Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 3151 - 3160 af 4176

      NYT: Fald i firmaernes salg i juli

      14. september 2015, Firmaernes samlede salg var 1,6 pct. lavere i juli end i juni, mens det indenlandske salg var 0,3 pct. højere. Salget er opgjort eksklusive energi mv. og korrigeret for normale sæsonudsving. Faldet i det samlede salg kommer efter en stigning på 1,8 pct. fra maj til juni. Stigningen i det indenlandske salg på 0,3 pct. følger efter en stigning på 0,7 pct. fra maj til juni. I de seneste tre måneder (maj til juli) er det samlede salg næsten uændret i forhold til de forudgående tre måneder (februar til april), mens det indenlandske salg i samme periode er faldet med 0,4 pct., Flere billige hotelovernatninger i juli, Hvis man ser på udviklingen i omsætningen for branchegruppen hoteller følger udviklingen pænt antallet af hotelovernatninger. Dog er det tydeligt, at juli måned hvert år skiller sig ud ved, at omsætningen falder, mens antal overnatninger stiger., Omsætning pr. feriegæst er lavere end forretningsrejsende, En mulig forklaring herpå er, at andelen af ferierejsende stiger markant i juli, og tallene tyder på, at hotellernes omsætning pr. overnattende feriegæst er lavere end for en forretningsrejsende. Hotellernes omsætning omfatter mere end bare betaling for overnatninger., Udviklingen i faktiske tal, Firmaernes samlede salg i faktiske tal i juli 2015 er 2,7 pct. højere end i juli 2014. , Bygge og anlæg, er steget med 5,6 pct., , handel, er steget med 1,0 pct., , industri, er steget med 0,4 pct. og , landbrug, skovbrug og fiskeri, er faldet med 6,5 pct., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes sæsonkorrigerede salg i alt eksklusive energi faldt 0,1 pct. fra april til maj, og steg med 1,8 pct. fra maj til juni. Stigningen fra april til maj er justeret ned fra 0,0 pct. til minus 0,1 pct., mens stigningen fra maj til juni er justeret op fra minus 2,1 pct. til 1,8 pct. i forhold til den seneste offentliggørelse. Den store revision af data for juni hænger sammen med en længere indberetningsfrist i juni. , Firmaernes salg i erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke sæsonkorrigeret,  , Juni , 2015, Juli , 2015, Æn-, dring,  , Feb. 2015, - apr. 2015, Maj. 2015, - juli 2015, Æn-, dring,  , Juli 2014, Juli, 2015, Æn-, dring,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 293,5, 288,9, -1,6,  , 870,1, 870,8, 0,1,  , 269,4, 276,7, 2,7, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 8,8, 8,8, 0,2,  , 26,4, 26,5, 0,4,  , 8,1, 7,6, -6,5, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 91,5, 89,9, -1,7,  , 273,0, 268,4, -1,7,  , 82,3, 81,9, -0,5, Råstofindvinding, 1,7, 1,6, -7,4,  , 4,1, 4,9, 20,5,  , 4,7, 1,6, -66,0, Industri, 62,5, 59,9, -4,2,  , 184,3, 181,1, -1,7,  , 56,1, 56,4, 0,4, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 27,3, 28,4, 4,4,  , 84,7, 82,4, -2,7,  , 21,5, 23,9, 11,5, Bygge og anlæg, 18,8, 18,5, -2,1,  , 57,5, 56,0, -2,6,  , 15,2, 16,1, 5,6, Handel og transport mv., 148,2, 146,7, -1,0,  , 438,0, 442,5, 1,0,  , 137,1, 140,9, 2,7, Handel, 111,4, 110,0, -1,3,  , 329,9, 331,5, 0,5,  , 103,9, 105,0, 1,0, Handel med biler og motorcykler, 10,8, 10,9, 1,1,  , 31,9, 32,2, 1,0,  , 8,8, 9,9, 13,2, Engroshandel, 73,2, 71,5, -2,3,  , 215,5, 216,9, 0,7,  , 68,7, 67,9, -1,1, Detailhandel, 27,4, 27,6, 0,6,  , 82,5, 82,4, -0,1,  , 26,5, 27,1, 2,6, Transport, 32,6, 32,6, 0,0,  , 94,9, 98,2, 3,5,  , 28,8, 31,5, 9,5, Hoteller og restauranter, 4,2, 4,1, -1,1,  , 13,1, 12,8, -2,7,  , 4,4, 4,4, -0,9, Information og kommunikation, 13,9, 13,5, -2,4,  , 41,6, 41,4, -0,6,  , 12,3, 12,4, 0,9, Finansiering og forsikring, 5,2, 5,1, -1,9,  , 14,7, 15,1, 2,3,  , 5,2, 5,5, 4,3, Ejendomshandel og udlejning, 5,1, 4,8, -5,3,  , 14,7, 14,6, -0,3,  , 8,3, 8,2, -1,7, Erhvervsservice, 25,2, 25,9, 2,8,  , 75,0, 75,9, 1,1,  , 20,6, 23,5, 14,1, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 2,6, 2,5, -4,7,  , 7,8, 7,9, 1,0,  , 2,7, 2,5, -5,5, Kultur, fritid og anden service, 3,2, 3,2, -1,1,  , 10,0, 9,8, -2,0,  , 3,6, 3,6, 0,6, I alt inkl. energi mv., 322,5, 319,0, -1,1,  , 958,8, 958,1, -0,1,  , 295,6, 302,2, 2,2, Anm.: Visse brancher er kun delvis momspligtige, så statistikken viser ikke alt salg., Firmaernes køb og salg juli 2015, 14. september 2015 - Nr. 439, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2015, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19420

      NYT: Traditionel ejerform dominerer i dansk landbrug

      22. maj 2017, I det danske landbrug er enkeltmandsvirksomheder den klart dominerende virksomhedsform. I 2016 blev 86 pct. af alle landbrugsbedrifter drevet som enkeltmandsvirksomheder. Den traditionelle ejerform dominerer derfor i dansk landbrug., I/S er den næstmest udbredte virksomhedsform, Den næstmest udbredte virksomdhedsform er interessentskaber (I/S), hvor to eller flere parter driver virksomheden i fællesskab, fx i form af glidende generationsskifte. Denne virksomhedsform udgør 9 pct. af alle landbrug i Danmark. Kun 4 pct. af bedrifterne drives i selskabsform (fx aktie- og andelsselskaber), og 1 pct. som andre former. Sidstnævnte kategori kan fx være offentlige myndigheder og institutioner. For alle virksomheder inden for alle brancher er det lidt under halvdelen, som er enkeltmandsvirksomheder., I/S og selskaber er mere almindelige blandt store bedrifter ..., Blandt de større bedrifter på mindst 100,0 ha er det lidt mere udbredt at drive landbrug som I/S eller i selskabsform, men selv blandt disse store bedrifter er 81 pct. enkeltmandsvirksomheder. Meget store bedrifter på mindst 400 ha har en andel af interessentskaber på 20 pct og selskabernes andel er på 16 pct., ... og blandt bedrifter med svin, fjerkræ og mink, For svinebrugene og andre husdyrbrug - det kan være bedrifter med fjerkræ eller mink - er der lidt over 20 pct., som enten drives som I/S eller i selskab. Derimod er planteavlerne og kvægbrugene ret tæt på gennemsnittet. Alt i alt tegner der sig et billede af dansk landbrug, hvor den traditionelle ejerform karakteriserer erhvervet., 22 pct. af alle beskæftigede i dansk landbrug arbejder på andre bedrifter end enkeltmandsvirksomhederne, selvom de kun udgør 14 pct. af alle bedrifter. De har også 22 pct. af landbrugsarealet. Det viser, at de interessentskaber og selskaber, der er i landbruget, gennemgående er store bedrifter, og at de sandsynligvis vil blive relativt mere udbredte i de kommende år., Medarbejdende ægtefæller udgør 13 pct. af den samlede beskæftigelse i landbruget, hvor det dog kun er hver femte, som arbejder fuldtid i landbruget. Blandt de selvstændige landmænd er blot 8 pct. kvinder., Antal bedrifter og beskæftigede i landbruget fordelt efter virsomhedsform. 2016,  , Virksomhedsform,  , Alle , former, Enkeltmands-, virksomhed, Interessent-, skab, Selskab,  , Andre, former,  , antal bedrifter, Alle bedrifter, 35, 674, 30, 633, 3, 099, 1, 584, 357, 0-49,9 ha, 23, 250, 20, 203, 1, 784, 1, 004, 259, 50,0-99 ha, 4, 724, 4, 226, 328, 138, 32, 100,0 ha og derover, 7, 700, 6, 204, 987, 442, 66, Planteavl, 18, 461, 16, 186, 1, 302, 827, 146, Kvægbrug, 10, 021, 8, 500, 1, 103, 246, 173, Svinebrug, 2, 185, 1, 699, 250, 235, 1, Andre husdyrbrug, 1, 860, 1, 457, 186, 208, 10, Andre bedriftstyper, 3, 147, 2, 792, 258, 69, 28,  , antal beskæftigede, Alle bedrifter, 74, 942, 58, 500, 8, 643, 6, 889, 911, 0-49,9 ha, 38, 566, 29, 820, 3, 580, 4, 572, 595, 50,0-99 ha, 8, 211, 7, 089, 683, 372, 66, 100,0 ha og derover, 28, 165, 21, 591, 4, 379, 1, 945, 250, Planteavl, 30, 522, 23, 990, 2, 643, 3, 556, 333, Kvægbrug, 22, 894, 18, 494, 3, 360, 611, 429, Svinebrug, 10, 430, 7, 413, 1, 428, 1, 581, 7, Andre husdyrbrug, 5, 421, 3, 821, 610, 957, 34, Andre bedriftstyper, 5, 675, 4, 781, 602, 184, 109, Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2016, 22. maj 2017 - Nr. 218, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. maj 2018, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24087

      NYT: Det offentlige forbrug er stabilt

      27. marts 2017, Det offentlige forbrug udgjorde 133,9 mia. kr. i fjerde kvartal 2016 og er dermed uændret i forhold til fjerde kvartal 2015. Det offentlige forbrug består af de offentlige udgifter, der er knyttet til den service, som det offentlige stiller helt eller delvis til gratis rådighed for husholdningerne og virksomhederne, f.eks. via daginstitutioner, sygehuse og retsvæsen., Større udgifter til folkepensioner, Udgifterne til generelle pensioner (folkepensioner, førtidspensioner mv.) steg i fjerde kvartal 2015, men omvendt faldt udgifterne til efterløn, arbejdsløshedsdagpenge og uddannelsesstøtte. I alt faldt udgifterne til overførsler med 0,9 mia.kr. sammenlignet med fjerde kvartal 2015, så de i fjerde kvartal 2016 udgjorde 86,9 mia.kr., Overskud på den offentlige saldo, Den offentlige saldo udviste i fjerde kvartal 2016 et overskud på 2,6 mia. kr. Sammenlignet med samme kvartal i 2015 blev den offentlige saldo forbedret med 3,1 mia. kr. , Nøgletal, Den finansielle nettogæld udgjorde 68,9 mia. kr. i fjerde kvartal 2016 svarende til 3,3 pct. af BNP. Den finansielle nettogæld faldt med 36,6 mia. kr. fra tredje til fjerde kvartal 2016. ØMU-gælden faldt med 14,6 mia. kr. i fjerde kvartal, så den udgjorde 37,7 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttoopgørelse og er dermed ikke påvirket af stigningen i værdien af statens aktiver., Nøgletal*,  , 2015, 2016,  , 2015, 2016,  , 4.kvt, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , 4.kvt, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , mia. kr.,  , pct. af BNP, Offentlig saldo, -0,5, -14,1, 0,8, -7,9, 2,6,  , -0,1, -2,9, 0,2, -1,5, 0,5, Udgifter, 283,0, 278,2, 277,6, 274,0, 275,5,  , 54,9, 56,2, 53,4, 53,2, 51,6, Indtægter, 282,4, 264,0, 278,4, 266,1, 278,1,  , 54,8, 53,3, 53,5, 51,7, 52,0, Finansiel nettogæld, 88,5, 123,6, 108,2, 105,5, 68,9,  , 4,4, 6,0, 5,2, 5,1, 3,3, Finansielle passiver, 1076,3, 1072,2, 1106,4, 1088,4, 1075,7,  , 53,1, 51,9, 53,6, 52,7, 52,1, Finansielle aktiver, 987,8, 948,6, 998,2, 982,9, 1006,8,  , 48,7, 45,9, 48,3, 47,6, 48,8, ØMU-gæld, 801,8, 797,4, 806,6, 792,8, 778,2,  , 39,6, 38,6, 39,1, 38,4, 37,7, Anm.: BNP er fra , www.statistikbanken.dk/NKN1, , , www.statistikbanken.dk/NAN1, d. 27. marts 2017., *Foreløbige tal., Offentlig forvaltning og service, Offentlig forvaltning og service producerer tjenester af ikke-markedsmæssige karakter, der hovedsagligt finansieres via skatter. Kommuner, statslige administrative enheder og sociale fonde er eksempler på enheder i offentlig forvaltning og service. Offentlige virksomheder, hvis hovedaktivitet er markedsmæssig produktion, betragtes som selskaber og er , ikke, en del af offentlig forvaltning og service. , Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2016, 27. marts 2017 - Nr. 125, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. juni 2017, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26662

      NYT: Firmaernes salg steg i februar

      Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 425,8 mia. kr. , februar 2022, +2,8 % , januar 2022 - februar 2022, Se tabel, 13. april 2022, Firmaernes samlede salg ekskl. energi, steg 2,8 pct. fra januar til februar, mens , det indenlandske salg, steg 5,9 pct. Når de seneste tre måneder sammenlignes med de forrige tre måneder, steg , firmaernes salg eksl. energi, steget med 4,0 pct. mens , det indenlandske salg, er steget med 4,2 pct. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Stigning i firmaernes salg i februar er bredt funderet, Alle brancher på nær to viste en stigning i firmaernes salg i februar. Inden for branchegrupperne ses dels en stigning i salget i industrien på 4,2 pct. og dels en stigning i engroshandel på 9,5 pct. , Landbrug, skovbrug og fiskeri, faldt 16,4 pct. i februar, hvilket skal ses i lyset af den store stigning i januar, som skyldes særlige forhold vedrørende salg af fiskekvoter og skibe. Inden for branchen , transport, ses tilsvarende et fald i salget på 4,9 pct. i februar. , Revisioner og særlige forhold, Revisioner og særlige forhold Det sæsonkorrigerede salg for januar var 412,3 mia. kr. i den seneste offentliggørelse i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:86, og revideres i denne offentliggørelse til 414,2 mia. kr., Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , 2020, 2021, 2022,  , 2020, 2021, 2022,  , mia. kr., Januar, 356,8, 337,0, 414,2,  , 342,3, 310,7, 389,9, Februar, 334,6, 340,5, 425,8,  , 305,5, 305,1, 386,1, Marts, 335,0, 374,3, .,  , 344,8, 391,3, ., April , 311,3, 368,7, .,  , 305,9, 358,1, ., Maj, 309,8, 371,4, .,  , 297,7, 357,4, ., Juni, 328,1, 376,7, .,  , 339,9, 404,1, ., Juli, 333,0, 375,9, .,  , 319,0, 355,5, ., August, 331,9, 378,4, .,  , 311,3, 362,7, ., September, 334,9, 392,4, .,  , 346,9, 405,8, ., Oktober, 340,5, 394,6, .,  , 355,2, 402,9, ., November, 339,3, 409,8, .,  , 349,1, 429,5, ., December, 343,6, 404,1, .,  , 390,6, 463,3, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret,  , Jan., 2022,  , Feb., 2022,  , Æn-, dring,  , Sept., 2021, - nov., 2021, Dec., 2021 , - feb. , 2022, Æn-, dring,  , Feb., 2021,  , Feb., 2022,  , Æn-, dring,  ,  , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 414,2, 425,8, 2,8, 1, 196,8, 1, 244,1, 4,0, 305,1, 386,1, 26,5, I alt inkl. energi mv., 598,0, 604,0, 0,0, 1, 553,4, 1, 819,7, 17,1, 356,6, 582,8, 63,4, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 14,4, 12,1, -16,4, 29,5, 37,4, 26,7, 8,4, 10,5, 25,3, Industri, 83,4, 86,9, 4,2, 232,4, 244,5, 5,2, 62,7, 81,9, 30,7, Bygge og anlæg, 29,5, 30,3, 2,7, 84,7, 88,2, 4,1, 22,3, 25,9, 16,0, Handel, 145,6, 155,4, 6,8, 428,1, 445,2, 4,0, 113,8, 140,0, 23,1, Handel med biler og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , motorcykler, 15,7, 16,1, 2,8, 48,8, 48,2, -1,2, 13,0, 14,3, 9,8, Engroshandel, 95,7, 104,8, 9,5, 277,2, 294,1, 6,1, 73,8, 95,9, 29,9, Detailhandel, 34,2, 34,6, 0,9, 102,1, 102,8, 0,7, 27,0, 29,8, 10,6, Transport, 58,8, 55,9, -4,9, 163,2, 175,7, 7,7, 34,4, 55,0, 60,0, Hoteller og restauranter, 5,5, 6,1, 9,8, 19,1, 18,2, -4,9, 2,0, 4,8, 134,7, Information og kommunikation, 17,8, 18,0, 0,7, 54,2, 54,7, 0,8, 15,6, 16,3, 4,6, Finansiering og forsikring, 7,9, 8,1, 1,4, 24,9, 24,2, -2,9, 6,0, 6,8, 12,3, Ejendomshandel og udlejning, 7,1, 7,7, 8,3, 23,0, 22,0, -4,4, 4,7, 5,2, 12,1, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 425,8 mia. kr. , februar 2022, +2,8 % , januar 2022 - februar 2022, Se tabel, Firmaernes køb og salg februar 2022, 13. april 2022 - Nr. 130, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=35930

      NYT: Arbejdsomkostninger stiger mest i USA

      21. juni 2021, I årets første kvartal steg de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i USA mest med 2,8 pct. på årsbasis. Derefter fulgte Danmark med en stigning i samme periode på 2,6 pct. I de 27 EU-lande uden Storbritannien steg arbejdsomkostningerne pr. time med 1,4 pct. i forhold til første kvartal 2020. I de 19 lande, der deltager i Eurosamarbejdet, steg arbejdsomkostningerne i første kvartal lidt mindre end i EU samlet set med 1,3 pct. Det skal bemærkes, at opgørelserne i høj grad er påvirket af de nedlukninger af arbejdspladser, der skyldes en anden og for visse landes vedkommende også tredje bølge af udbrud af COVID-19 og de afledte effekter af de forskellige statslige hjælpepakker, med henblik på afdæmpning af den deraf følgende økonomiske krise. Opgørelserne er derfor fortsat forbundet med større usikkerhed end sædvanligt. Se også afsnittet om , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, Hjemsendelse og hjælpepakker giver store udsving i arbejdsomkostningerne, Man bør være opmærksom på, at lande kan have meget høje stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time som følge af hjemsendelser forårsaget af COVID-19. Det er tilfældet, hvor lønmodtagere ikke kan arbejde hjemmefra, men fortsat genererer løn- og andre arbejdsomkostninger for virksomhederne, der ikke nødvendigvis kompenseres fuldt ud ved hjælp af de respektive statslige hjælpepakker. Omvendt kan udbetalte kompensationer fra de statslige hjælpepakker til virksomheder bevirke et fald i arbejdsomkostningerne, da de skal indregnes som subsidier og derved de facto udgør en indtægt for virksomhederne., Fortsat ingen tal for Storbritannien i årets første kvartal, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, Danmark har den største samhandel med. Der foreligger desværre ikke tal vedrørende første kvartal for Storbritannien, der forlod EU-samarbejdet 31. januar 2020. Stigningen på årsbasis i første kvartal var blandt vores vigtigste samhandelspartnere højest i Tyskland med 1,6 pct. I Sverige steg arbejdsomkostningerne pr. time med 1,4 pct. i forhold til første kvartal 2020, og begge lande lå dermed  under stigningen i Danmark., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere,  , 2019, 2020, 2021,  , 4. kvt., 1. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , pct., EU-27 (uden Storbritannien), 2,5, 3,4, 2,6, 1,4, Euroområdet, 2,1, 3,2, 2,3, 1,3, Danmark, 2,0, 2,3, 1,6, 2,6, Sverige, 2,6, 2,6, 2,4, 1,4, Tyskland, 2,5, 3,2, 2,7, 1,6, Storbritannien, 2,7, 5,5, .., .., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, Litauen med højest stigning i EU, Med en stigning på 10,2 pct. fra første kvartal 2020 til første kvartal i år, havde Litauen den højeste årlige stigning i arbejdsomkostningerne pr. time i EU efterfulgt af Portugal, hvor arbejdsomkostningerne steg med 9,0 pct. i samme periode. Derimod aftog arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis i en række andre lande. I Malta faldt arbejdsomkostningerne mest med 7,9 pct. i første kvartal, efterfulgt af Irland med et fald på 4,2 pct. i samme periode. , Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 medfører øget usikkerhed, Man skal være opmærksom på, at udviklingen i arbejdsomkostninger pr. time er påvirket af COVID-19 i varierende grad i de enkelte lande, og data fra og med andet kvartal 2020 derfor skal tages med forbehold. Der er både forskelle i omfang, tidspunkt og håndtering af nedlukningen med hensyn til statslige hjælpepakker i de enkelte lande. De danske tal er således især i andet kvartal 2020 og i første kvartal 2021 kraftig påvirket af lønkompensationsordningen, der helt eller delvist kompenserer virksomhedernes lønudgifter i kombination med en kraftig reduktion af arbejdstid for de lønmodtagere, der var hjemsendt og ikke kunne arbejde fuldt ud., Derudover kan nedlukningen have medført vanskeligheder i selve dataindsamlingen i visse lande. Der vil således også i de kommende måneder forventes revisioner i et større omfang end i en normal situation., Arbejdsomkostninger i EU og USA 1. kvt. 2021, 21. juni 2021 - Nr. 237, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. september 2021, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31970

      NYT: Værdien af nordsøolien er halveret siden 2013

      6. december 2017, Værdien af de danske olie- og naturgasreserver i Nordsøen udgjorde 152 mia. kr. i 2016. Det var 143 mia. kr. mindre end i 2013, hvor værdien var 294 mia. kr. Alene i 2015 faldt reservernes værdi med 56 mia. kr. Værdien af olie- og naturgasreserverne blev således næsten halveret fra begyndelsen af 2013 til begyndelsen af 2016. Værdien af reserverne er her opgjort primo året og i løbende priser., Fald i værdien på grund af indvinding, En medvirkende årsag til faldet i reservernes værdi er et jævnt fald i den fysiske beholdning, dvs. hvor meget olie og naturgas, der henregnes til reserven. Faldet i de fysiske olie- og naturgasreserver fra 2013 til 2016, opgjort i petajoule, var på 11 pct., og skyldes, at indvindingen i perioden har været større end nye fund og andre mængdejusteringer. , I 2015 betød indvindingen af olie- og naturgas et fald i reservernes værdi på 7,6 mia. kr. En opadgående justering af reserven pga. nye fund og andre revurderinger af mængderne hævede til gengæld værdien af reserven med 4,7 mia. kr. Sammenlagt betød mængdeændringen på 326 PJ olie og naturgas således, at reservernes værdi faldt med 2,9 mia. kr. , Fald i nettoindtjeningen, Hovedårsagen til faldet i reservernes værdi er dog, at nettoindtjeningen pr. enhed olie- og naturgas, der indvindes, er faldet. Når nettoindtjeningen falder, påvirker det forventningerne til den fremtidige indtjening og bevirker derved, at reservernes markedsværdi må omvurderes. Nettoindtjeningen er meget afhængig af priserne på olie og naturgas, og et fald i disse har påvirket nettoindtjeningen i nedadgående retning i perioden 2013-2016. , I 2016 var den samlede nettoindtjening fra Nordsøen 2,8 mia. kr. Til sammenligning var den på 20,5 mia. kr. og 7,6 mia. kr. i hhv. 2014 og 2015. Opgjort pr. petajoule olie og naturgas, der blev indvundet, var nettoindtjeningen på 6 mio. kr. pr. petajoule i 2016, mens den i 2014 og 2015 var på hhv. 39 og 15 mio. kr. pr. petajoule., Det kraftige fald i nettoindtjeningen samt ændrede forventninger til hvornår reserverne vil blive udnyttet, medførte en omvurdering af reserverne på i alt 54 mia. kr. i nedadgående retning i 2015. I 2014 var den negative omvurdering på 47 mia. kr., Ressourceregnskab for olie- og naturgasreserverne,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015*, 2016*,  , mia. kr., Primobeholdning (1) , 336,9, 242,2, 230,2, 252,9, 293,9, 268,3, 207,6, 151,1, Indvinding (2) , 27,9, 33,0, 39,7, 39,1, 29,9, 20,5, 7,6, 2,8, Nye fund mv. (3), 17,4, 9,2, 9,5, 10,0, 7,6, 6,9, 4,7, .., Omvurdering (4), -84,3, 11,8, 52,9, 70,2, -3,3, -47,3, -53,5, .., Ultimobeholdning (5)=(1)-(2)+(3)+(4) , 242,2, 230,2, 252,9, 293,9, 268,3, 207,6, 151,1, ..,  , petajoule, Fysisk primobeholdning, 11, 532, 11, 234, 10, 747, 10, 369, 10, 018, 9, 662, 9, 345, 9, 019, Anm.: Posten for nye fund mv. indeholder også værdien af andre ændringer i den fysiske reserve fremkommet på baggrund af nye analyser og ny viden. , * Foreløbige tal., Nordsøskatten inddrog godt og vel halvdelen af nettoindtjeningen, Indvindingsvirksomhedernes nettoindtjening på 7,6 mia. kr. i 2015 og den tilsvarende nedgang i reservernes værdi kan ses som et udtryk for, at virksomhederne gennem aktiviteterne i Nordsøen har fået overdraget en tilsvarende del af det danske samfunds naturressourcer., En del af denne værdi blev dog umiddelbart opkrævet af staten via virksomhedernes betaling af kulbrinteskat og selskabsskat af kulbrintevirksomhed. I 2015 udgjorde disse skatter i alt 4,2 mia. kr. svarende til 56 pct. af nettoindtjeningen. For 2016 viser de foreløbige tal, at skatterne udgjorde 1,5 mia. kr. eller 53 pct. af nettoindtjeningen, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:272, ., Antagelser bag opgørelsen, Opgørelsen af værdien af olie- og naturgasreserverne er baseret på en række antagelser bl.a. om den fremtidige indtjening ved indvindingen. Andre antagelser vil give andre skøn over olie- og naturgasreservernes værdi og ændringerne i dem., Ressourceregnskab for olie og gas er del af grønt nationalregnskab, Regnskabet er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab. Det er opgjort efter retningslinjerne i FN's og andre internationale organisationers retningslinjer , SEEA Central Framework, . Regnskabet har selvstændig interesse, men vil også kunne indgå i opgørelsen af et såkaldt grønt BNP, som er under udvikling i et forskningsprojekt under ledelse af Københavns Universitet (se www.dst.dk/groentBNP)., Det grønne nationalregnskab er i sin helhed tilgængeligt i Statistikbanken på www.statistikbanken.dk. Læs mere om det grønne nationalregnskab på , dst.dk/groentnr, ., Ressourceregnskab for olie og gas i Nordsøen 2016, 6. december 2017 - Nr. 471, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ressourceregnskab for olie og gas i Nordsøen, Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Kilder og metode, Ressourceregnskab for olie og gas i Nordsøen bygger på data fra Energistyrelsen, nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik samt en række antagelser om bl.a. diskonteringsrente mv. Tallene viser beholdninger og årsagerne til ændringer i beholdningerne af olie og naturgas. De danske olie- og naturgasfelter handles ikke på et marked, og det er ikke muligt at observere en markedsværdi. Værdien af olie- og naturgasreserverne må derfor opgøres indirekte. Dette er gjort ved hjælp af at udregne nutidsværdien af den nettoindtjening, som indvindingen giver i årene fremover. Nettoindtjeningen kaldes også ressourcerenten, og det er den del af produktionsværdien for olie og naturgas, som er tilbage, efter at omkostningerne ved indvindingen er fratrukket. Den fremtidige indtjening og omkostning er tilbagediskonteret ved brug af en samfundsøkonomisk real diskonteringsrate på 4 pct. for de første 35 år og 3 pct. derefter (baseret på anbefalinger fra Finansministeriet). Ved beregning af værdien er der taget hensyn til de fremtidige såkaldte dekommissioneringsomkostninger, dvs. omkostninger ved skrotning af platforme og anden oprydning, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Olie og naturgas i Nordsøen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29487

      NYT: Hver skattepligtig dansker betalte 85.000 kr. i skat

      3. december 2019, Den gennemsnitlige slutskat for skattepligtige personer udgjorde 84.624 kr. i 2018. Det er en stigning på 0,9 pct. i forhold til året før. De skattepligtige personer i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm Kommuner betalte med en gennemsnitlig slutskat på over 150.000 kr. mest i skat. Vest for Storebælt var Skanderborg med et gennemsnit på 95.705 kr. eneste kommune, hvor skattebetalingen oversteg 90.000 kr. Slutskat er summen af indkomstskat, aktieskat og ejendomsværdiskat, og en skattepligtig person er en person med indkomst, der har fast bopæl her i landet eller opholder sig her i mere end seks måneder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat4, ., Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne, Indkomstskatteprovenuet steg i 2018 med 2,3 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 1,4 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. den økonomiske udvikling i 2018 med stigende beskæftigelse og en forholdsvis høj økonomisk vækst. Det forøgede indkomstskatteprovenu skal derudover ses i lyset af skattereformen fra 2009, hvor bundskatten over en årrække forøges, mens sundhedsbidraget udfases. De skattepligtige indkomster var 1.176,6 mia. kr., mens indkomstskatterne udgjorde 408,9 mia. kr., Ændringer som følge af skattereformen, Skattereformen, som blev vedtaget i 2009 til indfasning over ti år fra 2010-2019, betød i 2018 bl.a., at bundskatten blev sat op fra 10,08 pct. til 11,13 pct., og sundhedsbidraget blev sat ned fra 2 pct. til 1 pct. Endvidere steg beskæftigelsesfradraget fra 8,75 pct. til 9,50 pct. Derudover blev der i 2018 indført et jobfradrag på 2,5 pct. og et ekstra pensionsfradrag på 20 eller 8 pct., alt efter om man har op til 15 år eller mere end 15 år til folkepensionsalder., Indkomster og fradrag,  , 2017, 2018*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 321,9, 1, 366,1, 3,3, 2. Kapitalindkomst, -37,4, -38,5, 2,9, 3. Ligningsmæssige fradrag, 122,7, 151,8, 23,7, 4. Overført underskud, -1,1, 0,8, -172,7, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 160,7, 1, 176,6, 1,4, 6. Aktieindkomst, 53,0, 52,9, -0,2, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat2, ., Beskatningen ved slutligningen,  , 2017, 2018*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 452,3, 461,5, 2,0, A-skat, 395,8, 406,0, 2,6, B-skat, 20,4, 20,2, -1,0, Aktieskat, 9,4, 11,0, 17,0, Frivillige indbetalinger, 21,9, 20,7, -5,5, § 55 udbetalinger, -0,2, -0,2, 0,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 4,2, 3,8, -9,5, Godtgørelse vedr. seniornedslag, 0,7, •, •, 2. Overført restskat, 1, 3,2, 3,2, 0,0, 3. Hævede opsparede overskud, 2,1, 2,4, 14,3, 4. Slutskatter, 434,5, 443,4, 2,0, Indkomstskatter, 399,9, 408,9, 2,3, Bundskat, 111,3, 126,9, 14,0, Topskat, 17,5, 17,4, -0,6, Udligningsskat, 0,2, •, •, Sundhedsbidrag, 19,2, 9,7, -49,5, Skat for begrænset skattepligt, 2,6, 2,4, -7,7, Kirkeskat, 6,4, 6,4, 0,0, Kommuneskat, 237,8, 240,5, 1,1, Virksomhedsskat, 4,1, 3,6, -12,3, Forskerskat, 1,5, 1,7, 13,3, Godtgørelse vedr. seniornedslag, -0,7, •, •, Aktieskat, 20,4, 19,9, -2,5, Ejendomsværdiskat, 14,2, 14,5, 2,1, 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 84,8, 87,8, 3,5, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 16,6, 17,4, 4,8,  , 1.000 personer,  , Antal personer under ligning, 5, 240, 5, 285, 0,9, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 19.000 kr. i 2015 og under 19.200 kr. i 2016 opkrævedes sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat1, ., Indkomstskat for personer 2018, 3. december 2019 - Nr. 450, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2020, Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30168

      NYT: Hver husstand brugte 29.200 kr. på energi i 2016

      21. februar 2018, Ændret 21. februar 2018 kl. 08:50, Der var desværre fejl i procentberegningen i fjerde afsnit for virksomhedernes fald i pct., der var angivet til 2,2 pct. og skulle have været 8,9 pct. Tallet er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2016 betalte hver husstand i gennemsnit 29.200 kr. for opvarmning, el, benzin og diesel mv. Udgiften til energi var dermed 1.000 kr. lavere end i 2015, svarende til 3,3 pct. I 2016 fordelte energiudgiften sig med 10.500 kr. til opvarmning, 9.500 kr. til elektricitet og 9.200 kr. til benzin og diesel mv. Udgifterne til opvarmning, benzin og diesel faldt, mens der var en lille stigning i udgifterne til el. Energiudgiftens andel af husholdningernes samlede forbrug faldt i 2016 med 5,2 pct. i forhold til 2015., Energien blev billigere, Faldet i husstandenes energiudgift skyldes lavere priser. Forbruget af energi (målt i mængder) i husholdningerne var større i 2016 end i 2015. Stigningen i husholdningers forbrug af energi er koblet til et større forbrug af fjernvarme og vedvarende energi pga. et koldere år., Husholdningerne brugte 77 mia. kr. på energi, I 2016 brugte husholdningerne tilsammen 77 mia. kr. på energi. I forhold til 2015 er det et fald på 2,1 mia. kr. svarende til 2,8 pct. Heraf udgjorde betaling til staten i form af energiafgifter og moms 41,2 mia. kr. , Virksomhederne brugte 96 mia. kr. på energi, Erhvervenes samlede energiudgifter var 96 mia. kr., hvilket svarede til 5 pct. af erhvervenes samlede udgifter til varer og tjenester. Denne udvikling er et fald med 9,3 mia.kr. eller , 8,9, pct. i forhold til 2015. , Stor forskel i sammensætningen af energiudgiften, Da erhvervene i modsætning til husholdningerne i en række tilfælde får tilbageført energiafgifterne, er der stor forskel på sammensætningen af erhvervenes og husholdningernes energiudgift. Således vægter betalingen til staten 53 pct. af husholdningernes energiudgift, mens den overordnet set kun udgør 18 pct. af virksomhedernes energiudgifter., Energiforbruget steg i 2016, Dansk økonomis samlede energiforbrug steg med 7,4 pct. fra 1.148 PJ i 2015 til 1.233 PJ i 2016. Fraregnes de internationale transportaktiviteter var bruttoenergiforbruget på 739 PJ i 2016, og stigningen fra 2015 til 2016 er på 2,8 pct., , hvilket er lidt højre end udviklingen i BNP. , Erhvervenes energiforbrug steg mest, Husholdningernes energiforbrug steg med 3,6 pct. fra 2015 til 2016, mens stigningen i erhvervenes energiforbrug var på 8,8 pct. Stigningen i erhvervenes energiforbrug er primært relateret til jetpetroleum og fuelolie bunkret af danske fly og skibe i udlandet., Energiforbruget var på sit højdepunkt i 2007 umiddelbart inden finanskrisen, hvor , det udgjorde 1.423 PJ. Siden da er det samlede energiforbrug faldet med 13 pct. til trods for, at BNP i 2016 ligger 4 pct. over niveauet i 2007. Husholdningernes energiforbrug er faldet med 6 pct. siden 2007, mens erhvervenes energiforbrug inkl. bunkringen i udlandet er faldet med 16 pct., Energiforbruget fordelt på brancher og husholdninger,  , 2007,  , 2014,  , 2015,  , 2016*,  , Ændring, 2007 , til 2016, Ændring, 2015 , til 2016,  , PJ, pct., I alt, 1, 423, 1, 139, 1, 148, 1, 233, -13,3, 7,4, Husholdninger, 343, 308, 313, 324, -5,5, 3,6, Alle brancher, 1, 080, 831, 836, 909, -15,8, 8,8, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 45, 39, 39, 39, -14,2, 0,1, Råstofindvinding, 38, 29, 32, 29, -24,4, -10,5, Industri, 157, 121, 118, 121, -22,8, 3,1, Forsyningsvirksomhed, 11, 11, 11, 12, 7,3, 6,3, Bygge og anlæg, 26, 19, 21, 21, -16,9, 4,6, Handel og transport mv., 1, 717, 540, 545, 613, -14,5, 12,6, Information og kommunikation, 8, 6, 8, 7, -6,0, 5,9, Tjenesteerhverv, kultur mv. , 34, 27, 26, 27, -21,9, 3,7, Offentlig adm., undervisn., sundhed, 43, 38, 38, 39, -9,2, 4,4, Heraf bunkring i udlandet, 587, 426, 430, 494, -15,9, 14,9, Memo: Energiforbrug i alt ekskl. bunkring, 836, 713, 718, 739, -11,6, 2,8, * Foreløbige tal, 1, De dansk opererede skibe, fly og køretøjers bunkring af fuelolie, JP1 og diesel indgår i , handel og transport mv, . , Energiregnskab for Danmark 2016, revideret, 21. februar 2018 - Nr. 63, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26698

      NYT: Høj værditilvækst i danske firmaer

      27. november 2020, I årene op til at COVID-19 pandemien ramte Danmark i 2020, havde de danske firmaer en høj værditilvækst. Siden 2014 var den årlige værditilvækst steget fra 923 mia. til 1.181 mia. i 2019, hvilket svarer til en stigning på 28 pct. Der var ligeledes sket en stigning i resultatet efter skat, hvilket steg med 38 pct. fra 250 mia. i 2014 til 345 mia. i 2019. Sammenlignet med 2018 er resultatet faldet, men det skal ses i lyset af det ekstraordinært store resultat, firmaerne genererede i 2018, som følge af frasalg og omstruktureringer i den danske del af enkelte betydende globale koncerner. Se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:257, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fregn2, ., Industrien har den største værditilvækst, Industri, er den branche, der havde den største andel af værditilvæksten med 285 mia. i 2019. Denne branche er vokset med 28 pct. fra 2014 til 2019. Den største udvikling i perioden var i branchen , energiforsyning, , der voksede med 94 pct. til en værditilvækst på 42 mia. i 2019., Fortsat flere aktive firmaer, Den foreløbige G, enerelle Firmastatistik, viser, at der var 320.608 aktive firmaer i 2019. Dette er en stigning på 1 pct. fra 316.970 i 2018. Statistikken fortsætter dermed udviklingen med gradvist flere aktive firmaer over den statistiske bagatelgrænse, idet der aldrig har været registreret flere aktive firmaer. Den samlede beskæftigelse i statistikken stiger ligeledes til 2.288.924 fuldtidsansatte (omregnet til fuld tid). Dette er en stigning på 5.518 fuldtidsansatte., Udskudte frister giver forsinkelser og større usikkerhed, Disse foreløbige tal offentliggøres senere end normalt, hvilket skyldes, at firmaerne indberetningsfrister har været udskudt pga. COVID-19. Dette forhold gør også, at tallene er behæftet med større usikkerhed end normalt. Af samme årsag er de foreløbige tal for , Erhvervsdemografi, og, Nye højvækstvirksomheder, , som normalt offentliggøres sammen med denne udgivelse, forsinkede, ., Tallene forventes i stedet offentliggjort i Danmarks Statistiks Statistikbank 11. december 2020., Hovedresultater fra regnskabsstatistikken for private byerhverv fordelt på brancher,  , Firmaer,  , Fuldtids-, ansatte, Omsætning,  , Årets, resultat,  , 2018, 2019*, 2018, 2019*, 2018, 2019*, 2018, 2019*,  , antal, mio. kr., I alt, 225, 082, 227, 193, 1, 281, 450, 1, 287, 186, 4, 042, 991, 4, 201, 700, 502, 849, 344, 898, Råstofindvinding, 231, 230, 4, 616, 4, 369, 32, 098, 27, 345, 66, 908, 5, 287, Industri, 15, 429, 15, 492, 275, 783, 273, 762, 882, 878, 930, 631, 172, 718, 95, 456, Energiforsyning, 1, 593, 1, 568, 9469, 9, 398, 298, 909, 321, 811, 35, 597, 20, 551, Vandforsyning og , renovation, 2, 492, 2, 510, 9, 040, 8, 993, 34, 487, 34, 663, 9, 477, 2, 512, Bygge og anlæg, 33, 306, 33, 779, 143, 029, 143, 201, 276, 446, 290, 754, 14, 599, 16, 140, Handel med biler, 7, 729, 7, 648, 41, 037, 41, 147, 177, 237, 178, 558, 6, 151, 6, 926, Engroshandel, 15, 095, 14, 986, 144, 115, 144, 328, 888, 579, 892, 507, 42, 559, 45, 930, Detailhandel, 18, 417, 18, 068, 130, 140, 138, 754, 328, 051, 337, 806, 5, 179, 8, 059, Transport, 11, 284, 11, 446, 115, 789, 113, 456, 427, 380, 465, 722, 10, 819, 7, 282, Hotel og restauranter, 14, 582, 14, 780, 64, 428, 64, 523, 64, 516, 66, 576, 2, 911, 2, 985, Information og , kommunikation, 18, 488, 18, 901, 92, 779, 94, 434, 181, 186, 195, 210, 13, 979, 11, 382, Ejendomshandel, 29, 049, 28, 951, 21, 001, 21, 173, 86, 058, 84, 868, 52, 279, 50, 532, Videnservice, 36, 803, 37, 672, 130, 803, 130, 619, 231, 409, 238, 945, 59, 153, 59, 757, Rejsebureauer mv., 19, 096, 19, 689, 96, 642, 96, 271, 129, 476, 131, 943, 10, 179, 11, 722, Reparation af, husholdningsartikler, 1, 488, 1, 473, 2, 777, 2, 756, 4, 281, 4, 362, 350, 377, *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/10107, ., Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. (foreløbige tal) 2019, 27. november 2020 - Nr. 441, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. november 2021, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. (foreløbige tal), Kontakt, Emil Tappe Bang-Mortensen, , , tlf. 24 67 85 25, Kilder og metode, Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. er en samlet opgørelse af fire centrale erhvervsstatistikker; Regnskabsstatistik for private byerhverv, Firmastatistik, Erhvervsdemografi og Nye højvækstvirksomheder., Regnskabsstatistik for private byerhverv: Statistikken er baseret på en stikprøve inden for det private byerhverv, herunder alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervsregisteret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Der er foretaget en initial fejlsøgning af de indsamlede data til den foreløbige statistik., Firmastatistik: Statistikken omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller meget lille aktivitet ikke i statistikken. Regnskabsstatistikken for private byerhverv er en central kilde til statistikken, der desuden baseres på statistikken Firmaernes køb og salg., Erhvervsdemografi: Statistikken belyser reelt nye firmaer, der afgrænses som firmaer, der første gang får en aktivitet, der mindst svarer til aktivitetsgrænsen for aktive firmaer i Firmastatistikken. Et firma, der har haft meget lille aktivitet i en periode, men kommer over aktivitetsgrænsen i et givet år, betragtes som nyt i det pågældende år. Et firma, der opstår som følge af hel eller delvis overtagelse eller udskillelse af allerede igangværende aktiviteter, anses ikke for nyt., Nye højvækstvirksomheder: Højvækstvirksomheder er virksomheder, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst i antal fuldtidsansatte på mindst 20 pct. over en treårig periode, og som havde fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden. Opgørelsen af nye højvækstvirksomheder i perioden 2018-2021 tager udgangspunkt i populationen af alle virksomheder, der var reelt nye i 2016 eller 2017, og havde fem eller flere ansatte i 2018., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Erhvervsdemografi, Generel firmastatistik, Højvækstvirksomheder i Danmark, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32234

      NYT: Vandindvinding tilbage til normal efter tørkeår

      26. november 2020, I 2019 blev der indvundet 708 mio. m, 3, grundvand, hvilket var 19 pct. mindre end i 2018. Det meste grundvand indvindes af vandværkerne og af landbruget. I 2019 var det helt overvejende landbruget, som indvandt mindre vand end i 2018. Landbrugets indvinding i 2019 var 230 mio. m, 3, , som er 38 pct. mindre end i 2018, hvor indvindingen var 372 mio. m, 3, . Det store fald skyldes et ekstraordinært stort forbrug af grundvand til markvanding i 2018, som følge af den varme og tørre sommer. Gennemsnitsnedbøren for hele landet var i 2018 595 mm vand og i 2019 905 mm, mens det ifølge DMI's vejrarkiv i gennemsnit var 783 mm i perioden 2011 til 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vandrg1, ., Indvindingen af overfladevand falder, Størstedelen, 77 pct., af indvundet vand er grundvand. Resten er overfladevand fra søer og åer. Indvindingen af overfladevand faldt 6 pct. fra 2018 til 2019. Med 199 mio. m, 3, var dambrugene den helt store forbruger af indvundet overfladevand i 2019. Det svarede til 93 pct. af forbruget., Husholdningerne brugte lidt mindre vand, Vand, som indvindes af almene vandværker, bliver brugt i både husholdninger og erhverv. Husholdningernes forbrug udgjorde 65 pct. af det samlede forbrug af vandværksvand på 354 mio. m, 3, i 2019. I 2019 brugte husholdningerne 230 mio. m, 3, vand, hvilket er 3 pct. mindre end i 2018. En gennemsnitlig husstand på 2,15 personer brugte 85 m, 3, vand, hvilket svarer til 233 liter vand om dagen eller 108 liter pr. person. , Industriens forbrug af vand, Forbruget af vand i industrien har været svingende i perioden 2010 - 2019, og det lå på højeste niveau i 2019. Det skyldes primært en stigning inden for føde-, drikke- og tobaksvareindustrien, som står for mere end halvdelen af industriens samlede vandforbrug. , Industriens forbrug af vand,  , 2010, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019,  , 1.000 m, 3, Industri, 60, 471, 60, 717, 62, 815, 57, 901, 64, 626, 65, 895, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 33, 893, 33, 008, 34, 048, 30, 223, 35, 238, 37, 217, Tekstil- og læderindustri, 436, 221, 258, 226, 247, 235, Træ- og papirindustri, trykkerier, 3, 649, 914, 1, 974, 1, 572, 1, 637, 1, 600, Olieraffinaderier mv., 2, 745, 4, 046, 4, 066, 4, 142, 4, 543, 4, 532, Kemisk industri, 7, 261, 7, 720, 7, 228, 6, 790, 6, 575, 6, 262, Medicinalindustri, 3, 423, 4, 260, 4, 384, 3, 896, 4, 116, 4, 013, Plast-, glas- og betonindustri, 5, 313, 6, 361, 6, 277, 6, 273, 7, 873, 7, 772, Metalindustri, 1, 812, 1, 956, 2, 362, 2, 660, 2, 549, 2, 435, Elektronikindustri, 153, 179, 208, 129, 145, 141, Fremstilling af elektrisk udstyr, 103, 102, 128, 135, 92, 90, Maskinindustri, 1, 150, 1, 486, 1, 263, 1, 289, 1, 100, 1, 102, Transportmiddelindustri, 165, 103, 143, 126, 126, 122, Møbel- og anden industri mv., 365, 363, 474, 440, 386, 375, Kilde: , www.statistikbanken.dk/vandrg2, ., Industrien indvinder selv 46 pct. af sit vand, Industrien indvinder selv 46 pct. af sit vandforbrug. Fordelingen mellem købt vand og eget indvundet vand viser store udsving mellem forskellige brancher inden for industrien. De største andele af eget indvundet vand forekommer i plast-, glas- og betonindustri (79 pct.) samt i metalindustrien (68 pct.). Føde-, drikke- og tobaksvareindustri står for den største indvinding af vand med 19 mio. m3 i 2019 svarende til 52 pct. af forbruget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vandrg2, ., Industriens vandeffektivitet stiger, Effektiviteten i udnyttelse af vand kan illustreres med SDG-indikator 6.4.1, som viser bruttoværditilvæksten i forhold til vandforbruget for industrien og for erhvervene samlet set med udgangspunkt i 2010. Vandeffektiviteten i industrien har generelt været stigende siden 2010 og har udviklet sig bedre end for erhvervene som helhed. Den markante nedgang i vandeffektiviteten i 2018 afspejler bl.a. de ekstreme forhold i landbruget som følge af den tørre sommer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vandrg2, og , nabp10, ., Vandregnskab 2019, 26. november 2020 - Nr. 436, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2021, Alle udgivelser i serien: Vandregnskab, Kontakt, Michael B. Rasmussen, , , tlf. 51 46 23 15, Kilder og metode, Vandregnskabet bygger på data indsamlet af Miljøstyrelsen, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) samt en række virksomhedsoplysninger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Vand og spildevand, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33404
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation