Gå til sidens indhold

Høsten var lidt under gennemsnittet

Høsten af korn, raps og bælgsæd 2021

Høsten 2021 faldt noget efter de to gode år i 2019 og 2020. Den samlede kornproduktion ramte 8,8 mio. tons mod 9,6 mio. tons i 2020. Det er desuden 6 pct. mindre end normalhøsten på 9,2 mio. tons, og den laveste produktion siden høsten 2010 på 8,7 mio. tons, bortset fra tørkeåret 2018. Ved 'normalhøst' forstås gennemsnittet af 2011-2020.

Høsten af kornKilde: www.statistikbanken.dk/hst77

Mindre kornareal med vinterafgrøde end normalt

Det samlede areal med korn faldt en anelse fra 1.367.000 ha i 2020 til 1.360.000 ha i 2021. Vårbyg blev den arealmæssigt største afgrøde med 40 pct. af det samlede kornareal, fulgt af vinterhvede, som dækkede 38 pct. Se mere om landbrugsarealet i Nyt fra Danmarks Statistik 2021:264.

Derimod udgjorde de højtydende vinterafgrøder kun 52 pct. af det samlede kornareal mod normalt over 60 pct., hvilket betød en lavere samlet kornproduktion end normalt. Andelen med vinterkorn var også lav i 2020, men det blev kompenseret af højere udbytter på de fleste afgrøder.

Udbyttet faldt tilbage til et mere normalt niveau for de fleste kornafgrøder. Vinterhvede gav et lidt større udbytte på 78 hkg/ha mod 76 hkg/ha normalt. Vårbyg havde et lidt mindre udbytte på 55 hkg/ha mod normalt 56 hkg/ha.

Den langsigtede udvikling i udbytter påvirkes især af sortsudvikling samt regler for gødning og efterafgrøder. En anden faktor er bedrifter, som omlægger til økologisk kornproduktion med generelt lavere hektarudbytter. Arealet med økologisk korn udgjorde 5,6 pct. af de samlede kornarealer i 2020 mod 3,4 pct. i 2011 (se www.statistikbanken.dk/oeko11).

Stigning i produktionen af raps

Produktionen af raps steg med 16 pct. - fra 560.000 tons i 2020 til 651.000 tons i 2021. Arealet steg 11 pct. til 162.000 ha. Hektarudbyttet steg fra 38 til 40 hkg/ha, tæt på gennemsnittet 2011-2020 på 39 hkg/ha.

Flere dyrker bælgsæd

Arealet med bælgsæd (hestebønner og markærter) steg fra 27.000 hektar i 2020 til 32.000 hektar i 2021. Produktionen steg dog kun lidt, fra 112.000 tons i 2020 til 118.000 tons i 2021, da hektarudbyttet faldt fra 42 hkg/ha til 36 hkg/ha, lidt under gennemsnittet 2011-2020 på 38 hkg/ha. Produktionen af bælgsæd er steget noget i de seneste par år, men fylder stadig meget lidt i den samlede høst. Bælgsæd bruges bl.a. i det økologiske planteavlssædskifte til at samle kvælstof i jorden til efterfølgende afgrøder.

Det danske korn anvendes til foder og eksport

Normalt anvendes mere end 70 pct. af den danske kornhøst til foder og yderligere 15-20 pct. går til eksport. Resten fordeler sig på udsæd, mel og gryn samt til industriforbrug (herunder øl). Danmark er typisk nettoeksportør af korn. Driftsåret 2018/2019 var dog en undtagelse, da den tørkeramte høst fordrede ekstraordinær stor kornimport (se www.statistikbanken.dk/korn).

Salgsværdien af det danske korn udgjorde 10,7 mia. kr. i 2020, hvilket svarer til 13 pct. af jordbrugets samlede salgsproduktion (se www.statistikbanken.dk/lbfI1). 21.000 bedrifter dyrkede korn i 2021, hvor 12.000 havde vinterhvede og 17.000 havde vårbyg (se www.statistikbanken.dk/afg5).

Høsten af korn, raps og bælgsæd

 

Areal

Hektarudbytte

Produktion

 

2019


 

2020


 

2021*


 

Æn-
dring
2020
-2021

2019


 

2020


 

2021*


 

Gns.
2011
-2020
 

2019


 

2020


 

2021*


 

Æn-
dring
2020
-2021

 

1.000 ha

hkg/ha

1.000 tons

Korn i alt

1374

1367

1360

-7

70

70

64

64

9630

9579

8760

-819

Vinterhvede

560

484

511

27

83

83

78

76

4627

4018

3975

-43

Vårhvede

14

18

27

8

51

55

46

48

70

100

122

22

Rug

147

115

108

-7

61

61

63

60

894

708

687

-21

Triticale1

9

7

7

0

60

65

73

58

52

42

50

8

Vinterbyg

100

88

76

-12

70

71

66

64

701

622

506

-116

Vårbyg

484

565

545

-20

61

63

55

56

2967

3583

3003

-580

Havre og blandsæd2

57

83

79

-4

49

56

47

50

279

467

373

-94

Majs til modenhed1

5

6

6

0

77

63

67

65

41

39

42

3

Raps i alt 

166

146

162

17

44

38

40

39

729

560

651

91

Bælgsæd3

22

27

32

6

39

42

36

38

86

112

118

6

Anm.: 1 hkg er 100 kg. Mængder vedrører kerneudbytte. Vinterafgrøder: Vinterhvede, rug, triticale, vinterbyg og raps (stort set al produktion af raps udgøres af vinterraps). Havre er en vårafgrøde.
* Foreløbige tal.
1 Majs til modenhed og triticale har større stikprøveusikkerhed mht. hektarudbytte og produktion. Dette gælder især den foreløbige opgørelse i denne Nyt-artikel.
2 Inklusive 'andet korn'.
3 Markærter og hestebønner.
Kilde: www.statistikbanken.dk/hst77

Nyt fra Danmarks Statistik

25. november 2021 - Nr. 420

Hent som PDF
Næste udgivelse: 24. november 2022

Kontakt

Kilder og metode

Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetnin¬ger fra ca. 2/3 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Landbrugsstyrelsens opgørelse i forbindelse med ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct., raps 9 pct. Normaludbytte forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Vejrdata fra www.dmi.dk.
Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forplig¬telse ifølge EU-forordning 543/2009. 

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation


Seneste nyt om Landbrug, gartneri og skovbrug