Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3111 - 3120 af 4176

NYT: Stigning i firmaernes salg i december

12. februar 2016, De foreløbige tal for firmaernes samlede salg var 0,4 pct. højere i december end i november, mens det indenlandske salg var 0,1 pct. højere. Salget er opgjort eksklusive energi mv. og korrigeret for normale sæsonudsving. Stigningen i det samlede salg kommer efter en stigning på 0,7 pct. fra oktober til november, mens den næsten uændrede omsætning i det indenlandske salg følger efter en stigning på 1,2 pct. fra oktober til november. I fjerde kvartal er det samlede salg faldet med 1,5 pct. i forhold til tredje kvartal, mens det indenlandske salg er faldet med 2,9 pct. For en række brancher er de foreløbige oplysninger formentlig undervurderet. De indkomne data udviser samme mønster som i fjerde kvartal 2014, hvor totaltallene efterfølgende blev revideret op med 8-13 mia. kr. pr. måned., Udviklingen i udvalgte erhverv, Industri, har haft en stigning i salget på 2,1 pct. fra november til december, efter et fald på 1,2 pct. fra oktober til november. I fjerde kvartal er salget inden for industri faldet med 0,3 pct. i forhold til tredje kvartal. , Handel, har haft et fald i salget på 0,9 pct. fra november til december, mens der var en stigning på 1,5 pct. fra oktober til november. I fjerde kvartal er handel uændret i forhold til tredje kvartal., Bygge og anlæg, har haft en stigning i salget på 0,9 pct. fra november til december efter et fald på 2,4 pct. fra oktober til november. I fjerde kvartal er salget faldet med 5,2 pct. i forhold til tredje kvartal., Udviklingen i faktiske tal, I faktiske tal er salg i alt eksklusive energi mv. i december 0,5 pct. højere end i december sidste år. , Detailhandel, er faldet med 5,4 pct. og , industri, er steget med 3,8 pct., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt eksklusive energi faldt i sæsonkorrigerede tal med 2,2 pct. fra september til oktober og steg med 0,7 pct. fra oktober til november. Faldet fra september til oktober er justeret ned fra minus 0,5 pct. til minus 2,2 pct., stigningen fra november til december er justeret op fra 0,5 pct. til 0,7 pct. i forhold til den seneste offentliggørelse. Data kan være påvirket af reguleringer for hele året, der er registreret i årets sidste måneder., Firmaernes salg ekskl. energi mv., , Sæsonkorrigeret, , Faktisk, , 2013, 2014, 2015, , 2013, 2014, 2015, , mia. kr., Januar, 277,4, 278,0, 285,0, , 265,2, 266,2, 266,6, Februar, 273,3, 283,0, 286,6, , 241,7, 251,2, 254,4, Marts, 265,5, 281,1, 295,1, , 264,9, 281,1, 301,1, April , 279,3, 278,7, 286,7, , 281,2, 280,3, 289,6, Maj, 277,1, 283,2, 290,0, , 278,4, 278,5, 278,5, Juni, 279,6, 275,9, 292,8, , 284,4, 288,1, 312,3, Juli, 278,0, 279,6, 287,5, , 266,8, 269,5, 277,1, August, 280,7, 281,9, 289,7, , 274,6, 270,0, 278,4, September, 275,7, 285,0, 288,6, , 283,5, 297,9, 300,6, Oktober, 280,1, 286,3, 282,3, , 297,8, 304,3, 292,6, November, 279,1, 291,1, 284,4, , 280,5, 286,1, 285,5, December, 280,0, 283,9, 285,7, , 303,9, 315,3, 317,0, Firmaernes salg i erhvervshovedgrupper, , Sæsonkorrigeret, , Ikke sæsonkorrigeret, , Nov. , 2015, Dec. , 2015, Æn-, dring, , Juli 2015, - sept. 2015, Okt. 2015, - dec. 2015, Æn-, dring, , Dec. 2014, Dec., 2015, Æn-, dring, , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 284,4, 285,7, 0,4, , 865,8, 852,4, -1,5, , 315,3, 317,0, 0,5, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 7,8, 7,6, -3,4, , 24,5, 23,7, -3,1, , 10,5, 9,3, -11,0, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 95,0, 98,0, 3,2, , 277,7, 284,9, 2,6, , 101,3, 107,7, 6,4, Råstofindvinding, 1,5, 1,3, -15,7, , 4,5, 4,2, -6,2, , 2,6, 1,3, -51,4, Industri, 60,1, 61,4, 2,1, , 182,9, 182,3, -0,3, , 60,3, 62,6, 3,8, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 33,4, 35,4, 6,0, , 90,3, 98,4, 9,0, , 38,3, 43,8, 14,4, Bygge og anlæg, 17,6, 17,8, 0,9, , 56,4, 53,5, -5,2, , 24,0, 22,8, -4,9, Handel og transport mv., 144,8, 144,7, -0,1, , 434,6, 433,0, -0,4, , 151,6, 152,7, 0,7, Handel, 107,7, 106,7, -0,9, , 320,5, 320,4, 0,0, , 116,7, 115,3, -1,2, Handel med biler og motorcykler, 11,4, 11,4, 0,4, , 32,8, 33,8, 3,1, , 10,4, 12,1, 16,0, Engroshandel, 69,3, 69,2, -0,1, , 206,6, 207,3, 0,4, , 74,1, 72,7, -1,8, Detailhandel, 27,0, 26,1, -3,3, , 81,1, 79,3, -2,3, , 32,3, 30,5, -5,4, Transport, 32,6, 33,3, 2,1, , 100,7, 98,7, -2,0, , 30,7, 32,7, 6,8, Hoteller og restauranter, 4,6, 4,7, 3,1, , 13,4, 13,9, 3,8, , 4,2, 4,6, 8,8, Information og kommunikation, 14,0, 13,8, -1,3, , 41,9, 41,1, -1,9, , 18,0, 18,1, 0,6, Finansiering og forsikring, 5,2, 5,2, -0,2, , 15,1, 15,6, 3,2, , 5,7, 6,3, 9,1, Ejendomshandel og udlejning, 4,5, 4,6, 1,8, , 15,8, 13,9, -11,8, , 4,1, 3,7, -11,0, Erhvervsservice, 24,3, 25,0, 2,9, , 77,2, 71,7, -7,1, , 34,5, 35,2, 2,0, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 2,8, 2,5, -11,6, , 7,7, 7,9, 3,3, , 3,1, 2,9, -5,7, Kultur, fritid og anden service, 3,2, 3,2, -1,6, , 9,8, 9,6, -1,3, , 3,5, 3,4, -3,3, I alt inkl. energi mv., 319,3, 322,3, 0,9, , 960,6, 955,0, -0,6, , 356,3, 362,1, 1,6, Anm.: Visse brancher er kun delvis momspligtige, så statistikken viser ikke alt salg., Firmaernes køb og salg december 2015, 12. februar 2016 - Nr. 69, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20505

NYT: Næsten uændret salg i januar

16. marts 2016, De foreløbige tal for firmaernes samlede salg var 0,1 pct. lavere i januar end i december, mens det indenlandske salg var 0,5 pct. højere. Salget er opgjort eksklusive energi mv. og korrigeret for normale sæsonudsving. Det næsten uændrede samlede salg kommer efter en stigning på 0,8 pct. fra november til december, mens stigningen i det indenlandske salg følger efter en stigning på 0,2 pct. fra november til december. I de seneste tre måneder (november 2015 til januar 2016) er det samlede salg steget med 0,9 pct. i forhold til de forudgående tre måneder (august til oktober 2015), mens det indenlandske salg er steget med 1,2 pct. De indkomne data for fjerde kvartal 2015 er i forhold til den seneste udgivelse opjusteret med 8,5-11,0 mia. kr. pr. md., Firmaernes køb og salg steg fra 2014 til 2015, Firmaernes salg for hele året er steget 2,8 pct. fra 2014 til 2015, mens købet er steget med 3,5 pct. , Udviklingen i udvalgte erhverv, Industri, har haft en stigning i salget på 2,1 pct. fra december til januar, efter en stigning på 2,1 pct. fra november til december. I de seneste tre måneder er salget inden for industri steget med 1,0 pct. i forhold til de forudgående tre måneder. , Handel, har haft et fald i salget på 1,1 pct. fra december til januar, efter et fald på 1,0 pct. fra november til december. I de seneste tre måneder er handel steget med 1,1 pct. i forhold til de forudgående tre måneder., Udviklingen i faktiske tal, I faktiske tal er salg i alt eksklusive energi mv. i januar 0,3 pct. højere end i januar sidste år. , Detailhandel, er steget med 1,3 pct. og , industri, er steget med 4,8 pct., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt eksklusive energi steg i sæsonkorrigerede tal med 0,5 pct. fra oktober til november og steg med 0,8 pct. fra november til december. Stigningen fra oktober til november er justeret ned fra 0,7 pct. til 0,5 pct. Stigningen fra november til december er justeret op fra 0,4 pct. til 0,8 pct. i forhold til den seneste offentliggørelse., Firmaernes salg i erhvervshovedgrupper, , Sæsonkorrigeret, , Ikke sæsonkorrigeret, , Dec. , 2015, Jan. , 2016, Æn-, dring, , Aug 2015, - okt. 2015, Nov. 2015, - jan. 2016, Æn-, dring, , Jan. 2015, Jan., 2016, Æn-, dring, , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 293,8, 293,6, -0,1, , 871,5, 879,0, 0,9, , 266,5, 267,4, 0,3, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 8,8, 9,7, 10,2, , 26,2, 27,4, 4,2, , 7,5, 8,5, 13,6, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 98,4, 93,9, -4,6, , 277,9, 287,0, 3,3, , 84,7, 87,2, 3,0, Råstofindvinding, 1,3, 1,1, -16,1, , 4,2, 3,9, -8,5, , 1,7, 1,1, -37,0, Industri, 62,2, 63,5, 2,1, , 184,7, 186,6, 1,0, , 53,7, 56,3, 4,8, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 34,9, 29,3, -15,9, , 88,9, 96,6, 8,6, , 29,3, 29,9, 1,9, Bygge og anlæg, 19,7, 20,9, 6,2, , 58,4, 59,9, 2,5, , 13,6, 15,7, 15,3, Handel og transport mv., 146,1, 144,4, -1,2, , 434,1, 436,7, 0,6, , 134,5, 128,5, -4,4, Handel, 108,2, 106,9, -1,1, , 320,8, 324,4, 1,1, , 99,8, 95,4, -4,4, Handel med biler og motorcykler, 11,5, 11,2, -2,4, , 33,1, 34,1, 3,1, , 9,2, 9,4, 2,8, Engroshandel, 69,6, 68,1, -2,3, , 206,6, 207,5, 0,4, , 65,4, 60,4, -7,6, Detailhandel, 27,0, 27,7, 2,3, , 81,0, 82,7, 2,1, , 25,3, 25,6, 1,3, Transport, 33,2, 32,7, -1,3, , 99,7, 98,3, -1,3, , 31,0, 29,1, -5,9, Hoteller og restauranter, 4,7, 4,7, -0,5, , 13,7, 14,0, 2,4, , 3,7, 3,9, 6,8, Information og kommunikation, 14,5, 13,7, -5,4, , 42,7, 42,6, -0,1, , 14,5, 14,3, -1,6, Finansiering og forsikring, 5,3, 5,2, -1,5, , 15,4, 15,9, 3,4, , 5,6, 6,0, 6,3, Ejendomshandel og udlejning, 4,9, 5,2, 5,8, , 16,6, 15,0, -9,5, , 8,3, 8,9, 8,0, Erhvervsservice, 26,4, 25,2, -4,3, , 75,4, 77,0, 2,1, , 22,3, 22,8, 2,4, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 2,6, 2,6, -0,2, , 8,1, 8,1, -0,1, , 3,3, 3,4, 1,1, Kultur, fritid og anden service, 3,4, 3,1, -7,0, , 9,9, 9,8, -0,1, , 3,2, 3,0, -6,8, I alt inkl. energi mv., 330,0, 324,0, -1,8, , 964,6, 979,4, 1,5, , 297,5, 298,3, 0,3, Anm.: Visse brancher er kun delvis momspligtige, så statistikken viser ikke alt salg., Firmaernes køb og salg januar 2016, 16. marts 2016 - Nr. 125, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. april 2016, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20506

NYT: Arbejdsomkostningerne steg mest i USA

22. december 2014, Mens arbejdsomkostningerne pr. time steg 1,5 pct. i den private sektor i Danmark i tredje kvartal 2014 i forhold til samme kvartal året før, var stigningen på 2,3 pct. i USA. I de 28 EU-medlemslande tilsammen var stigningen ligesom i Danmark på 1,5 pct. For euroområdet alene var stigningen på 1,2 pct. i forhold til tredje kvartal 2013. Fra årets andet kvartal til tredje kvartal er stigningen på årsbasis øget med 0,1 procentpoint i Danmark. Både i de 18 euro-lande og i de 28 EU-medlemslande samlet var årsstigningen i tredje kvartal derimod aftaget - med hhv. 0,4 pct. i euroområdet og 0,1 procentpoint i EU - i forhold til det foregående kvartal. I USA var stigningen på årsbasis øget med 0,3 procentpoint i samme periode., Rumænien og Slovakiet har de højeste stigninger, Rumænien og Slovakiet havde i årets tredje kvartal den højeste årlige vækst i arbejdsomkostningerne pr. time på i begge tilfælde 6,2 pct. efterfulgt af Letland, der havde en vækst på 5,8 pct. Også i Estland var stigningen i arbejdsomkostningerne i tredje kvartal fortsat relativt høj med 5,5 pct. i perioden. I Grækenland, der igennem de seneste fire år har oplevet permanente fald i arbejdsomkostningerne, steg arbejdsomkostningerne i årets tredje kvartal med 2,2 pct. i forhold til samme kvartal 2013., Cypern har stadig det største fald, Tre lande havde i tredje kvartal negativ vækst, altså et decideret fald i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis. I Cypern aftog arbejdsomkostningerne fortsat mest med 1,9 pct. efterfulgt af Portugal, hvor arbejdsomkostningerne lå 1,6 pct. under niveauet for tredje kvartal 2013. I Spanien aftog arbejdsomkostningerne pr. time en smule i forhold til tredje kvartal 2013, nemlig med 0,1 pct., Dansk udvikling stadig langt under den svenske, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, som Danmark har den største samhandel med. I tredje kvartal var væksten i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis 2,9 pct. i Sverige og 2,1 pct. i Tyskland. Begge lande havde dermed en noget højere stigning end Danmark. I Storbritannien var den årlige stigning i arbejdsomkostningerne i årets tredje kvartal 1,6 pct. og dermed 0,1 procentpoint over stigningen i Danmark., Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., som kan give udsving i udviklingen., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og USA, , 2013, 2014, , 2. kvt., 3. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , pct., EU, 1,1, 0,9, 1,6, 1,5, Euro-området, 1,0, 0,8, 1,6, 1,2, Belgien, 2,0, 1,9, 1,0, 0,8, Bulgarien, 8,6, 7,4, 3,2, 2,6, Cypern, -3,8, -5,1, -1,9, -1,9, Danmark, 1,8, 1,2, 1,4, 1,5, Estland, 9,4, 7,3, 7,0, 5,5, Finland, 1,7, 1,3, 3,0, 0,6, Frankrig, 0,4, 0,4, 1,0, 0,6, Grækenland, -7,8, -3,5, -3,5, 2,2, Irland, 0,3, -0,1, 1,0, 0,1, Italien, 2,2, 1,5, 1,1, 1,1, Kroatien, 0,8, 1,8, 0,2, .., Letland, 3,9, 4,9, 6,3, 5,8, Litauen, 7,3, 7,9, 5,3, 3,6, Luxemburg, 3,2, 2,4, 4,3, 3,0, Malta, 1,8, 1,6, 2,1, 1,5, Nederlandene, 3,0, 3,2, 0,5, 1,5, Polen, 1,9, 2,8, 5,1, 3,7, Portugal, 4,7, -1,5, -1,7, -1,6, Rumænien, 3,9, 3,4, 6,0, 6,2, Slovakiet, 3,6, 1,9, 5,8, 6,2, Slovenien, -5,7, 0,7, 3,0, 2,5, Spanien, 0,2, 1,1, 1,1, -0,1, Storbritannien, 1,1, 0,6, 0,5, 1,6, Sverige, 1,8, 1,7, 3,0, 2,9, Tjekkiet, 1,9, 0,0, 1,6, 1,6, Tyskland, 0,7, 0,1, 2,2, 2,1, Ungarn, 2,2, 2,4, 3,8, 3,0, Østrig, 1,7, 4,2, 4,3, 2,2, USA, 1,9, 1,9, 2,0, 2,3, Arbejdsomkostninger i EU og USA 3. kvt. 2014, 22. december 2014 - Nr. 662, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. marts 2015, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18410

NYT: Færre beskæftigede med litteratur og bøger

31. oktober 2014, Beskæftigelsen inden for kulturerhvervet , litteratur og bøger, faldt fra 2011 til 2012 med 5,5 pct. til 4.564 ansatte. Beskæftigelsen faldt også indenfor , musik, med 5,2 pct. og på , biblioteker, med 3,8 pct. Derimod steg beskæftigelsen på , museer, med 3,6 pct. til 4.356 stillinger omregnet til fuld tid i 2012. , Idræt, , som er det største kulturerhverv målt på beskæftigelse, steg med 1,1 pct. i perioden. Med et fald på 0,8 pct. er den samlede beskæftigelse i alle kulturerhverv stort set uændret fra 2011 til 2012., Faldende beskæftigelse inden for kulturerhvervene siden 2008, Den samlede beskæftigelse inden for kulturerhvervene er faldet hvert år siden 2008, svarende til et samlet fald på 8 pct. i perioden. Beskæftigelsen er steget siden 2008 i , idræt, , , museer, og , scenekunst, , og fra 2011 til 2012 er også beskæftigelsen inden for , radio og tv, steget en smule. , Fuldtidsbeskæftigelse indenfor kulturerhverv, , 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, , antal årsværk, Alle kulturerhverv, 92, 869, 89, 077, 86, 350, 86, 135, 85, 443, Idræt, 17, 191, 17, 610, 17, 615, 17, 718, 17, 912, Radio og tv, 9, 949, 9, 887, 9, 676, 9, 483, 9, 526, Dagblade og tidsskrifter, 10, 806, 10, 109, 9, 618, 9, 396, 9, 294, Reklame, 10, 235, 9, 229, 7, 992, 7, 939, 7, 842, Biblioteker, 5, 763, 5, 805, 5, 654, 5, 544, 5, 334, Arkitektur, 6, 501, 5, 366, 5, 051, 5, 176, 5, 162, Litteratur og bøger, 5, 726, 5, 120, 4, 893, 4, 832, 4, 564, Musik, 5, 306, 4, 749, 4, 773, 4, 736, 4, 491, Museer, 3, 956, 4, 005, 4, 032, 4, 205, 4, 356, Scenekunst, 2, 812, 3, 349, 3, 391, 3, 348, 3, 384, Øvrige kulturerhverv, 14, 624, 13, 848, 13, 655, 13, 758, 13, 578, Flest mænd inden for radio/tv og arkitektur, Inden for , radio og tv, er 65 pct. af de ansatte mænd, og den tilsvarende andel for , arkitektur, er 64 pct. Til gengæld er 72 pct. af de ansatte på , biblioteker, kvinder. For kulturerhvervene samlet udgør mændene 53 pct. og kvinderne 47 pct. af de ansatte., De unge arbejder mest med idræt - ældre på biblioteker og museer, Der er store forskelle på de ansattes aldersfordeling i de enkelte kulturerhverv. Ansatte inden for , idræt, og, film, er overvejende under 30 år, mens der blandt ansatte inden for , biblioteker, og , museer, er en større andel på 45 år eller ældre end i de øvrige kulturerhverv. Flest ansatte inden for , radio og tv, og , reklame, er 30-49 år. , Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2012, 31. oktober 2014 - Nr. 547, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. december 2015, Alle udgivelser i serien: Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Populationen dannes på bagrund af en række sekscifrede brancher, som er defineret som kulturerhverv. Brancherne er opdelt i en række overordnede kulturemner. Der er yderligere foretaget en opdeling af kulturemnerne i kerneaktivitet og støtteaktivitet. Definitionerne tager udgangspunkt i anbefalinger fra ESS-net og er i samarbejde med Kulturministeriet tilpasset til danske behov., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18968

NYT: Offentligt underskud øger nettogæld

24. juni 2016, I første kvartal 2016 var det offentlige underskud på 17,5 mia. kr. Underskuddet er sammen med kursstigninger på statsobligationerne hovedårsagen til, at den offentlige finansielle nettogæld steg med 42,6 mia. kr., så den ultimo marts udgjorde 155,9 mia. kr. Det er det højeste niveau siden 2005. De ekstraordinære skatteindtægter som følge af omlægning af pensionsordninger ophørte ved udgangen af 2015 og forbedrer dermed ikke længere den offentlige saldo. Samlet set har de ekstraordinære indtægter bidraget med 121,1 mia. kr., hvilket i gennemsnit svarer til 10,1 mia. kr. pr. kvartal i perioden 2013-2015., Den offentlige saldo bestemmer den langsigtede udvikling i nettogælden, Den finansielle nettogæld/-formue påvirkes af den offentlige saldo, kurseffekter og andre ændringer. Nedenstående figur illustrerer den akkumulerede effekt af hhv. den offentlige saldo og kurseffekter (inklusive andre ændringer, som er relativt sjældne) fra nettogælden i 2007 blev vendt til en nettoformue - dvs. hvor de offentlige finansielle aktiver lå på samme niveau som de finansielle passiver., Som det fremgår af figuren, bestemmes udviklingen i den finansielle nettogæld/-formue i perioden af de offentlige over- eller underskud (den offentlige saldo). Kurseffekterne har i flere kvartaler stor effekt på den kortsigtede ændring i nettogælden/-formuen, men effekterne heraf udlignes over tid., En længere periode med offentlige underskud fra 2009 til 2013 afspejles i et fald i den akkumulerede offentlige saldo og dermed en reduktion af nettoformuen, som var opbygget i de foregående år. I 2011 blev nettoformuen afløst af en nettogæld, som steg frem til 2013. Fremrykning af skatteindtægterne fra pensionsomlægningerne mindskede kortvarigt nettogælden. Underskud i 2015 og 2016 har siden øget nettogælden, som ved udgangen af første kvartal 2016 lå på det højeste niveau siden 2005., Nøgletal, I første kvartal 2016 svarede det offentlige underskud til 3,6 pct. af BNP. Det skyldes særligt et fald i de offentlige indtægter på 20,3 mia. kr. i forhold til fjerde kvartal 2015. Den finansielle nettogæld steg til 7,7 pct. af BNP som følge af underskuddet samt kursstigninger på statsobligationer, , som udgør hovedparten af de offentlige passiver, ., ØMU-gælden, som er en bruttogældsopgørelse, faldt med 10 mia. kr. i første kvartal, så den udgjorde knap 40 pct. af BNP. Årsagen til, at ØMU-gælden faldt, samtidig med at nettogælden steg, var først og fremmest, at ØMU-gælden opgøres i nominel værdi, dvs. eksklusive kurseffekter, og dermed ikke som nettogælden er påvirket af kursstigninger på statsobligationer., Nøgletal*, , 2015, 2016, , 2015, 2016, , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., , mia. kr., , pct. af BNP, Offentlig saldo, -5,0, -6,5, -2,9, -17,5, , -1,0, -1,3, -0,6, -3,6, Udgifter, 274,1, 272,0, 281,2, 275,5, , 54,5, 55,3, 55,7, 56,9, Indtægter, 269,1, 265,5, 278,3, 258,0, , 53,5, 53,9, 55,1, 53,3, Finansiel nettogæld, 89,6, 112,4, 113,4, 155,9, , 4,5, 5,7, 5,7, 7,7, Finansielle passiver, 1, 087,0, 1, 086,9, 1, 076,3, 1, 074,6, , 54,7, 54,7, 54,2, 53,2, Finansielle aktiver, 997,3, 974,5, 962,9, 918,7, , 50,2, 49,1, 48,5, 45,5, ØMU-gæld , 838,7, 826,6, 801,8, 791,8, , 42,2, 41,6, 40,4, 39,2, Anm.: De anvendte BNP er fra , www.statistikbanken.dk/NKN1, , , www.statistikbanken.dk/NAN1, og Økonomisk Redegørelse - maj 2016. , *Foreløbige tal., Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2016, 24. juni 2016 - Nr. 284, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. september 2016, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26659

NYT: Hver skattepligtig dansker betalte 88.000 kr. i skat

22. september 2020, Den gennemsnitlige slutskat for skattepligtige personer udgjorde 87.618 kr. i 2019. Det er en stigning på 3,4 pct. i forhold til året før. De skattepligtige personer i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm Kommuner betalte med en gennemsnitlig slutskat over 150.000 kr. mest i skat. Vest for Storebælt var Skanderborg, Middelfart og Silkeborg de eneste kommuner, hvor skattebetalingen oversteg 90.000 kr. Slutskat er summen af indkomstskat, aktieskat og ejendomsværdiskat, og en skattepligtig person er en person med indkomst, der i indkomståret har fast bopæl her i landet eller opholder sig her i mere end seks måneder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat4, ., Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne, Indkomstskatteprovenuet steg i 2019 med 4,1 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 2,9 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. den økonomiske udvikling i 2019 med stigende beskæftigelse og en forholdsvis høj økonomisk vækst. Det forøgede indkomstskatteprovenu skal derudover ses i lyset af skattereformen fra 2009, hvor bundskatten over en årrække forøges, mens sundhedsbidraget udfases. De skattepligtige indkomster var 1.210,4 mia. kr., mens indkomstskatterne udgjorde 424,2 mia. kr., Ændringer som følge af skattereformen, Skattereformen fra 2009 blev indfaset fra 2010-2019. Den betød i 2019 bl.a., at bundskatten blev sat op fra 11,13 pct. til 12,13 pct., og sundhedsbidraget ophørte. Endvidere steg beskæftigelsesfradraget fra 9,5 pct. til 10,1 pct. Derudover blev jobfradraget sat op fra 2,50 pct. til 3,75 pct. Desuden steg det ekstra pensionsfradrag fra 20 til 22 pct., for de personer som maksimalt har 15 år til folkepensionsalderen., Indkomster og fradrag, , 2018, 2019*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 366,3, 1, 406,0, 2,9, 2. Kapitalindkomst, -38,7, -32,3, -16,5, 3. Ligningsmæssige fradrag, 151,9, 163,1, 7,4, 4. Overført underskud, 0,7, -0,3, -57,1, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 176,4, 1, 210,4, 2,9, 6. Aktieindkomst, 53,3, 58,0, 8,8, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat2, ., Beskatningen ved slutligningen, , 2018, 2019*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 461,2, 480,0, 4,1, A-skat, 405,3, 421,5, 4,0, B-skat, 20,8, 18,8, -9,6, Aktieskat, 10,8, 12,4, 14,8, Frivillige indbetalinger, 20,7, 24,3, 17,4, § 55 udbetalinger, -0,2, -0,2, 0,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 3,8, 3,1, -18,4, 2. Overført restskat, 1, 3,2, 3,1, -3,1, 3. Hævede opsparede overskud, 2,5, 1,9, -24,0, 4. Slutskatter, 443,7, 462,0, 4,1, Indkomstskatter, 409,1, 424,2, 3,7, Bundskat, 126,9, 143,1, 12,8, Topskat, 17,5, 17,1, -2,3, Sundhedsbidrag, 9,7, •, •, Skat for begrænset skattepligt, 2,5, 2,3, -8,0, Kirkeskat, 6,4, 6,6, 3,1, Kommuneskat, 240,4, 248,3, 3,3, Virksomhedsskat, 3,7, 4,7, 27,0, Forskerskat, 1,8, 1,9, 5,6, Aktieskat, 20,1, 23,2, 15,4, Ejendomsværdiskat, 14,5, 14,7, 1,4, 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 87,9, 89,8, 2,2, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 16,8, 16,8, 0,0, , 1.000 personer, , Antal personer under ligning, 5, 286, 5, 296, 0,2, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 19.200 kr. i 2016 og under 19.600 kr. i 2017 opkræves sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat1, ., Indkomstskat for personer 2019, 22. september 2020 - Nr. 354, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2021, Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32142

NYT: Skatterne steg mere end indkomsterne

1. december 2016, Indkomstskatteprovenuet steg i 2015 med 4,7 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 3,1 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. den økonomiske udvikling i 2015 med en vækst opgjort i løbende priser på 2,5 pct. og stigende beskæftigelse. Det forøgede indkomstskatteprovenu skal derudover ses i lyset af skattereformen fra 2009, der i 2015 medførte en fortsat nedsættelse af udskrivningsprocenten for sundhedsbidraget, som blev mere end modsvaret af en forøgelse af udskrivningsprocenten for bundskatten. De skattepligtige indkomster var 1.087,1 mia. kr., og indkomstskatterne udgjorde 370,3 mia. kr., Bundskatten steg 22 pct., Stigningen i indkomstskatterne skyldtes en stigning i bundskatten på 15,0 mia. kr. svarende til 21,8 pct. og et fald i sundhedsbidraget på 7,5 mia. kr. svarende til 17,3 pct. Desuden steg kommuneskatten med 7,0 mia. kr. svarende til 3,3 pct., og andre indkomstskatter steg tilsammen 2,2 mia. kr. svarende til 8,3 pct. Herudover steg aktieskatten i 2015 med 6,3 mia. kr. svarende til 44,7 pct., og ejendomsværdiskatten steg med 0,2 mia. kr. svarende til 1,5 pct., Ændringer som følge af skattereformen, Skattereformen, som blev vedtaget i 2009 til indfasning over ti år fra 2010-2019, betød i 2015 bl.a., at udskrivningsprocenten for bundskatten blev sat op fra 6,83 pct. til 8,08 pct., og udskrivningsprocenten for sundhedsbidraget nedsat fra 5 pct. til 4 pct. Endvidere steg beregningsprocenten for beskæftigelsesfradraget fra 7,65 pct. til 8,05 pct., og maksimumsbeløbet blev hævet til 26.800 kr., Som følge af genopretningspakken fra juni 2010 blev suspensionen af reguleringen af beløbsgrænser i henhold til personskattelovens § 20 videreført i perioden 2010-2013. Dette havde betydning for bl.a. reguleringen af personfradraget og grænsen for, hvornår man skulle betale topskat. I 2014 blev reguleringen af beløbsgrænserne genoptaget. Det betød bl.a., at personfradraget i 2015 blev hævet til 43.400 kr. og grænsen for betaling af topskat blev hævet til 459.200 kr., Indkomster og fradrag, , 2014, 2015*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 207,2, 1, 246,6, 3,3, 2. Kapitalindkomst, -45,2, -44,5, 1,5, 3. Ligningsmæssige fradrag, 108,2, 115,1, 6,4, 4. Overført underskud, 1,0, 0,1, -90,0, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 054,8, 1, 087,1, 3,1, 6. Aktieindkomst, 35,2, 53,7, 52,6, * Foreløbige tal., Beskatningen ved slutligningen, , 2014, 2015*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 401,4, 424,0, 5,6, A-skat, 353,9, 368,7, 4,2, B-skat, 22,1, 23,2, 5,0, Aktieskat, 2,2, 4,6, 109,1, Frivillige indbetalinger, 16,5, 22,2, 34,5, § 55 udbetalinger, -0,3, -0,2, 33,3, Godtgørelse vedr. grøn check, 5,5, 4,2, -23,6, Godtgørelse vedr. seniornedslag, 1,4, 1,4, 0,0, 2. Overført restskat, 1, 3,7, 3,8, 2,7, 3. Hævede opsparede overskud, 2,2, 2,0, -9,1, 4. Slutskatter, 381,1, 404,3, 6,1, Indkomstskatter, 353,6, 370,3, 4,7, Bundskat, 68,9, 83,9, 21,8, Topskat, 15,1, 16,5, 9,3, Udligningsskat, 0,3, 0,3, 0,0, Sundhedsbidrag, 43,3, 35,8, -17,3, Skat for begrænset skattepligt, 2,0, 2,3, 15,0, Kirkeskat, 6,0, 6,1, 1,7, Kommuneskat, 214,8, 221,8, 3,3, Virksomhedsskat, 3,3, 3,6, 9,1, Forskerskat, 1,2, 1,3, 8,3, Godtgørelse vedr. seniornedslag, -1,4, -1,4, 0,0, Aktieskat, 14,1, 20,4, 44,7, Ejendomsværdiskat, 13,4, 13,6, 1,5, 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 77,1, 79,4, 3,0, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 18,7, 17,9, -4,3, , 1.000 personer, , Antal personer under ligning, 5, 104, 5, 139, 0,7, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 18.300 kr. i 2012 og 2013 opkrævedes sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., Indkomstskat for personer 2015, 1. december 2016 - Nr. 505, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. december 2017, Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23082

NYT: Udlånet af trykte bøger falder støt

3. juli 2015, Folkebibliotekernes udlån af trykte bøger var 3 pct. lavere i 2014 end året før. Der blev udlånt 27,6 mio. bøger i 2014, hvilket er godt 1 mio. bøger færre end året før. Dermed fortsætter udviklingen gennem de senere år med en årlig nedgang på 2-3 pct. i udlånet af trykte bøger., Stigning i udlån af e-bøger, Udviklingen i folkebibliotekernes udlån af trykte bøger skal ses i lyset af et betydeligt og stigende udlån af elektroniske materialer. I 2014 var udlånet af e-bøger 1,6 mio. Tallet kan ikke umiddelbart sammenlignes med tallene for 2013 og tidligere, da der er en ændring i indsamlingsmetode og materialekategorier fra og med 2014. Tallet indikerer dog, at niveauet i udlånet af e-bøger er højere end året før., Størst fald i udlån af trykte bøger i region Sjælland, Der er kun mindre regionale forskelle i bogudlånets udvikling. Det største fald i udlånet af bøger er sket i Region Sjælland, hvor udlånet af trykte bøger var 3,9 mio. i 2014. Det svarer til 85 pct. af udlånet i 2010. Faldet var mindst i Region Hovedstaden, hvor udlånet af trykte bøger var 9,3 mio. bøger, hvilket svarer til 91 pct. af udlånet i 2010. I de tre jyske regioner har bogudlånet udviklet sig stort set ens, idet bogudlånet i de tre regioner i 2014 udgjorde mellem 88 pct. og 89 pct. af udlånet i 2010., Størst fald i udlån af musik, Med et fald på 3 pct. er trykte bøger den materialekategori, der havde den mindste årlige ændring i udlån. Størst fald i udlånet var der for musik (primært cd'ere), hvor der med 2 mio. udlån blev udlånt næsten en fjerdedel mindre musik i 2014 end året før. Musikudlånet er faldet til under halvdelen af niveauet i 2010, hvor der var 5 mio. udlån. Udlånet af multimedieoptagelser faldt med 21 pct., mens lydbøger og film faldt med hhv. 10 pct. og 9 pct., Fortsat mange besøg på bibliotekerne, Selv om bibliotekernes udlån i stigende grad foregår elektronisk, holder det ikke danskerne væk fra bibliotekerne. Der var knap 36 mio. besøgende på folkebibliotekerne sidste år, hvilket er på niveau med året før. Der blev afholdt 18.600 arrangementer og 2.800 udstillinger. Derudover blev der gennemført 9.100 undervisningstimer for bibliotekernes brugere., Der skal tages forbehold for, at der gennem de senere år har været enkelte folkebiblioteker, som har oplyst, at biblioteket deler lokaler med eksempelvis kommunens borgerservice. De indberettede besøgstal for disse biblioteker omfatter også besøgende til borgerservice., En femtedel af danskerne kommer aldrig på folkebiblioteket, I kulturvaneundersøgelsen 2012 svarede danskerne, at 1 pct. kommer på folkebiblioteket dagligt, 5 pct. kommer ugentligt, 71 pct. kommer månedligt eller sjældnere, mens 22 pct. aldrig kommer på biblioteket. Blandt dem der svarede, at de aldrig kommer på biblioteket, svarede halvdelen, at de ikke kommer, fordi det ikke interesserer dem. Lidt mindre end en fjerdedel kommer ikke, fordi de ikke har tid, 7 pct. svarede, at der er for langt til biblioteket, 6 pct. svarede, at de foretrækker at bruge bibliotekets tilbud via nettet og 5 pct. svarede, at de ikke ved, hvilke aktiviteter der er på biblioteket., Flere besøg på forskningsbibliotekerne, Forskningsbibliotekerne havde 5,2 mio. besøgende i 2014, og det er 13 pct. flere end året før. Dermed fortsætter udviklingen i antal besøgende på forskningsbibliotekerne gennem de senere år., Aktiviteter på forskningsbibliotekerne, , 2011, 2012, 2013, 2014, Hovedbibliotek åbningstid (timer pr. uge), 1, 326, 1, 411, 1, 438, 1, 525, Filialers åbningstid (timer pr. uge), 1, 452, 2, 300, 3, 102, 3, 102, Besøg (tusinde), 4, 078, 4, 570, 4, 638, 5, 224, Udstillinger, 119, 188, 149, 184, Arrangementer, 248, 231, 353, 319, Undervisning (timer), 8, 307, 8, 974, 10, 328, 10, 706, Personale (årsværk), 1, 351, 1, 310, 1, 331, 1, 269, I samme periode hvor antallet af besøgende er steget, er antallet af årsværk faldet et par pct. hvert år. I 2014 var antallet af årsværk således 1.269 svarende til 5 pct. færre end i 2013. En del af forklaringen på faldet er, at der har fundet sammenlægninger sted mellem en række forskningsbiblioteker i de senere år. Det er også en del af baggrunden for væksten i åbningstiden. Der blev afholdt 319 arrangementer, 184 udstillinger og knap 11.000 undervisningstimer for biblioteksbrugere., Biblioteker 2014, 3. juli 2015 - Nr. 345, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. juli 2016, Alle udgivelser i serien: Biblioteker, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Statistikken bygger på spørgeskemaer udsendt til alle folkebiblioteker, filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer samt supplerende informationer fra Slots- og Kulturstyrelsen. Formålet med folkebiblioteksstatistikken er at belyse bibliotekernes aktiviteter (de pædagogiske læringscentres). , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19538

NYT: Firmaernes salg steg svagt i september

9. november 2016, Med en lille stigning i firmaernes , samlede salg, fra august til september på 0,8 pct. og en stigning i det , indenlandske salg, på 2,0 pct. var firmaernes salg i september lidt større end i august. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage., Udviklingen i udvalgte erhverv, Den overordnede stabile situation skyldes ændringer inden for brancherne. Således steg , bygge og anlæg, og , ejendomshandel og udlejning, begge med 5,3 pct., mens , finansiering og forsikring, faldt 2,0 pct., Årlig udvikling i faktiske tal, Fra september 2015 til september 2016 steg salget inden for erhvervsgruppen , handel med biler og motorcykler, med 10,7 pct. Den største årlige ændring fandt sted i branchen , ejendomshandel og udlejning, , hvor salget faldt med 17,4 pct. Dette fald skal ses i lyset af, at der i september 2015 var en usædvanlig høj aktivitet, som har normaliseret sig i september 2016., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., revideres løbende. Det betyder, at salget for august 2016 er ændret fra 291,0 mia. kr. i sidste offentliggørelse til 294,7 mia. kr. Det er en stigning på 3,7 mia. kr. Dette skyldes, at statistikken over firmaernes køb og salg revideres i takt med, at firmaerne indberetter deres moms til SKAT, hvorved estimater erstattes af aktuelle indberetninger., Firmaernes salg ekskl. energi mv., , Sæsonkorrigeret, , Faktisk, , 2014, 2015, 2016, , 2014, 2015, 2016, , mia. kr., Januar, 278,0, 284,1, 291,0, , 266,2, 267,9, 267,5, Februar, 280,0, 283,6, 293,7, , 251,2, 255,1, 267,1, Marts, 279,6, 296,8, 279,1, , 281,1, 301,8, 287,0, April , 280,3, 289,9, 293,4, , 280,3, 290,8, 292,2, Maj, 281,5, 290,2, 295,5, , 278,5, 279,7, 289,0, Juni, 276,8, 295,2, 298,0, , 288,0, 313,3, 316,8, Juli, 282,1, 290,7, 292,5, , 269,6, 278,4, 269,6, August, 282,4, 293,1, 294,7, , 270,0, 280,3, 292,7, September, 285,6, 291,4, 297,1, , 297,9, 302,3, 310,2, Oktober, 287,0, 289,0, ., , 304,2, 301,7, ., November, 288,1, 292,4, ., , 285,9, 295,4, ., December, 283,6, 294,0, ., , 315,4, 327,4, ., Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper, , Sæsonkorrigeret, , Ikke sæsonkorrigeret, , Aug. , 2016, Sept. , 2016, Æn-, dring, , Apr. 2016, - juni 2016, Juli 2016, - sept. 2016, Æn-, dring, , Sept., 2015, Sept., 2016, Æn-, dring, , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 294,7, 297,1, 0,8, 886,8, 884,4, -0,3, 302,3, 310,2, 2,6, I alt inkl. energi mv., 325,0, 327,3, 0,7, , 975,8, 974,6, -0,1, 330,0, 337,5, 2,3, Heraf:, , , , , , , , , , , , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 8,6, 8,5, -1,8, 25,9, 25,6, -1,4, 8,6, 9,2, 7,9, Industri, 64,2, 64,1, -0,1, 189,3, 191,7, 1,3, 67,9, 70,2, 3,4, Bygge og anlæg, 19,8, 20,9, 5,3, 62,6, 61,4, -2,0, 22,0, 23,9, 8,7, Handel, 108,4, 108,7, 0,2, 331,0, 325,1, -1,8, 109,8, 112,4, 2,4, Handel med biler og motorcykler, 11,6, 12,0, 3,1, 35,9, 35,2, -1,9, 11,1, 12,3, 10,7, Engroshandel, 69,6, 69,0, -0,8, 212,4, 207,3, -2,4, 72,8, 73,4, 0,9, Detailhandel, 27,2, 27,7, 1,8, 82,7, 82,7, -0,1, 25,9, 26,7, 3,1, Transport, 31,4, 31,9, 1,8, 90,7, 94,9, 4,5, 33,9, 32,4, -4,5, Hoteller og restauranter, 4,6, 4,8, 3,2, 14,4, 14,2, -2,0, 5,0, 5,3, 5,0, Information og kommunikation, 14,7, 14,7, -0,1, 43,0, 43,2, 0,5, 14,0, 15,3, 8,9, Finansiering og forsikring, 5,3, 5,2, -2,0, 16,5, 16,1, -2,5, 5,0, 5,0, 1,7, Ejendomshandel og udlejning, 5,0, 5,3, 5,3, 15,7, 15,6, -0,5, 4,1, 3,4, -17,4, Anm.: Visse brancher er kun delvis momspligtige, så statistikken viser ikke alt salg., , Firmaernes køb og salg september 2016, 9. november 2016 - Nr. 473, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. december 2016, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21808

NYT: 4,7 mia. kr. mere til ældre og førtidspensioner

23. januar 2020, Kommunerne budgetterer med nettodriftsudgifter på 365,7 mia. kr. i 2020. Det er en stigning på 13,1 mia. kr. fra 2019. Kommunernes udgifter til sociale opgaver er budgetteret til i alt 205,9 mia. kr., hvilket er en forøgelse på 7,8 mia. kr. Blandt de sociale opgaver er ældreområdet den største udgiftspost og stiger med 2,4 mia. kr., mens udgifterne til voksne med særlige behov stiger med 1,8 mia. kr. Førtidspensioner og personlige tillæg tilføres 2,3 mia. kr. mere end 2019, mens det reducerede budget til kontante ydelser bl.a. skyldes et fald i udgifterne til kontant- og uddannelseshjælp på 1,2 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, ., Reduceret budget på velfærdsområder i nogle kommuner, 41 kommuner har budgetteret med lavere udgifter på specifikke sociale opgaver i deres budget for 2020 sammenlignet med 2019. Selvom kommunerne samlet set budgetterer med 2,4 mia. kr. yderligere til ældreområdet, er der otte kommuner, som reducerer deres budget til området. Den største reduktion foretages af Aarhus med 88 mio. kr. Aarhus har til gengæld budgetteret med stigende udgifter til voksne med særlige behov, mens ni kommuner har reduceret deres budget hertil, heriblandt Faxe og København. Aarhus, Odense, København og Esbjerg prioriterer flere ressourcer til børn og unge med særlige behov, mens hele 21 kommuner reducerer deres budget til området. Dagtilbud mv. til børn og unge budgetteres lavere i 11 kommuner, herunder i flere kommuner i hovedstadsområdet, bl.a. Gentofte, Roskilde og Lyngby-Taarbæk. Reduktionerne siger ikke nødvendigvis noget om, hvorvidt modtagerne vil opleve forringet service. Ændringer i budgetterede udgifter kan også afspejle fx færre børn, ældre eller personer med særlige behov. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, ., Nettodriftsudgifter på 1 mia. kr. om dagen, Kommunernes nettodriftsudgifter på 365,7 mia. kr. fremkommer ved at fraregne driftsindtægter og statsrefusion fra kommunernes bruttoudgifter. De samlede nettodriftsudgifter stiger med 3,7 pct. Kommunernes anlægsudgifter (netto) stiger med 1 mia. kr. til 16,2 mia. kr. Den største anlægspost er folkeskoler, der i 2020 er budgetteret til 3,3 mia. kr., Kommunernes budgetter, , 2019, 2020, Ændring, Ændring i pct., , mia. kr., , Bruttodriftsudgifter (1), 432,9, 445,4, 12,5, 2,9, Driftsindtægter i alt (2), 56,3, 56,1, -0,2, -0,3, Statsrefusion i alt (3), 24,0, 23,6, -0,4, -1,6, Nettodriftsudgifter (4=1-2-3), 352,6, 365,7, 13,1, 3,7, Heraf sociale opgaver og beskæftigelse, 198,0, 205,9, 7,8, 3,9, Bruttoanlægsudgifter (5), 20,3, 21,1, 0,9, 4,3, Anlægsindtægter (6), 5,1, 4,9, -0,1, -2,7, Nettoanlægsudgifter (7=5-6), 15,2, 16,2, 1,0, 6,7, Anm.: Tallene er i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, . , Kommunale og regionale budgetter 2020, 23. januar 2020 - Nr. 21, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. januar 2021, Alle udgivelser i serien: Kommunale og regionale budgetter, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter, og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30210

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation