Gå til sidens indhold

AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB

Navn

AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB

Beskrivende navn

Indberetterens SE-nr. på prodjob.

Gyldighed

Gyldig fra: 01-01-2008
Gyldig til: Gælder stadig

Databrud

Inden for variabel: Nej
På tværs af variable: Nej

Kvalitetssikring foretaget af

Danmarks Statistik: Ja
Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja

Generel beskrivelse

Indberetterens SE-nr. på prodjob.

Detaljeret beskrivelse

AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB er et ottecifret administrativt registreringsnummer for den virksomhed, der har pligt til at indberette til SKAT's eIndkomst. AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB er den indberetningspligtiges SE-nr. fra det eller de til jobbet hørende prodjob.
Det er obligatorisk at angive arbejdsgiverens SE-nr. ved indberetning til SKATs eIndkomst.
For langt størstedelen af arbejdsgivernes vedkommende er CVR-nr. = SE-nr., men der kan være virksomheder, der har ét CVR-nr. men flere SE-nr.; dette gælder især virksomheder med mange ansatte. Der kan også være CVR-enheder, der indberetter på ét SE-nr. sammen med andre CVR-enheder (såkaldt fællesafregning).
Virksomheder bruger SE-nr. til administrative formål i forbindelse med mellemværender med SKAT, og virksomheder kan oprette nye SE-nr. efter behov. SE-nr. bruges i beskæftigelse for lønmodtagere og Danmarks Statistiks eIndkomstregister (eIR) til at identificere arbejdsgiveren vha. opslag i Danmarks Statistiks erhvervsstatistiske register (ESR). Til statistikbrug anvendes primært statistiske enheder og CVR-nr. til nærmere identifikation af virksomheder og arbejdssteder.
AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB hentes fra eIRs prodjobtabel, hvor den hedder: VPJ_SE_NR. Indgår mere end ét SE-nr. på de prodjob, der indgår i jobbet, prioriteres efter største smalle lønbeløb.
I eIR systemet bruges den indberetningspligtiges SE-nr. til flere formål:
* SE-nr. bruges til at adskille lønmodtagerindberetninger fra ikke-lønmodtagerindberetninger, idet en række SE-nr. er identificeret i eIR som enheder, der indberetter overførselsudbetalinger til SKATs eIndkomst, og hvor indberetningerne derfor ikke skal behandles i forbindelse med produktion af beskæftigelse for lønmodtagere.
* SE-nr. anvendes til at supplere indberetningerne med oplysning fra ESR om den indberetningspligtiges CVR-nr. og økonomiske enhedsnr. for at kunne identificere arbejdssted samt hente oplysninger vedr. jobbet fra øvrige registre i Danmarks Statistik. Hvis et indberettet SE-nr. ikke findes i den gældende version af ESR, anvendes SE-nr. til identifikation af arbejdsgiveren i eIR-systemet.
* SE-nr. bruges som et matchkriterium ved tilførsel af lønstatistikdata til sikring af, at der er tale om samme arbejdsgiver
* SE-nr. bruges i komprimeringsprocessen, hvor der dannes prodjob på basis af bl.a. arbejdsgiverens SE-nr.¨
* I de tilfælde, hvor et SE-nr. i ESR er knyttet til et bestemt arbejdssted, kan SE-nr., i fraværet af et produktionsenhedsnummer, benyttes til bestemmelse af arbejdsstedet.

ANVENDELSE af AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB:
AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB kan anvendes ved sammenligning med andre indberetninger til SKAT eller med statistikker som indberettes til Danmarks Statistik med SE-nr. (fx lønstatistikken).

DATABRUD inden for AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB: der er ingen databrud.

VALIDERING af AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB:
SE-nr. valideres af SKAT.

Populationer:

Lønmodtagere

Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet.

Værdisæt

AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB har ingen værdisæt