Informationsspecialisternes blog

27. juni 2018 af Informations­service og Bibliotek

Europas befolkning bliver ældre - EU's økonomi i år 2070

Befolkningstallet i EU forventes at stige fra 511 millioner i 2016 til 520 millioner i 2070. Men befolkningen i den erhvervsaktive alder (personer i alderen 15-64 år) mindskes fra 333 millioner i 2016 til 292 millioner i 2070. 

I EU er der nu 3,3 personer i den erhvervsaktive alder for hver person over 65 år, men fremskrivningen til 2070 spår, at der til den tid kun vil være 2 erhvervsaktive for hver person over 65.

Europa-Kommissionens prognose ser på de langsigtede økonomiske og skattemæssige konsekvenser af Europas aldrende befolkning. Rapporten "The 2018 Ageing Report: Economic and Budgetary Projections for the EU Member States (2016-2070)" viser - samlet for EU og land for land - hvordan den aldrende befolkning påvirker offentlige udgifter. Beregningerne er lavet ud fra antagelser om fertilitetsrate, forventet levetid, migration, erhvervsaktivitet og pensionsreformer.

14. juni 2018 af Informations­service og Bibliotek

Hvem stemmer ved kommunalvalget?

De 18-årige førstegangsvælgere er flittige til at møde op, når der kaldes til kommunalvalg. Hele 75,1 pct. af dem afgiver deres stemme, næsten samme andel som de 50-59-årige med 75,3 pct. De mest pligtopfyldende vælgere er de 70-79-årige, hvor 82,1 pct. af dem gør brug af deres stemmeret.

En stor andel af højtuddannede, erhvervsaktive og danske statsborgere stemmer, mens vælgere med kortere uddannelse, de marginaliserede på arbejdsmarkedet og udenlandske statsborgere er mindre tilbøjelige til at nå frem til stemmeurnen.

Uligheden i valgdeltagelsen kan også beskrives som et demokratisk A- og B-hold, hvor A-holdet består af kvinder, højtuddannede, vælgere i arbejde og vælgere med dansk statsborgerskab. A-holdets valgdeltagelse er over 90%. Det demokratiske B-hold domineres af mænd, lavtuddannede og vælgere med andet statsborgerskab end dansk. 

Rapporten "Valgdeltagelsen ved kommunal- og regionsvalget 2017" indeholder tabeller om stemmeprocenten i 91 kommuner; fordelt på hhv. køn, alder, uddannelse, indkomstgrupper og oprindelsesland.

Den er udarbejdet af forskere fra Center for Valg og Partier ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet og er baseret på valglister fra de enkelte valgsteder, suppleret med data fra Danmarks Statistik.

De officielle resultater fra tidligere kommunalvalg kan findes via Informationsservice og Biblioteks FAQ om regionale valg. 

5. juni 2018 af Informations­service og Bibliotek

Eurostat fejrer også grundlovsdagen

Danmarks befolkning udgør 1,1 pct. af EU's befolkning, og vores areal udgør 0,9 pct. af EU-landenes samlede areal.

Eurostat fejrer vores grundlovsdag med en illustration af nøgletal, der sammenligner EU og Danmark. 

Vil du se flere statistikker fra Eurostat, så brug vores side med genveje til database, publikationer og vejledninger.

3. maj 2018 af Informations­service og Bibliotek

Europæernes holdninger til indvandring

28.000 EU-borgere har ytret deres mening om integration af indvandrere, og Eurobarometer samler resultatet af interviewene i rapporten "Integration of immigrants in the European Union".

1000 personer fra Danmark har bidraget til undersøgelsen og har besvaret spørgsmål om holdninger til indvandring, om man har venner eller familiemedlemmer, der er indvandrere samt om faktorer, der bidrager til vellykket integration. 

Hovedresultatet for Danmark, sammenlignet med EU-gennemsnittet, kan ses i et factsheet på dansk.

Resultater for alle EU-lande beskrives i detaljer i rapporten "Integration of immigrants in the European Union". Vil du hellere have et hurtigt overblik via grafik, er der også en "billedbog" med illustrationer.

23. marts 2018 af Informations­service og Bibliotek

Grønland før og nu

Grønlænderne vælger nyt landsting den 24. april 2018. Valgets udfald vises på sitet Qinersineq.gl, hvor resultater fra forrige landstingsvalg og kommunalvalg også findes.

Vil du vide mere om Grønland, er Grønlands Statistik et oplagt sted at begynde. Her finder man de nyeste tal om de knap 56.000 indbyggere, deres uddannelse, erhverv, indkomster, sundhed m.v. I deres Statistikbank er der også tabeller om samfundsøkonomien, import/eksport osv.

Har du interesse for Grønlands historie, er der også muligheder for at finde relevante data. I Statistisk Årbog fra Danmarks Statistik findes hvert år fra årgang 1900 et kapitel om øen. Heri er summariske oplysninger om befolkningstallet og import/eksport  (udsending/hjemsending) fordelt på udvalgte varer.

En anden guldgrube af historisk information om befolkningen i Grønland er folketællingerne fra starten af 1800-tallet, der kan findes via Bibliotekets katalog. 

15. december 2017 af Informations­service og Bibliotek

Ligestilling med sneglefart

Ligestillingsindekset for EU viser forbedringer, men det går kun langsomt fremad. Indekset er gået frem med 4 point fra 2005 til 2015. EU i samlet flok får nu en score på 66,2 point ud af 100, hvor Sverige er på førstepladsen med 82,6 point, mens Danmark har 76,8 point på andenpladsen og Grækenland indtager sidstepladsen med 50 point.

Ligestillingsindekset er et værktøj til at måle udviklingen inden for ligestilling mellem kønnene. European Institute for Gender Equality hjælper EU-landene med at overvåge og sammenligne fremskridt på området.

Gender Equality Index 2017 illustreres med et hjul, der viser de enkelte landes hovedscore, samt score for hovedområder som beskæftigelse, indkomst, magt, sundhed og tidsforbrug i årene 2005, 2010, 2012 og 2015.

Alle indikatorerne, som indekset bygger på, kan også studeres i den tilhørende publikation eller ses i databasen, der med sin omfattende samling af statistikker kan bruges som indgang og vejviser til kønsopdelte tabeller om alskens emner i EU-landene, fx tidsforbrug, uddannelse, arbejdsmarked osv.

10. november 2017 af Mette-Line Jakobsen

Asylansøgere og flygtninge gennem 25 år

Asylansøgere og flygtninge er siden 1992 især kommet til Danmark i to store ryk; nemlig omkring 1995-1996 og 2013-2016, som følge af borgerkrige i henholdsvis det tidligere Jugoslavien og i Syrien.

I en ny rapport fra Rockwool Fondens Forskningsenhed undersøges udviklingen i nyankomne asylansøgere og flygtninge til Danmark i perioden fra 1992 til 2016. Rapporten Flygtninge og asylansøgere i Danmark 1992-2016 bygger på datamateriale fra Udlændingestyrelsen og Danmarks Statistik.

Foruden at belyse udviklingen i antallet af asylansøgere og flygtninge, undersøges gennemsnitlige ventetider fra ansøgning om asyl til opholdstilladelse er givet. Rapporten undersøger desuden hvilke dele af landet, der har modtaget flest nyankomne flygtninge.

18. oktober 2017 af Informations­service og Bibliotek

Forskelle og ligheder mellem kvinder og mænd i EU

"Kvinder og mænd i Europa" er emnet for Eurostats nye digitale publikation, der med korte tekster og infografik beskriver typiske livsforløb for indbyggerne i Europa. 

Den giver svar på spørgsmål om sundhed, uddannelse, arbejdsliv, familie og fritid. Der er fx stor forskel mellem landene, når det drejer sig om husarbejde og madlavning. I EU bliver der dagligt lavet mad og/eller udført husarbejde af 79 pct. af kvinderne og af 34 pct. blandt mændene. For Danmark er fordelingen 82 pct. kvinder og 55 pct. mænd. Kun i Finland og Letland er der en større andel af mænd, der udfører husligt arbejde eller laver mad hver dag, nemlig 57 pct.

Se introduktion til publikationen som video, i Eurostats News release eller test din viden med quizzen - før, efter eller mens du læser publikationen. 

"Kvinder og mænd i Europa" er den danske version af Eurostats "The life of women and men - a statistical portrait 2017".

[Link til opdateret udgave - revideret januar 2021] 

6. oktober 2017 af Informations­service og Bibliotek

USA i tal og grafer

Hvis du har svært ved at finde rundt i de amerikanske statistikker, er det ikke uden grund. I USA er der ikke ét centralt statistikbureau. Det føderale statistiske system er decentraliseret og består af 13 ”principal agencies”, hvis hovedformål er at indsamle og formidle statistikker. Desuden er der tilknyttet mere end 100 agenturer i styrelser og ministerier, som alle er involveret i at indsamle data og producere statistikker for deres specifikke område.

De vigtigste er Bureau of the Census, der har de omfattende statistikker om befolkningen og erhvervslivet. Bureau of Economic Analysis koncentrerer sig om national- og regionaløkonomi. Bureau of Labor Statistics har fokus på arbejdsmarked og priser, bl.a. det såkaldte kongetal om jobskabelsen i USA.

En genvej til at finde ud af hvilket agentur, man skal gå til for at finde specifik information, er Data.Gov, som indeholder alle nyere datasæt fra statistikproducenterne.

Eksempler på portaler, der benytter de offentlige data til at visualisere sammenhænge frem for at vise traditionelle tabeller, er Data USA og Overflow Data.

[Redigeret november 2019]

19. september 2017 af Informations­service og Bibliotek

International statistik

Hvor finder man officiel statistik, der kan sammenlignes på tværs af lande? Det gør man især hos Eurostat, OECD, World Bank, IMF og FN's organisationer, fx UN Statistics Division.

Alle disse organisationer har selvfølgelig hjemmesider og databanker, men en ny trend er portaler, der i højere grad lægger vægt på beskrivende artikler og visuelle fremstillinger af statistikkerne fremfor de traditionelle tabeller.

Nogle eksempler er Eurostats Statistics Explained med  forklarende tekst og grafer. OECD illustrerer alle indikatorer med grafer. World Bank viser med portalen TCdata360 hovedsagelig grafer, hvor IMF's Data Mapper viser både verdenskort og grafer. 

Eftersom data frit kan hentes fra de internationale organisationer, dukker der også portaler op, som udnytter disse data på nye og spændende måder. Typisk udspringer portalerne fra forsknings- eller universitetsmiljøer; ofte anført af en entusiastisk grundlægger. Eksempler er Population.io, Our world in data og Gapminder.

Kan man stole på informationerne? Det kan være svært at sammenligne statistikker over landegrænser, da de enkelte lande indsamler og offentliggør deres statistikker på mange forskellige måder, bl.a. afhængigt af økonomi, lovgivning og kulturelle forhold.

Internationale organisationer som FN, OECD og EU arbejder derfor med at standardisere metoder og klassifikationer for at sikre sammenlignelige data på tværs af grænser. Fælles for disse organisationer er, at de ikke selv indsamler data, men får dem leveret fra medlemsstaterne.

Selvom international statistik generelt har en god kvalitet, skal man i høj grad være opmærksom på metoden bag tallene. Der er ofte mange noter og undtagelser, der skal findes i den tilhørende dokumentation. Det kan også være nyttigt at vide om statistikken er baseret på en forordning, som landene har pligt til at efterleve, eller en aftale på frivillig basis. Tag også formålet med organisationen og medlemskredsen af lande i betragtning.

Liste over internationale organisationer og deres statistikker, fordelt på emner, kan ses på vores linklister.