Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3171 - 3180 af 4176

NYT: Kvægbestanden er halveret på 40 år

25. januar 2019, Kvægbestanden bestod af 1.530.000 stk. pr. 31. december 2018 og var dermed 1,8 pct. mindre end for et år siden. Hvor bestanden har været svagt faldende i de seneste ti år, er den halveret i forhold til den lange periode fra 1930-1980, hvor der var omtrent 3 mio. stk. kvæg i Danmark., Flere slagtninger i august og september, Antallet af slagtninger steg i 2018. Især i august og september blev der slagtet en del flere dyr, særligt hundyr. Det tyder på, at sommerens tørke midlertidigt kan have påvirket antallet af slagtninger. En større reduktion af bestanden af malkekøer og dermed lavere mælkeproduktion kan imidlertid ikke ses endnu. Dermed ser det ud til, at regnen sidst på sommeren har medvirket til at afværge de værste problemer med fodermangel til kvægbestanden., Lidt færre malkekøer, men mere mælk, Der var 570.000 malkekøer 31. december 2018. Det er et fald på 0,8 pct. i forhold til samme tidspunkt i 2017. Både antallet af slagtninger af køer og produktionen af mælk steg i 2018. Se mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:290, ., Den stigende mælkeproduktion skyldes, at mælkeydelsen pr. malkeko stiger hvert år. I 2008 var den gennemsnitlige mælkeydelse 8.700 kg pr. ko, mens den i 2018 var over 10.000 kg, ., Se, Danmark i tal, ., Kvægbestanden, , 2017, 2018, Ændring, , 31. dec. , 31. marts, 30. juni, 30. sept., 31. dec., 31. dec. 2017, - 31. dec. 2018, , stk., pct., Kvæg i alt, 1557, 915, 1556, 042, 1560, 453, 1546, 376, 1530, 136, -27, 779, -1,8, Tyre og stude, 259, 939, 261, 967, 261, 332, 256, 172, 252, 178, -7, 761, -3,0, Under ½ år, 123, 583, 120, 148, 126, 974, 124, 899, 114, 700, -8, 883, -7,2, ½ år-<1 år, 98, 889, 100, 786, 89, 742, 88, 836, 98, 818, -71, -0,1, 1-<2 år, 27, 216, 30, 574, 32, 957, 30, 739, 28, 179, 963, 3,5, 2 år og over, 10, 251, 10, 459, 11, 659, 11, 698, 10, 481, 230, 2,2, Kvier, 633, 945, 631, 354, 632, 510, 628, 082, 622, 990, -10, 955, -1,7, Under ½ år, 163, 114, 157, 436, 164, 785, 167, 576, 161, 306, -1, 808, -1,1, ½ år-<1 år, 155, 414, 160, 275, 156, 174, 150, 982, 158, 762, 3, 348, 2,2, 1-<2 år, 266, 557, 264, 751, 261, 301, 259, 773, 256, 108, -10, 449, -3,9, 2 år og over, 48, 860, 48, 892, 50, 250, 49, 751, 46, 814, -2, 046, -4,2, Heraf:, , , , , , , , Drægtige kvier , 181, 827, 184, 565, 182, 807, 175, 495, 176, 398, -5, 429, -3,0, 1-<2 år, 153, 406, 156, 998, 154, 346, 147, 578, 149, 520, -3, 886, -2,5, 2 år og over, 28, 421, 27, 567, 28, 461, 27, 917, 26, 878, -1, 543, -5,4, Køer, 664, 031, 662, 721, 666, 611, 662, 122, 654, 968, -9, 063, -1,4, Malkekøer, 574, 838, 574, 164, 575, 423, 572, 247, 569, 959, -4, 879, -0,8, Ammekøer, 89, 193, 88, 557, 91, 188, 89, 875, 85, 009, -4, 184, -4,7, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31.december 2018, , Tyre og stude, Kvier, 1, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt, , stk., Hele landet, 252, 178, 622, 990, 569, 959, 85, 009, 1, 530, 136, Region Hovedstaden, 5, 413, 11, 873, 8, 981, 3, 500, 29, 767, København og Nordsjælland, 2, 2, 719, 5, 279, 2, 532, 3, 061, 13, 591, Landsdel Bornholm, 2, 694, 6, 594, 6, 449, 439, 16, 176, Region Sjælland, 16, 569, 28, 416, 18, 327, 11, 010, 74, 322, Region Syddanmark, 92, 417, 249, 013, 237, 589, 23, 318, 602, 337, Landsdel Fyn, 14, 740, 36, 147, 29, 925, 5, 189, 86, 001, Landsdel Sydjylland, 77, 677, 212, 866, 207, 664, 18, 129, 516, 336, Region Midtjylland, 80, 623, 186, 942, 171, 232, 25, 929, 464, 726, Landsdel Østjylland, 24, 640, 49, 582, 38, 517, 11, 173, 123, 912, Landsdel Vestjylland, 55, 983, 137, 360, 132, 715, 14, 756, 340, 814, Region Nordjylland, 57, 156, 146, 746, 133, 830, 21, 252, 358, 984, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., 2, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., Kvægbestanden 31. december 2018, 25. januar 2019 - Nr. 25, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juli 2019, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27185

NYT: Hver skattepligtig dansker betalte 93.000 kr. i skat

22. september 2021, Den gennemsnitlige skattebetaling for skattepligtige personer udgjorde 93.183 kr. i 2020. Det er en stigning på 5,1 pct. i forhold til året før. De skattepligtige personer i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm Kommuner betalte med en gennemsnitlig slutskat over 150.000 kr. mest i skat. Vest for Storebælt var Skanderborg, Middelfart, Silkeborg, Favrskov, Rebild og Ikast-Brande de eneste kommuner, hvor skattebetalingen oversteg 95.000 kr. Slutskat er summen af indkomstskat, aktieskat og ejendomsværdiskat, og en skattepligtig person er en person med indkomst, der i indkomståret har fast bopæl her i landet eller opholder sig her i mere end seks måneder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat4, ., Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne, Indkomstskatteprovenuet steg i 2020 med 5,6 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 5,1 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes især udbetalingen af en del af de indefrosne feriemidler, der er skattepligtige på udbetalingstidspunktet. Derudover bidrog lønkompensationsordningerne til at understøtte arbejdsmarkedet og dermed holde både indkomster og skatteprovenu oppe under COVID-19. De skattepligtige indkomster var 1.273,7 mia. kr., mens indkomstskatterne udgjorde 450,0 mia. kr., Ændringer som følge af skattereformen, Skattereformen fra 2009 er nu fuldt indfaset. Den betød i 2020 bl.a., at bundskatten blev sænket fra 12,13 pct. til 12,11 pct. Endvidere steg beskæftigelsesfradraget fra 10,1 pct. til 10,5 pct. Derudover blev jobfradraget sat op fra 3,75 pct. til 4,5 pct. Desuden steg det ekstra pensionsfradrag fra 22 til 32 pct., for de personer som maksimalt har 15 år til folkepensionsalderen, mens det steg fra 8 pct. til 12 pct., for de personer som har mere end 15 år til folkepensionsalderen., Indkomster og fradrag, , 2019, 2020*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 408,0, 1, 477,1, 4,9, 2. Kapitalindkomst, -32,1, -28,8, 10,3, 3. Ligningsmæssige fradrag, 163,4, 174,7, 6,9, 4. Overført underskud, -0,2, 0,1, 150,0, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 212,4, 1, 273,7, 5,1, 6. Aktieindkomst, 62,7, 67,4, 7,5, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat2, ., Beskatningen ved slutligningen, , 2019, 2020*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 482,2, 511,0, 6,0, A-skat, 421,0, 447,4, 6,3, B-skat, 20,7, 19,5, -5,8, Aktieskat, 12,2, 11,4, -6,6, Frivillige indbetalinger, 25,4, 29,8, 17,3, § 55 udbetalinger, -0,2, -0,1, 50,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 3,1, 3,0, -3,2, 2. Overført restskat, 1, 3,2, 3,4, 6,3, 3. Hævede opsparede overskud, 2,1, 2,1, 0,0, 4. Slutskatter, 465,3, 491,9, 5,7, Indkomstskatter, 426,0, 450,0, 5,6, Bundskat, 143,4, 151,5, 5,6, Topskat, 17,6, 18,4, 4,5, Skat for begrænset skattepligt, 2,3, 2,3, 0,0, Kirkeskat, 6,6, 7,0, 6,1, Kommuneskat, 248,9, 264,0, 6,1, Virksomhedsskat, 5,0, 4,8, -4,0, Forskerskat, 2,0, 1,9, -5,0, Aktieskat, 24,4, 26,8, 9,8, Ejendomsværdiskat, 14,8, 15,1, 2,0, 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 90,3, 94,6, 4,8, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 15,9, 17,9, 12,6, , 1.000 personer, , Antal personer under ligning, 5, 299, 5, 312, 0,2, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 19.600 kr. i 2017 og under 20.100 kr. i 2018 opkræves sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat1, ., Indkomstskat for personer 2020, 22. september 2021 - Nr. 342, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2022, Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34651

NYT: Fald i europæiske arbejdsomkostninger

20. september 2021, I årets andet kvartal steg de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i Danmark mest med 3,2 pct. på årsbasis. Derefter fulgte USA med en næsten tilsvarende stigning i samme periode på 3,1 pct. Udviklingen i Danmark og USA står i skarp kontrast til udviklingen i de 27 EU-lande uden Storbritannien, hvor arbejdsomkostningerne faldt med 0,1 pct. i forhold til andet kvartal 2020. I de 19 lande, der deltager i Eurosamarbejdet, aftog arbejdsomkostningerne i andet kvartal endnu mere end i EU samlet set med 0,8 pct. Det skal bemærkes, at opgørelserne stadig i høj grad er påvirket af de nedlukninger af arbejdspladser, der skyldes en anden og for visse landes vedkommende også tredje bølge af udbrud af COVID-19 og de afledte effekter af de forskellige statslige hjælpepakker, med henblik på afdæmpning af den deraf følgende økonomiske krise. Opgørelserne er derfor fortsat forbundet med større usikkerhed end sædvanligt. Se også afsnittet om , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, og egne beregninger, Hjemsendelse og hjælpepakker giver store udsving i arbejdsomkostningerne, Man bør være opmærksom på, at lande kan have meget høje stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time som følge af hjemsendelser forårsaget af COVID-19. Det er tilfældet, hvor lønmodtagere ikke kan arbejde hjemmefra, men fortsat genererer løn- og andre arbejdsomkostninger for virksomhederne, der ikke nødvendigvis kompenseres fuldt ud ved hjælp af de respektive statslige hjælpepakker. Omvendt kan både tilbagevenden til arbejde og udbetalte kompensationer fra de statslige hjælpepakker til virksomheder bevirke et fald i arbejdsomkostningerne, da kompensationer skal indregnes som subsidier og derved de facto udgør en indtægt for virksomhederne., Fortsat ingen tal for Storbritannien og stort fald i Tyskland, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, Danmark har den største samhandel med. Der foreligger desværre ikke tal vedrørende første eller andet kvartal for Storbritannien, der forlod EU-samarbejdet 31. januar 2020. Stigningen på årsbasis i andet kvartal var blandt vores vigtigste samhandelspartnere højest i Sverige med 7,5 pct., der dermed lå langt over stigningen i Danmark. I Tyskland derimod aftog arbejdsomkostningerne pr. time med 0,5 pct. i forhold til andet kvartal 2020, og udviklingen i Tyskland er da også en væsentlig årsag til det samlede fald, der ses i EU samlet set og i Euroområdet., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere, , 2020, 2021, , 1. kvt., 2. kvt., 1. kvt., 2. kvt., , pct., EU-27 (uden Storbritannien), 3,4, 4,1, 1,3, -0,1, Euroområdet, 3,1, 4,3, 1,1, -0,8, Danmark, 2,3, 1,8, 2,6, 3,2, Sverige, 2,6, -4,6, 1,5, 7,5, Tyskland, 3,2, 3,8, 1,3, -0,5, Storbritannien, 5,5, 22,6, .., .., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, og egne beregninger, Cypern med højest stigning i EU, Med en stigning på hele 18,0 pct. fra andet kvartal 2020 til andet kvartal i år, havde Cypern den klart højeste årlige stigning i arbejdsomkostningerne pr. time i EU efterfulgt af Rumænien, hvor arbejdsomkostningerne steg omkring halvt så meget med 9,7 pct. i samme periode. Derimod aftog arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis som nævnt i en række andre lande. I Italien faldt arbejdsomkostningerne mest med 8,2 pct. i andet kvartal, efterfulgt af Spanien med et fald på 4,6 pct. i samme periode. , Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, og egne beregninger, Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 medfører øget usikkerhed, Man skal være opmærksom på, at udviklingen i arbejdsomkostninger pr. time er påvirket af COVID-19 i varierende grad i de enkelte lande, og data fra og med andet kvartal 2020 derfor skal tages med forbehold. Der er både forskelle i omfang, tidspunkt og håndtering af nedlukningen med hensyn til statslige hjælpepakker i de enkelte lande. De danske tal er således især i andet kvartal 2020 og i første kvartal 2021 kraftig påvirket af lønkompensationsordningen, der helt eller delvist kompenserer virksomhedernes lønudgifter i kombination med en kraftig reduktion af arbejdstid for de lønmodtagere, der var hjemsendt og ikke kunne arbejde fuldt ud., Derudover kan nedlukningen have medført vanskeligheder i selve dataindsamlingen i visse lande. Der vil således også i de kommende måneder forventes revisioner i et større omfang end i en normal situation., Arbejdsomkostninger i EU og USA 2. kvt. 2021, 20. september 2021 - Nr. 335, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2021, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33234

NYT: Stigning i firmaernes salg i januar 2022

Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 412,3 mia. kr. , januar 2022, 1,9 % , december 2021 - januar 2022, Se tabel, 16. marts 2022, Firmaernes samlede salg ekskl. energi, steg 1,9 pct. fra december 2021 til januar 2022, mens , det indenlandske salg, steg 2,5 pct. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Inden for branchegrupperne ses dels en stigning i salget i industrien på 8,8 pct. og dels en stigning i bygge og anlæg på 3,5 pct. , Landbrug, skovbrug og fiskeri, steg 35,6 pct. i januar, hvilket skyldes særlige forhold vedrørende salg af fiskekvoter og skibe. I forbindelse med denne offentliggørelse er der indarbejdet ekstraordinært store revisioner vedrørende tidligere perioder, som skyldes en række særlige forhold. Se mere i afsnittet , Store revisioner for 2. halvår 2021 præges af energipriser, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, De faktiske tal viser både prisstigninger og effekt af nedlukning, Firmaernes samlede salg ekskl. energi, steg 25,7 pct. når januar 2022 sammenlignes med januar 2021 og , firmaernes salg i alt inkl. energi, steg 63,9 pct. i samme periode. Den store stigning i energi skal ses i lyset af stigende producent- og importpriser på el, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:49, . En stor stigning ses også i branchen for hoteller og restauranter, der i denne periode steg 111 pct., men branchen var også ramt af restriktioner mod COVID-19 i januar 2021., Store revisioner for 2. halvår 2021 præges af energipriser, Opgørelsen af firmaernes salg bygger på firmaernes momsindberetninger til Skattestyrelsen. I måneder hvor der ikke er modtaget momsindberetninger estimeres firmaernes salg. Det kan medføre revisioner, der særligt berører firmaer, som indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. I forbindelse med denne offentliggørelse er der modtaget kvartalsvise momsangivelser for 4., kvartal 2021 samt halvårlige momsangivelser for andet halvår 2021, som nu erstatter tidligere estimerede værdier. For detaljer om datakilder og metoder henvises til statistikdokumentationen., Herudover skal firmaerne efterangive momsoplysninger i de tilfælde, hvor der er ændringer i momsforholdene. I forbindelse med denne offentliggørelse er der modtaget efterangivelser for 53,3 mia. kr., der berører , Olieraffinaderier, , , Energiforsyning, samt, Anden specialiseret engroshandel, , herunder handel med brændstof., Efterangivelser samt nye kvartalsvise og halvårlige momsoplysninger medfører revisioner i , Firmaernes samlede salg ekskl. energi mv., for 3. og 4. kvt. på henholdsvis 15,8 mia. kr. og 29,9 mia. kr. Det er en opjustering på 1,4 pct. for 3. kvt. og 2,5 pct. for 4. kvt. i forhold til den seneste , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:43, . , Firmaernes samlede salg inkl. energi mv., er revideret op med 29,6 mia. kr. i 3. kvt. og 65,5 mia. kr. i 4. kvt., svarende til en opjustering på hhv. 2,2 pct. og 4,1 pct. i forhold til den seneste offentliggørelse. Revisioner som følge af nye kvartalsvise og halvårlige momsangivelser er bredt funderet på de forskellige brancher., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg ekskl. energi mv., , Sæsonkorrigeret, , Ikke-sæsonkorrigeret, , 2020, 2021, 2022, , 2020, 2021, 2022, , mia. kr., Januar, 355,1, 335,1, 412,3, , 342,3, 310,6, 390,4, Februar, 336,6, 341,6, ., , 305,5, 305,1, ., Marts, 335,3, 374,8, ., , 344,7, 391,4, ., April , 310,6, 368,4, ., , 305,9, 358,5, ., Maj, 309,4, 371,2, ., , 297,6, 357,7, ., Juni, 328,5, 377,4, ., , 339,8, 404,5, ., Juli, 332,6, 376,1, ., , 319,0, 355,8, ., August, 332,1, 379,3, ., , 311,3, 363,0, ., September, 335,1, 392,7, ., , 346,7, 406,1, ., Oktober, 340,3, 395,1, ., , 355,0, 403,3, ., November, 339,2, 410,5, ., , 349,0, 429,8, ., December, 343,4, 404,4, ., , 390,4, 464,2, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper, , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret, , Dec., 2021, , Jan., 2022, , Æn-, dring, , Aug, 2021, - okt., 2021, Nov., 2021 , - jan. , 2022, Æn-, dring, , Jan., 2021, , Jan., 2022, , Æn-, dring, , , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 404,4, 412,3, 1,9, 1, 167,1, 1, 227,2, 5,2, 310,6, 390,4, 25,7, I alt inkl. energi mv., 616,5, 594,8, -3,5, 1, 471,3, 1, 755,8, 19,3, 360,6, 591,0, 63,9, Heraf:, , , , , , , , , , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 11,2, 15,1, 35,6, 29,6, 36,5, 23,6, 8,0, 12,4, 56,0, Industri, 74,8, 81,3, 8,8, 225,3, 237,5, 5,4, 60,2, 77,4, 28,6, Bygge og anlæg, 28,4, 29,4, 3,5, 83,5, 86,6, 3,7, 21,4, 24,3, 13,5, Handel, 143,9, 145,4, 1,1, 420,0, 434,4, 3,4, 110,7, 134,6, 21,5, Handel med biler og, , , , , , , , , , motorcykler, 16,4, 15,7, -4,3, 48,5, 48,5, -0,1, 12,8, 13,7, 6,7, Engroshandel, 93,4, 95,5, 2,3, 270,3, 282,7, 4,6, 70,3, 89,7, 27,6, Detailhandel, 34,1, 34,2, 0,3, 101,1, 103,2, 2,1, 27,6, 31,2, 12,9, Transport, 61,1, 58,9, -3,6, 150,4, 180,7, 20,2, 36,1, 59,4, 64,6, Hoteller og restauranter, 6,6, 5,5, -16,0, 18,6, 18,4, -0,9, 2,1, 4,4, 111,1, Information og kommunikation, 18,8, 17,9, -4,9, 53,4, 54,8, 2,7, 17,9, 18,8, 5,3, Finansiering og forsikring, 8,2, 8,0, -2,8, 25,1, 24,5, -2,2, 7,6, 8,5, 11,7, Ejendomshandel og udlejning, 6,9, 6,9, -0,1, 22,9, 20,7, -9,7, 11,9, 10,7, -10,2, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 412,3 mia. kr. , januar 2022, 1,9 % , december 2021 - januar 2022, Se tabel, Firmaernes køb og salg januar 2022, 16. marts 2022 - Nr. 86, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. april 2022, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=35929

NYT: Firmaernes overskud steg i 2020

28. april 2022, Firmaerne i de private byerhverv havde i 2020 samlet set et resultat før selskabsskat, som var 16 mia. kr. højere end året før, hvilket svarer til en stigning på 4 pct. Resultatet før selskabsskat var på 424 mia. kr. i 2020, og stigningen bestod af en nedgang i det ordinære resultat på 13 mia. kr. til 309 mia. kr. og en stigning i de finansielle nettoindtægter fra 85 mia. kr. til 114 mia. kr., Kilde: , www.dst.dk/stattabel/1547, Kompensationer indgår i driftsindtægterne, Driftsindtægterne var i 2020 113 mia. kr. lavere end året før, hvilket svarer til et fald på 3 pct. Driftsindtægterne var på 4.248 mia. kr. i 2020, og faldet bestod af en nedgang i omsætningen på 128 mia. kr. og en stigning i de andre driftsindtægter på 16 mia. kr. Som beskrevet i bl.a. analysen , COVID-19 Hvad har virksomhederne modtaget i samlet kompensation?, modtog mange firmaer i 2020 kompensationer via en eller flere kompensationsordninger. Kompensationerne indgår regnskabsmæssigt i andre driftsindtægter, og indgår derfor også i årets resultat. I andre driftsindtægter indgår dog også bl.a. enkeltstående store sekundære indtægter, som kan variere meget fra år til år, fx indgik i 2018 et stort frasalg inden for , råstofindvinding,, og stigningen i 2020 kan derfor ikke direkte sammenholdes med de samlede kompensationsbeløb nævnt i analysen., Værditilvæksten er uændret, Firmaernes værditilvækst på , 1.178, mia. kr. var stort set uændret fra 2019 til 2020. Mere detaljerede tal viser, at værditilvæksten steg i de fleste hovederhverv, og at de eneste hovederhverv, hvor værditilvæksten faldt, var , råstofindvinding, med et fald på 55 pct. til 8 mia. kr., , hotel og restaurant, med et fald på 21 pct. til 22 mia. kr. samt , industri og forsyning, med et fald på 5 pct. til 328 mia. kr. , Nettoinvesteringerne faldt med 2 pct., Nettoinvesteringerne (tilgang minus afgang) faldt med 2 pct., svarende til 3 mia. kr. i forhold til året før. Det bragte nettoinvesteringerne ned på 176 mia. kr. De fleste investeringer fandt sted i , industri og forsyning, , hvor 45 pct. af de samlede investeringer blev foretaget, mens 13 pct. af de samlede investeringer kan henføres til , information og kommunikation, ., Regnskabsstatistik for de private byerhverv, , Rå, stof-, ind-, vin-, ding, , Indu-, stri, og for-, syning, , Bygge, og , anlæg, , Han-, del, , Trans-, port, , Hotel, og, restau-, rant, , Infor-, mation , og, kom-, muni-, kation, Ejen, doms-, handel , og , udlej-, ning, Er-, hvervs-, service, mv., , I alt , 2020, , I alt , 2019, , , mia. kr., Driftsindtægter i alt, 18, 1, 217, 311, 1, 456, 449, 55, 208, 139, 394, 4, 248, 4, 361, , pct., Driftsindtægter i alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, , , , , , , , , , , , , Vareforbrug mv., 28,0, 58,4, 56,9, 74,6, 33,4, 24,7, 33,2, 17,7, 30,0, 55,4, 56,2, Løn, pension mv., 22,1, 14,3, 24,3, 10,5, 12,5, 36,6, 30,1, 8,9, 35,7, 16,4, 15,8, Andre ordinære omkostninger, 59,0, 19,2, 12,1, 10,6, 49,3, 39,7, 31,0, 28,4, 26,0, 20,8, 20,6, , , , Ordinært resultat, -9,1, 8,1, 6,8, 4,3, 4,9, -1,0, 5,7, 45,0, 8,3, 7,3, 7,4, , , , Finansielle indtægter, netto, -55,5, 3,2, 0,2, 0,9, -1,5, -3,5, 0,6, 7,2, 17,3, 2,7, 2,0, , , , , , , , , , , , , Resultat før selskabsskat, -64,6, 11,4, 7,0, 5,2, 3,4, -4,6, 6,3, 52,2, 25,6, 10,0, 9,3, , mia. kr., Aktiver i alt, 77, 1, 824, 237, 888, 578, 68, 335, 1, 282, 1, 461, 6, 750, 6, 373, Investeringer, netto, 5, 79, 6, 17, 22, 2, 22, 8, 15, 176, 178, , pct., Værditilvækst, 44,0, 27,0, 32,8, 16,2, 25,8, 40,0, 44,8, 59,0, 48,3, 27,7, 27,0, Bruttoavance, 69,4, 40,4, 41,2, 24,1, 65,4, 72,1, 65,6, 74,2, 67,9, 42,4, 41,9, Soliditetsgrad, 44,5, 44,8, 35,6, 41,6, 29,3, 31,1, 45,0, 44,1, 59,3, 45,6, 44,5, Overskudsgrad, 1, -9,5, 8,0, 5,8, 4,2, 4,9, -3,9, 4,6, 46,7, 5,9, 6,8, 6,8, Egenkapitalens forrentning, 1, -23,9, 15,3, 18,5, 17,2, 8,6, -17,1, 5,4, 11,8, 9,8, 11,8, 11,8, Anm.: Ekskl. landbrug, fiskeri, havne mv., pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber og offentlig administration mv. , 1, Disse nøgletal er beregnet for selskaber, dvs. A/S, ApS, a.m.b.a. mv., Kilde: , www.dst.dk/stattabel/1547, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2020, 28. april 2022 - Nr. 148, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for private byerhverv, Kontakt, Jeppe Strandgaard Herring, , , tlf. 24 44 43 06, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, For regnskabsåret 2022 blev der udsendt et spørgeskema til en stikprøve på ca. 9.000 firmaer inden for det private erhvervsliv, herunder til alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervs-registeret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Bemærk at statistikken kun omfatter markedsaktivitet, dvs. statistikken omfatter ikke firmaer inden for offentlig forvaltning og service mv. Beløbene opgøres i løbende priser., Værditilvækst (pct.) er værditilvækst i pct. af summen af omsætning og andre driftsindtægter. Bruttoavance er bruttofortjeneste i pct. af omsætning. Bruttofortjenesten beregnes som omsætning minus vareforbrug og køb af lønarbejde og underentrepriser. Soliditetsgraden er et udtryk for forholdet mellem egenkapitalen og aktivernes sum. Overskudsgraden er målt som ordinært resultat i pct. af driftsindtægter og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer. Egenkapitalens forrentning er målt som resultat efter selskabsskat i pct. af den gennemsnitlige egenkapi-tal i løbet af året og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=39636

NYT: Stort offentligt overskud i tredje kvartal

21. december 2021, I tredje kvartal 2021 var der et overskud på de offentlige finanser på 16,2 mia. kr., hvilket er det største kvartalsvise offentlige overskud siden COVID-19-pandemiens start. Det er en forbedring på 5,3 mia. kr. i forhold til andet kvartal. Stigningen skyldes bl.a. et fald i de offentlige udgifter til COVID-19-test og hjælpepakker som følge af lave smittetal, udfasning af restriktioner og genåbningen af Danmark. Mens udgifterne til COVID-19-hjælpepakkerne udgjorde hhv. 14,5 mia. kr. og 5,2 mia. kr. i første og andet kvartal, var udgifterne faldet til 0,6 mia. kr. i tredje kvartal. Dermed udgjorde hjælpepakkerne 5,5 pct. af de samlede subsidier på 10,3 mia. kr. Den offentlige saldo i første og andet kvartal 2021 er opgjort til hhv. 5,3 og 10,9 mia. kr. Det er en opjustering på hhv. 3,5 og 7,6 mia. kr. i forhold sidste offentliggørelse, hvilket hovedsageligt skyldes en forøgelse af skønnet for selskabsskatten. Således er det samlede offentlige overskud for de tre første kvartaler af 2021 nu opgjort til 32,4 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Erstatninger til minkavlere, I tredje kvartal 2021 var der udgifter til erstatninger og kompensationer til minkavlere og følgeerhverv berørt af COVID-19 for 0,1 mia. kr. Således har der været udgifter til de samlede ordninger til de danske minkavlere for i alt 1,9 mia. kr. i de første tre kvartaler i 2021. De totale udgifter til erstatnings- og kompensationsordningerne til de danske minkavlere og følgeerhverv forventes i de kommende år at blive mellem 15,8 - 18,8 mia. kr., Skatteprovenuet faldt i tredje kvartal, De sæsonkorrigerede skatteindtægter udgjorde 287,0 mia. kr. i tredje kvartal 2021. Dermed er skatteprovenuet faldet med 1,1 mia. kr. ift. andet kvartal 2021. Faldet skyldes bl.a. et bortfald af de ekstraordinære skatteindtægter fra udbetalingen af de indefrosne feriemidler. Skatteindtægterne fra de udbetalte feriemidler var i første og andet kvartal på hhv. 8,1 og 3,8 mia. kr. og indgår i beregningen af kildeskatterne. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off12k, Stigning i den offentlige finansielle nettoformue, Den offentlige finansielle nettoformue steg med 10,2 mia. kr. i tredje kvartal 2021. Stigningen i nettoformuen fra 224,4 mia. kr. til 234,7 mia. kr. kan hovedsageligt tilskrives det store offentlige overskud på 16,2 mia. kr. Derimod blev nettoformuen 8,5 mia. kr. mindre som følge af kursfald i statens aktiebeholdninger i Ørsted A/S og Københavns Lufthavne A/S på hhv. 5,7 mia. kr. og 2,8 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Revisioner, Den offentlige saldo i første og andet kvartal 2021 er blevet opjusteret med hhv. 3,5 og 7,6 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i første og andet kvartal nu opgjort til hhv. 5,3 og 10,9 mia. kr. mod hhv. 1,8 og 3,3 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen skyldes primært en opjustering af selskabsskatten med 6,0 mia. kr., samt en forhøjelse af Skatteministeriets skøn for pensionsafkastskatten (PAL-skatten) på 1,5 mia. kr. for både første og andet kvartal. Udgifterne til COVID-19-hjælpepakkerne i første og andet kvartal er ligeledes opjusteret med hhv. 3,8 og 0,7 mia. kr. i forhold til seneste offentliggørelse. Derudover er udgifterne til minkerstatnings- og kompensationsordninger også opjusteret siden sidste offentliggørelse med hhv. 0,5 og 0,9 mia. kr. for første og andet kvartal., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Opgørelse af COVID-19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19-hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med ugentlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne, da der fortsat kan søges kompensation for andet kvartal. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling og dermed fået uberettiget støtte. Hvorvidt de enkelte ansøgere er berettiget til støtte eller ej afgøres først for 2020's vedkommende ved slutafregningen 17. december 2021., Opgørelse af minkerstatnings- og kompensationsordninger, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til minkerstatnings- og kompensationsordninger er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med kvartalsvise dataleverancer fra Fødevarestyrelsen om udbetalinger til minkavlere og følgeerhverv., Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2021, 21. december 2021 - Nr. 466, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33226

NYT: Avanceret teknologi indtager de danske marker

8. oktober 2018, Næsten hver fjerde landmand bruger præcisionsteknologi i en eller anden form. Det gælder især de store landbrug, så præcisionsteknologi anvendes på 57 pct. af det samlede landbrugsareal. Præcisionslandbrug omfatter brug af data fra satellitter, sensorer mv. til en mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af gødning m.m. Denne offentliggørelse ser både på, hvilket typer teknologier landmændene anvender og hvilke landmænd, der anvender dem., Præcisionsstyring er den mest udbredte anvendelse, Mest udbredt er præcisionsstyring med RTK-GPS, som 19 pct. af landmændene anvender til mere præcis kørsel af traktor eller mejetærsker. 14 pct. anvender sektionsstyring af sprøjter, 6 pct. anvender software til planlægning af varieret kvælstofbehov og 4 pct. anvender fotos fra satellitter eller droner til overvågning og kortlægning af markens tilstand fx planternes vækst. Endelig bruger 2 pct. afgrøde-sensorer på traktorer og udstyr til måling af kvælstofbehov m.m. , Præcisionsstyring og satellit-fotos i fremgang, Andelen af landbrug, der bruger præcisionsstyring, steg fra 16 pct. i 2017 til 19 pct. i 2018. Anvendelsen af billeddata fra satelitter eller droner er sjældnere, men steg fra 3 pct. i 2017 til 4 pct. i 2018. De øvrige anvendelser er nye i undersøgelsen. , Landbrug med præcisionsteknologier er over dobbelt så store som resten, Typisk er udbredelsen af teknologierne 2-3 gange større, hvis man i stedet for antal bedrifter ser på det areal, som brugerne besidder. Det skyldes, at det især er de store landbrug, som har taget præcisionslandbrug til sig - landbrug, som anvender præcisionsteknologi, har et gennemsnitligt areal på 197 hektar mod 81 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder., Omkostninger er den hyppigste årsag til ikke at bruge præcisionsteknologi, Halvdelen af landmændene, som ikke bruger præcisionsteknologi, nævner at omkostningerne i forhold til forventet gevinst er for store. Omkostningerne er dermed den hyppigste årsag til at fravælge de nye teknologier. Herefter kommer problemer med at få teknologien til at virke i praksis (34 pct.), for lille variation i markerne, fx jordbundsforhold (23 pct.) samt manglende kompetence og viden (15 pct.). 10 pct. nævner andre årsager, fx gammel maskinpark., Store landbrug ser oftere omkostninger ved teknologien som en barriere, Landbrug med mindst 50 hektar jord angiver hyppigere 'for store omkostninger' som årsag til ikke at bruge præcisionsteknologi end de mindre landbrug. Landbrug med under 50 hektar er i mange tilfælde deltidslandbrug og kan tænkes i mindre grad at forholde sig aktivt til teknologiens gevinster og omkostninger, sammenlignet med de større landbrug. I en del tilfælde har landmændene svaret 'ved ikke' til barriererne, hvilket kan skyldes, at man ikke har taget stilling eller planlagt beslutning endnu. , Landmænd med efteruddannelse er i teten, 36 pct. af landmænd med nylig efteruddannelse bruger præcisionsteknologi, mens det blot gælder for 17 pct. af landmænd uden nylig efteruddannelse. , Maskinstationer er genvej til præcisionsteknologi for mindre landbrug, Hos 53 pct. af de bedrifter, hvor der anvendes præcisionsteknologi, er det maskinstationer, som ejer udstyret. 45 pct. af bedrifterne ejer selv udstyret og 8 pct. ejer det i maskinfællesskab med andre landmænd. 17 pct. peger på andre ejerskaber. , Det er hyppigst de større landmænd, som selv ejer det anvendte udstyr. Det gælder 75 pct. af bedrifter med mindst 200 hektar mod kun 10 pct. af landbrug med under 50 hektar. Omvendt for små landbrug, er maskinstationer afgørende for udbredelsen af præcisionslandbrug. Fx ejer maskinstationer det anvendte udstyr hos 72 pct. af bedrifter under 50 hektar mod 32 pct. af bedrifter med mindst 200 hektar. , Få anvender billeddata fra rummet, 4 pct. af alle bedrifter anvender landskabsfoto og data fra satellitter eller droner til at overvåge eller analysere markernes tilstand. 57 pct. af disse bruger billederne til at overvåge afgrødernes tilstand, 36 pct. som grundlag for gradueret (dvs. mere detaljeret styring af tildelingen) gødskning og 30 pct. til dræningsplanlægning. Mindre udbredt er gradueret planteværn (13 pct.) og gradueret udsæd (8 pct.). 40 pct. angiver andre formål. , Anvendelse af præcisionsteknologi. 2018, , Bedrifter, , antal, pct., Bedrifter i alt med dyrket areal, 32, 833, 100, Anvender fotos fra satelitter/droner, 1, 465, 4, Type af fotos, , , Fra satelitter , 1, 177, 4, Fra droner , 251, 1, Ved ikke satelitter/droner, 186, 1, Formål med brug af fotos fra satelitter/droner, , , Gradueret gødskning, 521, 2, Gradueret planteværn , 193, 1, Udsæd/såsæd, 121, 0, Overvågning af afgrødernes tilstand, 835, 3, Udarbejde dræningplaner, 445, 1, Til andre formål, 585, 2, Traktor/mejetærsker med RTK GPS, 6, 388, 19, Software til planlægning af og dokumentation af varieret kvælstofbehov, 1, 902, 6, Sektionsstyring til spredning af planteværn eller handelsgødning, 4, 589, 14, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner, 642, 2, I alt med præcisionsteknologi, 7, 698, 23, Uden præcisionsteknologi, 25, 136, 77, Præcisionslandbrug 2018, 8. oktober 2018 - Nr. 380, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30775

NYT: Offentligt overskud trods COVID-19

28. september 2021, I andet kvartal 2021 var der et overskud på de offentlige finanser på 3,3 mia. kr. Overskuddet er fremkommet på trods af restriktioner, den delvise nedlukning af samfundet og de omfattende udgifter til test, vaccinationer og værnemidler som følge af COVID-19. Den offentlige saldo er derudover påvirket af to ekstraordinære effekter: Beskatningen af udbetalingen af de indefrosne feriepenge forøger skatteprovenuet med 3,9 mia. kr., mens udgifterne til COVID-19-hjælpepakkerne var 4,5 mia. kr. Dermed udgjorde COVID-19-hjælpepakkerne 30,7 pct. af de samlede subsidier på 14,6 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Erstatninger til minkavlere, I andet kvartal 2021 var der udgifter til erstatninger til minkavlere og følgeerhverv berørt af COVID-19 for 0,3 mia. kr. Således har der været udgifter til erstatningsordningen til de danske minkavlere for samlet 0,4 mia. kr. i første halvår 2021. De samlede udgifter til erstatningsordningen til de danske minkavlere og følgeerhverv forventes at blive mellem 15,6-18,8 mia. kr., Udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp, De sæsonkorrigerede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge faldt i andet kvartal 2021 med 0,7 mia. kr. til 5,2 mia. kr. Udgifterne til sygedagpenge og kontanthjælp faldt ligeledes med 0,3 mia. kr. og 0,2 mia. kr. til hhv. 4,0 mia. kr. og 3,2 mia. kr. Dermed er de samlede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp faldet med 1,2 mia. kr. til 12,5 mia. kr., hvilket er 8,6 pct. lavere end i første kvartal 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10k, Nedgang i den offentlige finansielle nettoformue, Den offentlige finansielle nettoformue faldt med 38,6 mia. kr. i andet kvartal 2021. Formuen faldt fra 246,8 mia. kr. til 208,2 mia. kr. Nedgangen i den finansielle nettoformue kan hovedsageligt tilskrives kursfald i statens aktiebeholdning i Ørsted A/S på 29,0 mia. kr. Efter den rekordhøje stigning i nettoformuen i fjerde kvartal 2020 lå den på 262,6 mia. kr. i starten af 2021. Det giver et samlet fald i den offentlige finansielle nettoformue på 54,4 mia. kr. i første halvdel af 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Revisioner, Den offentlige saldo i første kvartal 2021 er blevet opjusteret med 3,4 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er saldoen i første kvartal 2021 nu opgjort til et overskud på 1,8 mia. kr. mod et underskud på 1,6 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen skyldes primært en opjustering af momsindtægterne på 2,4 mia. kr. samt en forhøjelse af Skatteministeriets skøn for pensionsafkastskatten (PAL-skat) på 4,6 mia. kr. Udgifterne til COVID-19-hjælpepakkerne i første kvartal 2021 er ligeledes opjusteret med 4,1 mia. kr. i forhold til seneste offentliggørelse., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Opgørelse af COVID-19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19-hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med ugentlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne, da der fortsat kan søges kompensation for andet kvartal. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling og dermed fået uberettiget støtte. Hvorvidt de enkelte ansøgere er berettiget til støtte eller ej afgøres først for 2020's vedkommende ved slutafregningen den 30. september 2021., Ekstraordinær revision af de offentlige finanser i 2020, De offentlige finanser er ekstraordinært blevet revideret for 2020, hvad angår kapitaloverførsler og andre produktionssubsidier. Den ekstraordinære revision er en følge af de specielle forhold, som har gjort sig gældende i relation til COVID-19-krisen. En følge af den ekstraordinære revision er, at underskuddet på de offentlige finanser for 2020 er nedjusteret siden juni-versionen, som udkom 3. juni 2021, så underskuddet nu udgør 4,3 mia. kr. Det er en forbedring på 9,7 mia. kr. Heraf relaterer 7,3 mia. kr. sig til den ekstraordinære revision, mens de resterende 2,4 mia. kr. kan tilskrives ordinære revisioner. Uden den ekstraordinære revision ville underskuddet altså have været opgjort til 11,6 mia. kr. Revisionen påvirker flere dele af nationalregnskabet herunder det sektorfordelte nationalregnskab samt input-outputtabellerne, der offentliggøres 30. september. BNP er ikke påvirket af den ekstraordinære revision. Revisionen er yderligere beskrevet i notatet: , Ekstraordinær revision af statistikken for offentlige finanser for 2020 (pdf), ., Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2021, 28. september 2021 - Nr. 347, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. december 2021, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33225

NYT: Dagtilbud er dyrest for kommunerne i Hovedstaden

19. april 2016, De kommunale regnskaber for 2015 viser, at de gennemsnitlige udgifter til dagtilbud pr. 0-10 årig på landsplan var 38.256 kr. Ser man på kommunerne opdelt på regioner, er udgifterne i kommunerne under regionerne Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark og Sjælland på næsten samme niveau, mens udgifterne i kommunerne i Region Hovedstaden i gennemsnit er ca. 40 pct. højere., Udgiften til dagtilbud er faldet siden 2009, Udgiften til dagtilbud udgjorde 8,2 pct. af de samlede kommunale udgifter og var på 26,5 mia. kr. i 2015. Udgifterne til dagtilbud er faldet med 4,4 mia. kr. siden 2009, hvor udgifterne var på 30,9 mia. kr. i 2015-priser. Dagtilbud inkluderer dagpleje, fælles formål, integrerede institutioner, daginstitutioner, fritidshjem, klubber, særlige dagtilbud og særlige klubber, åbne pædagogiske tilbud samt tilskud til privatinstitutioner mv., Nøgletal på enkeltkommuner, Udgifter til dagtilbud mv. pr. 0-10 årig er et eksempel på Danmarks Statistiks netop offentliggjorte nøgletal for kommuneregnskaberne. Nøgletallene kan findes på , www.dst.dk/kommunekort, samt i statistikbanken og indeholder bl.a. samlede driftsudgifter pr. indbygger, driftsudgifter til ældre og handicappede pr. ældre samt driftsudgifter pr. folkeskoleelev., 231,5 mia. kr. til serviceområdet, Der blev i 2015 brugt 231,5 mia. kr. på serviceområdet (fx skoler og ældrepleje), 63,1 mia. kr. på indkomstoverførsler (fx førtidspensioner og kontanthjælp) og 11,6 mia. kr. på forsikrede ledige. Udgifterne til kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet udgjorde 20,0 mia. kr., mens udgifter til udbetaling af tjenestemandspensioner på forsyningsområdet udgjorde 0,3 mia. kr. , Der var nettodriftsindtægter på 0,5 mia. kr. fra forsyningsområdet (fx el- og vandværker), indtægter fra den centrale refusionsordning på 1,6 mia. kr. og indtægter fra ældreboliger på 1,1 mia. kr., Udgifter til folkeskolen steget, Kommunernes udgifter til folkeskolen var i 2015 på 35,0 mia. kr. og udgjorde dermed en tiendedel af de samlede kommunale udgifter i regnskaberne for 2015. I 2014 lå udgifterne til folkeskolen på 34,2 mia. kr. (i 2015-priser) og i 2013 på 32,4 mia. kr. (i 2015-priser)., Lockout bidrog til lavere udgifter i 2013, En del af forklaringen på det relativt lave niveau i 2013 skyldes lockouten af lærerne i april 2013, der gjorde at udgifterne til folkeskolen lå lavere dét år. Der er derudover også en effekt af folkeskolereformen fra august 2014 på både folkeskoleområdet og tilbud til børn og unge., Kommunernes regnskaber i årets priser, , 2012, 2013, 2014, 2015, , mio. kr., Bruttodriftsudgifter i alt (1), 426, 273, 413, 603, 412, 630, 415, 306, Driftsindtægter i alt (2), 65, 481, 64, 308, 64, 484, 62, 556, Statsrefusion i alt (3), 48, 616, 33, 954, 29, 501, 29, 435, Nettodriftsudgifter (4 = 1-2-3), 312, 176, 315, 341, 318, 644, 323, 315, Nettoanlægsudgifter (5), 17, 489, 16, 654, 15, 877, 14, 548, Renteudgifter, netto (6), 289, 497, 589, 377, Afdrag på lån, netto (7), -2, 431, -1, 523, 58, 529, Generelle tilskud, netto, 1, (8), 96, 472, 85, 158, 85, 075, 82, 791, Skatter (9), 232, 123, 249, 214, 254, 351, 259, 724, 1, Inkl. kommunernes ikke-aktivitetsbestemte bidrag til regionerne., Kommuner og regioners regnskaber 2015, 19. april 2016 - Nr. 183, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. april 2017, Alle udgivelser i serien: Kommuner og regioners regnskaber, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over kommunernes og regionernes regnskaber udarbejdes på grundlag af detaljerede regnskabs oplysninger for de enkelte kommuner og regioner. Flere oplysninger findes på , emnesiden, og i , statistikdokumentationen, . Se også nøgletal på , kommunekort, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21900

NYT: COVID-19 giver stort offentligt underskud

28. september 2020, Underskuddet på den offentlige saldo var i andet kvartal 2020 på 18,8 mia. kr. Det svarer til et fald på 49,8 mia. kr. i forhold til samme kvartal 2019. Udviklingen skyldes hovedsagelig en stigning i udgifter til subsidier på 16,3 mia. kr., hvoraf 16,0 mia. kr. udgjorde udgifter til COVID-19 hjælpepakker. Desuden var der et fald i skatteindtægter på 19,6 mia. kr. og en stigning i udgifter til indkomstoverførsler på 5,4 mia. kr. For første halvår 2020 var underskuddet på den offentlige saldo 20,1 mia. kr., hvormed saldoen var 75,7 mia. kr. lavere end i første halvår 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, ., Skatteindtægterne faldt i andet kvartal, Når der korrigeres for sæsonkorrektion, var der i andet kvartal skatteindtægter på 252,4 mia. kr. Det svarer til et fald på 8,1 mia. kr. i forhold til første kvartal. De væsentligste årsager til faldet skyldes lavere indtægter fra selskabsskat og moms. Selskabsskatten faldt i perioden med 3,2 mia. kr. til 11,3 mia. kr. Momsen faldt med 3,3 mia. kr. til 50,8 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off12k, ., Stor stigning i udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, De sæsonkorrigerede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge steg i andet kvartal med 1,9 mia. kr. svarende til en stigning på 42,3 procent i forhold til første kvartal. Udgifter til kontanthjælp steg i samme periode med 0,1 mia. kr. Samlet set udgjorde udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp 10,0 mia. kr. i andet kvartal 2020, hvilket svarer til 10,2 pct. af de samlede sociale indkomstoverførsler til husholdningerne. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10k, ., Lille fald i den offentlige finansielle nettoformue, Den offentlige finansielle nettoformue faldt med 5,3 mia. kr. i andet kvartal 2020. Nettoformuen udgjorde således 125,5 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Faldet i den finansielle nettoformue kan primært tilskrives underskuddet på den offentlige saldo på 18,8 mia. kr. samt positive omvurderinger af passiverne for 4,5 mia. kr. Faldet i nettoformuen blev afbødet af store kursstigninger på statens børsnoterede selskab Ørsted A/S på 19,8 mia. kr. Dermed er den finansielle nettoformue stadig forholdsvis upåvirket af COVID-19-krisen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ., Revisioner, Underskuddet på den offentlige saldo i første kvartal 2020 er opjusteret med 0,6 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Bag justeringen ligger en række ændringer, som har både positiv og negativ effekt på saldoen. Udgifter til subsidier er opjusteret med 3,3 mia. kr. På indtægtssiden giver Skatteministeriets opjustering af årsskønnet for PAL-skatten anledning til en opjustering af saldoen med 3,3 mia. kr. Tallene for den offentlige finansielle nettoformue er revideret for perioden 2017-2020 som led i et større samarbejdsprojekt med Danmarks Nationalbank om de samlede finansielle konti for Danmark. Der redegøres nærmere herfor i tilknytning til , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:370, om Sektorregnskaber, der udkommer 30. september 2020., Opgørelse af COVID19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19 hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med ugentlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Hjælpepakkerne er periodiseret ud fra antallet af kalenderdage i perioden, der kan søges hjælp for. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne, da der fortsat kan søges kompensation for første og andet kvartal. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling. , Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2020, 28. september 2020 - Nr. 363, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2020, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31227

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation