Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 3061 - 3070 af 4176

      NYT: Firmaernes salg uændret i februar

      15. april 2015, Firmaernes , samlede salg, var 0,1 pct. højere i februar end i januar og dermed næsten uændret, mens det indenlandske salg var 1,4 pct. højere. Salget er opgjort eksklusive energi og korrigeret for normale sæsonudsving. Den lille stigning i det samlede salg kommer efter en stigning på 2,2 pct. fra december til januar. Stigningen i det indenlandske salg kommer efter en stigning på 1,7 pct. fra december til januar. I de seneste tre måneder (december 2014 til februar 2015) er det samlede salg faldet med 0,5 pct. i forhold til de forudgående tre måneder (september til november 2014), og det indenlandske salg er ligeledes faldet med 0,5 pct., Stor stigning inden for bygge og anlæg, Industri, har haft en stigning i salget på 0,6 pct. fra januar til februar, efter en stigning på 0,8 pct. fra december til januar. I de seneste tre måneder er salget inden for industri faldet med 1,7 pct. i forhold til de forudgående tre måneder. , Handel, har haft et fald i salget på 0,4 pct. fra januar til februar, mens der var en stigning på 0,9 pct. fra december til januar. I de seneste tre måneder er handel faldet med 2,4 pct. i forhold til de forudgående tre måneder. , Bygge og anlæg, har haft en stigning i salget på 3,7 pct. fra januar til februar efter en stigning på 2,9 pct. fra december til januar. I de seneste tre måneder er salget steget med 4,3 pct. i forhold til de forudgående tre måneder., Udviklingen i faktiske tal, Salget i februar 2015 er 1,8 pct. større end i februar 2014. Bygge og anlæg er steget med 13,4 pct., og handel er faldet med 2,7 pct., mens industri er faldet med 0,2 pct. , Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt eksklusive energi faldt 3,1 pct. fra november til december, men steg med 2,2 pct. fra december til januar. Faldet fra november til december er justeret op fra minus 3,2 pct. til minus 3,1 pct., mens stigningen fra december til januar er justeret op fra 2,1 pct. til 2,2 pct. i forhold til den seneste offentliggørelse., Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Faktisk,  , 2013, 2014, 2015,  , 2013, 2014, 2015,  , mia. kr., Januar, 275,2, 276,7, 284,9,  , 263,0, 263,9, 265,1, Februar, 270,4, 280,3, 285,3,  , 239,7, 249,0, 253,6, Marts, 264,3, 281,7,  ,  , 262,7, 279,0,  , April , 279,0, 277,5,  ,  , 279,1, 277,7,  , Maj, 275,0, 281,2,  ,  , 276,2, 276,2,  , Juni, 277,7, 275,9,  ,  , 282,1, 285,6,  , Juli, 276,1, 279,3,  ,  , 264,7, 268,9,  , August, 278,2, 281,5,  ,  , 272,0, 269,5,  , September, 273,5, 282,2,  ,  , 280,9, 297,7,  , Oktober, 276,9, 283,3,  ,  , 295,7, 302,7,  , November, 275,5, 287,6,  ,  , 278,7, 284,0,  , December, 276,6, 278,8,  ,  , 303,4, 312,8,  , Firmaernes salg i erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke sæsonkorrigeret,  , Jan. , 2015, Feb. , 2015, Æn-, dring,  , Sept. 2014, - nov. 2014, Dec. 2014, - feb. 2015, Æn-, dring,  , Feb., 2014, Feb., 2015, Æn-dring,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 284,9, 285,3, 0,1,  , 853,1, 849,0, -0,5,  , 249,0, 253,6, 1,8, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 11,1, 11,5, 3,7,  , 26,9, 30,5, 13,4,  , 8,4, 10,4, 23,9, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 89,0, 92,2, 3,6,  , 273,3, 274,9, 0,6,  , 87,5, 92,6, 5,8, Råstofindvinding, 3,5, 3,4, -2,7,  , 12,1, 10,6, -11,8,  , 4,2, 3,4, -20,3, Industri, 59,2, 59,6, 0,6,  , 180,6, 177,6, -1,7,  , 54,1, 54,0, -0,2, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 26,3, 29,2, 11,1,  , 80,6, 86,7, 7,6,  , 29,2, 35,2, 20,8, Bygge og anlæg, 19,1, 19,9, 3,7,  , 55,2, 57,6, 4,3,  , 14,6, 16,6, 13,4, Handel og transport mv., 141,9, 140,2, -1,2,  , 427,2, 421,7, -1,3,  , 127,6, 126,3, -1,0, Handel, 104,8, 104,4, -0,4,  , 320,8, 313,1, -2,4,  , 96,6, 94,0, -2,7, Handel med biler og motorcykler, 10,2, 10,2, 0,3,  , 29,8, 30,2, 1,6,  , 8,3, 8,9, 6,7, Engroshandel, 68,2, 66,7, -2,2,  , 209,9, 202,1, -3,7,  , 65,5, 61,5, -6,1, Detailhandel, 26,4, 27,5, 4,0,  , 81,1, 80,7, -0,5,  , 22,8, 23,6, 3,7, Transport, 32,6, 31,3, -3,7,  , 93,6, 95,3, 1,8,  , 27,7, 28,8, 4,2, Hoteller og restauranter, 4,5, 4,4, -2,2,  , 12,8, 13,3, 3,4,  , 3,3, 3,5, 5,6, Information og kommunikation, 13,5, 13,5, 0,0,  , 41,2, 40,4, -2,0,  , 11,7, 11,8, 1,1, Finansiering og forsikring, 5,0, 4,8, -3,9,  , 14,4, 14,4, 0,0,  , 3,5, 3,8, 7,3, Ejendomshandel og udlejning, 4,7, 4,9, 2,7,  , 14,0, 14,9, 6,6,  , 3,2, 2,9, -9,2, Erhvervsservice, 24,7, 25,3, 2,3,  , 76,4, 74,7, -2,1,  , 20,4, 22,1, 8,2, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 2,7, 2,7, 0,3,  , 7,7, 7,9, 2,1,  , 2,7, 2,9, 8,7, Kultur, fritid og anden service, 3,0, 3,2, 5,4,  , 9,4, 9,2, -1,8,  , 2,8, 2,7, -0,5, I alt inkl. energi mv., 314,7, 317,9, 1,0,  , 945,8, 946,3, 0,1,  , 282,4, 292,2, 3,5, Anm.: Visse brancher er kun delvis momspligtige, så statistikken viser ikke alt salg., Firmaernes køb og salg februar 2015, 15. april 2015 - Nr. 182, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. maj 2015, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18744

      NYT: Statens momsindtægter stiger

      21. september 2017, Det offentlige kvartalsregnskab viser et momsprovenu på 51,9 mia. kr. i andet kvartal 2017, hvilket er 1,4 mia. kr. højere end i andet kvartal 2016. Momsen er en indirekte skat, som beregnes af varens eller tjenesteydelsens værdi, og et stigende privatforbrug betyder stigende momsindtægter for staten. I andet kvartal 2017 udgjorde kildeskatterne 105,7 mia. kr. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten. Sammenlignet med samme kvartal i 2016, steg kildeskatterne med 3,1 mia. kr., Udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, Udgifterne til kontanthjælp faldt med 0,6 mia. kr. i forhold til andet kvartal 2016. Kontanthjælp dækker over ydelserne kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Omvendt steg udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge med 0,2 mia. kr. i forhold til andet kvartal 2016. Samlet set udgør udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp 8,7 mia. kr. i andet kvartal 2017, hvilket svarer til 10 pct. af de samlede sociale ydelser til husholdningerne.  , Underskud på den offentlige saldo, Der er et underskud på de offentlige finanser på 0,4 mia. kr. i andet kvartal 2017. Sammenlignet med samme kvartal i 2016 er den offentlige saldo forringet med 2,2 mia. kr. Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægterne kommer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er indkomstoverførsler til husholdningerne, aflønning af ansatte samt køb af varer og tjenester til løbende forbrug. , Den offentlige finansielle nettogæld, Den offentlige finansielle nettogæld udgør 82,4 mia. kr. i andet kvartal 2017, hvilket svarer til 3,9 pct. af BNP. I løbet af første halvår 2017 er nettogælden faldet med 11,1 mia. kr. på trods af et underskud på de offentlige finanser på 8,6 mia. kr. Nedbringelsen af gælden skyldes primært kursfald på statens gæld samt en positiv kursudvikling på statens børsnoterede selskaber. Den offentlige nettogæld beregnes ved at trække de finansielle passiver fra de finansielle aktiver, opgjort i markedsværdi., ØMU-gælden, ØMU-gælden steg med 9,6 mia. kr. i andet kvartal, så den udgør 775,5 mia. kr. svarende til 36,3 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , Nyt fra Danmarks statistik, 2017:141, ,, ØMU-gæld og ØMU-saldo 2016 (april-version)., Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2017, 21. september 2017 - Nr. 375, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2017, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26664

      NYT: Euroområdet stiger mest

      23. september 2020, Ændret 18. december 2020 kl. 14:10, Desværre var stigningen i de danske arbejdsomkostninger angivet til 0,7 pct. på årsbasis, hvor der skulle have stået 1,6 pct. Tallet er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I årets andet kvartal steg de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i de 19 Euro-lande med 4,1 pct. på årsbasis. Næsten tilsvarende steg arbejdsomkostningerne pr. time i de 27 EU-medlemslande samlet set med 4,0 pct. i samme periode. I USA steg arbejdsomkostningerne i forhold til andet kvartal 2019 med 2,7 pct., mens stigningen i de danske arbejdsomkostninger i årets andet kvartal var klart mindst med kun , 1,6, pct. på årsbasis. Det skal bemærkes, at opgørelserne i varierende grad er kraftigt påvirket af de nedlukninger af arbejdspladser, der skyldes udbruddet af COVID-19 og de afledte effekter af de forskellige statslige hjælpepakker med henblik på afdæmpning af den aktuelle økonomiske krise. Opgørelserne er derfor forbundet med noget større usikkerhed end sædvanligt. Se også afsnittet om , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, ., Hjemsendelse og hjælpepakker giver store udsving i arbejdsomkostningerne, Man bør være opmærksom på, at lande kan have meget høje stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time som følge af hjemsendelser forårsaget af COVID-19. Det er tilfældet, hvor lønmodtagere ikke kan arbejde hjemmefra, men fortsat genererer løn- og andre arbejdsomkostninger for virksomhederne, der ikke nødvendigvis kompenseres fuldt ud ved hjælp af de respektive statslige hjælpepakker. Omvendt kan udbetalte kompensationer fra de statslige hjælpepakker til virksomheder bevirke fald i arbejdsomkostningerne, da de skal indregnes som subsidier og derved de facto udgør en indtægt for virksomhederne., Danmarks handelspartnere også markant påvirket af COVID-19, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, Danmark har den største samhandel med. Storbritannien, der forlod EU-samarbejdet 31. januar 2020, havde klart den højeste stigning i arbejdsomkostningerne pr. time med hele 22,8 pct. i forhold til andet kvartal 2019. I samme periode var stigningen på årsbasis 4,6 pct. i Tyskland. I Sverige faldt arbejdsomkostningerne pr. time derimod i årets andet kvartal med 3,7 pct. på årsbasis., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere,  , 2019, 2020,  , 1. kvt., 2. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , pct., EU-27 (uden Storbritannien), 2,6, 2,9, 3,6, 4,0, Euroområdet, 2,2, 2,6, 3,3, 4,1, Danmark, 1,6, 2,2, 2,3, 1,6, Sverige, 2,5, 2,7, 2,9, -3,7, Tyskland, 1,7, 2,8, 3,4, 4,6, Storbritannien, 1,6, 3,8, 5,6, 22,8, Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, ., Rumænien har igen højeste stigning i EU, Med en stigning på 17,5 pct. fra andet kvartal 2019 til andet kvartal 2020 havde Rumænien klart den højeste årlige stigning i arbejdsomkostningerne pr. time i EU efterfulgt af Litauen, hvor arbejdsomkostningerne steg med 11,0 pct. i samme periode. I en række andre lande derimod aftog arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis. I Cypern faldt arbejdsomkostningerne mest med 8,6 pct. i årets andet kvartal, efterfulgt af Irland med et fald på 4,9 pct. i samme periode. , Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, ., Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 medfører øget usikkerhed, Man skal være opmærksom på, at udviklingen i arbejdsomkostninger pr. time er påvirket af COVID-19 i varierende grad i de enkelte lande, og data vedrørende andet kvartal 2020 skal derfor tages med de nødvendige forbehold. Der er både forskelle i omfang, tidspunkt og håndtering af nedlukningen med hensyn til statslige hjælpepakker i de enkelte lande. De danske tal er således kraftig påvirket af lønkompensationsordningen, der helt eller delvist kompenserer virksomhedernes lønudgifter i kombination med en kraftig reduktion af lønmodtagernes arbejdstid, der er hjemsendt og ikke kan arbejde fuldt ud., Derudover kan nedlukningen have medført vanskeligheder i selve dataindsamlingen. Der vil således i de kommende måneder forventes revisioner i et større omfang end i en normal situation., Tal for Danmark er stadig påvirket af manglende data til ny ferielov, Denne offentliggørelse er ligesom offentliggørelsen for de seneste to kvartaler fortsat påvirket af manglende indberetninger af feriepenge, der skyldes overgangsordningen i forbindelse med den nye ferielov, der trådte i kraft fra 1. september 2020. I overgangsordningen, der gælder fra 1. september 2019, skal virksomheder for lønmodtagere, der afholder ferie med feriepenge - typisk timelønnede - overføre feriepengene til en fond, hvor de indefryses, indtil de pågældende lønmodtagere helt forlader arbejdsmarkedet. Disse feriebetalinger, der udgør en væsentlig del af virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger, er kun delvis indberettet til Danmarks Statistik fra fjerde kvartal 2019. Det har derfor også i forbindelse med denne udgivelse været nødvendigt at indarbejde et skøn over udviklingen i de manglende feriebetalinger, for at få et retvisende billede af udviklingen i de danske arbejdsomkostninger samlet set., Arbejdsomkostninger i EU og USA 2. kvt. 2020, 23. september 2020 - Nr. 358, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2020, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31236

      NYT: ØMU-gælden falder fortsat

      5. oktober 2017, Danmark ligger solidt inden for ØMU-kriterierne for både saldo og gæld i 2016 ved årets anden ØMU-indberetning til EU-kommissionen. ØMU-gælden udgjorde 779 mia. kr. ved udgangen af 2016 svarende til 37,7 pct. af BNP. I forhold til 2015 er det et fald på 1,8 procentpoint af BNP. Siden 2014 er ØMU-gælden faldet med i alt 6,3 procentpoint. Faldet i ØMU-gælden skyldes især et fald i den statslige gæld, som afspejler at statens indestående i Danmarks Nationalbank er reduceret til niveauet fra før finanskrisen. Ifølge EU-traktatens ØMU-kriterier må ØMU-gælden ikke overstige 60,0 pct. af BNP., ØMU-underskud på 0,6 pct. af BNP, I 2016 havde Danmark et underskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) på 13 mia. kr. svarende til 0,6 , pct. af BNP. I 2015 var der et underskud på ØMU-saldoen på 1,8 pct. af BNP. , I 2016 blev saldoen påvirket positivt af bl.a. øgede indtægter fra pensionsafkastskatten, mens saldoen i 2015 påvirkedes negativt af bl.a. forholdsvis store afskrivninger på skatterestancer. Ifølge , ØMU-kriterierne må underskuddet på den offentlige saldo under normale omstændigheder ikke blive større end 3,0 pct. af BNP. , ØMU-gæld og ØMU-saldo,  , 2013, 2014, 2015, 2016,  , pct. af BNP, ØMU-gæld ved årets udgang, 44,0, 44,0, 39,5, 37,7, Overskud på ØMU-saldo , -1,2, 1,1, -1,8, -0,6,  , mia. kr., ØMU-gæld ved årets udgang, 849,9, 869,6, 801,5, 778,5, Overskud på ØMU-saldo, -23,8, 21,1, -35,6, -12,9, Anm.: BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken., ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter i stat, kommuner og regioner samt sociale kasser og fonde. Dvs. kun de offentlige del, sektorers beholdninger af fordringer på sig selv eller andre offentlige delsektorer kan modregnes (fx statsobligationer)., ØMU-gælden opgøres ud fra et forsigtighedsprincip uden modregning for betydelige statslige finansielle aktiver. Oplysninger om disse store finansielle aktiver indgår dog som supplerende oplysninger i Danmarks ØMU-indberetning til EU-kommissionen. De pågældende aktiver har en værdi på i alt , 205 mia. kr., svarende til ca. 10 pct. af BNP, i 2016., Hvor der i ØMU-gælden således modregnes for Den Sociale Pensionsfonds (DSP) beholdning af statsobligationer, kan der ikke modregnes for DSP's beholdning af andre finansielle aktiver, der ved udgangen af 2016 udgjorde ca. 9 mia. kr., og som især består af realkreditobligationer. , I ØMU-gælden kan der heller ikke modregnes for statens store finansielle aktiver i form af indestående i Danmarks Nationalbank, der udgjorde ca. 111 mia. kr. ved udgangen af 2016., Hertil kommer, at en del af ØMU-gælden omfatter lån, som staten har optaget på vegne af statslige selskaber, fx inden for infrastruktur, med henblik på billigere finansiering. Disse genudlån til statslige selskaber udgjorde ca. , 85 , mia. kr. ultimo 2016. Havde disse statslige selskaber i stedet optaget lån med statsgaranti, som giver lidt mindre attraktive lånevilkår, ville det ikke have påvirket ØMU-gælden. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er vigtige nøgletal, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik , og den fælles valuta. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er to vigtige nøgletal, der benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. , I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Derimod bliver lande uden for euroen ikke sanktioneret, hvis de overskrider kriterierne. Disse lande kan dog få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden., ØMU-saldoen er identisk med den nationalregnskabsbaserede offentlige saldo. , Frister for ØMU-indberetninger, Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssige store underskud, er der to årlige frister for indberetninger til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober. I oktober bliver der således indberettet på grundlag af de i mellemtiden reviderede nationalregnskabstal for det offentlige. Tal for Danmark og de øvrige EU-lande publiceres af Danmarks Statistik 31. oktober 2017, umiddelbart efter Eurostats offentliggørelse., ØMU-gæld og ØMU-saldo 2016 (oktober-version), 5. oktober 2017 - Nr. 389, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. april 2018, Alle udgivelser i serien: ØMU-gæld og ØMU-saldo, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24974

      NYT: Største udgifter til børn, ældre og handicappede

      30. april 2015, Kommunernes udgifter til børn og unge samt voksne med særlige behov (herunder ældre og handicappede) var i 2014 på 159,8 mia. kr. og udgjorde dermed 50,1 pct. af de samlede kommunale udgifter i henhold til regnskaberne for 2014. I regnskab 2013 lå udgifterne til de to områder på 156,9 mia. kr. og udgjorde 49,8 pct. af de kommunale udgifter. Der er altså tale om en stigning på 2,9 mia. kr. Af udgifterne til børn og unge gik 52,7 mia. kr. til skole (folkeskoler, privatskoler, efterskoler, SFO mv.), 27,1 mia. kr. til dagtilbud og 13,5 mia. kr. til dækning af særlige behov. Tilbud til ældre og voksne med særlige behov, bl.a. hjemmehjælp, udgjorde 66,4 mia. kr., Stigning på 1,0 pct. i de samlede nettodriftsudgifter, Kommunernes samlede nettodriftsudgifter, dvs. kommunernes samlede udgifter og indtægter, var i 2014 på 318,6 mia. kr. inklusive statsrefusion. Det er 3,3 mia. kr. eller 1,0 pct. mere end i 2013. Der er ikke korrigeret for pålagte meropgaver mv. , Der blev brugt 227,8 mia. kr. på serviceområdet (fx skoler og ældrepleje), 61,3 mia. kr. på indkomstoverførsler (fx førtidspensioner og kontanthjælp) og 12,1 mia. kr. på forsikrede ledige. Udgifterne til kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet udgjorde 20,1 mia. kr., mens udgifter til udbetaling af tjenestemandspensioner på forsyningsområdet udgjorde 0,3 mia. kr. , Der var nettodriftsindtægter på 0,3 mia. kr. fra forsyningsområdet (fx el- og vandværker), indtægter fra den centrale refusionsordning på 1,5 mia. kr. og indtægter fra ældreboliger på 1,1 mia. kr., Udgifter til folkeskolen steg 4,6 pct., Nettodriftsudgifterne til folkeskolen, der udgjorde 52,7 mia. kr., steg med 2,3 mia. kr. eller 4,6 pct. i forhold til 2013. Man skal være opmærksom på, at de kommunale udgifter er påvirket af lockouten af lærerne i april 2013., Fald i anlægsudgifterne, De skattefinansierede nettoanlægsudgifter udgjorde 15,0 mia. kr. i 2014. I 2013 var de skattefinansierede nettoanlægsudgifter 15,8 mia. kr. Anlægsudgifterne på forsyningsområdet er ikke medregnet, da de er takstfinansierede., Nettoanlægsudgifterne inklusive forsyningsområdet i regnskab 2014 var på 15,9 mia. kr., hvilket svarer til et fald på 0,8 mia. kr. eller 4,7 pct. i forhold til regnskabet for 2013., Nettoanlægsudgifterne på 15,9 mia. kr. fordelte sig med 4,2 mia. kr. til folkeskolen, 0,8 mia. kr. til ældreboliger, 4,1 mia. kr. til transport og infrastruktur, 6,0 mia. kr. til øvrige formål samt 0,9 mia. kr. til forsyningsvirksomhederne., Regionernes regnskaber, Regionerne havde drifts- og anlægsudgifter på 129,4 mia. kr. samt drifts- og an-lægsindtægter på 17,3 mia. kr. og statsrefusion på 1,8 mia. kr. i 2014. Nettodrifts- og anlægsudgifterne (uden statsrefusion) på 112,1 mia. kr. var 2,8 mia. kr. højere end i regnskaberne for 2013. Nettodriftsudgifterne steg med 2,3 mia. kr. i forhold til regnskab 2013, mens nettoanlægsudgifterne steg med 0,5 mia. kr. , Der er ikke korrigeret for pris- og lønudvikling mv., Sundhedsområdet, som er regionernes største nettodriftsudgift, udgjorde 97,4 mia. kr. i 2014. Heraf gik 76,9 mia. kr. til drift af sygehuse og 20,5 mia. kr. til sygesikring mv., Kommunernes og regionernes regnskaber,  , Kommuner, Regioner,  , 2013, 2014, 2013, 2014,  , mio. kr., Driftsudgifter, brutto, 413, 603, 412, 645, 120, 227, 122, 420, Driftsindtægter, 64, 308, 64, 500, 15, 417, 15, 261, Statsrefusion, 33, 954, 29, 501, 1, 797, 1, 770, Anlægsudgifter, brutto, 20, 544, 20, 278, 5, 668, 7, 012, Anlægsindtægter, 3, 891, 4, 401, 1, 217, 2, 063, Renteudgifter, 2, 483, 2, 330, 439, 437, Renteindtægter, 1, 986, 1, 742, 266, 236, Generelle tilskud, 1, 85, 158, 85, 075, •, •, Skatter, 249, 214, 254, 351, •, •, Tilskud fra staten, •, •, 87, 890, 88, 005, Kommunale bidrag, •, •, 20, 119, 20, 433, Anm.: Drifts- og anlægsudgifter er anført ekskl. købsmoms., 1, Inklusive kommunernes ikke-aktivitetsbestemte bidrag til regionerne på 0,7 mia. kr., Kommuner og regioners regnskaber 2014 , 30. april 2015 - Nr. 212, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. april 2016, Alle udgivelser i serien: Kommuner og regioners regnskaber, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over kommunernes og regionernes regnskaber udarbejdes på grundlag af detaljerede regnskabs oplysninger for de enkelte kommuner og regioner. Flere oplysninger findes på , emnesiden, og i , statistikdokumentationen, . Se også nøgletal på , kommunekort, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19296

      NYT: Fortsat færre malkekøer

      23. oktober 2014, Der var 553.000 malkekøer 30. september, hvilket er et fald på 4 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Det er det laveste antal malkekøer siden indførelsen af mælkekvoten i 1984. Faldet skyldtes, at mælkeproducenterne pga. højere ydelse pr. ko prøver at tilpasse produktionen af mælk til årets mælkekvote ved at slagte flere køer. Den samlede danske mælkekvote er i år på samme niveau som sidste års kvote, men til trods for flere slagtninger (, statistikbanken.dk/ANI41, ) er mælkeproduktionen , (statistikbanken.dk/ANI71, ) større end sidste år. Lige nu tyder det på, at den danske kvote bliver overskredet, hvilket medfører en superafgift til alle producenter, som leverer mere mælk end deres individuelle kvote. EU afskaffer mælkekvoten i 2015., Fald i bestanden af kvæg, 30. september var den samlede kvægbestanden på 1.576.000 stk., og det er et fald på 1,9 pct. i forhold til samme tidspunkt året før. Der var 261.000 tyre og stude samt 661.000 kvier, hvilket er et fald på 0,9 pct. for handyrene og 0,8 pct. for kvierne. Fald i bestanden skyldtes flere slagtninger af køer og kvier, samt en større eksport af levende dyr., Færre køer - og kvier, Den samlede bestand af køer var på 654.000, hvilket er et fald på 3,4 pct. i forhold til september sidste år. Bestanden af malkekøer faldt med 4,0 pct., mens ammekøerne steg med 0,2 pct. Der var færre kvier, de faldt med 0,8 pct. til 661.000 og a, ntallet af, drægtige kvier (kommende køer) faldt med 2,0 pct. til 193.000. , Stort set alle tyre og stude anvendes til kødproduktion, og de fleste slagtes omkring etårsalderen. Hovedparten af kvierne anvendes til udskiftning af malke- og ammekøerne. De indgår derfor længere tid i bestanden., Kvægbestanden,  , 2013, 2014, Ændring,  , 30. sept., 31. dec., 31. marts, 30. juni , 30. sept. , 30. sept. 2013, - 30. sept. 2014,  , 1.000 stk., pct., Kvæg i alt, 1, 606, 1, 583, 1, 575, 1, 585, 1, 576, -30, -1,9, Tyre og stude, 263, 259, 260, 262, 261, -2, -0,9, Under ½ år, 125, 116, 116, 125, 124, -1, -0,8, ½ år-1 år, 89, 100, 98, 87, 89, 0, 0,0, 1-2 år, 37, 32, 35, 38, 35, -1, -4,0, 2 år og over, 12, 10, 11, 12, 13, 0, 0,7, Kvier, 1 , 666, 661, 657, 660, 661, -5, -0,8, Under ½ år, 161, 157, 157, 164, 165, 4, 2,2, ½ år-1 år, 147, 155, 157, 152, 153, 6, 4,0, 1-2 år, 294, 287, 282, 280, 278, -16, -5,4, 2 år og over, 64, 62, 61, 63, 65, 1, 2,1, Køer, 677, 664, 659, 664, 654, -23, -3,4, Malkekøer, 576, 567, 561, 563, 553, -23, -4,0, Ammekøer, 102, 97, 97, 101, 102, 0, 0,2, Drægtige kvier i alt, 197, 200, 199, 197, 193, -4, -2,0, 1-2 år, 157, 160, 162, 159, 153, -5, -2,9, 2 år og over, 40, 40, 37, 38, 40, 1, 1,3, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 30. september 2014,  , Tyre og stude, Kvier, 2, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 260, 738, 660, 620, 552, 666, 101, 734, 1, 575, 758, Region Hovedstaden, 5, 360, 12, 379, 8, 887, 3, 703, 30, 329, København og Nordsjælland, 1, 3, 237, 6, 231, 3, 053, 3, 135, 15, 656, Landsdel Bornholm, 2, 123, 6, 148, 5, 834, 568, 14, 673, Region Sjælland, 19, 238, 32, 163, 20, 721, 12, 126, 84, 248, Region Syddanmark, 87, 800, 257, 712, 229, 510, 28, 230, 603, 252, Landsdel Fyn, 14, 627, 37, 500, 31, 100, 5, 943, 89, 170, Landsdel Sydjylland, 73, 173, 220, 212, 198, 410, 22, 287, 514, 082, Region Midtjylland, 90, 672, 199, 600, 162, 403, 32, 883, 485, 558, Landsdel Østjylland, 26, 999, 54, 296, 38, 711, 13, 952, 133, 958, Landsdel Vestjylland, 63, 673, 145, 304, 123, 692, 18, 931, 351, 600, Region Nordjylland, 57, 668, 158, 766, 131, 145, 24, 792, 372, 371, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., 2, Inkluderer drægtige kvier., Kvægbestanden 30. september 2014, 23. oktober 2014 - Nr. 538, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. januar 2015, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18488

      NYT: 12,7 mio. svin i Danmark

      8. februar 2016, Den samlede svinebestand i Danmark var 0,5 pct. lavere 1. januar 2016 end 1. oktober 2015, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I faktiske tal var bestanden opgjort til 12,7 mio. svin, hvilket er samme niveau som samme tidspunkt sidste år., Færre søer, I faktiske tal var der 1.016.000 søer 1. januar, hvilket er 2,9 pct. færre end samme tidspunkt sidste år. Der ses et fald i alle kategorier af søer. Der var 191.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 586.000 andre drægtige søer og 205.000 diegivende søer. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte, dvs. kommende søer) steg 11,1 pct. til 221.000. Dog er det ikke alle sopolte, der senere indgår i produktionen, da en del ikke bliver drægtige, eller landmanden mod forventning ikke får solgt dem som sopolte. I stedet for bliver de solgt til slagtning., Der var 2.474.000 pattegrise, hvilket er et fald på 4,1 pct. Der var 5.826.000 smågrise - en stigning på 2,8 pct., mens der var 3.147.000 slagtesvin, hvilket er et fald på 1,7 pct. , Stor eksport af smågrise, Sammensætningen af svinebestanden er påvirket af den store eksport af levende svin til udlandet. Det er overvejende smågrise (ca. 32 kg), som bliver eksporteret. Smågrisene bliver opfedet til slagtesvin i modtagerlandene. I 2015 blev der eksporteret ca. 12,3 mio. levende svin, hvoraf 97 pct. var smågrise. Til sammenligning blev der slagtet ca. 19 mio. svin i Danmark. , Eksporten af smågrise går primært til Tyskland og Polen. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/ani51, . Danmark er den største eksportør af levende svin i EU efterfulgt af Nederlandene og Tyskland., Svinebestanden,  , 2015, 2016, Ændring, 1. jan. 2015,  , 1. jan., 1. apr., 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2016,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 709, 12, 483, 12, 645, 12, 856, 12, 702, -7, -0,1, Avlsorner , 11, 11, 11, 11, 11, 0, 0,0, Søer i alt: , 1, 046, 1, 035, 1, 031, 1, 023, 1, 016, -30, -2,9, Gylte , 199, 191, 191, 186, 191, - 8, -4,0, Andre drægtige , 603, 597, 593, 594, 586, - 17, -2,8, Diegivende , 208, 210, 210, 209, 205, - 3, -1,4, Golde , 36, 37, 37, 34, 34, - 2, -5,6, Udsættersøer og orner til slagtning, 7, 6, 6, 6, 7, 0, 0,0, Sopolte , 199, 202, 217, 222, 221, 22, 11,1, Pattegrise ved søerne , 2, 579, 2, 608, 2, 613, 2, 589, 2, 474, -105, -4,1, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 666, 5, 566, 5, 777, 5, 871, 5, 826, 160, 2,8, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 201, 3, 055, 2, 990, 3, 134, 3, 147, -54, -1,7, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 740, 12, 697, 12, 535, 12, 764, 12, 703, •, •, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Lidt større usikkerhed i kategorisering, På grund af ændringer i de tekniske løsninger til automatisk indberetning er der i denne udgivelse større usikkerhed på visse af typerne af svin. Det drejer sig specielt om placering i typen diegivende søer hhv. gylte og drægtige søer. Dette kan også påvirke forholdet mellem pattegrise pr. diegivende so, der normalt er 12,4 pattegrise pr. so, men denne gang 12,1. Der er også lidt større usikkerhed mht., hvornår en hungris over 50 kg bliver opgjort som en sopolt (avlsdyr) eller som et slagtesvin., Svinebestanden 1. januar 2016, 8. februar 2016 - Nr. 60, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. august 2016, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20640

      NYT: Piger og drenge spiller forskellige instrumenter

      5. februar 2016, I sæsonen 2014/2015 var der knap 51.400 elever, der modtog instrument- og sangundervisning på musikskolerne i Danmark. 55 pct. af eleverne er piger og de resterende 45 pct. er drenge. Tværfløjte, sang og violin er mest populære hos pigerne, og mere end tre fjerdedele af eleverne i disse fag er af hunkøn. Slagtøj, el-guitar og el-bas er populære drengefag; over 80 pct. af disse fags elever er af hankøn., Klaver og guitar slår stadig takten an, De ti mest populære fag, der undervises i på musikskolerne, dækker samlet 89 pct. af musikskolernes instrument- og sangundervisning. Klaver topper igen i år listen, da mere end hver fjerde elev på musikskolerne modtager klaverundervisning. Ny på listen i forhold til året før er synthesizer/keyboard. Til gengæld er blokfløjte i år faldet ud af top ti. Ser man på de ti fag med det færreste antal elever, dækker de samlet kun 1,5 pct. af instrument- og sangundervisningen. Instrumenterne og deres indbyrdes rækkefølge på denne liste er uændret fra sidste år, selvom fx elevtallet for ukulele er firedoblet i perioden., De ti mest og de ti mindst populære instrumentfag på musikskolerne. Sæson 2014/2015, Ti mest populære , instrumentfag, Sidste års placering, Antal , elever,  , Ti mindst populære , instrumentfag, Antal, elever, I alt,  , 45, 529,  , I alt, 756, Klaver, 1, 14, 553,  , El-orgel, 8, Akustisk guitar, 2, 9, 855,  , Ukulele, 25, Slagtøj, 3, 5, 506,  , Kirkeorgel, 37, Sang, 4, 4, 892,  , Marchfløjte, 39, Violin, 5, 3, 567,  , Tuba, 75, Elguitar, 6, 2, 133,  , Valdhorn, 80, Saxofon, 7, 1, 395,  , Fagot, 86, Tværfløjte, 8, 1, 327,  , Althorn/tenorhorn/div. ventilbasun, 111, Elbas, 10, 1, 213,  , Obo, 126, Synthesizer/keyboard, (NY), 1, 088,  , Bratsch, 169, Tværfløjtenister holder fast, I sæsonen 2014/2015 havde 42 pct. af tværfløjteeleverne på musikskolerne modtaget undervisning i mindst to år før sæsonstart. 38 pct. af tværfløjtenisterne var nybegyndere, mens 21 pct. havde modtaget undervisning i tværfløjte et enkelt år før sæsonstart. Blandt de ti mest populære instrumenter på musikskolerne er eleverne inden for synthesizer/keyboard de mindst vedholdende; kun 27 pct. af disse elever har modtaget undervisning i deres instrument igennem mindst to år, og 50 pct. er nye i faget. Den generelle fordeling blandt alle instrumenter var i sæsonen 2014/2015, at 43 pct. var nye elever, 22 pct. havde et enkelt års erfaring inden sæsonstart, og 35 pct. havde to år eller mere bag sig på deres instrument., Andre aktiviteter end instrumentundervisning, Musikskolerne tilbyder foruden instrumentundervisning (inkl. sang) også forskellige musikhold. Forskolehold havde 19.650 registrerede tilmeldinger i sæson 2014/2015, mens alle sammenspilshold (fx kor og orkester) havde et elevtal på 26.450 elever. , Musikskoler 2014/2015, 5. februar 2016 - Nr. 53, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. januar 2017, Alle udgivelser i serien: Musikskoler, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Statistikken er baseret på spørgeskemaer og indberetninger af administrative data fra landets knap 100 musikskoler, der er kommunale eller modtager kommunalt tilskud. Data for musikskolernes tilskud og udgifter til fx lønninger er indsamlet af Slots- og Kulturstyrelsen. Eleverne er opgjort som såkaldte aktivitetselever, dvs. at det er det samlede antal tilmeldinger til undervisningen, der opgøres uden hensyn til, om det sker som ene- eller holdundervisning., Statistikken afspejler primært elever indskrevet på musikskolernes sang- og instrumentundervisning samt samspils- og forskolehold. Musikskolerne underviser også i institutioner og skoler samt udbyder en række udadvendte informations- og motivationsaktiviteter i fx kulturhuse og på folkebiblioteker. Disse aktiviteter er kun i begrænset omfang dækket af statistikken. For at forbedre beskrivelsen af disse aktiviteter, er der derfor igangsat et udviklingsarbejde med deltagelse af musikskolernes organisationer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Musikskoler, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21915

      NYT: Offentlige udgifter budgetteret til 1.092 mia. i 2015

      4. september 2014, De samlede offentlige udgifter er budgetteret til 1.092 mia. kr. i 2015. De samlede udgifter er fordelt med 44 pct. til social beskyttelse, som dermed er det største udgiftsområde. Sundhedsvæsenet lægger beslag på 15 pct. af udgifterne og ender som nummer to. Generelle offentlige tjenester, som bl.a. indeholder renteudgifter, udgifter til domstole og økonomisk bistand til udlandet er nummer tre med 13 pct. af udgifterne. De resterende udgifter er fordelt på en lang række mindre områder., Forslag til finanlov 2015 på nationalregnskabsform, De offentlige budgetter for 2015 er her opgjort på nationalregnskabsform, dvs. bearbejdet efter de internationale retningslinjer for offentlige finanser. Opgørelsen tager udgangspunkt i forslag til finanslov for finansåret 2015 og i den indgåede kommuneaftale. , Offentligt underskud på 59,9 mia. kr. i 2015, Der er budgetteret med et underskud på 59,9 mia. kr. i løbende priser i 2015. Sidste år blev der i forbindelse med forslag til finanslov for 2014 budgetteret med et underskud på 38,4 mia. kr. , Offentligt forbrug budgetteret til 548,9 mia. kr., Det offentlige forbrug er budgetteret til 548,9 mia. kr. i 2015 i løbende priser. Til sammenligning blev der budgetteret med et offentligt forbrug på 538,5 ved fremlæggelsen af forslag til finanslov for 2014., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og , service,  ,  , 2015*, 1,  ,  , mio. kr., 1., Driftsudgifter, 1, 036, 623, 1.1, Løbende overførsler, 473, 184, 2., Kapitaludgifter, 54, 894, 2.1, Kapitalakkumulation, 41, 623, 2.2, Kapitaloverførsler, 13, 271, A., Udgifter i alt, 1, 091, 517, 3., Driftsindtægter, 1, 020, 463, 3.1, Salg af varer og tjenester, 52, 648, 3.2, Erhvervs- og formueindtægter, 40, 816, 3.3, Løbende skatter, 912, 079, 3.4, Andre løbende overførsler, 14, 920, 4., Kapitalindtægter, 11, 175, B., Indtægter i alt, 1, 031, 639, C., Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing), -16, 160, D., Drifts- og kapitaloverskud (B-A),  ,  , (fordringserhvervelse, netto), -59, 878, * Foreløbige tal., 1, Tal udarbejdet på basis af budgetdokumenter., Forbrugsudgift for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2015*, 1,  ,  , mio. kr., 1., Aflønning af ansatte, 352, 539, 2., Forbrug af fast realkapital, 38, 102, 3., Forbrug i produktionen , 190, 357, 4., Andre produktionsskatter og -subsidier, netto, -6, 663, 5., Produktion (1+2+3+4), 574, 335, 6., Sociale ydelser i naturalier, 27, 207, 7, Salg af varer og tjenester, 52, 648, 8., Forbrugsudgift (5+6-7), 548, 893, * Foreløbige tal., 1, Tal udarbejdet på basis af budgetdokumenter., Budgetter for offentlig forvaltning og service (september-version) 2015, 4. september 2014 - Nr. 449, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. oktober 2015, Alle udgivelser i serien: Budgetter for offentlig forvaltning og service (september-version), Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de tilgrundliggende regnskabs- og budgetdokumenter foreligger nationalregnskabskodet på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer på almindelige servicevilkår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18973

      NYT: Stort set uændret svinebestand

      6. november 2015, Den samlede bestand af svin i Danmark var 1. oktober 2 pct. højere end 1. juli, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I faktiske tal var bestanden af svin på 12,9 mio., hvilket er 0,4 pct. flere end samme tidspunkt sidste år. Stigningen skyldes flere smågrise (fravænnede svin under 50 kg)., Færre søer, I faktiske tal var der 1.023.000 søer 1. oktober, hvilket er 0,5 pct. færre end samme tidspunkt sidste år. Der var 186.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 594.000 andre drægtige og 209.000 diegivende søer. Bestanden af sopolte (kommende søer) steg 7 pct. til 222.000. Der var 2.589.000 pattegrise, det betyder, at en diegivende so i gennemsnit havde 12,4 pattegrise. , Der var 5.871.000 smågrise - en stigning på 2,6 pct., mens der var 3.134.000 slagtesvin, hvilket er et fald på 3 pct., Fortsat stor eksport af smågrise, Sammensætningen af svinebestanden er påvirket af den store eksport af levende svin til udlandet. Det er overvejende smågrise (ca. 32 kg), som bliver eksporteret. Smågrisene bliver opfedet til slagtesvin i modtagerlandene. I de første tre kvartaler af året blev der eksporteret ca. 9 mio. levende svin, hvoraf 97 pct. var smågrise, mens der til sammenligning blev slagtet ca. 14 mio. svin i Danmark. , Eksporten af smågrise går primært til Tyskland og Polen. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/ani51, . Danmark er den største eksportør af levende svin i EU efterfulgt af Holland og Tyskland., Dansk svinebestand fjerdestørst i EU, Den danske svinebestand er den fjerdestørste i EU opgjort i maj/juni. Tyskland har den største bestand på 28,1 mio., Spanien den næststørste på 27,0 mio., og tredjestørst er Frankrig med 13,8 mio. Herefter kommer Danmark og Nederlandene med hver (12,6 mio.) og Polen. (11,6 mio.). Se flere tal i , Eurostats database, ., Svinebestanden,  , 2014, 2015, Ændring, 1. okt. 2014,  , 1. okt., 1. jan., 1. apr., 1. juli, 1. okt., - 1. okt. 2015,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 807, 12, 709, 12, 483, 12, 645, 12, 856, 49, 0,4, Avlsorner , 12, 11, 11, 11, 11, -1, -8,3, Søer i alt: , 1, 028, 1, 046, 1, 035, 1, 031, 1, 023, -5, -0,5, Gylte , 189, 199, 191, 191, 186, -3, -1,6, Andre drægtige , 593, 603, 597, 593, 594, 1, 0,2, Diegivende , 210, 208, 210, 210, 209, -1, -0,5, Golde , 36, 36, 37, 37, 34, -2, -5,6, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 7, 6, 6, 6, 0, 0,0, Sopolte , 207, 199, 202, 217, 222, 15, 7,2, Pattegrise ved søerne , 2, 601, 2, 579, 2, 608, 2, 613, 2, 589, -12, -0,5, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 721, 5, 666, 5, 566, 5, 777, 5, 871, 150, 2,6, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 232, 3, 201, 3, 055, 2, 990, 3, 134, -98, -3,0, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 599, 12, 739, 12, 696, 12, 526, 12, 773, •, •, Svinebestanden 1. oktober 2015, 6. november 2015 - Nr. 528, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19657
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation