammenligneligheden med 2019, hvor bedrifter under 5,0 ha kun medregnes, hvis de dyrker særlige afgrøder med højt økonomisk udbytte pr. ha eller har mange husdyr, fx fjerkræ og mink., Kilde: Landbrugsstatistik 1979, side 10 og 100-101 og , www.statistikbanken.dk/bdf11, ., De små bedrifter er ikke forsvundet, Trods den voldsomme strukturudvikling fra 1979 til 2019 er det værd at bide mærke i, at der stadig er mange små bedrifter i Danmark. Bedrifter under 30 ha udgør faktisk godt og vel halvdelen af alle bedrifter. Andelen af små bedrifter var dog langt større i 1979, nemlig godt 70 pct., Sønderjylland, Det er i år 100 år siden, at Sønderjylland vendte tilbage til Danmark som en konsekvens af det tyske nederlag i Første Verdenskrig. Sønderjylland havde været under tysk herredømme siden det danske nederlag i Den Anden Slesvigske Krig i 1864. Genforeningen fik også konsekvenser for det danske landbrug. I 1920 var der lidt over 14.000 sønderjyske bedrifter mod 206.000 i hele Danmark. Danmarks landbrugsareal blev med ét slag forøget med 300.000 ha og kom til at udgøre 3,3 mio. ha. De sønderjyske landbrug var større end de øvrige danske landbrug, nemlig 23 ha mod 16 ha for landsgennemsnittet. Den dag i dag er de sønderjyske bedrifter stadig større end danske bedrifter som helhed, nemlig 91 ha mod 78 ha for landsgennemsnittet. Lidt over 3.000 landmænd i Sønderjylland dyrker 300.000 ha., Landbrugs- og gartneritællingen 24. maj 2019, 26. marts 2020 - Nr. 116, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25861

NYT: Energiforbruget faldt i 2019 - første gang i fem år

16. juni 2020, Danske husholdninger og virksomheder brugte 1.241 Petajoule (PJ) energi i 2019, hvilket er 1,3 pct. mindre end i 2018. Det er første gang siden 2014, at det samlede energiforbrug falder. Husholdningernes energiforbrug faldt 3 pct., mens virksomhedernes energiforbrug faldt 0,8 pct. En af forklaringerne på faldet i energiforbruget er en stigning i vindkraft fra 50 PJ i 2018 til 58 PJ i 2019. Samtidig faldt forbruget af kul fra 67 PJ til 40 PJ. Når vindkraft erstatter kul eller andre brændsler i produktionen af el, reduceres det samlede energiforbrug, fordi man undgår en del af det energitab, der er i kraftværkerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, ., Vi udnytter energien mere effektivt, Energiintensitet er et mål for, hvor meget energi der bruges til at skabe produktionen (målt som bruttonationalproduktet, BNP). Energiintensiteten bruges som indikator for FN's , verdensmål 7.3 om forbedret energieffektivitet, . Den danske økonomis energiintensitet er forbedret (faldet) med samlet 18,6 pct. i perioden 2010-2019 og var i 2019 på 582 GJ pr. mio. kr. BNP. Det er det laveste niveau i de ti år, hvor energieffektiviteten er opgjort. , Vindkraft giver øget andel af vedvarende energi i 2019, Stigningen i vindkraft fra 2018 til 2019, samtidig med at energiforbruget falder, betyder at andelen af vedvarende energi stiger. Dermed bidrager udviklingen til opfyldelse af FN's verdensmål om, at andelen af vedvarende energi skal forøges væsentligt inden 2030 (, delmål 7.2, ). Indikatoren for dette mål er andelen af vedvarende energi i bruttoenergiforbruget (ekskl. international transport). Denne indikator kom i 2019 op på 35,4 pct., fra 33,5 pct. i 2018. Siden 2009 er andelen af vedvarende energi fordoblet fra 17,8 pct. Vedvarende energi er vind-, vand- og solkraft, jordvarme og biomasse som fx halm, bionedbrydeligt affald, træpiller, brænde mv. I 2019 kom 63,3 pct. af den vedvarende energi fra biomasse og 22,3 pct. fra vindkraft. , Forbrug af vedvarende energi når højeste niveau, I 2019 var forbruget af vedvarende energi med 261 PJ på det højeste niveau nogensinde. Vi producerede 195 PJ vedvarende energi i 2019, svarende til 36,8 pct. af den samlede energiproduktion og 4,1 pct. mere end i 2018. Når vi kan forbruge mere vedvarende energi, end vi producerer, skyldes det import af biomasse, fx træpiller. Nettoimport af el (som kan være fremstillet fra vedvarende energi) indgår ikke i tallet for forbrug af vedvarende energi., Energiforbruget fordelt på brancher og husholdninger, , 2009, , 2017, , 2018*, , 2019*, , , Fordeling, i 2009, , Fordeling, i 2019, , , Ændring, 2009, til 2019, Ændring, 2018 , til 2019, , PJ, , pct., , pct., I alt, 1, 304, 1, 236, 1, 258, 1, 241, , 100,0, 100,0, , -4,8, -1,3, Husholdninger, 344, 319, 315, 305, , 26,4, 24,6, , -11,3, -3,0, Virksomheder (alle brancher), 960, 917, 943, 936, , 73,6, 75,4, , -2,5, -0,8, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 45, 38, 37, 38, , 3,5 , 3,0 , , -16,3, 1,6, Råstofindvinding, 33, 30, 27, 25, , 2,5 , 2,0 , , -24,2, -8,1, Industri, 134, 124, 125, 118, , 10,3, 9,5 , , -11,8, -5,2, Forsyningsvirksomhed, 12, 11, 10, 10, , 0,9 , 0,8 , , -16,9, -0,7, Bygge og anlæg, 22, 23, 24, 25, , 1,7 , 2,0 , , 16,1, 6,0, Handel og transport mv., 630, 613, 644, 647, , 48,3, 52,1, , 2,7, 0,4, Heraf international transport, 508, 496, 522, 524, , 39,0, 42,2, , 3,1, 0,3, Information og kommunikation, 8, 7, 7, 6, , 0,6 , 0,5 , , -18,9, -5,3, Finansiering og forsikring, 4, 3, 3, 3, , 0,3 , 0,2 , , -34,8, -5,1, Ejend. hand., udl.af erhv. ejend., 3, 2, 2, 2, , 0,2 , 0,2 , , -14,5, -1,4, Boliger, 1, 1, 1, 1, , 0,1 , 0,1 , , -1,8, -0,9, Erhvervsservice, 16, 15, 15, 15, , 1,3 , 1,2 , , -10,7, -2,1, Off. adm, undervisn., sundhed, 43, 41, 39, 37, , 3,3 , 3,0 , , -14,5, -5,1, Kultur, fritid og anden service, 9, 9, 9, 9, , 0,7 , 0,7 , , -1,8, -4,3, Virksomheder, ekskl., , , , , , , , , , , international transport, 452, 421, 421, 412, , 34,6, 33,2, , -8,8, -2,2, I alt, ekskl. , , , , , , , , , , , international transport, 796, 740, 736, 718, , 61,0, 57,8, , -9,9, -2,5, Anm.: International transport omfatter brændstof til dansk opererede skibe, fly og køretøjer i udlandet. Energiforbruget er opgjort som bruttoenergiforbrug, dvs. at konverterings- og ledningstab tilskrives slutbrugeren. , * Foreløbige tal. , Kilde:, www.statistikbanken.dk/ene3h, ., Energiregnskab for Danmark 2019, 16. juni 2020 - Nr. 231, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30349

NYT: 50 pct. af kunstnere har flere indkomstkilder

6. december 2024, Ændret 06. december 2024 kl. 08:30, Der var desværre fejl i en række tal i afsnit tre. De er nu rettede og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, For 40 pct. af kunstnere i Danmark udgør lønindkomst, fra en eller flere arbejdsgivere, over 90 pct. af deres årlige personindkomst, mens det for 10 pct. er offentlige ydelser og pension. For de resterende 50 pct. af kunstnere er indkomsten sammensat af en kombination af flere indkomstkilder, der kan inkludere løn, overskud af selvstændig virksomhed, honorarer, offentlige ydelser, pension og formue. Kunstområdet , Film og TV, har, med 67 pct., den højeste andel af kunstnere med en kombination af flere indkomstkilder, som væsentligste indkomstkilde. 47 pct. af kunstnere inden for kunstområdet , Musik, har løn som væsentligste indkomstkilde, hvilket er det højeste på tværs af kunstområderne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6, Kunstnere med 75-100 pct. indkomst fra kunstnerisk virke har høj indkomst, Kunstnere, for hvem 75-100 pct. af indkomsten kommer fra kunstnerisk virke har, med 548.000 kr., den højeste gennemsnitsindkomst blandt kunstnerne i Danmark. Medianindkomsten er generelt lavere end gennemsnitsindkomsten på tværs af kunstnernes indkomstgrundlag. Det antyder, at der er en skæv fordeling af indkomster i kunstbranchen, hvor et mindre antal kunstnere har en markant højere indkomst end flertallet. Den største forskel på gennemsnits- og medianindkomst findes blandt kunstnere, hvor 75-100 pct. af indkomsten stammer fra kunstnerisk virke. Indkomst fra kunstnerisk virke er defineret som indkomst fra virksomheder inden for kultursektoren, organisationerne under Dansk Kunstnerråd, Slots- og Kulturstyrelsen, folkekirker samt rettighedsudbetalende virksomheder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst8, Højere gennemsnitsindkomst blandt mandlige end kvindelige kunstnere, Gennemsnitsindkomsten for mandlige kunstnere er, på tværs af kunstområder, højere end for kvindelige kunstnere. En mandlig kunstners gennemsnitsindkomst er på 444.000 kr., mens den er 384.000 kr. for kvindelige kunstnere. Den største forskel på mænd og kvinders gennemsnitsindkomst findes blandt kunstnere inden for , Film og TV, og , Billedkunst og formgivere, (, 20 pct., ), mens den laveste forskel findes blandt kunstnere inden for , Musik, og , Forfattere og ord, (, 13 pct., ). Forskellen i gennemsnitsindkomst mellem mandlige og kvindelige kunstnere inden for , Musik, er , 19 pct., for dem, der har en kombination af flere indkomstkilder, som væsentligste indkomstkilde, og , 8 pct, . for dem, hvor løn udgør den væsentligste indkomstkilde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6, Information om statistikken , Kunstnere i Danmark, Kunstnere i Danmark, er en statistik, der skal bidrage til øget viden om kunstneres vilkår. Kunstner er ikke en beskyttet titel, men er her defineret som en person, der er medlem af en organisation under Dansk Kunstnerråd, modtager af rettighedsmidler vedr. kunstnerisk virke eller modtager af legat fra Statens Kunstfond. Statistikken bliver løbende justeret med henblik på en mere nøjagtig definition af kunstnere, samt indkomst fra kunstnerisk virke. Ved ændring af definitioner eller afgrænsninger revidereres opgørelserne bagud i tid., Kunstnere i Danmark 2022, 6. december 2024 - Nr. 355, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Kunstnere i Danmark, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet i samarbejde med medlemsorganisationerne under Dansk Kunstnerråd. Data fra medlemsorganisationerne, samt rettighedsudbetalende organisationer er indsamlet af Danmarks Statistik gennem dataleveranceaftaler, hvorefter det er anonymiseret. De resterende data stammer fra offentlige myndigheder og eksisterende registre, og indsamles med hjemmel i Lov om Danmarks Statistiks §6., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kunstnere i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=52763

NYT: Faldende tendens i antallet af svin

7. februar 2019, Den samlede svinebestand i Danmark var 0,3 pct. lavere 1. januar 2019 end 1. oktober 2018, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I faktiske tal var bestanden 12,6 mio. svin, hvilket er 190.000 færre end for et år siden. Der var 1.020.000 søer, hvilket er 1,4 pct. færre end samme tidspunkt sidste år. Smågrise udgjorde 5.905.000 stk. og slagtesvin 2.901.000 stk., hvilket er et fald på hhv. 0,9 og 3,4 pct. Udviklingen i svinebestanden skal ses i lyset af faldende afregningspriser og højere priser på foderkorn efter den dårlige høst i 2018., Flere svinebedrifter ramt af konkurs i 2018, Der var 30 konkursramte svinebedrifter i 2018 mod 19 i 2017, dog er det ikke på samme niveau som i 2016, hvor der var 47 konkursramte svinebedrifter,, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:409, , Konkurser oktober 2018, . , 2017 var et økonomisk rekordår for svinebedrifterne, hvor det gennemsnitlige driftsresultat var historisk højt, selvom der var stor spredning mellem den bedste og dårligste fjerdedel af bedrifterne, se årspublikationen, Regnskabsstatistik for jordbrug, ., Driftsresultatet for 2018 tegner imidlertid ikke godt, da priserne på svinekød og levende svin faldt kraftigt i 2018. Samtidig har den dårlige høst medført stigende priser på korn, som udgør en væsentlig del af foderet i svineproduktionen. Det forventes derfor, at nogle producenter af slagtesvin vil indkøbe færre smågrise i 2019 for at tilpasse produktionen til mængden af deres høstede korn, så de ikke skal ud og købe dyrt korn., Forsat stor eksport af smågrise, Danmark har gennem flere år haft en stor eksport af levende smågrise til udlandet, og på trods af afrikansk svinepest i Europa er eksporten af levende svin steget i 2018. Det er næsten udelukkende smågrise på ca. 32 kg, der bliver eksporteret til opfedning i modtagerlandene, som primært er Tyskland og Polen. I 2018 var eksporten på 14,7 mio. svin, hvoraf 98 pct. var smågrise, mens der i 2017 blev eksporteret 14,4 mio. levende svin. Til sammenligning blev der slagtet 18,0 mio. svin i Danmark i 2018 og 17,5 mio. i 2017., Lidt færre søer, Der var et fald i alle kategorier af søer. Der var 190.000 gylte (søer som er drægtige første gang), 585.000 andre drægtige søer og 209.000 diegivende søer. De diegivende søer havde i gennemsnit 12,3 pattegrise, dvs. 2.575.000 pattegrise i alt, hvilket er et fald på 0,8 pct. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte, dvs. kommende søer) var 223.000 stk., hvilket er et fald på 0,9 pct., Svinebestanden, , 2018, 2019, Ændring, 1. januar 2018, , 1. jan., 1. april, 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. januar 2019, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 832, 12, 733, 12, 878, 12, 988, 12, 642, -190, -1,5, Avlsorner , 11, 10, 11, 11, 11, 0, 0,0, Søer i alt: , 1, 034, 1, 046, 1, 043, 1, 037, 1, 020, -14, -1,4, Gylte , 192, 200, 193, 185, 190, -2, -1,0, Andre drægtige , 594, 592, 600, 597, 585, -9, -1,5, Diegivende , 211, 216, 213, 217, 209, -2, -0,9, Golde , 37, 38, 37, 38, 36, -1, -2,7, Udsættersøer og orner til slagtning, 7, 6, 7, 7, 7, 0, 0,0, Sopolte , 225, 226, 226, 210, 223, -2, -0,9, Pattegrise ved søerne , 2, 596, 2, 660, 2, 632, 2, 684, 2, 575, -21, -0,8, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 957, 5, 809, 5, 976, 6, 088, 5, 905, -52, -0,9, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 002, 2, 976, 2, 983, 2, 951, 2, 901, -101, -3,4, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 643, 12, 863, 12, 874, 12, 794, 12, 751, •, •, Svinebestanden 1. januar 2019, 7. februar 2019 - Nr. 38, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. august 2019, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28331

NYT: Musikskoleelever spiller videre år efter år

6. februar 2019, Halvdelen af tværfløjteeleverne på musikskolerne havde ved indgangen af sæson 2017/2018 modtaget undervisning i deres instrument mindst to år før sæsonstart. Det gjorde tværfløjteeleverne til de mest vedholdende af eleverne, der modtog undervisning i de ti mest populære instrumenter på musikskolerne. 42 pct. af tværfløjteeleverne var nybegyndere, mens 8 pct. havde modtaget undervisning i tværfløjte et enkelt år før sæsonstart. Den generelle fordeling blandt alle instrumenter i sæsonen 2017/2018 var, at 41 pct. var nye elever, 13 pct. havde et enkelt års undervisning i deres instrument inden sæsonstart, og 46 pct. havde to års erfaring eller mere bag sig., Ikke kun undervisning i instrumenter og sang, I alt omfatter statistikken 102.300 tilmeldinger for sæsonen 2017/2018 for 70.800 individuelle elever. Foruden 47.500 tilmeldte til sang- og instrumentundervisning udbyder musikskolerne også forskellige sammenspilshold (26.200 tilmeldinger), forskolehold (18.300 tilmeldinger), øvrige musikfag (4.700 tilmeldinger) og øvrige kunstneriske fag (5.600 tilmeldinger). , Uændret rækkefølge for de seks mest populære fag siden 2012/2013, Populariteten af de seks mest populære instrumentfag er uændret siden statistikkens begyndelse. Hver sæson siden 2012/2013 har klaver været det mest populære fag efterfulgt af akustisk guitar, slagtøj, sang, violin og elguitar. I samme periode har saxofon, tværfløjte og elbas været blandt de ti mest populære instrumenter, selvom de ikke har været på de samme placeringer hver sæson. Eneste nye fag i top-ti i 2017/2018 er cello, der har overtaget den 10. plads, som trompet/kornet indtog i sæsonen 2016/2017. De ti fag omfatter tilsammen 88 pct. af musikskolernes instrument- og sangundervisning. , De ti mest populære instrumentfag på musikskolerne. Sæson 2017/2018, Ti mest populære , instrumentfag, Placering, i sæson, 2016/2017 , Elever, , Andel, drenge, , Andel , piger, , , , antal, pct., I alt, , 42, 400, 45, 55, Klaver, 1, 14, 000, 30, 70, Akustisk guitar, 2, 8, 800, 58, 42, Slagtøj, 3, 5, 000, 85, 15, Sang, 4, 4, 300, 17, 83, Violin, 5, 3, 400, 26, 74, Elguitar, 6, 1, 500, 84, 16, Saxofon, 7, 1, 400, 61, 39, Elbas, 9, 1, 200, 76, 24, Tværfløjte, 8, 1, 200, 11, 89, Cello (NY), 12, 1, 000, 29, 71, Halvdelen af instrumenteleverne spiller klaver eller akustisk guitar, Musikskolerne tilbyder undervisning i mere end 30 forskellige instrumenter men med en meget stærk koncentration omkring de meste populære instrumenter. Klaver og akustisk guitar er de to mest populære og dækker 48 pct. af elevernes instrumentundervisning. Hvis slagtøj, sang og violin tages med, så er tre fjerdele af elevernes instrumentundervisning dækket., Musikskoler 2017/2018, 6. februar 2019 - Nr. 36, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. januar 2020, Alle udgivelser i serien: Musikskoler, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Statistikken er baseret på spørgeskemaer og indberetninger af administrative data fra landets knap 100 musikskoler, der er kommunale eller modtager kommunalt tilskud. Data for musikskolernes tilskud og udgifter til fx lønninger er indsamlet af Slots- og Kulturstyrelsen. Eleverne er opgjort som såkaldte aktivitetselever, dvs. at det er det samlede antal tilmeldinger til undervisningen, der opgøres uden hensyn til, om det sker som ene- eller holdundervisning., Statistikken afspejler primært elever indskrevet på musikskolernes sang- og instrumentundervisning samt samspils- og forskolehold. Musikskolerne underviser også i institutioner og skoler samt udbyder en række udadvendte informations- og motivationsaktiviteter i fx kulturhuse og på folkebiblioteker. Disse aktiviteter er kun i begrænset omfang dækket af statistikken. For at forbedre beskrivelsen af disse aktiviteter, er der derfor igangsat et udviklingsarbejde med deltagelse af musikskolernes organisationer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Musikskoler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28316

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation