Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3041 - 3050 af 4136

    NYT: Stort overskud på de offentlige finanser

    19. december 2019, Med et overskud på de offentlige finanser i tredje kvartal på 9,9 mia. kr. er det samlede overskud for de første tre kvartaler i 2019 på 49,3 mia. kr. Dette overskud er 36,7 mia. kr. højere end i samme periode i 2018. Det store overskud skyldes i høj grad forventede indtægter fra pensionsafkastskatten (PAL-skatten), der af Skatteministeriet vurderes til at ligge 34,2 mia. kr. højere for årets tre første kvartaler end for samme periode sidste år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, ., 1 mia. kr. af udbytteskatterne retur i statskassen, De første tilbagebetalinger fra udbyttesagen medvirker med knap 1 mia. kr. til det store overskud. Det drejer sig om 500 mio. kr. i andet kvartal samt 451 mio. kr. i tredje kvartal 2019. Svindlen med de uretmæssigt refunderede udbytteskatter kostede i årene 2012-2015 Danmark 12,7 mia. kr. Således er 7 pct. af det samlede svindlede beløb nu kommet tilbage i statskassen., Opjusteret overskud for første halvår, Saldoen for de offentlige finanser er for første halvår 2019 opjusteret med i alt 10,0 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Opjusteringen skyldes især skatteministeriets estimering af PAL-skatten, der er foretaget som et årsskøn på baggrund af forventningerne til udviklingen på de finansielle markeder - se , Økonomisk Redegørelse fra 16. december 2019, . , Stigning i kildeskatter og faldende momsindtægter, Det offentlige kvartalsregnskab viser et sæsonkorrigeret momsprovenu på 55,0 mia. kr. i tredje kvartal 2019. Det svarer til et fald på 0,7 mia. kr. i forhold til andet kvartal 2019. Momsen er en indirekte skat, som beregnes af varens eller tjenesteydelsens værdi, og et stigende privatforbrug betyder stigende momsindtægter for staten. I tredje kvartal 2019 udgjorde de sæsonkorrigerede kildeskatter 111,9 mia. kr. Sammenlignet med andet kvartal 2019 steg kildeskatterne med 0,6 mia. kr. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off12k, ., Den offentlige finansielle nettoformue vokser fortsat, Den offentlige finansielle nettoformue voksede med 10,9 mia. kr. i løbet af tredje kvartal 2019. Således udgjorde den 87,5 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Stigningen i den finansielle nettoformue kan hovedsageligt tilskrives overskuddet på den offentlige saldo på 9,9 mia. kr. Omvurderinger af de finansielle aktiver og passiver bidrog med en stigning på 1,0 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ., Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2019, 19. december 2019 - Nr. 480, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. marts 2020, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29048

    NYT: Offentlig finansiel nettogæld vendt til nettoformue

    19. december 2018, Ved udgangen af tredje kvartal 2018 blev den finansielle nettogæld vendt til en nettoformue. Det er første gang siden udgangen af tredje kvartal 2011. Nettogælden var i andet kvartal 2018 nedbragt til 11,5 mia. kr., og trods et offentligt underskud på 3,0 mia. kr. i tredje kvartal 2018, blev gælden vendt til en formue på 1,8 mia. kr. Formueopbygningen skyldes hovedsageligt kursstigninger på statens børsnoterede selskab Ørsted A/S samt kursfald på skatkammerbeviser og statsobligationer., Ørsted A/S årsag til halvdelen af faldet i den finansielle nettogæld siden 2017, I begyndelsen af 2017 var der en finansiel nettogæld på 71,0 mia. kr., og flere effekter har bidraget til at vende gælden til en formue. I perioden har kursstigninger på Ørsted A/S været årsag til hele 49,2 pct. af faldet. Det akkumulerede overskud på den offentlige saldo bidrager med 28,3 pct., mens kursreguleringer på skatkammerbeviser og statsobligationer er årsag til 22,3 pct. af faldet., Underskud på den offentlige saldo, Der var et underskud på de offentlige finanser på 3,0 mia. kr. i tredje kvartal 2018. Sammenlignet med tredje kvartal 2017 blev den offentlige saldo forringet med 6,9 mia. kr. Faldet skyldes bl.a., at skønnet for pensionsafkastskatten er 6,4 mia. kr. lavere end niveauet for tredje kvartal 2017. Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægterne kommer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er indkomstoverførsler til husholdningerne, aflønning af ansatte samt køb af varer og tjenester til løbende forbrug., Stigende offentligt forbrug, Det offentlige forbrug var 135,5 mia. kr. i tredje kvartal 2018. I de første tre kvartaler i 2018 var det offentlige forbrug på 404,3 mia. kr. Det er 7,4 mia. kr. højere end i tilsvarende periode sidste år. Det offentlige forbrug består af de udgifter til serviceydelser, som det offentlige enten helt eller delvist gratis stiller til rådighed for husholdningerne og virksomhederne. Det kan fx være via daginstitutioner, sygehuse eller retsvæsen. , ØMU-gælden, ØMU-gælden steg med 6,5 mia. kr. i tredje kvartal 2018, så den udgjorde 772,9 mia. kr. svarende til 34,8 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , Nyt fra Danmarks statistik, 2018:379, ,, ØMU-gæld og ØMU-saldo 2017 (oktober-version)., Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2018, 19. december 2018 - Nr. 493, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27190

    NYT: Malkekobestanden er større end for et år siden

    25. juli 2016, Der var 572.000 malkekøer 30. juni 2016, hvilket er en stigning på 1,9 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Dog ses et lille fald i antallet af malkekøer i forhold til tællingen i marts, hvilket er det første fald i antallet af malkekøer siden mælkekvoternes ophør 1. april 2015., Flere slagtninger end i starten af 2015, Slagtningerne af køer er i de første fem måneder af 2016 19 pct. højre end samme periode i 2015. Det betyder, at slagtningerne af køer er tilbage på mere normalt niveau end i 2015. Her slagtede landmændene færre køer for at opbygge deres bestand af malkekøer efter mælkekvoternes ophør - se, i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/ani41, ., Samtidig er antallet af drægtige kvier (kommende køer) faldet med 6,8 pct. til 187.000 stk. i forhold til samme tidspunkt sidste år, ., Økonomisk svære tider for mælkeproducenterne, Den stigende bestand af køer har medført en stigning i den leverede mængde mælk til mejerierne - se , i Statistikbanken på, www.statistikbanken.dk/ani71, . Stigningen skyldes dels det større antal køer og dels, at den enkelte ko giver mere mælk. Mælkeprisen har været generelt faldende siden foråret 2014, hvor den nåede et rekordhøjt niveau. Den faldende pris betyder, at mange mælkeproducenter har det økonomisk svært - se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:314, ,, Regnskabsstatistik for landbrug 2015, ., Stigning i bestanden af kvæg, Den samlede kvægbestand var 30.juni 2016 på 1.583.000 stk., hvilket er 1,0 pct. flere end samme tidspunkt i 2015. Denne stigning skyldtes flere malkekøer samt flere tyre, stude og kvier under et år., Der var 265.000 tyre og stude samt 649.000 kvier, hvilket er en stigning på 3,5 pct. for handyrene og et fald på 0,3 pct. for kvierne. Antallet af dyr under et år er steget, mens antallet af de ældre dyr er faldet. , Læs mere om mælkekvoternes betydning for bestanden af malkekøer og dermed mælkeproduktion i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:623, , , Animalsk produktion, udviklingen i mælkeproduktionen 3. kvt. 2015, og for hele EU på , EUROSTAT´s hjemmeside, ., Kvægbestanden,  , 2015, 2016, Ændring,  , 30. juni , 30. sept., 31. dec. , 31. marts, 30. juni, 30. juni 2015, - 30. juni 2016,  , 1.000 stk., pct., Kvæg i alt, 1, 568, 1, 574, 1, 566, 1, 578, 1, 583, 15, 1,0, Tyre og stude, 257, 257, 257, 264, 265, 9, 3,5, Under ½ år, 123, 127, 121, 122, 129, 6, 4,7, ½ år-1 år, 86, 87, 98, 100, 91, 5, 5,3, 1-2 år, 35, 32, 28, 32, 34, -1, -3,5, 2 år og over, 11, 12, 10, 10, 11, 0, -1,8, Kvier, 1, 651, 651, 645, 645, 649, -2, -0,3, Under ½ år, 161, 165, 162, 163, 169, 8, 5,1, ½ år-1 år, 153, 151, 157, 161, 157, 4, 2,8, 1-2 år, 281, 279, 274, 272, 273, -8, -2,8, 2 år og over, 56, 56, 52, 49, 50, -6, -11,3, Køer, 661, 666, 664, 668, 669, 8, 1,3, Malkekøer, 561, 567, 570, 574, 572, 10, 1,9, Ammekøer, 99, 99, 94, 94, 97, -2, -2,1, Drægtige kvier , 201, 196, 192, 189, 187, -14, -6,8, 1-2 år, 167, 161, 161, 161, 159, -8, -4,8, 2 år og over, 34, 34, 32, 28, 28, - 6, -16,6, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 30. juni 2016,  , Tyre og stude, Kvier, 2, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 265, 451, 648, 970, 571, 642, 97, 260, 1, 583, 323, Region Hovedstaden, 5, 665, 12, 269, 9, 299, 3, 648, 30, 881, København og Nordsjælland, 1, 3, 340, 6, 051, 3, 079, 3, 151, 15, 621, Landsdel Bornholm, 2, 325, 6, 218, 6, 220, 497, 15, 260, Region Sjælland, 18, 181, 30, 997, 19, 772, 11, 788, 80, 738, Region Syddanmark, 92, 335, 255, 515, 237, 673, 27, 244, 612, 767, Landsdel Fyn, 15, 023, 37, 581, 30, 605, 6, 192, 89, 401, Landsdel Sydjylland, 77, 312, 217, 934, 207, 068, 21, 052, 523, 366, Region Midtjylland, 89, 229, 194, 817, 169, 893, 30, 843, 484, 782, Landsdel Østjylland, 26, 854, 52, 592, 39, 188, 13, 171, 131, 805, Landsdel Vestjylland, 62, 375, 142, 225, 130, 705, 17, 672, 352, 977, Region Nordjylland, 60, 041, 155, 372, 135, 005, 23, 737, 374, 155, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., 2, Inkluderer drægtige kvier., Kvægbestanden 30. juni 2016, 25. juli 2016 - Nr. 325, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. januar 2017, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20883

    NYT: Skatterne steg lidt mere end indkomsterne

    1. december 2017, Indkomstskatteprovenuet steg i 2016 med 3,8 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 3,4 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. den økonomiske udvikling i 2016 med en vækst opgjort i løbende priser på 1,9 pct. og stigende beskæftigelse. Det forøgede indkomstskatteprovenu skal derudover ses i lyset af skattereformen fra 2009, der i 2016 medførte en fortsat forøgelse af skatteprocenten for bundskatten, som provenumæssigt ikke blev modsvaret af en nedsættelse af skatteprocenten for sundhedsbidraget. De skattepligtige indkomster var 1.124,3 mia. kr., og indkomstskatterne udgjorde 384,4 mia. kr., Provenuet for bundskatten steg 16 pct., Stigningen i indkomstskatteprovenuet skyldtes især en stigning i bundskatten på 13,1 mia. kr. svarende til 15,6 pct. og en stigning i kommuneskatten på 8,3 mia. kr. svarende til 3,7 pct. Omvendt faldt sundhedsbidraget med 7,9 mia. kr. svarende til 22,1 pct. Andre indkomstskatter steg tilsammen 0,6 mia. kr. svarende til 2,1 pct. Herudover faldt aktieskatten i 2016 med 0,8 mia. kr. svarende til 3,9 pct., og ejendomsværdiskatten steg med 0,3 mia. kr. svarende til 2,2 pct., Ændringer som følge af skattereformen, Skattereformen, som blev vedtaget i 2009 til indfasning over ti år fra 2010-2019, betød i 2016 bl.a., at skatteprocenten for bundskatten blev sat op fra 8,08 pct. til 9,08 pct., og skatteprocenten for sundhedsbidraget nedsat fra 4 pct. til 3 pct. Endvidere steg beregningsprocenten for beskæftigelsesfradraget fra 8,05 pct. til 8,30 pct., og maksimumsbeløbet blev hævet til 28.000 kr., Som følge af genopretningspakken fra juni 2010 blev suspensionen af reguleringen af beløbsgrænser i henhold til personskattelovens § 20 videreført i perioden 2010-2013. Dette havde betydning for bl.a. reguleringen af personfradraget og grænsen for, hvornår man skulle betale topskat. I 2014 blev reguleringen af beløbsgrænserne genoptaget. Det betød bl.a., at personfradraget i 2016 blev hævet til 44.000 kr., og grænsen for betaling af topskat blev hævet til 467.300 kr., Indkomster og fradrag,  , 2015, 2016*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 246,4, 1, 281,2, 2,8, 2. Kapitalindkomst, -44,4, -41,1, 7,4, 3. Ligningsmæssige fradrag, 115,1, 116,4, 1,1, 4. Overført underskud, 0,1, 0,6, 500,0, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 087,0, 1, 124,3, 3,4, 6. Aktieindkomst, 53,9, 51,7, -4,1, * Foreløbige tal., Beskatningen ved slutligningen,  , 2015, 2016*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 424,3, 436,4, 2,9, A-skat, 370,1, 382,7, 3,4, B-skat, 18,8, 19,7, 4,8, Aktieskat, 7,8, 8,9, 14,1, Frivillige indbetalinger, 22,2, 19,6, -11,7, § 55 udbetalinger, -0,2, -0,2, 0,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 4,2, 4,2, 0,0, Godtgørelse vedr. seniornedslag, 1,4, 1,5, 7,1, 2. Overført restskat, 1, 3,8, 3,0, -21,1, 3. Hævede opsparede overskud, 2,0, 2,1, 5,0, 4. Slutskatter, 404,4, 417,9, 3,3, Indkomstskatter, 370,3, 384,4, 3,8, Bundskat, 84,1, 97,2, 15,6, Topskat, 16,4, 17,0, 3,7, Udligningsskat, 0,3, 0,2, -33,3, Sundhedsbidrag, 35,8, 27,9, -22,1, Skat for begrænset skattepligt, 2,3, 2,4, 4,3, Kirkeskat, 6,1, 6,3, 3,3, Kommuneskat, 221,7, 230,0, 3,7, Virksomhedsskat, 3,6, 3,4, -5,6, Forskerskat, 1,3, 1,4, 7,7, Godtgørelse vedr. seniornedslag, -1,4, -1,5, -7,1, Aktieskat, 20,5, 19,7, -3,9, Ejendomsværdiskat, 13,6, 13,9, 2,2, 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 79,3, 82,0, 3,4, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 18,1, 17,6, -2,8,  , 1.000 personer,  , Antal personer under ligning, 5, 138, 5, 198, 1,2, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 18.300 kr. i 2013 og under 18.700 kr. i 2014 opkrævedes sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., Indkomstskat for personer 2016, 1. december 2017 - Nr. 466, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. december 2018, Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25646

    NYT: Mere affald fra bygge- og anlægsbranchen

    18. september 2024, Bygge- og anlægsbranchen producerede 15 mio. ton affald i 2022. To tredjedele af branchens affald var jordaffald fra anlæg, fx af nye metrolinjer. Mængden af jordaffald er tæt på tredoblet siden 2011, og mængden af byggeaffald er steget med 61 pct. i samme periode. Byggeaffald består primært af asfalt og beton, men også blandet affald, jern og træ fra nedrivning og renovering af bygninger. Stigningen i bygge- og jordaffald skal ses i sammenhæng med store infrastrukturprojekter og stigende byggeaktivitet. Størstedelen af bygge- og jordaffald går til genanvendelse eller bliver brugt til fyld fx under veje og i støjvolde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Erhvervsaffald genanvendes i stor stil, Danske virksomheder, ekskl. bygge- og anlægsbranchen, producerede til sammen 3,8 mio. ton affald i 2022. Industrien producerede mest affald, med 1,2 mio. ton, heraf blev 75 pct. indsamlet til genanvendelse. Virksomheder inden for handel og forsyning mv. samt i landbrug, skovbrug og fiskeri sendte omtrent tre fjerdedele af affaldet til genanvendelse. Transportvirksomheder sorterede 56 pct. og virksomheder inden for offentlig og privat service mv. sorterede 45 pct. af affaldet til genanvendelse i 2022. I offentlig og privat service mv. indgår affald fra fx hoteller og restauranter, rengøring, offentlig administration, undervisning og sundhed., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Husholdningerne sorterer mere madaffald, plast og tekstilaffald, Husholdningerne sorterede 232.000 ton madaffald og andet organisk affald i 2022. Det er over ti gange så meget, som i 2011. Vi sorterer også mere plastaffald. I 2022 blev det til 76.000 ton plastaffald fra husholdningerne, svarende til over en tredobling siden 2011. Stigningerne skal ses i sammenhæng med nye affaldsordninger og øget fokus på sortering i husholdningerne. Der er også udrullet nye ordninger til indsamling af tekstilaffald fra husholdningerne. I 2022 sorterede vi 6.000 ton tekstilaffald til genanvendelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Vi smider hver især over et halvt ton affald ud om året, Hver dansker producerede i gennemsnit 531 kg affald i 2022. Dagrenovation mv. er den affaldstype vi producerer mest af, 215 kg pr. person i 2022. Mængden af dagrenovation mv. er faldet med 37 pct. siden 2011, i takt med øget sortering af affald til genanvendelse. Dagrenovation bliver typisk sendt til affaldsforbrænding og bliver til el og fjernvarme. Derudover sorterede hver dansker 118 kg haveaffald mens mængden af sorteret madaffald var 39 kg, træaffald var 37 kg og pap og papir var 34 kg. Resten af husholdningernes affald var glas, jern og metal, plast og øvrigt affald., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Affaldsregnskab 2022, 18. september 2024 - Nr. 269, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2025, Alle udgivelser i serien: Affaldsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49291

    NYT: Fortsat fald i den offentlige finansielle nettogæld

    23. marts 2018, Nettogælden har været faldende siden første kvartal 2016, hvor den er faldet fra 6,4 pct. af BNP til 1,3 pct. af BNP. I fjerde kvartal 2017 faldt den offentlige finansielle nettogæld med 3,8 mia. kr., så den udgjorde 27,3 mia. kr. Faldet i nettogælden skyldes primært et overskud på de offentlige finanser på 6,2 mia. kr. i fjerde kvartal 2017. Kursreguleringer på de offentlige finansielle aktiver og passiver trækker dog i modsat retning med 2,5 mia. kr. Kursreguleringerne skyldes primært kursfald på statens børsnoterede selskaber, der ikke opvejes af kursfaldet på statsobligationerne i fjerde kvartal 2017. Den offentlige nettogæld beregnes ved at trække de finansielle passiver fra de finansielle aktiver (opgjort i markedsværdi)., Kursreguleringer og overskud på saldoen bidrager til stort fald i nettogælden, Fra fjerde kvartal 2016 til fjerde kvartal 2017 er den offentlige finansielle nettogæld faldet med 50,6 mia. kr. Et stort overskud på de offentlige finanser bidrog i perioden med 21,5 mia. kr. til faldet i den finansielle nettogæld, mens positive kursreguleringer på 29,1 mia. kr. var årsagen til resten af faldet. Det positive bidrag fra kursreguleringerne skyldes hovedsageligt kursfald på statsobligationerne på 16,0 mia. kr. og kursstigninger på statens børsnoterede selskaber på 12,4 mia. kr. Her bidrog Ørsted (tidligere DONG Energy) og SAS Danmark med hhv. 15,2 mia. kr. og 0,2 mia. kr., mens staten samlet tabte 3,1 mia. kr. på Københavns Lufthavne og Vestjysk Bank. , Overskud på den offentlige saldo, Overskuddet på de offentlige finanser på 6,2 mia. kr. i fjerde kvartal 2017 er forøget med 0,9 mia. kr. sammenlignet med samme kvartal i 2016., Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægterne kommer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er indkomstoverførsler til husholdningerne, aflønning af ansatte samt køb af varer og tjenester til løbende forbrug., Statens momsindtægter stiger, Det offentlige kvartalsregnskab viser et momsprovenu på 54,6 mia. kr. i fjerde kvartal 2017, hvilket er 1,8 mia. kr. højere end i fjerde kvartal 2016. Momsen er en indirekte skat, som beregnes af varens eller tjenesteydelsens værdi, og et stigende privatforbrug betyder stigende momsindtægter for staten. I fjerde kvartal 2017 udgjorde kildeskatterne 104,7 mia. kr. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten. Sammenlignet med samme kvartal i 2016, steg kildeskatterne med 3,4 mia. kr.  , ØMU-gælden, ØMU-gælden faldt med 3,1 mia. kr. i fjerde kvartal, så den udgør 780,9 mia. kr. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. 5. april offentliggør Danmarks Statistik en detaljeret opgørelse af ØMU-gæld og ØMU-saldo., Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2017, 23. marts 2018 - Nr. 126, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26666

    NYT: Firmaernes samlede salg steg i marts

    Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 445,1 mia. kr. , marts 2023, +2,5% , februar 2023 - marts 2023, Se tabel, 15. maj 2023, Firmaernes samlede salg ekskl. energi, steg 2,5 pct. fra februar til marts, mens det , indenlandske salg, steg 0,1 pct. I hele første kvartal 2023 faldt det , samlede salg ekskl. energi, med 3,0 pct. i forhold til fjerde kvartal 2022, mens , indenlandsk salg, faldt 1,3 pct. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Statistikken opgøres i løbende priser, hvorfor prisudviklingen også har betydning for resultaterne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Transport steg mest i marts, Transport, havde i marts en stigning på 10,7 pct. efter et fald i februar. Der er generelt variation i udviklingen mellem erhvervshovedgrupperne. Mens erhvervshovedgruppen , transport, stod for en af de markante stigninger, var de mest markante fald i erhvervshovedgrupperne , hoteller og restauranter, samt , bygge og anlæg, med fald på hhv. 4,1 pct. og 2,3 pct., Det faktiske salg er lidt mindre end salget sidste år, En sammenligning af de faktiske tal for marts 2023 og marts 2022 viser, at , firmaernes samlede salg ekskl. energi, samlet havde et fald på 0,7 pct. i løbet af de tolv måneder., Revisioner og særlige forhold, Det sæsonkorrigerede salg for februar var 438,1 mia. kr. i den seneste offentliggørelse af , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:133, og revideres i denne offentliggørelse til 434,1 mia. kr., Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , 2021, 2022, 2023,  , 2021, 2022, 2023,  , mia. kr., Januar, 337,5, 417,2, 440,0,  , 310,9, 391,3, 419,5, Februar, 344,0, 431,9, 434,1,  , 305,2, 387,5, 387,5, Marts, 374,7, 449,5, 445,1,  , 391,5, 471,1, 467,7, April , 368,0, 449,8, .,  , 358,0, 437,7, ., Maj, 369,1, 462,5, .,  , 356,5, 455,9, ., Juni, 376,0, 462,5, .,  , 404,1, 487,8, ., Juli, 376,6, 462,8, .,  , 355,6, 429,4, ., August, 377,7, 475,7, .,  , 363,3, 467,0, ., September, 389,4, 479,6, .,  , 405,9, 501,8, ., Oktober, 396,1, 456,5, .,  , 402,7, 462,8, ., November, 412,4, 449,8, .,  , 430,0, 467,7, ., December, 404,3, 454,2, .,  , 465,0, 506,7, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret,  , Feb., 2023,  , Mar., 2023,  , Æn-, dring,  , Okt., 2022, - Dec., 2022, Jan., 2023 , -Mar. , 2023, Æn-, dring,  , Mar., 2022,  , Mar., 2023,  , Æn-, dring,  ,  , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 434,1, 445,1, 2,5, 1, 360,5, 1, 319,1, -3,0, 471,1, 467,7, -0,7, I alt inkl. energi mv., 603,1, 599,4, -0,6, 2, 100,7, 1, 847,7, -12,0, 706,0, 630,2, -10,7, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 12,1, 12,4, 2,0, 37,2, 37,7, 1,2, 11,3, 12,9, 13,8, Industri, 91,7, 93,4, 1,9, 275,4, 276,5, 0,4, 97,9, 100,9, 3,0, Bygge og anlæg, 33,1, 32,4, -2,3, 97,7, 97,0, -0,7, 31,0, 32,9, 6,2, Handel, 158,8, 158,1, -0,4, 482,2, 474,4, -1,6, 173,0, 170,5, -1,5, Handel med biler og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , motorcykler, 17,7, 17,8, 0,7, 50,8, 52,5, 3,2, 18,5, 21,0, 13,6, Engroshandel, 105,8, 105,5, -0,3, 327,0, 316,8, -3,1, 120,1, 115,3, -4,0, Detailhandel, 35,3, 34,8, -1,4, 104,3, 105,1, 0,8, 34,5, 34,2, -0,8, Transport, 48,3, 53,4, 10,7, 194,1, 155,9, -19,7, 67,8, 54,6, -19,5, Hoteller og restauranter, 6,2, 5,9, -4,1, 19,0, 17,9, -5,8, 5,3, 5,0, -6,0, Information og kommunikation, 17,3, 18,5, 6,9, 57,6, 55,5, -3,6, 19,2, 19,5, 1,6, Finansiering og forsikring, 10,2, 11,7, 15,0, 28,4, 31,9, 12,4, 8,1, 11,3, 39,8, Ejendomshandel og udlejning, 7,3, 8,0, 10,9, 24,1, 22,6, -6,0, 5,1, 6,2, 22,5, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 445,1 mia. kr. , marts 2023, +2,5% , februar 2023 - marts 2023, Se tabel, Firmaernes køb og salg marts 2023, 15. maj 2023 - Nr. 168, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45026

    NYT: Positiv udvikling i firmasalg trods fald i november

    Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 340,0 mia. kr. , November 2019, -2,5 % , Oktober - november 2019, Se tabel, 14. januar 2020, Der er en generelt positiv udvikling i firmaernes samlede salg ekskl. energi trods et fald på 2,5 pct. fra oktober til november. Det , indenlandske salg ekskl. energi, var uændret. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. To brancher var store bidragsydere til faldet: , industri, , som faldt 3,3 mia. kr., og , engroshandel, , som faldt 5,5 mia. kr. Faldet skal ses i lyset af store stigninger i de samme brancher de to foregående måneder. Denne udvikling genfindes i handlen med udlandet, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:5, om , Udenrigshandel med varer, og , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:6, , der viser, at overskuddet på betalingsbalancen faldt i november. Så på trods af månedens fald ses en positiv udvikling inden for firmaernes samlede salg ekskl. energi på 2,5 pct. for kvartals-sammenligningen og en positiv udvikling på 1,8 pct. i de ikke-sæsonkorrigerede tal, når november 2018 sammenlignes med november 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, ., Fremgang i transport og detailhandel, De mange gode tilbud i forbindelse med Black Friday var med til at få , detailhandel, til at stige med 1,6 pct. i november, men også t, ransport, havde fart på og steg med 6,9 pct. fra oktober til november. Det samme gælder handlen med biler, der fortsat drøner derudad med en stigning på 8,2 pct., se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:462, . Tallene er korrigeret for handelsdage og normale sæsonudsving., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., revideres løbende som følge af ændrede momsangivelser fra virksomhederne. Det sæsonkorrigerede salg for oktober 2019 er revideret fra 349,0 kr. (se den seneste opgørelse i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:471, ), til 348,7 mia. kr. Det er en nedjustering på 0,3 mia. kr., Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , 2017, 2018, 2019,  , 2017, 2018, 2019,  , mia. kr., Januar, 301,2, 317,9, 331,5,  , 287,5, 303,0, 317,4, Februar, 312,8, 310,9, 331,9,  , 277,3, 276,3, 295,5, Marts, 311,3, 310,4, 325,1,  , 325,7, 308,4, 327,0, April , 301,7, 318,8, 335,9,  , 287,4, 312,8, 330,8, Maj, 309,5, 321,3, 331,0,  , 309,7, 323,9, 333,5, Juni, 310,5, 320,7, 331,1,  , 329,8, 334,1, 332,0, Juli, 310,5, 320,4, 337,0,  , 284,9, 299,3, 321,1, August, 310,8, 327,9, 332,4,  , 306,3, 323,4, 323,4, September, 313,1, 322,9, 337,0,  , 318,6, 321,1, 340,3, Oktober, 313,1, 326,0, 348,7,  , 324,8, 343,6, 368,5, November, 314,5, 327,1, 340,0,  , 326,7, 341,1, 347,4, December, 319,0, 325,2, .,  , 349,3, 355,8, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, ., Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret,  , Okt., 2019,  , Nov., 2019,  , Æn-, dring,  , Juni, 2019, - Aug., 2019, Sept. , 2019, - nov. , 2019, Æn-, dring,  , Nov., 2018,  , Nov., 2019,  , Æn-, dring,  ,  , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 348,7, 340,0, -2,5, 1, 000,5, 1, 025,7, 2,5, 341,1, 347,4, 1,8, I alt inkl. energi mv., 393,6, 383,6, -2,5, 1, 140,0, 1, 161,5, 1,9, 395,7, 393,9, -0,5, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 10,2, 9,7, -4,8, 28,8, 29,4, 2,2, 9,9, 10,3, 4,2, Industri, 73,1, 69,8, -4,5, 202,6, 213,3, 5,3, 67,7, 70,5, 4,1, Bygge og anlæg, 24,0, 23,7, -1,2, 73,4, 71,9, -2,0, 27,6, 26,5, -3,8, Handel, 126,9, 123,0, -3,1, 368,7, 373,5, 1,3, 129,5, 128,0, -1,1, Handel med biler og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , motorcykler, 13,7, 14,8, 8,2, 42,0, 42,8, 1,8, 14,9, 16,2, 9,1, Engroshandel, 84,3, 78,8, -6,5, 238,1, 242,8, 2,0, 82,9, 79,9, -3,5, Detailhandel, 29,0, 29,5, 1,6, 88,6, 87,8, -0,9, 31,7, 31,8, 0,3, Transport, 38,6, 41,2, 6,9, 111,8, 116,9, 4,6, 36,4, 40,8, 11,9, Hoteller og restauranter, 5,7, 5,8, 2,7, 16,5, 17,0, 3,4, 5,3, 5,8, 9,8, Information og kommunikation, 16,6, 15,4, -7,3, 47,9, 48,0, 0,2, 16,0, 15,9, -1,0, Finansiering og forsikring, 7,0, 7,3, 3,4, 20,8, 21,6, 3,5, 7,2, 7,4, 3,6, Ejendomshandel og udlejning, 5,7, 6,2, 8,0, 18,6, 18,0, -3,1, 4,1, 4,3, 4,6, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, ., Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 340,0 mia. kr. , November 2019, -2,5 % , Oktober - november 2019, Se tabel, Firmaernes køb og salg november 2019, 14. januar 2020 - Nr. 13, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29716

    NYT: Flertal af kunstnere har videregående uddannelse

    25. juni 2024, I gennemsnit har 62 pct. af kunstnerne i Danmark en videregående uddannelse. Kunstnerne har dermed generelt et højt uddannelsesniveau, men der er forskelle på tværs af de fem kunstområder, som statistikken dækker. De kunstneriske uddannelser, som f.eks. musikkonservatorierne, kunstakademierne og scenekunstskolerne, er alle videregående uddannelser. Mellem 57 og 67 pct. af kunstnerne har en videregående uddannelse, med undtagelse af kunstnerne inden for , Forfattere og ord, , hvor det gælder 81 pct. Her er langt de fleste dog ikke uddannet fra en kunstnerisk uddannelse, men fra andre videregående uddannelser såsom journalist, folkeskolelærer og cand. mag. Hver tredje inden for , Musik, Film og TV, og , Skuespil og scenekunst, har grundskole eller gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse, mens andelen inden for , Forfattere og ord, og , Billedkunst og formgivning, er hhv. 14 pct. og 24 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst5, Kvindelige kunstnere har i højere grad en videregående uddannelse, Inden for kunstområderne , Musik, , , Billedkunst og formgivning, samt , Film og TV, er kvinder med en videregående uddannelse overrepræsenteret i forhold til den samlede population af kunstnere inden for disse kunstområder. Kvinder udgør 37 pct. af kunstnerne inden for , Film og TV, , men 46 pct. af kunstnerne med en videregående uddannelse. Tilsvarende udgør kvinder 62 pct. af kunstnerne inden for , Billedkunst og formgivning, , men 66 pct. af kunstnerne med en videregående uddannelse. Inden for , Musik, udgør kvinder 25 pct. af kunstnerne, men 29 pct. af dem med en videregående uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst5, Kunstnernes familietype, Statistikken , Kunstnere i Danmark, er blevet udvidet med information om kunstnernes familietype og viser blandt andet, at 39 pct. af kunstnerne inden for , Forfattere og ord, lever i et parforhold uden hjemmeboende børn. Dette er den største andel blandt de fem kunstområder og kan forklares med, at 53 pct. af forfatterne er over 60 år. 38 pct. af kunstnerne inden for , Film og TV, lever i et parforhold med hjemmeboende børn, og her er 76 pct. mellem 30-59 år., Kunstnere i Danmark, er en ny statistik, der skal bidrage til øget viden om kunstneres vilkår. Kunstner er ikke en beskyttet titel, men er her defineret som en person, der er medlem af en organisation under Dansk Kunstnerråd, modtager af rettighedsmidler vedr. kunstnerisk virke eller modtager af legat fra Statens Kunstfond. Statistikken bliver løbende justeret med henblik på en mere nøjagtig definition af kunstnere, samt indkomst fra kunstnerisk virke. Ved ændring af definitioner eller afgrænsninger revidereres opgørelserne bagud i tid., Kunstnere i Danmark 2022, 25. juni 2024 - Nr. 188, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. december 2024, Alle udgivelser i serien: Kunstnere i Danmark, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet i samarbejde med medlemsorganisationerne under Dansk Kunstnerråd. Data fra medlemsorganisationerne, samt rettighedsudbetalende organisationer er indsamlet af Danmarks Statistik gennem dataleveranceaftaler, hvorefter det er anonymiseret. De resterende data stammer fra offentlige myndigheder og eksisterende registre, og indsamles med hjemmel i Lov om Danmarks Statistiks §6., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kunstnere i Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=53973

    NYT: Kommuner forventer 59.898 kr. i udgifter pr. borger

    16. januar 2018, På landsplan budgetterer kommunerne med nettodriftsudgifter på 59.898 kr. pr. indbygger. Udgifterne pr. indbygger varierer på tværs af kommunerne. Udgifterne er med mere end 75.000 kr. pr. indbygger højest i Læsø, Lolland, Brøndby og Albertslund, mens de er lavest i Frederiksberg, Gentofte og Favrskov med under 54.000 kr. pr. indbygger. Kommunernes udgifter pr. indbygger afhænger bl.a. af befolkningssammensætningen og de sociale og geografiske forhold i den enkelte kommune., Kommuner med højeste og laveste budgetterede nettodriftsudgifter pr. indbygger. 2018, Højeste udgifter,  , Laveste udgifter, hele kr., Læsø, 95.525,  , Frederiksberg, 52.559, Lolland, 79.237,  , Gentofte, 53.724, Brøndby, 75.599,  , Favrskov, 53.869, Albertslund, 75.404,  , Allerød, 54.154, Langeland, 74.481,  , Vejle, 54.277, Samsø, 74.435,  , Egedal, 54.364, Ishøj, 73.451,  , Skanderborg, 54.459, Ballerup, 72.417,  , Solrød, 54.491, Ærø, 71.933,  , Rebild, 54.699, Bornholm, 69.225,  , Hørsholm, 54.714, Stigende nettodrifts- og serviceudgifter og faldende anlægsudgifter, Kommunernes samlede nettodriftsudgifter er på 346,1 mia. kr. i budgetterne for 2018. Nettodriftsudgifterne er kommunernes driftsudgifter fratrukket statsrefusion og andre indtægter, fx brugerbetaling. Det er en stigning på 5,7 mia. kr. i forhold til budgetterne for 2017. Serviceudgifterne, som er udgifter til den daglige drift af kommunens serviceproduktion (fx til daginstitutioner, folkeskoler, udsatte børn og voksne med særlige behov samt ældre), er en del af nettodriftsudgifterne og udgør 246,1 mia. kr., Nettoanlægsudgifterne falder med 0,2 mia. kr. i forhold til budgetterne for 2017 og udgør i alt 14,0 mia. kr. i kommunernes budgetter for 2018., Kommunernes budgetter,  , 2015, 2016, 2017, 2018,  , mio. kr., Bruttodriftsudgifter i alt (1), 412.853, 419.260, 423.315, 427.982, Driftsindtægter i alt (2), 56.819, 55.395, 55.626, 55.914, Statsrefusion i alt (3), 29.681, 27.198, 27.232, 25.940, Nettodriftsudgifter (4=1-2-3), 326.353, 336.666, 340.457, 346.127, Heraf serviceudgifter, 234.511, 237.236, 241.909, 246.094, Bruttoanlægsudgifter (5), 20.288, 19.043, 18.486, 19.109, Anlægsindtægter (6), 3.791, 4.052, 4.262, 5.088, Nettoanlægsudgifter (7=5-6), 16.497, 14.991, 14.224, 14.021, Renter, -970, -700, -419, -295, Finansforskydninger, 1.457, 559, 1.412, -4, Afdrag på lån, -4.761, -5.040, -5.249, -6.228, Finansiering, 347.120, 356.836, 358.937, 366.678, Anm.: Finansiering indeholder registrering af lånoptagelse, generelle tilskud fra staten, de mellemkommunale udligningsordninger samt skatter (se mere i , Budget- og Regnskabssystem for kommuner, )., Ældreudgifter udgør stor del af budgettet, Nettodriftsudgifterne til , tilbud til ældre, , som i 2018 for første gang ikke længere opgøres sammen med udgifterne til personer med handicap, udgør 42,6 mia. kr. i budgettet. Udgifterne til personer med handicap opgøres for 2018 som del af , tilbud til voksne med særlige behov, , som i budgetterne for 2018 udgør 30,1 mia. kr. i nettodriftsudgifter., Stigende driftsudgifter i regionerne, Alle fem regioner har for 2018 budgetteret med stigende driftsudgifter i forhold til budgetterne for 2017. De samlede budgetterede nettodriftsudgifter for regionerne udgør 115,3 mia. kr. , Kommunale og regionale budgetter 2018, 16. januar 2018 - Nr. 17, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. januar 2019, Alle udgivelser i serien: Kommunale og regionale budgetter, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter,  og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26273

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation