Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3011 - 3020 af 4136

NYT: Færre malkekøer

23. april 2015, Der var 549.000 malkekøer 31. marts, hvilket er et fald på 13.000 køer eller 2,3 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Mælkeproducenterne har prøvet at tilpasse deres produktion af mælk til deres individuelle mælkekvote, så de undgår eller reducerer den superafgift, der er forbundet med at overskride kvoten., Ophør af mælkekvoten, Mælkekvoten er ophørt 1. april 2015, dagen efter denne opgørelse, hvilket betyder at fra denne dag kan mælkeproducenterne sælge al den mælk deres køer producerer, uden risiko for at skulle betale en superafgift. Det er første gang i de seneste tre år, at der har været en stigning i antallet af køer fra fjerde til første kvartal, og det forventes, at antallet af malkekøer, og dermed produktionen af mælk, vil stige i 2015 og 2016., Mælkekvoten var på samme niveau som sidste års kvote, men trods færre malkekøer blev kvoten overskredet med 1,8 pct., svarende til 87 mio. kg. mælk, hvilket betyder en superafgift på 181 mio. kr. til de producenter, der har leveret mere mælk end deres individuelle kvote., Fortsat fald i bestanden af kvæg, 31. marts var den samlede kvægbestand på 1.549.000 stk., og det er et fald på 1,7 pct. i forhold til samme tidspunkt i 2014. Der var 256.000 tyre og stude samt 648.000 kvier, hvilket er et fald på 1,6 pct. for handyrene og 1,3 pct. for kvierne. An, tallet af, drægtige kvier (kommende køer) faldt med 0,7 pct. til 197.000. Den samlede bestand af køer var på 645.000, hvoraf de 96.000 var ammekøer. , Faldet i hundyrbestanden skyldes flere slagtninger af køer og kvier, samt en større eksport af levende dyr. Faldet i handyrbestanden skyldtes primært de seneste års store eksport af spædkalve. Derudover betyder de seneste års nedgang i antallet af kvæg, at der alt andet lige bliver født færre kalve., Kvæget findes overvejende i Jylland. Her er 87 pct. af alt kvæg og 89 pct. af malkekøerne, mens ammekøerne udgør den laveste andel på 78 pct., Kvægbestanden, , 2014, 2015, Ændring, , 31. mar., 30. juni , 30. sept. , 31. dec. , 31. mar., 31. mar. 2014, - 31. mar. 2015, , 1.000 stk., pct., Kvæg i alt, 1, 575, 1, 585, 1, 576, 1, 553, 1, 549, -27, -1,7, Tyre og stude, 260, 262, 261, 258, 256, -4, -1,6, Under ½ år, 116, 125, 124, 115, 115, -1, -1,1, ½ år-1 år, 98, 87, 89, 101, 98, -1, -0,8, 1-2 år, 35, 38, 35, 31, 33, -2, -6,3, 2 år og over, 11, 12, 13, 11, 11, 0, 0,2, Kvier, 1, 657, 660, 661, 652, 648, -8, -1,3, Under ½ år, 157, 164, 165, 158, 155, -3, -1,7, ½ år-1 år, 157, 152, 153, 160, 160, 3, 2,0, 1-2 år, 282, 280, 278, 276, 277, -4, -1,5, 2 år og over, 61, 63, 65, 58, 56, -5, -7,6, Køer, 659, 664, 654, 643, 645, -14, -2,2, Malkekøer, 561, 563, 553, 547, 549, -13, -2,3, Ammekøer, 97, 101, 102, 96, 96, -2, -1,6, Drægtige kvier i alt, 199, 197, 193, 192, 197, -1, -0,7, 1-2 år, 162, 159, 153, 156, 163, 1, 0,9, 2 år og over, 37, 38, 40, 36, 34, - 3, -7,7, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31. marts 2015, , Tyre og stude, Kvier, 2, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt, , stk., Hele landet, 255, 646, 648, 341, 548, 634, 95, 888, 1, 548, 509, Region Hovedstaden, 5, 267, 12, 120, 8, 776, 3, 452, 29, 615, København og Nordsjælland, 1, 3, 147, 5, 987, 3, 020, 2, 918, 15, 072, Landsdel Bornholm, 2, 120, 6, 133, 5, 756, 534, 14, 543, Region Sjælland, 17, 882, 31, 024, 20, 371, 11, 632, 80, 909, Region Syddanmark, 85, 759, 254, 580, 227, 731, 26, 978, 595, 048, Landsdel Fyn, 14, 408, 37, 355, 30, 466, 5, 874, 88, 103, Landsdel Sydjylland, 71, 351, 217, 225, 197, 265, 21, 104, 506, 945, Region Midtjylland, 89, 060, 194, 464, 161, 076, 30, 618, 475, 218, Landsdel Østjylland, 26, 614, 52, 481, 37, 990, 13, 112, 130, 197, Landsdel Vestjylland, 62, 446, 141, 983, 123, 086, 17, 506, 345, 021, Region Nordjylland, 57, 678, 156, 153, 130, 680, 23, 208, 367, 719, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., 2, Inkluderer drægtige kvier., Kvægbestanden 31. marts 2015, 23. april 2015 - Nr. 197, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juli 2015, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18809

NYT: Danmark lever sikkert op til begge ØMU-kriterier

4. oktober 2019, Danmark ligger solidt inden for ØMU-kriterierne for både saldo og gæld i 2018 ved årets anden ØMU-indberetning til EU-kommissionen. Der var overskud på de offentlige finanser i 2018, og samtidig udgjorde ØMU-gælden kun 34,2 pct. af BNP ved udgangen af 2018. ØMU-gælden og ØMU-saldoen er to vigtige nøgletal, der benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. De seneste fire års faldende ØMU-gæld skyldes især et fald i den statslige del af den offentlige gæld. Ifølge EU-traktatens ØMU-kriterier må ØMU-gælden ikke overstige 60 pct. af BNP, mens et underskud på den offentlige saldo ikke må være større end 3 pct. af BNP., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp3, ., ØMU-overskud på 0,6 pct. af BNP, Danmark havde et overskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) på 12,4 mia. kr. i 2018 svarende til 0,6, pct. af BNP. I 2017 var der ligeledes et overskud på ØMU-saldoen på 1,4 pct. af BNP. Det lavere overskud i 2018 skyldes især, at , statens indtægter fra pensionsafkastskatten (PAL-skatten) faldt fra 32,3 mia. kr. i 2017 til 12,6 mia. kr. i 2018. , ØMU-gæld og ØMU-saldo, , 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, , pct. af BNP, ØMU-gæld ved årets udgang, 44,3, 39,8, 37,2, 35,5, 34,2, Overskud på ØMU-saldo , 1,1, -1,3, -0,1, 1,4, 0,6, , mia. kr., ØMU-gæld ved årets udgang, 877,1, 809,9, 781,2, 772,9, 759,3, Overskud på ØMU-saldo, 22,7, -27,1, -1,5, 31,6, 12,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp3, og , edp4, ., ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter i stat, kommuner og regioner samt sociale kasser og fonde. Dvs. kun de offentlige del, sektorers beholdninger af fordringer på sig selv eller andre offentlige delsektorer kan modregnes (fx statsobligationer)., ØMU-gælden opgøres ud fra et forsigtighedsprincip uden modregning for betydelige statslige finansielle aktiver. Oplysninger om disse store finansielle aktiver indgår dog som supplerende oplysninger i Danmarks ØMU-indberetning til EU-kommissionen. De pågældende aktiver havde ved udgangen af 2018 en værdi på i alt 211,1 , mia. kr., svarende til 9,5, pct. af BNP, i 2018., Hvor der i ØMU-gælden modregnes for de statslige fondes beholdning af statsobligationer, kan der ikke modregnes for deres beholdning af andre finansielle aktiver, der ved udgangen af 2018 udgjorde 1,7 mia. kr., og som især består af realkreditobligationer. , I ØMU-gælden kan der heller ikke modregnes for statens store finansielle aktiver i form af indestående i Danmarks Nationalbank, der udgjorde 111,7 mia. kr. ved udgangen af 2018., Hertil kommer, at en del af ØMU-gælden omfatter lån, som staten har optaget på vegne af statslige selskaber, fx inden for infrastruktur, med henblik på billigere finansiering. Disse genudlån til statslige selskaber udgjorde 97,7 mia. kr. ultimo 2018. Havde disse statslige selskaber i stedet optaget lån med statsgaranti, som giver lidt mindre attraktive lånevilkår, ville det ikke have påvirket ØMU-gælden. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er vigtige nøgletal, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik , og den fælles valuta. , Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Derimod bliver lande uden for euroen ikke sanktioneret, hvis de overskrider kriterierne. Disse lande kan dog få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden., ØMU-saldoen er identisk med den nationalregnskabsbaserede offentlige saldo. , Frister for ØMU-indberetninger, Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetninger til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober. I oktober bliver der således indberettet på grundlag af de i mellemtiden reviderede nationalregnskabstal for det offentlige. Tal for samtlige EU-lande publiceres af Danmarks Statistik 25. oktober 2019, umiddelbart efter Eurostats offentliggørelse., ØMU-gæld og ØMU-saldo 2018 (oktober-version), 4. oktober 2019 - Nr. 366, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: ØMU-gæld og ØMU-saldo, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29396

NYT: Hotel- og restaurantbranchen i fremgang

31. oktober 2018, I branchen , hoteller og restauranter, blev der i 2017 skabt 1.700 reelt nye firmaer, hvilket er 9 pct. flere nye firmaer end året før, viser de foreløbige tal for erhvervsdemografi 2017. , Bygge og anlæg, og , information og kommunikation, oplevede ligeledes en fremgang i antal nye firmaer i forhold til året før med en stigning på hhv. 5 og 4 pct. Flest reelt nye firmaer opstod inden for , videnservice, med 5.800 firmaer, hvilket er samme antal som året før. Samlet blev der skabt 33.400 reelt nye firmaer i den private sektor i 2017. Det er næsten det samme antal som i 2016, hvor der blev skabt 33.600 reelt nye firmaer., Især nye hoteller og restauranter havde fremgang i beskæftigelsen, De reelt nye firmaer i den private sektor i 2017 beskæftigede tilsammen 8.100 fuldtidsansatte (antal ansatte omregnet til årsværk). Det var et fald på 0,5 pct. i forhold til året før. I de tre brancher med flest beskæftigede skabte nye firmaer næsten 3.500 fuldtidsstillinger. For branchen , hoteller og restauranter, var der tale om 1.180 fuldtidsansatte, i branchen , handel, var tallet 1.220 fuldtidsansatte, og for , bygge og anlæg, var det 1.090 fuldtidsansatte. , Handel, oplevede en stigning i antal fuldtidsansatte i de reelt nye firmaer på 5 pct. i forhold til året før. Stigningen skete på trods af et fald i antal nye firmaer i branchen på 6 pct. Den største nominelle stigning i antal fuldtidsansatte i reelt nye firmaer var inden for , hoteller og restauranter, med 85 fuldtidsansatte (8 pct.). , Flere beskæftigede i bygge og anlæg, Den foreløbige regnskabsstatistik viser, at , bygge og anlæg, i 2017 oplevede den største samlede stigning i beskæftigelsen. Beskæftigelsen steg i denne branche med 4.800 fuldtidsansatte, så der i alt var 136.200 beskæftigede i branchen. Der var i 2017 kommet 700 flere virksomheder i branchen. Den største relative vækst i beskæftigelsen var inden for , hoteller og restauranter, , hvor beskæftigelsen steg med 3.000 fuldtidsansatte, hvilket svarer til 5 pct. I alt er der 60.600 fuldtidsansatte i branchen. Der er således ikke blot øget beskæftigelse i de reelt nye firmaer inden for , hoteller og restauranter, , men de eksisterende firmaer har også oplevet vækst i antal fuldtidsansatte. , Stigning i omsætning, Den samlede omsætning i de brancher, der dækkes af den foreløbige regnskabsstatistik, steg i 2017 med 171 mia. kr. til i alt 3.780 mia. Den største del af omsætningen ligger i brancherne , industri, med 855 mia. og , engroshandel, med 840 mia. Der var også brancher med faldende omsætning fra 2016 til 2017. Inden for , handel med biler, faldt omsætningen fx 13 pct., hvilket svarer til 23 mia. kr. , Nye tal for Firmastatistik og Nye højvækstvirksomheder, Sammen med denne udgivelse offentliggøres også foreløbige 2017 tal for , Generel firmastatistik, og , Nye højvækstvirksomheder i Danmark, ., Hovedresultater fra regnskabsstatistikken fordelt på brancher, , Firmaer, , Fuldtids-, ansatte, Omsætning, , Årets, resultat, , 2016, 2017*, 2016, 2017*, 2016, 2017*, 2016, 2017*, , antal, mio. kr., I alt, 217, 892, 222, 243, 1, 211, 831, 1, 238, 219, 3, 614, 230, 3, 784, 946, 281, 479, 380, 386, Råstofindvinding, 214, 226, 2, 611, 2, 248, 32, 019, 33, 112, -12, 275, -5, 895, Industri, 15, 244, 15, 370, 266, 241, 270, 069, 822, 384, 854, 639, 95, 523, 95, 039, Energiforsyning, 1, 600, 1, 604, 9, 264, 9, 422, 162, 096, 209, 261, 21, 606, 20, 494, Vandforsyning og renovation, 2, 552, 2, 520, 9, 134, 8, 967, 32, 485, 44, 486, 3, 995, 893, Bygge og anlæg, 31, 973, 32, 673, 131, 385, 136, 164, 247, 910, 262, 004, 14, 985, 22, 215, Handel med biler, 7, 748, 7, 761, 38, 481, 39, 439, 175, 878, 152, 786, 5, 501, 5, 849, Engroshandel, 15, 240, 15, 349, 136, 551, 140, 058, 802, 391, 840, 448, 41, 802, 55, 803, Detailhandel, 18, 784, 18, 680, 127, 012, 127, 933, 321, 937, 329, 718, 7, 035, 11, 838, Transport, 10, 945, 11, 036, 115, 472, 115, 283, 373, 132, 404, 739, 1, 399, 12, 691, Hotel og restauranter, 14, 087, 14, 546, 57, 653, 60, 647, 59, 248, 60, 489, 3, 245, 4, 755, Information og kommunikation, 17, 126, 17, 993, 87, 355, 89, 679, 174, 129, 176, 244, 12, 239, 14, 682, Ejendomshandel, 27, 789, 28, 214, 18, 955, 19, 293, 74, 605, 72, 692, 35, 724, 70, 549, Videnservice, 35, 104, 36, 231, 120, 906, 124, 691, 211, 603, 225, 223, 39, 967, 54, 292, Rejsebureauer mv., 17, 925, 18, 491, 88, 131, 91, 601, 120, 116, 114, 941, 10, 341, 16, 729, Reparation af husholdningsartikler, 1, 561, 1, 549, 2, 681, 2, 724, 4, 298, 4, 153, 391, 455, * Foreløbige tal., , , Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. (foreløbige tal) 2017, 31. oktober 2018 - Nr. 404, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. november 2019, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. (foreløbige tal), Kontakt, Emil Tappe Bang-Mortensen, , , tlf. 24 67 85 25, Kilder og metode, Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. er en samlet opgørelse af fire centrale erhvervsstatistikker; Regnskabsstatistik for private byerhverv, Firmastatistik, Erhvervsdemografi og Nye højvækstvirksomheder., Regnskabsstatistik for private byerhverv: Statistikken er baseret på en stikprøve inden for det private byerhverv, herunder alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervsregisteret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Der er foretaget en initial fejlsøgning af de indsamlede data til den foreløbige statistik., Firmastatistik: Statistikken omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller meget lille aktivitet ikke i statistikken. Regnskabsstatistikken for private byerhverv er en central kilde til statistikken, der desuden baseres på statistikken Firmaernes køb og salg., Erhvervsdemografi: Statistikken belyser reelt nye firmaer, der afgrænses som firmaer, der første gang får en aktivitet, der mindst svarer til aktivitetsgrænsen for aktive firmaer i Firmastatistikken. Et firma, der har haft meget lille aktivitet i en periode, men kommer over aktivitetsgrænsen i et givet år, betragtes som nyt i det pågældende år. Et firma, der opstår som følge af hel eller delvis overtagelse eller udskillelse af allerede igangværende aktiviteter, anses ikke for nyt., Nye højvækstvirksomheder: Højvækstvirksomheder er virksomheder, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst i antal fuldtidsansatte på mindst 20 pct. over en treårig periode, og som havde fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden. Opgørelsen af nye højvækstvirksomheder i perioden 2018-2021 tager udgangspunkt i populationen af alle virksomheder, der var reelt nye i 2016 eller 2017, og havde fem eller flere ansatte i 2018., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Erhvervsdemografi, Generel firmastatistik, Højvækstvirksomheder i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27744

NYT: Salget i industrien går frem fra august til september

Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 333,6 mia. kr. , September 2019, +1,0 % , August - september, Se tabel, 14. november 2019, Salget i industrien går frem fra august til september med 3,4 pct. Industriens salg har udvist en opadgående trend siden medio 2018. Specielt medicinalindustrien havde en stor fremgang. Medicinalindustrien havde i september det største salg inden for industrien. Generelt udgør medicinalindustrien 20 pct. af industrien (se Industriens produktionsindeks , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:408, ). Industriens salg udgør 21 pct. af firmaernes samlede salg ekskl. energi, korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, ., Salget i branchen for bygge og anlæg går tilbage, Modsat industrien, der nød fremgang, var der en tilbagegang på 2,6 pct. i branchen for bygge og anlæg fra august til september. Endvidere havde branchen også tilbagegang set over hele tredje kvartal. Dette harmonerer med udviklingen i , Konjunkturbarometer for erhvervene, oktober 2019, , hvor den sammensatte konjunkturindikator for bygge og anlæg fra juni 2019 til september 2019 faldt med 1 procentpoint. , Firmaernes samlede salg ekskl. energi uændret i tredje kvartal, Med en stigning på 1,0 pct. fra august til september er , Firmaernes samlede salg ekskl. energi, på niveau med det rekordhøje salg i juni. Samtidig er tredje kvartal på niveau med andet kvartal. , Indenlandske salg ekskl. energi, steg med 0,7 pct. fra august til september. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, ., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., revideres løbende som følge af ændrede momsangivelser fra virksomhederne. Det sæsonkorrigerede salg for august 2019 er revideret fra 330,8 kr. (se den seneste opgørelse i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:377, ), til 330,2 mia. kr. Det er en nedjustering på 0,6 mia. kr., hvilket svarer til et fald på 0,2 pct. , Firmaernes salg ekskl. energi mv., , Sæsonkorrigeret, , Ikke-sæsonkorrigeret, , 2017, 2018, 2019, , 2017, 2018, 2019, , mia. kr., Januar, 301,1, 317,9, 332,2, , 287,5, 303,0, 318,0, Februar, 312,4, 310,4, 331,8, , 277,3, 276,3, 295,9, Marts, 311,6, 310,0, 325,3, , 325,7, 308,4, 327,8, April , 301,2, 318,6, 335,3, , 287,4, 312,7, 330,5, Maj, 309,5, 321,3, 330,8, , 309,7, 323,8, 333,5, Juni, 310,3, 320,1, 330,5, , 329,8, 334,1, 331,8, Juli, 310,0, 320,0, 334,9, , 284,9, 299,2, 319,3, August, 311,1, 328,0, 330,2, , 306,3, 323,4, 321,3, September, 312,9, 322,8, 333,6, , 318,6, 321,1, 336,8, Oktober, 314,3, 327,6, ., , 324,8, 343,5, ., November, 314,0, 326,3, ., , 326,7, 341,2, ., December, 319,9, 326,2, ., , 349,3, 355,8, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, ., Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper, , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret, , Aug., 2019, , Sept., 2019, , Æn-, dring, , Apr., 2019, - juni, 2019, Juli , 2019, - sept. , 2019, Æn-, dring, , Sept., 2018, , Sept., 2019, , Æn-, dring, , , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 330,2, 333,6, 1,0, 996,6, 998,6, 0,2, 321,1, 336,8, 4,9, I alt inkl. energi mv., 377,1, 381,7, 1,2, 1, 141,8, 1, 140,1, -0,1, 365,5, 380,4, 4,1, Heraf:, , , , , , , , , , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 9,2, 9,2, 0,2, 28,3, 28,1, -0,9, 10,0, 9,9, -0,8, Industri, 67,3, 69,6, 3,4, 202,2, 206,3, 2,0, 66,0, 73,4, 11,2, Bygge og anlæg, 24,7, 24,1, -2,6, 74,6, 72,3, -3,0, 25,8, 26,0, 1,0, Handel, 122,0, 122,4, 0,4, 366,0, 366,6, 0,2, 116,2, 121,1, 4,2, Handel med biler og, , , , , , , , , , motorcykler, 14,1, 14,4, 2,2, 40,1, 42,5, 6,0, 11,6, 13,7, 17,9, Engroshandel, 78,8, 78,9, 0,2, 236,9, 236,2, -0,3, 76,4, 79,4, 3,9, Detailhandel, 29,2, 29,2, -0,0, 89,0, 87,9, -1,2, 28,2, 28,0, -0,7, Transport, 36,5, 36,8, 0,7, 110,4, 109,9, -0,5, 35,7, 37,5, 5,0, Hoteller og restauranter, 5,4, 5,5, 0,4, 16,2, 16,3, 0,4, 5,9, 6,0, 2,6, Information og kommunikation, 15,8, 15,9, 0,5, 46,7, 47,8, 2,4, 14,9, 16,0, 7,3, Finansiering og forsikring, 7,6, 7,6, 0,4, 21,5, 22,7, 5,7, 6,8, 7,3, 7,1, Ejendomshandel og udlejning, 6,1, 6,3, 2,0, 18,8, 18,9, 0,5, 4,2, 4,5, 6,1, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, ., Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 333,6 mia. kr. , September 2019, +1,0 % , August - september, Se tabel, Firmaernes køb og salg september 2019, 14. november 2019 - Nr. 421, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2019, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28757

NYT: Firmaernes samlede salg steg i marts

Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 440,7 mia. kr. , marts 2022, +3,2 % , februar 2022 - marts 2022, Se tabel, 12. maj 2022, Firmaernes samlede salg ekskl. energi, steg 3,2 pct. fra februar til marts, mens , det indenlandske salg, stod for en mindre stigning på 0,1 pct. Når de seneste tre måneder sammenlignes med de forrige tre måneder, steg , firmaernes salg ekskl. energi, med 5,7 pct., mens , det indenlandske salg, med 6,8 pct. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Stigningen i firmaernes salg kan også genfindes i eksporten af varer til udlandet, som steg 5,2 pct. i første kvartal, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:158, . Stigningen ses også i mindre brancher, et eksempel er salg i branchen for computerspil, som er beskrevet neden for., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Marts viste et fald i konjunkturfølsomme brancher, Generelt ses en stigning i branchernes salg i marts. De tre konjunkturfølsomme brancher , bygge og anlæg, , , handel med biler og motorcykler, samt , hoteller og restauranter, faldt dog med hhv. 1,3 pct., 4,2 pct. og 7,3 pct. Der ses dog fortsat stigninger inden for brancherne , industri, på 3,0 pct. og , transport, på 15,1 pct. , Størstedelen af salget i branchen for computerspil går til udlandet, Salget i branchen , udgivelse af computerspil, er siden 2019 steget markant. Året 2020 blev et rekordår for denne branche med et samlet salg på 2 mia. kr., hvoraf 90 pct. af salget gik til udlandet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks44, , den detaljerede branche 582100, samt egne beregninger, Revisioner og særlige forhold, Det sæsonkorrigerede salg for februar var 425,8 mia. kr. i den seneste offentliggørelse af , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:130, og revideres i denne offentliggørelse til 427,1 mia. kr. I denne publikation skal det bemærkes, at hovedafdeling , N: Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, er påvirket af salg af patenter. Dette betyder, at der i marts ses en ekstra stigning i denne hovedafdelings salg., Firmaernes salg ekskl. energi mv., , Sæsonkorrigeret, , Ikke-sæsonkorrigeret, , 2020, 2021, 2022, , 2020, 2021, 2022, , mia. kr., Januar, 357,7, 338,1, 415,1, , 342,3, 311,0, 388,8, Februar, 336,0, 343,1, 427,1, , 305,5, 305,5, 385,1, Marts, 333,7, 372,4, 440,7, , 344,8, 391,7, 465,5, April , 309,1, 366,6, ., , 305,9, 358,5, ., Maj, 308,5, 369,8, ., , 297,7, 357,6, ., Juni, 327,4, 376,6, ., , 339,9, 404,6, ., Juli, 332,3, 375,5, ., , 319,1, 355,8, ., August, 331,5, 379,1, ., , 311,3, 362,9, ., September, 335,2, 392,1, ., , 346,9, 406,1, ., Oktober, 341,1, 395,1, ., , 355,2, 402,1, ., November, 340,5, 411,9, ., , 349,2, 429,4, ., December, 345,3, 407,0, ., , 390,6, 463,4, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper, , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret, , Feb., 2022, , Mar., 2022, , Æn-, dring, , Okt., 2021, - dec., 2021, Jan., 2022 , - mar. , 2022, Æn-, dring, , Mar., 2021, , Mar., 2022, , Æn-, dring, , , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 427,1, 440,7, 3,2, 1, 214,0, 1, 282,9, 5,7, 391,7, 465,5, 18,9, I alt inkl. energi mv., 615,1, 654,7, 6,4, 1, 666,8, 1, 870,7, 12,2, 444,2, 696,3, 56,7, Heraf:, , , , , , , , , , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 10,3, 10,9, 5,8, 30,7, 34,8, 13,4, 11,0, 11,6, 5,8, Industri, 88,0, 90,7, 3,0, 233,0, 259,4, 11,3, 81,9, 97,7, 19,4, Bygge og anlæg, 29,7, 29,3, -1,3, 84,5, 88,0, 4,1, 28,1, 30,4, 8,1, Handel, 154,1, 154,6, 0,3, 434,7, 456,3, 5,0, 152,5, 171,6, 12,6, Handel med biler og, , , , , , , , , , motorcykler, 15,9, 15,3, -4,2, 48,7, 46,8, -4,0, 19,3, 18,1, -6,3, Engroshandel, 103,3, 103,9, 0,6, 283,1, 304,9, 7,7, 98,4, 118,8, 20,8, Detailhandel, 34,9, 35,4, 1,7, 102,9, 104,6, 1,7, 34,8, 34,8, -0,2, Transport, 57,0, 65,7, 15,1, 176,2, 182,4, 3,5, 40,9, 66,0, 61,6, Hoteller og restauranter, 5,4, 5,0, -7,3, 19,2, 15,3, -20,1, 2,3, 4,5, 95,2, Information og kommunikation, 17,9, 18,0, 0,0, 55,1, 53,5, -2,8, 17,9, 18,8, 5,4, Finansiering og forsikring, 8,2, 8,5, 4,2, 25,2, 24,7, -1,9, 7,1, 7,8, 9,8, Ejendomshandel og udlejning, 7,8, 6,9, -11,6, 22,0, 21,7, -1,5, 5,4, 5,2, -4,5, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 440,7 mia. kr. , marts 2022, +3,2 % , februar 2022 - marts 2022, Se tabel, Firmaernes køb og salg marts 2022, 12. maj 2022 - Nr. 166, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=35931

NYT: Stort overskud på de offentlige finanser

19. december 2019, Med et overskud på de offentlige finanser i tredje kvartal på 9,9 mia. kr. er det samlede overskud for de første tre kvartaler i 2019 på 49,3 mia. kr. Dette overskud er 36,7 mia. kr. højere end i samme periode i 2018. Det store overskud skyldes i høj grad forventede indtægter fra pensionsafkastskatten (PAL-skatten), der af Skatteministeriet vurderes til at ligge 34,2 mia. kr. højere for årets tre første kvartaler end for samme periode sidste år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, ., 1 mia. kr. af udbytteskatterne retur i statskassen, De første tilbagebetalinger fra udbyttesagen medvirker med knap 1 mia. kr. til det store overskud. Det drejer sig om 500 mio. kr. i andet kvartal samt 451 mio. kr. i tredje kvartal 2019. Svindlen med de uretmæssigt refunderede udbytteskatter kostede i årene 2012-2015 Danmark 12,7 mia. kr. Således er 7 pct. af det samlede svindlede beløb nu kommet tilbage i statskassen., Opjusteret overskud for første halvår, Saldoen for de offentlige finanser er for første halvår 2019 opjusteret med i alt 10,0 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Opjusteringen skyldes især skatteministeriets estimering af PAL-skatten, der er foretaget som et årsskøn på baggrund af forventningerne til udviklingen på de finansielle markeder - se , Økonomisk Redegørelse fra 16. december 2019, . , Stigning i kildeskatter og faldende momsindtægter, Det offentlige kvartalsregnskab viser et sæsonkorrigeret momsprovenu på 55,0 mia. kr. i tredje kvartal 2019. Det svarer til et fald på 0,7 mia. kr. i forhold til andet kvartal 2019. Momsen er en indirekte skat, som beregnes af varens eller tjenesteydelsens værdi, og et stigende privatforbrug betyder stigende momsindtægter for staten. I tredje kvartal 2019 udgjorde de sæsonkorrigerede kildeskatter 111,9 mia. kr. Sammenlignet med andet kvartal 2019 steg kildeskatterne med 0,6 mia. kr. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off12k, ., Den offentlige finansielle nettoformue vokser fortsat, Den offentlige finansielle nettoformue voksede med 10,9 mia. kr. i løbet af tredje kvartal 2019. Således udgjorde den 87,5 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Stigningen i den finansielle nettoformue kan hovedsageligt tilskrives overskuddet på den offentlige saldo på 9,9 mia. kr. Omvurderinger af de finansielle aktiver og passiver bidrog med en stigning på 1,0 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ., Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2019, 19. december 2019 - Nr. 480, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. marts 2020, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29048

NYT: Lånerne vendte tilbage til bibliotekerne i 3. kvt.

24. november 2021, Fysiske og digitale udlån fra biblioterne er samlet set steget med 1,7 mio. udlån fra andet til tredje kvartal 2021 - en stigning på 29 pct. Stigningen skyldes vækst i de fysiske udlån, der voksede med 50 pct. fra 3,8 mio. til 5,7 mio. Til gengæld er de digitale udlån fra eReolen faldet med 9 pct. De fysiske biblioteker genåbnede i april 2021, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:298, , hvilket kan forklare væksten i det fysiske udlån. Siden pandemiens start i første kvartal 2020 er udlån fra eReolen steget 17 pct., mens fysiske udlån er faldet med 2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib1, Sammenlignet med tredje kvartal sidste år er digitale udlån steget 10 pct., Sammenlignes der med tredje kvartal sidste år er udlånene samlet set på nogenlunde samme niveau. Der blev udlånt 3 pct. flere materialer i tredje kvartal 2020 sammenlignet med 2021. Kigges der nærmere på hhv. fysiske og digitale udlån var de fysiske udlån faldet med 7 pct., mens digitale udlån er steget med 10 pct. Bibliotekerne var åbne i hele tredje kvartal i både 2020 og 2021 og det kan derfor tyde på, at lånerne i højere grad gør brug af eReolen i 2021., Folkeskoleelevers brug af eReolen steg under nedlukningerne, Børn og unges biblioteksbrug har også været påvirket af nedlukningerne. Det afspejles i deres lån fra eReolen i fritiden og i forbindelse med skolearbejde i de kvartaler, hvor de fysiske biblioteker har været helt eller delvist nedlukket. I andet kvartal 2020 samt første og andet kvartal 2021 var hhv. 71 pct., 87 pct. og 65 pct. af de udlån, der blev foretaget af 6-16-årige, digitale. Hvor to tredjedele af alle udlån var digitale i andet kvartal 2021, er det i tredje kvartal mindre end halvdelen. Generelt stiger antallet af udlån fra eReolen med alderen op til ti år, hvorefter anvendelsen falder stødt. Det er de 15- og 16-årige, der anvender eReolen mindst., Kilde: Særkørsel baseret på data fra bibliotekernes administrationssystem (FBS) og eReolen., Flere udlån pr. låner på folkebibliotekerne end på eReolen, I tredje kvartal 2021 blev der udlånt 5,7 mio. fysiske materialer af lidt over 500.000 lånere. Det svarer til, at hver låner i gennemsnit har lånt 11 materialer. Fra eReolen blev der i snit lånt fem materialer pr. låner. Det lavere antal gennemsnitlige udlån på eReolen kan skyldes, at lånerne på eReolen er begrænset af kommunale kvoter for, hvor meget den enkelte må låne. For de 6-16-årige er det gennemsnitlige antal fysiske og digitale udlån hhv. otte og fire materialer i tredje kvartal. Det er i højere grad piger, der låner flere fysiske materialer, mens forskellen på køn er mindre, når det kommer til digitale lån fra eReolen. I resten af befolkningen er det særligt kvinder mellem 30-49 år, der låner mere end gennemsnittet både fysisk og digitalt. , Individbaserede biblioteksudlån kvt. 3. kvt. 2021, 24. november 2021 - Nr. 417, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. februar 2022, Alle udgivelser i serien: Individbaserede biblioteksudlån kvt., Kontakt, Maria Pedersen, , , tlf. , Statistikdokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36423

NYT: Fortsat stigning i firmaernes værditilvækst

12. juni 2015, Firmaernes værditilvækst steg samlet med 3 pct. til 839 mia. kr. fra 2012 til 2013. Firmaernes værditilvækst var dermed, efter tilbageslaget i 2009, næsten på niveau med 2008, hvor værditilvæksten var på 850 mia. kr. Værditilvæksten i de fleste brancher var tæt på eller lidt over niveauet i 2008, dog ikke inden for råstofindvinding og bygge og anlæg. Værditilvækst er driftsindtægter fratrukket omkostninger til forbrug af varer og tjenester. Tilvæksten udtrykker med andre ord den værdiskabelse, der finder sted i erhvervet., Værditilvækst pr. ansat steg med 18 pct. i råstofindvinding, Værditilvæksten pr. ansat steg med 3 pct. i forhold til året før. De største stigninger var i råstofindvinding med 18 pct. og transport med 16 pct. Den eneste branche, hvor der skete et fald, var i erhvervsservice med 1 pct., Resultat før skat steg med 2 pct., Erhvervslivets resultat før selskabsskat steg med 5 mia. kr. i forhold til året før, hvilket udgør en stigning på 2 pct. Dermed er resultatet før selskabsskat på 242 mia. kr. Flere forhold ligger bag denne udvikling: Det ordinære resultat steg med 8 mia. kr. til 211 mia. kr., de finansielle nettoindtægter steg fra 25 mia. kr. til 33 mia. kr., mens de ekstraordinære nettoindtægter faldt fra 9 mia. kr. til minus 2 mia. kr. Den største absolutte stigning skete inden for industri og genbrug med 14 mia. kr. og ejendomshandel og udlejning med 6 mia. kr. , Nettoinvesteringerne steg med 27 pct., Nettoinvesteringerne (tilgang minus afgang) steg med 27 pct. eller 24 mia. kr. i forhold til året før. Det bringer nettoinvesteringerne op på 112 mia. kr. De fleste investeringer fandt sted i industri og genbrug, hvor 26 pct. af de samlede investeringer blev foretaget, mens 17 pct. af de samlede investeringer kan henføres til transport., Regnskabsstatistik, , Råstof-, indvinding, Industri og , genbrug, Bygge, og , anlæg, Handel, Transport, Hotel, og restaurant, Informa-, tion og, kommu-, nikation, Ejendoms-handel , og udlejning, Erhvervs-, service , mv., I alt , 2013, I alt , 2012, , mia. kr., Driftsindtægter i alt, 57, 759, 200, 1, 216, 344, 52, 154, 70, 285, 3, 137, 3, 126, , pct., Driftsindtægter i alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, , , , , , , , , , , , , Vareforbrug mv., 10,1, 57,8, 55,5, 76,0, 22,8, 32,7, 30,3, 18,7, 31,7, 55,0, 54,8, Løn, pension mv., 3,8, 17,0, 26,2, 10,3, 12,5, 31,2, 30,5, 12,0, 34,5, 16,6, 16,4, Andre ordinære omkostninger, 39,2, 16,6, 12,6, 10,6, 61,9, 29,9, 30,9, 29,2, 27,5, 21,6, 22,3, , , , , , , , , , , , , Ordinært resultat, 46,9, 8,5, 5,7, 3,0, 2,8, 6,3, 8,2, 40,0, 6,3, 6,7, 6,5, , , , , , , , , , , , , Finansielle indtægter, netto, 1,7, 2,9, -0,4, 0,5, -0,8, -1,8, 0,2, -1,7, 3,5, 1,1, 0,8, Ekstraordinære indtægter, netto, 0,0, 0,0, 0,1, -0,1, 0,0, 0,0, -0,7, 0,3, 0,0, -0,1, 0,3, , , , , , , , , , , , , Resultat før selskabsskat, 48,5, 11,4, 5,3, 3,4, 2,0, 4,5, 7,8, 38,6, 9,8, 7,7, 7,6, , mia. kr., Aktiver i alt, 152, 726, 109, 705, 438, 45, 206, 714, 612, 3, 706, 3, 639, Investeringer, netto, 8, 29, 4, 13, 19, 2, 12, 12, 14, 112, 88, , pct., Værditilvækst, 72,8, 29,0, 33,8, 14,5, 19,5, 40,9, 47,5, 58,9, 45,7, 26,7, 26,1, Bruttoavance, 89,8, 41,3, 43,8, 23,2, 76,9, 66,7, 69,3, 80,5, 67,6, 44,2, 44,5, Soliditet, 40,8, 51,2, 30,3, 41,5, 39,1, 29,7, 40,5, 38,3, 55,4, 44,2, 43,3, Overskudsgrad, 1, 47,0, 8,4, 3,7, 2,8, 2,2, 3,7, 7,8, 38,6, 3,2, 5,9, 5,7, Egenkapitalens forrentning, 1, 22,9, 19,1, 15,7, 9,9, 2,4, 3,0, 11,0, 9,0, 4,9, 10,7, 10,7, Anm.: Eksklusive landbrug, fiskeri, energi- og vandforsyning, havne mv., jernbane- og busdrift, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber og offentlig administration mv. , 1, Disse nøgletal er beregnet for selskaber, dvs. A/S, ApS, a.m.b.a. mv., Regnskabsstatistik for private byerhverv 2013, 12. juni 2015 - Nr. 293, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. juni 2016, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for private byerhverv, Kontakt, Jeppe Strandgaard Herring, , , tlf. 24 44 43 06, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, For regnskabsåret 2022 blev der udsendt et spørgeskema til en stikprøve på ca. 9.000 firmaer inden for det private erhvervsliv, herunder til alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervs-registeret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Bemærk at statistikken kun omfatter markedsaktivitet, dvs. statistikken omfatter ikke firmaer inden for offentlig forvaltning og service mv. Beløbene opgøres i løbende priser., Værditilvækst (pct.) er værditilvækst i pct. af summen af omsætning og andre driftsindtægter. Bruttoavance er bruttofortjeneste i pct. af omsætning. Bruttofortjenesten beregnes som omsætning minus vareforbrug og køb af lønarbejde og underentrepriser. Soliditetsgraden er et udtryk for forholdet mellem egenkapitalen og aktivernes sum. Overskudsgraden er målt som ordinært resultat i pct. af driftsindtægter og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer. Egenkapitalens forrentning er målt som resultat efter selskabsskat i pct. af den gennemsnitlige egenkapi-tal i løbet af året og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19487

NYT: Offentlig finansiel nettogæld vendt til nettoformue

19. december 2018, Ved udgangen af tredje kvartal 2018 blev den finansielle nettogæld vendt til en nettoformue. Det er første gang siden udgangen af tredje kvartal 2011. Nettogælden var i andet kvartal 2018 nedbragt til 11,5 mia. kr., og trods et offentligt underskud på 3,0 mia. kr. i tredje kvartal 2018, blev gælden vendt til en formue på 1,8 mia. kr. Formueopbygningen skyldes hovedsageligt kursstigninger på statens børsnoterede selskab Ørsted A/S samt kursfald på skatkammerbeviser og statsobligationer., Ørsted A/S årsag til halvdelen af faldet i den finansielle nettogæld siden 2017, I begyndelsen af 2017 var der en finansiel nettogæld på 71,0 mia. kr., og flere effekter har bidraget til at vende gælden til en formue. I perioden har kursstigninger på Ørsted A/S været årsag til hele 49,2 pct. af faldet. Det akkumulerede overskud på den offentlige saldo bidrager med 28,3 pct., mens kursreguleringer på skatkammerbeviser og statsobligationer er årsag til 22,3 pct. af faldet., Underskud på den offentlige saldo, Der var et underskud på de offentlige finanser på 3,0 mia. kr. i tredje kvartal 2018. Sammenlignet med tredje kvartal 2017 blev den offentlige saldo forringet med 6,9 mia. kr. Faldet skyldes bl.a., at skønnet for pensionsafkastskatten er 6,4 mia. kr. lavere end niveauet for tredje kvartal 2017. Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægterne kommer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er indkomstoverførsler til husholdningerne, aflønning af ansatte samt køb af varer og tjenester til løbende forbrug., Stigende offentligt forbrug, Det offentlige forbrug var 135,5 mia. kr. i tredje kvartal 2018. I de første tre kvartaler i 2018 var det offentlige forbrug på 404,3 mia. kr. Det er 7,4 mia. kr. højere end i tilsvarende periode sidste år. Det offentlige forbrug består af de udgifter til serviceydelser, som det offentlige enten helt eller delvist gratis stiller til rådighed for husholdningerne og virksomhederne. Det kan fx være via daginstitutioner, sygehuse eller retsvæsen. , ØMU-gælden, ØMU-gælden steg med 6,5 mia. kr. i tredje kvartal 2018, så den udgjorde 772,9 mia. kr. svarende til 34,8 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , Nyt fra Danmarks statistik, 2018:379, ,, ØMU-gæld og ØMU-saldo 2017 (oktober-version)., Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2018, 19. december 2018 - Nr. 493, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27190

NYT: Malkekobestanden er større end for et år siden

25. juli 2016, Der var 572.000 malkekøer 30. juni 2016, hvilket er en stigning på 1,9 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Dog ses et lille fald i antallet af malkekøer i forhold til tællingen i marts, hvilket er det første fald i antallet af malkekøer siden mælkekvoternes ophør 1. april 2015., Flere slagtninger end i starten af 2015, Slagtningerne af køer er i de første fem måneder af 2016 19 pct. højre end samme periode i 2015. Det betyder, at slagtningerne af køer er tilbage på mere normalt niveau end i 2015. Her slagtede landmændene færre køer for at opbygge deres bestand af malkekøer efter mælkekvoternes ophør - se, i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/ani41, ., Samtidig er antallet af drægtige kvier (kommende køer) faldet med 6,8 pct. til 187.000 stk. i forhold til samme tidspunkt sidste år, ., Økonomisk svære tider for mælkeproducenterne, Den stigende bestand af køer har medført en stigning i den leverede mængde mælk til mejerierne - se , i Statistikbanken på, www.statistikbanken.dk/ani71, . Stigningen skyldes dels det større antal køer og dels, at den enkelte ko giver mere mælk. Mælkeprisen har været generelt faldende siden foråret 2014, hvor den nåede et rekordhøjt niveau. Den faldende pris betyder, at mange mælkeproducenter har det økonomisk svært - se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:314, ,, Regnskabsstatistik for landbrug 2015, ., Stigning i bestanden af kvæg, Den samlede kvægbestand var 30.juni 2016 på 1.583.000 stk., hvilket er 1,0 pct. flere end samme tidspunkt i 2015. Denne stigning skyldtes flere malkekøer samt flere tyre, stude og kvier under et år., Der var 265.000 tyre og stude samt 649.000 kvier, hvilket er en stigning på 3,5 pct. for handyrene og et fald på 0,3 pct. for kvierne. Antallet af dyr under et år er steget, mens antallet af de ældre dyr er faldet. , Læs mere om mælkekvoternes betydning for bestanden af malkekøer og dermed mælkeproduktion i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:623, , , Animalsk produktion, udviklingen i mælkeproduktionen 3. kvt. 2015, og for hele EU på , EUROSTAT´s hjemmeside, ., Kvægbestanden, , 2015, 2016, Ændring, , 30. juni , 30. sept., 31. dec. , 31. marts, 30. juni, 30. juni 2015, - 30. juni 2016, , 1.000 stk., pct., Kvæg i alt, 1, 568, 1, 574, 1, 566, 1, 578, 1, 583, 15, 1,0, Tyre og stude, 257, 257, 257, 264, 265, 9, 3,5, Under ½ år, 123, 127, 121, 122, 129, 6, 4,7, ½ år-1 år, 86, 87, 98, 100, 91, 5, 5,3, 1-2 år, 35, 32, 28, 32, 34, -1, -3,5, 2 år og over, 11, 12, 10, 10, 11, 0, -1,8, Kvier, 1, 651, 651, 645, 645, 649, -2, -0,3, Under ½ år, 161, 165, 162, 163, 169, 8, 5,1, ½ år-1 år, 153, 151, 157, 161, 157, 4, 2,8, 1-2 år, 281, 279, 274, 272, 273, -8, -2,8, 2 år og over, 56, 56, 52, 49, 50, -6, -11,3, Køer, 661, 666, 664, 668, 669, 8, 1,3, Malkekøer, 561, 567, 570, 574, 572, 10, 1,9, Ammekøer, 99, 99, 94, 94, 97, -2, -2,1, Drægtige kvier , 201, 196, 192, 189, 187, -14, -6,8, 1-2 år, 167, 161, 161, 161, 159, -8, -4,8, 2 år og over, 34, 34, 32, 28, 28, - 6, -16,6, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 30. juni 2016, , Tyre og stude, Kvier, 2, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt, , stk., Hele landet, 265, 451, 648, 970, 571, 642, 97, 260, 1, 583, 323, Region Hovedstaden, 5, 665, 12, 269, 9, 299, 3, 648, 30, 881, København og Nordsjælland, 1, 3, 340, 6, 051, 3, 079, 3, 151, 15, 621, Landsdel Bornholm, 2, 325, 6, 218, 6, 220, 497, 15, 260, Region Sjælland, 18, 181, 30, 997, 19, 772, 11, 788, 80, 738, Region Syddanmark, 92, 335, 255, 515, 237, 673, 27, 244, 612, 767, Landsdel Fyn, 15, 023, 37, 581, 30, 605, 6, 192, 89, 401, Landsdel Sydjylland, 77, 312, 217, 934, 207, 068, 21, 052, 523, 366, Region Midtjylland, 89, 229, 194, 817, 169, 893, 30, 843, 484, 782, Landsdel Østjylland, 26, 854, 52, 592, 39, 188, 13, 171, 131, 805, Landsdel Vestjylland, 62, 375, 142, 225, 130, 705, 17, 672, 352, 977, Region Nordjylland, 60, 041, 155, 372, 135, 005, 23, 737, 374, 155, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., 2, Inkluderer drægtige kvier., Kvægbestanden 30. juni 2016, 25. juli 2016 - Nr. 325, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. januar 2017, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20883

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation