Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 3021 - 3030 af 4136

      NYT: Danmark havde igen EU's største overskud i 2024

      25. april 2025, Danmark havde i 2024 et overskud på de offentlige finanser (ØMU-saldoen) på 133,3 mia. kr. svarende til 4,5 pct. af BNP. Overskuddet er det største blandt EU-landene målt i forhold til BNP. Danmark har haft det største overskud i forhold til BNP blandt EU-landene siden 2019. Siden 2000 har Danmark kun haft underskud på de offentlige finanser i perioden 2009-2013 samt i 2015. I 2024 havde seks ud af de 27 EU-lande overskud på de offentlige finanser. De 27 EU-lande havde samlet set et underskud på 3,2 pct. af BNP, mens de 20 eurolande havde et underskud på 3,1 pct. af BNP., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Lidt over halvdelen af EU-landene overholdt underskudgrænsen, I 2024 overholdt 16 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen på 3 pct. af BNP, der er fastlagt i Maastricht-traktaten. Det er det samme antal lande som i 2022 og 2023, hvor også 16 lande overholdt underskudsgrænsen, men markant flere end i 2020, hvor kun Danmark overholdt underskudsgrænsen. I 2015-2019, årene før COVID-19, overholdt 22 til 26 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen., Danmarks ØMU-gæld er stadig blandt EU's laveste, Danmarks offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) udgjorde 920,6 mia. kr. ved udgangen af 2024. Dette svarer til en ØMU-gæld på 31,1 pct. af BNP. Den danske ØMU-gæld i pct. af BNP er dermed blandt de laveste i EU, og Danmark var blandt de 15 ud af de 27 EU-lande, som opfyldte ØMU-gældskriteriet. Ifølge ØMU-kriterierne, som er fastlagt i Maastricht-traktaten, må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP. De 27 , EU-lande havde ved udgangen af 2024 samlet set en gæld på 81,0 pct. af BNP, mens de 20 eurolande havde en gæld på 87,4 pct. af BNP. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, ØMU-gælden i pct. af BNP faldt i 11 ud af de 27 EU-lande i 2024, I Danmark faldt ØMU-gælden med 21,5 mia. kr. i 2024, og faldt med 2,5 procentpoint, når gælden måles i procent af BNP. Danmark var dermed blandt de 11 ud af de 27 EU-lande, hvor gælden i forhold til BNP faldt i 2024. Den samlede ØMU-gæld i pct. af BNP i de 27 EU-lande og i eurolandene var næsten uændret i forhold til 2023. Den samlede gæld i pct. af BNP steg i de 27 EU-lande med 0,2 procentpoint, mens den samlede gæld i pct. af BNP for eurolandene steg med 0,1 procentpoint. I de 11 EU-lande, hvor gælden faldt, skyldtes faldet i de fleste lande udviklingen i BNP i løbende priser og ikke udviklingen i ØMU-gælden. Det er kun i fire lande at ØMU-gælden faldt, når den ikke sættes i forhold til BNP, herunder i Danmark., Danmarks ØMU-indberetning, ØMU-gælden og ØMU-saldoen benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Lande uden for euroen, heriblandt Danmark, kan ikke pålægges sanktioner, men kan få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden. Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetning til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober. Data i denne offentliggørelse er baseret på indberetningen med frist d. 1. april., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Forbehold for Estlands indberetning ophævet, EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat, kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld. Det kan de gøre, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. For 2023 data tog Eurostat via , pressemeddelelse af 22. oktober 2024, forbehold for Estlands indberetning. Forbeholdet gik ud på, at Estlands underskud i pct. af BNP på de offentlige finanser kunne være undervurderet med omkring 0,4 procentpoint. Dette forbehold er ophævet igen via , pressemeddelelse pr. 22. april 2025, ., Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2024 (april-indberetning), 25. april 2025 - Nr. 118, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. oktober 2025, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51136

      NYT: Firmaernes salg fortsætter på stabilt niveau

      Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 436,8 mia. kr., november 2023, +0,8%, oktober 2023 - november 2023, Se tabel, 26. januar 2024, Firmaernes samlede salg ekskl. energi, steg 0,8 pct. fra oktober til november 2023, mens det , indenlandske salg, faldt 0,8 pct. i samme periode. Når , firmaernes samlede salg ekskl. energi, for september-november sammenlignes med de foregående tre måneder, faldt salget med 0,1 pct., og i samme periode steg det, indenlandske salg, 0,8 pct. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Fald inden for bygge og anlæg, Salget inden for , industri, handel, og, transport, steg med hhv. 2,2 pct., 1,1 pct. og 3,6 pct. fra oktober til november. Der var ligeledes fremgang i branchegruppen bestående af de primære erhverv , landbrug, skovbrug og fiskeri, samt i , hoteller og restauranter, , hvor salget i begge branchegrupper steg med 1,4 pct. Omvendt var der tilbagegang inden for både , bygge og anlæg, samt , information og kommunikation, på hhv. 4,4 pct. og 3,9 pct., Nedgang i forhold til året før, En sammenligning af de faktiske tal for november 2023 og november 2022 viser, at , firmaernes samlede salg ekskl. energi, faldt 2,7 pct. , Over halvdelen af faldet lå inden for , engroshande, l, hvor der var en nedgang på 5,4 pct., hvilket svarer til et fald på 6,1 mia. kr., Revisioner af tidligere offentliggjorte tal og særlige forhold i november 2023, Med denne offentliggørelse er data i statistikken sæsonkorrigeret med en ny model. Det har betydning for sæsonkorrigerede data bagud i tid. For serien , Firmaernes samlede salg ekskl. energi, er revisionerne i forhold til tidligere offentliggjorte tal på under 1 pct. Data, der indeholder branchen , El-, gas- og fjernvarmeforsyning, , har dog markant større revisioner, hvilket skyldes, at branchen i de seneste år har haft en meget atypisk udvikling, som påvirker sæsonkorrektionen mere, end man normalt ser, når sæsonkorrektionsmodellen opdateres., Det sæsonkorrigerede salg for oktober var 434,7 mia. kr. i den seneste offentliggørelse og revideres i denne offentliggørelse til 433,2 mia. kr. Det er en nedjustering på 0,4 pct., som primært skyldes sæsonkorrektionen. Det ukorrigerede salg for oktober er revideret fra 448,3 mia. kr. til 448,5 mia. kr., en stigning på under 0,1 pct., Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , 2021, 2022, 2023,  , 2021, 2022, 2023,  , mia. kr., Januar, 341,2, 422,8, 446,4,  , 310,9, 391,7, 424,0, Februar, 344,1, 432,9, 434,6,  , 305,2, 387,8, 388,6, Marts, 372,0, 442,4, 443,0,  , 391,5, 471,4, 471,9, April , 366,9, 450,5, 441,3,  , 358,0, 438,6, 419,0, Maj, 370,6, 463,3, 437,8,  , 356,5, 456,0, 430,1, Juni, 373,1, 462,3, 440,8,  , 404,1, 488,1, 471,1, Juli, 377,9, 467,5, 432,3,  , 355,5, 429,8, 393,6, August, 378,2, 475,8, 432,7,  , 363,3, 467,2, 425,3, September, 390,6, 478,0, 435,0,  , 405,8, 502,4, 448,2, Oktober, 395,5, 459,5, 433,2,  , 402,7, 463,8, 448,5, November, 410,7, 448,5, 436,8,  , 430,0, 467,2, 454,8, December, 401,3, 453,3, .,  , 465,2, 508,7, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg i udvalgte brancher,  , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret,  , Okt., 2023,  , Nov., 2023,  , Æn-, dring,  , Juni, 2023, -Aug., 2023, Sep., 2023 , -Nov. , 2023, Æn-, dring,  , Nov., 2022,  , Nov., 2023,  , Æn-, dring,  ,  , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 433,2, 436,8, 0,8, 1, 305,8, 1, 304,9, -0,1, 467,2, 454,8, -2,7, I alt inkl. energi mv., 535,3, 531,0, -0,8, 1, 591,3, 1, 596,0, 0,3, 712,8, 555,4, -22,1, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 10,3, 10,4, 1,4, 33,7, 31,6, -6,2, 13,1, 11,1, -15,0, Industri, 84,0, 85,8, 2,2, 255,8, 255,7, -0,0, 93,8, 90,1, -4,0, Bygge og anlæg, 32,5, 31,1, -4,4, 94,8, 94,5, -0,4, 37,3, 35,1, -5,7, Handel, 156,2, 157,9, 1,1, 467,2, 471,3, 0,9, 170,2, 167,6, -1,5, Handel med biler og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , motorcykler, 19,1, 19,2, 0,2, 55,2, 57,5, 4,3, 18,4, 22,2, 21,1, Engroshandel, 102,4, 104,0, 1,6, 307,5, 310,0, 0,8, 113,6, 107,5, -5,4, Detailhandel, 34,7, 34,7, 0,2, 104,5, 103,7, -0,8, 38,2, 37,9, -0,9, Transport, 55,5, 57,5, 3,6, 171,6, 169,3, -1,3, 61,2, 57,5, -6,1, Hoteller og restauranter, 7,2, 7,3, 1,4, 21,1, 21,6, 2,3, 6,5, 7,5, 15,8, Information og kommunikation, 20,2, 19,5, -3,9, 60,8, 59,3, -2,4, 19,4, 19,5, 0,6, Finansiering og forsikring, 10,4, 9,6, -7,4, 29,5, 29,8, 0,9, 10,0, 10,3, 3,4, Ejendomshandel og udlejning, 7,2, 7,0, -2,8, 22,0, 21,1, -4,3, 7,0, 4,4, -36,7, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 436,8 mia. kr., november 2023, +0,8%, oktober 2023 - november 2023, Se tabel, Firmaernes køb og salg november 2023, 26. januar 2024 - Nr. 22, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. februar 2024, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46394

      NYT: Fortsat færre malkekøer

      23. oktober 2014, Der var 553.000 malkekøer 30. september, hvilket er et fald på 4 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Det er det laveste antal malkekøer siden indførelsen af mælkekvoten i 1984. Faldet skyldtes, at mælkeproducenterne pga. højere ydelse pr. ko prøver at tilpasse produktionen af mælk til årets mælkekvote ved at slagte flere køer. Den samlede danske mælkekvote er i år på samme niveau som sidste års kvote, men til trods for flere slagtninger (, statistikbanken.dk/ANI41, ) er mælkeproduktionen , (statistikbanken.dk/ANI71, ) større end sidste år. Lige nu tyder det på, at den danske kvote bliver overskredet, hvilket medfører en superafgift til alle producenter, som leverer mere mælk end deres individuelle kvote. EU afskaffer mælkekvoten i 2015., Fald i bestanden af kvæg, 30. september var den samlede kvægbestanden på 1.576.000 stk., og det er et fald på 1,9 pct. i forhold til samme tidspunkt året før. Der var 261.000 tyre og stude samt 661.000 kvier, hvilket er et fald på 0,9 pct. for handyrene og 0,8 pct. for kvierne. Fald i bestanden skyldtes flere slagtninger af køer og kvier, samt en større eksport af levende dyr., Færre køer - og kvier, Den samlede bestand af køer var på 654.000, hvilket er et fald på 3,4 pct. i forhold til september sidste år. Bestanden af malkekøer faldt med 4,0 pct., mens ammekøerne steg med 0,2 pct. Der var færre kvier, de faldt med 0,8 pct. til 661.000 og a, ntallet af, drægtige kvier (kommende køer) faldt med 2,0 pct. til 193.000. , Stort set alle tyre og stude anvendes til kødproduktion, og de fleste slagtes omkring etårsalderen. Hovedparten af kvierne anvendes til udskiftning af malke- og ammekøerne. De indgår derfor længere tid i bestanden., Kvægbestanden,  , 2013, 2014, Ændring,  , 30. sept., 31. dec., 31. marts, 30. juni , 30. sept. , 30. sept. 2013, - 30. sept. 2014,  , 1.000 stk., pct., Kvæg i alt, 1, 606, 1, 583, 1, 575, 1, 585, 1, 576, -30, -1,9, Tyre og stude, 263, 259, 260, 262, 261, -2, -0,9, Under ½ år, 125, 116, 116, 125, 124, -1, -0,8, ½ år-1 år, 89, 100, 98, 87, 89, 0, 0,0, 1-2 år, 37, 32, 35, 38, 35, -1, -4,0, 2 år og over, 12, 10, 11, 12, 13, 0, 0,7, Kvier, 1 , 666, 661, 657, 660, 661, -5, -0,8, Under ½ år, 161, 157, 157, 164, 165, 4, 2,2, ½ år-1 år, 147, 155, 157, 152, 153, 6, 4,0, 1-2 år, 294, 287, 282, 280, 278, -16, -5,4, 2 år og over, 64, 62, 61, 63, 65, 1, 2,1, Køer, 677, 664, 659, 664, 654, -23, -3,4, Malkekøer, 576, 567, 561, 563, 553, -23, -4,0, Ammekøer, 102, 97, 97, 101, 102, 0, 0,2, Drægtige kvier i alt, 197, 200, 199, 197, 193, -4, -2,0, 1-2 år, 157, 160, 162, 159, 153, -5, -2,9, 2 år og over, 40, 40, 37, 38, 40, 1, 1,3, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 30. september 2014,  , Tyre og stude, Kvier, 2, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 260, 738, 660, 620, 552, 666, 101, 734, 1, 575, 758, Region Hovedstaden, 5, 360, 12, 379, 8, 887, 3, 703, 30, 329, København og Nordsjælland, 1, 3, 237, 6, 231, 3, 053, 3, 135, 15, 656, Landsdel Bornholm, 2, 123, 6, 148, 5, 834, 568, 14, 673, Region Sjælland, 19, 238, 32, 163, 20, 721, 12, 126, 84, 248, Region Syddanmark, 87, 800, 257, 712, 229, 510, 28, 230, 603, 252, Landsdel Fyn, 14, 627, 37, 500, 31, 100, 5, 943, 89, 170, Landsdel Sydjylland, 73, 173, 220, 212, 198, 410, 22, 287, 514, 082, Region Midtjylland, 90, 672, 199, 600, 162, 403, 32, 883, 485, 558, Landsdel Østjylland, 26, 999, 54, 296, 38, 711, 13, 952, 133, 958, Landsdel Vestjylland, 63, 673, 145, 304, 123, 692, 18, 931, 351, 600, Region Nordjylland, 57, 668, 158, 766, 131, 145, 24, 792, 372, 371, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., 2, Inkluderer drægtige kvier., Kvægbestanden 30. september 2014, 23. oktober 2014 - Nr. 538, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. januar 2015, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18488

      NYT: 12,7 mio. svin i Danmark

      8. februar 2016, Den samlede svinebestand i Danmark var 0,5 pct. lavere 1. januar 2016 end 1. oktober 2015, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I faktiske tal var bestanden opgjort til 12,7 mio. svin, hvilket er samme niveau som samme tidspunkt sidste år., Færre søer, I faktiske tal var der 1.016.000 søer 1. januar, hvilket er 2,9 pct. færre end samme tidspunkt sidste år. Der ses et fald i alle kategorier af søer. Der var 191.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 586.000 andre drægtige søer og 205.000 diegivende søer. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte, dvs. kommende søer) steg 11,1 pct. til 221.000. Dog er det ikke alle sopolte, der senere indgår i produktionen, da en del ikke bliver drægtige, eller landmanden mod forventning ikke får solgt dem som sopolte. I stedet for bliver de solgt til slagtning., Der var 2.474.000 pattegrise, hvilket er et fald på 4,1 pct. Der var 5.826.000 smågrise - en stigning på 2,8 pct., mens der var 3.147.000 slagtesvin, hvilket er et fald på 1,7 pct. , Stor eksport af smågrise, Sammensætningen af svinebestanden er påvirket af den store eksport af levende svin til udlandet. Det er overvejende smågrise (ca. 32 kg), som bliver eksporteret. Smågrisene bliver opfedet til slagtesvin i modtagerlandene. I 2015 blev der eksporteret ca. 12,3 mio. levende svin, hvoraf 97 pct. var smågrise. Til sammenligning blev der slagtet ca. 19 mio. svin i Danmark. , Eksporten af smågrise går primært til Tyskland og Polen. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/ani51, . Danmark er den største eksportør af levende svin i EU efterfulgt af Nederlandene og Tyskland., Svinebestanden,  , 2015, 2016, Ændring, 1. jan. 2015,  , 1. jan., 1. apr., 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2016,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 709, 12, 483, 12, 645, 12, 856, 12, 702, -7, -0,1, Avlsorner , 11, 11, 11, 11, 11, 0, 0,0, Søer i alt: , 1, 046, 1, 035, 1, 031, 1, 023, 1, 016, -30, -2,9, Gylte , 199, 191, 191, 186, 191, - 8, -4,0, Andre drægtige , 603, 597, 593, 594, 586, - 17, -2,8, Diegivende , 208, 210, 210, 209, 205, - 3, -1,4, Golde , 36, 37, 37, 34, 34, - 2, -5,6, Udsættersøer og orner til slagtning, 7, 6, 6, 6, 7, 0, 0,0, Sopolte , 199, 202, 217, 222, 221, 22, 11,1, Pattegrise ved søerne , 2, 579, 2, 608, 2, 613, 2, 589, 2, 474, -105, -4,1, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 666, 5, 566, 5, 777, 5, 871, 5, 826, 160, 2,8, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 201, 3, 055, 2, 990, 3, 134, 3, 147, -54, -1,7, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 740, 12, 697, 12, 535, 12, 764, 12, 703, •, •, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Lidt større usikkerhed i kategorisering, På grund af ændringer i de tekniske løsninger til automatisk indberetning er der i denne udgivelse større usikkerhed på visse af typerne af svin. Det drejer sig specielt om placering i typen diegivende søer hhv. gylte og drægtige søer. Dette kan også påvirke forholdet mellem pattegrise pr. diegivende so, der normalt er 12,4 pattegrise pr. so, men denne gang 12,1. Der er også lidt større usikkerhed mht., hvornår en hungris over 50 kg bliver opgjort som en sopolt (avlsdyr) eller som et slagtesvin., Svinebestanden 1. januar 2016, 8. februar 2016 - Nr. 60, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. august 2016, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20640

      NYT: Piger og drenge spiller forskellige instrumenter

      5. februar 2016, I sæsonen 2014/2015 var der knap 51.400 elever, der modtog instrument- og sangundervisning på musikskolerne i Danmark. 55 pct. af eleverne er piger og de resterende 45 pct. er drenge. Tværfløjte, sang og violin er mest populære hos pigerne, og mere end tre fjerdedele af eleverne i disse fag er af hunkøn. Slagtøj, el-guitar og el-bas er populære drengefag; over 80 pct. af disse fags elever er af hankøn., Klaver og guitar slår stadig takten an, De ti mest populære fag, der undervises i på musikskolerne, dækker samlet 89 pct. af musikskolernes instrument- og sangundervisning. Klaver topper igen i år listen, da mere end hver fjerde elev på musikskolerne modtager klaverundervisning. Ny på listen i forhold til året før er synthesizer/keyboard. Til gengæld er blokfløjte i år faldet ud af top ti. Ser man på de ti fag med det færreste antal elever, dækker de samlet kun 1,5 pct. af instrument- og sangundervisningen. Instrumenterne og deres indbyrdes rækkefølge på denne liste er uændret fra sidste år, selvom fx elevtallet for ukulele er firedoblet i perioden., De ti mest og de ti mindst populære instrumentfag på musikskolerne. Sæson 2014/2015, Ti mest populære , instrumentfag, Sidste års placering, Antal , elever,  , Ti mindst populære , instrumentfag, Antal, elever, I alt,  , 45, 529,  , I alt, 756, Klaver, 1, 14, 553,  , El-orgel, 8, Akustisk guitar, 2, 9, 855,  , Ukulele, 25, Slagtøj, 3, 5, 506,  , Kirkeorgel, 37, Sang, 4, 4, 892,  , Marchfløjte, 39, Violin, 5, 3, 567,  , Tuba, 75, Elguitar, 6, 2, 133,  , Valdhorn, 80, Saxofon, 7, 1, 395,  , Fagot, 86, Tværfløjte, 8, 1, 327,  , Althorn/tenorhorn/div. ventilbasun, 111, Elbas, 10, 1, 213,  , Obo, 126, Synthesizer/keyboard, (NY), 1, 088,  , Bratsch, 169, Tværfløjtenister holder fast, I sæsonen 2014/2015 havde 42 pct. af tværfløjteeleverne på musikskolerne modtaget undervisning i mindst to år før sæsonstart. 38 pct. af tværfløjtenisterne var nybegyndere, mens 21 pct. havde modtaget undervisning i tværfløjte et enkelt år før sæsonstart. Blandt de ti mest populære instrumenter på musikskolerne er eleverne inden for synthesizer/keyboard de mindst vedholdende; kun 27 pct. af disse elever har modtaget undervisning i deres instrument igennem mindst to år, og 50 pct. er nye i faget. Den generelle fordeling blandt alle instrumenter var i sæsonen 2014/2015, at 43 pct. var nye elever, 22 pct. havde et enkelt års erfaring inden sæsonstart, og 35 pct. havde to år eller mere bag sig på deres instrument., Andre aktiviteter end instrumentundervisning, Musikskolerne tilbyder foruden instrumentundervisning (inkl. sang) også forskellige musikhold. Forskolehold havde 19.650 registrerede tilmeldinger i sæson 2014/2015, mens alle sammenspilshold (fx kor og orkester) havde et elevtal på 26.450 elever. , Musikskoler 2014/2015, 5. februar 2016 - Nr. 53, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. januar 2017, Alle udgivelser i serien: Musikskoler, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Statistikken er baseret på spørgeskemaer og indberetninger af administrative data fra landets knap 100 musikskoler, der er kommunale eller modtager kommunalt tilskud. Data for musikskolernes tilskud og udgifter til fx lønninger er indsamlet af Slots- og Kulturstyrelsen. Eleverne er opgjort som såkaldte aktivitetselever, dvs. at det er det samlede antal tilmeldinger til undervisningen, der opgøres uden hensyn til, om det sker som ene- eller holdundervisning., Statistikken afspejler primært elever indskrevet på musikskolernes sang- og instrumentundervisning samt samspils- og forskolehold. Musikskolerne underviser også i institutioner og skoler samt udbyder en række udadvendte informations- og motivationsaktiviteter i fx kulturhuse og på folkebiblioteker. Disse aktiviteter er kun i begrænset omfang dækket af statistikken. For at forbedre beskrivelsen af disse aktiviteter, er der derfor igangsat et udviklingsarbejde med deltagelse af musikskolernes organisationer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Musikskoler, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21915

      NYT: Offentlige udgifter budgetteret til 1.092 mia. i 2015

      4. september 2014, De samlede offentlige udgifter er budgetteret til 1.092 mia. kr. i 2015. De samlede udgifter er fordelt med 44 pct. til social beskyttelse, som dermed er det største udgiftsområde. Sundhedsvæsenet lægger beslag på 15 pct. af udgifterne og ender som nummer to. Generelle offentlige tjenester, som bl.a. indeholder renteudgifter, udgifter til domstole og økonomisk bistand til udlandet er nummer tre med 13 pct. af udgifterne. De resterende udgifter er fordelt på en lang række mindre områder., Forslag til finanlov 2015 på nationalregnskabsform, De offentlige budgetter for 2015 er her opgjort på nationalregnskabsform, dvs. bearbejdet efter de internationale retningslinjer for offentlige finanser. Opgørelsen tager udgangspunkt i forslag til finanslov for finansåret 2015 og i den indgåede kommuneaftale. , Offentligt underskud på 59,9 mia. kr. i 2015, Der er budgetteret med et underskud på 59,9 mia. kr. i løbende priser i 2015. Sidste år blev der i forbindelse med forslag til finanslov for 2014 budgetteret med et underskud på 38,4 mia. kr. , Offentligt forbrug budgetteret til 548,9 mia. kr., Det offentlige forbrug er budgetteret til 548,9 mia. kr. i 2015 i løbende priser. Til sammenligning blev der budgetteret med et offentligt forbrug på 538,5 ved fremlæggelsen af forslag til finanslov for 2014., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og , service,  ,  , 2015*, 1,  ,  , mio. kr., 1., Driftsudgifter, 1, 036, 623, 1.1, Løbende overførsler, 473, 184, 2., Kapitaludgifter, 54, 894, 2.1, Kapitalakkumulation, 41, 623, 2.2, Kapitaloverførsler, 13, 271, A., Udgifter i alt, 1, 091, 517, 3., Driftsindtægter, 1, 020, 463, 3.1, Salg af varer og tjenester, 52, 648, 3.2, Erhvervs- og formueindtægter, 40, 816, 3.3, Løbende skatter, 912, 079, 3.4, Andre løbende overførsler, 14, 920, 4., Kapitalindtægter, 11, 175, B., Indtægter i alt, 1, 031, 639, C., Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing), -16, 160, D., Drifts- og kapitaloverskud (B-A),  ,  , (fordringserhvervelse, netto), -59, 878, * Foreløbige tal., 1, Tal udarbejdet på basis af budgetdokumenter., Forbrugsudgift for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2015*, 1,  ,  , mio. kr., 1., Aflønning af ansatte, 352, 539, 2., Forbrug af fast realkapital, 38, 102, 3., Forbrug i produktionen , 190, 357, 4., Andre produktionsskatter og -subsidier, netto, -6, 663, 5., Produktion (1+2+3+4), 574, 335, 6., Sociale ydelser i naturalier, 27, 207, 7, Salg af varer og tjenester, 52, 648, 8., Forbrugsudgift (5+6-7), 548, 893, * Foreløbige tal., 1, Tal udarbejdet på basis af budgetdokumenter., Budgetter for offentlig forvaltning og service (september-version) 2015, 4. september 2014 - Nr. 449, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. oktober 2015, Alle udgivelser i serien: Budgetter for offentlig forvaltning og service (september-version), Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de tilgrundliggende regnskabs- og budgetdokumenter foreligger nationalregnskabskodet på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer på almindelige servicevilkår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18973

      NYT: Stort set uændret svinebestand

      6. november 2015, Den samlede bestand af svin i Danmark var 1. oktober 2 pct. højere end 1. juli, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I faktiske tal var bestanden af svin på 12,9 mio., hvilket er 0,4 pct. flere end samme tidspunkt sidste år. Stigningen skyldes flere smågrise (fravænnede svin under 50 kg)., Færre søer, I faktiske tal var der 1.023.000 søer 1. oktober, hvilket er 0,5 pct. færre end samme tidspunkt sidste år. Der var 186.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 594.000 andre drægtige og 209.000 diegivende søer. Bestanden af sopolte (kommende søer) steg 7 pct. til 222.000. Der var 2.589.000 pattegrise, det betyder, at en diegivende so i gennemsnit havde 12,4 pattegrise. , Der var 5.871.000 smågrise - en stigning på 2,6 pct., mens der var 3.134.000 slagtesvin, hvilket er et fald på 3 pct., Fortsat stor eksport af smågrise, Sammensætningen af svinebestanden er påvirket af den store eksport af levende svin til udlandet. Det er overvejende smågrise (ca. 32 kg), som bliver eksporteret. Smågrisene bliver opfedet til slagtesvin i modtagerlandene. I de første tre kvartaler af året blev der eksporteret ca. 9 mio. levende svin, hvoraf 97 pct. var smågrise, mens der til sammenligning blev slagtet ca. 14 mio. svin i Danmark. , Eksporten af smågrise går primært til Tyskland og Polen. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/ani51, . Danmark er den største eksportør af levende svin i EU efterfulgt af Holland og Tyskland., Dansk svinebestand fjerdestørst i EU, Den danske svinebestand er den fjerdestørste i EU opgjort i maj/juni. Tyskland har den største bestand på 28,1 mio., Spanien den næststørste på 27,0 mio., og tredjestørst er Frankrig med 13,8 mio. Herefter kommer Danmark og Nederlandene med hver (12,6 mio.) og Polen. (11,6 mio.). Se flere tal i , Eurostats database, ., Svinebestanden,  , 2014, 2015, Ændring, 1. okt. 2014,  , 1. okt., 1. jan., 1. apr., 1. juli, 1. okt., - 1. okt. 2015,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 807, 12, 709, 12, 483, 12, 645, 12, 856, 49, 0,4, Avlsorner , 12, 11, 11, 11, 11, -1, -8,3, Søer i alt: , 1, 028, 1, 046, 1, 035, 1, 031, 1, 023, -5, -0,5, Gylte , 189, 199, 191, 191, 186, -3, -1,6, Andre drægtige , 593, 603, 597, 593, 594, 1, 0,2, Diegivende , 210, 208, 210, 210, 209, -1, -0,5, Golde , 36, 36, 37, 37, 34, -2, -5,6, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 7, 6, 6, 6, 0, 0,0, Sopolte , 207, 199, 202, 217, 222, 15, 7,2, Pattegrise ved søerne , 2, 601, 2, 579, 2, 608, 2, 613, 2, 589, -12, -0,5, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 721, 5, 666, 5, 566, 5, 777, 5, 871, 150, 2,6, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 232, 3, 201, 3, 055, 2, 990, 3, 134, -98, -3,0, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 599, 12, 739, 12, 696, 12, 526, 12, 773, •, •, Svinebestanden 1. oktober 2015, 6. november 2015 - Nr. 528, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19657

      NYT: Fondenes støtte til kulturelle formål steg i 2019

      7. december 2020, Danske fonde og fondslignende foreninger bevilgede 3,0 mia. kr. i 2019 til kulturelle formål, hvilket er en stigning på 1,2 mia. kr. svarende til 67 pct. i forhold til 2018. Bevillingerne blev især givet til dansk kulturarv, scenekunst og musik. De samlede bevillinger til dansk kulturarv, der primært blev givet til museer, var 1,7 mia. kr. i 2019. Det er en stigning på 0,6 mia. kr. i forhold til 2018. Bevillingerne til scenekunst og musik blev fordoblet fra 0,3 mia. kr. i 2018 til 0,6 mia. kr. i 2019. De øvrige områder inden for kultur fik samlet bevillinger på 0,6 mia. kr. i 2019, hvilket er en stigning på 0,3 mia. kr. i forhold til 2018. De øgede bevillinger i 2019 til de øvrige kulturområder blev bl.a. givet til visuel kunst og design, fx arkitektur., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond01, og , fond06, ., Støtte til kultur fordelt mellem almene fonde mv. og erhvervsdrivende fonde, Det var især de almene fonde og fondslignende foreninger, der øgede bevillingerne til kulturelle formål. Bevillingerne fra disse typer af fonde steg fra 0,6 mia. kr. i 2018 til 1,5 mia. kr. i 2019. De øgede bevillinger blev primært givet til museer og scenekunst. De erhvervsdrivende fonde øgede deres bevillinger til kulturelle formål med 0,2 mia. kr., så de samlede bevillinger fra denne fondstype udgjorde 1,4 mia. kr. i 2019., Bevillinger til videnskabelige formål var på samme niveau som i 2018, Danske fonde og fondslignende foreninger gav i 2019 tilsagn om samlede bevillinger på 19,7 mia. kr. Det udgjorde en stigning på 2,7 mia. kr. i forhold til 2018. Videnskabelige formål blev støttet med 8,0 mia. kr., hvilket var på samme niveau som i 2018. Halvdelen af bevillingerne til videnskabelige formål blev givet til sundhedsvidenskab og en fjerdedel til naturvidenskab. De resterende bevillinger blev fordelt til områder inden for jordbrug og veterinær, teknik, samfund, humaniora og tværfaglig videnskab. , 12 pct. af de samlede bevillinger støttede social- og sundhedsformål, Støtte til social- og sundhedsformål udgjorde hhv. 1,4 mia. kr. og 0,9 mia. kr. eller samlet 12 pct. af bevillingerne i 2019. Støtten blev primært givet til områder inden for sundhedsfremme og forebyggelse samt sociale indsatser rettet mod udsatte personer. , Halvdelen af uddelingerne fra erhvervsdrivende fonde gik til videnskab, De erhvervsdrivende fonde uddelte samlet 12,6 mia. kr. i 2019, hvoraf halvdelen blev givet til videnskabelige formål. Bevillingerne fra de erhvervsdrivende fonde blev derudover fordelt til kultur (11 pct.), uddannelse og folkeoplysning (11 pct.), internationale humanitære formål (9 pct.) samt erhvervsfremme- og regionaludvikling (5 pct.). De almene fonde og fondslignende foreninger uddelte bevillinger for 7,1 mia. kr. i 2019, hvor de største bidrag gik til videnskab (23 pct.), kultur (22 pct.) og sociale formål (13 pct.). , Få fonde uddelte hovedparten af bevillingerne, Hovedparten af bevillingerne var overordnet koncentreret på relativt få fonde. De ti fonde med de største samlede bevillinger dækkede 59 pct. af alle uddelte midler i 2019. Tendensen var endnu mere tydelig inden for videnskabelige formål, hvor de ti fonde med de største bevillinger til dette formål stod for 84 pct. af uddelingerne. Bevillingerne fra de ti fonde med de største uddelinger til kulturelle formål udgjorde til sammenligning 59 pct. af de samlede bevillinger til dette formål og var dermed mere spredt end uddelingerne til videnskabelige formål. , Bevillinger og udbetalinger fordelt på fondstyper og formål,  , 2018, 2019,  , Bevillinger, Udbetalinger, Bevillinger, Udbetalinger,  , antal, mio. kr., antal, mio. kr., Alle fonde, 77, 136, 16, 996, 12, 720, 78, 886, 19, 677, 15, 975, Erhvervsdrivende fonde, 27, 814, 11, 324, 7, 026, 21, 178, 12, 594, 9, 753, Almene fonde mv., 49, 323, 5, 672, 5, 694, 57, 708, 7, 083, 6, 223, Videnskabelige formål, 11, 531, 8, 093, 5, 018, 5, 316, 7, 994, 6, 429, Kulturelle formål, 8, 095, 1, 766, 2, 084, 15, 076, 2, 956, 2, 695, Sociale formål, 20, 262, 1, 431, 1, 269, 24, 307, 1, 355, 1, 453, Natur- og miljøformål, 476, 589, 567, 1, 358, 914, 501, Sundhedsformål, 6, 709, 832, 875, 6, 351, 953, 1, 007, Uddannelses- og,  ,  ,  ,  ,  ,  , folkeoplysningsformål, 17, 629, 1, 358, 856, 13, 321, 1, 846, 1, 269, Erhvervsfremme- og,  ,  ,  ,  ,  ,  , regionaludviklingsformål, 3, 523, 776, 544, 1, 095, 755, 545, Internationale humanitære formål, 1, 567, 1, 567, 824, 1, 138, 1, 740, 915, Religiøse formål, 106, 31, 22, 311, 12, 71, Andre formål, 7, 239, 553, 661, 10, 613, 1, 152, 1, 091, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ fond01, ., Fondes aktiviteter 2019, 7. december 2020 - Nr. 453, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. november 2021, Alle udgivelser i serien: Fondes aktiviteter, Kontakt, Sara Tvile Marker, , , tlf. 23 74 28 36, Kilder og metode, Tallene er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske fonde og foreninger. Bevillinger er de midler der er givet tilsagn om i året. Disse kan blive udbetalt i bevillingsåret, eller i efterfølgende år. Udbetalinger er de midler der er udbetalt fra fonden i året, uanset om de er bevilliget i året eller i tidliere år. Fonde med virksomhedsformerne Erhvervsdrivende fond, samt Fonde og andre selvejende institutioner. Alle fonde med disse virksomhedsformer indgår i populationen, såfremt de tilhører den private sektor. Stikprøven udvælges og opregnes i forhold til fondens anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven. Hertil suppleres med en gruppe af enheder - fx patientforeninger - der agerer som fonde. Disse indgår i statistikken sammen med de almene fonde., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fondes aktiviteter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32064

      NYT: Statens momsindtægter stiger

      21. september 2017, Det offentlige kvartalsregnskab viser et momsprovenu på 51,9 mia. kr. i andet kvartal 2017, hvilket er 1,4 mia. kr. højere end i andet kvartal 2016. Momsen er en indirekte skat, som beregnes af varens eller tjenesteydelsens værdi, og et stigende privatforbrug betyder stigende momsindtægter for staten. I andet kvartal 2017 udgjorde kildeskatterne 105,7 mia. kr. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten. Sammenlignet med samme kvartal i 2016, steg kildeskatterne med 3,1 mia. kr., Udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, Udgifterne til kontanthjælp faldt med 0,6 mia. kr. i forhold til andet kvartal 2016. Kontanthjælp dækker over ydelserne kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Omvendt steg udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge med 0,2 mia. kr. i forhold til andet kvartal 2016. Samlet set udgør udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp 8,7 mia. kr. i andet kvartal 2017, hvilket svarer til 10 pct. af de samlede sociale ydelser til husholdningerne.  , Underskud på den offentlige saldo, Der er et underskud på de offentlige finanser på 0,4 mia. kr. i andet kvartal 2017. Sammenlignet med samme kvartal i 2016 er den offentlige saldo forringet med 2,2 mia. kr. Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægterne kommer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er indkomstoverførsler til husholdningerne, aflønning af ansatte samt køb af varer og tjenester til løbende forbrug. , Den offentlige finansielle nettogæld, Den offentlige finansielle nettogæld udgør 82,4 mia. kr. i andet kvartal 2017, hvilket svarer til 3,9 pct. af BNP. I løbet af første halvår 2017 er nettogælden faldet med 11,1 mia. kr. på trods af et underskud på de offentlige finanser på 8,6 mia. kr. Nedbringelsen af gælden skyldes primært kursfald på statens gæld samt en positiv kursudvikling på statens børsnoterede selskaber. Den offentlige nettogæld beregnes ved at trække de finansielle passiver fra de finansielle aktiver, opgjort i markedsværdi., ØMU-gælden, ØMU-gælden steg med 9,6 mia. kr. i andet kvartal, så den udgør 775,5 mia. kr. svarende til 36,3 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , Nyt fra Danmarks statistik, 2017:141, ,, ØMU-gæld og ØMU-saldo 2016 (april-version)., Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2017, 21. september 2017 - Nr. 375, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2017, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26664

      NYT: Euroområdet stiger mest

      23. september 2020, Ændret 18. december 2020 kl. 14:10, Desværre var stigningen i de danske arbejdsomkostninger angivet til 0,7 pct. på årsbasis, hvor der skulle have stået 1,6 pct. Tallet er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I årets andet kvartal steg de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i de 19 Euro-lande med 4,1 pct. på årsbasis. Næsten tilsvarende steg arbejdsomkostningerne pr. time i de 27 EU-medlemslande samlet set med 4,0 pct. i samme periode. I USA steg arbejdsomkostningerne i forhold til andet kvartal 2019 med 2,7 pct., mens stigningen i de danske arbejdsomkostninger i årets andet kvartal var klart mindst med kun , 1,6, pct. på årsbasis. Det skal bemærkes, at opgørelserne i varierende grad er kraftigt påvirket af de nedlukninger af arbejdspladser, der skyldes udbruddet af COVID-19 og de afledte effekter af de forskellige statslige hjælpepakker med henblik på afdæmpning af den aktuelle økonomiske krise. Opgørelserne er derfor forbundet med noget større usikkerhed end sædvanligt. Se også afsnittet om , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, ., Hjemsendelse og hjælpepakker giver store udsving i arbejdsomkostningerne, Man bør være opmærksom på, at lande kan have meget høje stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time som følge af hjemsendelser forårsaget af COVID-19. Det er tilfældet, hvor lønmodtagere ikke kan arbejde hjemmefra, men fortsat genererer løn- og andre arbejdsomkostninger for virksomhederne, der ikke nødvendigvis kompenseres fuldt ud ved hjælp af de respektive statslige hjælpepakker. Omvendt kan udbetalte kompensationer fra de statslige hjælpepakker til virksomheder bevirke fald i arbejdsomkostningerne, da de skal indregnes som subsidier og derved de facto udgør en indtægt for virksomhederne., Danmarks handelspartnere også markant påvirket af COVID-19, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, Danmark har den største samhandel med. Storbritannien, der forlod EU-samarbejdet 31. januar 2020, havde klart den højeste stigning i arbejdsomkostningerne pr. time med hele 22,8 pct. i forhold til andet kvartal 2019. I samme periode var stigningen på årsbasis 4,6 pct. i Tyskland. I Sverige faldt arbejdsomkostningerne pr. time derimod i årets andet kvartal med 3,7 pct. på årsbasis., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere,  , 2019, 2020,  , 1. kvt., 2. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , pct., EU-27 (uden Storbritannien), 2,6, 2,9, 3,6, 4,0, Euroområdet, 2,2, 2,6, 3,3, 4,1, Danmark, 1,6, 2,2, 2,3, 1,6, Sverige, 2,5, 2,7, 2,9, -3,7, Tyskland, 1,7, 2,8, 3,4, 4,6, Storbritannien, 1,6, 3,8, 5,6, 22,8, Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, ., Rumænien har igen højeste stigning i EU, Med en stigning på 17,5 pct. fra andet kvartal 2019 til andet kvartal 2020 havde Rumænien klart den højeste årlige stigning i arbejdsomkostningerne pr. time i EU efterfulgt af Litauen, hvor arbejdsomkostningerne steg med 11,0 pct. i samme periode. I en række andre lande derimod aftog arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis. I Cypern faldt arbejdsomkostningerne mest med 8,6 pct. i årets andet kvartal, efterfulgt af Irland med et fald på 4,9 pct. i samme periode. , Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, ., Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 medfører øget usikkerhed, Man skal være opmærksom på, at udviklingen i arbejdsomkostninger pr. time er påvirket af COVID-19 i varierende grad i de enkelte lande, og data vedrørende andet kvartal 2020 skal derfor tages med de nødvendige forbehold. Der er både forskelle i omfang, tidspunkt og håndtering af nedlukningen med hensyn til statslige hjælpepakker i de enkelte lande. De danske tal er således kraftig påvirket af lønkompensationsordningen, der helt eller delvist kompenserer virksomhedernes lønudgifter i kombination med en kraftig reduktion af lønmodtagernes arbejdstid, der er hjemsendt og ikke kan arbejde fuldt ud., Derudover kan nedlukningen have medført vanskeligheder i selve dataindsamlingen. Der vil således i de kommende måneder forventes revisioner i et større omfang end i en normal situation., Tal for Danmark er stadig påvirket af manglende data til ny ferielov, Denne offentliggørelse er ligesom offentliggørelsen for de seneste to kvartaler fortsat påvirket af manglende indberetninger af feriepenge, der skyldes overgangsordningen i forbindelse med den nye ferielov, der trådte i kraft fra 1. september 2020. I overgangsordningen, der gælder fra 1. september 2019, skal virksomheder for lønmodtagere, der afholder ferie med feriepenge - typisk timelønnede - overføre feriepengene til en fond, hvor de indefryses, indtil de pågældende lønmodtagere helt forlader arbejdsmarkedet. Disse feriebetalinger, der udgør en væsentlig del af virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger, er kun delvis indberettet til Danmarks Statistik fra fjerde kvartal 2019. Det har derfor også i forbindelse med denne udgivelse været nødvendigt at indarbejde et skøn over udviklingen i de manglende feriebetalinger, for at få et retvisende billede af udviklingen i de danske arbejdsomkostninger samlet set., Arbejdsomkostninger i EU og USA 2. kvt. 2020, 23. september 2020 - Nr. 358, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2020, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31236
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation