Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3131 - 3140 af 4176

NYT: Hotel- og restaurantbranchen i fremgang

31. oktober 2018, I branchen , hoteller og restauranter, blev der i 2017 skabt 1.700 reelt nye firmaer, hvilket er 9 pct. flere nye firmaer end året før, viser de foreløbige tal for erhvervsdemografi 2017. , Bygge og anlæg, og , information og kommunikation, oplevede ligeledes en fremgang i antal nye firmaer i forhold til året før med en stigning på hhv. 5 og 4 pct. Flest reelt nye firmaer opstod inden for , videnservice, med 5.800 firmaer, hvilket er samme antal som året før. Samlet blev der skabt 33.400 reelt nye firmaer i den private sektor i 2017. Det er næsten det samme antal som i 2016, hvor der blev skabt 33.600 reelt nye firmaer., Især nye hoteller og restauranter havde fremgang i beskæftigelsen, De reelt nye firmaer i den private sektor i 2017 beskæftigede tilsammen 8.100 fuldtidsansatte (antal ansatte omregnet til årsværk). Det var et fald på 0,5 pct. i forhold til året før. I de tre brancher med flest beskæftigede skabte nye firmaer næsten 3.500 fuldtidsstillinger. For branchen , hoteller og restauranter, var der tale om 1.180 fuldtidsansatte, i branchen , handel, var tallet 1.220 fuldtidsansatte, og for , bygge og anlæg, var det 1.090 fuldtidsansatte. , Handel, oplevede en stigning i antal fuldtidsansatte i de reelt nye firmaer på 5 pct. i forhold til året før. Stigningen skete på trods af et fald i antal nye firmaer i branchen på 6 pct. Den største nominelle stigning i antal fuldtidsansatte i reelt nye firmaer var inden for , hoteller og restauranter, med 85 fuldtidsansatte (8 pct.). , Flere beskæftigede i bygge og anlæg, Den foreløbige regnskabsstatistik viser, at , bygge og anlæg, i 2017 oplevede den største samlede stigning i beskæftigelsen. Beskæftigelsen steg i denne branche med 4.800 fuldtidsansatte, så der i alt var 136.200 beskæftigede i branchen. Der var i 2017 kommet 700 flere virksomheder i branchen. Den største relative vækst i beskæftigelsen var inden for , hoteller og restauranter, , hvor beskæftigelsen steg med 3.000 fuldtidsansatte, hvilket svarer til 5 pct. I alt er der 60.600 fuldtidsansatte i branchen. Der er således ikke blot øget beskæftigelse i de reelt nye firmaer inden for , hoteller og restauranter, , men de eksisterende firmaer har også oplevet vækst i antal fuldtidsansatte. , Stigning i omsætning, Den samlede omsætning i de brancher, der dækkes af den foreløbige regnskabsstatistik, steg i 2017 med 171 mia. kr. til i alt 3.780 mia. Den største del af omsætningen ligger i brancherne , industri, med 855 mia. og , engroshandel, med 840 mia. Der var også brancher med faldende omsætning fra 2016 til 2017. Inden for , handel med biler, faldt omsætningen fx 13 pct., hvilket svarer til 23 mia. kr. , Nye tal for Firmastatistik og Nye højvækstvirksomheder, Sammen med denne udgivelse offentliggøres også foreløbige 2017 tal for , Generel firmastatistik, og , Nye højvækstvirksomheder i Danmark, ., Hovedresultater fra regnskabsstatistikken fordelt på brancher, , Firmaer, , Fuldtids-, ansatte, Omsætning, , Årets, resultat, , 2016, 2017*, 2016, 2017*, 2016, 2017*, 2016, 2017*, , antal, mio. kr., I alt, 217, 892, 222, 243, 1, 211, 831, 1, 238, 219, 3, 614, 230, 3, 784, 946, 281, 479, 380, 386, Råstofindvinding, 214, 226, 2, 611, 2, 248, 32, 019, 33, 112, -12, 275, -5, 895, Industri, 15, 244, 15, 370, 266, 241, 270, 069, 822, 384, 854, 639, 95, 523, 95, 039, Energiforsyning, 1, 600, 1, 604, 9, 264, 9, 422, 162, 096, 209, 261, 21, 606, 20, 494, Vandforsyning og renovation, 2, 552, 2, 520, 9, 134, 8, 967, 32, 485, 44, 486, 3, 995, 893, Bygge og anlæg, 31, 973, 32, 673, 131, 385, 136, 164, 247, 910, 262, 004, 14, 985, 22, 215, Handel med biler, 7, 748, 7, 761, 38, 481, 39, 439, 175, 878, 152, 786, 5, 501, 5, 849, Engroshandel, 15, 240, 15, 349, 136, 551, 140, 058, 802, 391, 840, 448, 41, 802, 55, 803, Detailhandel, 18, 784, 18, 680, 127, 012, 127, 933, 321, 937, 329, 718, 7, 035, 11, 838, Transport, 10, 945, 11, 036, 115, 472, 115, 283, 373, 132, 404, 739, 1, 399, 12, 691, Hotel og restauranter, 14, 087, 14, 546, 57, 653, 60, 647, 59, 248, 60, 489, 3, 245, 4, 755, Information og kommunikation, 17, 126, 17, 993, 87, 355, 89, 679, 174, 129, 176, 244, 12, 239, 14, 682, Ejendomshandel, 27, 789, 28, 214, 18, 955, 19, 293, 74, 605, 72, 692, 35, 724, 70, 549, Videnservice, 35, 104, 36, 231, 120, 906, 124, 691, 211, 603, 225, 223, 39, 967, 54, 292, Rejsebureauer mv., 17, 925, 18, 491, 88, 131, 91, 601, 120, 116, 114, 941, 10, 341, 16, 729, Reparation af husholdningsartikler, 1, 561, 1, 549, 2, 681, 2, 724, 4, 298, 4, 153, 391, 455, * Foreløbige tal., , , Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. (foreløbige tal) 2017, 31. oktober 2018 - Nr. 404, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. november 2019, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. (foreløbige tal), Kontakt, Emil Tappe Bang-Mortensen, , , tlf. 24 67 85 25, Kilder og metode, Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. er en samlet opgørelse af fire centrale erhvervsstatistikker; Regnskabsstatistik for private byerhverv, Firmastatistik, Erhvervsdemografi og Nye højvækstvirksomheder., Regnskabsstatistik for private byerhverv: Statistikken er baseret på en stikprøve inden for det private byerhverv, herunder alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervsregisteret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Der er foretaget en initial fejlsøgning af de indsamlede data til den foreløbige statistik., Firmastatistik: Statistikken omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller meget lille aktivitet ikke i statistikken. Regnskabsstatistikken for private byerhverv er en central kilde til statistikken, der desuden baseres på statistikken Firmaernes køb og salg., Erhvervsdemografi: Statistikken belyser reelt nye firmaer, der afgrænses som firmaer, der første gang får en aktivitet, der mindst svarer til aktivitetsgrænsen for aktive firmaer i Firmastatistikken. Et firma, der har haft meget lille aktivitet i en periode, men kommer over aktivitetsgrænsen i et givet år, betragtes som nyt i det pågældende år. Et firma, der opstår som følge af hel eller delvis overtagelse eller udskillelse af allerede igangværende aktiviteter, anses ikke for nyt., Nye højvækstvirksomheder: Højvækstvirksomheder er virksomheder, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst i antal fuldtidsansatte på mindst 20 pct. over en treårig periode, og som havde fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden. Opgørelsen af nye højvækstvirksomheder i perioden 2018-2021 tager udgangspunkt i populationen af alle virksomheder, der var reelt nye i 2016 eller 2017, og havde fem eller flere ansatte i 2018., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Erhvervsdemografi, Generel firmastatistik, Højvækstvirksomheder i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27744

NYT: Folkepensionen udgør 39 pct. af overførslerne

25. juni 2019, Udgifterne til folkepension steg med 1,1 mia. kr. i første kvartal 2019 set i forhold til fjerde kvartal 2018 (når der tages højde for sæsonudsving). De samlede indkomstoverførsler steg i samme periode med 1,5 mia. kr. I første kvartal 2019 udgjorde folkepensionen 38,9 pct. af de samlede indkomstoverførsler, mens andelen fem år forinden udgjorde 34,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10k, ., Stigning i kildeskatter, De sæsonkorrigerede kildeskatter indbragte 111,4 mia. kr. i første kvartal 2019, hvilket svarer til en stigning på 3,2 mia. i forhold til fjerde kvartal 2018. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off12k, ., Overskud på den offentlige saldo, Der var et overskud på de offentlige finanser på , 7,2 , mia. kr. i første kvartal 2019. Sammenlignet med første kvartal 2018 blev den offentlige saldo forbedret med 3,2 mia. kr. Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægterne kommer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er indkomstoverførsler til husholdningerne, aflønning af ansatte samt køb af varer og tjenester til forbrug. , Den offentlige finansielle nettoformue, Den offentlige finansielle nettoformue voksede med 9,8 mia. kr. i løbet af første kvartal 2019, og den udgjorde 25,8 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Forøgelsen af nettoformuen skyldes primært overskuddet på den offentlige saldo og kursstigninger på statens børsnoterede selskab Ørsted A/S., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ., ØMU-gælden faldt, ØMU-gælden faldt med 4,8 mia. kr. i første kvartal 2019, så den udgjorde 754,4 mia. kr. svarende til 32,8 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , Nyt fra Danmarks statistik, 2019:135, ,, ØMU-gæld og ØMU-saldo 2018 (april-version)., Sæsonkorrektion, Fra og med denne offentliggørelse sæsonkorrigeres tabellerne indkomstoverførsler til husholdninger (OFF10K) og skatter og afgifter (OFF12K). For mere information se , statistikdokumentationen, ., Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2019, 25. juni 2019 - Nr. 246, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. september 2019, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27965

NYT: Offentligt underskud øger nettogæld

24. juni 2016, I første kvartal 2016 var det offentlige underskud på 17,5 mia. kr. Underskuddet er sammen med kursstigninger på statsobligationerne hovedårsagen til, at den offentlige finansielle nettogæld steg med 42,6 mia. kr., så den ultimo marts udgjorde 155,9 mia. kr. Det er det højeste niveau siden 2005. De ekstraordinære skatteindtægter som følge af omlægning af pensionsordninger ophørte ved udgangen af 2015 og forbedrer dermed ikke længere den offentlige saldo. Samlet set har de ekstraordinære indtægter bidraget med 121,1 mia. kr., hvilket i gennemsnit svarer til 10,1 mia. kr. pr. kvartal i perioden 2013-2015., Den offentlige saldo bestemmer den langsigtede udvikling i nettogælden, Den finansielle nettogæld/-formue påvirkes af den offentlige saldo, kurseffekter og andre ændringer. Nedenstående figur illustrerer den akkumulerede effekt af hhv. den offentlige saldo og kurseffekter (inklusive andre ændringer, som er relativt sjældne) fra nettogælden i 2007 blev vendt til en nettoformue - dvs. hvor de offentlige finansielle aktiver lå på samme niveau som de finansielle passiver., Som det fremgår af figuren, bestemmes udviklingen i den finansielle nettogæld/-formue i perioden af de offentlige over- eller underskud (den offentlige saldo). Kurseffekterne har i flere kvartaler stor effekt på den kortsigtede ændring i nettogælden/-formuen, men effekterne heraf udlignes over tid., En længere periode med offentlige underskud fra 2009 til 2013 afspejles i et fald i den akkumulerede offentlige saldo og dermed en reduktion af nettoformuen, som var opbygget i de foregående år. I 2011 blev nettoformuen afløst af en nettogæld, som steg frem til 2013. Fremrykning af skatteindtægterne fra pensionsomlægningerne mindskede kortvarigt nettogælden. Underskud i 2015 og 2016 har siden øget nettogælden, som ved udgangen af første kvartal 2016 lå på det højeste niveau siden 2005., Nøgletal, I første kvartal 2016 svarede det offentlige underskud til 3,6 pct. af BNP. Det skyldes særligt et fald i de offentlige indtægter på 20,3 mia. kr. i forhold til fjerde kvartal 2015. Den finansielle nettogæld steg til 7,7 pct. af BNP som følge af underskuddet samt kursstigninger på statsobligationer, , som udgør hovedparten af de offentlige passiver, ., ØMU-gælden, som er en bruttogældsopgørelse, faldt med 10 mia. kr. i første kvartal, så den udgjorde knap 40 pct. af BNP. Årsagen til, at ØMU-gælden faldt, samtidig med at nettogælden steg, var først og fremmest, at ØMU-gælden opgøres i nominel værdi, dvs. eksklusive kurseffekter, og dermed ikke som nettogælden er påvirket af kursstigninger på statsobligationer., Nøgletal*, , 2015, 2016, , 2015, 2016, , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., , mia. kr., , pct. af BNP, Offentlig saldo, -5,0, -6,5, -2,9, -17,5, , -1,0, -1,3, -0,6, -3,6, Udgifter, 274,1, 272,0, 281,2, 275,5, , 54,5, 55,3, 55,7, 56,9, Indtægter, 269,1, 265,5, 278,3, 258,0, , 53,5, 53,9, 55,1, 53,3, Finansiel nettogæld, 89,6, 112,4, 113,4, 155,9, , 4,5, 5,7, 5,7, 7,7, Finansielle passiver, 1, 087,0, 1, 086,9, 1, 076,3, 1, 074,6, , 54,7, 54,7, 54,2, 53,2, Finansielle aktiver, 997,3, 974,5, 962,9, 918,7, , 50,2, 49,1, 48,5, 45,5, ØMU-gæld , 838,7, 826,6, 801,8, 791,8, , 42,2, 41,6, 40,4, 39,2, Anm.: De anvendte BNP er fra , www.statistikbanken.dk/NKN1, , , www.statistikbanken.dk/NAN1, og Økonomisk Redegørelse - maj 2016. , *Foreløbige tal., Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2016, 24. juni 2016 - Nr. 284, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. september 2016, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26659

NYT: Færre beskæftigede med litteratur og bøger

31. oktober 2014, Beskæftigelsen inden for kulturerhvervet , litteratur og bøger, faldt fra 2011 til 2012 med 5,5 pct. til 4.564 ansatte. Beskæftigelsen faldt også indenfor , musik, med 5,2 pct. og på , biblioteker, med 3,8 pct. Derimod steg beskæftigelsen på , museer, med 3,6 pct. til 4.356 stillinger omregnet til fuld tid i 2012. , Idræt, , som er det største kulturerhverv målt på beskæftigelse, steg med 1,1 pct. i perioden. Med et fald på 0,8 pct. er den samlede beskæftigelse i alle kulturerhverv stort set uændret fra 2011 til 2012., Faldende beskæftigelse inden for kulturerhvervene siden 2008, Den samlede beskæftigelse inden for kulturerhvervene er faldet hvert år siden 2008, svarende til et samlet fald på 8 pct. i perioden. Beskæftigelsen er steget siden 2008 i , idræt, , , museer, og , scenekunst, , og fra 2011 til 2012 er også beskæftigelsen inden for , radio og tv, steget en smule. , Fuldtidsbeskæftigelse indenfor kulturerhverv, , 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, , antal årsværk, Alle kulturerhverv, 92, 869, 89, 077, 86, 350, 86, 135, 85, 443, Idræt, 17, 191, 17, 610, 17, 615, 17, 718, 17, 912, Radio og tv, 9, 949, 9, 887, 9, 676, 9, 483, 9, 526, Dagblade og tidsskrifter, 10, 806, 10, 109, 9, 618, 9, 396, 9, 294, Reklame, 10, 235, 9, 229, 7, 992, 7, 939, 7, 842, Biblioteker, 5, 763, 5, 805, 5, 654, 5, 544, 5, 334, Arkitektur, 6, 501, 5, 366, 5, 051, 5, 176, 5, 162, Litteratur og bøger, 5, 726, 5, 120, 4, 893, 4, 832, 4, 564, Musik, 5, 306, 4, 749, 4, 773, 4, 736, 4, 491, Museer, 3, 956, 4, 005, 4, 032, 4, 205, 4, 356, Scenekunst, 2, 812, 3, 349, 3, 391, 3, 348, 3, 384, Øvrige kulturerhverv, 14, 624, 13, 848, 13, 655, 13, 758, 13, 578, Flest mænd inden for radio/tv og arkitektur, Inden for , radio og tv, er 65 pct. af de ansatte mænd, og den tilsvarende andel for , arkitektur, er 64 pct. Til gengæld er 72 pct. af de ansatte på , biblioteker, kvinder. For kulturerhvervene samlet udgør mændene 53 pct. og kvinderne 47 pct. af de ansatte., De unge arbejder mest med idræt - ældre på biblioteker og museer, Der er store forskelle på de ansattes aldersfordeling i de enkelte kulturerhverv. Ansatte inden for , idræt, og, film, er overvejende under 30 år, mens der blandt ansatte inden for , biblioteker, og , museer, er en større andel på 45 år eller ældre end i de øvrige kulturerhverv. Flest ansatte inden for , radio og tv, og , reklame, er 30-49 år. , Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2012, 31. oktober 2014 - Nr. 547, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. december 2015, Alle udgivelser i serien: Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Populationen dannes på bagrund af en række sekscifrede brancher, som er defineret som kulturerhverv. Brancherne er opdelt i en række overordnede kulturemner. Der er yderligere foretaget en opdeling af kulturemnerne i kerneaktivitet og støtteaktivitet. Definitionerne tager udgangspunkt i anbefalinger fra ESS-net og er i samarbejde med Kulturministeriet tilpasset til danske behov., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18968

NYT: Kommuner forventer 59.898 kr. i udgifter pr. borger

16. januar 2018, På landsplan budgetterer kommunerne med nettodriftsudgifter på 59.898 kr. pr. indbygger. Udgifterne pr. indbygger varierer på tværs af kommunerne. Udgifterne er med mere end 75.000 kr. pr. indbygger højest i Læsø, Lolland, Brøndby og Albertslund, mens de er lavest i Frederiksberg, Gentofte og Favrskov med under 54.000 kr. pr. indbygger. Kommunernes udgifter pr. indbygger afhænger bl.a. af befolkningssammensætningen og de sociale og geografiske forhold i den enkelte kommune., Kommuner med højeste og laveste budgetterede nettodriftsudgifter pr. indbygger. 2018, Højeste udgifter, , Laveste udgifter, hele kr., Læsø, 95.525, , Frederiksberg, 52.559, Lolland, 79.237, , Gentofte, 53.724, Brøndby, 75.599, , Favrskov, 53.869, Albertslund, 75.404, , Allerød, 54.154, Langeland, 74.481, , Vejle, 54.277, Samsø, 74.435, , Egedal, 54.364, Ishøj, 73.451, , Skanderborg, 54.459, Ballerup, 72.417, , Solrød, 54.491, Ærø, 71.933, , Rebild, 54.699, Bornholm, 69.225, , Hørsholm, 54.714, Stigende nettodrifts- og serviceudgifter og faldende anlægsudgifter, Kommunernes samlede nettodriftsudgifter er på 346,1 mia. kr. i budgetterne for 2018. Nettodriftsudgifterne er kommunernes driftsudgifter fratrukket statsrefusion og andre indtægter, fx brugerbetaling. Det er en stigning på 5,7 mia. kr. i forhold til budgetterne for 2017. Serviceudgifterne, som er udgifter til den daglige drift af kommunens serviceproduktion (fx til daginstitutioner, folkeskoler, udsatte børn og voksne med særlige behov samt ældre), er en del af nettodriftsudgifterne og udgør 246,1 mia. kr., Nettoanlægsudgifterne falder med 0,2 mia. kr. i forhold til budgetterne for 2017 og udgør i alt 14,0 mia. kr. i kommunernes budgetter for 2018., Kommunernes budgetter, , 2015, 2016, 2017, 2018, , mio. kr., Bruttodriftsudgifter i alt (1), 412.853, 419.260, 423.315, 427.982, Driftsindtægter i alt (2), 56.819, 55.395, 55.626, 55.914, Statsrefusion i alt (3), 29.681, 27.198, 27.232, 25.940, Nettodriftsudgifter (4=1-2-3), 326.353, 336.666, 340.457, 346.127, Heraf serviceudgifter, 234.511, 237.236, 241.909, 246.094, Bruttoanlægsudgifter (5), 20.288, 19.043, 18.486, 19.109, Anlægsindtægter (6), 3.791, 4.052, 4.262, 5.088, Nettoanlægsudgifter (7=5-6), 16.497, 14.991, 14.224, 14.021, Renter, -970, -700, -419, -295, Finansforskydninger, 1.457, 559, 1.412, -4, Afdrag på lån, -4.761, -5.040, -5.249, -6.228, Finansiering, 347.120, 356.836, 358.937, 366.678, Anm.: Finansiering indeholder registrering af lånoptagelse, generelle tilskud fra staten, de mellemkommunale udligningsordninger samt skatter (se mere i , Budget- og Regnskabssystem for kommuner, )., Ældreudgifter udgør stor del af budgettet, Nettodriftsudgifterne til , tilbud til ældre, , som i 2018 for første gang ikke længere opgøres sammen med udgifterne til personer med handicap, udgør 42,6 mia. kr. i budgettet. Udgifterne til personer med handicap opgøres for 2018 som del af , tilbud til voksne med særlige behov, , som i budgetterne for 2018 udgør 30,1 mia. kr. i nettodriftsudgifter., Stigende driftsudgifter i regionerne, Alle fem regioner har for 2018 budgetteret med stigende driftsudgifter i forhold til budgetterne for 2017. De samlede budgetterede nettodriftsudgifter for regionerne udgør 115,3 mia. kr. , Kommunale og regionale budgetter 2018, 16. januar 2018 - Nr. 17, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. januar 2019, Alle udgivelser i serien: Kommunale og regionale budgetter, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter, og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26273

NYT: Vi sender mere plastaffald til genanvendelse

23. oktober 2019, Mængden af plastaffald, som blev indsamlet til genanvendelse fra husholdningerne, steg fra 40.000 ton i 2016 til 55.000 ton i 2017. Det svarer til en stigning på 37 pct. Fra 2011 til 2017 er mængderne af plast indsamlet til genanvendelse mere end fordoblet. Det restaffald, som bliver tilbage, når man har sorteret fx plast, glas og pap fra, kaldes for dagrenovation. Dagrenovation er stadig den affaldstype, der er mest af i husholdningerne. I 2017 blev det til 1,3 mio. ton. Mængden af dagrenovation er faldet med 45.000 ton fra 2016, hvilket kan ses i sammenhæng med et øget fokus på affaldssortering i husholdningerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, ., Plastaffald også fra industri og handelssektoren, I 2017 blev der i alt indsamlet 103.000 ton plastaffald til genanvendelse fra husholdninger og erhverv. Industrien stod for 26 pct. af plastaffaldet, omkring halvdelen stammede fra plast- og gummiindustrien. 10 pct. kom fra handel. Danske virksomheder udsorterede tilsammen 48.000 ton plastaffald til genanvendelse i 2017., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, ., Stigende eksport af plastaffald, Fra 2016 til 2017 steg eksporten af plastaffald til genanvendelse med 12 pct. I 2017 eksporterede vi 52.000 ton plastaffald, hvilket omtrent svarer til 50 pct. af den totale mængde plastaffald indsamlet til genanvendelse. Plastaffaldet står for ca. 2 pct. af den samlede affaldseksport, som i 2017 lå på 2,2 mio. ton. Størstedelen af affaldseksporten var jern- og metalaffald, som var 1,2 mio. ton i 2017., Lille stigning i samlede affaldsmængder, I 2017 skabte vi i Danmark i alt 11,7 mio. ton affald fra erhverv og husholdninger, hvilket er lidt mere end i 2016. Af alt produceret affald blev 68 pct. indsamlet til genanvendelse og 29 pct. til forbrænding, mens 3 pct. blev deponeret. Lidt mere affald blev i 2017 indsamlet til forbrænding, mens lidt mindre blev indsamlet til genanvendelse og deponering, end i 2016. Affald indsamlet til genanvendelse bruges som indikator for FN's , verdensmål 12.5 om reducerede affaldsmængder, ., Danmark forbrænder mere affald end gennemsnittet i EU, Danmark brænder en større del af affaldet end EU-gennemsnittet. Samtidigt sender vi en meget mindre del til deponering. Det samme gælder i de andre skandinaviske lande, fx i Sverige. I lande som Spanien og Ungarn deponeres en større del af affaldet, mens forbrænding står for en mindre del af affaldsbehandlingen. Genanvendelsesgraden varierer mellem EU-landene, hvor fx Nederlandene har en høj genanvendelsesprocent. I gennemsnit i EU indsamles 57 pct. af affaldet til genanvendelse, mens 17 pct. går til forbrænding og 26 pct. til deponering. Den europæiske opgørelse tager udgangspunkt i såkaldt totalaffald. Totalaffald omfatter ikke byggeaffald og andet stort mineralsk affald fra fx minedrift, af hensyn til sammenligneligheden mellem landene. Andelene for de forskellige behandlingsformer for Danmark kan derfor ikke genfindes i , Affaldsregnskabet, . Efter Eurostats opgørelsesmetode var den danske genanvendelsesgrad 61 pct. i 2016, forskellen til , Affaldsregnskabets, tal (69 pct. i 2016) afspejler at bygge- og anlægsaffald i meget høj grad genanvendes. , Kilde: Eurostat, , Management of waste excluding major mineral waste, ., Affaldsregnskab 2016 og 2017, 23. oktober 2019 - Nr. 390, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. september 2020, Alle udgivelser i serien: Affaldsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32407

NYT: Firmaernes salg i august er forsat på et højt niveau

Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 371,3 mia. kr. , august 2021, 1,2 % , juli 2021 - august 2021, Se tabel, 13. oktober 2021, Firmaernes samlede salg ekskl. energi, steg 1,2 pct. fra juli til august. Udviklingen var båret af et stigende salg inden for brancherne transport på 3,0 pct., industri på 0,7 pct. samt bygge og anlæg på 4,0 pct. Det , indenlandske salg ekskl. energi, steg med 1,8 pct. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. I denne offentliggørelse ses nærmere på branchen teater, musik og kunst, der forsat er under niveauet før COVID-19-pandemien., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Salget stadig lavt i brancherne inden for teater, musik og kunst, Tallene for første halvår 2021 viste, at salget inden for brancherne teater, musik og kunst fortsat er lavere end i 2020 og dermed endnu ikke har nået tilbage på niveauet før COVID-19. Samlet har der været et fald på 48 pct. eller 1,1 mia. kr., når første halvår af 2021 sammenlignes med første halvår af 2019. Ved samme sammenligning ses, at teater- og koncertvirksomhed har lidt et fald på 49 pct. Omvendt ses, at salget inden for kunstnerisk skaben steg med 15 pct. Kunstnerisk skaben omfatter selvstændigt udøvende kunstnere, hvis værker kan ses eller høres, men som ikke fremføres af kunstneren selv, fx billedkunst, design, musik, koreografi og skrivevirksomhed mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks44, Stor stigning i de faktiske tal i august, Det ikke-sæsonkorrigerede salg viste, at , firmaernes samlede salg ekskl. energi, steg 15,5 pct., når august 2021 sammenlignes med august 2020. Stigningen er båret af stigninger inden for brancherne i transport og industri, der havde stigninger på hhv. 52,8 og 14,5 pct., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., revideres løbende. Det sæsonkorrigerede salg for juli var 366,8 mia. kr. i den seneste offentliggørelse i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:332, og, revideres i denne offentliggørelse , op til 366,9 mia. kr. , Firmaernes salg ekskl. energi mv., , Sæsonkorrigeret, , Ikke-sæsonkorrigeret, , 2019, 2020, 2021, , 2019, 2020, 2021, , mia. kr., Januar, 330,5, 353,9, 333,7, , 316,9, 341,4, 309,2, Februar, 332,3, 336,9, 341,8, , 295,3, 304,8, 304,0, Marts, 325,4, 337,6, 376,5, , 326,8, 343,9, 389,1, April , 336,9, 310,2, 368,1, , 330,9, 305,0, 357,7, Maj, 332,0, 307,2, 367,6, , 334,1, 297,0, 356,2, Juni, 330,3, 325,6, 373,5, , 332,4, 338,5, 402,5, Juli, 338,1, 331,0, 366,9, , 323,5, 318,2, 348,2, August, 334,3, 327,9, 371,3, , 325,4, 310,6, 358,7, September, 337,7, 335,5, ., , 342,5, 346,0, ., Oktober, 352,8, 339,9, ., , 372,0, 354,7, ., November, 342,8, 340,4, ., , 351,8, 348,5, ., December, 335,9, 343,2, ., , 371,0, 389,5, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper, , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret, , Juli, 2021, , Aug., 2021, , Æn-, dring, , Mar.2021, -maj , 2021, Juni2021 , - aug. , 2021, Æn-, dring, , Aug., 2020, , Aug., 2021, , Æn-, dring, , , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 366,9, 371,3, 1,2, 1, 112,1, 1, 111,7, -0,0, 310,6, 358,7, 15,5, I alt inkl. energi mv., 433,5, 451,9, 4,2, 1, 259,3, 1, 316,3, 4,5, 351,8, 429,7, 22,2, Heraf:, , , , , , , , , , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 9,4, 8,7, -7,3, 30,0, 29,1, -3,2, 9,6, 8,5, -11,5, Industri, 71,7, 72,2, 0,7, 228,8, 218,9, -4,3, 61,3, 70,2, 14,5, Bygge og anlæg, 26,5, 27,5, 4,0, 83,2, 81,5, -2,0, 23,9, 27,2, 13,5, Handel, 135,7, 135,1, -0,4, 418,6, 407,2, -2,7, 121,8, 134,2, 10,2, Handel med biler og, , , , , , , , , , Motorcykler, 16,2, 16,1, -0,8, 48,5, 47,9, -1,1, 13,8, 14,9, 8,0, Engroshandel, 86,0, 85,6, -0,5, 265,8, 258,0, -2,9, 76,0, 85,1, 12,0, Detailhandel, 33,5, 33,5, -0,1, 104,3, 101,3, -2,9, 32,0, 34,2, 6,9, Transport, 46,5, 47,9, 3,0, 121,2, 138,8, 14,5, 31,3, 47,9, 52,8, Hoteller og restauranter, 5,2, 5,1, -3,0, 10,5, 15,0, 42,6, 5,2, 5,7, 8,4, Information og kommunikation, 16,6, 17,2, 3,4, 50,7, 51,2, 1,1, 13,6, 15,3, 12,3, Finansiering og forsikring, 7,8, 8,5, 8,8, 22,9, 24,5, 7,0, 5,7, 7,1, 24,7, Ejendomshandel og udlejning, 6,5, 7,2, 10,2, 21,8, 20,2, -7,3, 3,9, 4,9, 25,4, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 371,3 mia. kr. , august 2021, 1,2 % , juli 2021 - august 2021, Se tabel, Firmaernes køb og salg august 2021, 13. oktober 2021 - Nr. 371, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. november 2021, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32919

NYT: Skatterne steg mere end indkomsterne

1. december 2016, Indkomstskatteprovenuet steg i 2015 med 4,7 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 3,1 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. den økonomiske udvikling i 2015 med en vækst opgjort i løbende priser på 2,5 pct. og stigende beskæftigelse. Det forøgede indkomstskatteprovenu skal derudover ses i lyset af skattereformen fra 2009, der i 2015 medførte en fortsat nedsættelse af udskrivningsprocenten for sundhedsbidraget, som blev mere end modsvaret af en forøgelse af udskrivningsprocenten for bundskatten. De skattepligtige indkomster var 1.087,1 mia. kr., og indkomstskatterne udgjorde 370,3 mia. kr., Bundskatten steg 22 pct., Stigningen i indkomstskatterne skyldtes en stigning i bundskatten på 15,0 mia. kr. svarende til 21,8 pct. og et fald i sundhedsbidraget på 7,5 mia. kr. svarende til 17,3 pct. Desuden steg kommuneskatten med 7,0 mia. kr. svarende til 3,3 pct., og andre indkomstskatter steg tilsammen 2,2 mia. kr. svarende til 8,3 pct. Herudover steg aktieskatten i 2015 med 6,3 mia. kr. svarende til 44,7 pct., og ejendomsværdiskatten steg med 0,2 mia. kr. svarende til 1,5 pct., Ændringer som følge af skattereformen, Skattereformen, som blev vedtaget i 2009 til indfasning over ti år fra 2010-2019, betød i 2015 bl.a., at udskrivningsprocenten for bundskatten blev sat op fra 6,83 pct. til 8,08 pct., og udskrivningsprocenten for sundhedsbidraget nedsat fra 5 pct. til 4 pct. Endvidere steg beregningsprocenten for beskæftigelsesfradraget fra 7,65 pct. til 8,05 pct., og maksimumsbeløbet blev hævet til 26.800 kr., Som følge af genopretningspakken fra juni 2010 blev suspensionen af reguleringen af beløbsgrænser i henhold til personskattelovens § 20 videreført i perioden 2010-2013. Dette havde betydning for bl.a. reguleringen af personfradraget og grænsen for, hvornår man skulle betale topskat. I 2014 blev reguleringen af beløbsgrænserne genoptaget. Det betød bl.a., at personfradraget i 2015 blev hævet til 43.400 kr. og grænsen for betaling af topskat blev hævet til 459.200 kr., Indkomster og fradrag, , 2014, 2015*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 207,2, 1, 246,6, 3,3, 2. Kapitalindkomst, -45,2, -44,5, 1,5, 3. Ligningsmæssige fradrag, 108,2, 115,1, 6,4, 4. Overført underskud, 1,0, 0,1, -90,0, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 054,8, 1, 087,1, 3,1, 6. Aktieindkomst, 35,2, 53,7, 52,6, * Foreløbige tal., Beskatningen ved slutligningen, , 2014, 2015*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 401,4, 424,0, 5,6, A-skat, 353,9, 368,7, 4,2, B-skat, 22,1, 23,2, 5,0, Aktieskat, 2,2, 4,6, 109,1, Frivillige indbetalinger, 16,5, 22,2, 34,5, § 55 udbetalinger, -0,3, -0,2, 33,3, Godtgørelse vedr. grøn check, 5,5, 4,2, -23,6, Godtgørelse vedr. seniornedslag, 1,4, 1,4, 0,0, 2. Overført restskat, 1, 3,7, 3,8, 2,7, 3. Hævede opsparede overskud, 2,2, 2,0, -9,1, 4. Slutskatter, 381,1, 404,3, 6,1, Indkomstskatter, 353,6, 370,3, 4,7, Bundskat, 68,9, 83,9, 21,8, Topskat, 15,1, 16,5, 9,3, Udligningsskat, 0,3, 0,3, 0,0, Sundhedsbidrag, 43,3, 35,8, -17,3, Skat for begrænset skattepligt, 2,0, 2,3, 15,0, Kirkeskat, 6,0, 6,1, 1,7, Kommuneskat, 214,8, 221,8, 3,3, Virksomhedsskat, 3,3, 3,6, 9,1, Forskerskat, 1,2, 1,3, 8,3, Godtgørelse vedr. seniornedslag, -1,4, -1,4, 0,0, Aktieskat, 14,1, 20,4, 44,7, Ejendomsværdiskat, 13,4, 13,6, 1,5, 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 77,1, 79,4, 3,0, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 18,7, 17,9, -4,3, , 1.000 personer, , Antal personer under ligning, 5, 104, 5, 139, 0,7, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 18.300 kr. i 2012 og 2013 opkrævedes sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., Indkomstskat for personer 2015, 1. december 2016 - Nr. 505, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. december 2017, Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23082

NYT: Udlånet af trykte bøger falder støt

3. juli 2015, Folkebibliotekernes udlån af trykte bøger var 3 pct. lavere i 2014 end året før. Der blev udlånt 27,6 mio. bøger i 2014, hvilket er godt 1 mio. bøger færre end året før. Dermed fortsætter udviklingen gennem de senere år med en årlig nedgang på 2-3 pct. i udlånet af trykte bøger., Stigning i udlån af e-bøger, Udviklingen i folkebibliotekernes udlån af trykte bøger skal ses i lyset af et betydeligt og stigende udlån af elektroniske materialer. I 2014 var udlånet af e-bøger 1,6 mio. Tallet kan ikke umiddelbart sammenlignes med tallene for 2013 og tidligere, da der er en ændring i indsamlingsmetode og materialekategorier fra og med 2014. Tallet indikerer dog, at niveauet i udlånet af e-bøger er højere end året før., Størst fald i udlån af trykte bøger i region Sjælland, Der er kun mindre regionale forskelle i bogudlånets udvikling. Det største fald i udlånet af bøger er sket i Region Sjælland, hvor udlånet af trykte bøger var 3,9 mio. i 2014. Det svarer til 85 pct. af udlånet i 2010. Faldet var mindst i Region Hovedstaden, hvor udlånet af trykte bøger var 9,3 mio. bøger, hvilket svarer til 91 pct. af udlånet i 2010. I de tre jyske regioner har bogudlånet udviklet sig stort set ens, idet bogudlånet i de tre regioner i 2014 udgjorde mellem 88 pct. og 89 pct. af udlånet i 2010., Størst fald i udlån af musik, Med et fald på 3 pct. er trykte bøger den materialekategori, der havde den mindste årlige ændring i udlån. Størst fald i udlånet var der for musik (primært cd'ere), hvor der med 2 mio. udlån blev udlånt næsten en fjerdedel mindre musik i 2014 end året før. Musikudlånet er faldet til under halvdelen af niveauet i 2010, hvor der var 5 mio. udlån. Udlånet af multimedieoptagelser faldt med 21 pct., mens lydbøger og film faldt med hhv. 10 pct. og 9 pct., Fortsat mange besøg på bibliotekerne, Selv om bibliotekernes udlån i stigende grad foregår elektronisk, holder det ikke danskerne væk fra bibliotekerne. Der var knap 36 mio. besøgende på folkebibliotekerne sidste år, hvilket er på niveau med året før. Der blev afholdt 18.600 arrangementer og 2.800 udstillinger. Derudover blev der gennemført 9.100 undervisningstimer for bibliotekernes brugere., Der skal tages forbehold for, at der gennem de senere år har været enkelte folkebiblioteker, som har oplyst, at biblioteket deler lokaler med eksempelvis kommunens borgerservice. De indberettede besøgstal for disse biblioteker omfatter også besøgende til borgerservice., En femtedel af danskerne kommer aldrig på folkebiblioteket, I kulturvaneundersøgelsen 2012 svarede danskerne, at 1 pct. kommer på folkebiblioteket dagligt, 5 pct. kommer ugentligt, 71 pct. kommer månedligt eller sjældnere, mens 22 pct. aldrig kommer på biblioteket. Blandt dem der svarede, at de aldrig kommer på biblioteket, svarede halvdelen, at de ikke kommer, fordi det ikke interesserer dem. Lidt mindre end en fjerdedel kommer ikke, fordi de ikke har tid, 7 pct. svarede, at der er for langt til biblioteket, 6 pct. svarede, at de foretrækker at bruge bibliotekets tilbud via nettet og 5 pct. svarede, at de ikke ved, hvilke aktiviteter der er på biblioteket., Flere besøg på forskningsbibliotekerne, Forskningsbibliotekerne havde 5,2 mio. besøgende i 2014, og det er 13 pct. flere end året før. Dermed fortsætter udviklingen i antal besøgende på forskningsbibliotekerne gennem de senere år., Aktiviteter på forskningsbibliotekerne, , 2011, 2012, 2013, 2014, Hovedbibliotek åbningstid (timer pr. uge), 1, 326, 1, 411, 1, 438, 1, 525, Filialers åbningstid (timer pr. uge), 1, 452, 2, 300, 3, 102, 3, 102, Besøg (tusinde), 4, 078, 4, 570, 4, 638, 5, 224, Udstillinger, 119, 188, 149, 184, Arrangementer, 248, 231, 353, 319, Undervisning (timer), 8, 307, 8, 974, 10, 328, 10, 706, Personale (årsværk), 1, 351, 1, 310, 1, 331, 1, 269, I samme periode hvor antallet af besøgende er steget, er antallet af årsværk faldet et par pct. hvert år. I 2014 var antallet af årsværk således 1.269 svarende til 5 pct. færre end i 2013. En del af forklaringen på faldet er, at der har fundet sammenlægninger sted mellem en række forskningsbiblioteker i de senere år. Det er også en del af baggrunden for væksten i åbningstiden. Der blev afholdt 319 arrangementer, 184 udstillinger og knap 11.000 undervisningstimer for biblioteksbrugere., Biblioteker 2014, 3. juli 2015 - Nr. 345, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. juli 2016, Alle udgivelser i serien: Biblioteker, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Statistikken bygger på spørgeskemaer udsendt til alle folkebiblioteker, filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer samt supplerende informationer fra Slots- og Kulturstyrelsen. Formålet med folkebiblioteksstatistikken er at belyse bibliotekernes aktiviteter (de pædagogiske læringscentres). , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19538

NYT: Firmaernes salg steg svagt i september

9. november 2016, Med en lille stigning i firmaernes , samlede salg, fra august til september på 0,8 pct. og en stigning i det , indenlandske salg, på 2,0 pct. var firmaernes salg i september lidt større end i august. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage., Udviklingen i udvalgte erhverv, Den overordnede stabile situation skyldes ændringer inden for brancherne. Således steg , bygge og anlæg, og , ejendomshandel og udlejning, begge med 5,3 pct., mens , finansiering og forsikring, faldt 2,0 pct., Årlig udvikling i faktiske tal, Fra september 2015 til september 2016 steg salget inden for erhvervsgruppen , handel med biler og motorcykler, med 10,7 pct. Den største årlige ændring fandt sted i branchen , ejendomshandel og udlejning, , hvor salget faldt med 17,4 pct. Dette fald skal ses i lyset af, at der i september 2015 var en usædvanlig høj aktivitet, som har normaliseret sig i september 2016., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., revideres løbende. Det betyder, at salget for august 2016 er ændret fra 291,0 mia. kr. i sidste offentliggørelse til 294,7 mia. kr. Det er en stigning på 3,7 mia. kr. Dette skyldes, at statistikken over firmaernes køb og salg revideres i takt med, at firmaerne indberetter deres moms til SKAT, hvorved estimater erstattes af aktuelle indberetninger., Firmaernes salg ekskl. energi mv., , Sæsonkorrigeret, , Faktisk, , 2014, 2015, 2016, , 2014, 2015, 2016, , mia. kr., Januar, 278,0, 284,1, 291,0, , 266,2, 267,9, 267,5, Februar, 280,0, 283,6, 293,7, , 251,2, 255,1, 267,1, Marts, 279,6, 296,8, 279,1, , 281,1, 301,8, 287,0, April , 280,3, 289,9, 293,4, , 280,3, 290,8, 292,2, Maj, 281,5, 290,2, 295,5, , 278,5, 279,7, 289,0, Juni, 276,8, 295,2, 298,0, , 288,0, 313,3, 316,8, Juli, 282,1, 290,7, 292,5, , 269,6, 278,4, 269,6, August, 282,4, 293,1, 294,7, , 270,0, 280,3, 292,7, September, 285,6, 291,4, 297,1, , 297,9, 302,3, 310,2, Oktober, 287,0, 289,0, ., , 304,2, 301,7, ., November, 288,1, 292,4, ., , 285,9, 295,4, ., December, 283,6, 294,0, ., , 315,4, 327,4, ., Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper, , Sæsonkorrigeret, , Ikke sæsonkorrigeret, , Aug. , 2016, Sept. , 2016, Æn-, dring, , Apr. 2016, - juni 2016, Juli 2016, - sept. 2016, Æn-, dring, , Sept., 2015, Sept., 2016, Æn-, dring, , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 294,7, 297,1, 0,8, 886,8, 884,4, -0,3, 302,3, 310,2, 2,6, I alt inkl. energi mv., 325,0, 327,3, 0,7, , 975,8, 974,6, -0,1, 330,0, 337,5, 2,3, Heraf:, , , , , , , , , , , , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 8,6, 8,5, -1,8, 25,9, 25,6, -1,4, 8,6, 9,2, 7,9, Industri, 64,2, 64,1, -0,1, 189,3, 191,7, 1,3, 67,9, 70,2, 3,4, Bygge og anlæg, 19,8, 20,9, 5,3, 62,6, 61,4, -2,0, 22,0, 23,9, 8,7, Handel, 108,4, 108,7, 0,2, 331,0, 325,1, -1,8, 109,8, 112,4, 2,4, Handel med biler og motorcykler, 11,6, 12,0, 3,1, 35,9, 35,2, -1,9, 11,1, 12,3, 10,7, Engroshandel, 69,6, 69,0, -0,8, 212,4, 207,3, -2,4, 72,8, 73,4, 0,9, Detailhandel, 27,2, 27,7, 1,8, 82,7, 82,7, -0,1, 25,9, 26,7, 3,1, Transport, 31,4, 31,9, 1,8, 90,7, 94,9, 4,5, 33,9, 32,4, -4,5, Hoteller og restauranter, 4,6, 4,8, 3,2, 14,4, 14,2, -2,0, 5,0, 5,3, 5,0, Information og kommunikation, 14,7, 14,7, -0,1, 43,0, 43,2, 0,5, 14,0, 15,3, 8,9, Finansiering og forsikring, 5,3, 5,2, -2,0, 16,5, 16,1, -2,5, 5,0, 5,0, 1,7, Ejendomshandel og udlejning, 5,0, 5,3, 5,3, 15,7, 15,6, -0,5, 4,1, 3,4, -17,4, Anm.: Visse brancher er kun delvis momspligtige, så statistikken viser ikke alt salg., , Firmaernes køb og salg september 2016, 9. november 2016 - Nr. 473, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. december 2016, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21808

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation