Informationsspecialisternes blog

9. maj 2017 af Informations­service og Bibliotek

Tør du prøve quizzen?

Ved du - eller kan du gætte - hvilken region i EU, der har den højeste andel af husstande med internetadgang?  Eller hvilket land, der har det største skovareal?

Så har du en god chance for at klare dig godt i Eurostats quiz, hvor du kan teste din viden om EU-landene.  Du har 3 minutter til at svare på 9 spørgsmål, og du får en chance til, hvis du svarer forkert. 

23. marts 2017 af Informations­service og Bibliotek

Navne i Norden

Nordens dag, der fejres hvert år den 23. marts, giver os anledning til at gøre opmærksom på statistikbureauerne i de andre nordiske lande. Ligesom Danmarks Statistik har vores søsterorganisationer omfattende websites med tabeller, database og publikationer. 

Fx kan du se hvilke navne, der er mest populære i de andre lande - hos hhv. Statistisk sentralbyrå (Norge), Hagstofa Íslands og Statistiska centralbyrån (Sverige). I Finland er det anderledes, for Tilastokeskus (Statistics Finland) står ikke for navnestatistikken, men man kan finde den via deres befolkningsregister.

Også Færøerne, Grønland og Åland har deres egne statistikkontorer.

En genvej til generel, sammenlignelig statistik om alle de nordiske lande findes via Nordisk Råd, fx i deres database.

15. februar 2017 af Mette-Line Jakobsen

De større danske provinsbyer er vokset mest

Urbaniseringen i Danmark drejer sig ikke kun om tilflytning til hovedstadsområdet. Også de store provinsbyer er vokset, og de er i gennemsnit vokset mere end hovedstadsområdet.

Set over de seneste 90 år er den samlede befolkning i de 29 største provinsbyer forøget med 148 pct., mens hovedstadsområdet "kun" er vokset med 91 pct. Ølstykke-Stenløse er vokset mest (2124 pct.) efterfulgt af Køge (490 pct.) og Herning (403 pct.).

Det fremgår af analysen Urbaniseringen i Danmark siden 1926 fra KL. Heri belyses udviklingen i befolkningstallet for hovedstadsområdet, de 29 største provinsbyer samt for resten af landet.

Det er data fra Danmarks Statistik, der er baggrund for analysen. Nyere data kan hentes i Statistikbanken, mens data fra før 1976 kan findes i publikationer fra folketællingerne.

14. december 2016 af Mette-Line Jakobsen

Dansk Vestindien for 100 år siden

14. december 1916 var der vejledende folkeafstemning om salg af De Dansk-Vestindiske Øer til USA. Det var den første danske folkeafstemning - og tilmed første gang, at kvinder og tyende kunne afgive deres stemme efter grundlovsændringen i 1915. " ... Alle, der er optagne paa de i Henhold til Lov Nr. 142 af 10. Maj 1915 § 114 udarbejdede Valglister til Folketinget, er berettigede til Deltagelse, naar de paa den Dag, Afstemningen finder Sted, har fyldt deres 29de Aar" (Lov nr. 294 af 30. september 1916).

Der var ca. 1,2 mio. vælgere men en meget lav stemmeprocent på 37,4. Ja-stemmerne udgjorde 64,2 pct. mod nej-sidens 35,8 pct.

Ved den seneste folketælling i 1911 var der 27.086 indbyggere på øerne. 373 indbyggere var født i Danmark, mens 82 var født i Amerikas Forenede Stater. Detaljerede tabeller om køn, alder, tro, fødested, erhverv og sygdomme på de Dansk-Vestindiske øer i 1911 kan ses i "Statistiske Meddelelser 4.41.5"

Efter USA's overtagelse af øerne udgav Bureau of the Census en beskrivelse af øernes befolkning, skolegang, beskæftigelse fordelt på erhverv mv. i "Census of the Virgin Islands of the United States, November 1, 1917"

Se også Rigsarkivet, som i løbet af 2017 offentliggør originale dokumenter og historiske kilder om øernes næsten 250 år som dansk koloni.  

25. november 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Integration: Tørre tal og nydanskernes egne holdninger

Danmarks Statistik udgiver i dag publikationen ”Indvandrere i Danmark 2016”, som i tekst og tal giver et indblik i, hvordan de mennesker, som er indvandret til Danmark - og deres børn - indgår i det danske samfund.

Tidligere på måneden udgav Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet for fjerde gang undersøgelsen ”Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016”, der gennemføres af Danmarks Statistik for ministeriet. Hvor ”Indvandrere i Danmark” er baseret på registerdata, er der her tale om en spørgeskemaundersøgelse, hvor nydanskerne selv kommer til orde.

Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund, hvor indvandrerne har opholdt sig i Danmark i mindst tre år, spørges ind til forskellige aspekter af medborgerskab, ligebehandling, selvbestemmelse og demokratiske frihedsrettigheder. Man får indsigt i bl.a. deltagelse i foreningslivet, oplevet diskrimination, begrænsning i forhold til valg af kæreste eller ægtefælle og tilslutning til repræsentativt demokrati som styreform.

Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse føler sig danske i 2016 end i 2014. På spørgsmålet ”Hvad føler du dig mest som?” svarer 27 pct. at de føler sig som dansker mod 21 pct. i 2014. 56 pct. føler sig som dansker med indvandrerbaggrund, 16 pct. som indvandrer og 1 pct. som tilhørende en religiøs gruppe.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet offentliggør også andre tal og analyser om integrationen af indvandrere og efterkommere på ”Det Nationale Integrationsbarometer”. Integrationsbarometeret er 9 nationale målsætninger om bedre integration, som kommunerne måles på. Med et interaktivt værktøj kan man sammenligne kommunernes integrationsindsats i forhold til målsætningerne.

[Revideret oktober 2018]

26. august 2016 af Informations­service og Bibliotek

Bryg eller bag en statistik - ingen data uden metadata

På denne plakat fra Eurostat kan du med et eksempel fra vinens verden se hvorfor metadata er et uundværligt tilbehør til statistikkerne.

 

Et andet eksempel på nytten af metadata illustreres med ingredienserne til en kage.

Metadata defineres som data om data og beskriver de forskellige aspekter, der er nødvendige for at sammenligne og læse statistikker. Metadata er fx information om årstal, enheder, opdateringer osv.

4. august 2016 af Informations­service og Bibliotek

Befolkningsfremskrivning for alverdens lande

Forskere fra Wittgenstein Centre har ud fra data om uddannelse, folketal, fødsler, dødsfald, ind- og udvandring opstillet modeller for befolkningens vækst i alverdens lande helt frem til år 2100.   

Centret står bag bogen "World Population and Human Capital in the Twenty-First Century". Forfatterne tager for første gang fremskrivninger af uddannelsesniveauet i betragtning ved beregningen af den fremtidige folkemængde. Uddannelsesniveauet har stor indflydelse på antallet af fødte børn og deres sundhed.

I bogen redegøres for den anvendte metode og den indeholder et omfattende appendiks med tabeller for 195 lande. Du kan låne bogen via dit lokale bibliotek eller få smagsprøver i "Executive summary".

Der er også en online database, kaldet Data Explorer, hvor det er muligt selv at danne tabeller, kort og grafik.

23. juni 2016 af Informations­service og Bibliotek

Tillid til EU? I anledning af Storbritanniens EU-afstemning

Eurobarometer spørger befolkningen i EU- og kandidatlandene om bl.a. deres kendskab og holdning til EU's institutioner og politik.

Tilliden til EU er faldende viser den seneste interview-undersøgelse fra november 2015. Mere end halvdelen af EU's indbyggere har ikke tillid til EU, mens knap en tredjedel er tilbøjelig til at stole på EU. Der er selvfølgelig store forskelle fra land til land. I Danmark har hhv. 47 pct. tillid til EU og 41 pct. stoler ikke på EU.

I dag er der stor opmærksomhed på Storbritannien, hvor 23 pct. har tillid til EU. Kun Grækenland og Cypern har færre indbyggere med positiv holdning til EU, nemlig hhv. 18 og 17 pct. Den højeste andel, der ikke har tillid til EU findes også i Grækenland og Cypern, hhv. 81 og 72 pct. Storbritannien er på linje med Tjekkiet, Tyskland, Frankrig og Østrig, hvor 63-65 pct. af befolkningen har tendens til ikke at have tillid til EU.

"Standard Eurobarometer" udkommer hvert halve år med detaljerede rapporter om "Public opinion in the European Union", nationale rapporter og factsheets for de enkelte lande. Resultater for de enkelte spørgsmål vises også i en interaktiv illustration med en tidslinje. Spørgsmålet om tillid eller ej til EU er stillet siden 2003.

PS: Vidste du, at du også kan "deltage" i dagens EU-valg i Storbritannien?
Ophavsmændene bag Good Country Index udvider med sitet Global Vote, for at give alle borgere i verden mulighed for at afgive deres stemme i nationale valg. Til november kan du også afgive din stemme i det amerikanske præsidentvalg.

Opdatering juni 2021: Interaktiv illustration over resultater for de enkelte spørgsmål er ikke længere muligt.

20. april 2016 af Informations­service og Bibliotek

Hvem stemmer ved folketingsvalg?

Valgdeltagelsen ved Folketingsvalg i Danmark er høj. Ved seneste valg i 2015 var stemmeprocenten 85,9. Men hvem er det, der udnytter sin stemmeret?

Rapporten Valgdeltagelsen og vælgerne til Folketingsvalget 2015” viser bl. a. at mænd - især unge mænd - i stigende grad bliver liggende på sofaen i stedet for at begive sig til valglokalet. Personer med kort uddannelse og lav indkomst har noget lavere valgdeltagelse end personer med lang uddannelse og høj indkomst. Ser man på valgdeltagelsen fordelt på oprindelse, viser der sig en betydelig forskel. 87 pct. af personer med dansk oprindelse deltager, mens 66,1 pct. af indvandrere og 53,4 pct. af efterkommere afgiver deres stemme.

Rapporten indeholder også tabeller om stemmeprocenten i 72 kommuner; fordelt på hhv. køn, alder, uddannelse, indkomstgrupper og oprindelse.

Den er udarbejdet af forskere fra Center for Valg og Partier ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet og er baseret på valgdata fra kommunerne, suppleret med socio-demografiske registerdata fra Danmarks Statistik.

De officielle resultater fra folketingsvalg siden 1849 kan findes via Informationsservice og Biblioteks FAQ om valg.

25. februar 2016 af Mette-Line Jakobsen

Hvor meget flytter danskerne?

Danskere er blandt de borgere i EU, der flytter mest – kun overgået af svenskerne. 34 procent af danskerne er flyttet til en anden bolig indenfor en femårig periode. Momentum har kikket på tal fra Eurostat, som viser, at danskerne er blandt de mest flytteivrige i EU.

Momentum har også kikket på hvilke danske kommuner, der har størst succes med at lokke fraflyttede unge til at flytte tilbage som voksne. På baggrund af tal fra Danmarks Statistik viser analysen hvor stor en del af 1981-årgangen, der er flyttet hjem til deres ungdomskommune. Tårnby, Horsens, Hedensted og Syddjurs topper listen.

Momentum er et nyhedsbrev fra KL – Kommunernes Landsforening.

Eurostat er EU's statistiske kontor. Se evt. kapitlet om "Changing places – geographic mobility" i publikationen "People in the EU: who are we and how do we live?" (2015).